Ændringer i vegetationen som konsekvens af udsætning af bævere (Castor fiber) i Nordsjælland

Transkript

1 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B i o l o g i s k I n s t i t u t S e k t i o n f o r Ø k o l o g i o g E v o l u t i o n Kandidatspeciale af Camilla Kleis og Kie Håland Knudsen Ændringer i vegetationen som konsekvens af udsætning af bævere (Castor fiber) i Nordsjælland Vejleder: Ib Johnsen Afleveret den: 1. december 2009

2

3 Ændringer i vegetationen som konsekvens af udsætning af bævere (Castor fiber) i Nordsjælland Kandidatspeciale af Camilla Kleis og Kie Håland Knudsen Underskrift Dato Underskrift Dato Afleveret d. 1. december 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Biologisk Institut Sektion for Økologi og Evolution Vejledere: Ib Johnsen (lektor) Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Biologisk Institut Sektion for Økologi og Evolution Niels Erik Worm (Skovfoged og vildtforvaltningskonsulent) Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland Forsidefoto: Bæverdæmning i Klosterheden Plantage. Foto: Camilla Kleis, april

4 2

5 Forord I februar 2008 så vi på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, at man planlagde at udsætte bævere i Nordsjælland. Vi kontaktede Niels Erik Worm, skovfoged og vildtforvaltningskonsulent i Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, som var meget imødekommende overfor idéen om at vi kunne lave et speciale i forbindelse med udsætningen. Ib Johnsen, lektor ved Københavns Universitet, Biologisk Institut, Sektion for Økologi og Evolution indvilgede i at være vores vejleder i projektet. Gennem mange samtaler med blandt andet Niels og Ib udviklede projektformuleringen sig efterhånden. I oktober fik vi lov til at overvære den første udsætning af 5 bævere i Holløse Bredning ved Arresø. Det er meningen at denne udsætning i efteråret 2010 skal følges op af yderligere udsætning af bævere i Arresøs opland. I forbindelse med udarbejdelsen af dette kandidatspeciale vil vi først og fremmest gerne sige tak til vores vejledere: - Niels Erik Worm for vejledning og inspiration samt mange gode historier. En særlig tak for alle de oplevelser og erfaringer vi har fået og specielt for turen til Tyskland, hvor vi fik lov til at være med til at hente bæverne til Danmark, hvilket var en stor oplevelse. - Ib Johnsen for vejledning og god konstruktiv kritik under hele forløbet samt starthjælp til feltarbejdet og hjælp med bestemmelse af hjembragte karplanter og mosser. Desuden vil vi gerne takke: - Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, for under hele arbejdet at have stillet arbejdsplads, computer og adgang til MapInfo til rådighed - Ole Andersen, skovfoged Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, for hjælp med MapInfo og computerrelaterede problemer. - Ida Dahl-Nielsen, biolog i Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, for konstruktive samtaler samt udlån af materiale om naturlig hydrologi i Gribskov. - De andre ansatte i Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, for gode diskussioner samt et inspirerende og hyggeligt arbejdsmiljø. - Emil F. Petersen og Ronnie Albech, for forståelse, opbakning og tålmodighed. 3

6 - Gosha Sylvester, Karna Heinsen og Esben Vedel Nielsen, laboranter på Københavns Universitet, Biologisk Institut, Sektion for Terrestrisk Økologi, for hjælp med de kemiske analyser af jord- og tørveprøver. - Lene Fisher, adjunkt på Skovskolen i Nødebo, Skov & Landskab, Københavns Universitet, for vejledning og hjælp med GIS programmet MapInfo. - Jesper Reinholt Fredshavn, Seniorrådgiver på Danmarks Miljøundersøgelser, for stor hjælp i forbindelse med udregning af naturtilstandsindekser. - Sten Asbirk, biolog i By- & Landskabsstyrelsen, for interessante samtaler og inspiration. - Ole G. Olsen, skovfoged Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland, for vejledning om bæveres adfærd og udvælgelse af lokaliteter. - Janni Larsen, for stor gæstfrihed i forbindelse med feltarbejdet. - Bjarne Kleis, for hjælp med jordprøvetagning og korrekturlæsning. - Lone Petersen og Pernille Kleis, for hjælp med korrekturlæsning. - Marie Klint Martinsen, for korrekturlæsning af det engelske resumé. - Bo S. Christensen, for hjælp med layout. - Private lodsejere, for adgang på deres arealer. 4

7 Resumé I forbindelse med industrialiseringen i 1800-tallet skete der omfattende dræning af størstedelen af alle vådområder i Danmark, men gennem de seneste 4 årtier er der kommet fokus på de negative konsekvenser af tabet af disse værdifulde naturtyper. Bæveren kan med sine dæmninger øge andelen af vådområder, hvilket var et af hovedargumenterne for at genindføre den til Danmark, efter ca års fravær. I 1999 blev de første bævere således sat ud på Klosterheden i Vestjylland, og i oktober i år, 10 år senere, blev 5 bævere udsat i Holløse Bredning ved Arresø i Nordsjælland. Planen er, at yderligere bævere vil blive udsat i Arresøs opland i efteråret Denne rapport har 2 formål: 1) At give en vurdering af hvilke konsekvenser bæverne vil have for udviklingen af vegetationen i udvalgte områder i Arresøs opland, som formodes, at blive påvirket af bævernes aktiviteter. 2) At karakterisere den eksisterende vegetation og naturtilstand i disse områder således, at det vil være muligt efter nogle år, at påvise de faktiske vegetationsændringer, som bæverne har forårsaget. I de udvalgte områder er vegetationens artsammensætning og struktur blevet undersøgt, og jordprøver fra visse lokaliteter er blevet analyseret for vandindhold, ph og ledningsevne samt indholdet af organisk stof, total kulstof, total kvælstof og tilgængeligt fosfor. Ved hjælp af litteraturstudier er bæveres effekt på vegetation og jordbund blevet belyst, og efterfølgende er der lavet en egentlig vurdering af, hvordan vegetationen i de undersøgte områder i Nordsjælland vil påvirkes af bæverens tilstedeværelse. Overordnet vurderes det at konsekvenserne af bævernes træfældning vil være positiv i de undersøgte områder, fordi det vil skabe åbninger i kronedækket hvorved urtevegetationen vil få mere lys, og samtidig øge mængden af dødt ved i skoven til gavn for andre organismegrupper. Visse steder vil oversvømmelser forårsaget af bævere risikere at ødelægge værdifuld natur og medføre en næringsberigelse af ellers næringsfattige områder, men overordnet forventes oversvømmelserne at have en positiv effekt på vegetationen, idet der vil skabes flere vådområder samt en mere varieret natur. 5

8 Abstract As a consequence of the industrialization in the 19th century the majority of all wetlands in Denmark were drained. However, during the last four decades the negative outcome of the loss of these valuable habitats has been brought into focus. With its dams beavers can increase the proportion of wetlands, which was one of the main arguments for reintroducing it to Denmark after approximately 2500 years of absence. In 1999 the first beavers were released at Klosterheden in Western Jutland, and in October this year 5 beavers were released in Holløse Bredning close to Arresø in Northern Zealand. According to the plan additional beavers will be released in the surrounding areas of Arresø in the autumn of This report has two purposes: 1) To provide an assessment of the impact beavers will have on the development of vegetation in selected areas surrounding Arresø, where the influence of beaver activities is expected to show. 2) To characterize the existing vegetation and the natural state of these areas in order to provide material for a future study of the actual changes caused by beavers. In the selected areas the structure of the vegetation and its combination of species have been studied. Soil samples from some sites were analyzed in regard to water content, ph and conductivity as well as the content of organic matter, total carbon, total nitrogen, and available phosphorus. On the basis of a literature survey beavers influence on vegetation and soil were considered and subsequently an assessment of how the vegetation in the studied areas in Northern Zealand will be affected by the presence of beavers was made. It is estimated that the overall impact of tree cutting will be positive in the studied areas. It will create openings in the leaf cover so that more light will be available for the herbaceous vegetation, as well as the amount of dead wood in the forest will be increased for the benefit of other groups of organisms. There is a risk of valuable nature being destroyed as a result of flooding caused by beavers, which will lead to a nutrient enrichment of otherwise nutrient-poor areas, but overall the flooding is expected to have a positive effect on vegetation, because more wetlands and varied nature will be created. 6

9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Bæverens biologi Bæverens historiske udbredelse i Europa Bæveren i Danmark Bæverne i Klosterheden Plantage Bæverne i Nordsjælland Bæverens effekter på sine omgivelser Jordbunden Vegetationsændringer Formål og problemformulering Baggrund Formål Problemformulering Metoder Feltundersøgelser Udvælgelse af lokaliteter Vegetationsundersøgelser Jordprøvetagning Analyse af jordprøver i laboratoriet Vandindhold Organisk stof Total kulstof og total kvælstof Tilgængeligt fosfor Ledningsevne og ph Generelt om analyse af jordprøver Bearbejdning af rådata Artslister Kort Jordbund Ellenbergværdier

10 Diversitetsindekser Naturtilstandsindekser Litteratursøgning Resultater Kort, artslister og koordinater Lokalitetsbeskrivelser Holløse Bredning (HB) intensivt undersøgt Ellemosen Vinderød Vig Nørremosen Alsønderup Engsø Store Gribsø Jordprøver Vandindhold Organisk stof Total kulstof Total Nitrogen C/N-forhold Tilgængeligt fosfor ph Ledningsevne Ellenberg Lys Temperatur Fugtighed Surhedsgrad Kvælstof Biodiversitetsindeks Naturtilstand Naturtilstandsindeks Indikatorarter, problemarter, stjernearter og tostjernearter Diskussion

11 4.1. Den aktuelle tilstand i de enkelte undersøgelsesområder Holløse Bredning (HB) intensivt undersøgt Ellemosen Vinderød Vig Nørremosen Alsønderup Engsø Store Gribsø Den europæiske og den nordamerikanske bæver Vegetationsændringer og andre konsekvenser af tilstedeværelsen af bævere Effekten af træfældning på omgivelserne Effekt af oversvømmelser på trævegetation Effekt af oversvømmelser på tørvemosser Næringspåvirkningens betydning for vegetationsudviklingen ved en oversvømmelse Oversvømmelsers effekt på de jordkemiske forhold Effekten af oversvømmelsens varighed på vegetationen, samt antallet af gentagne oversvømmelser og efterfølgende dræninger Konsekvenser af dæmningskollaps og deraf følgende dræning Effekten af bæveres aktiviteter på vegetationens artssammensætning og artsrigdom Bævergræsningens effekt på urtevegetationen Bæverens effekt på invasive arter Bæverens effekt på habitatheterogeniteten på landskabsplan Bævernes fremtidige konsekvenser i de enkelte undersøgelsesområder Holløse Bredning (HB) Ellemosen Vinderød Vig Nørremosen Alsønderup Engsø Store Gribsø Bævernes konsekvenser i sammenhæng med Arresøplanen Konklusion Den aktuelle tilstand i de enkelte undersøgelsesområder

12 5.2. Vegetationsændringer og andre konsekvenser af tilstedeværelsen af bævere Bævernes fremtidige konsekvenser i de enkelte undersøgelsesområder Perspektivering Referenceliste Bilag Appendiks

13 1. Indledning I 2009 blev bæveren reintroduceret til Sjælland. De første 5 dyr blev sat ud i oktober i Holløse Bredning ved Tibirke i Nordsjælland, og det er meningen at denne udsætning skal følges op af flere i efteråret Figur 1. Bæver i Biberfreianlage ved Dessau, Tyskland. Foto: Kie H. Knudsen, oktober Bæverens biologi Den europæiske bæver (Castor fiber), som er Europas største gnaver, er som voksen mellem 95 og 135 cm lang og vejer kg [Asbirk, 1998]. Bæveren er tilpasset et liv i og omkring vandløb og søer, men den færdes også på landjorden. Den går dog sjældent længere væk fra vandet end m [ibid., 1998]. Boet er en hule eller hytte, som den bygger ind i de bløde skrænter langs vandløb, og som den dækker med grene. For at beskytte sig mod fjender graves indgangen til boet ud således, at den er under vandoverfladen [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Dette er også en af grundene til, at bæveren har behov for, at der i søen eller vandløbet er en vandstand på minimum 50 cm [ibid., 2007]. Derudover har bæveren ikke så store krav til vandmiljøet, idet vandkvaliteten ser ud til at være mere eller mindre underordnet [Nolet & Rosell, 1998]. Figur 2. Tværsnit af bæverbo med udgang under vandet [Asbirk, 1998]. Figur 3. Bæverbo på Klosterheden. Foto Kie H. Knudsen, april

14 Som regel lever bævere i familiegrupper på 2-14 individer, bestående af et voksent ynglende par, som er monogame, samt unger fra samme år og unger fra den tidligere sæson [Asbirk, 1998, Campbell et al., 2005 og Müller-Schwarze & Sun, 2003]. Bævere bliver normalt omkring 7-8 år i naturen [Zahner et al., 2005 og Rosell & Pedersen, 1999] og opnår kønsmodenhed i en alder af 2 år, selvom de oftest først yngler, når de er 3 år gamle [Asbirk, 1998]. Når de kønsmodne bævere forlader forældrenes bo, kan de somme tider tilbagelægge store afstande før de slår sig ned. Den længste afstand der i 1998 var registreret var 170 km [Heidecke, 1984]. Bæveren er nataktiv, og er således vågen fra om aftenen indtil de tidlige morgentimer [Asbirk, 1998]. Dens naturlige fjender er brun bjørn (Ursus arctos), ulv (Canis lupus), ræv (Vulpes vulpes), mink (Mustela vision), los (Lynx lynx), jærv (Gulo gulo) og mennesket (Homo sapiens) [Kitchener, 2001 og Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. I Danmark er dog kun få af disse en trussel. De vigtigste faktorer, der regulerer væksten i etablerede bestande, er mængden af vinterføde samt infektionssygdomme, der tit skyldes territoriekampe [Asbirk, 1998 og Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Andre dødsårsager kan for eksempel være trafikdrab, krybskytteri og drukning i fiskenet [ibid., 1998 og 2007]. Bævere er territorielle, og størrelsen af territorier varierer en del og afhænger af årstiden, levestedet samt tætheden af bævere i området. Et typisk territorium er på omkring 3-4 km vandløbsbred eller søbred [Campbell et al., 2005, Asbirk, 1998 og Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Bæverens føde er afhængig af årstiden; om sommeren består den primært af urtevegetation, hvoraf 149 urtearter er registreret i deres føde [Rosell & Pedersen, 1999 og Asbirk, 1998], og om vinteren består føden fortrinsvis af træer, især pil, birk og bævreasp foretrækkes, hvor blade, bark og småkviste bliver spist [Skov- og Naturstyrelsen, 2007, Erome & Broyer, 1984]. Andre træarter kan også indgå i føden i mindre mængder; der er således registreret 80 forskellige arter af træer i bæveres føde [Asbirk, 1998]. Små træer med en diameter under 10 cm foretrækkes, men i sjældne tilfælde fældes også store træer med en diameter på op til 1 m [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Figur 4. Birk fældet af bæver på Klosterheden. Foto: Camilla Kleis, april

15 I løbet af efteråret hjælper alle medlemmer af bæver-familien med at samle et forråd af grene og kviste, som bliver oplagret under vandet tæt ved boet. På den måde får de et forråd, som de kan leve af hele vinteren, uanset om vandet fryser til [Kitchener, 2001 og Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Bæverens tænder er tilpasset til at bide i og spise træ, og de mest bemærkelsesværdige er dens 4 store orange fortænder, der som hos andre gnavere ikke stopper med at gro [Kitchener, 2001] Bæverens historiske udbredelse i Europa Indtil omkring tallet var den europæiske bæver vidt udbredt i hele Europa, men efterhånden blev bestanden mindre, og bæveren blev udryddet fra mange lande [Nolet & Rosell, 1998]. I begyndelsen af 1900-tallet var der kun 8 mindre populationer med i alt ca individer tilbage [ibid., 1998]. Den voldsomme tilbagegang skyldtes i høj grad ubæredygtig jagt. Bæveren blev fortrinsvis skudt på grund af dens pels og dens kød, men også for dens såkaldte bævergejl 1, der blandt andet blev brug til medicinske formål [ibid., 1998]. Heldigvis fik man øjnene op for den skæbne bæveren var på vej til at gå i møde, og man begyndte at forbyde jagt i mange lande, startende i Norge i 1845 [ibid., 1998]. Siden begyndte man at reintroducere bæveren til lande, som den var blevet udryddet fra. Man startede i Sverige i 1922, og siden fulgte mange andre europæiske lande [Halley & Rosell, 2003 og Nolet & Rosell, 1998]. I starten var formålet med reintroduktionerne ofte at genetablere en bestand, som kunne tåle et vist jagttryk, men fra omkring 1970 erne blev reintroduktionerne i højere grad iværksat af økologiske grunde [Nolet & Rosell, 1998]. I 2003 blev den samlede populationsstørrelse af den europæiske bæver på verdensplan estimeret til mindst individer [Halley & Rosell, 2003]. 1 Bævergejl er en kemisk substans, som afsondres fra nogle kirtler ved haleroden. Bæveren bruger det til at afmærke sit territorium med [Kitchener, 2001]. 13

16 1.3. Bæveren i Danmark I forbindelse med industrialiseringen i 1800-tallet skete der omfattende dræning af de danske skove samt effektiv tilplantning af mange vådområder og senere fulgte også vandindvinding til drikkevand. Resultatet blev, at arealandelen med vådområder, søer, damme og vandløb i Danmark blev reduceret voldsomt [Møller, 2000 og Nothlev, 2008]. Fra 1970 erne begyndte man at få fokus på at beskytte vådområderne, og lovbestemmelser forhindrede i højere grad dræning af de resterende vådområder [ibid., 2000 og 2008]. I dag er alle større vådområder beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven [Retsinformation, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse] og alle vådområder i skov efter 28 i skovloven [Retsinformation, Bekendtgørelse af lov om skove]. Man tilstræber nu mange steder at genoprette den naturlige hydrologi og gøre plads til flere vådområder igen [By- og Landskabsstyrelsen, vådområder]. I Rødliste 1997 [Stoltze & Pihl, 1998] vurderes det samlet, at den naturlige biodiversitet i Danmark bedst bevares og beskyttes ved blandt andet: - at sikre en naturlig høj vandstand i kær, moser og skove - at genoprette overdrev, heder, enge, kær, moser osv. Der hersker nogen tvivl om, hvor længe det er siden, at bæveren sidst levede i Danmark. Det vides dog, at den var her for ca år siden, idet man har fundet knogler fra bævere fra den tid [Aaris-Sørensen, 1988]. Man mener, at årsagen til bæverens udryddelse fra Danmark var ubæredygtig jagt samt tab af egnede levesteder [Asbirk, 1998]. I forbindelse med ønsket om genskabelse af vådområder begyndte Skov- og Naturstyrelsen i 1997, efter adskillige genudsætninger i mange lande omkring os, at undersøge muligheden for ligeledes at genindføre bæveren til landet [Berthelsen, 2000]. Omfattende undersøgelser blev sat i værk, andre lande med erfaringer om udsætning af bævere blev besøgt og litteratur blev studeret. Samtidig blev en kandidatafhandling om konsekvenser ved reintroduktion af bæver til Danmark udarbejdet [Andersen, 1997]. Konklusionen blev, at der var mange velegnede levesteder i Danmark, at bæveren ikke selv ville kunne genindvandre, at den ville have en positiv effekt på den danske natur (herunder flere rødlistede arter) og at konflikter med befolkningen ville have et ringe omfang og ville kunne afbødes med forskellige afværgeforanstaltninger, vurderet ud fra udenlandske erfaringer [Berthelsen, 2000]. Der blev fremsat mange gode grunde til at en udsætning i Danmark ville være en god idé. Især 3 argumenter vejede tungt i beslutningsprocessen; det første argument var, at bæveren i kraft af sin levevis ville bidrage med væsentlig dynamisk variation i naturen [Asbirk, 1998]. 14

17 Dæmningsbyggeriet ville bevirke, at der blev skabt nye vådområder, skovsumpe og småsøer, som er noget af det, der er forsvundet fra Danmark igennem årene [Berthelsen, 2000]. Med sin fældning af træer til føde og til bygning af dæmninger og boer, ville bæveren tynde ud i træbevoksningerne. Herved ville der blive skabt nye lysåbne områder, hvor en divers urtevegetation ville få bedre vilkår. Tilsammen ville den naturlige dynamik have en positiv virkning på foryngelsen af skoven og biodiversiteten i det hele taget, og ville derfor også være en hjælpende hånd i forbindelse med forskellige naturgenopretningsprojekter [Asbirk, 1998]. Det andet argument var, at bæveren naturligt hører til i Danmark, idet den har eksisteret i landet igennem årtusinder efter den sidste istid samt at den nu findes i de fleste lande omkring os [ibid., 1998]. Der blev argumenteret for, at den ikke selv ville kunne sprede sig til Danmark, hverken over havet fra Norge og Sverige eller over de flere hundrede kilometer fra levestederne i Tyskland på grund af forskellige spredningsbarrierer [ibid., 1998]. Det tredje argument var, at bæveren ville være en spændende dyreart at opleve i naturen, blandt andet fordi dens spor (for eksempel dæmninger, boer og afgnavede træer) er så lette at finde, samt at den er god til at tilpasse sig menneskelig færdsel [Asbirk, 1998 og Berthelsen, 2000] Bæverne i Klosterheden Plantage Udsætningen Efter mange overvejelser og praktiske foranstaltninger blev de første 18 bævere udsat i oktober 1999 i Flynder Å på Klosterheden Statsskovdistrikt (nu SNS Vestjylland) [Berthelsen, 2000]. Man er ikke i tvivl om, at de oprindelige danske bævere indvandrede til Danmark fra syd, og man mener, at de tyske bævere fra Elben området er tættest beslægtede med den oprindelige danske bestand [Asbirk, 1998]. Man valgte derfor at de bævere der skulle sættes ud på Klosterheden, skulle indfanges i Elben området i delstaten Sachsen-Anhalt i Tyskland [Berthelsen, 2000]. Dette er i overensstemmelse med IUCN s retningsliner for reintroduktioner, idet der her står at det er ønskværdigt at dyr til udsætning kommer fra bestande fra vilde populationer, som ideelt set er genetisk tæt beslægtet med den oprindelige hjemmehørende bestand, og har lignende økologiske karakteristika med hensyn til morfologi, fysiologi, adfærd og habitat præferencer [IUCN, 1998]. 15

18 Konsekvenser af bæverne på Klosterheden Siden udsætningen har Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) stået for overvågningen af bæverne, og har årligt lavet en rapport, som beskriver udviklingen i bestanden (størrelse og udbredelse) og udviklingen i de områder, som bæverne færdes i [for eksempel Berthelsen, 2000, Elmeros et al., 2004 og Elmeros et al., 2009]. Det er løbende blevet vurderet, hvilke biologiske og samfundsmæssige konsekvenser bæveren har haft på sine omgivelser, for eksempel i forhold til søernes tilstand, smådyrfaunaen i vandløb, ynglefugle, fiskebestande, passagemuligheder for fisk ved bæverdæmninger, padder, flagermus, oddere, dødtved og dødtvedsinsekter, vegetation i vandløb, søer og ådale samt påvirkningen af produktionsarealer [for eksempel Elmeros et al., 2004 og Elmeros et al., 2009]. Den første rapport fra 1999 er resultatet af registreringer af flora og fauna, som er indsamlet inden udsætningen, og beskriver blandt andet biologiske og hydrologiske forhold i udsætningsområderne herunder vegetationsændringer [Berthelsen, 2000]. Bestandsudvikling og udbredelse Overvågningen af bestandens udvikling og udbredelse foregår dels ved, at der gennem året registreres hvilke områder der har friske spor samt antallet af dødfundne bævere og dels ved en årlig bævertælling i april, som DMU og Skov- og Naturstyrelsen (SNS) arrangerer, hvor der tælles ved alle kendte, aktive bosteder. Desuden bliver aktiviteten på utilgængelige vandløbsstrækninger kortlagt fra kano [Elmeros et al., 2009]. Den årlige bævertælling foregår ved at medarbejdere samt adskillige frivillige bliver sat ud på forskellige poster på samme tidspunkt og registrerer når der ses en bæver. Antallet af observerede unger bruges som estimat for tilvæksten i bestanden [ibid., 2009], og samtidig fungerer tællingerne som en måde til formidling af bæveren. Bæverbestandens størrelse har været jævnt stigende siden udsætningen i 1999, og de 18 udsatte individer skønnes nu at have formeret sig til i alt 121 bævere (se tabel 1). Tabel 1. Skøn over størrelsen af bæverbestanden i Danmark ved udgangen af året i perioden Skønnene er baseret på de årlige bævertællinger [Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, Overvågning af bæver i Vestjylland i 2008]. 16

19 I Flynder Å-systemet hvor bæverne blev sat ud, er tætheden af territorierne høj, og der færdes bævere på de fleste vandløbsstrækninger [Elmeros et al., 2009]. Det har dog også vist sig, at nogle bævere efterhånden har spredt sig ret langt til flere andre vandløbssystemer, og har etableret nye territorier der. Omkring 20 km fra de oprindelige udsætningssteder ligger det territorium der er længst væk [ibid., 2009]. Et lavt aktivitetsniveau og manglende observationer af nye unger i nogle af de ældre territorier betyder muligvis, at familiegrupperne er gået i opløsning der. Det kunne ifølge DMU [Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, Overvågning af bæver i Vestjylland i 2008] tyde på, at den naturlige dynamik begynder at vise sig, både i bævernes påvirkning af omgivelserne og i bæverbestandens udvikling. Vegetation i vandløb, søer og ådale I 2003 kunne man allerede registrere nogle ændringer i vegetationen som følge af bævernes aktivitet. Diversiteten af vandløbsplanter var overordnet steget, men ved opstemninger var diversitet og dækningsgrad af vandløbsvegetation faldet [Elmeros et al., 2004]. Endnu var udbredelsen af pil (Salix sp.) og mose-pors (Myrica gale) ikke synderlig reduceret i Det vurderedes, at bævernes fouragering ikke havde haft større effekt på den vandløbsnære urtevegetation [ibid., 2004]. I 2007 vurderedes det samlet set, at bæverne havde skabt en større dynamik i landskabet, hvor vandløbsslugter og vandløbsnære dele af ådale var blevet mere lysåbne som følge af bæverens nedgnavning af pil og mose-pors. Der var blevet skabt en mosaik af mindre nye vådområder og små bække, og genvækst af tørvemosser (Sphagnum sp.) var øget. Der var dog også sket negative ændringer, idet væksten af høje tætte tagrørsskove, og andre typer vegetation, der indikerer næringsberigelse i et ellers næringsfattigt miljø, var blevet fremmet. Der var også sket oversvømmelse af nogle bevaringsværdige habitater som for eksempel tørvemoser [Elmeros et al., 2009] Bæverne i Nordsjælland De første idéer om at sætte bævere ud i Arresø blev allerede skabt i 1996 [pers. komm. Worm, ]. Dengang lykkedes det dog ikke at få gennemført udsætningen, men i forbindelse med pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland blev det i 2005 anbefalet af styregruppen for projektet at genoptage idéen og sætte bæverne ud [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Formålet med nationalparker i Danmark er at sikre, bevare og udvikle dansk natur, landskaber og områder med kulturhistorisk værdi [Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks 17

20 Nationalparker], og der argumenteres for, at bæveren vil være medvirkende til at tilvejebringe den kvalitet og mangfoldighed og desuden den fri dynamik, som nationalparkloven foreskriver [Skov- og Naturstyrelsen, 2007 og Retsinformation, Lov om Nationalparker]. I 2006 opfordrede daværende Helsinge Kommune ligeledes Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland til at arbejde videre frem mod en udsætning. Siden da er der lagt et stort arbejde i at frembringe diverse godkendelser og få den nødvendige dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 hos de involverede kommuner. De endelige godkendelser til bæverudsætningen kom i løbet af foråret En naturlig indvandring af bæveren til Sjælland har man vurderet som værende umulig, idet afstandene med saltvand er for store til at bæveren kan svømme over fra Sverige [Skov- og Naturstyrelsen, 2007 og Asbirk, 1998]. Spredning fra de jyske bestande vil ligeledes være umulig idet afstanden er betydeligt længere. Det har været på tale at hente bævere fra Sverige til udsætningen i Nordsjælland netop fordi der ikke er mulighed for, at de vil blande sig med de jyske bestande [Asbirk, 1998], men af samme grund som på Klosterheden blev det alligevel valgt at indfange bævere fra Elben området til udsætningen [Berthelsen, 2000]. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen [2007] er det væsentligste formål med at reintroducere bæveren til Sjælland at genindføre en økologisk nøgleart. Den naturlige dynamik og variation i form af træfældninger og vandløbsændringer, som bæverens levevis forårsager, skaber levemuligheder for en række andre organismegrupper. Derudover fremmes befolkningens muligheder for spændende oplevelser i naturen [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Det er blevet anslået, at omkring 20 individer, er et passende antal at sætte ud i Arresøs opland [ibid., 2007]. I oktober 2009 blev der sat en enkelt tysk bæverfamilie på 5 individer ud i Holløse Bredning, og planen er, at yderligere individer vil blive sat ud i efteråret 2010 på 4 andre udsætningssteder [pers. komm. Worm, ]. En bæverudsætning i et tæt befolket område som Nordsjælland, kan næsten ikke undgå at skabe nogle forskellige konflikter, dels på grund af opstemning af vand på uhensigtsmæssige steder, som privatejede grunde eller produktionsarealer, og dels på grund af de mange stærkt befærdede veje, som bæverne sandsynligvis vil forsøge at passere. Disse konflikter vil Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland så vidt muligt forhindre ved at etablere forskellige former for afværgeforanstaltninger hvor der vurderes at være behov for det. Der skal foretages overvågning af bæverbestandens størrelse og udbredelse samt de biologiske og samfundsmæssige påvirkninger bæverne har på sine omgivelser. Det er dog 18

