Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg. September 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg. September 2005"

Transkript

1 Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg September 2005 September 2005

2 Indhold REGION AALBORG I KONKURRENCE... 1 ANALYSEMETODE... 2 REGION AALBORG I PERSPEKTIV... 5 ARBEJDSSTYRKE OG ERHVERVSFREKVENS... 5 BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED... 6 PENDLING... 8 UDDANNELSE ERHVERVSSTRUKTUREN I REGION AALBORG REGION AALBORGS ERHVERVSMÆSSIGE SPECIALISERING BILAG Indhold

3 Erhvervsstruktur og Specialisering i Region Aalborg

4 Region Aalborg i konkurrence Erhvervslivet i Region Aalborg præges i disse år af globaliseringen. Afstandene i verden bliver mindre og åbner muligheder for, at virksomheder kan udvide deres markeder og skabe mere vækst. Globaliseringen medfører dog samtidig store udfordringer i form af skærpet konkurrence fra hele verden. Den skærpede konkurrence stiller krav til regionens virksomheder og til strategien for erhvervsudviklingen i regionen. Nærværende analyse sætter fokus på Region Aalborgs erhvervsstruktur og erhvervsmæssige specialisering og søger dermed at danne grundlag for en målrettet erhvervsudvikling i regionen. I analysen skitseres indledningsvist Region Aalborgs erhvervsøkonomiske udgangspunkt ved at se på faktorer såsom arbejdsstyrke, ledighed, pendling og uddannelsesniveau. Region Aalborgs erhvervsstruktur beskrives ved at se på ressourceområdernes størrelse og specialisering. Ressourceområder er store sammenhængende erhvervsområder, som omfatter hele ressourcekæden fra primærproducent over forarbejdning til markedsføring og salg. Fokus i analysen er lagt på ressourceområderne og ikke den traditionelle brancheinddeling af to grunde. Dels kan det være gavnligt at anskue erhvervsstrukturen fra en anden vinkel end man er vant til og dels modsvarer ressourceområderne de fokusområder, som ErhvervsForum diskuterer for Region Aalborgs udvikling. Fokusområder som fødevarer, energi og miljø, IKT og medico/sundhedsområdet kan aflæses direkte i tabellerne i nærværende rapport, da de hver især udgør et ressourceområde. Formålet med analysen er at danne grundlag for videreudvikling og diskussion af strategier, erhvervsmæssige tiltag og indsatsområder. Herunder kan analysen bidrage til at supplere og videreudvikle de tiltag, ErhvervsForum allerede har iværksat i Region Aalborg. Analysen har også til formål at danne udgangspunkt for efterfølgende fokusanalyser. Der er allerede påbegyndt en dybdegående analyse af hvert ressourceområde, ligesom det er planlagt at gennemføre en analyse af Region Aalborgs uddannelsessituation set i forhold til efterspørgslen fra de ressourceområder, man gerne vil styrke i regionen. Herudover er to større analyser allerede i gang omkring Kultur- og Oplevelsesøkonomi samt om udvikling i små og mellemstore fremstillingsvirksomheder (Projekt 5-19). Nærværende analyse er således et element i en større kortlægning af erhvervssituationen i Region Aalborg. En kortlægning, der foruden at kunne benyttes til videreudvikling af ErhvervsForums Strategiplan også kan danne afsæt for flere aktiviteter til udvikling af regionen. Region Aalborg i konkurrence Side 1

5 Analysemetode Erhvervsstrukturen beskrives i denne analyse ved hjælp af ressourceområder, som er store sammenhængende erhvervsområder bestående af virksomheder på tværs af brancher og sektorer. I rapporten fokuseres primært på den private sektor. Offentlige virksomheder og beskæftigelse er således ikke inkluderet i hovedparten af analysen. Enkelte steder vises tal for den offentlige sektor, når disse findes relevante. Boks 1. Beskrivelse af ressourceområderne 1. Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, virksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. 2. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko mv. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsgenstande. 3. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der er knyttet til fritids- og forretningsrejser. 4. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. 5. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. 6. Transport Virksomheder, som transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer mv. 7. Energi/miljø Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spilprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. 8. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv. 9. Øvrige Erhverv Virksomheder, som fremstiller og handler med varer, der benyttes i flere/alle de øvrige otte ressourceområder samt virksomheder, der ikke kan henføres til de øvrige områder. Tværgående ressourceområder Metalindustri/ produktionsteknologi Handel Operationel service Vidensservice Virksomheder, som bearbejder f.eks. støber, smeder eller valser metal til fremstilling af maskiner eller udstyr. Virksomheder inden for detailhandelen samt virksomheder, der videresælger produkter til detailhandelen, fremstillingsindustrien, håndværkere mv. Virksomheder, der reparerer, udlejer eller flytter fysiske objekter for andre virksomheder eller for private husholdninger (undtaget er virksomheder inden for bygge- og boligområdet samt transportområdet). Rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er vidensbaserede. Anm.: Gengivet delvist fra Erhvervsredegørelse Jylland-Fyn, Oktober Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 2

