Profession og Kompetenceudvikling

Transkript

1 Profession og Kompetenceudvikling Forskningsleder Marianne Horsdal Forskere i programmet Rasmus Alenkær, Esbjerg Kommune (forskning i organisationsudvikling) Michael Cain, CVU Vest UC (forskning i teaching of values in the post-modern context) Jørgen Gleerup (forskning i udvikling af pædagogiske kompetencer og udvikling af lærerkompetencer) Jens Jørgen Hansen (forskning i IT pædagogik i skolen) Niels Buur Hansen (forskning i teori-praksis) Marianne Horsdal (forskning i narrativitet, identitet, læring og medborgerskab) Anni Korsbæk, CVU Sønderjylland (forskning i fusionsledelse) Finn Møller, CVU Vest UC (forskning i evaluering i organisationer) Anette Nielsen, CVU Vest UC/NVIE (forskning i inklusion i forhold til socialt udsatte, især ledige med problemer ud over ledighed og børn/unge med særlige behov; tværprofessionalitet) Alexander von Oettingen, CVU Sønderjylland (forskning i teori-praksis) Lisbeth Pedersen, Odense Socialpædagogiske Seminarium (forskning i læring i praksis) Christian Quvang, CVU Vest UC (forskning i specialpædagogik, unge og identitet) Bo Morthorst Rasmussen, CVU Sønderjylland (forskning i samarbejde på tværs af systemer/grænser ) Christian Wang, CVU Fyn (forskning i Finn Wiedemann (forskning i teori-praksis) Ulla Gerner Wohlgemuth, Kolding Pædagogseminarium (forskning i mænd og omsorg hvorfor (ikke?)) Rina Østergaard, CVU Vest UC (forskning i IKT, social theory of learning)

2 Mission, vision og mål Forskning i kompetenceudvikling i professionsuddannelserne står centralt i forskningsprogrammet Profession og Kompetenceudvikling. Samtidig er der fokus på forskning i muligheder og vilkår for vedvarende kompetenceudvikling i professionel praksis som led i de professionelles livslange læring. Endelig er det ligeledes forskningsprogrammets mål at videreudvikle en strategi for systematisk videnskabende samarbejde og forskningstilknytning i forhold til de mellemlange videregående uddannelser og deres professionsfelter. I national og international politik og i de generelle krav til uddannelses- og institutionsverdenen står kompetenceudvikling og livslang læring stærkt, hvilket sætter fokus på professionsforskning og -udvikling og på professionsuddannelserne. Men med indgangen til det post-industrielle samfund og til en vidensbaseret global økonomi bliver ikke blot grunduddannelser (IVET initial vocational education and training) men fortsat uddannelse og kompetenceudvikling (CVET continuous vocational education and training) en uomgængelig nødvendighed. Denne udvikling sætter ligeledes fokus på videndeling, innovation og på tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde. På det pædagogiske område viser OECD's National Review of Education Research and Development Systems fra 2004, at der i Danmark er svage koblinger mellem forskning og praksis, og at forskningstilknytningen ikke er systematisk. 1 I referatet fra Globaliseringsrådets møde i januar i afsnit 5 om Videnspredning fra universiteterne til andre uddannelsesinstitutioner for at sikre kvalificeret arbejdskraft står der om forskningstilknytningen: Der er for lidt samarbejde mellem forskningsmiljøerne og de faglige miljøer på Centre for Videregående uddannelser, og samarbejdet er ikke systematisk. Der er stort set ingen strategier for udviklingen af forskningsprojekter i forbindelse med forskningstilknytningen. Dermed er uddannelsernes kvaliteter ikke i tilstrækkelig grad baseret på den nyeste forskningsmæssige viden. Forskningsprogrammerne har ikke nok fokus på områder, der er relevante for de korte og mellemlange uddannelser. Forskningsinstitutionerne har heller ikke det fornødne fokus på opgaven. Det kan skyldes, at de har svært ved at samarbejde med en stor kreds af mindre uddannelsesinstitutioner. Netop dette samarbejde omkring forskningstilknytning har flere af forskningsprogrammets deltagere efterhånden fem års gode erfaringer med, både i forhold til udvikling af strategier og modeller for kompetenceudvikling i professionsfeltet i et videnskabende tværfagligt og tværinstitutionelt partnerskab med vores samarbejdspartnere i CVU/MVU-sektoren, og med udvikling af fælles forsknings- og udviklingsprojekter, hvor