21 endnu ikke besluttet, hvem der skal sørge for denne overvågning [pers. komm. Worm, ]. I nogle af de områder, der højst sandsynligt vil blive påvirket af bæverne, gælder der nogle særlige forhold, som er værd at nævne. Her skal fremhæves projektet om naturlig hydrologi i Gribskov, Arresøplanen samt på hvilken måde naturen ved udsætningsstederne er beskyttet Hydrologi i Gribskov Det ene af de steder, der i efteråret 2010 er planer om at der skal sættes bævere ud i, er Store Gribsø i Gribskov. Omfattende dræning siden midten af 1800-tallet i Gribskov er en af hovedårsagerne til, at arealandelen af vådområder er reduceret med omkring 84 % fra 1857 til 1988 [Rune, 1997 og Dahl-Nielsen & Agerlund, 2008]. Dette kan ses som en generel tendens i Danmark [Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks nationale skovprogram, 2002]. Derfor blev det i år 2002 besluttet af regeringen, at al statslig skovdrift skulle overgå til naturnær drift, fordi statsskovene ikke længere kun skulle producere træ, men også bevare og øge den biologiske mangfoldighed [Skov- og Naturstyrelsen, Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene, 2005]. I Gribskov er der yderligere iværksat et projekt som skal fremme den naturlige hydrologi, idet dette er et vigtigt element i forbindelse med at fremme biodiversiteten og dynamikken i skoven [Dahl-Nielsen & Agerlund, 2008, Olsen, 2008 og Nothlev, 2008]. I denne sammenhæng er det nærliggende at vurdere bæverens egenskaber som landskabsingeniør og om disse er i overensstemmelse med etablering af mere naturlig hydrologi i Gribskov Arresøplanen I 1993 blev Vandområdeplan for Arresø og opland (også kaldet Arresøplanen) [Jørgensen, 1993] vedtaget. Planen går i store træk ud på at forbedre tilstanden i Arresø, så der kan opnås et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv. Dette skal opnås ved at reducere udledningen af fosfor til Arresø, ved at iværksætte indgreb overfor kilder til belastningen, for eksempel rensningsanlæg og landbrugsarealer. Desuden beskrives etableringen af 7 vandområder i oplandet til Arresø, for at opnå en maksimal tilbageholdelse af fosfor og kvælstof [Jørgensen, 1993 og Hedeselskabet, Arresøplanen]. Idet bæverne bliver sat ud i Arresøs opland, er det nærliggende at overveje, hvilke konsekvenser dette kan have for udledningen af fosfor og kvælstof til Arresø. 19

22 Naturbeskyttelse omkring Arresø Af de i alt 5 udsætningssteder, er 3 placeret helt eller delvist i Natura 2000 områder, mens alle 5 er placeret helt eller delvist i 3 beskyttede områder. Natura 2000 områderne bliver udpeget på baggrund af arter og natur-typer, begge i henhold til EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver [Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle og By- og Landskabsstyrelsen, Natura 2000 områder]. Hele området omkring Gribskov er udpeget som Habitatområde nr. 117 (se bilag 7a) og området omkring Arresø, Ellemosen og Lille Lyngby Mose er udpeget som Habitatområde nr. 118 (se bilag 7b). Det er vigtigt at overveje hvilke konsekvenser bæverne vil have for beskyttelsen af naturarealer og om tilstanden i beskyttede områder vil ændres i positiv eller negativ retning Bæverens effekter på sine omgivelser Bæveren er en såkaldt økologisk nøgleart, fordi den gennem sin funktion som landskabsarkitekt, skaber habitater for andre organismer. Bæveren er blandt andet interessant fordi den bygger dæmninger. Det gør den for at hæve vandstanden i bestemte områder, for blandt andet at kunne sørge for at indgangen til boet såvel som vinterforrådet er under vand, samt at forhindre at søen bundfryser om vinteren [Rosell & Pedersen, 1999]. Det gør den for at hæve vandstanden i bestemte områder, for blandt andet at kunne sørge for at indgangen til boet såvel som vinterforrådet er under vand.. Idet bæveren helst ikke går så langt på landjorden, men foretrækker at bevæge sig i vandet, er oversvømmelserne desuden et vigtigt element til at skaffe føde, fordi den på den måde kan nå ud til en større mængde af føde. Bæveren har mange forskellige funktioner i økosystemet idet træfældning, dæmningsbyggeri og herbivori har forskellige konsekvenser for omgivelserne Jordbunden Den dynamik bæveren skaber har blandt andet konsekvenser for kemien i jorden. Når en oversvømmelse opstår, vil jordens porer blive fyldt med vand, og det ilt som var i jorden inden oversvømmelsen, vil hurtigt blive opbrugt af mikroorganismer. Der vil opstå anoxiske forhold i jordbunden og tilgængeligheden af ilt bliver begrænsende for mineraliseringen og 20

23 dermed plantevæksten i det oversvømmede område. Af andre faktorer der bliver påvirket af, at et område bliver oversvømmet, kan nævnes jordvæskens ph og ledningsevne samt jordens indhold af organisk stof og plantetilgængelige næringsstoffer. Organisk stof Indholdet af organisk stof og total kulstof i jorden hænger tæt sammen. Kulstof findes i jorden som CO 2 og karbonationer og en række andre uorganiske forbindelser, men den altovervejende del af den totale mængde af kulstof i jorden findes på organisk form. Balancen mellem produktion og nedbrydning bestemmer mængden af organisk stof i jorden [Petersen & Vestergaard, 2006]. En af de vigtigste faktorer som påvirker nedbrydningen af organisk stof er vandindholdet i jorden. Hvis vandindholdet er stort, vil nedbrydningshastigheden nedsættes på grund af de anaerobe forhold, og organisk stof vil ophobes. Kvælstof Naturen tilføres helt naturligt kvælstof ved kvælstoffiksering (frit kvælstof (N 2 ) reduceres til ammonium (NH + 4 )) af visse fritlevende jord- og vandbakterier samt cyanobakterier og knoldbakterier, som lever i symbiose med arter af ærteblomstfamilien [Petersen & Vestergaard, 2006]. Dertil kommer kvælstofdepositionen, som er på ca.15 kg per ha (dog med store regionale udsving) [ibid., 2006]. Nitrifikationen, som er omdannelsen af ammonium (NH + 4 ) til nitrat (NO - 3 ), er en aerob proces. Når nitrat (NO - 3 ) via diffusion trænger ind i anaerobe områder i jorden, vil nitrat blive brugt som elektron acceptor i anaerobe bakteries respiration (denitrifikation). Når vandstanden hæves, ophører nitrifikationen grundet anaerobe forhold, hvilket betyder at der ikke bliver produceret nitrat, som planterne kan optage. Samtidig forløber denitrifikation og dermed fjernes kvælstof fra området og bliver ledt ud i atmosfæren. Desuden vil en øget vandstand bevirke, at puljen af organisk kvælstof vil øges, fordi mineraliseringen kun foregår meget langsomt under anaerobe forhold. Fosfor Mængden af fosfor i jorden er fordelt på organisk og uorganisk fosfor. Ved lave ph-værdier i jorden danner uorganisk fosfor tungtopløselige forbindelser med forskellige metaller som Fe, Mn og Al, hvorved det ikke længere er tilgængeligt som næringsstof for planter. Ved høje phværdier udfældes fosfor som calciumfosfat [Petersen & Vestergaard, 2006]. 21

24 ph Jordvæskens ph vil ændres, hvis jorden mættes med vand. Den mindskede mineralisering vil resultere i, at der ophobes organiske stoffer (humusstoffer), som er sure, hvilket betyder, at ph i jordvæsken falder. ph bliver bestemt af mange forskellige kemiske og biologiske processer i jorden, eksempelvis kan nævnes indholdet af karbonationer i jorden, nedbørens kemiske sammensætning og respirations- og nitrifikationsprocesser i jorden [Petersen & Vestergaard, 2006]. Ledningsevne Jordens ledningsevne er et mål for hvor mange ioner der er opløst i jordvæsken [van der Valk, 2006]. Hvis jorden i et område har en høj ledningsevne, er det ensbetydende med at der er mange ioner der er opløst i jordvandet. Ledningsevnen ændrer sig med en ændret vandstand, men det har betydning for ledningsevnen, hvor vandet kommer fra, og om der er mange ioner opløst i det. Eftersom det kun er ionerne i jordvandet som måles, er det også et mål for hvor hårdt ionerne binder sig til jordkolloiderne Vegetationsændringer Den dynamik bæveren skaber, herunder vandstandsstigninger og dermed ændrede jordbundsforhold, påvirker i høj grad successionen i vegetationen. Trævegetationens dækning mindskes som følge af fældning og oversvømmelser [Asada et al., 2005 og Mitchell & Niering, 1993], og mere lyskrævende urtearter får bedre vilkår [Elmeros et al., 2009]. Varigheden af oversvømmelserne samt næringsberigelsens omfang har betydning for hvor drastiske vegetationsændringerne bliver, men ændringerne i artssammensætningen er næsten altid i retning af mere vandtolerante og ofte mere næringskrævende arter [Mitchell & Niering, 1993 og Wright et al., 2002]. Bæverne græsser også på urtevegetationen, men dette alene har formentlig ikke stor betydning for artsdiversiteten [Brzyski & Schulte, 2009]. Det diskuteres, hvorvidt bæveren spiller en særlig rolle i forbindelse med invasionen af eksotiske plante- og træarter [Parker et al., 2007, Anderson et al., 2006, og Mortenson et al., 2008], men studier lavet i andre lande kan ikke nødvendigvis overføres til danske forhold. Bæverne ændrer ikke nødvendigvis artsrigdommen i de områder de færdes i, men på landskabsplan skaber de flere naturtyper og øger habitatheterogeniteten [Wright et al., 2002]. 22

25 Hele dynamikken omkring en bæverdæmning kan forklares således: - Træer fældes så de kan bruges som materiale til dæmninger og til føde. - Dæmninger gør, at vandet bliver opstemmet og området opstrøms dæmningen bliver oversvømmet og skaber en lille sø. - Dette medfører, at vegetation som ikke kan tåle oversvømmelser dør og en succession hen imod en vegetation som kan tåle den øgede vandstand vil starte. - Efter nogen tid vil bæveren flytte til et andet område, og dæmningen vil ikke længere blive vedligeholdt. - På et tidspunkt vil dæmningen bryde sammen og vandet vil blive ledt væk fra søen. - Det der før var en sø vil udvikle sig til en såkaldt bævereng. - Området vil til slut have ændret karakter idet den oprindelige trævegetation i området vil være væk og en mere lysåben eng vil være resultatet. - Derfra vil naturlig succession betyde, at engen med tiden gror til med for eksempel krat, hvis ikke man sørger for passende pleje. Derefter vil området måske en dag igen blive indtaget af bævere, og udviklingen starter forfra. 1 vandløb skov 2 3 bæverskabt sø (bæverdam) fugtig eng (bævereng) skov skov Figur 5. Udviklingen af et område under og efter tilstedeværelsen af bævere. 1. Området er skovbevokset med et vandløb. 2. Bævere har bygget en dæmning, som har opstemmet vandløbet og dannet en sø, så de oversvømmede træer er døde. 3. Bæverne har forladt området for at finde et andet sted at bo, og dæmningen er kollapset som følge af manglende vedligeholdelse. Området er drænet og urtevegetation dominerer nu. 23

26 1.5. Formål og problemformulering Baggrund Kommunernes dispensationer fra naturbeskyttelseslovens 3 til udsætningen af bævere er i første omgang begrænset til en 5-årig periode [Gribskov kommune, dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3], og forlængelse af godkendelserne vil formodentlig blive truffet på baggrund af, hvilke konsekvenser bæverne har haft for deres omgivelser, især i 3 områder. Det vil derfor være interessant men også nødvendigt at følge udviklingen og registrere hvordan vegetationen ændrer sig i Nordsjælland når bæverne er sat ud. Udvalgte lokaliteter i Arresøs opland er blevet undersøgt, for at kunne karakterisere vegetationens sammensætning og struktur og naturtypernes tilstand inden udsætningen. Områdernes jordkemiske forhold samt vegetation med hensyn til blandt andet indikatorarter, naturtilstand, biodiversitet og Ellenberg indikatorværdier for lys, temperatur, fugtighed, surhedsgrad og kvælstof er blevet undersøgt. Biodiversitetsindekser kan beregnes på flere forskellige måder, men kun Shannon-Wiener diversitetsindeks er blevet benyttet. Visse elementer af plantesamfunds levevilkår kan estimeres ved brug af Ellenberg indikatorværdier 2. Ved at bruge hver enkelt arts tildelte indeksværdier, og beregne gennemsnit for hele plantesamfundet, kan man få et indblik i de vilkår planterne lever under. For at have et sammenligningsgrundlag er de enkelte områder blevet sammenholdt. Alle resultater og konklusioner for områderne vil derfor være relative og set i forhold til hinanden Formål Denne rapport har 2 formål: 1) At give en vurdering af hvilke fremtidige bæverforårsagede ændringer i vegetationen man kan forvente i udvalgte områder i Arresøs opland. Dette gøres med baggrund i viden om vådområders økologi og brug af international litteratur om bæveres effekter på sine omgivelser samt brug af erfaringer fra bæverudsætninger i Klosterheden og i andre lande. 2) At fungere som en slags status-nul vegetationsanalyse, som skal kunne bruges som sammenligningsgrundlag således, at det om et antal år vil være muligt at påvise de faktiske konsekvenser bæverne har haft for vegetationen i de udvalgte områder. 2 Ellenberg indikatorer er fremkommet ved, at rigtig mange plantearter, ud fra deres naturlige forekomst, har fået tildelt en værdi mellem 1 og 9 for parametrene lys, temperatur, surhedsgrad og kvælstof og mellem 1 og 12 for parameteren fugtighed [Forest & Landscape, Nørholm Hede (om Ellenberg)]. 24

27 Problemformulering Vegetationens sammensætning og jordkemiske forhold i udvalgte områder i Arresøs opland ønskes undersøgt. Bæveres generelle påvirkning på vegetationens sammensætning samt de jordkemiske forhold i de områder de lever i ønskes belyst og diskuteret, herunder: - Konsekvenserne af bæverens træfældning. - Konsekvenser af dæmningsbyggeri og deraf opståede oversvømmelser på forskellige naturtyper. - Konsekvenser af dæmningskollaps og efterfølgende dræning på successionen. - Konsekvenser af bæveres græsning på urtevegetationen. Forventede fremtidige bæverforårsagede ændringer i vegetationen i de udvalgte områder i Arresøs opland vil blive vurderet, og det vil desuden blive diskuteret om disse ændringer vil have betydning i forhold til: - Beskyttelsen af naturområder, herunder 3 områder samt udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. - Arresøplanens formål om at reducere udledningen af fosfor og andre næringsstoffer til Arresø. - Etableringen af naturlig hydrologi i Gribskov. 25

28 26

29 2. Metoder 2.1. Feltundersøgelser Udvælgelse af lokaliteter For at finde ud af, hvor i Arresøs opland vegetationsundersøgelserne skulle laves, blev der opstillet nogle kriterier for områderne, som ønskedes opfyldt. Kriterierne var: - Sandsynlighed for tilstedeværelse af bæver. Områder, hvor man kan forestille sig, at bævere vil slå sig ned efter udsætning. Der skal for eksempel være adgang via vandløb, for at bæverne kan spredes dertil og der skal være rigeligt vinterføde (blandt andet pil, birk, bævreasp). Mængden af vinterføde regnes for at være den største begrænsning for et bæverlevesteds bæreevne [Asbirk, 1998]. Steder, som ligger forholdsvis tæt på planlagte udsætningssteder er blevet prioriteret. Forudsigelse af hvor bæverne vil slå sig ned er dog forbundet med stor usikkerhed. - Påvirkning af vegetationen forårsaget af bævere. Områder, hvor der er en høj sandsynlighed for at vegetationen vil blive påvirket på den ene eller den anden måde af bævernes levevis. Herunder er blandt andet grøfter med lave bredder blevet prioriteret. Hvis bredderne er for høje vil bæverne skulle hæve vandstanden ekstra meget før der vil ske en oversvømmelse, så en grøft der ikke ligger for dybt i terrænet er at foretrække. - Lysåbne naturtyper. De fleste af undersøgelserne er blevet placeret i områder, som er lysåbne. Fokus på de lysåbne naturtyper betyder, at effekten af bævere kan komme til at fremstå negativ, idet lysåben natur er forholdsvis sjælden i Danmark, og en oversvømmelse i længere tid måske vil ændre artssammensætningen på stedet. Hvis fokus havde været på skovnaturtyper, ville bæverens effekter nok fremstå mere positive, fordi der her for eksempel bliver skabt åbninger i løvdækket. - Adgangsforhold. Desuden har det været nødvendigt at tage højde for, at udvælge steder, der ikke lå længere væk fra en vej, end at man med rimelighed kunne gå dertil. Ved at kigge på kort over områder i nærheden af de planlagte udsætningssteder fra Miljøportalens arealinformation [Miljøportalens arealinformation] blev der udvalgt en hel del steder, der på kortet så ud til at være i nogenlunde overensstemmelse med de ovennævnte 27

30 kriterier. Disse blev besigtiget enten i sommeren og sensommeren 2008 eller i foråret I de tilfælde, hvor de besigtigede områder i rimelig grad viste sig at leve op til kriterierne, valgtes ofte at lave vegetationsundersøgelser. I de tilfælde, hvor områderne var privatejede, blev de private lodsejere forinden besigtigelsen kontaktet, for at få tilladelse til at gå ind på deres ejendom. Et enkelt sted var det nødvendigt, at undlade at lave undersøgelserne, fordi den private lodsejer ikke ville give tilladelse til det. Derudover var lodsejerne generelt forholdsvis positivt stemt. Der er lavet vegetationsundersøgelser i forskellige typer af natur, som er blevet inddelt i disse overordnede naturtyper: Naturtype Mose Fersk eng Natureng Kultureng Definition Vådområde uden drift (ingen høslet, ingen græsning), som forekommer hvor grundvandsspejlet altid eller tidvist står højt nok til at jorden er vandmættet [Petersen & Vestergaard, 2006] Vådområde, der udnyttes til græsning og/eller høslet, og som forekommer hvor grundvandsspejlet altid eller tidvist står højt nok til at jorden er vandmættet [Petersen & Vestergaard, 2006] Fersk eng med ekstensiv drift Fersk eng med intensiv drift Tabel 2. Definition af de overordnede naturtyper mose og fersk eng Vegetationsundersøgelser Efter besigtigelsen blev de områder, der skulle laves vegetationsundersøgelser i, udvalgt. Nogle steder blev der lavet intensive undersøgelser, som primært bestod af notering af alle arter i et antal cirkler med en radius på 5m. Andre steder blev der lavet nogle undersøgelser, som var mere ekstensive for at spare tid, og for på den måde at kunne nå ud til flere forskellige områder. De ekstensive undersøgelser bestod oftest af en samlet artsliste for området samt 2-3 kvadrater af 1x1m, hvori alle arter blev bestemt. Desuden blev der nogle steder undladt at fokusere på de enkelte arter, men blot vurderet den overordnede vegetationstype. Fejlkilder I artslisterne for prøvefelterne, blev træer ikke inkluderet, medmindre de var rodfæstede indenfor prøvefelterne. Ifølge Fredshavn et al. [2008] skal træer inkluderes i artslisten når blot 28

31 kronedækket overlapper dokumentationscirklen. Fejlen kan have betydning for diversitetsindekser og naturtilstandsindekser, men betydningen vurderes at være minimal Intensive vegetationsundersøgelser Alle intensive vegetationsundersøgelser blev udført 2 gange, nemlig i perioden d og i perioden d Ved at lave undersøgelserne 2 gange, både sent og tidligt i blomstringssæsonen var der bedre mulighed for at kunne artsbestemme så mange planter som muligt. I alt 20 cirkler med en radius på 5 meter blev udlagt i nogle af de områder, som lå meget tæt på en (per ) planlagt bæverudsætningsplads. Siden er den ene udsætningsplads i Ellemosen dog blevet droppet. De 20 cirkler er fordelt på 4 lokaliteter; 8 i Holløse Bredning (HB), 6 i Ellemosen (EM), 3 i Grøftemosen (GM) og 3 i Tokkerup Tørvemose (TM). I Holløse Bredning er vegetationen tydeligt zoneret, og cirklerne blev derfor fordelt i så mange vegetationstyper som muligt, således at der blev 2 i kær-star dominerede områder, 1 i dueurt dominerede områder, 2 i mose-bunke dominerede områder, 2 i hårdt græssede områder og 1 i lyse-siv dominerede områder. Herefter bruges betegnelserne: kær-star domineret, dueurt domineret, mose-bunke domineret, hårdt græsset og lyse-siv domineret om netop disse områder i Holløse Bredning. Intensive vegetationsundersøgelser Lokalitet Forkortelse Vegetationstyper på lokaliteten Forkortelse kær-star domineret 2HB dueurt domineret 3HB mose-bunke domineret 4HB hårdt græsset 5HB Holløse Bredning HB lyse-siv domineret 6HB Ellemosen midt EM ellemose Grøftemosen GM Tokkerup Tørvemose TM tørvemoser Tabel 3. Oversigt over de lokaliteter og vegetationstyper, der er lavet intensive vegetationsundersøgelser i. Dataindsamlingen blev foretaget i overensstemmelse med Fredshavn et al. [2008], og som en del af denne metode blev cirklerne placeret på de umiddelbart mest veludviklede steder indenfor de undersøgte naturtyper, hvorved de potentielle muligheder for stedet forsøgtes afspejlet. 29

32 For at sikre at samme cirkler kunne genfindes, blev en pæl banket i jorden, lige i midten af cirklen, og et skilt blev sat på pælen med en tekst med en identifikationskode for netop den cirkel og en forklaring af pælens funktion. Desuden blev GPS-koordinaterne for pælens placering noteret med GPS af typen Garmin etrex. Indenfor cirklerne blev så vidt muligt alle karplanter, de fleste tørvemosser og enkelte andre mosser bestemt til art og visse til underart, både i 2008 og i Artsbestemmelsen foregik så vidt muligt i felten med brug af [Frederiksen et al., 2006 og Mossberg & Stenberg, 2007]. Arter som ikke kunne bestemmes i felten blev bragt med hjem og presset, hvorefter de blev bestemt med stor hjælp fra vores vejleder Ib Johnsen. Enkelte arter, som hverken kunne bestemmes i felten eller blev bragt med hjem til presning, blev fotograferet og bestemt via foto af Ib Johnsen. De fleste arters dækningsgrad indenfor cirklerne blev estimeret, og i den forbindelse blev DAFOR-skalaen, som er opdelt i 5 lige store kategorier (Dominant, Abundant, Frequent, Occational og Rare), anvendt. Desuden blev forskellige strukturrelevante parametre vurderet indenfor cirklen. Disse parametre blev brugt i udregningen af naturtilstandsindekser, og skulle have været vurderet for hele det område, som cirklen repræsenterer og ikke kun indenfor cirklen [pers. komm. Fredshavn, ]. Denne fejl betyder, at usikkerheden omkring naturtilstandsindekserne er lidt større end den ellers ville have været, men det vurderes ikke at have stor indflydelse på resultaterne. Dataindsamlingen blev foretaget ved hjælp af feltskemaer som også bruges ved besigtigelser af naturarealer i forbindelse med kommunernes naturforvaltning [Fredshavn et al., 2008] (se bilag 5). Arter fundet udenfor cirklerne blev noteret på supplerende artslister. Der blev taget billeder på mange af lokaliteterne som visuelt bidrag til karakteriseringen af områderne Ekstensive vegetationsundersøgelser Det ekstensive feltarbejde blev udført i perioden d Denne metode skulle gøre det lettere at undersøge større områder, uden at det ville blive for tidsmæssigt krævende. Til at starte med blev hele det udvalgte område gået igennem og så mange arter som muligt blev registreret i en samlet artsliste. Derefter blev 2-3 kvadrater på 1m 2 udlagt i hvert område. Placeringerne af kvadraterne blev tilfældigt valgt. GPS-koordinater for alle kvadrater blev noteret ved hjælp af GPS af typen Garmin etrex. Indenfor kvadraterne blev så vidt muligt alle karplanter, de fleste tørvemosser og enkelte andre mosser bestemt til art og visse til underart. Artsbestemmelsen foregik som ved de intensive undersøgelser. 30

33 Kvadraterne blev udlagt på 11 lokaliteter, og på 2 andre lokaliteter blev der ikke udlagt kvadrater, men kun lavet samlede artslister. De 2 lokaliteter var Vinderød Vig nord græsdomineret mose (1VV) og Kregme Mose (syd for Nørremosen) skov (4KM). Desuden blev der nogle steder undladt at fokusere på de enkelte arter, men blot vurderet den overordnede vegetationstype. Ekstensive vegetationsundersøgelser Lokalitet Lokalitet forkortelse Ellemosen nord mose vest for grøft 1EMN Ellemosen nord drænet lysåbent areal øst for grøft 2EMN Ellemosen syd mose domineret af birk 1EMS Ellemosen syd græseng 2EMS Ellemosen syd trætilgroet mose 3EMS Vinderød Vig nord - græsdomineret mose 1VV Kregme Mose kvæggræsset eng med orkidé 1KM Kregme Mose kvæggræsset eng 2KM Kregme Mose græsdomineret mose 3KM Kregme Mose skov 4KM Alsønderup Engsø nord eng vest for Pøleå 1ALN Alsønderup Engsø nord eng øst for Pøleå 2ALN Alsønderup Engsø syd - kvæggræsset overgangsrigkær 1ALS Tabel 4. Oversigt over de lokaliteter, der er lavet ekstensive vegetationsundersøgelser i. Der blev taget billeder på mange af lokaliteterne som visuelt bidrag til karakteriseringen af områderne. Ved at bruge den ekstensive metode med registrering i de relativt små kvadrater i forhold til den intensive metode, kan der indsamles data fra flere steder på kortere tid, men det sker på bekostning af, at de arter, der kun er tilstede med få individer måske ikke bliver registreret. Det vurderes dog ikke at have stor betydning for resultaterne Generelt om vegetationsundersøgelserne Af hensyn til de statistiske analyser, ville det have været bedst, at antallet af stikprøver (=prøvefelter) havde været det samme i alle interesseområder. På den anden side er der behov for flere prøvefelter i større og mere varierede områder end i små homogene områder. 31

34 Plantebestemmelsen var grundig, men der kan være opstået fejl i bestemmelsen, især hvis der var tale om vegetative eller visnede stadier Jordprøvetagning I perioden fra til blev jord- og tørveprøver fra 5 m cirklerne indsamlet. Jordprøve indsamlingen blev foretaget med jordbor hvor det var muligt, og ellers med en spade eller hænderne. Der blev samlet 5 prøver (replikater) fra hver af de 20 stk. 5m cirkler, men idet strukturen i tørven i Tokkerup Tørvemose i felt nr. 1 (1TM) og 2 (2TM) ikke var opløst i en dybde af ca. 50 cm, og det ikke var muligt at grave dybere med den tilgængelige spade, mente vi ikke, at prøverne ville være brugbare, og der blev derfor kun samlet 3 prøver i 1TM og slet ingen i 2TM. Det blev således til i alt 93 jord- og tørveprøver. Indenfor hver cirkel blev positionerne, hvor prøverne skulle tages valgt efter et, på forhånd udvalgt, system. 1. prøve blev taget 1m nord for midten, 2. prøve 2m øst for midten, 3. prøve 3m syd for midten, 4. prøve 4m vest for midten og 5. prøve 4 m nord for midten (se figur 6). N Nr.5 4m Nr. 4 4m 3m Nr. 1 1m Nr. 2 2m Nr. 3 Figur 6. De 5 jordprøvers placering indenfor den enkelte cirkel. I tilfælde, hvor det var umuligt at tage en jord-/tørveprøve på denne position, enten fordi der var for dybt vand, en stor træstamme, for tykke rødder, store sten eller lignende blev positionen flyttet 0,5m mod øst i forhold til den oprindelige position. Hvis det også var umuligt at tage en prøve fra den alternative position, rykkedes yderligere 0,5m mod øst, osv. indtil 2,5m fra den oprindelige position, eller indtil cirklens periferi. Hvis det stadig var umuligt at tage en prøve fra disse alternative positioner ændredes positionen til 0,5m mod syd i forhold til den oprindelige osv. Det var dog kun få gange nødvendigt at rykke til en alternativ position. Idet jord- og tørveprøverne var for våde til papirsposer, blev de lagt i plastposer, som der blev slået knude på uden at luften blev presset helt ud. Efter hjemkomst blev knuderne bundet op så der igen kunne komme ilt til jorden i poserne, og prøverne blev lagt udendørs, hvor temperaturen var mellem ca. 0 og 13 ºC [Danmarks Meteorologiske Institut, arkiv], indtil de kunne blive analyseret i laboratoriet fra d

35 Man kunne frygte, at iltindholdet i de lukkede plastposer med jordprøver ville falde, men idet poserne kun var lukket i nogle timer, er det usandsynligt, at iltindholdet er nået at falde så meget at det kan have haft betydning for resultaterne Analyse af jordprøver i laboratoriet Jordprøvernes ph og ledningsevne samt indhold af vand, organisk stof, tilgængeligt fosfor, total kulstof og total kvælstof blev undersøgt i laboratoriet mellem og Først blev vandindholdet bestemt, hvorefter hver enkelt jordprøve blev knust i en morter og sigtet gennem en 2mm sigte, som sorterede større genstande som sten og dele af rødder fra. Derefter blev de sigtede jordprøver overført til plastkopper. Efter knusning og sigtning af hver enkelt prøve blev alle dele, der havde været i berøring med jorden, støvsuget for at undgå kontaminering. En lille del af den sigtede jord fra 3 af prøverne fra hver cirkel blev finknust yderligere i Retsch Mühle kværn, og disse prøver blev brugt til at analysere mængden af total kulstof og total kvælstof Vandindhold De våde jordprøver blev lagt i afvejede papirsposer og vejet, og derefter lagt i tørreskab med en temperatur på 65 C. Da vandet var fordampet fra jordprøverne efter nogle dage, blev prøverne taget ud og vejet igen. Mængden af det fordampede vand kunne derfor beregnes ud fra den ændrede vægt af jordprøven, og dette blev regnet om til den procentvise andel af massen af vand i forhold til vægten af den tørre jord Organisk stof Til bestemmelse af mængden af organisk stof i jordprøverne blev der brugt en vægt der vejede med 0,0001g nøjagtighed, som var tilsluttet en computer således, at vægten kunne overføres direkte til Excel. Digler blev ikke berørt med fingrene, men blev flyttet med en metaltang. Hver digel blev vejet først uden noget i, derefter tilført 1-2 teskefulde af den sigtede jord fra hver jordprøve med metalske og vejet igen. Der blev lavet 10 tilfældigt udvalgte replikater for for at sikre overensstemmelse mellem replikaterne og dermed mindske sandsynligheden for fejl i resultaterne. Diglerne blev placeret i en metalbakke. Imellem håndtering af hver prøve blev metalskeen tørret af med køkkenrulle for at undgå kontaminering. 33