6 De ni førstnævnte områder dækker hele det private erhvervsliv og er gensidigt udelukkende. En virksomhed kan således kun være indeholdt i ét af de ni ressourceområder. Virksomhederne placeres i det ressourceområde, hvor de har størstedelen af deres aktiviteter. Kategorien Øvrige Erhverv består af de virksomheder, som ikke falder indenfor de første otte områder (fx fremstilling af musikinstrumenter), og virksomheder, som er tilknyttet flere områder (fx erhvervsservice). De sidste fire områder er tværgående ressourceområder. De går altså på tværs af de øvrige ni områder og omfatter virksomheder fra flere af områderne. De fire tværgående områder er interessante, fordi de primært bygger på viden og service faktorer, der spiller en stadigt større rolle i den internationale konkurrence. En nærmere definition af, hvilke brancher, der indgår i hvilke ressourceområder, kan findes på Region Aalborgs hjemmeside på For at belyse, hvilke områder, der fylder meget i Region Aalborg sammenlignet med andre udvalgte regioner i Danmark, benyttes de såkaldte specialiseringsgrader. Specialiseringsgraderne viser forskellen mellem en regions erhvervsfordeling og erhvervsfordelingen på landsplan. En specialiseringsgrad over 100 indikerer, at ressourceområdet fylder mere i den pågældende region end på landsplan. Et specialiseret erhvervsområde er således karakteriseret ved at fylde meget i Region Aalborg sammenlignet med, hvad det fylder på landsplan. Når et erhvervsområde er overrepræsenteret i Region Aalborg, er det tegn på, at regionen har opbygget særlige forudsætninger, som gør det attraktivt at være placeret i regionen. Der kan eksempelvis være let adgang til underleverandører eller specialiseret arbejdskraft. Der kan også være gode muligheder for at udveksle viden og kompetence med andre relaterede virksomheder samt videns- og uddannelsesinstitutioner. Overrepræsentation af nogle erhvervsområder modsvares naturligvis af underrepræsentation af andre erhvervsområder. Underrepræsentation af et erhvervsområde betyder ikke nødvendigvis, at en region står svagt på det pågældende område. Det indikerer blot, at andre egne af landet står stærkere. Det geografiske fokus i analysen er Region Aalborg, som består af følgende 12 kommuner: Brovst, Dronninglund, Fjerritslev, Hals, Løgstør, Nibe, Pandrup, Sejlflod, Skørping, Støvring, Aabybro og Aalborg. Region Aalborg i konkurrence Side 3

7 Der er udvalgt 4 områder i Jylland og på Fyn som sammenligningsgrundlag for Region Aalborg. Det drejer sig om: Vendsyssels Udviklingsråd De 11 Stærke Erhvervskommuner i Århus-området Trekantområdet Danmark 11-Kommune samarbejdet Vendsyssel Udviklingsråd er et samarbejde om erhvervsudvikling mellem 9 nord- og midtvendsysselske kommuner: Brønderslev, Frederikshavn, Hirtshals, Hjørring, Læsø, Løkken-Vrå, Sindal, Skagen og Sæby. Vendsyssel Udviklingsråd vil i rapporten blive omtalt som Vendsyssel. De 11 Stærke Erhvervskommuner i Århus-området er et erhvervspolitisk samarbejde mellem følgende kommuner: Galten, Hadsten, Hammel, Hinnerup, Hørning, Odder, Rosenholm, Ry, Rønde, Skanderborg og Århus. De 11 Stærke Erhvervskommuner i Århus-området vil i rapporten blive omtalt som Århus-området. Trekantområdet Danmark er et samarbejde mellem 8 kommuner: Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle. Trekantområdet Danmark vil i det følgende blive omtalt som Trekantområdet. 11-Kommune samarbejdet er et samarbejde koncentreret om erhvervsområdet mellem Odense Kommune og 10 omegnskommuner. Følgende kommuner deltager i samarbejdet: Bogense, Broby, Kerteminde, Langeskov, Munkebo, Odense, Otterup, Søndersø, Tommerup, Vissenbjerg og Årslev. 11-Kommune samarbejdet bliver efterfølgende omtalt som Odense-området. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 4

8 Region Aalborg i perspektiv Ethvert geografisk område er kendetegnet ved bestemte befolkningssammensætninger og pendlingsmønstre. Kendetegn som har betydning for erhvervsstrukturen og mulighederne for udvikling af erhvervene. I dette afsnit beskrives derfor først Region Aalborgs erhvervsøkonomiske udgangspunkt ved at skitsere regionens arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed, pendlingsmønstre samt indbyggernes uddannelsesniveau. Dernæst beskrives erhvervsstrukturen i Region Aalborg. Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvens Arbejdsstyrken (summen af beskæftigede og ledige i alderen år) i Region Aalborg har stort set været konstant de seneste 10 år. Pr. 1. januar 2004 udgør arbejdsstyrken i Region Aalborg personer. Tabel 1 Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvens pr. 1. januar 2004 Arbejdsstyrke Udvikling fra Erhvervsfrekvens 2004 antal personer pct. pct. Danmark ,1 76,5 Region Aalborg ,4 76,0 Vendsyssel ,9 76,5 Århus-området ,2 76,2 Trekantområdet ,2 77,6 Odense-området ,6 74,3 Region Nordjylland ,7 76,4 Kilde: Danmarks Statistikbank Blandt de udvalgte områder har Vendsyssel oplevet det største fald i arbejdsstyrken, jf. tabel 1. Fra 1995 til 2004 er arbejdsstyrken i Vendsyssel reduceret med knap 7 pct. Det skyldes dels faldende folketal, og dels den demografiske udvikling i området, hvor der sker en forskydning mod flere børn og flere ældre samt færre personer i den arbejdsduelige alder. Århus-området har oplevet den største stigning i arbejdsstyrken. Her er arbejdsstyrken steget med lidt over 3 pct. over de seneste 10 år, hvilket primært skyldes et stigende folketal. Region Aalborg har en erhvervsfrekvens på 76 pct. i lidt lavere end landsgennemsnittet. Odense-området har den laveste erhvervsfrekvens på lidt over 74 pct., mens Trekantområdet har den højeste erhvervsfrekvens på knap 78 pct. Erhvervsfrekvensen er faldet svagt i løbet af perioden i samtlige udvalgte områder. Flere personer i den arbejdsduelige alder står således uden for arbejdsmarkedet i 2004 som følge af ud- Region Aalborg i konkurrence Side 5

