Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune

Transkript

1 Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune september

2 /var/www/ringsted/ringsted/sites/default/files/acadre/mm/files_1634_ /bilag_2_-_oplaeg_til_serviceniveau_2011.docindholdsforteg nelse OPLÆG TIL SERVICENIVEAU FOR RISIKOBASERET REDNINGSBEREDSKAB I RINGSTED KOMMUNE...1 SEPTEMBER / VAR/WWW/RINGSTED/RINGSTED/SITES/DEFAULT/FILES/ACADRE/MM/FILES_1634_ /BILAG_ 2_-_OPLAEG_TIL_SERVICENIVEAU_2011.DOCINDHOLDSFORTEGNELSE FORLØB FOR ARBEJDET OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU RINGSTED KOMMUNES RISIKOPROFIL FORSLAG TIL OPBYGNING AF RINGSTED BRANDVÆSEN OPSUMMERING AF VALGMULIGHEDERNE MED ØKONOMI...23 Bilag: 1. Delrapport 1: Risikoidentifikation med tilhørende bilag Delrapport 2: Risikoanalyse med tilhørende bilag Opgaveportefølje for dag-beredskab 2

3 1. Baggrund for udarbejdelse af oplæg til serviceniveau Baggrunden for udarbejdelse af oplæg til serviceniveau er den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, hvor et enigt folketing fastlagde, at redningsberedskabet i den enkelte kommune skal opbygges ud fra en vurdering af de lokale risici samt at redningsberedskabets forebyggende aktiviteter skal styrkes. Konkret indebærer det, at kommunens redningsberedskab skal identificere og analysere risici i kommunen. På basis af denne analyse skal kommunalbestyrelsen fastlægge et serviceniveau for redningsberedskabet samt dets organisation, virksomhed mv. omfattende forebyggende aktiviteter såvel som det operative beredskab, jf. bekendtgørelse 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. 2. Forløb for arbejdet Ringsted Brandvæsen har siden 2010 arbejdet intensivt med denne proces, hvor beredskabschefen, beredskabspersonale og en ekstern rådgiver har arbejdet på projektet. Fra januar til juni 2010 er der arbejdet med risikoidentifikation, dvs. kortlægning, dokumentation og kategorisering af risici i Ringsted Brandvæsens område. Bl.a. er der indsamlet information om risici gennem udrykningsstatistikker, brandsynsregister, virksomhedsregister, kommune- og lokalplaner. Fra juni til december er der arbejdet med risikoanalyse, dvs. analyse af de risici, der er identificeret i risikoidentifikationen med henblik på at fastlægge omfanget af kommunens risici (hyppighed x konsekvens) samt efterfølgende at fastlægge relevante indsatskapacitetsniveauer og udpege relevante forebyggelsestiltag. Resultaterne af dette arbejde er dokumenteret i Delrapport 1: Risikoidentifikation og Delrapport 2: Risikoanalyse, som er vedlagt som bilag. Disse rapporter danner grundlag for forslag til den fremtidige organisering af Ringsted Kommunes brandvæsen, som præsenteres i det følgende. 3

4 3. Opbygning af oplæg til serviceniveau Oplæg til serviceniveau er opbygget af følgende overordnede afsnit: Beskrivelse af Ringsted Brandvæsens områdes risikoprofil Forslag til fremtidig opbygning af Ringsted Kommunes brandvæsen i form af: o Forslag til opbygning af det operative beredskab o Forslag til opbygning af de forebyggende aktiviteter o Forslag til serviceopgaver, som kunne løses af redningsberedskabet. Skematisk opsummering af valgmulighederne med økonomi forbundet med de forskellige forslag 4. Ringsted Kommunes risikoprofil 4.1 Risikoobjekter De største risikoobjekter i Ringsted Kommunes område er: Virksomheder i form af: Danish Crown (ammoniakoplag), Supergros (højlager), Ringsted Halmvarmeværk Uddannelsesinstitutioner i form af ZBC Ringsted (fagskole med skolehjem) Kulturelle værdier i form af Sporvejsmuseet, Skjoldenæsholm, Ringsted Museum, Sct. Bendts kirke. Større forsamlingssteder i form af Ringsted hallerne, Ringsted Kongrescenter, Sørup Herregård. Trafikinfrastruktur i form af Vestmotorvejen, Indfaldsvejene til Ringsted, Jernbanen. Steder med mange dyr i form af Havrebjergvej 53, - Svinehold > 500 søer & 5000 slagtesvin og smågrise. Særlige arrangementer i form af Ringsted Festival og Ringsted Natten, Ringsted Byfest. Derudover påregnes, at der vil ske ændring i benyttelse af kommunens 3 store søer, der betyder en øget risiko for ulykker ved aktiviteter på søerne. Desuden dukker der flere mindre søer op i nye boligområder, hvor uheld også kan ske. 4