36 Metalbakken med diglerne blev placeret i glødeovn Nabertherm N100/G ved 550 C i 6 timer. Da diglerne var kølet af, blev de igen vejet. Forskellen på vægten før og efter prøverne havde været i glødeovn angav indholdet af organisk stof i prøven. Dette blev regnet om til den procentvise andel af organiske stof i forhold til vægten af den uglødede tørre jord. Fejlkilder Det målte indhold af organisk stof i de 3 prøver fra felt nr. 1 i Tokkerup Tørvemose (1TM) er muligvis lavere end det egentlige indhold i tørven fra området, fordi tørvemosprøverne ikke var helt omsat til humus. De sigtede jordprøver blev opbevaret i plastkopper, og tørveprøverne fyldte så meget i kopperne, at det var svært at blande dem ordentligt, før delprøver blev taget ud til de enkelte analyser. Hvis prøverne ikke har været homogene, er de tunge mineraler måske sunket mod bunden, mens det lettere organiske materiale er blevet i toppen. Delprøver udtaget fra toppen har derfor muligvis haft et højere indhold af organisk stof og et lavere indhold af total kvælstof og tilgængeligt fosfor end hvis prøverne havde været homogene Total kulstof og total kvælstof Til bestemmelse af indholdet af total kulstof og kvælstof i jorden blev der brugt en TruSpec CN maskine fra LECO, som var forbundet med en ekstern PC og brugte et Windows baseret software program fra LECO. Før jordprøverne kunne analyseres, blev der analyseret nogle tomme luftprøver i maskinen. Der blev også analyseret en standard-jordprøve fra LECO hvor C og N indholdet er kendt (C:3,00 % ±0,05 og N: 0,195 % ±0,011). Denne blev analyseret 3 gange til at starte med og 1 gang efter 10 jordprøver, 1 gang efter 30 prøver, 1 gang efter 50 prøver og 1 gang til sidst efter de i alt 63 prøver. De 63 prøver bestod af 57 forskellige prøver samt 6 tilfældigt udvalgte replikater, som blev lavet for at sikre overensstemmelse mellem replikaterne og dermed mindske sandsynligheden for fejl i resultaterne. Inden selve analysen blev der af de finknuste jordprøver afvejet mellem 0,0500g og 0,3000g (±0,0001g), alt efter hvor meget jorden fyldte, over i en lille tin-folie-kop og vægten blev ført ind i computerprogrammet. Tin-folie-koppen blev foldet sammen om jorden, således at den dannede en lille dråbe-formet pose. Tin-folie-poserne blev lagt i en holder i maskinen som lod poserne falde ned en efter en i et rum med en temperatur på 950 C. Ved de 3 faser rensning, forbrænding og analyse skete der forskellige processer i maskinen, som bevirkede at der i computerprogrammet fremkom et tal for vægtprocenten af kvælstof og kulstof i hver prøve 34

37 [LECO, 2001]. Dette blev regnet om til massen per g jord, og ved at dividere de 2 tal kunne C/N-forholdet udregnes Tilgængeligt fosfor 1g (±0,02g) sigtet jord fra alle jordprøverne blev vejet af i kolber og tilsat 200mL 0,2 N svovlsyre. Prøverne blev rystet grundigt og henstod natten over. Efter omrystning filtreredes jorden fra væsken igennem et filter (Advantec nr. 5c, 150mm i diameter). De første ca. 20mL af prøven blev brugt til at rense filteret for urenheder og fjerne fosfor som i forvejen var i filteret [pers. komm. Heinsen, ] og dette kasseredes derfor. Resten af prøven blev hældt igennem det rensede filter og væsken blev benyttet til at analysere mængden af tilgængeligt fosfor. Analysen blev udført ved hjælp af en AN5240 FIA Star 5000 Analyser (repeterbarhed 0,7 % for 100 µg/l standard). Mængden af tilgængeligt fosfor kunne aflæses i µg P/L svovlsyre og blev regnet om til μg P/g tør jord. På resultaterne kunne det ses, at nogle af prøverne var nødt til at blive fortyndet. Det blev noteret hvilke prøver, der blev fortyndet og disse blev analyseret igen Ledningsevne og ph På en vægt blev der afvejet 2,5g, 5g eller 10g (±0,02 g) af den sigtede jord. Der blev som udgangspunkt vejet 10g af, men i de tilfælde, hvor der ikke var så meget tilbage af jordprøven (<25 g), eller hvis prøven fyldte meget (for eksempel alle tørveprøverne) blev der vejet enten 2,5g eller 5g af. Det blev noteret hvilke prøver der blev afvejet hhv. 2,5g, 5g og 10g af. Den afvejede jord blev overført til plastkopper. Alle prøverne blev tilsat enten 25mL, 50mL, 75mL eller 100mL destilleret vand, alt efter hvor tyktflydende prøverne var. Det blev noteret hvilke prøver der blev tilsat hhv. 25mL, 50mL, 75mL eller 100mL. Alle kopperne rystedes således, at al jorden blev gjort våd og blev derefter sat på et rystebord i en time. Prøverne blev taget af rystebordet og filtreret gennem filterpapir (Advantec nr. 5c, 150mm i diameter) over i nye plast kopper. På de filtrerede prøver blev først målt ledningsevnen og derefter ph. Til måling af ledningsevne blev brugt CDM 83 Conductivity meter fra Radiometer Copenhagen, med elektrode type CDM 314 nominal cell constant 0,316 cm fra Radiometer Copenhagen. Ledningsevnemåleren blev indstillet til temperaturen 20 C. 35

38 Elektroden blev skyllet i demineraliseret vand ved at pumpe vandet op og ned over elektroderne nogle gange. Derefter blev elektroderne skyllet på samme måde med de filtrerede prøver før en del af prøverne kunne suges op i elektrodecellen for at blive målt. Ledningsevnen aflæses i millisiemens (ms). Ved at tage højde for de enkelte jorders målte vandindhold blev værdien for ledningsevnen udregnet. Ledningsevnemåleren var meget ustabil, og der er således en del usikkerhed forbundet med resultaterne. Til måling af ph blev brugt PHM240 ph/ion meter fra Radiometer. Elektroden blev skyllet med demineraliseret vand og duppet med køkkenrulle, hvorefter elektroden blev nedsænket i de filtrerede prøver. ph blev aflæst på ph-meteret. Ved at tage højde for de enkelte jorders målte vandindhold blev værdien for ph udregnet Generelt om analyse af jordprøver Der er stor lokal variation i jordens kemiske forhold, og derfor kan meget små geografiske afstande have stor effekt på de resultater man får fra sine jordprøver. Mange af de fejlkilder som kan opstå i forbindelse med laboratoriearbejdet har meget ringe betydning i sammenligning med denne generelle og naturlige usikkerhed og variation der er i jorden Bearbejdning af rådata Vores resultater for de intensivt undersøgte områder er blevet delt op på 2 forskellige måder. På den ene måde deles resultaterne op i de 4 lokaliteter: Holløse Bredning, Ellemosen, Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose. Idet Holløse Bredning har en meget zoneret vegetation, er resultaterne også blevet delt op i vegetationstyper, for at se, om de enkelte vegetationstyper adskiller sig mht. forskellige parametre. Denne opdeling resulterer i 5 forskellige kategorier i Holløse Bredning ( kær-star dominerede, dueurt dominerede, mose-bunke dominerede, hårdt græssede og lyse-siv dominerede områder) samt 1 i Ellemosen ( ellemose ) og 1 som både omfatter Tokkerup Tørvemose og Grøftemosen ( tørvemoser ). I alt 7 vegetationstyper. Opdelingen i vegetationstyper er blevet brugt i forbindelse med præsentation af jordbundskemiske forhold samt Ellenbergindikatorer. 36

39 Ordet vegetationstype skal forstås således: Områder, hvor vi umiddelbart har vurderet, at vegetationens artssammensætning og artsfordeling er ensartet. Områder som prøvefelterne skal repræsentere har fået betegnelsen interesseområder Artslister Alle de registrerede arter er arrangeret i artslister. Navngivning på dansk og latin af alle karplanter følger Mossberg & Stenberg, [2007]. Navngivning af mosser følger Mogensen & Goldberg, [2005] Kort Ved brug af GIS programmet MapInfo Professional Version 9.5.1, som vi fik adgang til hos Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, blev kortudsnit med forskellige temaer frembragt. GPS koordinater blev omregnet fra GEO_Eeuref89 til UTM32Euref89 ved hjælp af en koordinattransformationsfunktion på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside [Kort & Matrikelstyrelsen, Koordinattransformation] Vores egne registreringer blev lagt ind i forskellige tabeller, som blev brugt i nogle af kortene. De planlagte bæverudsætningssteder [pers. komm. Worm, forår 2008] blev tegnet ind som punkter. Cirkelformede polygoner med centrum i udsætningsstederne og radius på 200m, som skal repræsentere de formelle leverumsområder [pers. komm. Worm, efterår 2009], blev også lagt ind. Vores cirkelformede og kvadratiske prøvefelter blev lagt ind som punkter ved brug af de noterede koordinater for stederne, og områderne som prøvefelterne skal være repræsentative for, blev indtegnet som polygoner med betegnelsen interesseområder. Visse steder var områders vegetationstype blevet registreret, og disse blev også tegnet ind som polygoner. De steder, som var blevet besigtiget, men hvor der ikke var blevet lavet nogen registreringer, blev ligeledes tegnet ind som polygoner. Som baggrundskort blev brugt DTK Kort25 [UTM32-Euref89] gråtoner og DDOland 2008 [UTM32-EUref89]. Nogle kortudsnit fik hydrologi og højdekurver som tema, og i disse kort blev følgende tabeller brugt: SOE, GROEFT, VANDLOEB og KURVER. Andre kortudsnit fik naturbeskyttelse som tema, og i disse kort blev følgende tabeller brugt: bes_naturtyper og natura_2000_omraader. 37

40 I 2 af kortene blev desuden tabellen oplande_1orden brugt. Alle disse filer er standardfiler, som er hentet fra Skov- og Naturstyrelsens GIS data drev. Derudover blev tabellen fredede områder hentet fra Miljøportalens Arealinformation [Miljøportalens arealinformation] som blev brugt i kortene med temaet naturbeskyttelse Jordbund Diagrammer som viser middelværdier og standardafvigelser for jordbundsparametrene fordelt på lokaliteter og på vegetationstyper blev lavet i Excel. Ved brug af Tukey's Studentized Range Test (herefter kaldet Tukeys test) med signifikansniveau på 5 % i SAS 9.1 blev det testet, om de målte jordparametre var forskellige hhv. på de enkelte lokaliteter og i de enkelte vegetationstyper Ellenbergværdier Ved hjælp af et program udarbejdet i Excel af Johnsen & Riis-Nielsen, [2009] blev middelværdier og standardafvigelser for Ellenberg indikatorerne Lys=L, Temperatur=T, Fugtighed=F, Surhedsgrad=R og Kvælstof=N udregnet for de 4 intensivt undersøgte lokaliteter, for de 13 ekstensivt undersøgte lokaliteter og for de 7 vegetationstyper i de intensivt undersøgte områder. Til beregningerne blev inkluderet alle registrerede arter inklusiv dem på de supplerende artslister. Få registrerede arter indgår ikke i Ellenberg indekslisten i programmet, og måtte derfor nødvendigvis ekskluderes. Det var arterne tue-star (Carex cespitosa), kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) og kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis). Nogle af de registrerede arter har ikke de samme latinske artsnavne efter Ellenberg indekslisten og efter hhv. Mossberg & Stenberg, [2007]. og Mogensen & Goldberg [2005]. Det er følgende arter: - Bunke, mose-, Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa [Mossberg & Stenberg, 2007], Deschampsia caespitosa (indekslisten). - Engkarse, Cardamine pratensis ssp. pratensis [Mossberg & Stenberg, 2007], Cardamine pratensis (indekslisten). - Gåsepotentil, almindelig, Argentina anserina ssp. anserina [Mossberg & Stenberg, 2007], Potentilla anserina (indekslisten). 38

41 - Hundegræs, almindelig, Dactylis glomerata ssp. glomerata [Mossberg & Stenberg, 2007], Dactylis glomerata (indekslisten). - Høgeurt, håret, Pilosella officinarum ssp. officinarum [Mossberg & Stenberg, 2007], Hieracium pilosella (indekslisten). - Hønsetarm, almindelig, Cerastium fontanum ssp. vulgare [Mossberg & Stenberg, 2007], Cerastium fontanum (indekslisten). - Jomfruhår, almindelig, Polytrichum commune [Mogensen & Goldberg, 2005], Polytrichum commune var. commune (indekslisten). - Kabbeleje, eng-, Caltha palustris ssp. palustris [Mossberg & Stenberg, 2007], Caltha palustris (indekslisten). - Kamille, lugtløs, Tripleurospermum perforatum [Mossberg & Stenberg, 2007], Tripleurospermum inodorum (indekslisten). - Kragefod, Comarum palustre [Mossberg & Stenberg, 2007], Potentilla palustris (indekslisten). - Mynte, almindelig vand-, Mentha aquatica ssp. aquatica [Mossberg & Stenberg, 2007], Mentha aquatica (indekslisten). - Natskygge, bittersød, Solanum dulcamara var. dulcamara [Mossberg & Stenberg, 2007], Solanum dulcamara (indekslisten). - Nælde, stor, Urtica dioica ssp. dioica [Mossberg & Stenberg, 2007], Urtica dioica (indekslisten). - Padderok, ager-, Equisetum arvense ssp. arvense [Mossberg & Stenberg, 2007], Equisetum arvense (indekslisten). - Pileurt, bidende, Persicaria hydropiper [Mossberg & Stenberg, 2007], Polygonum hydropiper (indekslisten). - Ranunkel, bidende, Ranunculus acris ssp. acris [Mossberg & Stenberg, 2007], Ranunculus acris (indekslisten). - Rapgræs, eng-, Poa pratensis ssp. pratensis [Mossberg & Stenberg, 2007], Poa pratensis (indekslisten). - Skræppe, kruset, Rumex crispus var. crispus [Mossberg & Stenberg, 2007], Rumex crispus (indekslisten). - Snerre, kær-, Galium palustre ssp. palustre [Mossberg & Stenberg, 2007], Galium palustre (indekslisten). - Star, almindelig, Carex nigra var. nigra [Mossberg & Stenberg, 2007], Carex nigra (indekslisten). - Star, hare-, Carex ovalis [Mossberg & Stenberg, 2007], Carex leporina (indekslisten). 39

42 - Star, nikkende, Carex acuta [Mossberg & Stenberg, 2007], Carex gracilis (indekslisten). - Syre, almindelig, Rumex acetosa ssp. acetosa [Mossberg & Stenberg, 2007], Rumex acetosa (indekslisten). - Tranebær, almindelig, Vaccinium oxycoccos [Mossberg & Stenberg, 2007], Vaccinium oxycoccus (indekslisten). - Trehage, kær-, Triglochin palustris [Mossberg & Stenberg, 2007], Triglochin palustre (indekslisten). I indekslisten i programmet står der for arten almindelig nikkemos (Pohlia nutans) et x i stedet for en indeksværdi ud for indikatorerne Lys og Temperatur. Disse x er gav problemer ved udregningerne, og måtte udskiftes med tomme felter. Diagrammer som viser middelværdier og standardafvigelser for Ellenbergindikatorerne fordelt på lokaliteter (både for intensivt og ekstensivt undersøgte områder) og på vegetationstyper (for intensivt undersøgte områder) blev lavet i Excel. Der blev lavet 4 Tukeys Test med signifikansniveau på 5 % i SAS 9.1 for hver af Ellenbergindikatorerne for lys, temperatur, fugtighed, surhedsgrad og kvælstof. Først blev det testet, om indikatorværdierne var forskellige i de intensivt undersøgte lokaliteter, dernæst om de var forskellige i de ekstensivt undersøgte lokaliteter, så en test, som inkluderede både de intensivt og de ekstensivt undersøgte områder og til sidst blev det testet om værdierne var forskellige i vegetationstyperne i de intensivt undersøgte områder. Med de 2 forskellige indsamlingsmetoder i de intensive og de ekstensive undersøgelser (se vegetationsundersøgelser s. 28) kan man diskutere om det er rimeligt at sammenligne resultaterne fra dem. I de ekstensive undersøgelser er de enkelte prøvefelter meget mindre end i de intensive undersøgelser, og der er derfor sandsynligvis fundet færre af de tilstedeværende arter. Derimod er der brugt meget mere tid på at indsamle supplerende arter i de ekstensivt undersøgte områder end i de intensivt undersøgte. Sikkerheden for, at en beregnet Ellenberg gennemsnitsværdi er ens med den sande værdi for området, øges med den tid der bruges på at indsamle data samt indsamlingsområdets arealandel af det samlede areal. Idet de supplerende arter er inkluderet i beregningen af Ellenberg gennemsnitsværdier, vurderes det, at en sammenligning af alle lokaliteter, både intensivt og ekstensivt undersøgte, var rimelig. 40

43 Diversitetsindekser Ved brug af programmet Species Diversity and Richness Version 4 [Seaby & Henderson, 2006] blev Shannon-Wiener biodiversitetsindekser udregnet for hvert prøvefelt (både 5 m cirkler og 1x1m kvadrater). Til udregningen blev den artsliste der hører til prøvefeltet samt DAFOR angivelserne brugt. Ikke alle arter havde fået en DAFOR angivelse, og de som ikke havde, fik efterfølgende tildelt et R, med den begrundelse, at de som minimum måtte have været sjældent forekomne (Rare=R). For at kunne udregne et diversitetsindeks skal arternes abundanser kendes. Der var ikke lavet nogen undersøgelser, som arternes abundanser kunne udregnes ud fra, og i mangel af bedre blev DAFOR-skalaen konverteret til en talskala, hvor D=10, A=7, F=5, O=3 og R=1 [pers. komm. Johnsen, ]. Denne konvertering fra data på ordinal til interval skala, betyder, at der tillægges værdierne mere data, end der egentlig er blevet registreret. Diversitetsindeksene, som er udregnet på denne baggrund kan derfor mest af alt bruges som en pædagogisk fremstilling af de relative forskelle. 2 diagrammer som viser middelværdier og standardafvigelser for diversitetsindeksene fordelt på hhv. de intensivt undersøgte lokaliteter og de ekstensivt undersøgte lokaliteter blev lavet i Excel. Ved brug af Tukeys Test med signifikansniveau på 5 % i SAS 9.1 blev det testet, om diversitetsindeksene var forskellige i hhv. de intensivt undersøgte lokaliteter og de ekstensivt undersøgte lokaliteter. Diversitetsindekserne blev ikke delt op i vegetationstyper på samme måde, som resultaterne for jordprøverne og Ellenbergværdierne blev. Det skyldtes, at der for nogle vegetationstyper, ikke var mere end 1 enkelt diversitetsindeksværdi, og altså ingen replikater, og standardafvigelser kunne derfor ikke beregnes. Fejlkilder Idet kun artslister for prøvefelterne blev brugt, og de supplerende arter ikke var med i beregningerne, har det betydning for nogle af diversitetsindeksene, at der i artslisterne for prøvefelterne ikke blev medtaget træer, hvis de ikke var rodfæstet i prøvefeltet. 41

44 Naturtilstandsindekser De intensive vegetationsundersøgelser på de 4 lokaliteter Holløse Bredning, Ellemosen, Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose inkluderede artslister fra 5 m cirklerne samt vurdering af forskellige strukturrelevante parametre. Artsdata og strukturdata blev inkluderet i en analyse, som blandt andet gav et indeks for den samlede naturtilstand i områderne. Analysen blev lavet af Jesper R. Fredshavn fra Danmarks Miljøundersøgelser, fordi metoden endnu ikke er frigivet. Af analysen fremkom desuden en liste med indikatorarterne i de enkelte prøvefelter, samt en oversigt over antallet af problemarter, stjernearter og tostjernearter i hver cirkel. I analysen skulle prøvefelter (5 m cirkler) inddeles i hovednaturtype og undertype. Felterne i Holløse Bredning blev analyseret som hovednaturtype eng og undertype højstaude, felterne i Ellemosen som hovednaturtype mose/kær og undertype vådt krat og Tokkerup Tørvemose og Grøftemosen som hovednaturtype mose/kær og undertype fattigkær. Et diagram som viser middelværdier og standardafvigelser for Naturtilstandsindekser fordelt på de 4 lokaliteter blev lavet i Excel. Ved brug af Tukeys Test med signifikansniveau på 5 % i SAS 9.1 blev det testet, om naturtilstandsindeksene var forskellige i de intensivt undersøgte lokaliteter. Naturtilstandsindekserne blev ikke delt op i vegetationstyper af samme årsag, som diversitetsindekserne ikke blev det Litteratursøgning Vi har søgt efter peer-reviewed artikler i følgende af Det Kongelige Biblioteks databaser: BIOSIS Previews, Zoological Records og ISI Web of Knowledge. Vi har desuden søgt informationer i bøger og rapporter samt på internettet. 42

45 3. Resultater 3.1. Kort, artslister og koordinater I GIS programmet MapInfo er forskellige kort blevet lavet, som blandt andet skal være med til at give en geografisk forståelse af naturbeskyttelsen og hydrologien i Arresøs opland, samt et overblik over de områder i oplandet, der er blevet besigtiget eller lavet undersøgelser i. Kort med markering af områder, som er blevet besigtiget eller der er lavet undersøgelser i, kan findes i bilag 1. Kort med forskellige typer af naturbeskyttelse i områderne omkring Arresø kan findes i bilag 2. Kort med hydrologien og terrænhøjden omkring Arresø kan findes i bilag 3. Alle kortbilag vender med Nord opad. Artslister for hver lokalitet kan findes i bilag 4. Koordinater til alle prøvefelter kan findes i bilag Lokalitetsbeskrivelser I dette afsnit beskrives de lokaliteter, hvor der er lavet feltundersøgelser. Tilhørende kort og artslister findes i bilag Holløse Bredning (HB) intensivt undersøgt Se bilag 1a, 1b, 2a, 2b, 3a, 3b og 4a. Figur 7. Holløse Bredning. Foto: Camilla Kleis, maj Holløse Bredning er ca. 83 ha, hvoraf ca. halvdelen er en sø med en middeldybde på ca. 0,4 m, mens resten er engarealer [Hedeselskabet, Arresøplanen og Skov- og Naturstyrelsen, 2007] 43

46 Den store lavvandede sø er skabt i 1999 [Skov- og Naturstyrelsen, 2007], som en del af et naturgenopretningsprojektet, der havde til formål at mindske belastningen af fosfor i Arresø [Hedeselskabet, Arresøplanen og Eskildsen, 2007]. Projektet er beskrevet i Vandområdeplan for Arresø og opland (også kaldet Arresøplanen) [Jørgensen, 1993], som beskriver de detaljerede retningslinier for, hvordan belastningsreduktionen skulle opnås. Søen i Holløse Bredning var ikke en del af dette oprindelige planlægningsdokument, men er siden blevet en del af projektet. Ramløse Å har indløb i søen i den nordøstlige ende og løber fra den sydvestlige ende ud i Ellemosen og videre ud i Arresø. Inden etableringen af søen var Holløse Bredning ejet af forskellige lodsejere [pers. komm. Worm, ], men nu ejes det hele af Skov- og Naturstyrelsen [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. I den vestligste del af Holløse Bredning, lige i området omkring udsætningsstedet, er der 8 steder lavet intensive vegetationsundersøgelser, som er fordelt i forskellige vegetationstyper, idet der er en mosaikagtig struktur i området. Hele lokaliteten er kvæg- og hestegræsset, men intensiteten af græsningen varierer i de forskellige områder. Der bliver ikke tilskudsfodret [pers. komm. Worm, ]. På lokaliteten findes et stort område med tagrør (Phragmites australis) længst ude mod søen. Kær-star dominerede områder (2HB) Figur 8. Holløse Bredning, kær-star domineret område. Foto: Camilla Kleis, august Området som indeholder prøvefelterne 2aHB og 2bHB er et område med vældpræg domineret af kær-star (Carex acutiformis). Der blev fundet en enkelt indikator art, nemlig dusk-fredløs (Lysimachia thyrsiflora), og området er ekstensivt græsset. 44

47 Dueurt dominerede områder (3HB) 3HB er et næringsrigt område med dominans af lodden dueurt (Epilobium hirsutum) og kæmpebjørneklo, men arealet rummer dog også trindstænglet star (Carex diandra), som er en indikatorart. 3HB er ligesom 2HB ekstensivt græsset. Mose-bunke dominerede områder (4HB) Prøvefelterne 4aHB og 4bHB ligger i et område, der er domineret af mose-bunke, og som ligeledes kun er græsset ekstensivt. Hårdt græssede områder (5HB) Områderne, hvor 5aHB og 5bHB ligger, er intensivt græssede og kulturprægede, og de er domineret af enårig rapgræs (Poa annua). I 5aHB findes indikatorarten håret høgeurt, mens der i 5bHB, som ligger lidt tættere på søen er en anden indikatorart, nemlig kragefod. Lyse-siv dominerede områder (6HB) 6HB ligger lidt lavere i terrænet end de omkringliggende intensivt græssede områder, hvilket betyder at området synes lidt mere fugtigt. Der er dominans af lyse-siv (Juncus effusus), men området rummer også en del andre arter, og en enkelt indikatorart, nemlig kær-trehage blev fundet. Selve søen i Holløse Bredning er 3 beskyttet, mens størstedelen af engområdet vest for søen, som er blevet undersøgt, ikke er registreret som 3 område Ellemosen Se bilag 1a, 2a og 3a. Ellemosen, som er omkring 140 ha, ligger i forlængelse af Holløse Bredning. Tilsammen udgør dette Nordsjællands største sammenhængende moseområde [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Ellemosen er et vådområde domineret af el, pil og birk, og der findes mange tørvegrave af varierende størrelse samt en del mindre kanaler [ibid., 2007]. Mosen er opdelt i mange små parceller, hvoraf de fleste er privatejede og kun et område på ca. 4 ha ejes af Skov- og Naturstyrelsen [ibid., 2007]. Størstedelen af arealet udnyttes til jagt. Fra Holløse Bredning mod nordøst løber Ramløse Å ind igennem Ellemosen og ud i Arresø i den sydvestlige ende. 45

48 Ellemosen nord ekstensivt undersøgt Se bilag 1c, 2b, 3b og 4b. Mose vest for grøft (1EMN) Figur 9. Ellemosen nord 1EMN. Foto: Camilla Kleis, juni I den nordlige del af Ellemosen, vest for en af de mange grøfter, er der 2 ekstensivt undersøgte prøvefelter, 1aEMN og 1bEMN. Disse prøvefelter ligger i et lettere tilgroet moseområde, som sandsynligvis har været yderligere groet til med pil, idet der står stubbe hist og her og de afskårne grene har fået lov at ligge i området. Nu er der en relativ lysåben og fugtig bund. I prøvefeltet 1aEMN er der blandt andet almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris), men også tagrør. I Prøvefeltet 1bEMN er der blandt andet kær-tidsel (Cirsium palustre), men også stor nælde. Området er under 3 beskyttelse. Drænet lysåbent areal øst for grøft (2EMN) Figur 10. Ellemosen nord 2EMN. Foto: Camilla Kleis, juni På den østlige side af grøften, ligger der et ugræsset lysåbent areal, der er tilgroet med høje næringskrævende urter. Tidligere er der blevet høstet hø, men i mindst 10 år har der ikke været nogen form for dyrkning. Grøfter i området er blevet uddybet for at optimere forholdene for jagtudøvelse, og som følge af det, er meget tørv blevet nedbrudt og terrænhøjden er faldet en del [pers komm. Worm ]. Arealet ligger mellem Ramløse Å og en grøft, som leder drænvand væk fra arealet. Her er placeret 3 ekstensivt undersøgte prøvefelter, 2aEMN, 2bEMN og 2cEMN. I prøvefelterne 2aEMN og 2cEMN er det rørgræs (Phalaris arundinacea var. 46

49 arundinacea) der dominerer, mens hanekro sp. (Galeopsis sp.) er mest dominerende i prøvefelt 2bEMN. I området blev der fundet en del næringskrævende arter, hvilket tyder på, at det er noget næringspåvirket. Arealet er ikke registreret som 3 område i modsætning til resten af Ellemosen, og er heller ikke beskyttet på anden vis. Der er opsat tønder til tilskudsfodring af hjortevildt på arealet Ellemosen midt (EM) intensivt undersøgt Se bilag 1d, 2b, 3b og 4c. Figur 11. Ellemosen midt Foto: Camilla Kleis, september På lokaliteten Ellemosen midt, som ligger på den nordlige side af Ramløse Å, er der placeret 6 intensivt undersøgte prøvefelter. 5 af disse er tilgroet med træarter som dun-birk (Betula pubescens), stilk-eg (Quercus robur), pil sp. og rødel (Alnus glutinosa), mens feltet 5EM er mere lysåbent. Lokaliteten er omfattet af Natura 2000, 3 beskyttet og fredet, men bliver ikke græsset eller plejet på anden vis. Prøvefelt 1EM Prøvefeltet 1EM ligger på meget fugtig bund, hvor arter som mose-bunke, eng-forglemmigej (Myosotis scorpioides) og krybhvene (Agrostis stolonifera) er dominerende, men blandt andet kær-svovlrod (Peucedanum palustre) og smalbladet mangeløv (Dryopteris carthusiana) blev også fundet. For området 1EM er der 5 indikatorarter; blåtop (Molinia caerulea), eng-viol (Viola palustris), hunde-hvene (Agrostis canina), kragefod og tormentil (Potentilla erecta). Prøvefelt 2EM I Prøvefeltet 2EM, som ligner 1 EM i struktur, er sump-snerre (Galium uliginosum) og kærsnerre hyppige, mens arter som eng-nellikerod (Geum rivale) og eng-kabbeleje er fåtallige. Der blev fundet 7 indikatorarter i prøvefeltet; blåtop, eng-viol, kragefod, bukkeblad (Menyanthes trifoliata), smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium ssp. angustifolium), dusk-fredløs og tormentil. 47

50 Prøvefelt 3EM Prøvefeltet 3 EM, er karakteriseret ved, at der ikke er helt så fugtigt som i 1EM og 2EM, samt at der er en stor bestand af eng-rørhvene (Calamagrostis canescens). Der blev fundet 4 indikatorarter i feltet; blåtop, tormentil, stjerne-star (Carex echinata) og hirse-star (Carex panicea). Prøvefelt 4EM Prøvefeltet 4 EM er ligesom 3EM domineret af eng-rørhvene, men der blev blandt andet også fundet korsknap (Glechoma hederacea), som dog var fåtallig. Der er 4 indikatorarter i feltet; blåtop, tormentil, kragefod og trindstænglet star. Prøvefelt 5EM Figur 12. Ellemosen midt 5EM. Foto: Camilla Kleis september I prøvefelt 5 EM, som er mere lysåbent end de andre felter, er almindelig vand-mynte og sværtevæld (Lycopus europaeus) dominerede, mens knippe-star (Carex pseudocyperus) er fåtallig. Der er 1 indikator art, nemlig øret pil (Salix aurita). Prøvefelt 6EM Prøvefeltet 6 EM ligger i et meget vådt område, og feltet var delvist oversvømmet anden gang det blev undersøgt. Stiv star (Carex elata ssp. elata) er den dominerende art, men der er også en del pil. Desuden er blandt andet almindelig skjoldrager (Scutellaria galericulata) og tagrør fåtallige. Der er en enkelt indikatorart i området, nemlig dusk-fredløs Ellemosen syd ekstensivt undersøgt Se bilag 1d, 2b, 3b, 4d og 4e. I den sydlige del af Ellemosen er der 3 interesseområder. I hvert af interesseområderne er der lagt 2 ekstensivt undersøgte prøvefelter. 48