9 dannelse, førtidspension og efterløn mv. set i forhold til Den primære årsag til den faldende erhvervsfrekvens i samtlige udvalgte områder er, at flere personer står midlertidigt uden for arbejdsstyrken, fordi de er under uddannelse. Beskæftigelse og ledighed Beskæftigelsen i Region Aalborg er steget med lidt over 5 pct. set over de seneste 10 år, hvilket er mere end landsgennemsnittet, men dog ikke så høj en stigning som i Trekantområdet og især Århus-området. Dette skal ses i lyset af, at beskæftigelsen toppede i Region Aalborg i 2002, som det også var tilfældet for Århus-, Odense- og Trekantområdet. Tabel 2 Beskæftigelse og ledighed Beskæftigelse Ledighed 2004 antal personer Udvikling fra pct antal fuldtidsledige pct. af arbejdsstyrken pct. af arbejdsstyrken Danmark , ,3 6,4 Region Aalborg , ,6 8,9 Vendsyssel , ,2 9,6 Århus-området , ,5 7,0 Trekantområdet , ,7 6,1 Odense-området , ,1 7,5 Region Nordjylland , ,2 8,2 Kilde: Danmarks Statistikbank Ledigheden er generelt faldende i Danmark og således også i Region Aalborg, hvor ledigheden var på 8,9 pct. i Dette skal ses i lyset af, at ledigheden de seneste par år er steget. Således var ledigheden i Region Aalborg i 2002 på 6,4 pct., mens Danmark som helhed havde en ledighedsprocent på 5,2 pct. (jf. bilag, tabel 6). Vendsyssel har oplevet det højeste fald i ledighed - 4,6 procentpoint fra 1995 til I Vendsyssel er beskæftigelsen dog også faldet, som det eneste af de udvalgte områder. At beskæftigelsen i Vendsyssel falder samtidig med fald i ledigheden i procent af arbejdsstyrken, skyldes primært at arbejdsstyrken falder kraftigt i Vendsyssel. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 6

10 Figur 1 Ledighedsprocent 2004 i udvalgte områder Selvom ledigheden i Region Aalborg er faldet fra , er ledigheden stadig højere i Nordjylland og i Region Aalborg end i øvrige dele af landet. Som det ses på figur 1, er ledigheden især betydeligt lavere i Trekantområdet fra 4,4 pct. i Vejen til 7,5 pct. i Fredericia og i Århus-området fra 4,4 pct. i Hinnerup til 7,7 pct. i Århus. Kortet viser også, at der er forskel i ledighedsprocenten blandt kommunerne i Region Aalborg. Generelt oplever kommunerne i det sydlige og vestlige af regionen den laveste ledighed. Således går spændet fra Støvring Kommune med en ledighed på 6,7 pct. til Pandrup Kommune med en ledighed på 12,1 pct. i 2004, jf. bilag, tabel 6. Kilde: Danmarks Statistikbank. Region Aalborg i konkurrence Side 7

11 Pendling Som ovenfor beskrevet er arbejdsstyrken i Region Aalborg faldet. Arbejdsstyrken er dog ikke nødvendigvis en entydig størrelse. Hvis virksomhederne formår at tiltrække arbejdskraft fra andre områder, kan dette være med til at forøge arbejdsstyrken i regionen. Dette afsnit viser pendlingsmønstrene ud og ind af Region Aalborg. Figur 2 Indpendling til Region Aalborg, 1. januar 2004 Hirtshals 202 Skagen 90 Indpendlere i alt Fra Region Nordjylland Fra andre regioner Løkken-Vrå 511 Hjørring Sindal 234 Frederikshavn 741 Pandrup Brønderslev Sæby Læsø 12 Hanstholm 70 Fjerritslev Brovst Aabybro Dronninglund Thisted 211 Nibe Aalborg Hals Løgstør Sejlflod Sydthy 38 Morsø 62 Farsø 476 Års Støvring Skørping Nørager 390 Arden 730 Hadsund 653 Hobro 466 Mariager 154 Figur 2 viser, at i alt personer pendler til Region Aalborg, hvoraf to tredjedele pendler fra de øvrige kommuner i det kommende Region Nordjylland. Der er flest pendlere fra Brønderslev Kommune, men også fra Hjørring, Sæby og Års Kommuner er der forholdsvis mange pendlere ind i Region Aalborg. Af de arbejdspladser, der er i Region Aalborg, er ca. 11 pct. besat af personer, der bor uden for regionen. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 8

12 Figur 3 Udpendling fra Region Aalborg, 1. januar 2004 Hirtshals 142 Skagen 146 Udpendlere i alt Til Region Nordjylland Til andre regioner Til udland Løkken-Vrå 318 Hjørring Sindal 69 Frederikshavn 777 Pandrup Brønderslev Sæby 720 Læsø 24 Hanstholm 119 Fjerritslev Brovst Aabybro Dronninglund Thisted 348 Nibe Aalborg Hals Løgstør Sejlflod Sydthy 21 Morsø 98 Farsø 459 Års Støvring Skørping Nørager 242 Arden 401 Hadsund 676 Hobro 659 Mariager 103 Der er personer, der pendler ud af Region Aalborg for at arbejde, hvilket svarer til knap 9 pct. af de beskæftigede i Region Aalborg. Figur 3 viser, at godt halvdelen af udpendlerne arbejder i det øvrige Region Nordjylland. Især er der mange pendlere til Brønderslev, Hjørring og Års Kommuner. Herudover er der mere end personer, der pendler fra Region Aalborg til det øvrige Danmark. Sammenlignes tallene for ind- og udpendling ses, at der er stort set lige mange personer, der pendler ind i og ud af Region Aalborg. Der er meget pendling internt mellem kommunerne i Region Aalborg, jf. bilag, tabel 7. I Brovst, Hals, Sejlflod og Aabybro kommer over 80 pct. af indpendlerne fra en anden kommune i Region Aalborg. Dronninglund Kommune har den laveste andel indpendlere fra Region Aalborg. 50 pct. af samtlige indpendlere til Dronninglund bor i en af de andre kommuner i Region Aalborg. Når man ser på udpendling, arbejder mellem 64 og 88 pct. af udpendlerne i en anden Region Aalborg kommune. Undtaget er Løgstør og Aalborg Kommune, hvor blot omkring 40 pct. af udpendlerne arbejder inden for Region Aalborg. Region Aalborg i konkurrence Side 9