universitet, grunduddannelse og praksisfelt med hver deres særlige viden og kompetencer deltager som ligeværdige partnere. Ud over at kunne fortsætte og videreudvikle dette samarbejde og fortsat udvikle viden i et tæt samspil mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner indenfor CVU/MVU- området og praksisfeltet er det forskningsstrategisk nødvendigt, at der skabes rum for metarefleksion og teoridannelser om partnerskabslæring, om professionskulturer og identiteter, om kompetenceudvikling i praksisfællesskaber og på tværs af disse. Det er forskningsprogrammets vision at kunne bidrage til dette gennem et styrket netværk og gennem et mere målrettet forskningsmæssigt fokus. Tanken er således, at såvel den brede række af allerede etablerede, relevante forsknings- og udviklingsprojekter i netværket med CVU/MVU erne, som kommende projekter, der tematisk belyser Profession og Kompetenceudvikling, udgør det konkrete erfaringsfelt, hvor ud fra vi i forskningsprogrammets regi vedvarende kan udvikle den teoretiske og strategiske basis for 1 Globaliseringsrådet. Videregående uddannelser i verdensklasse, bilag 15 om forskningstilknytning.

3 videnskabende samarbejde og forskningstilknytning, samt udvikle den teoretiske forskning i professions- og kompetenceudvikling. Traditionel videnspredning fra universiteterne til uddannelsesinstitutioner og herfra til grunduddannelser og efteruddannelse af de professionelle, sikrer ikke kompetenceudviklingen i tilstrækkelig grad; dels på grund af tidsfaktoren, den ensidige videnshierakiske model, det manglende samspil mellem forskellige vidensformer og dels på grund af den stadigt skiftende virkelighed i institutionerne bl.a. i kraft af nye styringsteknologier og strukturelle ændringer. Forskningsprogrammet har særligt fokus på (1) de nye typer af forskning, der betegnes som fx New Knowledge Production og Modus 2 forskning, som udføres i en anvendelseskontekst, er tværfaglig, og hvor opmærksomheden over for forskningens resultater og følgevirkninger er indbygget fra begyndelsen, (2) på teoriudvikling i forhold til horisontal videnproduktion og på partnerskabslæring, samt (3) på samspillet mellem ny og traditionel forskning. Kompetenceudvikling er en særlig form for læring, hvor læring som social deltagelse spiller en central rolle. Af stor betydning er også samspillet mellem forskellige vidensformer ikke mindst den narrative viden, som udgør praksisfællesskabernes primære repertoire, og som er knyttet til analog læring. Ligeledes er biografisk læring væsentlig i et kompetenceperspektiv. Engagement i professionel kompetenceudvikling forudsætter refleksivt identitetsarbejde i spændingen mellem stabilitet og forandring, og både human og social kapital har betydning. I forhold til kompetenceudvikling er en tværdisciplinær tilgang væsentlig, og teoretisk er det ønskeligt at forbinde neurobiologiske, fænomenologiske, hermeneutiske, sociologiske, psykologiske og pædagogiske forståelser af læring og kompetenceudvikling. Succeskriterier Succeskriterierne for programmet er, at samarbejdet mellem Instituttets forskningsmiljø og CVU/MVU-sektoren styrkes gennem programmets netværk, at der skabes rum for teoriudvikling om kompetenceudvikling og læring i praksisfællesskaber og på tværs af disse, at der udvikles flere fælles forskningsprojekter i feltet, og at resultaterne i stigende grad formidles også gennem internationale publikationer. Endelig er det ønskeligt, at forskningsfeltet kan få en fastere institutionel forankring i form af centerdannelse eller lignende. Organisering af programmet Forskningsprogrammet har nedsat en forskergruppe, der forpligter sig til at deltage i og være med til at udforme forskningsprogrammet. Forskergruppen for Profession og Kompetenceudvikling består såvel af ansatte på IFPR og fra de CVU/MVU- institutioner, vi kontraktligt samarbejder med. Forskergruppen består foreløbig af de oven for nævnte personer, men flere interesserede medlemmer kan naturligvis inddrages. Som det vil fremgå, er en større gruppe, bl.a. ph.d.-studerende mere løst tilknyttet programmet. I løbet af 2007 vil det være ønskeligt at få tilknyttet en eller flere ph.d.-studerende med centrale projekter inden for forskning i Profession og Kompetenceudvikling. Forskningsprogrammet ønsker i vidt omfang at drage nytte af internationale netværk. Marianne Horsdal er medlem af styringsgruppen for de nordiske konferencer om voksenuddannelse, observatør i European Association of Regional and Local Authorities for Lifelong Learning (EARLALL) og medlem af European Society for Research on Education of Adults (ESREA). Desuden ønsker vi at videreudvikle vores kontakter til Yrje Engeström, Etienne Wenger, Eila Estola, Agnieszka Bron m.fl. Arbejds- og tidsplan Globaliseringsrådet fastslog i januar 2006, at:

4 Samarbejde med forskning skal indgå i udviklingskontrakter: De kommende højskoler for videregående uddannelse skal forpligtes via deres udviklingskontrakter til at udarbejde strategiske planer for forskningstilknytningen og formidlingen af forskningsresultaterne. Nyt strategisk forskningsprogram: Der skal udvikles og etableres et nyt strategisk forskningsprogram under Det Strategiske Forskningsråd mhp. at udvikle viden af relevans for uddannelse og formidlingsopgaver for de kommende højskoler for videregående uddannelse. Indholdet af programmet fastlægges på baggrund af ønsker og behov fra de kommende højskoler for videregående uddannelser. (s. 16) Forskergruppen vil søge det kommende strategiske forskningsprogram om midler til et Center for Profession og Kompetenceudvikling. Derfor er det på baggrund af ovenstående citat af afgørende betydning, at forskningsprogrammet Profession og Kompetenceudvikling udvikles i tæt samarbejde med vores partnere fra CVU/MVU- sektoren. I løbet af 2006 vil vi derfor afholde et seminar, hvor alle deltagere i de relevante forskningsog udviklingsprojekter blandt vores samarbejdspartnere og institutinternt inviteres med henblik på at styrke netværket, præcisere forskningsprogrammets opgaver og diskutere udfordringerne til de kommende højskoler i lyset af forskningsprogrammet. Efterfølgende vil forskningsprogrammets deltagere sætte sig sammen og udfærdige ansøgning til det ny strategiske forskningsråd. Et center for Profession og Kompetenceudvikling vil give forskerne inden for programmet Profession og Kompetenceudvikling mulighed for at udføre af forskningsprojekter med tæt relevans til behovene for forskningstilknytning og med tæt forbindelse til professionernes praktiske virkelighed, herunder teoretisk forskning i professioner og professionel praksis, i kompetenceudvikling, samt teoretisk forskning i videnskabende samarbejde. Desuden vil vi arbejde på at udforme en skabelon for, hvorledes et samarbejde kan etableres mellem universitetet, CVU/MVU professionsuddannelser og professionsfelterne i de nye kommuner og regioner vedrørende forskningsbaseret professionsudvikling og efteruddannelse. Der er i forskningsprogrammet åbenhed for andre ansøgningsmuligheder (eksempelvis EU midler), som kunne give mulighed for forskningsfinansiering inden for området Profession og Kompetenceudvikling. Samspil med undervisning Programmets deltagere fra CVU/MVU-sektoren er undervisere i kraft af deres ansættelse på de forskellige institutioner i flere sammenhænge i en lang række emner, hvor igennem forskningsprogrammets indvundne erkendelser formidles. Enkelte deltagere har også og vil fortsat undervise i udlandet. Andre af programmets deltagere underviser på en række masteruddannelser i relevante temaer, samt i forskerskoleregi både i Danmark og i udlandet. Samarbejde med andre forskningsprogrammer Forskningsprogrammet Profession og Kompetenceudvikling har store berøringsflader til forskningsprogrammet Viden og Læring, dels i forhold til læringsdimensionen i kompetenceudvikling og i interessen for samspillet mellem forskellige vidensformer. Også forskningsprogrammet Skoleudvikling og Pædagogisk Ledelse er det relevant at samarbejde med især i forhold til temaerne organisation og ledelse samt lærerroller og professionalisering. Forskningsprogrammet ønsker ligeledes at samarbejde med Knowledge Lab og ILKM s forskningsprogram Viden, læring og medier/ikt. Endvidere vil det på sigt være ønskeligt at samarbejde internationalt bl.a. med hensyn til komparativ forskning vedrørende de kulturelle konteksters betydning for profession og kompetenceudvikling.