51 Mose domineret af birk (1EMS) Figur 13. Ellemosen syd 1EMS. Foto: Camilla Kleis, juni Sydøst for Ramløse Å ligger der en artsfattig mose med prøvefelterne 1aEMS og 1bEMS, hvor birk og kær-star dominerer. I prøvefelt 1aEMS er der kun kær-star, og i 1bEMS er kær-star dominerende, men der blev dog også fundet småblomstret balsamin (Impatiens parviflora), høj sødgræs (Glyceria maxima) og skvalderkål (Aegopodium podagraria). Den supplerende artsliste inkluderer en del flere arter, men størstedelen af dem er fundet i yderkanten af mosen på bredden af åen. Arealet er ikke registreret som 3 område og er heller ikke beskyttet på anden vis. Græseng (2EMS) Figur 14. Ellemosen syd 2EMS. Foto: Camilla Kleis, juni Dette interesseområde er en græseng, der formentlig bliver slået hø på. Det indeholder prøvefelterne 2aEMS og 2bEMS, og grænser op til en hestegræsset kultureng. I prøvefeltet 2aEMS er der dominans af kær-padderok (Equisetum palustre) og rød svingel (Festuca rubra ssp. rubra), og i 2bEMS dominerer kær-padderok og almindelig rapgræs (Poa trivialis). Arealet er ikke registreret som 3 område og er heller ikke beskyttet på anden vis. Trætilgroet mose (3EMS) På den anden side af Ramløse Å, i yderkanten af den sydlige del af Ellemosen, findes det område, hvor prøvefelterne 3aEMS og 3bEMS ligger. Der er nogle birketræer, men området er ryddet for store nåletræer, og der er meget fugtig bund. I prøvefeltet 3aEMS er mose-bunke, 49

52 almindelig fredløs, stortoppet hvene (Agrostis gigantea) og rørgræs forholdsvis ligeligt fordelt. I prøvefelt 3bEMS er høj sødgræs dominerende, men almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) og almindelig fredløs findes også i feltet. Arealet er en del af et større Natura 2000 område Vinderød Vig Se bilag 1a, 2a og 3a Vinderød Vig nord ekstensivt undersøgt Se bilag 1e, 2c, 3c og 4f. Græsdomineret mose (1VV) Lige nord for Arresøkanalens udløb er der et planlagt udsætningssted, og lidt nord for udsætningsstedet er der et græsdomineret moseområde, hvor der er blevet lavet en artsliste. I området blev der blandt andet fundet mose-bunke, fløjlsgræs (Holcus lanatus), eng-nellikerod og kær-fladbælg (Lathyrus palustris). Området ejes af skov- og Naturstyrelsen og er delvist 3 beskyttet. I området der grænser op til 1VV er der blevet registreret forskellige vegetationstyper. Disse vegetationstyper er domineret af hhv. rødel, kær-star og forskellige arter af græs (Poaceae spp.). De kær-star og de græs dominerede arealer er helt eller delvist beskyttet af 3. Lige syd for udsætningsstedet er der 2 områder med tagrør, som er beskyttet af 3, samt større partier af blandet skov med bøg (Fagus sylvatica), pil og rødel. Hele området omkring udsætningsstedet er en del af et Natura 2000 område. Arresøkanalen, som ligger lige syd for udsætningsstedet er fredet Vinderød Vig syd ekstensivt undersøgt Se bilag 1f, 2c og 3c. Syd for udsætningsstedet i Vinderød Vig ligger der en gammel ruin, Dronningholm, og bagved den er den tilgroede Dronningholm Mose, som bæveren forventes at finde ret hurtigt. I mosen er der flere tørvegrave samt en mindre kanal, der løber ud i Arresø [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Mosen er blevet inddelt i 2 overordnede vegetationstyper (grænserne i mosen er dog ikke så skarpe som på kortet), hvor den ene er domineret af pil, rødel og bøg, mens den anden er domineret af birk med indslag af pil og rødel. Hele området er 3 beskyttet, mens selve 50

53 ruinen yderligere er fredet. Dronningholm Mose er ejet af Skov- og Naturstyrelsen [Skov- og Naturstyrelsen, 2007] Nørremosen Se bilag 1a, 2a og 3a Nørremosen nord ekstensivt undersøgt Se bilag 1g, 2d og 3d Figur 15. Nørremosen nord, overdrev i forgrunden, tagrørssump bagved. Foto: Camilla Kleis, marts Nørremosen er fortrinsvis domineret af tagrør og spredte pilekrat med flere tørvegrave og gravede vandhuller [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Mosen grænser op til Arresø mod øst og til Sonnerup Skov mod nord. I selve Nørremosen ligger der ingen prøvefelter, men nogle af de vegetationstyper der findes i mosen er blevet registreret. Selve udsætningsstedet ligger på en lille ø med meget tagrør og en del pil. Området øst for udsætningsstedet (angivet som 13 på bilag 1g) er et overdrev, som bliver slået 2 gange årligt [pers. komm. Worm, ]. På arealet har der for indtil omkring 8-9 år siden været dyrket korn, og der har efterfølgende været en 5-årig periode med græsning og tilførsel af gødning. Gødskningen er opgivet i 2006, idet man ville mindske næringstilførslen til Arresø via overfladeafstrømning [pers. komm. Worm, ]. Området vest for udsætningsstedet (angivet som 5 på bilag 1g) er et hestegræsset overdrev. Desuden findes der pilekrat samt blandet skov med pil og poppel sp. (Populus sp.) på lokaliteten. Tagrørsumpen er blevet udnyttet til produktion af tagrør indtil for omkring 6 år siden, men bliver ikke længere slået [pers. komm. Worm, ]. Hele den nordlige del af Nørremosen er Natura 2000 område og 3 beskyttet. Området ejes af Skov- og Naturstyrelsen [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. 51

54 Nørremosen syd (Kregme Mose) ekstensivt undersøgt Se bilag 1h, 2d, 3d, 4f og 4g. Syd for Nørremosen, på den anden side af Hillerødvej, ligger Kregme Mose, som det formodes at bæveren vil sprede sig til ret hurtigt. Mosen er privatejet af flere forskellige lodsejere. Der er lagt 8 ekstensivt undersøgte prøvefelter ud i forskellige vegetationstyper i mosen. Kvæggræsset eng med orkidé (1KM) Figur 16. Kregme Mose 1KM. Foto: Camilla Kleis, juni I det første interesseområde, som er en kvæggræsset eng, ligger felterne 1aKM, 1bKM og 1cKM. I prøvefeltet 1aKM blev der blandt andet fundet rød svingel, vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum), dynd-padderok (Equisetum fluviatile) og tigger-ranunkel (Ranunculus sceleratus). I 1bKM er almindelig vand-mynte hyppigt forekommende, men blandt andet håret star (Carex hirta) og almindelig gåsepotentil er også almindelige. I prøvefeltet 1cKM er rød svingel og almindelig rapgræs hyppigst forekommende, men der blev blandt andet også fundet almindelig syre, eng-rottehale (Phleum pratense ssp. pratense) og toradet star (Carex disticha). Udenfor prøvefelterne på denne kvæggræssede eng, blev der desuden fundet kødfarvet gøgeurt (Dactylorhiza incarnata var. incarnata). Området er under 3 beskyttelse. Kvæggræsset eng (2KM) Ca. 300 m vest for 1KM, på den nordlige side af et vandløb, ligger der et næringspåvirket vådområde, der er kvæggræsset. Her ligger prøvefelterne 2aKM, 2bKM og 2cKM. I prøvefeltet 2aKM er der en rimelig ligelig fordeling mellem blandt andet fløjlsgræs, almindelig hønsetarm, rørgræs og almindelig rapgræs. I prøvefeltet 2bKM er den dominerende art fløjlsgræs og i prøvefeltet 2cKM dominerer mannasødgræs (Glyceria fluitans). Området er ikke 3 beskyttet og er heller ikke beskyttet på anden vis. 52

55 Græsdomineret mose (3KM) Området på den sydlige side af vandløbet er ligeledes ret næringspåvirket, men er ikke græsset. Her er placeret 2 prøvefelter, 3aKM og 3bKM. I prøvefelt 3aKM var det arter som almindelig fredløs og eng-rapgræs der dominerede. I prøvefeltet 3bKM dominerede almindelig gåsepotentil. Området er under 3 beskyttelse. Skov (4KM) Figur 17. Kregme Mose 4KM. Foto: Camilla Kleis, juni Der er også et interesseområde i den del af Kregme Mose, som er groet til med træer. Her er dog ingen prøvefelter, men der er lavet en artsliste. I området blev der blandt andet fundet ahorn (Acer pseudoplatanus) og birk, men arter som fløjlsgræs og gul iris (Iris pseudacorus) var også at finde. Området er under 3 beskyttelse. Øst for Kregme Mose på den anden side af Hillerødvej næsten helt ud til Arresø er der registreret et mindre område (ca. 1,7 ha) med en blanding af pil, el og birk. Arealet er en del af Natura 2000 område, Habitatområde H118, samt delvist 3 beskyttet Alsønderup Engsø Se bilag 1a, 2a og 3a. Alsønderup Engsø er blevet til ved et naturgenopretningsprojekt, hvor vandstanden først i 1986 blev hævet noget, og siden i 2000, som en del af Arresøplanen [Jørgensen, 1993], blev hævet yderligere, da et dige ud til Pøleåen blev nedbrudt [Skov- og Naturstyrelsen, 2007 og Hedeselskabet, Arresøplanen]. Søen, som nu er ca. 60 ha stor med en middeldybde på ca. 1,5 m, ejes af Skov- og Naturstyrelsen [Hedeselskabet, Arresøplanen og Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Desuden ejer Skov- og Naturstyrelsen Nejede Vesterskov, som grænser op til søens sydlige ende. 53

56 Alsønderup Engsø nord ekstensivt undersøgt Se bilag 1i, 2e, 3e og 4h. På lokaliteten nord for Alsønderup Engsø ligger der et engområde, hvor der er placeret 4 ekstensivt undersøgte prøvefelter, 2 på hver side af Pøleåen. Begge sider af åen er kvæggræsset, dog virker det som om, at området vest for åen ikke græsses helt så hårdt som området øst for åen. Eng vest for Pøleå (1ALN) På den vestlige side af Pøleåen ligger felterne 1aALN og 1bALN. I 1aALN dominerer engrapgræs og lav ranunkel (Ranunculus repens), mens lyse-siv er mest dominerende i 1bALN. Dette ekstensivt græssede område er privatejet og under 3 beskyttelse. Eng øst for Pøleå (2ALN) På den østlige side af Pøleåen ligger 2aALN og 2bALN. I 1aALN blev der blandt andet fundet kløftet storkenæb (Geranium dissectum), almindelig hønsetarm og glat ærenpris (Veronica serpyllifolia ssp. serpyllifolia), mens eng-rapgræs og lav ranunkel er hyppigst forekommende i 2bALN. Dette intensivt græssede område er privatejet og er ikke 3 beskyttet eller beskyttet på anden vis Alsønderup Engsø syd kvæggræsset overgangsrigkær (1ALS) ekstensivt undersøgt Se bilag 1j, 2e, 3e og 4i. På lokaliteten syd for udsætningsstedet i Alsønderup Engsø er der 3 ekstensivt undersøgte prøvefelter, 1aALS, 1bALS og 1cALS. Prøvefelterne ligger alle i et kvæggræsset overgangsrigkær. I 1aALS er blandt andet dynd-padderok, glanskapslet siv (Juncus articulatus) og kær-star almindelige at finde. I 1bALS er blære-star (Carex vesicaria) og spids spydmos (Calliergonella cuspidata) hyppigst forekommende, mens blandt andet almindelig rapgræs og engkarse er almindelige i 1cALS. Lokaliteten er under 3 beskyttelse og ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Lige nord for lokaliteten løber Pøleåen ud mod Arresø. 54

57 Store Gribsø Se bilag 1a, 2a og 3a. Store Gribsø er en ca. 10 ha stor sø med en maksimal vanddybde på 11 m, og med en målt sigtdybde på 1,5 m og ph på mere end 6 i 2005 [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Søen ligger i Gribskov, som ejes af Skov- og Naturstyrelsen Grøftemosen (GM) intensivt undersøgt Se bilag 1k, 2f, 3f og 4j. Nord for udsætningsstedet i Store Gribsø ligger lokaliteten Grøftemosen, som er et fattigkær (på grænsen til ekstremfattigkær). Grøftemosen er ca. 4 ha stor [Skov- og Naturstyrelsen, 2007] og har i 1800-tallet været benyttet til tørvegravning, men er nu tilgroet med blandt andet birk og rødgran [Rune, 2009]. Der findes også noget hængesæk i området [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Figur 18. Grøftemosen. Foto: Camilla Kleis, september På lokaliteten er der 3 intensivt undersøgte prøvefelter, 1GM, 2GM og 3GM. I prøvefeltet 1GM er der en del forskellige tørvemosser og desuden er der indikatorarterne næb-star (Carex rostrata) og smalbladet kæruld. I Prøvefeltet 2GM er der også flere forskellige tørvemosser og af indikatorarter er der almindelig mosebølle (Vaccinium uliginosum ssp. uliginosum) og smalbladet kæruld. I prøvefelt 3GM er der som i de andre felter en del tørvemosser og ligeledes 2 indikator arter, nemlig smalbladet kæruld og nikkende star. 55

58 Tokkerup Tørvemose (TM) intensivt undersøgt Se bilag 1k, 2f, 3f og 4j. Figur 19. Tokkerup Tørvemose. Foto: Camilla Kleis, september Figur 20. Tokkerup Tørvemose, almindelig tranebær, rundbladet soldug og tørvemosser. Foto: Camilla Kleis, juni 2009 Vest for udsætningsstedet i Store Gribsø ligger Tokkerup Tørvemose, som er et ekstremfattigkær. Mosen er ca. 9 ha [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. I 1700-tallet blev den benyttet til tørvegravning, og trods sænkning af vandstanden via gravning af en drængrøft til Store Gribsø forblev mosen lysåben længe, men i løbet af 1900-tallet bredte selvsået birk sig og rødgran blev plantet i den sydlige ende af mosen [Rune, 2009]. I 1986 begyndte genskabelsen af det store vådområde og vandstanden blev hævet med næsten 1 m, hvorefter rødgranbevoksningen døde og mosevegetationen vendte tilbage [Rune, 2009]. Siden er vandstanden hævet yderligere i den sydvestlige del i 1996 og i den østlige del i 1999 [pers. komm. Dahl-Nielsen, ]. Til trods for vandstandshævningen er mosen stadig delvist tilgroet af birk [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. På denne lokalitet er placeret 3 intensivt undersøgte prøvefelter, 1TM, 2TM og 3TM. I Prøvefeltet 1TM er forskellige arter af tørvemosser samt tue-kæruld (Eriophorum vaginatum) dominerende, og der findes 2 indikatorarter, rundbladet soldug (Drosera rotundifolia) og smalbladet kæruld. I prøvefeltet 2TM var det ligeledes forskellige tørvemosser og tue-kæruld, som dominerede vegetationen, men der var kun 1 indikatorart, nemlig smalbladet kæruld. I Prøvefelt 3TM var der 4 indikator arter; almindelig mosebølle, rundbladet soldug, smalbladet kæruld og almindelig tranebær. Hele Gribskov er Natura 2000 Habitatområde 117 (se bilag 7) og begge tørvemoser er yderligere under 3 beskyttelse. 56

59 3.3. Jordprøver På de 4 lokaliteter, hvor der blev lavet intensive vegetationsundersøgelser (se intensive vegetationsundersøgelser s. 29) blev der taget jordprøver, som blev analyseret i laboratoriet. De 4 lokaliteter er Holløse Bredning=HB, Ellemosen midt=em, Grøftemosen=GM og Tokkerup Tørvemose=TM. Resultaterne af disse analyserede jordprøver præsenteres her på 2 forskellige måder. For hver jordparameter der er målt, er resultaterne først delt op i de 4 lokaliteter og derefter i de 7 vegetationstyper (Se bearbejdning af rådata s. 36). 57

60 Vandindhold Lokaliteter Figur 21. Vandindholdet i jorden (% af tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 4 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens vandindhold i prøverne fra Holløse Bredning og Ellemosen, men at jordens vandindhold i prøverne fra Tokkerup Tørvemose er signifikant højere end fra Grøftemosen, som igen er signifikant højere end fra Ellemosen og Holløse Bredning. Vegetationstyper HB EM GM+T M Figur 22. Vandindholdet i jorden (% af tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser blandt andet, at jordens vandindhold i prøverne fra hårdt græssede områder er signifikant lavere end fra ellemose og tørvemoserne. Testen viser ligeledes, at jordens vandindhold i prøverne fra tørvemoserne er signifikant højere end fra de andre vegetationstyper. 58

61 Organisk stof Lokaliteter Figur 23. Jordens indhold af organisk stof (% af tørvægt) i 5m cirklerne fordelt på 4 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens indhold af organisk stof i prøverne fra Holløse Bredning og Ellemosen, og at der ligeledes ikke er signifikant forskel på indholdet i prøverne fra Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose. Derimod viser testen at jordens indhold af organisk stof er signifikant højere i prøverne fra de 2 tørvemoser end fra Holløse Bredning og Ellemosen. Vegetationstyper HB EM GM+T M Figur 24. Jordens indhold af organisk stof (% af tørvægt) i 5m cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser blandt andet, at jordens indhold af organisk stof i prøverne fra hårdt græssede områder og lyse-siv dominerede områder er signifikant lavere end fra de andre vegetationstyper (dog findes ingen signifikant forskel mellem indholdet i lyse-siv dominerede områder og dueurt dominerede områder). Testen viser ligeledes, at jordens indhold af organisk stof i prøverne fra tørvemoserne er signifikant højere end fra de andre vegetationstyper. 59

62 Total kulstof Lokaliteter Figur 25. Det totale indhold af kulstof i jorden (mg C/g tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 4 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens totale kulstofindhold i prøverne fra Holløse Bredning og fra Ellemosen og at der ligeledes ikke er signifikant forskel på indholdet i prøverne fra Grøftemosen og fra Tokkerup Tørvemose. Derimod viser testen at jordens totale kulstofindhold er signifikant højere i prøverne fra de 2 tørvemoser end fra Holløse Bredning og Ellemosen. Vegetationstyper HB EM GM+T M Figur 26. Det totale indhold af Carbon i jorden (mg C/g tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser blandt andet, at jordens totale kulstofindhold er signifikant højere i prøverne fra tørvemoserne end fra de andre vegetationstyper og at indholdet er signifikant lavere i prøverne fra de hårdt græssede områder end fra alle de andre vegetationstyper med undtagelse af de lyse-siv dominerede områder. Prøverne fra kær-star dominerede områder, ellemose og mose-bunke dominerede områder har et signifikant højere total kulstofindhold end prøverne fra hårdt græssede områder og lyse-siv dominerede områder. 60

63 Total Nitrogen Lokaliteter Figur 27. Det totale indhold af Nitrogen i jorden (mg N/g tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 4 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens totale nitrogen indhold i prøverne i Holløse Bredning, i Ellemosen og i Grøftemosen og at der ligeledes ikke er signifikant forskel på indholdet i prøverne i Grøftemosen og i Tokkerup Tørvemose. Derimod viser testen at jordens totale nitrogen indhold er signifikant lavere i prøverne fra Tokkerup Tørvemose end fra Holløse Bredning og Ellemosen. Vegetationstyper HB EM GM+T M Figur 28. Det totale indhold af Nitrogen i jorden (mg N/g tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser blandt andet, at jordens totale nitrogen indhold er signifikant højere i prøverne fra kær-star dominerede områder end fra alle andre vegetationstyper med undtagelse af mosebunke dominerede områder. Testen viser ikke signifikant forskel mellem jordens totale nitrogen indhold fra prøverne i tørvemoserne, hårdt græssede områder og fra lyse-siv dominerede områder. 61

64 C/N-forhold Lokaliteter Figur 29. C/N-forholdet i jorden i 5m cirklerne fordelt på 4 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at C/N-forholdet i prøverne fra de 4 lokaliteter alle er signifikant forskellige, hvor C/N-forholdet er størst i Tokkerup Tørvemose, mindre i Grøftemosen, endnu mindre i Ellemosen og mindst i Holløse Bredning. Vegetationstyper HB EM GM+T M Figur 30. Det totale indhold af Nitrogen i jorden (mg N/g tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at C/N-forholdet i prøverne fra de 5 vegetationstyper i Holløse Bredning samt fra ellemose ikke er signifikant forskellige fra hinanden, men at alle disse er signifikant mindre end C/N-forholdet i prøverne fra tørvemoserne. 62

65 Tilgængeligt fosfor Lokaliteter Figur 31. Det tilgængelige indhold af Fosfor i jorden (µg P/g tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 4 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens tilgængelige fosfor indhold i prøverne fra Ellemosen, Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose, men at de alle har et signifikant lavere indhold af tilgængeligt fosfor end prøverne fra Holløse Bredning. Vegetationstyper HB EM GM+T M Figur 32. Det tilgængelige indhold af Fosfor i jorden (µg P/g tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser blandt andet, at jordens tilgængelige fosfor indhold er signifikant højere i prøverne fra dueurt dominerede områder end fra de andre vegetationstyper. Testen viser også, at jordens tilgængelige fosfor indhold i prøverne fra tørvemoserne og ellemose ikke er signifikant forskelligt, men at indholdet i begge er signifikant mindre end i prøverne fra alle de andre vegetationstyper (dog findes ingen signifikant forskel mellem indholdet i ellemose og lyse-siv dominerede områder). 63

66 ph Lokaliteter Figur 33. ph i jorden i 5m cirklerne fordelt på 4 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens ph i prøverne fra Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose, men at jordens ph i prøverne fra Holløse Bredning er signifikant højere end fra Ellemosen, som igen er signifikant højere end fra Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose. Vegetationstyper HB EM GM+T M Figur 34. ph i jorden i 5m cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at jordens ph i prøverne fra tørvemoserne er signifikant lavere end i prøverne fra de andre vegetationstyper, og at jordens ph i prøverne fra hårdt græssede områder, lyse-siv dominerede områder og ellemose er signifikant lavere end fra kær-star dominerede områder, som igen er signifikant lavere end fra mose-bunke og dueurt dominerede områder. 64

67 Ledningsevne Lokaliteter Figur 35. Jordens ledningsevne (µgs/cm) i 5m cirklerne fordelt på 4 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens ledningsevne i prøverne fra Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose, men at jordens ledningsevne i prøverne fra Holløse Bredning er signifikant højere end fra Ellemosen, som igen er signifikant højere end fra Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose. Vegetationstyper HB EM GM+T M Figur 36. Jordens ledningsevne (µs/cm) i 5m cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser blandt andet, at jordens ledningsevne i prøverne fra tørvemoserne er signifikant lavere end fra de andre vegetationstyper, og at jordens ledningsevne i prøverne fra hårdt græssede områder er signifikant højere end fra alle de andre vegetationstyper med undtagelse af de mose-bunke dominerede områder. 65

68 3.4. Ellenberg For alle 17 lokaliteter, 4 med intensive vegetationsundersøgelser (se intensive vegetationsundersøgelser s. 29) og 13 med ekstensive undersøgelser (se ekstensive vegetationsundersøgelser s. 30) (hvoraf der i 11 er lavet undersøgelser i 1x1m kvadrater samt supplerende artslister og i 2 kun er lavet samlede artslister for områderne), blev der udregnet Ellenbergværdier for indikatorerne Lys=L, Temperatur=T, Fugtighed=F, Surhedsgrad=R og Kvælstof=N. De 4 lokaliteter med intensive undersøgelser er Holløse Bredning=HB, Ellemosen midt=em, Grøftemosen=GM og Tokkerup Tørvemose=TM. De 13 lokaliteter med ekstensive undersøgelser er 1KM, 2KM, 3KM, 4KM, 1EMN, 2EMN, 1EMS, 2EMS, 3EMS, 1ALN, 2ALN, 1ALS og 1VV. Ellenbergresultaterne fra de 4 lokaliteter med intensive undersøgelser er på samme vis som resultaterne fra jordprøverne delt op på 2 forskellige måder lokaliteter og vegetationstyper. Resultaterne fra de 13 lokaliteter med ekstensive undersøgelser er ikke inddelt i naturtyper kun i lokaliteter, og er præsenteret sammen med de 4 andre lokaliteter i diagrammerne. Der er udført 4 statistiske analyser (Tukeys tests) for hver Ellenbergindikatorværdi: - De 4 lokaliteter med intensive undersøgelser inddelt i lokaliteter - De 13 lokaliteter med ekstensive undersøgelser inddelt i lokaliteter - Alle 17 lokaliteter inddelt i lokaliteter - De 4 lokaliteter med intensive undersøgelser inddelt i vegetationstyper. En sammenfatning af de vigtigste tendenser fra de statistiske analyser beskrives nedenfor. 66

69 Lys Lokaliteter De 3 Tukeys tests viser, at der ikke er signifikant forskel på Ellenberg lysindikatorværdien på nogen af de 17 lokaliteter. Figur 37. Ellenberg Lysindikatorværdier fordelt på alle 17 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser. Vegetationstyper HB EM GM+T M Figur 38. Ellenberg Lysindikatorværdier for de 4 lokaliteter med intensive vegetationsundersøgelser fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på Ellenberg lysindikatorværdien på nogen af de 7 vegetationstyper. 67

70 Temperatur Lokaliteter Figur 39. Ellenberg Temperaturindikatorværdier fordelt på alle 17 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys testene viser, at der ikke er signifikant forskel på Ellenberg temperaturindikatorværdien for Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose, og at der ligeledes ikke er signifikant forskel på Ellenberg temperaturindikatorværdien for de resterende lokaliteter. Derimod viser testene, at Ellenberg temperaturindikatorværdien for Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose er signifikant lavere end for de andre lokaliteter. Vegetationstyper HB EM GM+T M Figur 40. Ellenberg Temperaturindikatorværdier for de 4 lokaliteter med intensive vegetationsundersøgelser fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at Ellenberg temperaturindikatorværdien for tørvemoserne er signifikant lavere end for de andre lokaliteter. 68

71 Fugtighed Lokaliteter Figur 41. Ellenberg Fugtighedsindikatorværdier fordelt på alle 17 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys testene viser, at Ellenberg fugtighedsindikatorværdien for 2ALN er signifikant lavere end for 1ALS, EM, GM, 4KM, 1EMN, TM, 1KM og 3 EMS. Derudover viser testene ikke nogle signifikante forskelle. Vegetationstyper HB EM GM+T M Figur 42. Ellenberg Fugtighedsindikatorværdier for de 4 lokaliteter med intensive vegetationsundersøgelser fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser blandt andet, at hårdt græssede områder har signifikant lavere Ellenberg fugtighedsindikatorværdi end ellemose, tørvemoserne og kær-star dominerede områder. 69

72 Surhedsgrad Lokaliteter Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på Ellenberg surhedsgradsindikatorværdien for Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose, og at der ligeledes ikke er signifikant forskel på Ellenberg surhedsgradsindikatorværdien for de resterende lokaliteter. Derimod viser testene, at Ellenberg surhedsgradsindikatorværdien for Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose er signifikant lavere end for de andre lokaliteter (dog findes ingen signifikant forskel mellem værdien for Grøftemosen og 3EMS). Figur 43. Ellenberg Surhedsgradsindikatorværdier fordelt på alle 17 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser. Vegetationstyper HB EM GM+T M Figur 44. Ellenberg Surhedsgradsindikatorværdier for de 4 lokaliteter med intensive vegetationsundersøgelser fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at Ellenberg surhedsgradsindikatorværdien for tørvemoserne er signifikant lavere end for de andre lokaliteter. 70

73 Kvælstof Lokaliteter Tukeys testene viser, at Ellenberg kvælstofindikatorværdien for Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose er signifikant lavere end for de andre lokaliteter og at værdien for Ellemosen er signifikant lavere end for 2ALN, 4KM og 1EMS. Figur 45. Ellenberg Kvælstofindikatorværdier fordelt på alle 17 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser. Vegetationstyper HB EM GM+T M Figur 46. Ellenberg Kvælstofindikatorværdier for de 4 lokaliteter med intensive vegetationsundersøgelser fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys testene viser, at Ellenberg kvælstofindikatorværdien for tørvemoserne er signifikant lavere end for de andre vegetationstyper og at værdien for ellemose er signifikant lavere end for dueurt dominerede områder og mose-bunke dominerede områder. 71

74 3.5. Biodiversitetsindeks For hvert prøvefelt blev der udregnet et Shannon-Wiener biodiversitetsindeks ud fra artsantallet og de enkelte arters DAFOR-angivelse i prøvefeltet oversat til en estimeret talskala (se diversitetsindekser s. 41). På grund af det lave antal stikprøver i hver vegetationstype i Holløse Bredning (1-2 prøvefelter per vegetationstype) er det ikke rimeligt at lave analysen med opdelingen i vegetationstyper. Derfor præsenteres resultaterne kun med opdelingen i lokaliteter. Resultaterne er delt op således, at de intensivt og ekstensivt undersøgte lokaliteter er præsenteret hver for sig. Dette er gjort fordi en sammenligning af diversitetsindekser som er beregnet på baggrund af enten ca. 78,5m 2 (5 m cirkler) eller 1m 2 (1x1 m kvadrater) ikke er rimelig. Intensivt undersøgte lokaliteter Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på biodiversitetsindekset i prøvefelterne i Holløse Bredning og i Ellemosen, og at der ligeledes ikke er signifikant forskel på biodiversitetsindekset i prøvefelterne i Grøftemosen og i Tokkerup Tørvemose. Derimod viser testen, at indekset er signifikant højere i prøvefelterne i Holløse Bredning og Ellemosen end i Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose. Figur 47. Shannon-Wiener biodiversitetsindex i 5m cirklerne fordelt på de 4 lokaliteter med intensive vegetationsundersøgelser. Middelværdier med ± standardafvigelser. 72

75 Ekstensivt undersøgte lokaliteter Figur 48. Shannon Wiener biodiversitetsindex i 1x1m kvadraterne fordelt på 11 lokaliteter med ekstensive vegetationsundersøgelser. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at biodiversitetsindekset i prøvefelterne i 1KM er signifikant højere end i 3EMS og 1EMS. Testen viser desuden, at biodiversitetsindekset i prøvefelterne i 1EMS er signifikant lavere end i 1KM, 1ALS, 2KM, 1EMN, 3KM og 2ALN. Bemærk at antallet af stikprøver i de ekstensivt undersøgte områder er meget lille; 2-3 prøvefelter per lokalitet. 73

76 3.6. Naturtilstand Naturtilstandsindeks De registrerede artsdata og strukturdata fra de 4 intensivt undersøgte lokaliteter blev inkluderet i en analyse, som blandt andet gav et indeks for den samlede naturtilstand i områderne. På grund af det lave antal stikprøver i hver vegetationstype i Holløse Bredning (1-2 prøvefelter per vegetationstype) er det ikke rimeligt at lave analysen med opdelingen i vegetationstyper. Derfor præsenteres resultaterne kun med opdelingen i lokaliteter. Figur 49. Naturtilstandsindeks på de 4 lokaliteter med intensive vegetationsundersøgelser. Middelværdier med ± standardafvigelser. Tukeys test viser, at naturtilstandsindekset i prøvefelterne i Ellemosen er signifikant højere end i Holløse Bredning og Grøftemosen Indikatorarter, problemarter, stjernearter og tostjernearter Antallet af indikatorarter og problemarter kan i sig selv og i sammenhold med naturtilstandsindekset sige noget om områders naturtilstand. Stjernearter og tostjernearter kan sige noget om hvor værdifulde områdernes vegetation er. I naturtilstandsanalysen blev det samlede antal af indikatorarter på hver af de intensivt undersøgte lokaliteter opgjort. Lokalitet Antal indikatorarter i alt Antal cirkler Holløse Bredning 5 8 Ellemosen 12 6 Grøftemosen 4 3 Tokkerup Tørvemose