13 Uddannelse I Region Aalborg har 23 pct. af befolkningen mellem 20 og 64 år en videregående uddannelse, jf. figur 4. Dette er stort set den samme andel som landsgennemsnittet samt Trekant- og Odenseområdet. Århus-området skiller sig ud ved at have 31 pct. af befolkningen med videregående uddannelser. Dette skyldes, at Århus-området har betydeligt flere med en lang videregående uddannelse (11 pct.), mens andelen med korte og mellemlange videregående uddannelser er stort set ens i de udvalgte områder (jf. bilag, figur 9). Figur 4 Uddannelsesniveau blandt årige, 2004 Region Aalborg Vendsyssel Århus-området Trekantområdet Odense-området Region Nordjylland Hele landet % 20% 40% 60% 80% 100% Uden erhvervsudd. Erhvervsfaglig udd. Videregående udd. Anm.: Videregående uddannelse er summen af kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistikbank. Andelen af befolkningen i Region Aalborg uden erhvervsuddannelse er faldet fra 47 til 40 pct. de seneste 10 år, jf. figur 5. I stedet for er der nu flere, der har en videregående uddannelse og især andelen med lang videregående uddannelse er steget (fra 4 til 7 pct.). Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 10

14 Figur 5 Uddannelsesniveau blandt årige i Region Aalborg, 1995 og 2004 Mellemlang videregående udd. 10% Kort videregående udd. 3% 1995 Lang videregående udd. 4% Uden erhvervsuddannelse 47% Mellemlang videregående udd. 12% Kort videregående udd. 4% 2004 Lang videregående udd. 7% Uden erhvervsuddannelse 40% Erhvervsfaglig udd. 36% Erhvervsfaglig udd. 37% Kilde: Danmarks Statistikbank. Uddannelsesniveauet varierer mellem kommunerne i Region Aalborg. Aalborg og Skørping har flest med videregående uddannelser (26-27 pct.), mens Fjerritslev, Pandrup og Brovst har færrest (15-16 pct.), jf. bilag, figur 10, der viser uddannelsesniveauet i de 12 Region Aalborg kommuner. Region Aalborg i konkurrence Side 11

15 Erhvervsstrukturen i Region Aalborg I dette afsnit beskrives, hvor meget de store sammenhængende erhvervsområder, ressourceområderne, hver især fylder i Region Aalborg. Ressourceområderne er nærmere beskrevet i afsnittet Analysemetode. Figur 6 Erhvervsfordeling på ressourceområder i Region Aalborg, privat sektor, ultimo ,0 25,0 Beskæftigelse Værditilvækst 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Metalindustri/prod.tekn. Handel Operationel Service Vidensservice Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Ressourceområdet Bygge/bolig er det erhvervsområde, der fylder mest i Region Aalborg. Beskæftigelsen inden for Bygge/bolig svarer ultimo 2003 til fuldtidsansatte mere end en fjerdedel af fuldtidsbeskæftigelsen i den private sektor. Samtidig er bygge/bolig det ressourceområde, der genererer den største værditilvækst på 13,1 mia. kr., hvilket er mere end en fjerdedel af den private sektors samlede værditilvækst, jf. tabel 3. Et andet dominerende område er IT/kommunikation, der på trods af, at de blot beskæftiger 13 pct. af de fuldtidsansatte i Region Aalborg, står for en fjerdedel af værditilvæksten. Det tværgående ressourceområde Handel fylder også meget i Region Aalborg, hvad angår beskæftigelsen. I dette ressourceområde svarer den samlede beskæftigelse til fuldtidsansatte. Handel har desuden en femtedel af den samlede værditilvækst nemlig 9,2 mia. kr. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 12

16 Vidensservice har ligeledes en forholdsvis høj værditilvækst på 15,4 mia. kr., svarende til lidt over 15 pct. af den samlede private værditilvækst, mens beskæftigelsen inden for dette tværgående ressourceområde blot svarer til fuldtidsansatte. Tabel 3 Ressourceområdernes størrelse i Region Aalborg, privat sektor, ultimo 2003 Region Aalborg Privat sektor Fuldtidsansatte Beskæftigelse Værditilvækst Pct. Mia. kr. Pct. 1. Fødevarer ,5 5,4 11,6 2. Møbler/Beklædning ,7 1,7 3,5 3. Turisme ,7 0,9 2,0 4. Bygge/bolig ,7 13,1 28,1 5. IT/kommunikation ,0 11,9 25,5 6. Transport ,5 5,4 11,5 7. Energi/miljø ,9 1,7 3,7 8. Medico/sundhed ,1 0,8 1,7 9. Øvrige erhverv ,9 5,7 12,3 10. Metalindustri/produktionsteknologi ,9 0,9 2,0 11. Handel (Engros/Detail) ,1 9,2 19,8 12. Operationel Service ,9 1,4 3,0 13. Vidensservice ,5 7,2 15,4 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Medico/sundhed er et af de mindste områder i Region Aalborg, hvad angår privat beskæftigelse. Området beskæftiger fuldtidsansatte, svarende til lidt over 3 pct. af den samlede beskæftigelse i den private sektor. Inkluderer man den offentlige sektor, er Medico/sundhed derimod et af de største områder, jf. figur 7, der viser beskæftigelsen i alle sektorer. Den samlede beskæftigelse inden for Medico/sundhed er ca fuldtidsansatte. Dermed er knap 87 pct. af samtlige fuldtidsansatte i Medico/sundhed beskæftiget i den offentlige sektor. Erhvervsstrukturen i Region Aalborg Side 13