5 Netværk Ud over det planlagte seminar i efteråret 2006 for alle relevante deltagere (de nævnte under enkelte projekter, samt programmets strategigruppe), vil der i november 2006 blive afholdt en konference om aktuelle tendenser og udfordringer inden for MVU/CVU-området med temaet: Professionalisering og professionsuddannelse. I 2007 vil der blive afholdt en konference med temaet Profession og kompetenceudvikling ( Vidensudvikling mellem teori og praksis. Mulige samarbejdsflader mellem universiteter og professionshøjskoler ). I 2009 vil den 3. Nordic Conference on Adult Education blive afholdt i Odense. Den første fandt sted 2005 med Risto Rinne, Center for Research in Lifelong Learning and Education, University of Turku (Åbo Akademi) som hovedansvarlig, og Staffan Larson, Linköping Universitet organiserer konferencen i Både konferencen i 2007 og i 2009 skal gerne resultere i en udgivelse. Programmets projekter 1. Socialpædagogisk støtte til anbragte børn og udvikling af pædagogiske kompetencer Projektet gennemføres af Marianne Horsdal og Jørgen Gleerup samt af Ida Schwartz og Lisbeth Pedersen, Odense Socialpædagogiske Seminarium. Målsætning. Udarbejdelse af en antologi: Fra brugerperspektiv til social deltagelse., Samarbejdsrelationer. Projektet har været organiseret i et samarbejde mellem universitet, grunduddannelse og fire døgninstitutioner i Fyns Amt. Hver af de fire døgninstitutioner har haft deres udviklingsprojekt. Projektet har i sin udformning været en model for tværinstitutionelt videnskabende samarbejde og forskning i tæt relation til praksis. Der er udgivet flere artikler i relation til projektet nationalt og internationalt. Desuden vil projektet udmønte sig i to ph.d.- afhandlinger. Ressourcer og tidsplan. Projektet er støttet af Egmontfonden. Antologien forventes at udkomme på Syddansk Universitetsforlag i Professions- og Kompetenceudvikling - set i lyset af nye samarbejdsrelationer mellem forskning, uddannelse og praksis Ph.d.-projektet gennemføres af Lisbeth Pedersen. De pædagogiske institutioner befinder sig aktuelt historisk i en overgang væk fra en regel- og autoritetsstyret pædagogik til en pædagogik, der betoner relationen mellem barnet/den unge/grupper af børn/unge og pædagogen/det pædagogiske personale. Når pædagogikken skabes direkte i relationen mellem barnet/den unge og pædagogen og ikke længere i kraft af ydre regler og rammer, stilles nye krav til pædagogen. Det bliver afgørende at kunne træde i betydning, at kunne balancere i feltet mellem nærhed og distance, at mestre myndighed i relationen og turde konfrontationen. Disse kompetencer handler i høj grad om personlighed og samtidig bygger alle kompetencer på faglige begrundelser. Der er således brug for at udvikle det felt, hvor faglighed og personlighed går hånd i hånd. Samtidig er kravet til pædagogen at kunne agere i et yderst komplekst spændingsfelt imellem pædagogen selv og den mangfoldighed af relationer, som pædagogen indgår i. På baggrund heraf er der et stort behov for at undersøge og udvikle viden om, hvordan de enkelte institutioner selv kan igangsætte, justere, evaluere og udvikle den pædagogiske profession i dagligdagens praksisforankrede fællesskab på døgninstitutionen.

6 Ressourcer og tidsplan. Ph.d.-projektet er finansieret af Sygekassernes Helsefond, Odense Socialpædagogiske Seminarium og SDU. Det indgår i Forskerskolen for Gymnasie- og MVU/CVU-pædagogik og forventes afsluttet i At lære, at huske, at være. Gensyn med fortællingen Projektet gennemføres af Marianne Horsdal. Målsætning. En monografi, der omhandler teori om hukommelse og læring og narrativ teori og videreudvikler narrativ teori ud fra monografien Livets fortællinger, idet der fokuseres på læringsdimensionen ud fra en sammenstilling af kognitive, neurobiologiske og socialpsykologiske teoridannelser. Ressourcer og tidsplan. Projektet afsluttet 1. Februar Teori-praksis Projektet gennemføres af Jørgen Gleerup, Finn Wiedemann, Niels Buur Hansen og Alexander von Oettingen. Målsætning. Udgivelse af en antologi vedr. teori-praksis problemet i professionsuddannelserne primo Problemstilling. Projektet diskuterer teori-praksisproblemet ud fra forskellige tilgange: en pædagogisk-filosofisk tilgang, en læringsteoretisk tilgang og en kommunikationsteoretisk tilgang og eksemplificerer problemstillingen i relation til aktuelle uddannelsespolitiske tiltag: implementering af Fælles mål i folkeskolen, debatten om evidens i relation til professionsuddannelserne, ledelse af uddannelsesinstitutioner og udvikling og evaluering af personlig kompetence. Samarbejdsrelationer. Projektet er etableret i samarbejde med CVU Sønderjylland Ressourcer og tidsplan. Projektet løber foreløbig til 1. januar og finansieres over samarbejdsaftalen mellem IFPR og CVU Sønderjylland. Antologien fra projektet er under udgivelse, og projektet fortsætter med fokus på professionsteknologier. Jens Jørgen Hansen, som har afsluttet sit Ph.D. projekt indtræder i denne gruppe. 7. Mænd og omsorg hvorfor (ikke)? Ph.d.-projektet gennemføres af Ulla Gerner Wohlgemuth. Antallet af mænd som vælger omsorgsuddannelser er stadig, relativt begrænset, hvorved området repræsenterer det ultimative eksempel på et kønsopdelt arbejdsmarked. Projektet motiveres af forholdet, at mænd, trods omsorgsuddannelsernes kvinderenomme og den uddannelsesmæssige atypi, de facto vælger omsorg som fag og uddannelse. Det er derfor essentielt at undersøge mænds refleksioner forud for valget af en omsorgsuddannelse, undervejs i uddannelsen og efterfølgende i forbindelse med ønsker til uddannelsens anvendelse. Det er projektets antagelse, at en undersøgelse af tilvalgspræmisserne, muliggør identifikationen af en række filtre og magneter, der influerer på mænds uddannelses og erhvervsvalg, når disse er defineret kønsatypiske og omsorgsrelaterede. Ordet filtre denoterer barrierer, og ordet magneter denoterer motiverende forhold. Ressourcer og tidsplan. Ph.d.-projektet er finansieret af Kolding Pædagogseminarium og SDU. Det indgår i Forskerskolen for Gymnasie- og MVU/CVU-pædagogik og forventes afsluttet Inklusionsfortællinger

7 Ph.d.-projektet gennemføres af Rasmus Alenkær. Projektet fokuserer på bevægelsen mod inkluderende skolepraksis i folkeskolen. Vægten i projektet er ikke på inklusion som fænomen, men på forandringsprocessen fra ikke-inklusiv (dvs. traditionel ekskluderende) skolepraksis mod inklusiv skolepraksis. Projektet kobler narrative interview med lærere og pædagoger i Esbjerg Kommune, med forskningsbaseret viden om inklusion, med det mål at skabe ny viden om udvikling af den inkluderende skole. Ressourcer og tidsplan. Ph.d.-projektet er finansieret af Esbjerg Kommune og SDU. Det indgår i Forskerskolen for Gymnasie- og MVU/CVU-pædagogik og forventes afsluttet i Fusionsledelse Ph.d.-projektet gennemføres af Anni Korsbæk. Hvordan skabes kulturen ved en fusion? Hvordan sikres, at den viden der er oparbejdet i en organisation føres med over i den nye organisation? Der fokuseres specielt på mellemlederen. Udgangspunktet vil være kommunesammenlægningerne. Ressourcer og tidsplan. Ph.d.-projektet er finansieret af CVU Vest University College og SDU. Det indgår i Forskerskolen for Gymnasie- og MVU/CVU-pædagogik og forventes afsluttet i Specialpædagogik, unge og identitet Ph.d.-projektet gennemføres af Christian Quvang. På basis af primært åriges narrativer om bl.a. oplevelser med specialpædagogikken undersøges sammenhængen mellem disse oplevelser og de unges identitetsdannelse. I ph.d.- projektet vil der være en særlig fokus rettet mod de unges strategier i forhold til resiliens og empowerment. Projektet vil dermed kunne bidrage til en kvalitativ analyse og effektmåling af kommunikation og relationers betydning for identitets- og selvdannelse samt fremtidsorientering i unges livsverden. Ressourcer og tidsplan. Ph.d.-projektet er finansieret af CVU Vest University College og SDU. Det indgår i Forskerskolen for Gymnasie- og MVU/CVU-pædagogik og forventes afsluttet i Samarbejde på tværs af systemer/grænser (kulturer, organisationer, sektorer, professioner, faglighed, mentale, relationelle og fysiske grænser) (til opstart i 2006) Ph.d.-projektet gennemføres af Bo Morthorst Rasmussen. Ansats til en generel teori om samarbejdet på tværs, empirisk belyst ved en undersøgelse af teamsamarbejdet omkring de udsatte børn, unge og deres familie samt teamsamarbejdet i private virksomheder. Ressourcer og tidsplan. Ph.d.-projektet er finansieret af CVU Sønderjylland og SDU. Det indgår i Forskerskolen for Gymnasie- og MVU/CVU-pædagogik og forventes afsluttet i Evaluering i organisationer Ph.D.-projektet gennemføres af Finn Møller Dette projekts fokusområde er dansk grundskoles arbejde for fremme af en operationel, skolebaseret evalueringskultur. Til belysning af dette genstandsfelt søges empirisk svar på,

8 hvorledes begrebet evalueringskultur forstås internt i skolen, og på hvorledes udviklingen frem mod etablering af en egentlig evalueringskultur i skolens praksis konkret kommer til udtryk. Med projektet vil produktionen af evidensbaseret viden om den aktuelle situation i dansk grundskole blive sammenholdt med erfaringer fra andre sammenlignelige landes grundskoler med den intention at kunne bidrage til såvel den teoretiske udvikling af begrebet evalueringskultur som til en praksisrelateret udmøntning af anbefalinger til skolens implementering af begrebet. Ressourcer og tidsplan. Ph.d.-projektet er finansieret af CVU Vest University College og SDU. Det indgår i Forskerskolen for Gymnasie- og MVU/CVU-pædagogik og forventes afsluttet i Udvikling af enhed for Evaluering, Kvalitetsudvikling og Dokumentation (EKD) som permanent enhed i CVU Vest University College Projektet gennemføres af Finn Møller samt andre aktører fra CVU Vest UC. Enheden blev etableret i foråret 2005 og spiller en central rolle in opbygning af en evalueringskultur på CVU Vest UC i sammenhæng med udviklinger på MVU-området. Fra enhedens kommissorium: "I uddannelsesverdenen har der altid været gennemført evalueringer, om end andre benævnelser ofte har været anvendt. Disse har i langt overvejende grad haft karakter af summative evalueringer, der primært har rettet sig mod elever og studerendes faktuelle udbytte fx af konkrete undervisningsforløb og eksamener. I dag er denne anvendelse af evalueringer ikke tilstrækkelig. Vilkåret for et University College eller en professionshøjskole er permanent udvikling og forandring baseret på reflekteret og dokumenteret erfaringsindsamling. Et University College er en lærende organisation, hvis identitet og profil eksisterer i nu et, dannet af den aktuelle videnfluktuation i institutionen, der har sit afsæt i samarbejdende medarbejdere, internt såvel som i deres relationer med eksterne samarbejdspartnere og institutioner. Evaluering bliver et centralt redskab til kvalificering af denne udveksling af viden, idet der med evalueringer sættes sprog på erfaringer og resultater." Ressourcer og tidsplan: Projektet er initieret i august 2005 og finansieret af CVU Vest University College. Projektet er forskningstilknyttet IFPR. 15. Tværsektorielt og internationalt samarbejde om udvikling af sundhedsvidencenter Rina Østergaard står for projektgennemførslen i samarbejde med aktører i CVU Vest UC samt eksterne parter fra universitetsverdenen og forskellige praksisfelter relateret til sundhed. Målsætning. Gennem aktionsforskning at etablere et regionalt forankret sundhedsvidencenter med nationalt og internationalt udviklede spydspidskompetencer. Ressourcer og tidsplan. Projektet er initieret i august 2006 og er finansieret af CVU Vest University College. Første fase er berammet med deadline juni 07. Projektet er forskningstilknyttet SDU/IFPR. 17. Udvikling af praksisfeltet i forbindelse med den forestående strukturreform. Status vedrørende den aktuelle situation mht. vidtgående specialpædagogiske foranstaltninger for børn og unge Christian Quvang og Anette Nielsen (CVU Vest University College / NVIE) står for projektgennemførslen i samarbejde med aktører i CVU Vest University College og CVU Storkøbenhavn UC samt eksterne parter fra universitetsverdenen og forskellige praksisfelter.

9 Målsætning: Projektet tager sit udgangspunkt i strukturreformen og de ændringer denne medfører inden for det special- og det socialpædagogiske felt på børne- og unge om-rådet. Løsningen af disse opgaver er p.t. forankret i amterne, men vil fremover og fra 2007 i alt overvejende grad blive varetaget i de nye kommuner. Amterne har gennem mange år opbygget en nu veletableret ekspertbistand indenfor det special- og det socialpædagogiske felt. Ideen med projektet er at afdække, hvordan disse opgaver varetages i forbindelse med strukturreformen både på kort og længere sigt samt at se på hvad der sker med ekspertbistanden. Ressourcer og tidsplan: Projektet er initieret i august 2006 og er finansieret af det Nationale Videncenter for Inklusion og Eksklusion. Første fase er berammet med deadline december Projektet er forskningstilknyttet IFPR. Referencer Gleerup, J. og F. Wiedemann (red.) (2003). Pædagogisk Forskning og Udvikling. Syddansk Universitetsforlag. Gleerup, J. og M. Horsdal (2003). Changes in Life Politics, Self Politics, and Learning in Bron, Schemmann (eds.) Knowledge Society, Information Society and Adult Education. Hamburg: BSIAE Lit Verlag. Hansen, N. B. og J. Gleerup (red.) (2004). Videnteori, Professionsuddannelse og Professionsforskning. Syddansk Universitetsforlag. Hansen, J. J., T. K. Marker og F. Wiedemann (red.) (2005). It og Professionsuddannelse Erfaringer fra Folkeskolen, Lærer- og Pædagoguddannelsen. Syddansk Universitetsforlag. Helms N.H. (2005 A). Hvad man skal kunne og Arbejdsmarkedsuddannelserne og et bud på en ny læringstopografi og Etienne Wenger og medieintegreret læring Helms N.H. (2005 B). Portfolien stillads for refleksion? og Portfolien og de horisontale læringsprocesser Horsdal M. (1999/2005). Livets Fortællinger. København: Borgens Forlag. Horsdal M. (2004). Democratic Citizenship and Biographical Learning in. Journal of Adult and Continuing Education. Volume 7. Tohoku University, Japan. Horsdal M. The Discourses of Lifelong Learning in a Knowledge Economy (in print Turku Finland). Horsdal M. (2005). Professional identities and development in partnership learning in Agnieszka Bron, Ewa Kurantowicz, Henning Salling Olesen, Linden West (eds.) Old and New Worlds of Adult Learning. Wroclaw. Mogensen, F & Møller, F. (2005). Praksisforskning som videnskabende proces. CVU Vest Press. Nonaka, I. & Konno, N. (1998). The concept of ba : Building a foundation for knowledge creation. California Management Review. OECD (2001). Cities and Regions in the New Learning Economy. OECD (2003). Schooling for Tomorrow. Networks of Innovation. Rossiter, M. (1999). A Narrative Approach to Development: Implications for Adult Education. Adult Education Quarterly, 50/1. The Council of Europe s vision of educational quality (2003). DGIV/EDU/POLED 2. Wiedemann F. (2002). Lærerarbejde mellem modernitet og tradition in Tidsskrift for arbejdsliv 2. Wiedemann F. (2005). Teamsamarbejde i folkeskolen in Tidsskrift for arbejdsliv 1. Wiedemann F. (2006). Fælles Mål (common objectives) between professionalism and deprofessionalism. Paper presented at the NFPF conference. Örebro.