77 Det gennemsnitlige antal problemarter, indikatorarter, stjernearter og tostjernearter per cirkel blev udregnet for de 4 lokaliteter. Bemærk her, at nogle arter er de samme i forskellige cirkler indenfor en lokalitet. Lokalitet Gennemsnitligt antal problemarter per cirkel Holløse Bredning 5,4 Ellemosen 1 Grøftemosen 0 Tokkerup Tørvemose 0 Lokalitet Gennemsnitligt antal indikatorarter per cirkel Holløse Bredning 0,6 Ellemosen 3,7 Grøftemosen 2 Tokkerup Tørvemose 2,3 Lokalitet Gennemsnitligt antal stjernearter per cirkel Holløse Bredning 4,4 Ellemosen 9,7 Grøftemosen 3,7 Tokkerup Tørvemose 3,7 Lokalitet Gennemsnitligt antal tostjernearter per cirkel Holløse Bredning 0 Ellemosen 0,7 Grøftemosen 0 Tokkerup Tørvemose 0,7 75

78 76

79 4. Diskussion 4.1. Den aktuelle tilstand i de enkelte undersøgelsesområder De undersøgte områder er forskellige på mange punkter, men mange af dem har også en del ligheder. De nuværende forhold på de enkelte lokaliteter og vegetationstyper er blevet sammenlignet med hensyn til en række forskellige faktorer ved hjælp af Tukeys tests. Idet Tukeys test er en relativ svag test vil det kun være muligt at se de væsentligste forskelle. Der er i testene ikke taget højde for, at antallet af stikprøver er forskelligt for hver lokalitet eller vegetationstype der sammenlignes Holløse Bredning (HB) intensivt undersøgt På lokaliteten forekommer: Kær-star dominerede områder (2HB), dueurt dominerede områder (3HB), mose-bunke dominerede områder (4HB), hårdt græssede områder (5HB) og lyse-siv dominerede områder (6HB). Vandindhold i jorden I den vestlige del af Holløse Bredning, hvor undersøgelserne er foretaget, har jorden generelt et forholdsvis lille vandindhold. Det er især tydeligt i 5HB, som ligger lidt højere i terrænet end de omkringliggende vegetationstyper, og til dels også i 6HB. Ellenberg fugtighedsindikatorværdierne for Holløse Bredning adskiller sig dog ikke signifikant fra de andre lokaliteter, hvilket nok fortrinsvis skyldes de høje standardafvigelser, der i det hele taget gør sig gældende for Ellenbergindikatorerne. Kun i 5HB er fugtighedsindikatoren signifikant lavere end i tørvemoserne. Indholdet af organisk stof i jorden Af de intensivt undersøgte områder findes det laveste indhold af organisk stof i jorderne i de hårdt græssede områder og i de lyse-siv dominerede områder i Holløse Bredning. På grund af det lave vandindhold i jorden i de hårdt græssede områder er tilgængeligheden af ilt stor nok til at organisk stof nedbrydes hurtigt. Dette sammenholdt med en stor fraførsel af biomasse fra området, som kvæg og heste sørger for ved græsning betyder, at der ikke er ret meget organisk stof i jorden i 5HB. I de lyse-siv dominerede områder er der en del eksponeret 77

80 jord, og kvæget laver meget optrampning, hvorved der er mulighed for iltning af jordbunden. Dette samt en forholdsvis lille mængde vand i jorden i forhold til andre steder betyder, at indholdet af organisk stof i jorden også er relativt lavt i 6HB. I de vådere dele af Holløse Bredning, nemlig de kær-star, mose-bunke og dueurt dominerede områder, dannes der kærtørv, og her er der et relativt højt indhold af organisk stof. Indholdet af kvælstof i jorden Samlet set har jorden i Holløse Bredning et højt indhold af kvælstof, men der er stor variation mellem de enkelte naturtyper i området. Holløse Bredning tilføres muligvis en del næring i forbindelse med udvaskning fra omkringliggende marker, og det høje kvælstofindhold er især fremtrædende i 2HB og til dels også i 3HB og 4HB. Det er de samme områder, der har et relativt højt vandindhold i jorden, hvilket nok er en del af forklaringen til det høje kvælstofindhold, idet mineraliseringen sker langsomt. Man ville nok have forventet et signifikant højere kvælstofindhold i alle dele af Holløse Bredning end i tørvemoserne i Gribskov, men i 5HB er der faktisk et ret lavt kvælstofindhold i jorden, som ikke adskiller sig signifikant fra indholdet i tørvemoserne. En del af forklaringen kan igen være den øgede mineralisering, hvorved kvælstof kan optages af planter eller udvaskes; altså en øget mobilitet. Desuden fraføres der en del næring med græsningen, idet der ikke tilskudsfodres, og græsningen er jo netop særlig intensiv i de hårdt græssede områder (5HB). Ellenberg kvælstofindikatoren viser dog ingen forskel mellem vegetationstyperne i Holløse Bredning hvilket muligvis skyldes de meget store standardafvigelser. C/N-forholdet i jorden Flere faktorer har betydning for C/N forholdet i jorden, herunder nedbrydningshastigheden og tilførslen af kvælstof. Af de intensivt undersøgte arealer findes det laveste C/N forhold i Holløse Bredning, hvilket tyder på en hurtig nedbrydning og høj tilførsel af kvælstof. Indholdet af tilgængeligt fosfor i jorden Fosforindholdet i jorden i Holløse Bredning er ret højt, hvilket især gælder for de dueurt dominerede områder. Lodden dueurt, som er en god fosforindikator [pers. komm. Johnsen, ], er hyppigt forekommende i 3HB. Den generelle høje mængde fosfor i jorden kan muligvis forklares med de tidligere dyrkningsforhold. Før søen blev skabt i 1999 [Skov- og Naturstyrelsen, 2007] var Holløse Bredning ejet af forskellige lodsejere, og nogle af de 78

81 højestliggende arealer har muligvis været dyrket og gødet med NPK næring. Rester af fosfor bliver i jorden længe efter gødskningen er opgivet, idet det binder sig hårdt til metalkationer. Artsdiversitet I sammenligning med de andre intensivt undersøgte lokaliteter har Holløse Bredning en højere artsdiversitet end de 2 tørvemoser i Gribskov, men på niveau med Ellemosen. Idet tørvemose er en naturligt artsfattig naturtype er det ikke et overraskende resultat. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Holløse Bredning ville have haft et højt diversitetsindeks, hvis lokaliteten var blevet sammenlignet med flere andre lokaliteter af samme naturtype. Naturtilstand Naturtilstandsindekset tyder på, at Holløse Bredning ikke er i en særlig god tilstand for naturtypen sammenlignet med Ellemosen. Der blev desuden kun fundet få indikator- og stjernearter og ingen tostjernearter, men mange problemarter. For eksempel trives den invasive kæmpe-bjørneklo i området Ellemosen Ellemosen nord mose vest for grøft (1EMN) og drænet lysåbent areal øst for grøft (2EMN) ekstensivt undersøgt At områderne kun er ekstensivt undersøgt, betyder blandt andet, at der ikke er analyseret jordprøver fra områderne, og at der ikke er udregnet naturtilstandsindeks. Ellenbergværdier Ud fra Ellenberg fugtighedsindikatoren er det ikke muligt at adskille 2EMN fra nogen af de andre områder. 1EMN har en relativ høj fugtighedsværdi, men adskiller sig kun signifikant fra engen øst for Pøleå i Alsønderup nord (2ALN), som har den laveste fugtighedsværdi. Ud fra Ellenberg temperatur-, surhedsgrad- og kvælstofindikatorerne er der kun muligt at adskille områderne fra tørvemoserne i Gribskov, hvor 1EMN og 2EMN har højere temperatur, ph og kvælstofindhold. 79

82 Diversitetsindeks Diversitetsindeksene adskiller sig heller ikke signifikant fra de andre indekser i de ekstensivt undersøgte områder, bortset fra 1EMN, som har højere indeks end den birkedominerede mose i Ellemosen syd (1EMS) Ellemosen midt (EM) intensivt undersøgt Vandindhold i jorden I forbindelse med feltarbejdet blev det observeret, at jordbunden i prøvefelterne i Ellemosen midt var meget vandmættet, men jordens porøsitet bevirker, at markkapaciteten ikke er nær så høj som i tørvemoserne, hvorfor det procentvise vandindhold er lavere. Man ville nok have forventet et højere vandindhold i Ellemosen midt end i Holløse Bredning, men der kan med Tukeys test ikke påvises nogen signifikant forskel, hvilket til dels skyldes, at det målte vandindhold i de kær-star dominerede områder i Holløse Bredning (2HB), er næsten lige så højt som i Ellemosen midt. Desuden er der relativ stor variation i vandindholdet mellem prøvefelterne i Ellemosen midt. Ellenberg fugtighedsindikatoren er høj for Ellemosen midt, men adskiller sig kun signifikant fra engen øst for Pøleåen i Alsønderup nord (2ALN), som har en lavere Ellenberg fugtighedsindikator. Indholdet af organisk stof i jorden Indholdet af organisk stof er lavere end i tørvemoserne i Gribskov, men på niveau med de kærstar dominerede (2HB) og mose-bunke dominerede (4HB) områder i Holløse Bredning. Indholdet af kvælstof i jorden Det målte totale indhold af kvælstof i jorden i Ellemosen midt er lige så højt som indholdet i Holløse Bredning. Selvom indholdet af total kvælstof på de 2 lokaliteter er næsten det samme, kan oprindelsen af kvælstof være forskellig. Hvor udvaskning fra omgivelserne formentlig spiller en større rolle i Holløse Bredning, er tilførslen af næringsstoffer til Ellemosen formentlig i højere grad på organisk form, fra nedfaldsløv osv., idet der ikke ligger produktionsarealer i umiddelbar nærhed af mosen. Desuden er der en vis tilførsel af næring til området via foder til vildtet. Ellenberg kvælstofindikatoren for Ellemosen adskiller sig heller ikke signifikant fra indikatoren for Holløse Bredning, men er signifikant lavere end den birkedominerede mose i Ellemosen syd (1EMS), skovområdet i Kregme Mose (4KM) og engen øst for åen i Alsønderup nord (2ALN). 80

83 Der er dog en signifikant højere kvælstofindikatorværdi end for tørvemoserne i Gribskov, hvilket er forventet. C/N-forholdet i jorden C/N forholdet i Ellemosen midt er højere end i Holløse Bredning men lavere end i Tokkerup Mose og Grøftemosen. Dette skyldes nok, at både omsætningshastighed og kvælstoftilførsel er højere end i tørvemoserne, men lavere end i Holløse Bredning. Sammenlignet med standardværdier tyder indholdet af organisk stof, C/N forholdet og ph på, at Ellemosen midt er på grænsen mellem at være en mesotrof og en eutrof mose [Petersen & Vestergaard, 2006]. Ellenberg lysindikator Der påvises ingen signifikante forskelle i Ellenberg lysindikatorværdierne mellem nogle af lokaliteterne. Man kunne måske have forventet lavere lysindikatorværdi i Ellemosen midt idet der er en del træer, men kronedækket er åbenbart ikke tæt nok. Artsdiversitet I sammenligning med de andre intensivt undersøgte lokaliteter har Ellemosen midt en højere artsdiversitet end de 2 naturligt artsfattige tørvemoser. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Ellemosen midt ville have haft et højt diversitetsindeks, hvis lokaliteten var blevet sammenlignet med flere andre lokaliteter af samme naturtype. Naturtilstand Naturtilstandsindeksene tyder på, at Ellemosen midt er i en ret god tilstand for naturtypen. Der blev desuden kun fundet få problemarter, men mange indikator-, stjerne og tostjernearter. Ifølge Fredshavn et al., [2008] er der meget stor sandsynlighed for, at en mose har en høj biologisk værdi, hvis antallet af indikatorarter per cirkel er 2 eller flere, og idet der blev fundet gennemsnitligt 3,7 indikatorarter per cirkel må man antage, at Ellemosen midt har en høj biologisk værdi. 81

84 Ellemosen syd - mose domineret af birk (1EMS), græseng (2EMS) og trætilgroet mose (3EMS) ekstensivt undersøgt Ellenbergværdier Ellenberg fugtighedsindikatoren for 1EMS og 2EMS adskiller sig ikke fra nogle af de andre lokaliteter, og 3EMS adskiller sig kun fra engen øst for Pøleåen i Alsønderup nord (2ALN) med en højere fugtighedsværdi. 1EMS og 2EMS har en højere værdi for Ellenberg surhedsgradindikator, hvilket indikerer højere ph, end tørvemoserne i Gribskov. 3EMS har en lidt lavere surhedsgradværdi, men stadig højere end Tokkerup Tørvemose. 1EMS har en meget høj Ellenberg kvælstofindikatorværdi, og adskiller sig fra både Ellemosen midt, Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose. 2EMS og 3EMS har også høje værdier, men adskiller sig kun signifikant fra de 2 tørvemoser. Ingen af lokaliteterne adskilles af Ellenberg lysindikatorværdierne. Man kunne måske have forventet en lavere værdi i 1EMS på grund af kronedækket fra birkene. Diversitetsindeks Især 1EMS men også 3EMS har ret lave diversitetsindekser. 3EMS har dog kun et signifikant lavere indeks end den kvæggræssede eng med orkidé (1KM), mens diversitetsindekset for 1EMS er lavere end 6 af de andre ekstensivt undersøgte lokaliteter. Desuden er standardafvigelsen på indekset for 1EMS meget stor, hvilket skyldes, at det ene af 2 prøvefelter kun indeholdt 1 enkelt art, nemlig kær-star, mens det andet felt indeholdt 4 arter, hvilket er en meget stor relativ forskel. Hvis træarter, som havde kronedække i feltet (se fejlkilder s. 28), var inkluderet, ville dun-birk have været med, og der havde været 2 arter i det ene prøvefelt i stedet for 1, hvilket nok havde øget det gennemsnitlige diversitetsindeks lidt og mindsket standardafvigelsen. Dette ville dog ikke ændre det faktum, at lokaliteten indeholder få arter og har et lavt diversitetsindeks. 82

85 Vinderød Vig Vinderød Vig nord græsdomineret mose (1VV) ekstensivt undersøgt Idet der kun er lavet en samlet artsliste for 1VV er der ikke blevet udregnet diversitetsindeks for området, men kun Ellenbergværdier. Med hensyn til Ellenberg indikatorer adskiller området sig kun fra de 2 tørvemoser i Gribskov, og har således højere temperatur-, surhedsgrad- og kvælstofindikatorværdier end tørvemoserne Nørremosen Nørremosen syd Kregme Mose Kvæggræsset eng med orkidé (1KM) ekstensivt undersøgt Ellenbergværdier Ellenberg fugtighedsindikatoren indikerer at 1KM har en middel-fugtig jordbund, og med hensyn til de andre Ellenberg indikatorer adskiller området sig kun fra tørvemoserne i Gribskov, og har således højere temperatur-, surhedsgrad- og kvælstofindikatorværdier end tørvemoserne. Diversitetsindeks I området blev der fundet i alt 30 arter og dækningen af arterne var ret ligeligt fordelt, hvilket er årsagen til, at diversitetsindekset er relativt højt; det højeste af de ekstensivt undersøgte lokaliteter Kvæggræsset eng (2KM) ekstensivt undersøgt Ellenbergværdier Denne eng er ikke lige så intensivt græsset som 1KM, og resultaterne viser, at den har lidt lavere fugtighed, lidt højere kvælstofindhold end 1KM, selvom der ikke er nogle af disse forskelle, der er signifikante. Måske havde der været et mere tydeligt mønster hvis standardafvigelserne for Ellenberg indikatorerne ikke havde været så høje. Diversitetsindeks 2KM har et forholdsvis højt diversitetsindeks, som dog kun er signifikant højere end indekset for den birkedominerede mose i Ellemosen syd (1EMS). Diversitetsindekset for 2KM har en ret høj 83

86 standard afvigelse, hvilket nok kan forklares med, at der i det tredje prøvefelt kun blev fundet ca. halvt så mange arter som i de 2 andre prøvefelter Græsdomineret mose (3KM) ekstensivt undersøgt Ellenbergværdier Ellenberg fugtighedsindikatoren for området er relativt lav, men adskiller sig dog ikke signifikant fra de andre lokaliteter. Surhedsgrad- og kvælstofindikatorerne for 3KM adskiller sig ikke signifikant fra andre end tørvemoserne i Gribskov, som har lavere værdier. Diversitetsindeks Diversitetsindekset adskiller sig kun signifikant fra indekset for den birkedominerede mose i Ellemosen syd (1EMS), som har det laveste indeks Skov (4KM) ekstensivt undersøgt Idet der kun er lavet en samlet artsliste for 4KM er der ikke blevet udregnet diversitetsindeks for området. Ellenberg fugtigheds- og kvælstofindeksene er relativt høje, idet der blev fundet en del fugtigbundsarter såsom gul iris og næringskrævende arter som for eksempel stor nælde og tagrør. Der blev også fundet 2 invasive arter, nemlig kæmpe-bjørneklo og kæmpe-pileurt Alsønderup Engsø Alsønderup Engsø nord eng vest for Pøleå (1ALN) og eng øst for Pøleå (2ALN) ekstensivt undersøgt Ellenbergværdier Ellenberg fugtighedsværdien indikerer, at der er relativt lav fugtighed i begge områder, men især i 2ALN, som adskiller sig signifikant fra 8 andre lokaliteter. Kvælstofindikatoren er middel for 1ALN og adskiller sig kun med højere værdi end tørvemoserne i Gribskov, mens indikatoren for kvælstof er høj i 2ALN, og yderligere adskiller sig med højere værdier end Ellemosen. Man ville forvente et mindre næringsindhold i 2ALN, idet dette område er meget mere intensivt græsset end 1ALN, men det kunne tyde på, at 2ALN tilføres næring enten fra tilskudsfodring eller måske i form af gødning eller udvaskning fra omgivelserne. Ud fra de andre Ellenberg indikatorer adskiller områderne sig kun fra de 2 tørvemoser i Gribskov, og har således højere temperatur- og surhedsgradindikatorværdier end tørvemoserne. 84

87 Diversitetsindeks Diversitetsindekset for 1ALN adskiller sig ikke signifikant fra nogle af de andre lokaliteters indeks, og indekset for 2ALN er kun signifikant højere end den birkedominerede mose i Ellemosen syd (1EMS) Alsønderup Engsø syd kvæggræsset overgangsrigkær (1ALS) ekstensivt undersøgt Ellenbergværdier 1ALS er et kvæggræsset overgangsrigkær med høj fugtighedsindikator, forholdsvis lav kvælstofindikator og middel surhedsgradindikator i forhold til de andre lokaliteter. Diversitetsindeks Lokaliteten har et relativt højt diversitetsindeks Store Gribsø Grøftemosen (GM) og Tokkerup Mose (TM) Vandindhold i jorden Indholdet af vand i jorden er meget højt i tørvemoserne Tokkerup Tørvemose og Grøftemosen, hvilket er at forvente idet tørvemosser er utrolig gode til at holde på vandet. Ellenberg fugtighedsindikatorerne er dog ikke tydeligt højere end for de andre lokaliteter, hvilket man kan undre sig over. Indholdet af organisk stof i jorden På grund af den langsomme nedbrydning er der et meget højt indhold af organisk stof i tørvemoserne end i Ellemosen og Holløse Bredning. Indholdet af kvælstof i jorden Indholdet af total kvælstof er lavt i tørvemoserne, især i Tokkerup Tørvemose. Tilførslen af næring fra omgivelserne er lille idet området ligger midt i Gribskov, og dermed langt fra arealer der gødes. Desuden sker der formentlig en del denitrifikation på grund af de iltfattige forhold. Det stemmer også overens med resultaterne for Ellenberg kvælstofindikatorerne. 85

88 C/N-forholdet i jorden Den langsomme nedbrydning og meget lille tilførsel af kvælstof resulterer tilsammen i et meget højt C/N-forhold, især i Tokkerup Tørvemose. Jordens ph På grund af de ophobede sure humusstoffer er ph i tørvemoserne lav. Dette afspejles også i Ellenberg surhedsgradindikatoren. Sammenlignet med standardværdier tyder indholdet af organisk stof, C/N forholdet og ph på, at Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose begge er oligotrofe moser [Petersen & Vestergaard, 2006]. Ellenberg temperaturindikator Ellenberg temperaturindikatorerne er lave i tørvemoserne, hvilket skyldes vands høje varmekapacitet. Vandet holder på kulden, og planterne, der vokser der, vil være tilpasset den lave temperatur. Ellenberg lysindikator Der påvises ingen signifikante forskelle i Ellenberg lysindikatorværdierne mellem nogle af lokaliteterne. Man kunne måske have forventet en lavere værdi i Grøftemosen idet der trods alt er en del træer, men kronedækket er åbenbart ikke tæt nok. Diversitetsindeks Tørvemoserne kan betegnes som fattigkær eller ekstremfattigkær, som er naturligt fattige på arter. Derfor er det heller ikke overraskende, at diversitetsindeksene er lavere end i Ellemosen og Holløse Bredning. Naturtilstand Tukeys test kunne ikke påvise signifikant forskel i naturtilstandsindekset mellem nogen af tørvemoserne og Holløse Bredning og indekset for Grøftemosen er endda signifikant lavere end for Ellemosen. Dette kan skyldes, at ingen tørvemosser blev inkluderet i beregningen af indekserne. På nuværende tidspunkt indgår tørvemosser ikke i beregningsmodellen, men der er diskussion om hvorvidt de bør inkluderes i fremtiden [pers. komm. Fredshavn, ]. Idet tørvemosser udgjorde den altovervejende del af vegetationen i tørvemoserne, især Tokkerup 86

89 Tørvemose, ville inkludering af mosserne sandsynligvis have øget naturtilstandsindekset for disse 2 lokaliteter en del. I Grøftemosen blev der i gennemsnit fundet 2 indikatorarter per cirkel, og i Tokkerup Tørvemose i gennemsnit 2,3 indikatorarter per cirkel, hvilket tyder på, at begge tørvemoser er botanisk værdifulde [Fredshavn et al., 2008]. Derudover blev der ikke fundet nogen problemarter. Der blev dog kun fundet få stjernearter i moserne, kun 1 tostjerneart i Tokkerup Tørvemose, rundbladet soldug, som blev fundet i 2 prøvefelter, og slet ingen tostjernearter i Grøftemosen Den europæiske og den nordamerikanske bæver De bævere, der udsættes i Nordsjælland er europæiske bævere, men mange af de studier der er lavet om bæveres effekter på sine omgivelser er lavet om den nordamerikanske bæver (Castor canadensis). MacDonald et al. [1995] konkluderede, at studier baseret på den nordamerikanske bæver, kan give gode indicer for de potentielle effekter som den europæiske bæver har på sine omgivelser. Zahner et al., [2005] skriver også, at de 2 arter ligner hinanden i både udseende og levevis. Derfor vurderes det, at de 2 forskellige arter af bævere overordnet har den samme effekt på naturen, og studier af dem begge bruges til at belyse de konsekvenser bævernes tilstedeværelse har Vegetationsændringer og andre konsekvenser af tilstedeværelsen af bævere Når en bæver bliver indført i et nyt område, vil der skabes en dynamik som er svær at opnå på anden måde. De primære ændringer som bæveren forårsager, er oversvømmelser, på grund af dæmningsbyggeri samt åbninger i kronedækket i skove ved træfældninger. Figur 50. Bæverskabt sø på Klosterheden. Foto: Kie H. Knudsen, april

90 For at belyse hvilke ændringer der kan ske som følge af oversvømmelser, er litteratur om bæverforårsagede-, såvel som menneskeskabte- og naturligt opståede oversvømmelser blevet benyttet. Som konsekvens af de primære ændringer, er der rigtig mange faktorer i naturen som påvirkes, heriblandt succession, artssammensætning, artsdiversitet, og næringsforhold i jorden Effekten af træfældning på omgivelserne Bæveren fælder træer for at skaffe føde og byggematerialer. Når træer fældes har det flere forskellige konsekvenser for det område hvor fældningen foregår. Der skabes blandt andet betydelige lysninger på en ellers skyggefuld jordbund og det giver mulighed for at lyskrævende arter kan indvandre. I modsætning til mange andre arter af træer virker beskæring stimulerende for væksten af pil, hvilket betyder, at bæveren skaber dynamik i vækstvilkårene for pil, samtidig med at der skabes midlertidige lysåbninger. Fordi træer reagerer forskelligt på nedgnavning, har det betydning for artssammensætning af trævegetation på sigt, for eksempel er asp mere langsomtvoksende end pil [Kitchener, 2001]. Størstedelen af næringsstofferne i buske og træer findes i bladene og barken, og bæverne æder kun blade, bark og småkviste på de træer de fælder, mens vedet enten bliver brugt til byggeri eller bliver efterladt i mosen eller skovbunden. Det resulterer i, at mængden af dødt ved i skovbunden øges, til gavn for forskellige svampe, insekter og fugle. Tilførslen af næringsstoffer til næringsfattige områder fra indsamling af føde og byggematerialer til dæmninger og hytter bliver dog fremhævet som en negativ konsekvens af bævere på Klosterheden [Elmeros et al., 2009]. Dette tyder på, at selv små mængder af næringsstoffer kan have en betydning for meget næringsfattige områder Effekt af oversvømmelser på trævegetation Mange træarter har en lav tolerance overfor store vandstandsstigninger. I Canada i et område, der delvist bestod af sortgran-bevokset (Picea mariana) mose, som blev oversvømmet med 1,3 m vand, viste det sig, at stort set alle træer døde, hvorved 86 % af den levende biomasse forsvandt. Som en følge af dette ændrede hele plantesamfundsstrukturen og - sammensætningen sig til at være mere urteagtig [Asada et al., 2005]. 88

91 I yderkanten af 2 af undersøgelsesområderne, Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose, findes der bevoksninger af rødgran (Picea abies ssp. abies), som ligeledes kan forventes at gå ud hvis vandstanden stiger tilstrækkeligt. I det nordøstlige USA i et landskab med flere forskellige naturtyper, som blandt andet inkluderede træbevokset mose og høje busk-samfund blev vandstanden hævet mindst 0,35 m mellem 1960 og 1988 [Mitchell & Niering, 1993]. Dækningsgraden af trævegetation faldt som følge af vandstandsstigningen. Det var i særlig grad dækningen af rød løn (Acer rubrum) og en art af birk, som faldt meget, hvorimod dækningen af for eksempel. sortgran kun faldt lidt, eller visse steder endda steg en smule. I mange af undersøgelsesområderne er der fundet dun-birk, som har en relativ høj vandtolerance i forhold til den art af gran, der blev fundet, nemlig rødgran [Møller, 2000]. Derfor forventes det, at dækningsgraden af gran vil gå mere tilbage end dækningsgraden af birk i områderne i Nordsjælland Effekt af oversvømmelser på tørvemosser Sure tørvemoser med sphagnumarter er en bevaringsværdig naturtype, som findes på habitatdirektivets bilag [Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter]. 2 af undersøgelsesområderne, Grøftemosen og Tørvemosen, er af denne naturtype, og dele af en tredje, Ellemosen, har potentiale til at udvikle sig hen imod omtalte naturtype. Området i Canada, som blev oversvømmet med 1,3 m vand [Asada et al., 2005], bestod delvist af tørvemose. Efter at have været oversvømmet i 9 år, var de vanddækkede tørvemospartier blevet afløst af hængesæk domineret af tørvemosser. Ifølge Asada et al., [2005] er tørvemosser resiliente overfor lave oversvømmelser, fordi de evner at genetablere sig efter en sådan. Resiliens er et udtryk for evnen til at vende tilbage til udgangspunktet efter en forstyrrelse [Molles, 2002], og man kan tale om arters resiliens, men udtrykket bruges oftest i forbindelse med økosystemer. Mitchell & Niering, [1993] viste at i deres undersøgelsesområde, hvor vandstanden var hævet 0,35 m mellem 1960 og 1988, var Sphagnum den slægt, hvis dækningsgrad var steget mest. Der var over 30 % mere tørvemos efter en periode på omkring 30 år, hvor området var oversvømmet. 89

92 Næringspåvirkningens betydning for vegetationsudviklingen ved en oversvømmelse Vegetationens udvikling i forbindelse med en oversvømmelse er afhængig af næringsforholdene i området inden oversvømmelsen, for eksempel som følge af driftsmæssige forhold, samt næringsstofindholdet i det vand, som oversvømmer området. I næringsrige områder vil det naturligvis være de næringskrævende arter, der dominerer, og her vil indholdet af næringsstoffer i det oversvømmende vand have mindre betydning. I næringsfattige områder er vandets indhold af næringsstoffer af større betydning, idet en næringsberigelse vil fremme betingelser for næringskrævende arter. Vandet behøver ikke at være næringsrigt i sig selv, men hvis det skaber en kontaktflade med et andet område, som er rigt på næring, vil næringsstoffer føres med vandet og være med til at berige de ellers næringsfattige områder. På denne måde kan man risikere, at Grøftemosen og Tokkerup Mose, som begge er næringsfattige, vil blive oversvømmet af næringsrigt vand, eller vil komme i kontakt med et næringsrigt område, og derved blive næringsberiget. Disse 2 moser står via grøfter i forbindelse med Store Gribsø, som er en næringsfattig brunvandet sø [Sand-Jensen & Lindegaard, 2004]. Naturtypen Brunvandede søer og vandhuller er på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H117 Gribskov (se bilag 7), og det er derfor negativt, hvis næring føres til Store Gribsø via moserne Oversvømmelsers effekt på de jordkemiske forhold Oversvømmelser har betydning for forskellige jordbundskemiske faktorer. Den øgede vandmængde vil medføre anaerobe forhold, som betyder, at organisk stof vil omsættes langsommere. Næringsstoffer (for eksempel N og P) på organisk form vil ophobes, og akkumuleringen af humussyrer vil betyde, at ph falder. Naiman, et al. [1994] undersøgte forskellige jordbunds faktorer i et område, som var påvirket af bæverens tilstedeværelse i Minnesota, USA. Den organiske horisont var dybere i sedimentet i bæverskabte søer end i jorden i relativt bæver-upåvirkede skove i området. I den øverste del af den organiske horisont ( 15 cm) var indholdet af total fosfor (kg/ha) større i sedimentet i bæverskabte søer end i jorden i skovene. Tilsvarende var indholdet af ammonium (kg/ha) samt af total kvælstof (kg/ha) større i sedimentet i søerne end i skovene. Sidstnævnte skyldes nok fortrinsvis den langsomme nedbrydning af organiske kvælstofforbindelser, men denitrifikationen kan også have haft en betydning, idet raten af denitrifikation var omtrent dobbelt så stor i søsedimentet som i skovene. 90