17 Figur 7 Ressourceområdernes størrelse i Region Aalborg, Alle sektorer, ultimo Privat sektor Offentlig sektor Antal fuldtidsbeskæftigede Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Metalindustri/prod.tekn. Handel Operationel Service Vidensservice Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Af figur 7 fremgår det desuden, at størstedelen af beskæftigelsen i den offentlige sektor findes inden for Øvrige erhverv. Ultimo 2003 findes ca. 65 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen inden for området i den offentlige sektor, hvilket svarer til fuldtidsansatte. Det skyldes, at offentlig administration, undervisning, forsvar, domstole, politi, brandvæsen mv. henhører under Øvrige erhverv. Figur 7 viser desuden, at knap 37 pct. af de fuldtidsansatte inden for Energi/miljø er beskæftiget i den offentlige sektor. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 14

18 Region Aalborgs erhvervsmæssige specialisering I forrige afsnit fremgik det, hvilke ressourceområder, der fylder mest i Region Aalborg. Dette afsnit går i dybden med, hvilke områder, der fylder meget i Region Aalborg sammenlignet med andre udvalgte regioner i Danmark. Til at belyse det, benyttes de såkaldte specialiseringsgrader. Specialiseringsgraderne viser, som nævnt i afsnittet Analysemetode, forskellen mellem en regions erhvervsfordeling og erhvervsfordelingen på landsplan. En specialiseringsgrad over 100 indikerer, at ressourceområdet fylder mere i Region Aalborg end på landsplan. Et specialiseret ressourceområde fylder ikke nødvendigvis meget i regionen. Region Aalborg kan altså godt have en høj specialisering på et område, som ikke fylder meget i forhold til de øvrige ressourceområder internt i regionen. I figur 8 vises specialiseringsgraden målt i beskæftigelse ud ad x-aksen, mens vækst i beskæftigelsen vises op ad y-aksen. Jo længere til højere et ressourceområde er placeret, desto højere specialisering har området målt på beskæftigelse, og jo højere oppe i figuren et område er placeret, desto mere har området haft vækst i beskæftigelsen i perioden Ligger et ressourceområde under den vandrette streg, er områdets beskæftigelse faldet fra 1999 til Størrelsen på boblerne angiver, hvor stort ressourceområdet er målt i antal beskæftigede personer ultimo De blå bobler viser de ni ressourceområder, mens de røde bobler illustrerer de tværgående områder. Region Aalborgs erhvervsmæssige specialisering Side 15

19 Figur 8 Specialisering og vækst i den private sektor målt i beskæftigelse i Region Aalborg - ultimo Operationel Service 150 Vækst (1999=100) Medico/sundhed Transport Vidensservice Øvrige erhverv Handel Fødevarer Bygge/bolig Turisme Energi/miljø 90 Møbler/Beklædning IT/kommunikation Metalindustri/prod.tekn Specialiseringsgrad 2003 Bemærk: Boblens størrelse angiver fuldtidsbeskæftigelsen i 2003 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Af figuren fremgår det, at Energi- og miljøområdet samt det tværgående område Metalindustri/produktionsteknologi er de områder, hvor Region Aalborg har den højeste specialiseringsgrad. Størrelsen på boblerne indikerer, at disse er forholdsvis små områder i Region Aalborg, hvad angår antallet af beskæftigede. Det ses desuden, at både ressourceområdet Energi/miljø og Metalindustri/produktionsteknologi har haft svag tilbagegang i beskæftigelsen fra 1999 til Det store beskæftigelsesområde Bygge/bolig har også en forholdsvis høj specialiseringsgrad og ligger stabilt, hvad angår antallet af beskæftigede i perioden De tværgående områder Operationel service og Vidensservice er de områder, der har oplevet den største vækst i beskæftigelsen fra 1999 til 2003 (på henholdsvis 63 og 41 pct.), men også området Medico/sundhed har haft fremgang i beskæftigelsen (på 19 pct.). Ingen af de tre områder er dog særligt specialiserede. Kun Operationel service har en specialiseringsgrad, der ligger over landsgennemsnittet. Den laveste specialiseringsgrad har Region Aalborg på Medico/sundhed. Her skal det bemærkes, at det kun er den private beskæftigelse, der indgår i figur 8. Af bilag, figur 11 fremgår det, at hvis man ser på den samlede beskæftigelse i Region Aalborg, altså inklusiv den offentlige beskæftigelse, så Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 16