5 4.2 Geografisk placering af udrykninger Kort 1 viser udrykninger i , i alt 724, kategoriseret i følgende alarmtyper: Rød = brand Orange = Redning Grøn = Miljø Grå = blinde og falske alarmer Blå = diverse Ud fra udrykningernes placering er der konkluderet følgende: Kort 1: Udrykninger ) Brandopgaver forekommer mest i Ringsted by. 2) Miljøopgaver forekommer mest i Ringsted by og på motorvejen. 3) Redningsopgaver forekommer mest i den sydlige del af byen. 4) Blinde alarmer forekommer i Ringsted by. 4.3 Omfanget og typen af udrykninger Der har i perioden været 181 udrykninger pr. år i snit i Ringsted Brandvæsens område svarende til 0,49 udrykning pr. døgn. Fordeling på reelle, blinde og falske Udrykningerne i Ringsted Kommune fordeler sig med 67 % som reelle alarmer og 33 % som blinde og falske. Det adskiller sig ikke fra landsgennemsnittet for samme periode, hvor der ligeledes er 67 % er reelle alarmer og 33 % blinde og falske alarmer. 5

6 Ringsted Brandvæsens område Landplan Region Alarmtype I alt % % % I alt Reelle Blinde Falske Tabel 1: Udrykninger fordelt på alarmtype Fordeling på opgavetype: brand, redning og miljø De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Alarmtype Samlet Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Brand 74 66, , , Redning 15 13,4 13 8,6 12 8, , Miljø 23 20, , , , Reelle i alt Tabel 2: Udrykninger fordelt på opgavetype Det svarer til, at der er en reel brandopgave 7,6 gange om måneden, en miljøopgave 1,3 gange om måneden og en redningsopgave 1,4 gange om måneden. Fordeling på meldingsgrupper De største grupper af alarmer er ABA-alarmer: 27,8 % af udrykningerne i Ringsted Kommune mod landsgennemsnit på 32,08 %. Bygningsbrande 21,9 %, hvoraf den største gruppe er villa/rækkehus (5,6 %), etageejendom (3,4 %) og mindre brand (2,7 %), mens resten ligger jævnt fordelt på underkategorierne. Fordeling på måneder Antal udrykninger svinger fra 7 op til 27 udrykninger pr. måned og topper i januar, juni og august måneder. Dette passer generelt med sæsonen for nytårs- og skorstensbrande i januar og henholdsvis starten og slutningen på ferietrafikken i juni og august måneder. 6

7 Fordeling på ugedage Der er i snit 103,4 udrykninger pr. ugedag på de fire år svarende til 25,9 udrykninger pr. ugedag pr. år. Udrykninger ligger nogenlunde fordelt på ugens dage, dog generelt højere på fredage, formentlig på grund af kombinationen af myldretidstrafik og weekendtrafikken mod Fyn og Jylland. Fordeling på tid på døgnet Der er i snit 30 udrykninger pr. døgntime på de fire år. Antallet af udrykninger er højest fra kl. 14 til kl. 22 med et lille dyk kl. 18. Jul og nytår I julen (23/12 kl. 18 til 27/12 kl. 18, 4 døgn) har der i den fireårige periode været 5 udrykninger, hvilket er godt 1 udrykning i snit pr. døgn. Omkring nytår (31/12 kl. 12 til 1/1 kl. 12, 1 døgn) har der i den fireårige periode været 7 udrykninger, hvilket er knap 2 udrykninger i snit pr. døgn, hvilket er 4 gange så højt som niveauet for et normaldøgn. Samtidige hændelser Der er i alt 13 gange svarende til 3 gange pr. år i snit, hvor der har været samtidige udrykninger. Tilkaldte assistancer Der har i perioden været 8 hændelser, hvortil der er kaldt assistance. Af disse hændelser har der været tilkaldt assistance fra henholdsvis niveau 1 (andre kommuners redningsberedskaber) 5 gange og niveau 3 (det statslige redningsberedskab) 5 gange. Et par af assistancerne fra niveau 1 og 3 har været til samme opgave. Assistancerne har været i forbindelse med 7 brande og 1 miljøopgave. 7

8 5. Forslag til opbygning af Ringsted Brandvæsen Forslaget til den fremtidige opbygning af Ringsted Brandvæsen beskriver først forslag til opbygning af det operative beredskab og dernæst forslag til opbygning af de forebyggende aktiviteter. 5.1 Opbygning af det operative beredskab A. Stationsplacering og udrykningstider Der er et fokusområde omkring Skjoldenæsholm, der ligger udenfor 20 minutters zonen. Ud fra en brandstations placering på Køgevej eller syd derfor, i centrum af Ringsted by, er Ringsted by dækket indenfor 8 minutter og nærmeste omegn indenfor 10 minutter (grøn zone). Størstedelen af Ringsted Kommune udenfor bymidten, dækkes med en udrykningstid indenfor 15 minutter fra alarm er modtaget (gul zone). Resten af Ringsted Kommune dækkes indenfor 20 minutter (rød zone) dog med undtagelse af Skjoldenæsholm, hvor udrykningstiden kan være højere end 20 minutter ved ufarbar veje (sne og meget trafik). Der er specielt et område, hvor udrykningstiden er i fokus. Det er Skjoldenæsholm pga. sporvejsmuseet og kursuscenter. Der er en høj udrykningstid pga. smalle køreveje og at det ligger i det nordlige yderområde af kommunen. En mulighed for at mindske udrykningstiden, er at nedsætte afgangstiden til et 1-minutsberedskab. Mere om dette under punkt C bemandingsniveau. 8

9 Indstilling vedrørende stationsplacering og udrykningstider: Det indstilles, at brandstationen forbliver lokalt i den sydlige del af Ringsted bymidte. Afgangstiderne må ikke overstige 5 minutter jf. lovkrav, men det anbefales, at afgangstiderne nedsættes med 4 minutter, for tilsvarende at kunne dække hele kommunen 4 minutter hurtigere. Det indstilles at kravet til udrykningstiderne er følgende: 10 minutter = Ringsted by 15 minutter = Ringsted/Benløse samt de større landsbyer 20 minutter = Resten af dækningsområdet Der lægges op til, at min. 95 % af udrykningerne overholder ovennævnte udrykningstider, hvilket svarer til, at der maks. er 10 udrykninger pr. år der ligger over disse tider B. Indsatslederfunktionen Indsatslederen er Ringsted Kommunes repræsentant på skadestedet og har ansvar for og myndighed til at forvalte den tekniske ledelse på skadestedet. Gennem varetagelse af indsatslederfunktionen opnås en viden og kendskab til risikoobjekter og hændelser i kommunen, som er vigtig viden i forhold til at varetagelse af kommunens forebyggende opgaver som brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. På den anden side opbygges der viden om disse risikoobjekter gennem varetagelsen af brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Det tilrådes derfor, at der er overlap mellem dem, der varetager indsatslederfunktionen og dem, der varetager brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling i kommunen med henblik på at sikre videnoverførsel mellem og styrke begge områder. Det opnås ved at lade medarbejdere, som varetager brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling i Ringsted Brandvæsens område indgå i indsatsledervagten. Udover at køre med på 112 og ABA-udkald, kører indsatslederen til tyverialarmer, overfaldsalarmer samt besvarer telefonopkald fra kommunen, borgere, politiet, specielt udenfor kommunens normale telefontid. I dag er der 2 fastansatte indsatsledere og 1 deltidsansat. Indstilling vedrørende indsatsledervagten: Det indstilles at der er 3 indsatsledere i Ringsted Brandvæsen, som alle er fuldtidsansatte i brandvæsnet. Samtidig indstilles det, at der er mindst en uddannet indsatsleder, ud over de tre faste, som kan indgå som afløser. 9

10 C. Bemandingsniveau Stigende problemer med at rekruttere brandmandskab på tilkald Ringsted Brandvæsens områdes operative beredskab er hovedsageligt baseret på 5-minutsberedskab 1, dvs. brandfolk på tilkald, som skal kunne møde på station og afgå derfra i brandkøretøjerne inden for 5 minutter fra alarmen er modtaget. Det indebærer, at brandfolkene skal rekrutteres blandt folk, der bor eller arbejder tæt på stationen. Det er generelt sværere og sværere at rekruttere brandfolk på tilkald i Danmark som helhed, især brandfolk, som kan være på tilkald i dagtimerne på hverdage og det gør sig også gældende for Ringsted Brandvæsens område. Alternative løsninger til at håndtere denne problemstilling er f.eks.: Målrettede rekrutteringstiltag: Blivbrandmand.nu kampagnen, Ringsted Natten etc. Brandfolk på fuldtid, dvs. brandfolk, som opholder sig på stationen eller på en kommunal arbejdsplads og som kan afgå straks alarmen er modtaget, dvs. udgøre en del af 1-minutsberedskabet. Jo flere brandfolk, der indgår i 1-minutsberedskabet, jo færre brandfolk på tilkald er der behov for. (Mandskabsmodel 3, 4 og 5) Risikoanalysen peger på at, at følgende modeller for opbygning af det daglige beredskab kan udgøre et forsvarligt og effektivt dagligt beredskab 2 : Bemanding der afsendes Model 1 Model 2 (pt.) Model 3 Model 4 Model 5 1-minuts afgang (6-18 på hverdage) 5-minutters afgang (dag) (aften, weekend og helligdage) Styrkebehov 1-minutsberedskab minutsberedskab Tabel 3: Alternative bemandingsniveauer for det operative beredskab i Ringsted Brandvæsen Model 1 1 Se yderligere om sammensætning af bemanding under punkt C. Bemandingsniveau. 2 Jf. kravet om, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats, 1, stk. 1 i Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. 10

11 Man reducerer bemandingen i 1. udrykningen med 2 mand, med baggrund i en ændret køretøjsopbygning, således at der skal frembringes færre køretøjer til indsatser, da materiellet der medbringes, herunder vandkapaciteten, forøges. Denne model vil dog betyde, at der oftere vil blive tilkaldt supplerende styrker fra stationen, end der tilkaldes i dag. Modellen kan ikke anbefales, idet at det vil forringe serviceniveauet overfor borgerne. Model 2 Som bemandingen er i dag. Dog er der i dag kun 3+17 i deltidsstyrken, hvor behovet er Model 3 I hverdage mellem 6-18, køres der indenfor 1 minut med et mandskab på 1+3, der er fast på stationen. Samtidigt tilkaldes deltidsmandskab, der skal kunne køre med 1+5 indenfor 5 minutter. Efter kl. 18 på hverdage og hele døgnet i weekender og helligdage, dækkes udrykningen alene med deltidsmandskab, der kan køre med 1+7, altså som den nuværende bemanding. Modellen tager højde for at det er svært at få deltidsbrandfolk. De 4 personer der er fast på stationen, løser diverse stationsopgaver 3 og kan med fordel løse en del andre kommunale opgaver og dermed vil prisen for det faste mandskab spares andre steder i kommunen. Model 4 Der køres hele døgnet med en styrke på 1+3 brandmænd på 1 minut. Samtidig tilkaldes en deltidsstyrke, ligeledes på 1+3, der kører indenfor 5 minutter med de specifikke køretøjer der er behov for til den aktuelle opgave. Modellen kræver en fast styrke på 4 vagthold, samt en mindre deltidsstyrke, som evt. kunne være de faste folk, der har frivagt. Model 5 I denne model er beredskabet udelukkende baseret på fastansatte brandfolk, der kører i hold af 1+6. Styrken på 1+6, der afgår hele døgnet indenfor 1 minut forventes at kunne løse 90 % af alle opgaver. De resterende 10 % af udrykningerne, løses ved assistance fra 5-munuttersberedskabet der bemandes af de fastansatte brandfolk der har fri, frivillige samt assistance fra andre beredskaber. Indstilling vedr. bemandingsniveau: Det indstilles, at man vælger mandskabsmodel 3.Dette set i lyset af, at det er svært at hverve deltidsansatte, specielt i dagtimerne, samt at det for Ringsted Kommune vil være økonomisk rentabelt at flytte visse praktiske, daglige opgaver over til at blive løst af Ringsted Brandvæsen. 3 Se bilag 3: Opgaveportefølje for dag-beredskab. 11

12 Hvad så ved større ulykker, hvor der er behov for mere end det daglige beredskab? Udover Ringsted Brandvæsens eget operative beredskab har kommunen mulighed for at trække på flere niveauer og typer af ressourcer, såfremt det bliver nødvendigt, jf. Beredskabslovens 18, stk. 2, hvor det fremgår, at Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I første omgang er der mulighed for at tilkalde assistance fra nabokommuner eller andre nærvedliggende kommuner, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Der skal dog ydes vederlag for udgifter i forbindelse med denne mellemkommunale assistance, medmindre der er indgået en anden aftale herom. Overordnet set har Ringsted Brandvæsen mulighed for at tilkalde følgende niveauer og typer af ressourcer: Beredskabsniveau Hvad kan de assistere med? Placering Udrykningstid Niveau 1: Det Det daglige beredskab i Ringsted, Nærmeste kommuner: minutter daglige beredskab evt. suppleret med assistance fra nabokommuner og andre nærvedliggende kommuner Sorø Næstved Køge Fakse/Haslev Niveau 2: Assisterer ved større brand-, Lejre Syd Nærmeste støttepunkt: Støttepunkter rednings- og forureningsopgaver end hvad det daglige beredskab kan Beredskabsstyrelsen Næstved min. håndtere. Assistance ydes vederlagsfrit. Støttepunkt Greve 1 time Niveau 3: De statslige beredskabscentre Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Nærmeste: Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved og Frivilligcenter min. Assistance ydes vederlagsfrit. i Hedehusene Tabel 5: Assistancemuligheder ved større hændelser De opstillede modeller for det daglige beredskab skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed i Ringsted Kommune. 12

13 D. Køretøjer og materiel Tabel 5 viser de køretøjer og materiel, som Ringsted Brandvæsen pt. råder over samt alternative forslag til køretøjer og materiel. Ændringer i forhold til pt. er markeret med grønt. Køretøjer Pt. Model A Model B Model C Autosprøjter 2 1 m/let frigørelse 1 m/ let frigørelse 2 udgår Tanksprøjter 1 1 m/ let frigørelse 2 m/let frigørelse Tankvogne Tankvogne 1 Tankvogn 1 udgår Pionervogne 1 m/let og tung frigørelse 1 m/let og tung frigørelse 1 m/ tung frigørelse 1 m/ tung frigørelse Slangetendere 1 Udgår Udgår Udgår Multivogne ekstra 1 1 ekstra Stige/lift 32 meter meter påhængsstige 1 Udgår Udgår Udgår Indsatsledervogne 1 1 ISL/bagvagt Miljøvogn 1 ISL/KOM 1 ISL/bagvagt 1 Miljøvogn 1 1 ISL/bagvagt 1 ISL/KOM 1 ISL/bagvagt Båd 1 redningsbåd 1 redningsbåd 1 redningsbåd Skiltetrailer 1 1 skilte/miljøtrailer 1 skilte/miljøtrailer Servicevagt bil 1 Udgår 1 1 Mandskabsvogn Ladvogn 1 1 Udgår 1 Påhængspumper Fox-pumper Dykpumper l/min l/min l/min 2 Fox-pumper 1 udgår l/min l/min Renseplads Springpude Samlet vandkapacitet 2 Fox-pumper 1 udgår l/min l/min liter liter liter liter Tabel 6: Alternative modeller for køretøjer og materiel i det operative beredskab Hver model uddybes i det nedenstående. Model A: 13

14 Der indsættes tanksprøjte, en drejestige/lift, en automobilsprøjte der opgraderes med let frigørelsesværktøj, slangetenderen og 18 meter påhængsstigen udfases. Der indsættes en skiltetrailer til egen sikkerhed, samt opbygges en specifik miljøvogn, der kan løse alle miljøindsatser i forhold til afspærring, afdækning, stopning af udstrømning samt opsamling. Den ene udfasede tankvogn placeres som supplerende vandforsyning og kan ved behov frembringes af vagtfrit mandskab eller frivillige. Dette giver en forøgelse af vandkapaciteten på liter i forhold til den nuværende kapacitet. Den ene indsatsledervogn opgraderes, så den kan benyttes som kommunikationsvogn, til større opgaver, hvor der er behov for ekstra kommunikationspersonale. Opgaven til kommunikation kan løses ved tilkald af frivillige. Vagtbilen udskiftes til en ekstra multivogn, så vognen kan benyttes til flere opgaver også i en udrykningssituation, da ikke-akut materiel bliver placeret i pakninger, der kan placeres i multivognene, afhængig af opgaven. Denne model giver rationaliseringsgevinster og mulighed for at køre med en differentieret udrykningssammensætning. Der er ekstra vand med i 1. udrykningen, hvilket betyder at man fremadrettet prioriterer færre brandhaner i Ringsted Kommune, men med en strategisk placering. Model A hænger sammen med mandskabsmodel 1, 3 og 5. Model B: I denne model udfases de kendte automobilsprøjter og en tankvogn til fordel for tanksprøjter, der har ekstra vand med til 1. indsatsen. Der indsættes en skiltetrailer, der samtidig kan indeholde opsamlingsudstyr ved forureninger. Den ene udfasede tankvogn placeres, som i model A, som supplerende vandforsyning og kan ved behov frembringes af vagtfrit mandskab eller frivillige. Dette giver en forøgelse af vandkapaciteten på liter i forhold til den nuværende kapacitet. Denne model giver ligeledes rationaliseringsgevinster og mulighed for at køre med en differentieret udrykningssammensætning. Modellerne tager højde for de generelle ændringer af infrastrukturen, de øvrige opgaver der er pålagt brandvæsnerne, egen sikkerhed og arbejdsmiljø. Model B hænger meget sammen med mandskabsmodel 4+5. Model C: 14

15 Der bibeholdes 2 autosprøjter og to tankvogne i stedet for tanksprøjter, men der placeres frigørelsesudstyr på begge autosprøjter, således at der kan afgå 1+3 til færdselsuheld ved mandskabsmangel, eller ved flere samtidige hændelser. Model C hænger godt sammen med mandskabsmodel 4. Indstilling vedr. køretøjer og materiel: Det indstilles, at der vælges model A. Det indstilles ligeledes, at ingen primære udrykningskøretøjer(sprøjter, tankvogne, stiger, pionervogne) overskrider 25 års alderen. E. Vandforsyning Vandforsyningen i Ringsted Kommune er baseret på dels vandkapacitet på udrykningskøretøjer og dels på enkelte kraftfulde brandhaner (vandydelse på 800 l/min eller mere), placeret centralt, rundt omkring i kommunen. Det indebærer, at brandhaner der ikke har den fornødne ydelse udfases. Indstilling vedr. vandforsyning: Det indstilles at vandforsyningen fortsat er baseret på vandkapaciteten på udrykningskøretøjerne, samt udvalgte centralt placerede kraftfulde brandhaner (vandydelse på 800 l/min eller mere). F. Uddannelse og øvelse Brandmandskab Der er lovpligtige krav til, hvilke uddannelser og øvelser brandmandskabet skal gennemgå. Uddannelseskrav er afhængig af, om der er tale om en brandmand eller en holdleder. En brandmand skal have gennemgået: 1. Grundkursus i førstehjælp (12 timer) 2. Grunduddannelse Indsats (74 timer) og Funktionsuddannelse Indsats (148 timer) I alt 234 timer svarende til 6 uger og 2 dages kursus Udover disse kurser skal en holdleder have gennemgået: 1. Voksenpædagogisk Grunduddannelse (37 timer) 2. Holdlederuddannelse Brand (185 timer) 15

16 I alt udover brandmandsuddannelsen 222 timer svarende til 6 uger, dvs. sammenlagt er det 12 uger og 2 dage. For både brandfolk og holdledere gælder det, at de skal vedligeholde deres uddannelse bl.a. gennem 12 årlige lovpligtige øvelser, hvorigennem brandfolkene får, vedligeholdt deres brandmandsuddannelsen henover en periode på fem år. Mindst tre af de øvelser skal være lokalt tilrettelagte, dvs. fokusere på lokale risikoobjekter eller risikoelementer. Det foreslås, at de lokalt tilrettelagte øvelser bliver temabaserede, således at der hvert år er et gennemgående tema for disse øvelser. Det kan f.eks. være temaer som kommunikation, særlige virksomheder, særlige aspekter ved ulykker som f.eks. jording i forbindelse med togulykker mv. Der lægges timer ind til rutinering og vedligehold af det specialiseret udstyr og de køretøjer, som i fremtiden bliver en større del af brandvæsnet. Indstilling vedr. uddannelse og øvelser: Det indstilles, at der udover de 12 årlige lovpligtige øvelser (24 timer pr. mand), indlægges yderligere 36 timer årligt pr. mand, svarende til 12 ekstra øvelser pr. år, til vedligehold af mandskabets kendskab til redning i højder, arbejde på vand og kemikalieøvelser. G. Frivillige i redningsberedskabet Ringsted Brandvæsen har i dag ca. 30 frivillige tilknyttet beredskabet. De frivillige er primært uddannet til at kunne indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte i Ringsted Kommune, men modtager også undervisning indenfor redning, kommunikation og nødbehandling, således at de kan indgå som et supplement til det daglige beredskab. Frivilligdelen af Ringsted Brandvæsen gennemfører primært uddannelse og øvelser i hverdagen, som for en vis procentdel, bliver dækket af Beredskabsstyrelsen. Frivillige vil fremover blive benyttet til entreprenøropgaver som mindre forureninger af kendt stof, stormskader, samarittervagter, supplerende vandforsyning, belysningsopgaver, eftersøgninger, kommunikationsopgaver og supplerende mandskab til brandfolkene ved større og længerevarende indsatser. Indstilling vedr. frivillige: Det indstilles at Ringsted Brandvæsen bibeholder en frivilligstyrke på 30 m/k, der uddannes til at indgå som et supplement til det daglige beredskab og derfor uddannes til at løse de opgaver, der følger de forpligtelser. Ligeledes bibeholdes deres kompetence indenfor nødbehandling, så Ringsted Brandvæsen er repræsenteret ved festivaler og andre arrangementer hvor synlighed er en fordel også i forbindelse med hvervning af flere brandfolk til beredskabet. 16

17 H. Indkvartering og forplejning Beredskabslovens 12 pålægger det kommunale redningsberedskab at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Ringsted Brandvæsen håndterer dette gennem aftaler med bl.a. plejecenteret KLC mht. lokalitet og mulighed for madlavning, samt de frivillige, som tidligere beskrevet. Indstilling vedr. indkvartering og forplejning: Det indstilles at Ringsted Kommune kan indkvartere og forpleje 300 personer, svarende til antallet af passagerer i en togstamme. I. Drift, administration og ledelse af det operative beredskab Ressourcebehov forbundet med drift, administration og ledelse af det operative beredskab er beskrevet i tabel 7. Opgaver relateret til det operative beredskab Ledelse af operativt personale Kontrol af dataregistrering i ODIN Indsatsledervagt og deltagelse i indsatsledermøder Administration af brandhaner, kontrol, bestilling m.v. Drift af SINE-kontrolrum samt procedurer Kompetenceudvikling Administration af det frivillige beredskab Drift af bygninger, køretøjer og materiel Undervisningsaktiviteter Forbrug i alt Ressourceforbrug pr. år 0,5 mandår 0,1 mandår 0,25 mandår 0,15 mandår 0,05 mandår 0,15 mandår 0,05 mandår 0,8 mandeår 1,2 mandeår 3,25 mandår Tabel 7: Ressourcebehov forbundet med ledelse og administration af det operative beredskab Indstilling vedr. ressourcer til ledelse og administration af det operative beredskab: Se punkt

18 5.2 Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter A. Forebyggende myndighedsopgaver Et vigtigt aspekt i udvikling af et risikobaseret redningsberedskab er forebyggelse af de forskellige typer af hændelser samt forøgelse af sikkerheden og trygheden for kommunens borgere. På nuværende tidspunkt sker forebyggelsen i Ringsted Brandvæsen gennem følgende aktiviteter: Ressourcebehovet forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver er beskrevet i tabel 8 og de administrative opgaver i tabel 9. Forebyggende Opgave Brandsyn i alt ca. 173 stk. samt opfølgning Brandteknisk byggesagsbehandling Sagsbehandling iht. Byggeloven Fyrværkeritilladelser/anmeldelser Anmeldelser (overnatninger osv.) ca. 100 stk. Myndighedstilladelser af arrangementer Revision af den risikobaserede dimensionering Forbrug i alt Ressourceforbrug i årsværk 0,5 mandår 0,35 mandår 0,5 mandår 0,2 mandår 0,1 mandår 0,2 mandår 0,05 mandår 1,90 mandår Tabel 8: Ressourcebehov forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver Administrativ Opgave Ressourceforbrug i årsværk Kommunal beredskabsplan 0,1 mandår Løbende opdatering af hjemmeside (billeder og tekst) 0,1 mandår Beredskabskommissionsmøder/forberedelse m.v. 0,05 mandår Administration (budget, økonomistyring, regninger, mails mv.) 1,0 mandår Afholdelse af interne møder i forvaltningen 0,1 mandår Forbrug i alt 1,35 mandår Tabel 9: Ressourcebehov forbundet med varetagelse af de administrative opgaver Indstilling vedr. ressourcer til forebyggende myndighedsopgaver: Se punkt 5.3. B. Risikobaserede forebyggelsestiltag Blandt de risikokategorier, som risikoanalysen viste, at det kan være relevant at sætte yderligere fokus på forebyggelse indenfor, er det følgende kategorier, som skal prioriteres højest grundet den risiko, som kategorien udgør (forebyggelsestiltag med højeste prioritet markeret med fed): 18

19 Risikokategori Omfang af hændelser (antal og % ) Underkategori i fokus Nuværende forebyggelsestiltag Forslag til yderligere forebyggelsestiltag 1. Privat beboelse 84 stk. = 12,1 % 1. og 3. Etagebyggeri, villaer og rækkehuse Normal information til borgere Yderligere information via foldere Foredrag Åbent hus arrangementer 1. Privat beboelse 38 stk. = 5,2 % Skorstens-bran de 1. og 3. Etagebyggeri, villaer og rækkehuse Normal information til borgere Information via skorstensfejere Samarbejde med skorstensfejere Sæson præget information via hjemmeside, kommunens information via aviser. 1. Privat beboelse 10 stk. = 1,4 % 4. Kolonihavehuse Normal information til borgere Specielle henvendelser til kolonihave-foreninger, opslag, foredrag m.v. 2. Steder med mange mennesker i dag- og aftentimer 204 stk. = 27,8 % ABA-alarmer 5. Indkøbscentre og butikker Information til ejere og brugere Brandsyn Vejledende besøg Brandkurser Foredrag 3. Steder med mange mennesker med natophold 10 stk. = 1,4 % 1. Plejeinstitutioner Brandsyn Beredskabsplanlægning Brandkurser Foredrag 6. Steder med mange dyr 17 stk. = 2,3 % 1. Rideskoler 2. Landbrug med dyrehold Normal information til borgere Information målrettet til rideskoler Foldere, brochurer Vejledende besøg 12. Trafikinfra-struktu r 142 stk. = 19,4 % 2. Privattrafik Samarbejde med politiet og vejdirektoratet Landsdækkende og lokale kampagner Samarbejde med køreskoler om foredrag Tabel 10: Fokusområder for forebyggelsestiltag Siden den oprindelige plan blev godkendt i 2008, er der ikke sket yderligere skridt på det forebyggelsesmæssige område, hvorfor hovedparten af de tiltag der var lagt op til dengang, umiddelbart kan overføres til det ny plan. Forebyggelse er sund fornuft sat i system. 19

20 Målet med kommunens risikostyring og forsikringspolitik er: at sikre kommunens ansatte og borgere mod skader, som kan undgås ved omtanke og hensigtsmæssig udførelse og tilrettelæggelse af arbejdet at sikre kommunen med uundgåelige tag og driftsforstyrrelser i relation til bygninger, anlæg, driftsudstyr, inventar og økonomiske midler. Indenfor brandvæsenets sikres dette ved at opprioritere indsatsen i forbindelse med undervisning i brand og førstehjælp. Der er derfor lavet en plan for øget gennemførelse af forebyggelseskurser på såvel kommunale institutioner som lokale virksomheder. Succeskriterierne er at samtlige kommunens institutioners personale har gennemført brand- og førstehjælpskurser indenfor en 4-årig periode. Indstilling vedr. risikobaserede forebyggelsestiltag: Det indstilles at der udføres forebyggelsestiltag ud fra følgende prioritering: Kurser på kommunale institutioner i brand- og førstehjælp Kurser på virksomheder og i større indkøbscentre i brand- og førstehjælp Foredrag for personale og brugere, de steder hvor der er ABA-anlæg Målrettede informationskampagner for private, både i brandforebyggelse og i forhold i trafikken. Det indebærer at der afsættes ressourcer, der svarer til 0,5 årsværk. 5.3 Samlet administrativt ressourcebehov Der er i dag følgende ressourcer ansat: a. Beredskabschef: 1 årsværk b. Forebyggende afdeling: 1 årsværk c. Operativ afdeling: 2 årsværk d. Administration: 1½ årsværk Der er således ansat i alt 5 ½ årsværk, inkl. rengøring. 20

21 Det nuværende behov er: Ressourcer til drift, administration og ledelse af det operative beredskab Ressourcer til varetagelse af de forebyggende myndighedsopgaver Ressourcer til varetagelse af de risikobaserede forebyggelsestiltag Ressourcer i alt 3,25 årsværk 3,25 årsværk 0,5 årsværk 7 årsværk For at løse de opgaver der er med de manglende 1½ årsværk, nedprioriteres en del af den forebyggende indsats, f.eks. udarbejdelse af foldere, evakueringsøvelser og foredrag. Ligeledes holdes mødeaktiviteten med samarbejdspartnere på et absolut minimum, hvilket giver en manglende erfaringsudveksling og dermed en mindre innovativ tilgang til Ringsted Brandvæsen. De opgaver der skal løses, bliver således løst bl.a. udenfor normal arbejdstid på flex, f.eks. analysearbejde, rapporteringer, visse brandsyn m.v. Ovenstående er løsninger der klarer opgaverne på kort sigt, men som på lang sigt ikke er muligt, bl.a. fordi der skal afspadseres. 21

22 5.4 Serviceopgaver, som løses og kunne løses af redningsberedskabet Udover organisering af det operative og forebyggende beredskab, skal serviceopgaver, som løses og som kunne løses af redningsberedskabet, tænkes ind i valget af model for beredskabet. Det operative beredskab løser, udover de akutte udrykninger til brand, miljø og redning, øvelser mv., i dag en række serviceopgaver, som er: Fyldning af trykflasker, vedligeholdelse af masker og vask af slanger Eftersyn af brandmateriel på kommunale institutioner Besøg på brandstation af kommunale institutioner og private virksomheder Vagtcentralfunktioner (udkald af brandfolk, ABA, AVA, AIA) Varetagelse af miljøberedskab, mindre spild af kendt stof Udlån af beredskabsmateriel Kørsel til tyverialarmer Derudover kunne det operative beredskab løse en række opgaver i dagtimerne, som ville understøtte, at man ansatte brandfolk i tilknytning til stationen i dagtimerne på hverdage. Der er således tale om opgaver, som brandfolkene ville kunne løse, når de ikke var på udrykning. Det skulle være opgaver, som Ringsted Kommune løste i samarbejde med den øvrige kommunale organisation i de tilfælde, hvor en sådan opgaveløsning skaber synergier og hvor der er kommunal interesse herfor. Det kunne være opgaver som: Driftsopgaver i forbindelse med personbefordring. Siddende personbefordring af kommunens ansatte samt børn i skoler og daginstitutioner i forbindelse med sygdom eller tilskadekomst i arbejdstiden. Assistance til fjernelse af træer mv. fra kommunale veje ifm. stormskader, oversvømmelser etc. Hjælp med løft for hjemmeplejen Vagtrundering i kommunale bygninger Medvirken ved forskellige kørselsarrangementer Driftsopgaver i forbindelse med vandforsyning Driftsopgaver i forbindelse med andre forvaltningers materiel, køretøjer og bygninger Hjælpemiddeldepot 22

23 6. Opsummering af valgmulighederne med økonomi De forskellige alternativer, som er beskrevet i oplægget opsummeres nedenfor med tilhørende økonomi som nettoudgift. Område Overordnede elementer Økonomi Pt. Vedr. opbygning af det operative beredskab Fremover Indstilling Forskel fra i dag Stationsplacering og udrykningstider Indsatslederfunktionen Placering af station i den sydlige del af Ringsted bymidte. Afgangstiderne nedsættes med 4 minutter 3 fuldtidsansatte indsatsledere og en afløser Bemandingsniveau Model 1 (1+5 deltid) Køretøjer og materiel Der indstilles til model A. Vandforsyning Model 2 pt. (1+7 deltid) Model 3 (1+3 ml. 6-18, herefter deltid) Model 4 (1+3 i døgn) Model 5 (1+6 døgn) Aktuel vognpark Model A Model B Model C Baseres på udrykningskøretøjer og udvalgte kraftfulde brandhaner

24 Område Overordnede elementer Økonomi Pt. Fremover Indstilling Forskel fra i dag Øvelse og uddannelse Frivillige Samlet 24 lovpligtige samt 36 yderligere timer pr. mand pr. år. Bibeholdelse af en styrke på 30 m/k, der indgår som et supplement til det daglige beredskab Indkvartering og forplejning Skal kunne indkvartere og forpleje 300 personer Ledelse og administration af det operative beredskab 3,25 mandeår Vedr. opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter Myndighedsopgaver 3,25 mandeår Risikobaserede forebyggelsestiltag 0,5 mandeår Samlet administrativt ressourcebehov Serviceopgaver 7,0 mandeår I alt Ovennævnte økonomiske oversigt, med aktuelle omkostninger, er baseret på Ringsted Brandvæsens budgettal, ekskl. indtægter( kr.) og ekskl. forsikringer( kr.) Når der ikke indregnes indtægter i ovennævnte oversigt, skyldes det at der typisk er forbundet tilsvarende udgifter med aktiviteter ved Ringsted Brandvæsen(instruktørløn, undervisningsmaterialer, udrykningsudgift/takst for blind alarm, forbrugsmateriel) Fremtidige udgifter er baseret på udgifter til anskaffelse af materiel gennem leasingaftale og overenskomstmæssige faktorer. 24