93 I deres resultater, så det ud til, at ph var lavere i skovbundene (ph=5,06) end i sedimentet i bæverdamme (ph=6,06), hvilket er et overraskende resultat, som måske kan skyldes aflejringer i sedimentet. Hvis der foregik en transport af metalkationer væk fra skovene og ud i bæversøerne, ville koncentrationen af brintioner stige i skovene og falde i søerne. Dette kunne også være en forklaring på den højere ph i skovene Effekten af oversvømmelsens varighed på vegetationen, samt antallet af gentagne oversvømmelser og efterfølgende dræninger. Når bævere har levet i et område i et stykke tid, forlader de ofte området for at etablere et nyt territorium et andet sted [Bluzma, 2003]. Varigheden af en oversvømmelse har betydning for den succession der sker når området drænes som følge af at bæverne forlader stedet og lader dæmningerne kollapse. Sediment, og herunder organisk stof, vil akkumuleres over tid. Efter en langvarig oversvømmelse vil mængden af organisk stof være større end efter en kortvarig oversvømmelse. Efter dræningen vil denne pulje af organisk stof kunne mineraliseres, hvorved større mængder af næringsstoffer bliver tilgængelige for vegetationen efter langvarige i forhold til kortvarige oversvømmelser. Oversvømmelser forårsaget af bævere er ofte relativt langvarige. Bluzma, [2003] fandt, at bæverfamilier i undersøgelsesområdet i gennemsnit blev i samme territorium i 2,6 år, før de fandt et nyt. I de undersøgte områder var tætheden af bæverterritorier højere end sædvanligt, og ressourcer blev derfor brugt op ret hurtigt. Man kan derfor forvente, at bævere vil blive i samme område længere tid ad gangen andre steder, hvor tætheden af territorier ikke er så høj. I skoven Huntington Wildlife Forest i New York, USA, forbliver bævere således samme sted i 1-20 år (gennemsnitligt 4 år) [Wright et al., 2003]. Med en antagelse om at bæverne vil lave dæmninger i deres territorium, kan man derfor forvente, at varigheden af de deraf følgende oversvømmelser i gennemsnit vil være 2,6 år eller længere. Danmark ligger i vinterregnsbæltet, og naturlige oversvømmelser som ofte forekommer i vinterperioden er relativt kortvarige i forhold til bæverforårsagede oversvømmelser. Beumer et al.,[ 2007] undersøgte blandt andet effekten af vinteroversvømmelser på vegetationen i Hollandske ådale, og viste, at artssammensætningen ændredes som følge af vinteroversvømmelser i retning af mere vandtolerante og næringskrævende arter. Længerevarende oversvømmelser kan forventes at forårsage mere vidtgående ændringer i vegetationen end korterevarende dels på grund af de ændrede jordkemiske forhold, og dels fordi spiringsevnen af frø i frøbanken mindskes med tiden. Arter der tåler lang frøhvile, vil kunne 91

94 spire umiddelbart efter dræning, mens arter med kort frøhvile ikke vil have spiringsdygtige frø i frøbanken længere, og vil være nødt til at genindvandre fra omkringliggende områder. Dynamikken i bæveres levevis betyder, at de ofte kommer tilbage til områder, der tidlige har været okkuperet af bævere, efter en periode uden bævere i området. I den tid, hvor bævere ikke lever i området kan for eksempel pil nå at regenerere, hvilket kommer bæverne til gode når de indtager området igen. De samme lavbundsområder vil således ofte blive oversvømmet og drænet (efter dæmningskollaps) mange gange. De vegetationsændringer der sker som følge af flere oversvømmelser og efterfølgende dræninger er mere vidtgående og længerevarende end de ændringer der sker som følge af en enkelt oversvømmelse og efterfølgende dræning. Sturtevant, [1998] viste i en model, at en enkelt oversvømmelse med efterfølgende dræning, effektivt fjernede træer fra området. Graminoider blev hurtigt dominerende, og efter en periode på ca. 50 år genetablerede træer sig og overtog dominansen. Gentagne oversvømmelser med efterfølgende dræninger betød i modellen, at træer ikke fik mulighed for at genetablere sig, og graminoider forblev dominerende Konsekvenser af dæmningskollaps og deraf følgende dræning Dræningens effekt på jordkemien Figur 51. Kollapset dæmning på Klosterheden. Foto: Camilla Kleis, april Når et område drænes efter at have været oversvømmet, vil de organiske forbindelser i sedimentet, blive omsat, idet ilt igen er tilgængeligt til nedbryderorganismernes respiration. Puljen af næringsstoffer, som var bundet i det organiske materiale, mineraliseres og bliver tilgængeligt for planter. Varigheden af oversvømmelsen vil have haft betydning for hvor meget organisk stof der er blevet ophobet, og frigivelsen af næringsstoffer kan betyde, at næringsindholdet i jorden er større efter dræningen end det var før området blev oversvømmet. I Minnesota, USA fandt Naiman et al., [1994] et højere indhold af nitrat i jorden i fugtige enge, som tidligere havde været oversvømmede end i bæverskabte søer og nærliggende relativt bæver-upåvirkede skove. 92

95 Man vil forvente, at den øgede omsætning vil betyde, at jordens ph stiger, idet sure humusstoffer omsættes samt at frigivelsen af mineraler vil betyde, at den relative andel af brintioner falder. Det så dog ud til, at ph var lavere i drænede fugtige bæverenge end i sedimentet i bæverskabte søer i Minnesota [Naiman et al., 1994], hvilket kan skyldes, at sedimentet er påvirket af forskellige faktorer udenfor systemet Dræningens effekt på successionen Efter dræningen er den nye eksponerede bund dækket af sediment fra vandløbet [Kitchener, 2001], og en sekundær succession vil starte. Jordbundsforholdene samt antallet og artsfordelingen af spiringsdygtige frø i frøbanken har betydning for hvordan successionen vil forløbe. Det vil typisk være hurtigvoksende r-strateger der koloniserer området først, og graminoider ses ofte som de første indvandrere [Kitchener, 2001 og Terwilliger & Pastor, 1999]. Det varer ofte rigtig længe, op til 70 år, før en bævereng igen bliver invaderet af træer [More, 1999], hvilket kan skyldes konkurrencen fra de hurtigvoksende arter. En anden grund kan være fravær af mykorrhizasvampe i jorden, som er nødvendige for at mange træarter kan etablere sig og overleve i et område [Terwilliger & Pastor, 1999]. Terwilliger & Pastor [1999] argumenterer for, at længere tids oversvømmelse formentlig giver træernes mykorrhizasvampe for dårlige levevilkår, som derfor fortrænges fra området Effekten af bæveres aktiviteter på vegetationens artssammensætning og artsrigdom Når et skovbevokset areal først oversvømmes og bliver til en sø og derefter udvikler sig til en eng efter dræning, som følge af dæmningskollaps, og til sidst efter mange år gror til igen må man forvente, at artsudskiftningen i området er stor. Man kan også forestille sig, bæverens ændringer vil have en indflydelse på artsrigdommen og biodiversiteten. Flere studier viser, at der har været en stor udskiftning af arter hen imod mere urteagtige og vandtolerante arter, som følge af bæveres ændringer i landskabet, men de finder ingen forskelle i antallet af arter [Mitchell & Niering, 1993 og Wright et al., 2002]. Man vil forvente, at der er flere arter i en eng, der har eksisteret længe end i en nydannet eng, hvilket Wright et al., [2003] også fandt i staten New York i deres undersøgelser af bæverenge, der var opstået efter dræning, når bæverne havde ladet dæmningerne forfalde. 93

96 Bævergræsningens effekt på urtevegetationen Udover trævegetation, er det blevet registreret, at 149 urtearter indgår i bæveres fødevalg [Skov- og Naturstyrelsen, 2007], men at de især foretrækker sump og vandplanter såsom åkander (Nuphar lutea) og rødder af tagrør [Skov- og Naturstyrelsen, 2007og Kitchener, 2001]. Når græsning bliver anvendt i naturplejen, er det i høj grad for at få fraført næring fra det pågældende område. Man vælger antallet og arten af dyr der skal græsse, på en måde så man får mest muligt ud af plejen, men så dyrene samtidigt får nok at spise. Det har ikke været muligt at finde litteratur, som belyser effekten af bæveres græsning på urtevegetationen isoleret fra aktiviteter som træfældning og dæmningsbyggeri, som jo også kan påvirke urtevegetationen. Idet bæveres græsningstryk på de terrestriske urtearter formentlig er ret lille, er det ikke sikkert, at det alene har nogen særlig effekt på næringsfraførslen og artssammensætningen. Hvis tætheden af bævere i et område er særlig høj, kan græsningen muligvis have en vis effekt, fordi der vil være et relativt højere græsningstryk. I Nordsjælland vil man formentlig ikke se nogen effekt af bæverens græsning på terrestriske urter i de første mange år, fordi bestandens tæthed er for lille. Det kan ikke udelukkes, at græsningen på vandplanter vil have en effekt på artsfordelingen af disse. I Georgia, USA, mindskede bæverens græsning biomassen af den akvatiske plante Saururus cernuus betydeligt over 2 år. I områder, hvor bæveren fouragerede som normalt, udgjorde biomassen af Saururus cernuus mindre end 5 % af den samlede biomasse, mens den udgjorde mere end 50 % af den samlede biomasse i områder, som var afskærmet for bæverens fouragering. I det hele taget så man, at artssammensætningen af det akvatiske plantesamfund blev ændret dramatisk og den samlede biomasse af akvatiske planter blev reduceret med 60 % Bæverens effekt på invasive arter Invasive arter er en trussel mod den hjemmehørende flora og fauna, og det vil være positivt, hvis bæveren hæmmer etableringen eller udbredelsen af invasive arter. De bedste organismer til at bekæmpe invasive arter, er dem, der er specialiseret i at parasitere eller prædatere på de invasive arter. Generalister kan dog også bruges i bekæmpelsen af invasive arter, eksempelvis bruges får i bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo [Retsinformation, Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo]. Bæveren er en generalist herbivor, og netop dette faktum blev brugt som argument for, at den forårsagede en reduktion af biomassen af en akvatisk invasiv art af tusindblad (Myriophyllum aquaticum) med 90 % i et feltstudie i Georgia, USA 94

97 [Parker et al., 2007]. Selvom bæveren er generalist, er den selektiv i sin fødesøgning [Nolet et al., 1994 og Mortenson et al., 2008], hvilket kan fremme udbredelsen af invasive arter, hvis den selektivt fouragerer på hjemmehørende arter. Bæveres selektive fældning af en hjemmehørende art af poppel viste sig at fremme væksten af 2 invasive busk-arter af slægterne tamarisk og sølvblad langs floder i Montana, USA [Lesica & Miles, 2004]. Der er altså ikke en entydig tendens til at bævere enten hæmmer eller fremmer udbredelsen af invasive arter. Der forekommer 2 invasive arter i undersøgelsesområderne; kæmpe-bjørneklo i Holløse Bredning, Ellemosen og Kregme Mose samt kæmpe-pileurt i Kregme Mose. Det er ikke sikkert, at de amerikanske studier af bæverens effekt på de invasive arter i USA kan overføres til danske forhold, idet de 2 fundne arter, der er invasive i Arresøoplandet har meget anderledes økologiske karakteristika end den akvatiske tusindblad og de 2 buske, der er invasive i USA. Det er mest sandsynligt, at en bæverforårsaget påvirkning vil fremme en invasiv art, hvis den invasive art er i konkurrence med en hjemmehørende art, som bæveren selektivt fouragerer på. Hvis Danmark i fremtiden skulle få en ny invasiv art, hvis økologi ligner de amerikanske invasive arters, vil man måske kunne bruge studierne til at forudsige bæverens effekt på den nye invasive art Bæverens effekt på habitatheterogeniteten på landskabsplan I de foregående afsnit er bæverens effekter på enkelte økologiske bestanddele i et økosystem blevet belyst, men det er nødvendigt at vurdere de samlede effekter på landskabsplan. Gennem sin levevis ændrer bæveren dynamisk det område den befinder sig i. Konsekvensen heraf er helt klar: Landskabet vil blive mere varieret og habitatheterogeniteten vil øges [Wright et al., 2002]. Bævere påvirker kun de mest vandløbsnære arealer, og kun en del af disse bliver berørt. Anderson et al., [2006] angiver, at bævere påvirker 2-15 % af landskabsarealet og % af vandløbslængden i Nord- og Sydamerika. Det betyder at der for eksempel i skovøkosystemer skabes rydninger visse steder i trævegetationen langs vandløb, mens størstedelen af økosystemet ikke påvirkes yderligere. Det i sig selv vil alt andet lige bevirke, at antallet af habitater øges. Ændringerne vil primært være at se i skove, fordi oversvømmelserne gør at trævegetationen udskiftes med mere vandtolerant og lyskrævende vegetation. I Nordsjælland vil denne positive udvikling formentlig især ske i Gribskov, hvor bæveren med sine oversvømmelser måske vil kunne påvirke nogle af træ-monokulturene til at blive mere naturligt artsrige urtesamfund, eller måske vil der kunne etableres nye tørvemoser. 95

98 Oversvømmelse af sårbare naturtyper kan betyde tab af værdifuld natur, men hvis der til gengæld skabes andre værdifulde habitattyper mange andre steder, vil der overordnet være tale om en positiv udvikling. Det forventes, at udsætningen af bævere i Nordsjælland samlet set vil være positiv for habitatheterogeniteten, og at der vil skabes levesteder for mange organismer, hvilket netop er et af formålene med udsætningen Bævernes fremtidige konsekvenser i de enkelte undersøgelsesområder Ud fra lokaliteternes generelle økologiske karakteristika samt konsekvenser af bævere beskrevet i litteraturen, vil det blive diskuteret, hvilke vegetationsændringer man kan forvente i de enkelte undersøgelsesområder i løbet af de næste år fremover Holløse Bredning (HB) Den mængde pil, der er i Holløse Bredning, vil muligvis være nok til at forsyne en enkelt bæverfamilie med vinterføde, idet bærekapaciteten estimeres til 0,2-1,3 familier [Eskildsen, 2007]. Søen i Holløse Bredning har en middeldybde på ca. 0,4 m [Hedeselskabet, Arresøplanen], og man mener, at bævere har brug for en vanddybde på mindst 0,5 m [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Hvis bæverne hæver vandstanden i søen ved hjælp af en dæmning ved udløbet fra søen, vil en stor del af de undersøgte områder blive oversvømmet. Næringsstoffer vil ophobes i sedimentet grundet en mindsket mineralisering. Vegetationen vil med tiden blive domineret mere af vandtolerante og akvatiske arter og tagrør vil måske brede sig og få bedre vilkår. Den øgede vandstand vil måske betyde, at der mange steder vil være så vådt, at græsning med heste ikke længere vil være muligt. Kvæg tolererer bedre højere vandstand, men hvis området bliver for mudret, kan der være risiko for, at dyrene kan sidde fast. Det er sandsynligt, at bæverne ikke vil hæve vandstanden i søen, men måske i stedet vil grave nogle grøfter og endda grave i bunden nogle steder for at sørge for, at vanddybden er større der, hvor indgangen til boet er, og der hvor vinterforrådet placeres. I det tilfælde vil græsning med kreaturer og heste ikke blive påvirket synderligt, og vegetationen vil ikke ændre karakter i særlig høj grad. Efter et stykke tid vil bæverne forlade området for at finde et nyt levested. 96

99 Hvis der er konstrueret dæmninger, vil disse forfalde, og vandstanden vil normaliseres. Tagrør vil muligvis fortrænges fra de nu mere tørre områder, og i områder som før var helt oversvømmet, blotlægges jorden igen. Organisk materiale vil nedbrydes og næringsstoffer vil blive frigivet. Græsser, halvgræsser, siv og urter vil invadere, og en eng med et nyt udgangspunkt vil dannes. Frigivelsen af næringsstoffer vil give bedre vækstbetingelser for næringskrævende arter som vil invadere området, og disse vil måske kunne udkonkurrere arter, der ikke er så næringskrævende og konkurrencedygtige. Denne effekt kan modvirkes af græsning, og det anbefales derfor at området fortsat græsses Ellemosen Ellemosen er generelt et meget ideelt bæverhabitat med store mængder af vinterføde og adskillige kanaler og grøfter. Det er vurderet, at lokaliteten har en bærekapacitet på mellem 12,9 og 28,9 familier [Eskildsen, 2007]. På det tidspunkt, hvor feltundersøgelserne blev lavet, var det meningen, at der skulle udsættes bævere i Ellemosen, men efterfølgende er planen blevet ændret, og Ellemosen er droppet som udsætningssted. Idet mosen ligger i forlængelse af udsætningslokaliteten Holløse Bredning og har så ideelle levemuligheder for bævere, vurderes det, at det ikke varer længe inden de første bævere vil slå sig ned her Ellemosen nord mose vest for grøft (1EMN) og drænet lysåbent areal øst for grøft (2EMN) Størstedelen af Ellemosen er tilgroet med træer og buske, men netop disse 2 lokaliteter er begge lysåbne. I området vest for grøften (1EMN) er der dog stubbe fra pil, som bæveren vil kunne få glæde af, hvis de ikke fortsat vil blive beskåret af lodsejeren. Området øst for grøften (2EMN) vil ikke blive påvirket direkte af træfældningsaktivitet. Vandstanden i afvandingsgrøfterne holdes kunstig lav af pumper, og idet den lave vandstand ønskes bibeholdt af lodsejerne, vil eventuelle dæmninger blive fjernet [pers. komm. Worm, ]. Derfor forventes det ikke, at der vil blive opstemmet vand i området. Det anbefales, at begge områder bliver græsset hårdt i nogle sæsoner, for at få fjernet noget af næringen fra området, og for at forhindre, at 2EMN springer i skov. Det er meget sandsynligt, at bæverne vil benytte disse områder til at fouragere på urtevegetationen, men det er uvist om dette vil have en egentlig effekt (se bævergræsningens effekt på urtevegetationen s. 94) 97

100 Ellemosen midt (EM) Når bæverne finder vej til denne lokalitet midt i Ellemosen, vil deres træfældningsaktivitet betyde, at der vil opstå en mere lysåben vegetation. Desuden vil en øget mængde dødt ved i skovbunden bedre vilkårene for nogle organismegrupper som svampe og dødtvedsinsekter (se effekten af træfældning på omgivelserne s. 88). Alle prøvefelterne på nær ét (5EM), har et kronedække af forskellige træarter, hvor pil og dunbirk er mest dominerende, men også rødel findes hyppigt. Disse 3 arter fælder bævere i stor stil, hvor pil og birk hovedsageligt er en fødekilde, bruges rødel ofte i byggeriet af boer og dæmninger. Når en del af disse træer bliver fældet, vil der komme meget mere lys og plads nede på jordbunden, og urter, halvgræsser og andre mindre og lyskrævende arter vil få bedre mulighed for at brede sig. Det er også meget sandsynligt, at bæverne vil forsøge at skaffe sig adgang til større mængder af vinterføde og byggematerialer ved at hæve vandstanden visse steder. Hvis dæmningerne ikke bliver reguleret eller fjernet, og vandstandsstigningen er stor nok, vil der dannes små søer, hvor de fleste træarter ikke kan overleve. Områder vil således blive ryddet helt for træer, og når bæverne forlader stedet, og vandstanden igen falder, vil træerne formentlig ikke invadere igen, før der er gået en del år (se dræningens effekt på successionen s. 93). Der vil derfor være skabt små lysåbne pletter imellem alle træerne bæverenge hvor der er gode muligheder for at opnå en høj artsdiversitet af bredbladede urter, græsser, halvgræsser osv. Kvæggræsning på disse enge vil formentlig øge artsdiversiteten og naturkvaliteten yderligere og mindske næringsindholdet samt endvidere forlænge den periode arealerne forbliver lysåbne. På landskabsniveau vil diversiteten af naturtyper blive øget idet kun nogle områder bliver berørt, og andre får lov at forblive som de hele tiden har været (se bæverens effekt på habitatheterogeniteten på landskabsplan s. 95). Ellemosen midt er en del af Habitatområde H118, som også inkluderer hele Arresø og Lille Lyngby Mose samt en del af Vinderød Vig og Nørremosen. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet (se bilag 7) inkluderer blandt andet disse 4 naturtyper, som findes i Ellemosen: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Det vurderes, at bævernes tilstedeværelse overordnet vil have en positiv effekt på udpegningsgrundlaget ved blandt andet at skabe flere søer og våde enge. Desuden står naturtypen 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser på udpegningsgrundlaget. 98

101 Udenfor det ene prøvefelt, blev der fundet flere arter af tørvemos, og det er sandsynligt, at dækningen af tørvemosser vil stige som følge af oversvømmelser over en årrække (se effekt af oversvømmelser på tørvemosser s. 89). Dette kan være med til at fremme udbredelsen af naturtypen *skovbevoksede tørvemoser på lang sigt Ellemosen syd - mose domineret af birk (1EMS), græseng (2EMS) og trætilgroet mose (3EMS) Der er stor sandsynlighed for, at nogle af birkene i 1EMS vil blive fældet af bævere, hvilket vil give lys og plads på bunden. Hvis ikke kær-star skal komme til at udfylde denne plads alene, bør man nok enten foretage slåning af området eller lade det blive græsset. Jordbunden i 3EMS vil også få mere lys som følge af bæverfældninger. Alle områderne ligger ud til Ramløse Å, men det er ikke sandsynligt, at de vil blive oversvømmet, idet dæmninger, der bliver bygget i de store åer, såsom Ramløse Å, vil blive fjernet [pers. komm. Worm, ] Vinderød Vig Vinderød Vig nord græsdomineret mose (1VV) samt andre områder i nærheden Der er ikke stor grund til at tro, at 1VV vil blive påvirket i særlig grad af bævere, idet der ikke er træer, som de kan fælde, og der ikke er nogle grøfter eller åer i nærheden, som de kan opstemme. Desuden ligger området m væk fra Arresø, hvilket formentlig er for langt til, at bæverne vil gå op og græsse der i sommerperioden. Det er meget sandsynligt, at den botaniske værdi i området vil øges, hvis arealet blev græsset af for eksempel heste eller kvæg. Lige øst for 1VV lidt længere ud mod Arresø er der et område, hvor rødel er registreret som dominerende, og der er i øvrigt en hel del rødel på strækningen mellem 1VV og udsætningsstedet i Vinderød Vig. Der er ikke nogle grøfter i området, som vil kunne blive opstemmet, og bæverne vil derfor ikke få brug for byggematerialer til dæmninger, men hvis de finder på at bygge et bo ud til Arresø på strækningen mellem 1VV og udsætningsstedet, vil de skulle bruge materialer til bo-byggeriet. I den forbindelse vil de nok fælde nogle af elletræerne, men effekten af dette på den øvrige vegetation vil være meget begrænset. Syd for udsætningsområdet er der registreret større partier af blandet skov med bøg, pil og rødel. Disse områder vil muligvis blive påvirket af fældningsaktivitet i nogen grad, og der er en mulighed for at der også vil kunne ske en mindre vandstandsstigning i området mellem 99

102 Arresøkanalen og udsætningsstedet, idet der går en grøft ind i området. Bøg er meget følsom overfor for høj vandstand og vil derfor formentlig ikke kunne tåle at vandstanden stiger. Det vurderes, at dette område ville udvikle sig positivt, som følge af de åbninger der skabes i kronedækket, hvis bøgetræerne i området går ud. Selve Arresøkanalen vil ikke blive opstemmet, idet dette ikke vil blive tilladt, og eventuelle dæmninger vil blive fjernet [pers. komm. Worm, ] Vinderød Vig syd Dronningholm Mose I Dronningholm Mose er der mange træer, der er velegnede som vinterføde til bævere. Der er også adgang til mosen via en grøft ud til Arresø. Derfor er det meget sandsynligt, at dette område vil blive påvirket af bæverne. De vil fælde nogle af træerne og måske forsøge at hæve vandstanden yderligere Nørremosen Nørremosen nord Overdrevet øst for udsætningsstedet er indtil for få år siden blevet tilført gødning, og den store tagrørssump tyder på, at Nørremosen i det hele taget er temmelig næringspåvirket. Selve Nørremosen er en del af Habitatområder H118, hvor udpegningsgrundlaget blandt andet inkluderer disse naturtyper: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Andre naturtyper i udpegningsgrundlaget er ikke relevante for de områder, hvor vegetationstyperne er registreret. I områderne med tagrørssump og pilekrat findes der en del vandløb med vandplanter, og da vandløb jo er bæverens foretrukne spredningsvej, vil disse blive benyttet flittigt. Det er sandsynligt, at bæverne vil udgrave flere vandløb samt øge dybden i de eksisterende ved gravning eller opstemning. Hvis der graves i grøfterne i mosen, kan man frygte, at fosfor og kvælstof vil frigives fra sedimentet og ledes videre ud i Arresø. Hvis bæverne vil øge adgangen til bestande af pil og poppel er det muligt at de vil opstemme nogle af vandløbene, hvorved næringspåvirkede søer vil opstå. Når bæverne igen forlader området, søerne drænes og sedimentet blotlægges, vil tagrør formentlig komme til at dominere igen, men der er dog en mulighed for, at andre næringselskende arter ligeledes vil kunne nå at etablere sig. 100

103 Det er muligt at overdrevene øst og vest for udsætningsstedet i Nørremosen hører ind under betegnelsen * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund. Artsrigdommen og jordbundens surhedsgrad i området er dog ikke undersøgt i dette studie. Det forventes ikke, at bæveren vil kunne påvirke arealerne i nævneværdig grad, idet de ligger højt i terrænet og ikke er i fare for at blive oversvømmet. Bæveren vil muligvis fouragere i områderne i sommerperioden, hvilket potentielt kan gavne diversiteten og naturtilstanden, omend i meget ringe grad (se bævergræsningens effekt på urtevegetationen s. 94) Nørremosen syd Kregme Mose Kvæggræsset eng med orkidé (1KM) Der findes en del træer, der er egnede som bæver-føde i Kregme Mose, og det synes sandsynligt, at bæverne vil skabe sig bedre adgang til denne fødekilde ved at opstemme vandløb i mosen. Hvis vandløbet mellem selve mosen og 1KM opstemmes, vil engen nemt blive oversvømmet, idet den ligger ret lavt i terrænet (efter en periode med voldsomt nedbør i foråret 2009 blev større dele af engen midlertidigt oversvømmet). En længerevarende oversvømmelse vil formentlig have en negativ påvirkning på floraen, som på nuværende tidspunkt er varieret og indeholder visse bevaringsværdige arter såsom kødfarvet gøgeurt Kvæggræsset eng (2KM) Engen er ikke registreret som 3 område, hvilket måske skyldes tidligere driftsmæssige forhold. Området har potentiale til at udvikle sig til en botanisk mere værdifuld lokalitet med den rette pleje, som kunne være mere intensiv græsning uden tilskudsfodring. En oversvømmelse af arealet ville formentlig på sigt tilføre nogle næringsstoffer, og måske hæmme muligheden for denne positive udvikling Græsdomineret mose (3KM) Da lokaliteten blev undersøgt, fik vi indtrykket af, at mosen var lidt mere næringspåvirket end engen på den anden side af åen (2KM). Den botaniske værdi i dette område ville også øges med plejetiltag som græsning eller slåning. Oversvømmelse af dette areal vil betyde, at mere vandtolerante arter vil tage over. Det er ikke sikkert, at artssammensætningen på lang sigt nødvendigvis vil ændre sig i retning af mere næringskrævende arter, idet området allerede nu er relativt næringspåvirket. 101

104 Skov (4KM) Der blev ikke fundet nogle bemærkelsesværdige eller sjældne arter, og området formodes ikke at have en særlig høj naturtilstand. En længerevarende bæverforårsaget oversvømmelse ville formentlig være gavnligt for floraen idet en del af trævegetationen ville dø, og dermed skabe lys og plads til nye arter. I området findes 2 invasive arter, kæmpe-bjørneklo og kæmpe-pileurt, men det er uvist, om bæveren vil have en effekt på udbredelsen af dem (se bæverens effekt på invasive arter s. 94) Denne lokalitet udgør kun en lille del af Kregme Mose, som de fleste steder er skovbevokset ligesom 4KM. En oversvømmelse i dette område vil samlet set være med til at øge habitatheterogeniteten i hele mosen, idet der vil skabes flere forskellige naturtyper (se bæverens effekt på habitatheterogeniteten på landskabsplan s. 95) Skovbevokset plet øst for Hillerødvej Det lille område øst for Hillerødvej indeholder en del potentiel vinterføde og byggematerialer for en bæver, og det er derfor også sandsynligt, at nogle af træerne vil blive fældet, hvorved området vil komme til at fremstå lidt mere lysåbent. Der er ingen grøfter i nærheden, som kan opdæmmes, så der er ingen grund til at tro, at området vil blive vandlidende Alsønderup Engsø Alsønderup Engsø nord eng vest for Pøleå (1ALN) og eng øst for Pøleå (2ALN) Umiddelbart nord for de 2 lokaliteter er der en række af poppeltræer på ca. 170 m. Disse udgør en potentiel vinterfødekilde for bævere. 1ALN minder meget om den kvæggræssede eng i Nørremosen (2KM) med hensyn til Ellenberg indikatorværdier og diversitetsindeks, og de 2 områder har også utrolig mange arter tilfælles. Desuden er begge områder ekstensivt græsset, hvilket nok er en del af forklaringen på, at de ligner hinanden. Derfor vil potentielle ændringer som følge af bæveraktiviteter formentlig også minde om hinanden. Oversvømmelse af 1ALN vil kunne opstå hvis det vandløb der løber langs 1ALN, opstemmes lige før udløbet i Pøleåen (se bilag 3e). Engen øst for Pøleå vil ikke blive påvirket af denne oversvømmelse, og det er i det hele taget ikke sandsynligt, at 2ALN vil blive oversvømmet, idet Pøleåen er en af de store åer, som ikke vil få lov til at blive opstemmet [pers. komm. Worm, ]. 102