20 har Medico/sundhed en specialiseringsgrad tæt på 100. Som tidligere nævnt bliver området også betydeligt større, når man inkluderer den offentlige beskæftigelse, idet 87 pct. af de beskæftigede på Medico/sundhedsområdet i Region Aalborg er offentligt ansatte. Tabel 4 Specialisering målt på beskæftigelse, privat sektor, ultimo 2003 Beskæftigelse Region Aalborg Vendsyssel Århusområdet Trekantområdet Odenseområdet 1. Fødevarer Møbler/Beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Metalindustri, produktionsteknologi Handel (Engros/Detail) Operationel Service Vidensservice Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik I tabel 4 fremgår, hvor specialiseret Region Aalborg er målt på antal beskæftigede sammenlignet med udvalgte geografiske områder. Tabellen viser, at Energi/miljø er et specialiseret område i Region Aalborg også i forhold til de øvrige regioner. Det er især inden for fremstillingserhverv på energiog miljøområdet, at Region Aalborg er beskæftigelsesmæssigt specialiseret (159), jf bilag, tabel 8. Fremstillingserhvervene inden for energi og miljø inkluderer fremstilling af jern- og stålrør, kedler, pumper og kompressorer, vindmøller samt genbrug af affaldsprodukter mv. Den højeste specialiseringsgrad har Region Aalborg på fremstillingserhverv inden for IT og kommunikation, jf bilag, tabel 8. Specialiseringsgraden på det område, der inkluderer trykkerier, reproduktion af lyd og billeder, fremstilling af kontormaskiner, edb-udstyr, telemateriel, fjernsyn, radioer, højttalere, navigationsudstyr, måle- og kontrolapparater mv., er 188. Tabel 4 viser, at Region Aalborg har den næsthøjeste beskæftigelsesmæssige specialiseringsgrad inden for det tværgående ressourceområde Metalindustri/produktionsteknologi, der primært består af fremstillingserhverv. Produktionsteknologi har en specialiseringsgrad på 131, mens Metalindustri har en specialiseringsgrad, der er lidt lavere på 124, jf bilag, tabel 8. Medico/sundhed, som har den laveste specialiseringsgrad i Region Aalborg er også lavt specialiseret i de øvrige udvalgte regioner. Dette hænger sammen med, at medico/sundhed er højt specialiseret i andre dele af landet. Region Aalborgs erhvervsmæssige specialisering Side 17

21 Tabel 5 Specialisering målt på værditilvækst, privat sektor, ultimo 2003 Værditilvækst Region Aalborg Vendsyssel Århusområdet Trekantområdet Odenseområdet 1. Fødevarer Møbler/Beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Metalindustri, produktionsteknologi Handel (Engros/Detail) Operationel Service Vidensservice Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Målt på værditilvækst har Region Aalborg den højeste specialisering inden for IT/kommunikation samt Vidensservice. Igen findes den laveste specialiseringsgrad på Medico/sundhed. Energi/miljø-området, som har den højeste specialiseringsgrad i Region Aalborg målt på beskæftigelse, har en forholdsvis lav specialisering målt på værditilvækst sammenlignet med de øvrige ressourceområder i Region Aalborg. Sammenlignet med de øvrige udvalgte regioner har Region Aalborg dog den højeste specialisering inden for Energi/miljø. Ser man på delområderne under Energi/miljø (bilag, tabel 9) har Region Aalborg den højeste specialisering på fremstillingserhvervene (226). Inden for IT og kommunikation er det især service- og fremstillingserhvervene, der har høj specialisering (henholdsvis 174 og 164), jf bilag, tabel 9. Generelt for Region Aalborg er, at regionen har høje specialiseringsgrader indenfor fremstillingserhvervene, både hvad angår beskæftigelse og værditilvækst. Især på områderne Fødevarer, Bygge/bolig, IT/kommunikation og Energi/miljø er Region Aalborg specialiseret inden for fremstilling. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 18

22 Region Aalborgs erhvervsmæssige specialisering Side 19

23 Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 20

24 Bilag Tabel 6 Ledighedsprocent i Region Aalborg Kommunerne Kommune/område Region Aalborg 6,8 6,9 6,4 7,7 8,9 Brovst 6,5 7,4 6,7 7,9 8,8 Dronninglund 8,2 7,8 7,6 8,7 8,5 Fjerritslev 5,9 5,9 5,2 6,5 7,1 Hals 7,7 7,2 6,6 7,1 8,3 Løgstør 6,8 6,6 6,6 7,0 7,6 Nibe 5,2 5,6 5,2 6,1 7,0 Pandrup 8,3 8,8 9,2 10,3 12,1 Sejlflod 7,3 6,5 6,1 7,2 9,0 Skørping 6,5 6,0 5,8 6,9 7,6 Støvring 5,1 5,3 5,0 6,0 6,7 Aabybro 5,9 6,0 5,7 6,9 8,0 Aalborg 6,8 7,0 6,5 7,9 9,4 Hele landet 5,4 5,2 5,2 6,1 6,4 Kilde: Danmarks Statistikbank Tabel 7 Intern pendling i Region Aalborg Kommunerne Kommuner Arbejdspladser i området antal antal pct. antal antal pct. Brovst , ,7 Dronninglund , ,5 Fjerritslev , ,4 Hals , ,4 Løgstør , ,3 Nibe , ,7 Pandrup , ,1 Sejlflod , ,9 Skørping , ,1 Støvring , ,9 Aabybro , ,8 Aalborg , ,3 Kilde: Danmarks Statistikbank Indpendlere i alt Heraf: indpendlere til andre kommuner i Region Aalborg Beskæftigede med bopæl i området Udpendlere i alt Heraf: udpendlere fra andre kommuner i Region Aalborg Bilag Side 21

25 Figur 9 Uddannelsesniveau blandt de årige, 2004 Region Aalborg Vendsyssel Århus-området Trekantområdet Odense-området Region Nordjylland Hele landet % 20% 40% 60% 80% 100% Uden erhvervsudd. Erhvervsfaglig udd. Korte videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 22

26 Figur 10 Uddannelsesniveau blandt de årige i kommunerne i Region Aalborg, 2004 Region Aalborg Brovst Dronninglund Fjerritslev Hals Løgstør Nibe Pandrup Sejlflod Skørping Støvring Aabybro Aalborg % 20% 40% 60% 80% 100% Uden erhvervsudd. Erhvervsfaglig udd. Korte videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Bilag Side 23

27 Figur 11 Specialisering og vækst målt i beskæftigelse i Region Aalborg, ultimo Alle sektorer Vidensservice Operationel Service Medico/sundhed Vækst (1999=100) Transport Øvrige erhverv Handel Møbler/Beklædning Fødevarer Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Metalindustri/prod.tekn. Energi/miljø Specialiseringsgrad 2003 Bemærk: Boblens størrelse angiver fuldtidsbeskæftigelsen i 2003 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 24

28 Tabel 8 Specialisering målt på beskæftigelse, ultimo Den private sektor. Beskæftigelse Region Aalborg Vendsyssel Århusområdet Trekantområdet Odenseområdet 1. Fødevarer Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv Møbler/Beklædning Fremstillingserhverv, møbler Fremstillingserhverv, beklædning Serviceerhverv, møbler Serviceerhverv, beklædning Turisme Bygge/bolig Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv IT/kommunikation Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv Transport Primær og fremstillingserhverv Serviceerhverv Energi/miljø Primære erhverv Fremstillingserhverv Serviceerhverv Medico/sundhed Fremstillingserhverv Serviceerhverv Øvrige erhverv Metalindustri, produktionsteknologi Metalindustri Produktionsteknologi Handel (Engros/Detail) Operationel Service Vidensservice Anm.:.. angiver, at oplysning ikke kan gives pga. diskretionshensyn. Kilde: Danmarks Statistikbank. Bilag Side 25

29 Tabel 9 Specialisering målt på værditilvækst, ultimo Den private sektor. Værditilvækst Region Aalborg Vendsyssel Århusområdet Trekantområdet Odenseområdet 1. Fødevarer Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv Møbler/Beklædning Fremstillingserhverv, møbler Fremstillingserhverv, beklædning Serviceerhverv, møbler Serviceerhverv, beklædning Turisme Bygge/bolig Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv IT/kommunikation Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv Transport Primær og fremstillingserhverv Serviceerhverv Energi/miljø Primære erhverv Fremstillingserhverv Serviceerhverv Medico/sundhed Fremstillingserhverv Serviceerhverv Øvrige erhverv Metalindustri, produktionsteknologi Metalindustri Produktionsteknologi Handel (Engros/Detail) Operationel Service Vidensservice Anm.:.. angiver, at oplysning ikke kan gives pga. diskretionshensyn. Oplysningen om værditilvækst findes kun for de private byerhverv. For de primære erhverv angiver.. derfor, at oplysningen ikke findes. Kilde: Danmarks Statistikbank. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 26

30 Udarbejdet af Region Aalborg Samarbejdets Sekretariat i samarbejde med Økonomikontoret, Aalborg Kommune

TAL FOKUS SYDDANMARK I. IT/Kommunikation BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL FOKUS SYDDANMARK I. IT/Kommunikation BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK FOKUS Ressourceområder IT/Kommunikation Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri Erhvervsstruktur INDLEDNING Indhold Ressourceområder

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

TAL FOKUS SYDDANMARK I. IT/Kommunikation BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL FOKUS SYDDANMARK I. IT/Kommunikation BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK FOKUS Ressourceområder IT/Kommunikation Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri Erhvervsstruktur INDLEDNING Indhold Ressourceområder

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Erhvervsanalyse af kommunerne På forkant

Erhvervsanalyse af kommunerne På forkant Erhvervsanalyse af kommunerne På forkant INTRO På forkant kommunerne Erhvervsanalysen er et samarbejdsprojekt mellem Region Syddanmark og Erhvervsstyrelsen, Realdania og KL og er gennemført som et udviklingsprojekt

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland - Arbejdspladser fordelt på ressourceområder 1996-2020

Fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland - Arbejdspladser fordelt på ressourceområder 1996-2020 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 88 Viborg Tel. +45 8728 5 regional-udvikling@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland - Arbejdspladser fordelt

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

TAL SYDDANMARK I. Møbler Beklædning BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL SYDDANMARK I. Møbler Beklædning BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Fokus Ressourceområder Møbler Beklædning Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri Ressourceomåder møbler_beklædning 2009.indd 1 29-04-2010

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE September 2016 Største vækst i befolkningstallet efter København og Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER SEPTEMBER 2016 INDLEDNING September-udgaven af Vækstbarometeret

Læs mere

Region syddanmark Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Region syddanmark Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Region syddanmark 2012 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste

Læs mere

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL VækstRegnskab 2015 1. kvartal NØGLETAL PR. 2. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

TAL SYDDANMARK I. Bygge/bolig BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL SYDDANMARK I. Bygge/bolig BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Fokus Ressourceområder Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri Ressourceomåder bygge_bolig 2009.indd 1 05-05-2010 12:45:29 Erhvervsstruktur

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Fredericia Kommune 2008 regionsyddanmark.dk Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL VækstRegnskab 2015 2. kvartal NØGLETAL PR. 3. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere

fyn 2012 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

fyn 2012 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur FYN 2012.indb 1 fyn 2012 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 01-03-2013 14:02:07 INTRO Tal til strategien Indhold I den regionale udviklingsplan

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE December 2016 Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere Læs side 17-18 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER DECEMBER 2016 INDLEDNING