105 Alsønderup Engsø syd kvæggræsset overgangsrigkær (1ALS) Lokaliteten ligger ud til en grøft, som fører vand fra Nejede Vesterskov til Pøleåen. Hvis bæverne laver en dæmning i grøften, skal der ikke en stor vandstandsstigning til før at området oversvømmes, idet det ligger ret lavt i terrænet. Der er allerede nu meget vand i jorden, og mange af de arter der findes på arealet tolererer den høje fugtighed. En hævning af vandstanden ville bevirke, at artssammensætningen i endnu højere grad ville blive domineret af vandtolerante arter Store Gribsø Grøftemosen (GM) og Tokkerup Mose (TM) Udsætning af bævere i Store Gribsø kan komme til at påvirke disse næringsfattige tørvemoser en del. Hvis vandstanden i moserne hæves som følge at dæmningsbyggeri kan det risikere at oversvømme områderne helt. I en overvågningsrapport fra Klosterheden [Elmeros et al., 2009] fremhæves oversvømmelse af eksisterende tørvemosvegetation med for eksempel den sjældne art rundbladet soldug som en af bæverens negative påvirkninger. Rundbladet soldug blev fundet i 2 ud af 3 prøvefelter i Tokkerup Tørvemose. Det har dog formentlig stor betydning om vandstanden øges meget eller lidt. Ved en lille stigning, vil vegetationen have mulighed for at hæve sig i takt med stigningen. Ifølge Asada et al., [2005] evner tørvemosser at genetablere sig efter lave oversvømmelser (se effekt af oversvømmelser på tørvemosser s. 89). Tiden er også en afgørende faktor, idet vegetationen skal have tid til at tilpasse sig den nye vandstand. Selvom tørvemosvæksten muligvis ikke på sigt hæmmes af vandstandsstigningen, kan det være at nogle af de andre karakteristiske og måske sjældne arter, der vokser i moserne, ikke vil kunne klare denne forstyrrelse. En eventuel næringsberigelse for eksempel via vandets kontaktflade med et mere næringsrigt område (se næringspåvirkningens betydning for vegetationsudviklingen ved en oversvømmelse s. 90) eller bævernes indsamling af føde (se effekten af træfældning på omgivelserne s. 88) kan påvirke tørvemoserne i negativ retning. Grøftemosen er delvis tilgroet med dun-birk og andre træer, hvilket betyder, at den hører ind under den prioriterede naturtype *Skovbevoksede tørvemoser. Denne naturtype er på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H117 Gribskov (se bilag 7), og arealandelen af denne bør derfor ikke mindskes. Bævernes fældninger af dun-birk, vil bevirke, at mosen ikke længere 103

106 vil være helt lige så skovbevokset, men fældningerne vil samtidig betyde, at der bliver mere lys og plads til mosser og urter på bunden, hvilket normalt opfattes som en positiv udvikling. I Gribskov er der rigtig mange grøfter, som bæverne vil kunne opstemme, hvorved søer kan opstå. Der findes 4 forskellige typer af søer på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H117 Gribskov (se bilag 7), nemlig Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks og Brunvandede søer og vandhuller. Hvis de bæverskabte søer vil kunne kategoriseres som en af disse 4 søtyper vil det være positivt for udpegningsgrundlaget. Naturlig hydrologi i Gribskov Der findes mange forskellige naturtyper i Gribskov, hvor størstedelen naturligvis består af skovbevoksede naturtyper. Overordnet set vil bævernes opstemninger i skoven være et supplement til det igangværende projekt om skabelse af naturlig hydrologi i Gribskov [Dahl- Nielsen & Agerlund, 2008]. Den store forskel er, at grøftelukninger i projektet bliver planlagt med omtanke for stier, veje, jernbaner, militære anlæg, privatejede nabogrunde og andre arealer, der ikke må oversvømmes eller lide under vandstandsstigningen. Placeringen af bævernes dæmninger er uforudsete og ukontrollerbare, og i visse tilfælde kan det blive nødvendigt at fjerne eller regulere dæmningerne, så uønskede og uhensigtsmæssige oversvømmelser undgås Bævernes konsekvenser i sammenhæng med Arresøplanen Det er Arresøplanens formål at mindske tilførslen af fosfor og andre næringsstoffer til Arresø [Jørgensen, 1993]. Hvis bæverne laver dæmninger på tværs af store åer, der fører vand til Arresø (Æbelholt Å, Lyngby Å, Ramløse Å og Pøleå) samt Arresøkanalen, som afvander Arresø til Roskilde Fjord, vil de blive fjernet af Skov- og Naturstyrelsen [pers. komm. Worm, ]. De søer, der vil dannes som følge af opstemning af tilløbene til de store åer, vil formentlig ikke blive store nok til at kunne tilbageholde næringsstoffer i mængder, der svarer til tilbageholdelsen i de kunstigt skabte engsøer. Desuden er de bæverskabte søer midlertidige, og når dæmninger kollapser vil en stor del af de tilbageholdte næringsstoffer alligevel ende i Arresø. Bævernes opgravning i sedimentet i søer og vandløb vil muligvis betyde, at næringsstoffer vil blive frigivet, men der er sandsynligvis tale om ret ubetydelige mængder i forhold til den samlede mængde, der bliver tilført. 104

107 I Arresøplanen beskrives en række indgreb, hvoraf de kunstigt skabte engsøer indgår. Andre indgreb består blandt andet i bedre rensning på rensningsanlæg, tekniske ændringer på ejendomme med direkte udledning og mindsket belastning fra dyrkede arealer. Disse tiltag griber ind ved kilden til udledningerne, og er derfor måske mere vigtige. Dem vil bæverne ingen indflydelse have på. 105

108 5. Konklusion Med dette speciale har vi: - Belyst tilstanden i udvalgte områder i Arresøs opland, således at bævernes faktiske konsekvenser vil kunne påvises efter en årrække. - Dannet et overblik over de i litteraturen beskrevne konsekvenser, bævere har for plantesamfund. - Vurderet hvordan vegetationen i de undersøgte områder forventes at blive påvirket som følge af bævernes tilstedeværelse Den aktuelle tilstand i de enkelte undersøgelsesområder I undersøgelsesområderne blev der generelt fundet et højt vandindhold i jorderne, fordi det primært er ferske enge og moseområder der er blevet undersøgt. Mængderne af næringsstoffer i jordbunden er generelt høje, fordi der i Nordsjælland er mange landbrugsarealer, hvorfra der fraføres næringsstoffer til nærliggende naturområder. Det er derfor meget positivt at tørvemoserne i Gribskov stadig er forholdsvis upåvirkede af næringsstoffer. Ellenberg indikatorværdierne er gode at bruge, fordi de kan belyse områders historie såvel som hvordan tilstanden af området er under nuværende forhold. Det viste sig dog at indikatorerne havde meget store standard afvigelser, og det var derfor svært at se forskellene mellem de enkelte undersøgelsesområder Vegetationsændringer og andre konsekvenser af tilstedeværelsen af bævere Bæverens træfældning vil betyde, at der skabes huller i kronedækket, hvilket tillader mere lyskrævende arter at etablere sig og desuden at mængden af dødt ved øges, hvilket er positivt for organismer som svampe og insekter. Med deres dæmningsbyggeri, og de deraf opstående søer, har bævere store konsekvenser for vegetationen i de områder, de befinder sig i. Trævegetationen i de oversvømmede områder vil ofte gå ud, mens den øgede vandstand vil øge dominansen af vandtolerante arter, hvorved for 106

109 eksempel dækningsgraden af tørvemosser kan stige. Oversvømmelse af sårbare naturtyper eller arter kan i visse tilfælde ødelægge værdifuld natur, mens der andre steder vil skabes egnede levesteder for andre sjældne og bevaringsværdige arter. Jordbunden vil også blive påvirket af oversvømmelsen, hvor de anaerobe forhold vil nedsætte nedbrydningshastigheden, hvorved næringsstoffer på organisk form samt humussyrer vil akkumuleres og ph vil falde. Bævere forlader deres bo og deres dæmninger efter et stykke tid for at finde et andet sted at bo, og når de gør det, vil de gamle dæmninger forfalde, og det oversvømmede område vil drænes igen. Varigheden af oversvømmelsen har betydning for hvor store mængder af organisk stof og organiske næringsstoffer der vil nå at blive ophobet, og som efter dræning kan mineraliseres, hvilket påvirker den efterfølgende succession. Oftest vil graminoider være de første til at kolonisere den nye blottede jordbund, som er dækket af sediment fra søen, mens træer først indvandrer efter adskillige år. Overordnet vil vegetationen i et område som har været påvirket af bævere blive mere urteagtig. Bæveren vil med sin levevis skabe en mere dynamisk natur med en større habitatheterogenitet Bævernes fremtidige konsekvenser i de enkelte undersøgelsesområder Om år vil bæverne formentlig have ændret vegetationen i mange af de undersøgte områder, og den dynamiske effekt vil begynde at vise sig. I blandt andet Ellemosen og den skovbevoksede del af Kregme Mose vil fældning af træer betyde at lyskrævende urter vil få mere lys og plads til at kunne etablere sig. Opstemmet vand vil mange steder være årsag til, at mere vandtolerante og akvatiske arter vil blive mere dominerende. Dette kan for eksempel blive tilfældet i engområderne ved Kregme Mose og syd for Alsønderup Engsø. Enkelte steder (engen med orkidé ved Kregme Mose, Tokkerup Tørvemose og til dels Grøftemosen) vil oversvømmelser risikere at kunne påvirke sårbare naturtyper eller arter negativt, og nogle steder vil næringsberigelse være en konsekvens af den øgede vandstand. På flere lokaliteter vil habitatheterogeniteten stige på grund af den dynamiske udvikling og antallet af naturtyper vil stige på landskabsplan. Udpegningsgrundlagene for de 2 store Habitatområder H117 Gribskov og H118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose forventes i de undersøgte områder at blive påvirket positivt. 107

110 Bæverne forventes ligeledes at have en overordnet positiv effekt på naturbeskyttelseslovens 3 områder, idet der formentlig vil blive skabt flere af dem. Bæverne vil sandsynligvis ikke påvirke udledningen af fosfor og andre næringsstoffer til Arresø i særlig grad, og vil derfor ikke have betydning for Arresøplanen. Til gengæld vil bæverne kunne fremskynde ønsket om at få mere naturlig hydrologi i Gribskov omend under mere ukontrollerbare omstændigheder. Størstedelen af de undersøgte områder er lysåbne naturtyper. Flere skovbevoksede naturtyper kunne have været undersøgt, som for eksempel Sonnerup Skov ved Nørremosen eller Nejede Vesterskov ved Alsønderup Engsø. Bæverne har god adgang til begge disse skove via grøfter og vandløbssystemer. Desuden kunne der have været lavet undersøgelser i de vandløbsnære skovbevoksede dele af Gribskov. Hvis fokus havde været mere på skovbevoksede naturtyper ville de forventede påvirkninger formentlig samlet set have været mere positive idet bæverne vil øge antallet af vådområder og lysåbninger, som der netop er mangel på i de danske skove. 108

111 6. Perspektivering Selvom der i dette studie kun er undersøgt områder i umiddelbar nærhed af planlagte udsætningssteder, vil bæverne påvirke områder langt væk fra disse. Med tiden vil de sprede sig så langt de kan komme via vandløb, hvis blot der er føde nok. Allerede i starten af november 2009 blev bæverne, der blev sat ud 20. oktober, set i Ellemosen ca. 3 km fra udsætningsstedet i Holløse Bredning og de har sandsynligvis været endnu længere væk end det. I følge Asbirk [1998] var mangel på egnede levesteder en af grundene til, at bæveren for 2500 år siden blev udryddet fra Danmark. Egnede levesteder indebærer vandløb eller søer, og dem er der kun blevet færre af siden udryddelsen. Man kan derfor overveje om bæveren nu vil komme til at trives i et miljø, som måske ikke passer til dens krav til levesteder. Habitatfragmentering, på grund af landbrug og infrastruktur, kan få betydning for bævernes udbredelsesmuligheder. En af grundene til, at bæveren er blevet reintroduceret til Nordsjælland er, at den skal skabe en mere dynamisk natur. Dette skal dog ikke ske på bekostning af uønskede oversvømmelser, idet man i så fald vil fjerne eller regulere dæmninger. Man vil altså være nødt til at begrænse bæveren i dens adfærd. Kun tiden vil vise, om befolkningen i Nordsjælland er villig til at ofre sig lidt, for bæveren. Yderligere undersøgelser Bævernes påvirkning på omgivelserne i Nordsjælland skal overvåges i de kommende år [Skovog Naturstyrelsen, 2007]. For at kunne afgøre hvordan omgivelserne er blevet påvirket er man nødt til at vide hvordan tilstanden var inden påvirkningen. Dette studie dokumenterer de nuværende botaniske værdier i visse område, men der er mange andre organismegrupper, der vil blive påvirket af bævernes aktiviteter. Derfor bør der udføres tilsvarende status-nul undersøgelser af for eksempel bestanden af fisk, padder og fugle inden de udsatte bævere når at påvirke disse grupper. I vores søgning af litteratur fandt vi ud af, at der kun er udført ganske få og utilstrækkelige undersøgelser af effekten af bæveres græsning på urtevegetation. Det er ikke sikkert at påvirkningen overhovedet betyder noget for artssammensætningen og artsdiversiteten i et område, men hvis man effektivt vil kunne enten be- eller afkræfte denne påstand, ville 109

112 undersøgelsesområdet i Holløse Bredning måske være egnet til et sådan forsøg, hvis det viser sig, at bæverne vil fouragere der. Forsøgsdesignet til et sådan studie kan dog være svært at konstruere, fordi der er mange faktorer, som vil kunne påvirke resultatet. Det ville også være interessant at undersøge, om bævere har en effekt på udbredelsen af de arter, der er invasive i Danmark, for eksempel kæmpe-bjørneklo, som blandt andet forekommer i Holløse Bredning. Bæverudsætningen i Nordsjælland vil også give mulighed for at belyse forskellige aspekter af bæverens adfærd. Man ville for eksempel kunne undersøge om habitatfragmenteringen i Nordsjælland har betydning for hvordan bæveren bruger naturen, i forhold til hvordan den bruger områder som har mere sammenhængende natur. 110

113 7. Referenceliste - Andersen, I. B. F., 1997, Reintroduktion af bæveren (Castor fiber) til Danmark? En konsekvensanalyse, Zoologisk Museum, Københavns Universitet, pp 86, Specialerapport. - Anderson, C. B., Griffith, C. R., Rosemond, A. D., Rozzi, R. & Dollenz, O., 2006, The effects of invasive North American beavers on riparian plant communities in Cape Horn, Chile Do exotic beavers engineer differently in sub-antarctic ecosystems?, Biological Conservation, Volume 128, pp Asada, T., Warner, B. G., & Schiff, S. L., 2005, Effects of shallow flooding on vegetation and carbon pools in boreal peatlands, Applied Vegetation Science, Volume 8, pp Asbirk, S., 1998, Forvaltningsplan for bæver (Castor fiber) i Danmark, Skov- og Naturstyrelsen, pp Berthelsen, J.P., 2000, Overvågning af bæver Castor fiber efter reintroduktion på Klosterheden Statsskovdistrikt 1999., Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport fra DMU nr. 317 pp Beumer, V., Wirdum, G. V., Beltman, B., Griffioen, J. & Verhoeven, J. T. A., 2007, Biogeochemical consequences of winter flooding in brook valleys, Biogeochemistry, Volume 86, pp Bluzma P., 2003, Beaver abundance and beaver site use in a hilly landscape, (Eastern Lithuania), Acta Zoologica Lithuanica, Volume 13, nr 1, pp Brzyski, J. R. & Schulte, B. A., 2009, Beaver (Castor canadensis) Impacts on Herbaceous and Woody Vegetation in Southeastern Georgia, Am. Midl. Nat., Volume 162, pp By- og Landskabsstyrelsen, Feltskema til fersk eng: ( ). - By- og Landskabsstyrelsen, Feltskema til mose: BC26-4DD8-B232-7AC6898F9F06/65586/skema_mose2506.pdf ( ). - By- og Landskabsstyrelsen, habitatområdernes udpegningsgrundlag: ( ) - By- og Landskabsstyrelsen, Natura 2000 områder: ( ) - By- og Landskabsstyrelsen, vådområder: d+vådområdeprojekter.htm ( ) 111

114 - Campbell, R. D., Rosell, F., Nolet, B. A. & Dijkstra, V. A. A., 2005, Territory and Group Sizes in Eurasian Beavers (Castor fiber): Echoes of Settlement and Reproduction?, Behavioral Ecology and Sociobiology, Volume 58, No. 6, pp Dahl-Nielsen, I. & Agerlund, S., 2008, Projektskitse LIFE projekt, Naturlig hydrologi i Gribskov, Skov- og Naturstyrelsen og LIFE, pp Danmarks Meteorologiske Institut, arkiv: ( ) - Elmeros, M., Berthelsen, J.P. & Madsen, A.B., 2004, Overvågning af bæver Castor fiber i Flynder Å, , Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport fra DMU nr. 489, pp Elmeros, M., Berthelsen, J.P., Hald, A.B., Andersen, P.N., Øverland, L.K. & Therkildsen, O.R., 2009, Overvågning af bæver Castor fiber i Danmark 2007, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Arbejdsrapport fra DMU nr. 247, pp Erome, G. & Broyer, J., 1984, Analyse des relations castor vegetation, Bikvre, Volume 6, pp citeret i Nolet, B. A, Hoekstra, A. & Ottenheim, M. M., 1994, Selective foraging on woody species by the beaver Castor fiber, and its impacts on a riparian willow forest, Biological Conservation, Volume 70, pp Eskildsen, A., 2007, Udsætning af bæver (Castor fiber) i Arresøoplandet en habitatanalyse, Biologisk Institut, Københavns Universitet, Bachelorprojekt. - Forest & Landscape, Nørholm Hede (om Ellenberg): ( ) - Frederiksen, S., Rasmussen, F. N. & Seberg, O., 2006, Dansk flora, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, 1. udgave, 1. oplag. - Fredshavn, J. R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R., 2008, Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer, Version 1.02, Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, pp Gribskov kommune, dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3: DBB45252FC12575A800349FE8 ( ) - Halley, D. J. & Rosell, F., 2003, Population and distribution of European beavers (Castor fiber), Lutra, Volume 46, nr 2, pp Hedeselskabet, Arresøplanen: ( ) - Heidecke, D., 1984, Untersuchungen zur Ökologie und Populationsentwicklung des Elbebibers, Castor fiber albicus, Matschie, Teil 1. Biologische und populationsrkologische Ergebnisse. Zoologische Jahrbficher Abteilung Systematik 111, pp citeret i Nolet, B. A. & Rosell, F., 1998, Comeback of the beaver, Castor fiber: an overview of old and new conservation problems, Biological Conservation Volume, 83, No 2, pp

115 - IUCN, 1998, Guidelines for Re-introductions. Prepared by the IUCN/SSC Re-introduction Specialist Group. IUCN, Gland, Switzerland and Cambridge, UK, pp Johnsen, I. & Riis-Nielsen, T., 2009, Program til udregning af Ellenbergindikator værdier. - Jørgensen, P., 1993, Planlægningdokument nr. 2, Vandområdeplan for Arresø og opland, Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Miljøafdelingen, pp. 71 (også kaldet Arresøplanen) - Kitchener, A., 2001, Beavers, British natural history series, Whittet books Ltd, 1. Oplag, pp Kort & Matrikelstyrelsen, Koordinattransformation ( ) - LECO, 2001, TruSpec CN-Manual. - Lesica, P. & Miles, S., 2004, Beavers indirectly enhance the growth of Russian olive and tamarisk along eastern Montan rivers, Western North American Naturalist Volume 64 pp citeret i Mortenson S. G., Weisberg, P. J. & Ralston, B. E., 2008, Do beavers promote the invasion of non-native Tamarix in the Grand Canyon riparian zone?, Wetlands, Volume 28, No.3, pp MacDonald, D.W., Tattersall, F.H., Brown, E.D. & Balharry, D., 1995, Reintroducing the European beaver to Britain: nostalgic meddling or restoring biodiversity?, Mammal Review, Volume 25, pp citeret i Rosell, F. Bozser, O., Collen, P. & Parker, H. 2005, Ecological impact of beavers Castor fiber and Castor canadensis and their ability to modify ecosystems, Mammal Rev., Volume 35, No. 3&4, Miljøportalens arealinformation ( ) - Mitchell, C. C. & Niering, W. A., 1993, Vegetation Change in a Topogenic Bog Following Beaver Flooding, Bulletin of the Torrey Botanical Club, Volume, 120, No. 2, pp Mogensen, G.S. & Goldberg, I., 2005, Danske navne for Tørvemosser, Sortmosser, og Bladmosser der forekommer i Danmark, Version 4, Botanisk Have & Museum, Københavns Universitet, pp Molles Jr, M. C., 2002, Ecology Concepts and applications, McGraw-Hill Higher Education, 2. Oplag, pp More, P. D., 1999, Sprucing up beaver meadows, Nature, Volume 400 pp Mortenson S. G., Weisberg, P. J. & Ralston, B. E., 2008, Do beavers promote the invasion of non-native Tamarix in the Grand Canyon riparian zone?, Wetlands, Volume 28, No.3, pp Mossberg, B. & Stenberg, L., 2007, Den nye nordiske flora, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 2. oplag, pp Müller-Schwarze, D. & Sun, L., 2003, the beaver natural history of a wetlands engineer, Cornell University Press, 1. oplag, pp

116 - Møller, P. F., 2000, Vandet i skoven hvordan får vi vandet tilbage i skoven? Belysning af afvandingens baggrund, omfang og naturmæssige betydning med henblik på mulighederne for at opnå mere naturlige vandstandsforhold i de danske skove, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser Rapport 2000/62. Udarbejdet for WWF Verdensnaturfonden. 60 pp. - Naiman, R. J., Pinay, G., Johnston, C. A. & Pastor, J., 1994, Beaver Influences on the Long- Term Biogeochemical Characteristics of Boreal Forest Drainage Networks, Ecology, Volume 75, No. 4, pp Nolet, B. A, Hoekstra, A. & Ottenheim, M. M., 1994, Selective foraging on woody species by the beaver Castor fiber, and its impacts on a riparian willow forest, Biological Conservation, Volume 70, pp Nolet, B. A. & Rosell, F., 1998, Comeback of the beaver, Castor fiber: an overview of old and new conservation problems, Biological Conservation Volume, 83, No 2, pp Nothlev, G. J., 2008, Reetablering af naturlig hydrologi i internationale naturbeskyttelsesområder - krav, problemer og løsninger Case study: Gribskov, Biologisk Institut, Københavns Universitet, pp. 132, Specialerapport. - Olsen, M-L., 2008, Genetablering af naturlig hydrologi i Gribskov og St. Dyrehave, et pilotprojekt på stormfaldsarealer, Skovskolen, Skov & Landskab, Det biovidenskablige Fakultet, Københavns Universitet, Virksomhedsprojekt. - Parker, J. D., Caudill, C. C. & Hay, M. E., 2007, Beaver herbivory on aquatic plants, Oecologia, Volume 151, pp Petersen, P. M. & Vestergaard, P., 2006, Vegetationsøkologi, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, Narayana Press, 1. oplag, 4. Udgave, pp Retsinformation, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr 933 af 24/09/2009: ( ) - Retsinformation, Bekendtgørelse af lov om skove, LBK nr 945 af 24/09/2009: ( ) - Retsinformation, Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, BEK nr 862 af 10/09/2009: ( ) - Retsinformation, Lov om Nationalparker, LOV nr 533 af 06/06/2007: ( ) - Rosell, F., Bozser, O., Collen, P. & Parker, H., 2005, Ecological impact of beavers Castor fiber and Castor canadensis and their ability to modify ecosystems, Mammal Rev., Volume 35, No. 3&4, Rosell, F. & Pedersen, K. V., 1999, Bever, A/S Landbruksforlaget - Rue, L. L., 2002, Beavers, Colin Baxter Photography Ltd, Grantown-on-Spey. 114

117 - Rune, F., 1997, Decline of mires in four Danish state forests during the 19th and 20th century, Forskningsserien Nr. 21, Forskningscentret for Skov & Landskab i samarbejde med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. 93 pp. - Rune, F., 2009, Gribskov, bind 2, Esrum Sø ved Niels Richter-Friis, Oplag 1, Udgave 1. - Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle: ( ) - Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter: ( ) - Sand-Jensen, K. & Lindegaard, C., 2004, Ferskvandsøkologi, Boghandel, Nordisk Forlag, Narayana Press, 1. oplag, 2. Udgave, pp Seaby, R. M. & Henderson, P. A., 2006, Species Diversity and Richness Version 4. Pisces Conservation Ltd., Lymington, England. - Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, Overvågning af bæver i Vestjylland i 2008: B E3/85432/nyhedsbrev_AU_DMU.pdf ( ) - Skov- og Naturstyrelsen, 2007, Udsætningsplan for Bæver i Arresøoplandet, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen - Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks nationale skovprogram, 2002: ( ) - Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Nationalparker: ( ) - Skov- og Naturstyrelsen, Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene, 2005: - Stoltze, M. & Pihl, S., 1998, Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark, Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen, pp Sturtevant, B. R., 1998, A model of wetland vegetation dynamics in simulated beaver impoundments, Ecological Modelling, Volume 112, pp Terwilliger, J. & Pastor, J., 1999, Small Mammals, Ectomycorrhizae, and Conifer Succession in Beaver Meadows, Oikos, Volume 85, No. 1, pp van der Valk, A. G., 2006, The Biology of Freshwater wetlands, Oxford University Press, 1. oplag, 1. Udgave, pp Wright, J. P., Flecker, A. S & Jones, C. G., 2003, Local vs. Landscape Controls on Plant Species Richness in Beaver Meadows, Ecology, Volume 84, No. 12, pp

118 - Wright, J. P., Jones, C. G. & Flecker, A. S., 2002, An ecosystem engineer, the beaver, increases species richness at the landscape scale, Oecologia Volume 132, pp Zahner, V., Schmidbauer, M. & Schwab, G., 2005, Der Biber Die Rückkehr der Burgherren, Buch & Kunstverlag Oberpfalz pp Aaris-Sørensen, K., 1988, Danmarks forhistoriske dyreverden, Gyldendal, Nordisk Bogproduktion, pp Personlige kommentarer - Dahl-Nielsen, Ida, biolog i Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland - Fredshavn, Jesper Reinholt, Seniorrådgiver på Danmarks Miljøundersøgelser - Heinsen Karna, laborant på Københavns Universitet, Biologisk Institut, Sektion for Terrestrisk Økologi. - Johnsen, Ib, lektor ved Københavns Universitet, Biologisk Institut, Sektion for Økologi og Evolution. - Worm, Niels Erik, skovfoged og vildtforvaltningskonsulent i Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland. 116

119 8. Bilag Indholdsfortegnelse over bilagene Bilag 1 Kort over undersøgelsesområder Bilag 1a Arresø opland, oversigt. s. 119 Bilag 1b Holløse Bredning. s. 120 Bilag 1c Ellemosen nord... s. 121 Bilag 1d Ellemosen midt og syd. s. 122 Bilag 1e Vinderød Vig nord.. s. 123 Bilag 1f Vinderød Vig syd, Dronning Holm Mose.. s. 124 Bilag 1g Nørremosen nord... s. 125 Bilag 1h Nørremosen syd, Kregme Mose.. s. 126 Bilag 1i Alsønderup Engsø nord.... s. 127 Bilag 1j Alsønderup Engsø syd.. s. 128 Bilag 1k Store Gribsø, Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose. s. 129 Bilag 2 Kort over naturbeskyttelse Bilag 2a Arresø, oversigt... s. 130 Bilag 2b Holløse Bredning og Ellemosen.. s. 131 Bilag 2c Vinderød Vig... s. 132 Bilag 2d Nørremosen.. s. 133 Bilag 2e Alsønderup Engsø.. s. 134 Bilag 2f Store Gribsø. s. 135 Bilag 3 Kort over hydrologi og højdekurver Bilag 3a Arresø opland, oversigt... s. 136 Bilag 3b Holløse Bredning og Ellemosen.. s. 137 Bilag 3c Vinderød Vig... s. 138 Bilag 3d Nørremosen. s. 139 Bilag 3e Alsønderup Engsø. s. 140 Bilag 3f Store Gribsø... s

120 Bilag 4 Artslister Bilag 4a Holløse Bredning (HB).. s. 142 Bilag 4b Ellemosen nord mose vest for grøft (1EMN) og drænet lysåbent areal øst for grøft (2EMN) s. 147 Bilag 4c Ellemosen midt (EM). s. 149 Bilag 4d Ellemosen syd mose domineret af birk (1EMS) og græseng (2EMS). s. 153 Bilag 4e Ellemosen syd trætilgroet mose (3EMS) s. 155 Bilag 4f Vinderød Vig nord græsdomineret mose (1VV) og Nørremosen syd (Kregme Mose) kvæggræsset eng med orkidé (1KM). s. 157 Bilag 4g Nørremosen syd (Kregme Mose) kvæggræsset eng (2KM), Græsdomineret mose (3KM) og skov (4KM). s. 160 Bilag 4h Alsønderup Engsø nord eng vest for Pøleå (1ALN) og eng øst for Pøleå (2ALN).. s. 163 Bilag 4i Alsønderup Engsø syd kvæggræsset overgangsrigkær (1ALS) s. 165 Bilag 4j Grøftemosen (GM) og Tokkerup Tørvemose (TM) s. 167 Bilag 5 Feltskemaer Bilag 5a Feltskema til fersk eng s. 169 Bilag 5b Feltskema til mose.. s. 171 Bilag 6 Koordinater til prøvefelter Bilag 6a Koordinater til intensivt undersøgte prøvefelter s. 173 Bilag 6b Koordinater til ekstensivt undersøgte prøvefelter s. 174 Bilag 7 Udpegningsgrundlag for habitatområder Bilag 7a Udpegningsgrundlag for Habitatområde 117 Gribskov. s. 175 Bilag 7b Udpegningsgrundlag for Habitatområde 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose.. s

121 Bilag 1a 119

122 Bilag 1b 5bHB 120

123 Bilag 1c 121

124 Bilag 1d 122

125 Bilag 1e 123

126 Bilag 1f 124

127 Bilag 1g 125

128 Bilag 1h 126

129 Bilag 1i 127

130 Bilag 1j 128

131 Bilag 1k 129

132 Bilag 2a 130

133 Bilag 2b 131

134 Bilag 2c 132

135 Bilag 2d 133

136 Bilag 2e 134

137 Bilag 2f 135

138 Bilag 3a 136

139 Bilag 3b 137

140 Bilag 3c 138

141 Bilag 3d 139

142 Bilag 3e 140

143 Bilag 3f 141

144 Bilag 4a Artsliste Holløse Bredning (HB) (intensivt undersøgt område) Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. Sup.=supplerende til prøvefeltet. R*=minimum forekomst Rare. Dansk Latin 2aHB 2bHB 3HB 4aHB 4bHB 5aHB 5bHB 6HB Supplerende angelik Angelica sylvestris x bjørneklo, kæmpe- Heracleum mantegazzianum F A/D-A O/F-A F-A borst, høst- Leontodon autumnalis R* brunrod, knoldet Scrophularia nodosa R R* brøndsel, fliget Bidens tripartita Sup. bunke, mose- Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa R O D-A D-A O dueurt, dunet Epilobium parviflorum O O R* R* O O dueurt, lodden Epilobium hirsutum F F D F A R engkarse Cardamine pratensis ssp. pratensis F fladbælg, gul Lathyrus pratensis R* fløjlsgræs Holcus lanatus R O O-R R O F/O-O forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides F R Sup. R O forglemmigej, mark- Myosotis arvensis O R* R O fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris O R R* fredløs, dusk- Lysimachia thyrsiflora R gråpil Salix cinerea ssp. cinerea R R gåsepotentil, almindelig Argentina anserina ssp. anserina Sup. R* R F-O hanekro, hamp- Galeopsis speciosa Sup. hjortetrøst Eupatorium cannabinum R F-O Sup. hundegræs, almindelig Dactylis glomerata ssp. glomerata R R R* hvene, almindelig Agrostis capillaris Sup. hvidkløver Trifolium repens R R F A hyrdetaske Capsella bursa-pastoris R* høgeurt, håret Pilosella officinarum ssp. officinarum Sup. 142

145 Bilag 4a Artsliste Holløse Bredning (HB) fortsat Dansk Latin 2aHB 2bHB 3HB 4aHB 4bHB 5aHB 5bHB 6HB Supplerende hønsetarm, almindelig Cerastium fontanum ssp. vulgare R* R O R O F-O O kamille, lugtløs Tripleurospermum perforatum R R* kattehale Lythrum salicaria O R kløvkrone Myosoton aquaticum x korsknap Glechoma hederacea O F kragefod Comarum palustre R krybhvene Agrostis stolonifera R* R* kørvel, vild Anthriscus sylvestris O-R O R mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria A-F F mynte, ager- Mentha arvensis R mynte, almindelig vand- Mentha aquatica ssp. aquatica A-F Sup. R Sup. O mærke, bredbladet Sium latifolium R* Sup. nellikerod, eng- Geum rivale O nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica O-R O-R F O-R R O-R padderok, ager- Equisetum arvense ssp. arvense R* padderok, elfenbens- Equisetum telmateia R* padderok, kær- Equisetum palustre O O A Sup. F perikon, kantet Hypericum maculatum ssp. maculatum R* pileurt, bidende Persicaria hydropiper x potentil, krybende Potentilla reptans R* pragtstjerne, dag- Silene dioica Sup. rajgræs, almindelig Lolium perenne Sup. R* D ranunkel, bidende Ranunculus acris ssp. acris R R* R R ranunkel, lav Ranunculus repens R O A-F F F F F rapgræs, eng- Poa pratensis ssp. pratensis A A 143

146 Bilag 4a Artsliste Holløse Bredning (HB) fortsat Dansk Latin 2aHB 2bHB 3HB 4aHB 4bHB 5aHB 5bHB 6HB Supplerende rapgræs, enårig Poa annua O D D rottehale, eng- Phleum pratense ssp. pratense R* R A rævehale, knæbøjet Alopecurus geniculatus O R* D røllike, almindelig Achillea millefolium ssp. millefolium O O røllike, nyse- Achillea ptarmica var. ptarmica Sup. rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea F Sup. R* R* rørhvene, eng- Calamagrostis canescens R* sennep, ager- Sinapis arvensis A-F F O-R A-F F R siv, glanskapslet Juncus articulatus R* R* O siv, lyse- Juncus effusus R O O-R O O O D siv, tudse- Juncus bufonius R* skarntyde Conium maculatum R* skjolddrager, almindelig Scutellaria galericulata R* skræppe, butbladet Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius R R O O O-R F F R skræppe, kruset Rumex crispus var. crispus F O R R R O skvalderkål Aegopodium podagraria O snerle, ager- Convolvulus arvensis Sup. snerre, sump- Galium uliginosum R* star, håret Carex hirta Sup. star, kær- Carex acutiformis D-A D A-F Sup. star, langakset Carex appropinquata R star, stiv Carex elata ssp. elata R* star, toradet Carex disticha O star, trindstænglet Carex diandra R* svingel, eng- Festuca pratensis Sup. 144

147 Bilag 4a Artsliste Holløse Bredning (HB) fortsat Dansk Latin 2aHB 2bHB 3HB 4aHB 4bHB 5aHB 5bHB 6HB Supplerende svovlrod, kær- Peucedanum palustre O sværtevæld Lycopus europaeus F Sup. R* F-O syre, almindelig Rumex acetosa ssp. acetosa O R* O O tagrør Phragmites australis F-A O-R R tidsel, horse- Cirsium vulgare F tidsel, kruset Carduus crispus R R R* tidsel, kær- Cirsium palustre R tidsel, kål- Cirsium oleraceum A-F A-F F F F Sup. R* trehage, kær- Triglochin palustris R* trævlekrone Lychnis flos-cuculi R* tusindfryd Bellis perennis R A O vandkarse Cardamine amara F vejbred, glat Plantago major ssp. major F O O vejbred, lancet- Plantago lanceolata R O vikke, tofrøet Vicia hirsuta R vorterod, almindelig Ranunculus ficaria ssp. ficaria F F R O O ærenpris, glat Veronica serpyllifolia ssp. serpyllifolia O O ærenpris, tykbladet Veronica beccabunga F-R R R O Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau Dansk Latin 2aHB 2bHB 3HB 4aHB 4bHB 5aHB 5bHB 6HB Supplerende dueurt, gederams sp. Epilobium sp. F F A A dueurt, ris- eller rosen- Epilobium obscurum eller E. roseum R* R* hanekro, skov- eller almindelig Galeopsis bifida eller G. tetrahit R R hvene sp. Agrostis sp. R* mælkebøtte sp. Taraxacum sp. R R R-O R-O F F-O 145

148 Bilag 4a Artsliste Holløse Bredning (HB) fortsat Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau Dansk Latin 2aHB 2bHB 3HB 4aHB 4bHB 5aHB 5bHB 6HB Supplerende padderok sp. Equisetum sp. A pil sp. Salix sp. R pileurt, vej- ssp. Polygonum aviculare ssp. R* rødknæ, almindelig eller finbladet Rumex acetosella ssp. acetosella eller ssp. tenuifolius R star sp. Carex sp. O-F syrefamilien sp. Polygonaceae sp. O R F ærteblomstfamilien sp. Fabaceae sp. R NB: I visse tilfælde, er arter af pil, som ikke blev bestemt, noteret som gråpil. 146

149 Bilag 4b Artsliste Ellemosen nord mose vest for grøft (1EMN) og drænet lysåbent areal øst for grøft (2EMN) (ekstensivt undersøgte områder). Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare. Dansk Latin 1aEMN 1bEMN 1EMN Supplerende 2aEMN 2bEMN 2cEMN 2EMN Supplerende baldrian, hyldebladet Valeriana sambucifolia ssp. sambucifolia x fladbælg, (kær- cfr.) Lathyrus (palustris cfr.) R fløjlsgræs Holcus lanatus x forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides O x forglemmigej, sump- Myosotis laxa ssp. caespitosa F fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris F gråbynke, almindelig Artemisia vulgaris var. vulgaris x x hjortetrøst Eupatorium cannabinum x hønsetarm, almindelig Cerastium fontanum ssp. vulgare x iris, gul Iris pseudacorus x x kløvkrone Myosoton aquaticum O F løgkarse Alliaria petiolata x mynte, almindelig vand- Mentha aquatica ssp. aquatica x mælde, svine- Atriplex patula O F nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica R F F F O pengeurt, almindelig Thlaspi arvense O ranunkel, lav Ranunculus repens F x rapgræs, almindelig Poa trivialis x rapgræs, eng- Poa pratensis ssp. pratensis R rævehale, eng- Alopecurus pratensis ssp. pratensis R rødkløver Trifolium pratense x rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea x D D sennep, ager- Sinapis arvensis F x skræppe, kruset Rumex crispus var. crispus x snerre, burre- Galium aparine O F x 147

150 Bilag 4b Artsliste Ellemosen nord mose vest for grøft (1EMN) og drænet lysåbent areal øst for grøft (2EMN) fortsat Dansk Latin 1aEMN 1bEMN 1EMN Supplerende 2aEMN 2bEMN 2cEMN 2EMN Supplerende snerre, kær- Galium palustre ssp. palustre x F snerre, sump- Galium uliginosum R star, toradet Carex disticha x sværtevæld Lycopus europaeus x tagrør Phragmites australis F O tidsel, kær- Cirsium palustre A O x vinterkarse, almindelig Barbarea vulgaris var. vulgaris x Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau dueurt, gederams sp. Epilobium sp. x hanekro, skov- eller almindelig Galeopsis bifida eller G. tetrahit F F F D R nellikefamilien sp. Caryophyllaceae sp. x rajgræs sp. Lolium sp. x tidsel sp. (ej tidsel, kær-) Carduus sp. eller Cirsium sp. x x 148

151 Bilag 4c Artsliste Ellemosen midt (EM) (intensivt undersøgt område) Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. Sup.=supplerende til prøvefeltet. R*=minimum forekomst Rare. Dansk Latin 1EM 2EM 3EM 4EM 5EM 6EM Supplerende birk, dun- Betula pubescens F F F F blåtop Molinia caerulea O F F O bukkeblad Menyanthes trifoliata F-O bunke, mose- Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa A F O-F R-O dueurt, dunet Epilobium parviflorum O dueurt, kær- Epilobium palustre R* eg, stilk- Quercus robur R O-R R O-R engkarse Cardamine pratensis ssp. pratensis R R fladbælg, gul Lathyrus pratensis R fladstjerne, græsbladet Stellaria graminea R* fløjlsgræs Holcus lanatus R Sup. forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides A O O fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris F O O-F F F F fredløs, dusk- Lysimachia thyrsiflora F O gråpil Salix cinerea ssp. cinerea O hvene, hunde- Agrostis canina O hvene, stortoppet Agrostis gigantea F iris, gul Iris pseudacorus F-O O-F F O F F kabbeleje, eng- Caltha palustris ssp. palustris R R R kattehale Lythrum salicaria R R* O F-R O O korsknap Glechoma hederacea R kragefod Comarum palustre F O O krybhvene Agrostis stolonifera A A F kæruld, smalbladet Eriophorum angustifolium ssp. angustifolium R* mangeløv, smalbladet Dryopteris carthusiana R R 149

152 Bilag 4c Artsliste Ellemosen midt (EM) fortsat Dansk Latin 1EM 2EM 3EM 4EM 5EM 6EM Supplerende mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria A-F F-A F A-F O-F O mynte, (ager- cfr.) Mentha (arvensis cfr.) R mynte, almindelig vand- Mentha aquatica ssp. aquatica F O Sup. A-F A-F mærke, bredbladet Sium latifolium O R natskygge, bittersød Solanum dulcamara var. dulcamara A-O F O F A-F nellikerod, eng- Geum rivale R O-F nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica R Sup. padderok, (elfenbens- cfr.) Equisetum (telmateia cfr.) O padderok, elfenbens- Equisetum telmateia O pil, øret Salix aurita F pors, mose- Myrica gale x ranunkel, bidende Ranunculus acris ssp. acris R R R ranunkel, kær- Ranunculus flammula x ranunkel, lav Ranunculus repens R O-F rapgræs, eng- Poa pratensis ssp. pratensis R* rødel Alnus glutinosa O R R O F rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea O rørhvene, eng- Calamagrostis canescens R* D-A D A-F R-O siv, glanskapslet Juncus articulatus O R siv, lyse- Juncus effusus O O O O-R skjolddrager, almindelig Scutellaria galericulata R* O R skræppe, butbladet Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius O snerre, kær- Galium palustre ssp. palustre A F F F O-F snerre, sump- Galium uliginosum A A solbær Ribes nigrum R-O 150

153 Bilag 4c Artsliste Ellemosen midt (EM) fortsat Dansk Latin 1EM 2EM 3EM 4EM 5EM 6EM Supplerende star, almindelig Carex nigra var. nigra F R star, hirse- Carex panicea R* star, knippe- Carex pseudocyperus R O R R star, kær- Carex acutiformis R O R F O star, nikkende Carex acuta R star, stiv Carex elata ssp. elata R* D-A star, stjerne- Carex echinata R* star, trindstænglet Carex diandra R star, tue- Carex cespitosa R* svovlrod, kær- Peucedanum palustre O-F O O R-O R-O O-R sværtevæld Lycopus europaeus F-R O O O-R A O-R tagrør Phragmites australis R O R tidsel, kær- Cirsium palustre R R tidsel, kål- Cirsium oleraceum R O Sup. R* R tormentil Potentilla erecta R R R R tørst Frangula alnus O F R viol, eng- Viola palustris R O Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau forglemmigej sp. Myosotis sp. A hvene sp. Agrostis sp. F mos sp. Bryophyta A A mælkebøtte sp. Taraxacum sp. R padderok sp. Equisetum sp. O O 151

154 Bilag 4c Artsliste Ellemosen midt (EM) fortsat Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau Dansk Latin 1EM 2EM 3EM 4EM 5EM 6EM Supplerende pil sp. Salix sp. F F R O F F pil spp. Salix spp. F rose sp. Rosa sp. R snerre sp. Galium sp. F F F star sp. Carex sp. O O O star spp. Carex spp. R* tidsel sp. Carduus sp. eller Cirsium sp. F tørvemos spp. Sphagnum spp. Sup. NB: I visse tilfælde, er arter af pil, som ikke blev bestemt, noteret som gråpil. 152

155 Bilag 4d Artsliste Ellemosen syd mose domineret af birk (1EMS) og græseng (2EMS) (ekstensivt undersøgte områder) Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare. Dansk Latin 1aEMS 1bEMS 1EMS Supplerende 2aEMS 2bEMS 2EMS Supplerende ahorn Acer pseudoplatanus x baldrian, læge- Valeriana officinalis x balsamin, småblomstret Impatiens parviflora O birk, dun- Betula pubescens x bjørneklo, kæmpe- Heracleum mantegazzianum x bunke, mose- Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa x fløjlsgræs Holcus lanatus R fredløs, dusk- Lysimachia thyrsiflora x gåsepotentil, almindelig Argentina anserina ssp. anserina x hindbær Rubus idaeus x hundegræs, almindelig Dactylis glomerata ssp. glomerata x hvene, stortoppet Agrostis gigantea F hønsetarm, almindelig Cerastium fontanum ssp. vulgare x iris, gul Iris pseudacorus x kattehale Lythrum salicaria F mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria x nellikerod, feber- Geum urbanum x nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica x x padderok, ager- Equisetum arvense ssp. arvense R* padderok, kær- Equisetum palustre A D rajgræs, almindelig Lolium perenne R ranunkel, lav Ranunculus repens x x rapgræs, almindelig Poa trivialis O A rottehale, eng- Phleum pratense ssp. pratense x rævehale, eng- Alopecurus pratensis ssp. pratensis x 153

156 Bilag 4d Artsliste Ellemosen syd mose domineret af birk (1EMS) og græseng (2EMS) fortsat Dansk Latin 1aEMS 1bEMS 1EMS Supplerende 2aEMS 2bEMS 2EMS Supplerende rævehale, knæbøjet Alopecurus geniculatus x rødel Alnus glutinosa x x rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea x x rørhvene, eng- Calamagrostis canescens x siv, knop- Juncus conglomeratus x siv, lyse- Juncus effusus x skræppe, butbladet Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius x skræppe, kruset Rumex crispus var. crispus x skvalderkål Aegopodium podagraria F snerre, burre- Galium aparine x star, håret Carex hirta x star, kær- Carex acutiformis D D svingel, rød Festuca rubra ssp. rubra A sødgræs, høj Glyceria maxima R x sødgræs, manna- Glyceria fluitans x x tagrør Phragmites australis x vikke, muse- Vicia cracca x vikke, tofrøet Vicia hirsuta O Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau dueurt, gederams sp. Epilobium sp. F dueurt, kantet, ris- eller rosen- Epilobium tetragonum, E. obscurum eller E. roseum x mangeløv sp. Dryopteris sp. x mælkebøtte sp. Taraxacum sp. x snerlefamilien sp. Convolvulaceae x ærteblomstfamilien sp. Fabaceae sp. x x 154

157 Bilag 4e Artsliste Ellemosen syd trætilgroet mose (3EMS) (ekstensivt undersøgt område) Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare. Dansk Latin 3aEMS 3bEMS 3EMS Supplerende baldrian, læge- Valeriana officinalis x birk, dun- Betula pubescens x bunke, mose- Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa F fløjlsgræs Holcus lanatus x fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris F O gåsepotentil, almindelig Argentina anserina ssp. anserina x hindbær Rubus idaeus x hvene, stortoppet Agrostis gigantea F kabbeleje, eng- Caltha palustris ssp. palustris x kragefod Comarum palustre x mangeløv, smalbladet Dryopteris carthusiana x mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria O nellikerod, feber- Geum urbanum x nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica x ranunkel, kær- Ranunculus flammula x rapgræs, almindelig Poa trivialis x rævehale, eng- Alopecurus pratensis ssp. pratensis x rødel Alnus glutinosa x røn, almindelig Sorbus aucuparia ssp. aucuparia x rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea F siv, lyse- Juncus effusus x skjolddrager, almindelig Scutellaria galericulata x snerre, burre- Galium aparine x star, hare- Carex ovalis x star, håret Carex hirta x 155

158 Bilag 4e Artsliste Ellemosen syd trætilgroet mose (3EMS) fortsat Dansk Latin 3aEMS 3bEMS 3EMS Supplerende star, knippe- Carex pseudocyperus x sødgræs, høj Glyceria maxima D sødgræs, manna- Glyceria fluitans x Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau ribs sp. Ribes sp. x 156

159 Bilag 4f Artsliste Vinderød Vig nord græsdomineret mose (1VV) og Nørremosen syd (Kregme Mose) kvæggræsset eng med orkidé (1KM) (ekstensivt undersøgte områder) Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare. Dansk Latin 1VV 1aKM 1bKM 1cKM 1KM Supplerende bunke, mose- Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa x engkarse Cardamine pratensis ssp. pratensis x fladbælg, gul Lathyrus pratensis x R fladbælg, kær- Lathyrus palustris x fladstjerne, græsbladet Stellaria graminea x fløjlsgræs Holcus lanatus x O O forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides x fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris x gulaks, vellugtende Anthoxanthum odoratum x F F gøgeurt, kødfarvet Dactylorhiza incarnata var. incarnata x gåsepotentil, almindelig Argentina anserina ssp. anserina x F F O hundegræs, almindelig Dactylis glomerata ssp. glomerata x hvene, almindelig Agrostis capillaris x hvidkløver Trifolium repens R R O hønsetarm, almindelig Cerastium fontanum ssp. vulgare R iris, gul Iris pseudacorus x x kabbeleje, eng- Caltha palustris ssp. palustris x kvik, almindelig Elytrigia repens ssp. repens x mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria x O mynte, almindelig vand- Mentha aquatica ssp. aquatica A nellikerod, eng- Geum rivale x nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica x padderok, dynd- Equisetum fluviatile x F F O padderok, kær- Equisetum palustre F 157

160 Bilag 4f Artsliste Vinderød Vig nord græsdomineret mose (1VV) og Nørremosen syd (Kregme Mose) kvæggræsset eng med orkidé (1KM) fortsat Dansk Latin 1VV 1aKM 1bKM 1cKM 1KM Supplerende ranunkel, bidende Ranunculus acris ssp. acris x F F O ranunkel, tigger- Ranunculus sceleratus O F O rapgræs, almindelig Poa trivialis x R* A rapgræs, eng- Poa pratensis ssp. pratensis x rottehale, eng- Phleum pratense ssp. pratense O rødel Alnus glutinosa R rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea x siv, knop- Juncus conglomeratus x x siv, lyse- Juncus effusus x skræppe, kruset Rumex crispus var. crispus x skræppe, vand- Rumex hydrolapathum x snerre, burre- Galium aparine x snerre, sump- Galium uliginosum O star, almindelig Carex nigra var. nigra x star, hare- Carex ovalis x star, håret Carex hirta x F O O star, kær- Carex acutiformis x star, næb- Carex rostrata x star, toradet Carex disticha x R svingel, eng- Festuca pratensis x svingel, rød Festuca rubra ssp. rubra x A F A sværtevæld Lycopus europaeus x R syre, almindelig Rumex acetosa ssp. acetosa x O O F sødgræs, høj Glyceria maxima x tidsel, ager- Cirsium arvense x 158

161 Bilag 4f Artsliste Vinderød Vig nord græsdomineret mose (1VV) og Nørremosen syd (Kregme Mose) kvæggræsset eng med orkidé (1KM) fortsat Dansk Latin 1VV 1aKM 1bKM 1cKM 1KM Supplerende tidsel, kær- Cirsium palustre R tusindfryd Bellis perennis R vejbred, lancet- Plantago lanceolata x Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau ærteblomstfamilien sp. Fabaceae sp. R 159

162 Bilag 4g Artsliste Nørremosen syd (Kregme Mose) kvæggræsset eng (2KM), Græsdomineret mose (3KM) og skov (4KM) (ekstensivt undersøgte områder) Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare. Dansk Latin 2aKM 2bKM 2cKM 2KM Supplerende 3aKM 3bKM 3KM Supplerende 4KM ahorn Acer pseudoplatanus x bjørneklo, kæmpe- Heracleum mantegazzianum x eg, stilk- Quercus robur x engkarse Cardamine pratensis ssp. pratensis R* fløjlsgræs Holcus lanatus F A O O x forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides x forglemmigej, sump- Myosotis laxa ssp. caespitosa R x fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris A x gåsepotentil, almindelig Argentina anserina ssp. anserina F F D hanekro, hamp- Galeopsis speciosa x x hindbær Rubus idaeus x hjortetrøst Eupatorium cannabinum x hundegræs, almindelig Dactylis glomerata ssp. glomerata x hvene, almindelig Agrostis capillaris R F hvidkløver Trifolium repens x x hønsetarm, almindelig Cerastium fontanum ssp. vulgare F O O iris, gul Iris pseudacorus x majblomst Maianthemum bifolium x mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria x x mynte, almindelig vand- Mentha aquatica ssp. aquatica x A natskygge, bittersød Solanum dulcamara var. dulcamara x nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica x F x pileurt, kæmpe- Fallopia sachalinensis x rajgræs, almindelig Lolium perenne O 160

163 Bilag 4g Artsliste Nørremosen syd (Kregme Mose) kvæggræsset eng (2KM), Græsdomineret mose (3KM) og skov (4KM) fortsat Dansk Latin 2aKM 2bKM 2cKM 2KM Supplerende 3aKM 3bKM 3KM Supplerende 4KM ranunkel, bidende Ranunculus acris ssp. acris x ranunkel, lav Ranunculus repens F R O rapgræs, almindelig Poa trivialis F F O O O rapgræs, eng- Poa pratensis ssp. pratensis A rævehale, eng- Alopecurus pratensis ssp. pratensis O x rævehale, knæbøjet Alopecurus geniculatus R O rødel Alnus glutinosa x x rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea F x x rørhvene, eng- Calamagrostis canescens x siv, lyse- Juncus effusus O x skræppe, butbladet Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius x skræppe, kruset Rumex crispus var. crispus R O R R snerre, burre- Galium aparine x snerre, kær- Galium palustre ssp. palustre O snerre, sump- Galium uliginosum x star, håret Carex hirta O O star, kær- Carex acutiformis R x sødgræs, høj Glyceria maxima x sødgræs, manna- Glyceria fluitans O F A tagrør Phragmites australis x x tidsel, kruset Carduus crispus F tidsel, kær- Cirsium palustre x tidsel, kål- Cirsium oleraceum x x trævlekrone Lychnis flos-cuculi O x tusindfryd Bellis perennis x vandkarse Cardamine amara O 161

164 Bilag 4g Artsliste Nørremosen syd (Kregme Mose) kvæggræsset eng (2KM), Græsdomineret mose (3KM) og skov (4KM) fortsat Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau Dansk Latin 2aKM 2bKM 2cKM 2KM Supplerende 3aKM 3bKM 3KM Supplerende 4KM baldrian sp. Valeriana sp. x birk sp. Betula sp. x fladbælg sp. Lathyrus sp. R klynger sp. (brombær) Rubus sp. x mælkebøtte sp. Taraxacum sp. R R x pil sp. Salix sp. x ribs sp. Ribes sp. x rose sp. Rosa sp. x tidsel sp. (ej tidsel, kær-) Carduus sp. eller Cirsium sp. x tjørn sp. Crataegus sp. x ærteblomstfamilien sp. Fabaceae sp. x 162

165 Bilag 4h Artsliste Alsønderup Engsø nord eng vest for Pøleå (1ALN) og eng øst for Pøleå (2ALN) (ekstensivt undersøgte områder) Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare. Dansk Latin 1aALN 1bALN 1ALN Supplerende 2aALN 2bALN 2ALN Supplerende birk, vorte- Betula pendula x engkarse Cardamine pratensis ssp. pratensis F fladbælg, gul Lathyrus pratensis x fløjlsgræs Holcus lanatus x forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides x forglemmigej, mark- Myosotis arvensis x forglemmigej, sump- Myosotis laxa ssp. caespitosa x fuglegræs, almindelig Stellaria media R gråbynke, almindelig Artemisia vulgaris var. vulgaris x gåsepotentil, almindelig Argentina anserina ssp. anserina x hvidkløver Trifolium repens x hyrdetaske Capsella bursa-pastoris x hønsetarm, almindelig Cerastium fontanum ssp. vulgare x F kabbeleje, eng- Caltha palustris ssp. palustris F kornblomst Centaurea cyanus x nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica O x ranunkel, kær- Ranunculus flammula x x ranunkel, lav Ranunculus repens D O A rapgræs, eng- Poa pratensis ssp. pratensis A R F A rævehale, eng- Alopecurus pratensis ssp. pratensis x R rødel Alnus glutinosa x rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea O F x sennep, ager- Sinapis arvensis x siv, lyse- Juncus effusus D x skræppe, butbladet Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius O O F 163

166 Bilag 4h Artsliste Alsønderup Engsø nord eng vest for Pøleå (1ALN) og eng øst for Pøleå (2ALN) fortsat Dansk Latin 1aALN 1bALN 1ALN Supplerende 2aALN 2bALN 2ALN Supplerende skræppe, kruset Rumex crispus var. crispus O O O skvalderkål Aegopodium podagraria x slåen Prunus spinosa x snerre, kær- Galium palustre ssp. palustre x storkenæb, kløftet Geranium dissectum F storkenæb, liden Geranium pusillum x sødgræs, manna- Glyceria fluitans x x trævlekrone Lychnis flos-cuculi x tusindfryd Bellis perennis x x vejbred, glat Plantago major ssp. major x ærenpris, glat Veronica serpyllifolia ssp. serpyllifolia R Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau mælkebøtte sp. Taraxacum sp. R A O nåletræ spp. Pinopsida spp. x pil sp. Salix sp. x rajgræs sp. Lolium sp. x rose sp. Rosa sp. x star sp. Carex sp. x storkenæb sp. Geranium sp. x tjørn sp. Crataegus sp. x vikke sp. Vicia sp. x ærteblomstfamilien sp. Fabaceae sp. R 164

167 Bilag 4i Artsliste Alsønderup Engsø syd kvæggræsset overgangsrigkær (1ALS) (ekstensivt undersøgt område) Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare. Dansk Latin 1aALS 1bALS 1cALS 1ALS Supplerende bunke, mose- Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa x engkarse Cardamine pratensis ssp. pratensis R O O fladstjerne, sump- Stellaria alsine x forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides x forglemmigej, sump- Myosotis laxa ssp. caespitosa R fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris x fredløs, dusk- Lysimachia thyrsiflora R kabbeleje, eng- Caltha palustris ssp. palustris R O kattehale Lythrum salicaria x mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria x mynte, almindelig vand- Mentha aquatica ssp. aquatica R padderok, dynd- Equisetum fluviatile O R ranunkel, kær- Ranunculus flammula O R O ranunkel, lav Ranunculus repens R O ranunkel, tigger- Ranunculus sceleratus x rapgræs, almindelig Poa trivialis R F rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea O siv, glanskapslet Juncus articulatus O O siv, lyse- Juncus effusus O O skræppe, vand- Rumex hydrolapathum x snerre, kær- Galium palustre ssp. palustre O O spydmos, spids Calliergonella cuspidata F F star, blære- Carex vesicaria F O star, kær- Carex acutiformis F O star, nikkende Carex acuta x 165

168 Bilag 4i Artsliste Alsønderup Engsø syd kvæggræsset overgangsrigkær (1ALS) fortsat Dansk Latin 1aALS 1bALS 1cALS 1ALS Supplerende star, næb- Carex rostrata x svingel, eng- Festuca pratensis x syre, almindelig Rumex acetosa ssp. acetosa O sødgræs, manna- Glyceria fluitans O trævlekrone Lychnis flos-cuculi x Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau forglemmigej sp. Myosotis sp. O O 166

169 Bilag 4j Artsliste Grøftemosen (GM) og Tokkerup Tørvemose (TM) (intensivt undersøgte områder) Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. Sup.=supplerende til prøvefeltet. R*=minimum forekomst Rare. Dansk Latin 1GM 2GM 3GM 1TM 2TM 3TM birk, dun- Betula pubescens R* F F O R-O R blåtop Molinia caerulea O F F-O R bunke, bølget Deschampsia flexuosa R* eg, stilk- Quercus robur R filtmos, almindelig Aulacomnium palustre R* Sup. hedelyng Calluna vulgaris Sup. jomfruhår, almindelig Polytrichum commune R* A O R kæruld, smalbladet Eriophorum angustifolium ssp. angustifolium R* F R R F-O F kæruld, tue- Eriophorum vaginatum F F A-F D D O-A mangeløv, (smalbladet cfr.) Dryopteris (carthusiana cfr.) R mangeløv, smalbladet Dryopteris carthusiana R mosebølle, almindelig Vaccinium uliginosum ssp. uliginosum O-R R nikkemos, almindelig Pohlia nutans R* rødgran Picea abies ssp. abies R* R R R R R soldug, rundbladet Drosera rotundifolia R F star, almindelig Carex nigra var. nigra F Sup. F-A star, grå Carex canescens R O R R* star, kær- Carex acutiformis R* star, nikkende Carex acuta R* star, næb- Carex rostrata R* Sup. star, tue- Carex cespitosa Sup. tranebær, almindelig Vaccinium oxycoccos A-F tørvemos, (brodspids- cfr.) Sphagnum (fallax cfr.) R* R* R* R* R* R* tørvemos, (fedtet cfr.) Sphagnum (subnitens cfr.) R* tørvemos, almindelig Sphagnum palustre R* 167

170 Bilag 4j Artsliste Grøftemosen (GM) og Tokkerup Tørvemose (TM) fortsat Dansk Latin 1GM 2GM 3GM 1TM 2TM 3TM tørvemos, frynset Sphagnum fimbriatum R* tørvemos, kohorns- Sphagnum rubellum R* R* R* tørvemos, pjusket Sphagnum cuspidatum R* R* R* tørvemos, plyds- Sphagnum capillifolium R* R* tørvemos, rød Sphagnum magellanicum R* R* R* tørvemos, sod- Sphagnum papillosum R* Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau jomfruhår sp. Polytrichum sp. R* A F tørvemos spp. Sphagnum spp. R* D D D D D 168

171 Bilag 5a [By- og Landskabsstyrelsen, Feltskema til fersk eng]. 169

172 Bilag 5a [By- og Landskabsstyrelsen, Feltskema til fersk eng]. 170

173 Bilag 5b [By- og Landskabsstyrelsen, Feltskema til mose]. 171

174 Bilag 5b [By- og Landskabsstyrelsen, Feltskema til mose]. 172