Læs mere

" # % $# '()* &+ '(), * &#

 # % $# '()* &+ '(), * &# ! " # $ % $# & '()* &+ '(), * &# (! %!, -.( ", -. /, 0 / ) 1 23 Antal nye virksomheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Danmark 2006 8.848 3.510

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side X VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side X VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE September 2016 Største vækst i befolkningstallet efter København og Læs side X VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER SEPTEMBER JUNI 2016 2016 INDLEDNING September-udgaven

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Business Region Aarhus

Business Region Aarhus Business Region Aarhus Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus INTRO business region aarhus Indhold Denne rapport er lavet for Business Region Aarhus,

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

BY og Land i Trekantområdet

BY og Land i Trekantområdet Regional Udviklingsplan BY og Land i Trekantområdet Befolkning Tilgængelighed Til- og fraflytning Erhvervsudvikling Områdeinitiativ trekantområdet:,, kolding, middelfart, vejen & vejle Områdeinitiativ

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Befolkningsudviklingen hos Vejle Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Befolkningsudviklingen hos Vejle Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE September 2017 Befolkningsudviklingen hos Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER SEPTEMBER 2017 INDLEDNING Så er det

Læs mere

3000 nye job. Silkeborg Kommunes Erhvervspolitik 2010-2014 - 2020 Tal for erhvervsudvikling

3000 nye job. Silkeborg Kommunes Erhvervspolitik 2010-2014 - 2020 Tal for erhvervsudvikling 3000 nye job Kommunes Erhvervspolitik 2010-2014 - 2020 Tal for erhvervsudvikling Tal til strategien Strategier og planer for fremtiden kræver viden. Det gælder også for Kommunes nye erhvervspolitik 3000

Læs mere

Store kommunale forskelle i iværksætteri

Store kommunale forskelle i iværksætteri 5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv KOMMUNE 2012 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Bosætning by & land erhvervsforhold uddannelse Klima Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 1 10-10-2013 16:23:38

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN REDUCERET MED 7 PCT. DET SENESTE ÅR

IT-BESKÆFTIGELSEN REDUCERET MED 7 PCT. DET SENESTE ÅR \\1651-FS-0\VOL2\BRUGERE\GS\jan-feb-2003\ae-hk-mw.doc 1 Af Martin Windelin, direkte tlf.: 33557720 16.01.2003 Resumé: IT-BESKÆFTIGELSEN REDUCERET MED 7 PCT. DET SENESTE ÅR Ifølge de mest aktuelle beskæftigelsestal

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

TAL FOKUS SYDDANMARK I. Fødevarer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL FOKUS SYDDANMARK I. Fødevarer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK FOKUS Ressourceområder Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri Erhvervsstruktur INDLEDNING Indhold Ressourceområder Erhvervstruktur

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Antallet af iværksættere stiger nu mere end byrådets erhvervspolitiske målsætning frem mod 2020

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Antallet af iværksættere stiger nu mere end byrådets erhvervspolitiske målsætning frem mod 2020 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2017 Antallet af iværksættere stiger nu mere end byrådets erhvervspolitiske målsætning frem mod 2020 Læs side 11 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER JUNI 2017 INDLEDNING

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

OMRÅDEINITIATIV TREKANTOMRÅDET: BILLUND, FREDERICIA, KOLDING, MIDDELFART, VEJEN & VEJLE. Regional Udviklingsplan BY OG LAND I TREKANTOMRÅDET

OMRÅDEINITIATIV TREKANTOMRÅDET: BILLUND, FREDERICIA, KOLDING, MIDDELFART, VEJEN & VEJLE. Regional Udviklingsplan BY OG LAND I TREKANTOMRÅDET Regional Udviklingsplan BY OG LAND I TREKANTOMRÅDET Befolkning Tilgængelighed Til- og fraflytning Erhvervsudvikling OMRÅDEINITIATIV TREKANTOMRÅDET: BILLUND, FREDERICIA, KOLDING, MIDDELFART, VEJEN & VEJLE

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Fyn Væksten og produktiviteten på Fyn er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få Fyn tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

KOMMUNE 2012 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Bosætning by & land erhvervsforhold uddannelse Klima Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 1 10-10-2013 15:06:11

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

KOMMUNE 2012 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Bosætning by & land erhvervsforhold uddannelse Klima Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 1 10-10-2013 15:46:25

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

RESSOURCEOMRÅDEPROJEKTET - BESKRIVELSE OG OVERVEJELSER

RESSOURCEOMRÅDEPROJEKTET - BESKRIVELSE OG OVERVEJELSER i:\jan-feb-2001\erhv-b-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 28. februar 2001 RESSOURCEOMRÅDEPROJEKTET - BESKRIVELSE OG OVERVEJELSER Ressourceområdeprojektet startede i begyndelsen

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

KOMMUNE 2012 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Bosætning by & land erhvervsforhold uddannelse Klima Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 1 10-10-2013 15:38:19

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

Nøgletal for udvikling i det

Nøgletal for udvikling i det KOMMUNE Nøgletal for udvikling i det 2012 vestdanske vækstområde Bosætning erhvervsforhold uddannelse Book Kontur Jyllandskorridor 2012.indb 1 19-12-2012 10:27:47 INTRO Jyllandskorridoren Indhold Nordtyskland

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Globaliseringsudfordringer. Faaborgmidtfyn. Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning. viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn

Globaliseringsudfordringer. Faaborgmidtfyn. Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning. viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn Globaliseringsudfordringer Faaborgmidtfyn Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn Viden til vækst og til handling Efter flere år med først lavkonjunktur

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

KOMMUNE 2012 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Bosætning by & land erhvervsforhold uddannelse Klima Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 1 10-10-2013 14:57:56

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere