Danmarks Farmaceutiske Højskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Farmaceutiske Højskole"

Transkript

1 Danmarks Farmaceutiske Højskole Virksomhedsregnskab 2001

2 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE Danmarks Farmaceutiske Højskole Virksomhedsregnskab 2001 ISSN Redaktion: Jesper Munck (DFH) Grafisk design: Mads Frederik Tryk: Centraltrykkeriet Skive Foto: Mikal Schlosser (7, 13, 15, 16, 19) Jesper Munck, DFH (5, 9, 23) Danmarks Farmaceutiske Højskole Universitetsparken København Ø Telefon: Fax: dfh@dfh.dk Internet: Virksomhedsregnskab 2001 kan ses i elektronisk format (PDF-fil) på adressen: Alle beløbsangivelser er - når ikke andet er anført - i løbende priser. PAGE 2

3 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 Danmarks Farmaceutiske Højskole Virksomhedsregnskab 2001

4 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE Indhold og tabeller INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 BERETNING 6 RESULTATANALYSE 10 DRIFTSREGNSKAB 18 PÅTEGNING 24 BILAG 25 ORGANISATIONSDIAGRAM 35 TABELOVERSIGT Tabel 1 Ansøgere og optagne på kandidatuddannelsen Tabel 2 Aktivitetstal for forskeruddannelse Tabel 3 Ansattes alders- og kønsfordeling Tabel 4 Afgang og tilgang af VIP og TAP personale Tabel 5 Opslåede og besatte videnskabelige stillinger Tabel 6 Nettobygningsareal Tabel 7 Bygningsareal pr. årsværk og studerende Tabel 8 Antal kandidater, kandidatalder og gennemførselstid Tabel 9 Indskrivningsalder og -tid for ph.d.-studerende Tabel 10 Opslåede ph.d.-stillinger Tabel 11 Nyindskrevne ph.d.-studerende fordelt på finansieringsmodeller Tabel 12 Medvejledere for nyindskrevne ph.d.-studerende Tabel 13 Forskningsudgifter og forskningsårsværk Tabel 14 Videnskabelige publikationer og afhandlinger Tabel 15 Åben uddannelse (antal STÅ og deltagere) Tabel 16 Kandidatuddannelsen (antal STÅ, uddannelsesudgift pr. STÅ) Tabel 17 Nyindskrevne ph.d.-studerende fordelt på køn i pct. Tabel 18 Kønsfordeling på visse stillingskategorier Tabel 19 Ansøgere til visse VIP stillingskategorier Tabel 20 Driftsregnskab 2001 Tabel 21 Bevillingsafregning 2001 Tabel 22 Resultatopgørelse og akkumuleret resultat på underkonti Tabel 23 Uforbrugte midler på tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 24 Formålsopdelt regnskab, udgifter Tabel 25 Årsværksforbrug, fordelt på formål Tabel 26 Drifts- og overførselsindtægter samt nettoudgiftsbeviiling Tabel 27 Hovedformålsoversigt Tabel 28 Driftsregnskab for uddannelse Tabel 29 Driftsregnskab for forskning Tabel 30 Driftsregnskab for andre faglige formål Tabel 31 Generel ledelse og administration Tabel 32 Resultatopgørelse for markedsstyrede aktiviteter Tabel 33 Oversigt over igangværende og afsluttede anlægsprojekter 2001 Tabel 34 Bevillingsafregning for anlægsbevilling 2001 Tabel 35. Anlægsbevilling for Danmarks Farmaceutiske Højskole Tabel 36. Gennemsnitligt antal sygedage pr. ansat Tabel 37. Udbetalt mer- og overarbejdsbetaling (1.000 kr.) Tabel 38. Fordelingsnøgle ved ufordelte løn og driftsudgifter PAGE 4

5 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 Forord Danmarks Farmaceutiske Højskole (DFH) præsenterer hermed virksomhedsregnskabet for Med virksomhedsregnskabet for 2001 redegøres for opnåelse af mål og resultater i lyset af de målsætninger, som Højskolen har nedfældet i sin Udviklingskontrakt med Forsknings- og Undervisningsministeriet og den efterfølgende Tillægskontrakt fra april Virksomhedsregnskabet vil dog ikke erstatte Højskolens øvrige publikationer, herunder f.eks. Højskolens årsberetning og den årlige publikation Lægemiddelforskning, hvor de faglige resultater præsenteres. DFH har i 2001 besluttet at ændre tidspunktet for udgivelsen af årsberetningen, således at denne udkommer samtidig med Virksomhedsregnskabet. De to publikationer kan dermed bedre supplere hinanden. skal ske i god dialog med såvel Videnskabsministeriet som aftagerne af Højskolens produkter. Virksomhedsregnskabet kan findes på Højskolens hjemmeside på adressen: Samme sted kan man endvidere finde listen over private tilskudsmidler til Højskolens forskningsaktiviteter. Virksomhedsregnskabet tager i sin opbygning udgangspunkt i det koncept, som Økonomistyrelsen har beskrevet i sin vejledning fra november Virksomhedsregnskabet er derfor struktureret i følgende dele: Beretning Resultatanalyse Regnskab Påtegning Bilag DFH s virksomhedsregnskab er opbygget således, at læsere der kun ønsker et meget overordnet billede af Højskolens resultater i 2001 kan læse beretningen, mens læsere der ønsker et lidt mere detaljeret billede med fordel yderligere kan læse første del af resultatanalysen. Endelig kan læsere, der ønsker en uddybende gennemgang af status på opfyldelse af Udviklingskontraktens og Tillægskontraktens målsætninger læse den summariske gennemgang af disse i bilagsafsnittet. Det foreliggende virksomhedsregnskab tegner en institution, der præsterer mange tilfredsstillende resultater på det uddannelsesmæssige og forskningsmæssige område. DFH står over for den udfordrende opgave at videreudvikle de faglige aktiviteter samtidig med, at der gennemføres et planmæssigt generationsskifte blandt de videnskabelige medarbejdere. Det PAGE 5

6 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE Beretning MISSION DFH har til opgave at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau inden for de farmaceutiske videnskaber samt bidrage til at udbrede kendskabet til videnskabens arbejdsmetoder og resultater. DFH er den eneste danske uddannelsesinstitution, hvis samlede virke inden for såvel forskning som uddannelse er centreret om lægemidler. Kombinationen af en flerhed af fagdiscipliner er nødvendig for forståelsen af mange forhold vedrørende lægemidler og for nyskabelse på lægemiddelområdet. Farmaceutisk forskning er rettet mod sundhedssektoren, men er for størstedelens vedkommende af naturvidenskabelig karakter. Højskolens virke er således placeret i den meget udfordrende grænseflade mellem sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknik samt samfundsvidenskabelige discipliner. VÆRDIER Højskolen ønsker at sikre de studerende en god forskningsbaseret uddannelse ved i meget høj grad at anvende lærere med forskningsforpligtelse samt tilbyde gode studieforhold og inddrage de studerende i processer, der har til formål at forbedre uddannelsen og studiemiljøet DFH har som målsætning, at udvikling af kandidat- og ph.d.- uddannelse sker i takt med de krav og behov, som de farmaceutiske erhverv stiller og vil stille. Aftagersynspunkter inddrages forud for indførelse af nye studieordninger på kandidatuddannelsen, og på forskeruddannelsesområdet lægger Højskolen vægt på industriens involvering primært i form af medfinansiering og industriansatte forskeres medvirken som vejledere for Højskolens forskerstuderende. DFH ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere til alle Højskolens funktioner. Højskolen ønsker at sikre optimale rammer for medarbejdernes forskningsmæssige udfoldelse inden for de farmaceutisk relaterede forskningsområder. VISION Efterspørgslen efter farmaceuter er stor. Medicinalindustrien, apotekersektoren og det øvrige farmaceutiske arbejdsmarked efterspørger farmaceuter, der med faglig bredde og fagkombination i uddannelsen er fleksible og innovative medarbejdere. Det er derfor Højskolens vision at udvide optaget på kandidatuddannelsen. Højskolens vision er endvidere at øge indskrivningen af ph.d.-studerende blandt andet gennem etableringen af en erhvervsrettet forskerskole i samarbejde med medicinalindustrien og Forskeruddannelsesrådet. På forskningsområdet ønsker Højskolen at fremme en stærkere fokusering på faglige styrkeområder med henblik på at placere den farmaceutiske forskning med en stærkere profil i den nationale og internationale forskning. Fokuseringen skal fremme Højskolens muligheder for at tiltrække flere eksterne forskningsmidler. Højskolens mission, værdier og visioner danner grundlag for Udviklingskontraktens og Tillægskontraktens målsætninger og handlingsplaner. ÅRETS RESULTATER Tabel 1. Ansøgere og optagne på kandidatuddannelsen Antal 1. prioritetsansøgere pr. 28. juli Antal optagne pr. 1. okt De optagnes gennemsnitsalder Medianalder for de optagne KANDIDATUDDANNELSEN De naturvidenskabelige og tekniske uddannelser oplever i disse år en svigtende interesse hos de unge uddannelsessøgende. På farmaceutuddannelsen er antallet af førsteprioritetsansøgere i 2001 faldet med 15 pct. i forhold til optagelsen i 2000 og med 30 pct. i forhold til optagelsen i Udviklingen i optagelsestallene (pr. 1. oktober) fremgår af tabel 1. PAGE 6

7 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 Optagelsen i 2001 blev kun 186 nye studerende imod måltallet på 200. Denne betydelige reduktion i søgningen til farmaceutuddannelsen synes at afspejle det forhold, at antallet af elever i de gymnasiale uddannelser med kemi på A eller B niveau i perioden 97/98 99/00 ligeledes er reduceret med 30 pct. DFH fremsendte i april 2001 et forslag til ny bekendtgørelse for farmaceutuddannelsen til Undervisningsministeriet. Højskolen har endnu ikke modtaget ministeriets svar på bekendtgørelsesudkastet, men der forventes en afklaring af spørgsmålet i løbet af Indtil videre har Højskolen fået dispensation til at videreføre den nye studieordning, som blev indført med optaget i 2000, på grundlag af den eksisterende bekendtgørelse af 1988 om farmaceutuddannelsen. FORSKERUDDANNELSE Antallet af indskrevne ph.d.-studerende har de seneste to år ligget stabilt omkring 130 (tabel 2). Dette niveau har være betinget af, at der til Højskolen har været knyttet en række centeraktiviteter og en forskerskole med forskeruddannelse som højeste prioritet. Disse centre blev trods gode evalueringer afviklet i 2001 og for at opretholde det høje aktivitetsniveau har DFH i 2001 arbejdet intenst med udviklingen af et nyt forskerskolekoncept. Højskolen indgik i 2001 en aftale med 9 medicinalvirksomheder om samfinansiering af 36 ph.d.er i løbet af inden for rammerne af en ny erhvervsrettet forskerskole. Ansøgningen blev fremsendt til Forskeruddannelsesrådet (FUR), som forudsættes at finansiere ca. 1 /3 af udgifterne. På grund af udskrivelse af valg og den deraf følgende forsinkelse med hensyn til finanslovens vedtagelse blev indstillingen fra Forskeruddannelsesrådet ikke færdigbehandlet i (I marts 2002 har DFH modtaget FUR s bevilling). Ansøgningen er et markant udtryk for det tætte samspil mellem DFH og den danske medicinalindustri. (bortset fra Danmark), der som led i deres ph.d.-studium ønsker studieophold ved DFH af en varighed på 3 12 måneder. Vi ser udnævnelsen som en international anerkendelse af Højskolens centrale forskningsområder. De første opslag af fellowships sker i april I 2001 afsluttede 30 ph.d.-studerende deres forskeruddannelse og dette resultat ligger på samme niveau som i Som det fremgår af tabel 2 involverer en meget markant andel af ph.d.-årsværkene ekstern og herunder privat finansiering. Antallet af færdiguddannede ph.d.er har dermed i de to sidste år været næsten tre gange så stort som vores finanslovsbevilling giver mulighed for. Det høje antal af færdiguddannede er meget tilfredsstillende og det ville være ønskeligt om finanslovsbevillingen til forskeruddannelse kunne forøges, idet Højskolen absolut ville kunne øge produktionen af færdiguddannede ph.d.er. DFH er i 2001 blevet udpeget til Marie Curie Training Site. Højskolen har opnået støtte til 48 fellowship måneder fordelt over tre år. Støtten kan gives til ph.d.-studerende bosat i EU Tabel 2. Aktivitetstal for forskeruddannelse Antal ph.d.-årsværk i alt Heraf: * Ordinært finansierede (1) * Forskeruddannelsesrådsfinansierede (2) * Øvrig (ekstern) finansiering i alt (3) Antal færdiguddannede ph.d. ere/lic. (4) Antal indskrevne pr. 1/10 (5) Note: Optællingen for år 2001 er perioden til , tidligere års optælling af årsværk har fulgt kalenderåret. (1): Inklusiv forskerskolens stipendiater med 1/3. (2): Inklusiv forskerskolens stipendiater med 1/3 plus MEFA med 1/3. (3): Øvrige (MEFA 2/3, Forskerskolens stipendiater med 1/3) herunder også ATV, Virksomhedsansatte. (4): Perioden til heraf 1 uden immatrikulation. (5): Heraf er 69 ph.d.-studerende aflønnet af Højskolen. PAGE 7

8 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE FORSKNING Højskolens centeraktiviteter fik ved evalueringer i 2000 en meget positiv bedømmelse af et panel udpeget af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. I oktober 2001 fik Højskolen bevilget 2 mio. kr. årligt i 4 år til indlejring af centeraktiviteter. Midlerne vil blive anvendt til at fastholde og videreudvikle de opnåede forskerkompetencer og det brede samarbejde inden for bl.a. farmaci, farmakologi og medicinalkemi. Højskolen opfatter bevillingen som en anerkendelse af kvaliteten i forskningskompetencer på DFH. For yderligere at fremme udviklingen på forskningsområdet og for at sikre Højskolens forskere øget adgang til eksterne projektmidler er der i 2001 på Højskolens institutter iværksat forberedende arbejder med henblik på at koncentrere forskningskræfter i strategiske fokusområder, der kan styrke Højskolens forskningsprofil og fremme nye potentielle udviklingsområder. Det forventes, at Højskolen i 2002 etablerer et antal fokusområder inden for strategiske forskningsområder, hvor Højskolens forskningstyngde ønskes fastholdt og videreudviklet eller hvor en ny forskningsindsats ønskes fremmet. Til gengæld har DFH desværre ikke fået andel i de større tværgående forskningsrådsbevillinger, som forskningsrådene udbød i De forskningsområder, som specielt ønskedes tilgodeset, var ikke centrale for DFH s styrkeområder inden for forskningen. De forskningsprogrammer, der havde deltagelse af DFH-forskere fik god evaluering men faldt i den samlede prioritering. GENERATIONSSKIFTET De ansattes aldersfordeling (tabel 3) viser umiddelbart ikke, at Højskolen vil få et generationsskifteproblem, idet den store population i aldersgruppen rigeligt opvejer de mindre populationer i aldersgrupperne og Aldersgruppen afspejler den største del af Højskolens ph.d.- studerende. Tabel 3. Ansattes alders- og kønsfordeling Alder Men konkurrencen fra medicinalindustrien om de uddannede unge forskere er hård. Højskolen har ikke mulighed for inden for de givne bevillinger at konkurrere på parametre som løn. Det er en realitet, at der i industrien tilbydes attraktive og fagligt udfordrende opgaver og ressourcer til målrettede lægemiddelprojekter Kvinder Mænd På grund af jævnlig afgang af adjunkter og lektorer til medicinalindustrien m.v. (se tabel 4) er der til stadighed flere midlertidigt ubesatte videnskabelige stillinger på Højskolens institutter. Tabel 5 viser, at der ved opslag af videnskabelige stillinger i gennemsnit er meget få kvalificerede ansøgere pr. stillingsopslag. Disse tal illustrerer den ovenfor nævnte konkurrencesituation vi befinder os i Tabel 4. Af- og tilgang af personale, VIP (incl. tidsbegrænsede stillinger) og TAP Tilgang, VIP Afgang, VIP Tilgang, TAP Afgang, TAP Tabel 5. Opslåede og besatte videnskabelige stillinger Opslåede stillinger Antal ansøgere Antal kvalificerede ansøgere Ansatte For at fremme rekrutteringen af unge medarbejdere til adjunktstillinger har Højskolen i flere år ført en bevidst politik med hensyn til adjunkters undervisningsforpligtelse. Formålet er at adjunkterne får tid til dels at gøre sig forskningsmæssigt kvalificerede til lektorstillinger dels at få mulighed for at udvikle de pædagogiske sider af undervisningsaktiviteterne. Rent faktisk har Højskolen i adjunkter i ordinære treårige adjunktstillinger mod 8 adjunkter i Den nye stillingsstruktur giver mulighed for at oprette tidsbegrænsede professorater med særlige opgaver (mso-professorater). Højskolen har i 2001 benyttet sig af disse nye muligheder som led i fastholdelse af et ungt talent inden for et forskningsområde, hvor Højskolen ønsker at gøre sig stærkt gældende. Højskolen ønsker i de kommende år for så vidt bevillingsudviklingen ikke stiller sig hindrende i vejen at følge dette op med yderligere mso-professorater i forbindelse med en stærkere fokusering og profilering af Højskolens forskning. PAGE 8

9 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 FYSISKE RAMMER I 2001 har de studerende fået adgang til flere grupperum i det nyindrettede Studenterhuset, hvor der også er etableret bedre rammer om de studentersociale aktiviteter. Desuden har Højskolen investeret i nye stationære pc er i de to edblokaler, der stilles til rådighed for de studerende. Disse tiltag repræsenterer væsentlige forbedringer for de studerende. Det må dog fortsat fremhæves, at de studerende stadig har begrænset plads til faglige og studentersociale aktiviteter. I 2001 er der på universiteterne indført den såkaldte SEAordning (Statens EjendomsAdministration). Det betyder, at Højskolen er blevet lejer i egne bygninger og at Højskolen via de studerendes studieaktivitet og forskningsindtægternes størrelse optjener huslejebevillinger til dækning af huslejeudgifterne. I 2001, som var reformens første år, har ministeriet udmeldt budgetneutralitet i form af balance mellem udgifter og indtægter og at ordningen vil blive faset ind over 10 år. Som det fremgår af tabel 6 og 7 er især undervisningsarealet pr. studenterårsværk meget lavt selvom uddannelsen er yderst laboratoriekrævende. Beklageligvis tyder de oplysninger, som vi foreløbigt har fået om den nye SEA-reform, ikke på at reformen giver Højskolen de økonomiske muligheder for nødvendige arealudvidelse til øget kapacitet på langt sigt. Den omfattende procesventilationssag er stort set afsluttet i 2001 og Højskolen har for egne midler måttet følge op med indvendig vedligehold, således at laboratorier og kontorlokaler har opnået en rimelig standard. Der vil også i 2002 ske yderligere rokader afledt af procesventilationssagen. Dette vil indebære ekstraordinære vedligeholdelsesaktiviteter og mindre ombygning af lokaler til nye funktioner. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Højskolen har af flere grunde hidtil ikke udbudt særlige efterog videreuddannelsestilbud. Men i 2001 startede første hold på den nyudviklede Specialistuddannelse for apoteksfarmaceuter. I 2001 har Højskolen desuden udviklet en tilsvarende uddannelse for sygehusfarmaceuter, som forventes igangsat i Endelig har Højskolen haft stor succes med kurset Industriel Drug Development for industriansatte akademikere. Kurset blev udbudt første gang i 2001 og forventes gentaget i SAMMENFATNING Tabel 6. Nettobygningsarealer Forskningsareal netto kvm. 7,791 7,791 9,286 9,286 9,286 Undervisningsareal netto kvm. 5,070 5,070 5,457 5,457 5,457 Øvrige arealer netto kvm. 11,190 11,190 14,543 14,543 14,543 Samlet nettoareal kvm. 24,051 24,051 29,286 29,286 29,286 Note: I forbindelse med indførelse af SEA ordning er der foretaget ny arealopgørelse. De nye oplysninger har fået konsekvens for perioden (inkl.). De initiativer på forsknings- og undervisningsområdet, der er taget i 2001, samt de resultater der er opnået i 2001, har alt i alt medvirket til opfyldelse af Højskolens visioner og mest nybrydende i 2001 er resultaterne af indsatsen på forskeruddannelsesområdet og efter- og videreuddannelsesområdet. Tabel 7. Bygningsarealer pr. årsværk/studerende Forskningsareal pr. videnskabeligt årsværk Undervisningsareal pr. STÅ PAGE 9

10 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE Resultatanalyse Resultatanlysen er opbygget på grundlag af Økonomistyrelsens vejledning om virksomhedsregnskaber af november Resultatanalysen er opdelt i tre temaer efter formål og målgruppe: Effekter og produkter mål og resultater på de udadvendte aktiviteter og produkter Ressourceanvendelse mål og resultater, der sigter på bedre ressourceanvendelse eller kvalitetsforbedring Interne udviklingsforhold mål og resultater, der sigter på at udvikle organisationen, produkter eller menneskelige ressourcer Formålet med resultatanalysen er at redegøre for status for opfyldelse af Udviklingskontraktens og Tillægskontraktens målsætninger. For at synliggøre resultatanalysens sammenhæng til Udviklingskontrakten er hvert af ovenstående temaer underopdelt under hensyn til de indsatsområder, som kontrakten omhandler: 1. Kandidatuddannelsen 2. Ph.d.-uddannelsen 3. Forskning 4. Fysiske rammer 5. Personalepolitik 6. Internationale aktiviteter 7. Anvendelse af IKT 8. Efter- og videreuddannelse Ikke alle områder i Udviklingskontrakten og Tillægskontrakten er repræsenteret under hvert tema i resultatanalysen. I bilagsafsnittet kan man i summarisk form få overblik over Udviklingskontraktens og Tillægskontraktens målsætninger og status for indsatsen og målopfyldelsen. EFFEKTER OG PRODUKTER KANDIDATUDDANNELSEN Højskolen gennemfører hvert år efter optagelsen omfattende undersøgelser af de nye studerendes brug af informationsmaterialer og aktiviteter med henblik på at udforme den fremtidige rekrutteringsstrategi så effektivt som muligt. I 2001 har 2 studerende fra RUC, som led i deres kommunikationsuddannelse, udarbejdet et projekt om Højskolens rekrutteringsproblemer. Den deraf afledte konsulentrapport indgår sammen med det øvrige informationsmateriale - i Højskolens videre overvejelser om nye og forbedrede initiativer. Som nævnt i beretningen kunne måltallet på 200 optagne ikke nås på grund af faldende søgning. DFH har derfor intensiveret arbejdet med at udvikle Højskolen image generelt og specifikt blandt de primære målgrupper af potentielle ansøgere, det vil sige unge med gymnasiale uddannelser med interesse for kemi og biologi. Højskolen vil fremover øge sine målrettede initiativer i samarbejde med kemi- og biologilærere i gymnasiet. Hovedparten af de nye studerende optages 0 2 år efter at den adgangsgivende eksamen er bestået. De optagnes median- og gennemsnitsalder er nogenlunde uændret omkring år (tabel 1). Dette anses for tilfredsstillende og hensigtsmæssigt ved uddannelser, der er baseret på naturvidenskabelige fag. På grundlag af DFH s egne erfaringer og tilsvarende erfaringer på DTU med svage studieforløb for studerende med lavt gennemsnit i den adgangsgivende eksamen har Højskolen fastsat et minimumskrav for optagelse på 8,0 for enten kvotienten ved den adgangsgivende eksamen eller gennemsnittet af karaktererne i matematik, fysik, kemi og biologi. Kravene får virkning fra optagelsen i Tilsvarende adgangskrav findes til civilingeniøruddannelsen og medicinstudiet. I undervisningsåret 2000/2001 har Højskolen haft en kandidatproduktion på 165, hvilket er det højeste antal nogensinde (tabel 8). Kandidatproduktionen er øget i takt med den øgede tilgang af studerende midt i 90 erne. I de kommende år forventer vi ved uændret optag på 200 studerende en årlig kandidatproduktion på svarende til en gennemførselsprocent på pct. Dette må anses for at være et yderst tilfredsstillende resultat sammenlignet med andre universitetsuddannelser. Den gennemsnitlige gennemførselstid for cand.pharm. studerende ligger omkring 6 år, hvilket også må PAGE 10

11 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 anses for at være tilfredsstillende. Resultaterne svarer til de målsætninger, som Højskolen har sat sig. Højskolens produktion af studenterårsværk (STÅ) har nogenlunde stabiliseret sig omkring 760. Dertil kommer, at Højskolen fra 2002 får tildelt ressourcer til studieophold ved apotek. Disse studenterårsværk udgør nu omkring 75. Højskolen har over for Undervisningsministeriet beklaget, at farmaceutuddannelsen er dårligere stillet end andre naturvidenskabelige uddannelser, idet der ydes taxametertilskud til 4 1 /2 år af den samlede kandidatuddannelse på 5 år. Studieopholdet ved apotek har Højskolen selv måttet finansiere inden for de givne bevillinger. Reelt har det givet en lavere taxameterdækning til det samlede studieforløb end det umiddelbart fremgår af finanslovens oplysninger om takster. Undervisningsministeriet har i 2001 delvist imødekommet Højskolen ved fra næste finansår at tildele et såkaldt praktiktaksameter på ca kr. pr. bestået helårsstudieophold. Højskolen anerkender, at ministeriet har taget fat på at minimere uligheden i forhold til andre naturvidenskabelige uddannelser. Højskolen ønsker dog fortsat at drøfte opnåelse af lige vilkår med andre universiteter, der får fuld dækning for kandidatuddannelsen incl. de studieophold på virksomheder, der bliver godkendt som studieaktivitet. DFH har som målsætning at føre en meget åben praksis for meritoverførsel. I 2001 har 56 farmaceutstuderende (mod 44 i 2000) fået godkendt meritoverførsel af kurser fra andre videregående uddannelsesinstitutioner. Langt hovedparten vedrører den valgfrie del af studiet. Ser man på kandidaterne i 2001, havde 27 pct. af dem ( 24 pct. i 2000) et eller flere meritoverførte kurser på eksamensbeviset. 68 pct. af meritoverførslen vedrørte den valgfrie del af studiet. I 2001 fik 12 studerende godkendt kursus i forsøgsdyrskundskab på Den Kgl Veterinær- og Landbohøjskole, som har reageret positivt på oprettelse af det fornødne antal kursuspladser, således at DFH-studerende kunne tilgodeses. Højskolen har i 2001 via Internettet offentliggjort en liste over kurser fra andre universiteter, der har udløst merit for de farmaceutstuderende på den valgfrie del. Initiativet skal inspirere de studerende til at tage en del af studiet i andre studiemiljøer end Højskolens. Højskolen er også meget positiv med hensyn til at modtage studerende fra andre universiteter på Højskolens kurser. I studieåret 2000/2001 modtog vi således 86 meritstuderende, men det lå desværre langt under niveauet i det forudgående år. Faldet skyldes hovedsageligt, at en samarbejdsaftale med KU om kursus i statistik for studerende ved idrætsstudiet er ophørt. PH.D.-UDDANNELSEN Det er Højskolens målsætning at udvide ph.d.-uddannelsens volumen. Der var i 2001 et større antal indskrevne ph.d. studerende end i 2000 (tabel 2). Optællingen viser, at antallet af halvårsevalueringer i 2001 stiger mere end antallet af ph.d.- studerende. Dette er en indikator for at flere følger ph.d.-studiet som planlagt. Der er et meget lille frafald på ph.d.-studiet, hvor over 95 pct. af de indskrevne gennemfører. Dette er meget tilfredsstillende og det kan tages som udtryk for, at kvaliteten i Højskolens forskeruddannelse er god. Det hidtil største antal ph.d.-studerende blev færdiguddannede i 2001, nemlig 30. Dette anses for tilfredsstillende i henseende til det antal ph.d.-studerende, som DFH har mulighed for at indskrive. Højskolens rammebevilling (taxametertilskud og løn) til ph.d.-studerende er på 33 årsværk, svarende til en årlig indskrivning på 11 nye ph.d.-studerende. Dertil har Højskolen normalt selv finansieret yderligere af egen lomme tre ph.d.-årsværk. Der er i 2001 dog afholdt lønudgifter svarende til 37 årsværk. De nyindskrevne ph.d.-studerende har i de sidste to år ligget stabilt på en indskrivningsalder på ca /2 år. Den gennemsnitlige indskrivningstid ligger også meget stabilt og varer omkring de fire år (tabel 9). Længden i indskrivningsperioden er ved opgørelse ikke renset for orlovsperioder, og da der blandt Højskolens ph.d.-studerende er en stor andel af kvinder, vil der naturligvis forekomme mange tilfælde af barselsorlov. Når antallet af ordinært bevillingsfinansierede opslåede ph.d.- stillinger i 2001 var højere end 1 /3 af de 36 budgetterede stipendieårsværk, som Højskolen har besluttet at afsætte, skyldes det, at der i 2000 år var opslået et mindre antal stipendier end normalt (tabel 10). Tabel 8. Antal kandidater, gennemsnitsalder og gennemførselstid m.v. Antal kandidater Gennemsnitsalder for kandidater Gennemsnitlig gennemførselstid Antal STÅ (excl. pratikophold) Tabel 9. Indskrivningsalder og -tid for ph.d.-studerende Gennemsnitlig indskrivningsalder (1) Gennemsnitlig indskrivningstid (1+ 2) (1): Gennemsnitlig indskrivningsalder er udregnet over de nyindskrevne Ph.D.-studerende, som blev ansat på Højskolen. Tælleperioden i år 2001 dækker perioden til (2): Tiden dækker perioden fra indskrivning til grad tildeling, dvs. inkl. Barsel, sygdom og orlov m.m. PAGE 11

12 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE Af tabel 10 fremgår endvidere, at Højskolen i 2001 kun modtog knap 4 ansøgninger i gennemsnit pr. opslået ph.d.-stipendium. Under 3 ansøgere i gennemsnit blev anset for at være kvalificerede til det søgte ph.d.-stipendium. Dette er en yderligere indikator for, at konkurrencen om kandidaterne er hård. Der ses et fald i industrimedfinansierede stipendier sammenlignet med årene , hvilket blandt andet skyldes mindre klarhed om mulighederne, der fulgte efter Forskerakademiets omdannelse (tabel 11). Denne uklarhed har gjort det Tabel 10. Opslåede ph.d.-stillinger m.v. Antal opslåede stillinger Antal ansøgere Antal kvalificerede ansøgere Heraf: * kvinder * mænd Antal ansatte stipendiater Heraf: * kvinder * mænd Note: Tælleperioden i år 2001 dækker perioden til Tabel 11. Nyindskrevne ph.d.-studerende, fordelt på finansieringsmodeller Ordinær finansierede Eksternt finansierede Heraf: * 100 % offentligt finansierede * 100 % industri finansierede * både offentligt og industri finansierede Samfinansierede med DFH Heraf: * resterende del offentligt finansierede * restende del industri finansierede * restende del både offentligt og industri finansierede EU ( 100 % finansierede) Udland (delvis finansierede) I alt Note: Tallene for årene er opgjort ifølge det akademiske år (fra 1. september til 31. august). I år 2001 dækker tallene perioden Tabel 12. Medvejledere for nyindskrevne ph.d.-studerende Fra industrien Fra sektorforskningsinstitut, andet universitet eller hospital Kun DFH-vejledere I alt Note: Tallene i år 2001 dækker perioden vanskeligt for Højskolen i 2000 og 2001 at leve op til målsætningen at forøge antallet af samfinansierede ph.d.-stillinger, men i 2002 forventes det imidlertid, at der kan opslås flere stipendier med samfinansiering fra Forskeruddannelsesrådet og industrien jf. beretningens omtale af den nye erhvervsrettede forskerskole. Det er Højskolens målsætning, at industrien involveres yderligere i ph.d.- uddannelsen, og ikke blot finansielt. Højskolen anvender meget gerne medvejledere fra industrien. Som det fremgår af tabel 12 er andelen af industrielle medvejledere trods en stigning i 2001 i forhold til 2000 dog stadig væsentligt lavere end i Det hænger sammen med, at der i 1999 blev indskrevet en større andel af ph.d.-studerende med ekstern samfinansiering eller fuld ekstern finansiering, primært i forbindelse med forskerskolen Graduate School of Drug Research. Højskolen deltager i et internationalt samarbejde med farmaceutiske institutioner i Uppsala, London, Leiden, Amsterdam og Paris, også kaldet ULLA-samarbejdet. I 2001 blev der i ULLA-samarbejdets regi afholdt en sommerskole i London med deltagelse af ph.d.-studerende fra både ULLA-institutionerne og fra andre institutioner samt yngre forskere fra industrien. ULLA-sommerskolen, som afholdes hvert andet år, blev også i 2001 støttet økonomisk af EU. Højskolen varetager sekretariatsfunktionen for dette samarbejde. FORSKNING Højskolens målsætning er, at der stadig sker en prioritering og koncentrering af forskningsaktiviteterne samtidig med at der tages hensyn til behov inden for undervisningen på kandidatuddannelsen. Konsistorium drøfter hvert eneste stillingsopslag til adjunkt- og lektorstillinger samt professoratstillinger, der er finansieret af basisforskningsbevillingen. Der var således 16 stillingsopslag ( adjunkter, lektorer og professorer) til drøftelse i Antallet af forskningsårsværk er faldet i 2001 set i forhold til årene (tabel 13). Faldet er primært sket inden for basisforskning. Der er ikke foretaget nogen budgetmæssig begrænsning i antallet af videnskabelige stillinger. Faldet afspejler altså ikke en bevidst reduktion af aktiviteter, men er primært forårsaget af afgang fra faste videnskabelige stillinger og en vis forsinkelse med at få stillingerne genbesat. Der ses dog også et fald i udgifterne for den tilskudsfinansierede forskning, som delvist er udtryk for bortfald af visse centeraktiviteter. Af de 173 forskningsårsværk, der bærer Højskolens forskningsaktiviteter, udgør VIP andelen 138 årsværk og heraf tegner de ph.d.-studerende sig for ca. 45 pct. Alt i alt er Højskolens forskningsaktiviteter altså præget af en ret massiv ung forskning. PAGE 12

13 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 Forskningens out-put kommer blandt andet til udtryk gennem publicering af videnskabelige publikationer. Antallet af videnskabelige publikationer i 2001 fremgår af tabel 14. Publicering sker ofte i samarbejde mellem medarbejdere ved et eller flere institutter ved Højskolen eller med medforfattere fra andre institutioner eller virksomheder. Antallet af videnskabelige publikationer, der er offentliggjort i 2001, ligger noget højere end i tidligere år. Den faglige præsentation af institutternes forskningsaktiviteter fremlægges hvert år i Højskolens beretning. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Højskolen har ikke hidtil i nævneværdigt omfang udbudt efterog videreuddannelsestilbud til færdiguddannede. Det skyldes dels fravær af større udækkede behov for efter- og videreuddannelse hos uddannede farmaceuter og andre personalegrupper i sundhedssektoren dels Højskolens knaphed på lærer- og lokaleressourcer. Det lave aktivitetsniveau afspejles da også af tabel 15, der viser Højskolens relativt lille aktivitet vedrørende åben uddannelse. De færdiguddannede har dog mulighed for at deltage i Højskolens ph.d.-kurser som enkeltfagskursister. Med udviklingskontrakten satte Højskolen sig det mål, at udbyde en specialistuddannelse for apoteksfarmaceuter. Dette projekt er i 2000 kommet i stand i samarbejde med Pharmakon, som er en selvstændig privatejet virksomhed under Danmarks Apotekerforening, der fungerer som Apotekernes konference- og uddannelsescenter. Ved første optag i 2001 var der 19 tilmeldte og ved andet optag pr. 1. januar 2002 var der 10 tilmeldte. Apotekerfonden af 1991 har bevilget udviklingsmidlerne og Dansk Farmaceutforening yder tilskud til den obligatoriske del af kurset. Det er dog Højskolens intention at få specialistuddannelsen godkendt inden for det etablerede statslige efter- og videreuddannelsessystem, således at uddannelsen også bliver tilskudsberettiget. Dette vil være afgørende for om denne type helt nødvendig videreuddannelse kan fortsætte ud over udviklingsfasen. I 2001 har DFH taget fat på udviklingen af et nyt udbud af en tilsvarende specialistuddannelse, nemlig for sygehusfarmaceuter. Dette sker i samarbejde med Sektionen for klinisk farmaci under Farmaceutisk Selskab. Uddannelsen forventes udbudt i 2002 og med studiestart i juni Endelig har Højskolen som noget nyt gennemført et kursus i Industriel Drug Development, som henvendte sig til akademikere i den danske medicinalindustri. Kurset foregik udelukkende på engelsk med undervisere fra DFH og industrien. Der var 24 kursister og kurserne er fuldt brugerbetalte. Alle kursister har mindst to års industriansættelse bag sig. Der er stor efterspørgsel efter dette kursus. Ved årets udgang var der registreret 80 på venteliste, så der planlægges yderligere kurser Tabel 13. Forskningsudgifter (incl. forskeruddannelse) (mio. kr.) og forskningsårsværk Basisforskning Forskeruddannelse Tilskudsfinansieret forskning Kontraktforskning Forskning i alt Forskningsårsværk (VIP + TAP) Forskningsårsværk (VIP) heraf Ph.D.-studerende (VIP) Note: Difference i udgifter til forskning i alt skyldes afrunding. Tabel 14. Videnskabelige publikationer og afhandlinger m.v. Ph.d.-/licentiatafhandlinger Doktorafhandlinger Artikler i internationale tidsskrifter Tabel 15. Åben uddannelse Antal deltagere på enkeltfag m.v Antal STÅ PAGE 13

14 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE i Højskolen har igangsat et arbejde med henblik på at udvikle dette kursus til en egentlig masteruddannelse. ANVENDELSE AF IKT Højskolen har en målsætning om at nyttiggøre IKT langt mere og har i Udviklingskontrakten ikke mindst udpeget biblioteksfunktionerne som et indsatsområde. I 2001 har DFH s Bibliotek fulgt op på de initiativer, der blev startet lokalt og nationalt i 2000 med forsøget på at etablere et sammenhængende bibliotekssystem. Biblioteket har fortsat implementeringen af det elektroniske bibliotekssystem, således at det integrerer de fleste arbejdsprocesser i biblioteket. Biblioteket har deltaget i et projekt, hvor man i samarbejde med to konsulenter fra Handelshøjskolen i København og fire andre biblioteker udviklede og afprøvede et brugerundersøgelsesskema, der fokuserede på tilfredsheden med og brugen af bibliotekernes elektroniske ressourcer. Undersøgelsen afslørede en del utilfredshed med bibliotekets materialebestand og med en række andre forhold, som biblioteket vil tage fat på at løse inden for de økonomiske rammer, der stilles til rådighed. Biblioteket prioriterer undervisningen af såvel studerende og som ansatte meget højt. Det gælder både deltagelse i forskellige obligatoriske kurser i kandidatuddannelsen men også frivillige kurser i brugen af bibliotekets databaser m.v. Højskolen har i 2001 ansat en web-master på fuld tid. Dette har sat et nødvendigt skub i udviklingen af Højskolens hjemmeside og den deraf følgende udvikling af kursussider og dermed positiv udvikling inden for IKT-anvendelse i undervisningen. Denne udvikling ventes intensiveret i Der er endvidere sket en betydelig forbedring af mængden og tilgængeligheden i det informationsmateriale, der nu ligger på Internettet til eksterne interessenter og interne brugere. RESSOURCEANVENDELSE KANDIDATUDDANNELSE Udgiften pr. studenterårsværk på kandidatuddannelsen har været faldende over årene , men er igen steget i Tabel 16. STÅ og uddannelsesudgift pr. STÅ Antal STÅ, produktion (incl. studieophold) Antal STÅ (excl. studieophold) Uddannelsesudgift pr. STÅ (faste 2001 priser) 66,710 65,875 64,344 69,475 67,877 Udgiftsindeks i pct. i forhold til Note: Udgiften pr. STÅ (excl. studieophold) er i denne tabel udtrykt i faste 2001-priser. Tabellen kan derfor ikke sammenlignes med de øvrige tabeller der opererer med løbende priser og 2001 jf. tabel 16. Den gennemsnitlige udgift pr. STÅ ligger dog i 2001 under udgiften i Udgifterne pr. STÅ forventes at stabilisere sig på det nuværende niveau. Når niveauet i 2001 ligger over niveauet i skyldes det, at de første store årgange nu er slået fuldt igennem på den relativt dyrere valgfrie del af studiet. Højskolen har også fundet det nødvendigt at tilføre flere lærerkræfter til praktiske øvelser i studiets første år. Det hænger sammen med, at de studerende i dag kommer med svagere forudsætninger til praktiske øvelser. Bemandingen i laboratorierne sker endvidere også ud fra hensyn til sikkerhedsforhold. Højskolen arbejder meget bevidst for at udnytte ressourcerne bedst muligt ved tilrettelæggelsen af undervisningen. Bedre udnyttelse af ressourcerne til øvelsesundervisning har dog sine klare grænser, idet øvelseslaboratoriernes kapacitet giver en overgrænse for antallet af studerende pr. hold. Øvelsesundervisningen udgør 25 procent af den obligatoriske del af studiet, som varer 3 1 /2 år, og udgør derfor en meget dyr del af studiet, hvor effektivisering og produktivitetsforbedring kun kan gennemføres inden for de gældende fysiske rammer og under hensyn til de studerendes og medarbejdernes sikkerhed. Udgifterne til forskning og undervisning anses af Højskolen for forenet produktion, men det kan alligevel være interessant at hæfte sig ved, at udgifterne til uddannelse overstiger de taxameterindtægter, som Højskolen optjener ved aktivitet på kandidatuddannelsen (se tabel 28). Det betyder, at andre bevillingstyper i et vist omfang bidrager til dækning af underskuddet på uddannelsessiden. Dette forhold kunne være anderledes, hvis Højskolen fik fuld taxameterbevilling til hele den femårige kandidatuddannelse, dvs. også for de studenterårsværk, der optjenes af de studerende ved studieophold på apotek, jf. resultatanalysens afsnit om effekter og produkter. Kvalitetssikring af uddannelsen er en målsætning for Højskolen og et af midlerne til at leve op til dette er at fastholde den høje andel af undervisere med forskningspligt. Højskolen prioriterer således ud fra kvalitetshensyn, at en meget stor del af undervisningen på alle niveauer varetages af videnskabelige medarbejdere med forskningspligt. Ca. 80 pct. af undervisningen på kandidatuddannelsen dækkes af dette personale. I et vist omfang udføres undervisningen også af videnskabelige medarbejdere, der er lønnet af eksterne midler. Resten udføres af undervisningsassistenter, eksterne lektorer og amanuenser. Også laboratoriefunktionærer instruerer ved øvelsesundervisning. FYSISKE RAMMER Det er Højskolens målsætning at forbedre de fysiske rammer kvantitativt og kvalitativt for de studerendes studiemiljø. PAGE 14

15 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 I 2001 har Studienævnet arbejdet med at tilrettelægge en ny systematisk, skemabaseret evalueringsform, der kan følge og evaluere studieenhederne i den nye studieordning i takt med at de fases ind. Studienævnet har endvidere nedsat flere arbejdsgrupper med henblik på udvikling af enkelte fag og integration af undervisning i flere fag. I henhold til tillægskontrakten indeholder den nye studieordning et nyt tværfagligt kursus i videnskabsteori. Det er afholdt for første gang i 2001 på 3. semester. Efter en forelæsningsrække arbejder de studerende i grupper med en valgt videnskabelig kontrovers inden for sundhedsområdet med farmaceutisk relevans. Efter afslutningen af procesventilationssagen og den efterfølgende flytning af forskningspersonale til nyrenoverede lokaler, har Højskolen fået frigjort nye lokaler til de studerendes studiemæssige og studentersociale aktiviteter i Studenterhuset. Lokalerne er blevet istandsat og udstyret til formålet. Det har givet et godt og mærkbart kvalitetsløft for de studerende, men behovene kan endnu ikke siges at være dækket. Computerfaciliteterne for de studerende er ligeledes blevet forbedret og udvidet, idet et nyt computerrum med netadgang fra 13 nye pc er er blevet indrettet. Højskolens mulighed for større lokaliteter med pc-adgang er desværre begrænset af manglen på lokaler. Det er derfor Højskolens intention at udstyre flere almindelige undervisningslokaler med trådløs netadgang, således at studerende med egne bærbare computere kan anvende almindelige undervisningslokaler som computerrum i studieøjemed. Højskolen anser det ikke for realistisk at kunne følge med til med jævne mellemrum at opgradere en moderne maskinpark til de studerende. I 2001 er biblioteket blevet udstyret med trådløs netadgang for de studerende. Der er i 2001 indført visse forudsætningskrav i de studerendes studieforløb. Ved tilmelding til visse studieenheder skal et nærmere antal obligatoriske kurser med skriftlige karakterbedømte eksaminer være bestået. Kravene er indført for at sikre en fornuftig studieplan for den enkelte studerende og på baggrund af konkrete erfaringer med nogle studerende, der havde gennemført studieforløb, hvor teoretiske kurser og øvelseskurser var ude af sammenhæng. Højskolen har i forbindelse med det noget større adjunktindtag indført et nyt systematisk uddannelsesprogram for adjunkter med henblik på at give adjunkterne bedre vilkår for at udvikle de pædagogiske kvalifikationer i adjunktforløbet. FORSKNING Med Udviklingskontrakten iværksatte DFH i 2000 en ny procedure for forskningsplanlægning og revision af forskningsresultater og aktiviteter. Det betyder ikke, at planlægning og eftersyn ikke fandt sted før, men det nye initiativ indebærer, at Højskolens fem institutter skal iværksætte en planlægningsog revisionsprocedure efter samme model. Institutternes forskningsplanlægning sker generelt på forskergruppeniveau og i mindre omfang på individniveau. Planlægning og revision følger kalenderår. INTERNE UDVIKLINGSFORHOLD KANDIDATUDDANNELSEN I overensstemmelse med Udviklingskontraktens målsætning følges den nye studieordningen af 2000 med systematisk evaluering af undervisningen med henblik på opfange problemer og korrigere dem. Forskningsplanerne har haft virkning for 2001 og i februar 2002 har Højskolens institutter for første gang aflagt rapport til rektoratet på baggrund af en evaluering af resultaterne af de planlagte forskningsaktiviteter. Institutterne har endvidere aflagt rapport for de konsekvenser for den videre forskningsplanlægning for 2002 og følgende år, som evalueringen har ført til. PAGE 15

16 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE Der arbejdes i planlægningen med at koncentrere institutternes forskningsaktiviteter i projektgrupper med et overordnet tema. Grupperne kan omfatte medarbejdere fra flere af Højskolens institutter og eksterne samarbejdspartnere fra andre universiteter, sektorforskningsinstitutioner, virksomheder eller offentlige myndigheder. Samarbejdet med eksterne parter har høj prioritet i institutternes forskningsplanlægning og det fremgår også af flere evalueringer, at der via dette samarbejde sker stor og værdifuld videnoverførsel til de eksterne parter. Der er i evalueringerne flere eksempler på, at ledigblevne stillinger ikke blot ønskes genopslået med samme stillingsindhold, men flyttes til områder hvor der sker nyudvikling eller til områder som ønskes fremmet. Og i 2001 er der opslået 2 professorater som led i fremme af specielle forskningsområder. I institutternes evalueringer anføres også, at der er områder som har oplevet stagnation eller direkte tilbageslag. Årsagerne er altid enten personaleafgang, herunder barsel og anden orlov, eller manglende opnåelse af eksterne bevillinger til de planlagte aktiviteter. Institutterne har i forbindelse med den relativt nye patentlov fået til opgave at overvåge, at evt. forskningsresultater gøres patentérbare og evalueringerne viser da også at enkelte emner p.t. vurderes. Til forskningsevalueringen er der udarbejdet et paradigme for rapporteringen med tilhørende vejledning. Institutterne er også blevet bedt om at evaluere, hvorvidt de med deres forskning medvirker til at opfylde relevante målsætninger i Udviklingskontrakten. Selvom Højskolens planlægningsprocedure og forskningsevaluering ikke endnu har fundet sin endelig form, har den indførte procedure klart vist sig at være et brugbart værktøj til at føre en dialog på institutplan og mellem institut og rektorat om udviklingsområder og problemområder. Men det er nødvendigt at form og indhold videreudvikles så planlægning og evaluering forekommer relevant og nyttig dér hvor den primært skal bruges. På et af institutterne inddrages forskningsevalueringen i medarbejderudviklingssamtalen mellem institutlederen og den enkelte medarbejder. I 2002 vil endnu et institut gennemføre medarbejderudviklingssamtaler efter den model. En detaljeret redegørelse for institutternes forskningsaktiviteter kan læses i den faglige årsberetning. Her skal blot fremdrages nogle vigtige og gennemgående træk i evalueringerne. Tabel 17. Nyindskrevne ph.d.-studerende, fordelt på køn i procent Kvinder 59 % 50 % 44 % 63 % 35 % Mænd 41 % 50 % 57 % 38 % 65 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Note: Tallene i år 2001 dækker perioden IKT-ANVENDELSE Højskolens Pædagogiske Udvalg har med ekstern konsulenthjælp i 2001 gennemført en undersøgelse af lærernes anvendelse af IKT i undervisningen. Resultatet af undersøgelsen viste at IKT i vid udstrækning anvendes som kommunikationsmiddel til litteratursøgning og til præsentationer ved forelæsninger, mens en egentlig IKT-didaktisk anvendelse endnu er begrænset. 7 af Højskolens medarbejdere har i 2001 gennemført eller påbegyndt kurser under Dansk Center for Naturvidenskabsdidaktik (DCN) med henblik på at kvalificere den didaktiske og tekniske brug af web og kommunikationsteknologi i undervis- PAGE 16

17 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 ningen. Højskolen har i sit budget afsat midler til at fremme lærernes mulighed for at deltage i kurser af denne type. IKT-anvendelsen i uddannelsen har været genstand for megen diskussion på Højskolen. Blandt andet på baggrund af forslag fra de studerende har Konsistorium nedsat et nyt IKT-udvalg, der i højere grad end de tidligere udvalg har til opgave at se på IKT anvendelsen i kandidatuddannelsen og på lærernes pædagogiske og teknologiske kvalifikationer til at løfte opgaven. Konsistorium vedtog i maj 2001 udvalgets handlingsplan. Som led i handlingsplanen er der ansat en fuldtids web-master. Højskolens hjemmeside har fået et betydeligt kvalitetsløft og Højskolens lærere har fået bedre muligheder for at udnytte web i deres undervisning. Også Administrationens implementering af IKT handlingsplanen på det studieadministrative område har medført store fremskridt til gavn for institutternes og undervisernes kursusplanlægning og til gavn for de studerendes adgang til informationer ad elektronisk vej. Højskolens Intranet har siden 2000 fået stadig større betydning i den interne informationsspredning. Den personaleadministrative håndbog er elektronisk tilgængelig og suppleres jævnligt med nyt informationsmateriale. Alle personaleadministrative regler og vejledninger er tilgængelige på Intranettet. PERSONALEFORHOLD Der er i 2001 indgået en aftale om principper for NY LØN for laboratoriefunktionærerne. Ved den første forhandlingsrunde i henhold til denne aftale søgte 23 ud af 33 laboratoriefunktionærer på gammel løn om at komme over på ny løn og alle ansøgere tog imod de lønaftaler, der blev indgået. Af 45 laboratoriefunktionærer er nu 38 på ny løn. På AC området er ca. halvdelen af medarbejderne omfattet af NY LØN. I 2001 valgte 4 AC medarbejdere at gå fra det gamle lønsystem til det nye. I 2000, hvor der for første gang blev forhandlet om overgang til NY LØN for disse medarbejdergrupper gik 5 over. Ved udviklingskontraktens udarbejdelse blev der fra ministeriernes side lagt vægt på, at også ligestillingsforhold skulle indgå i udviklingskontrakternes målsætninger. Blandt Højskolens kandidatstuderende er kvinderne i markant overtal. Godt 70 procent af de nye studerende har de seneste tre år været kvinder. Det indgår dog i Højskolens overvejelser om rekruttering af nye studerende til kandidatstudiet, hvorledes man kan få flere unge mænd tiltrukket til farmaceutstudiet I gruppen af ph.d. studerende er kønsfordelingen mere lige. Af tabel 17 kan man se, at kønsfordelingen for de nyindskrevne varierer meget fra år til år, men set over en årrække er fordelingen meget lige. Blandt Højskolens videnskabelige medarbejdere er der en meget ligelig fordeling mellem kvinder og mænd. Dog er der blandt professorerne en lille repræsentation af kvinder. (tabel 18 ). Vi har i tabel 19 vist, at disse forhold afspejles af ansøgerforhold. Det er ikke Højskolens opfattelse, at den nuværende kønsfordeling blandt ansatte giver anledning til problemer, der kræver initiativer. SAMMENFATNING I bilaget kan man finde en summarisk redegørelse for resultater og initiativer vedrørende Udviklingskontraktens og Tillægskontraktens målsætninger. Højskolens Udviklingskontrakt må anses for at være første generation af kontrakter af denne type. Kontrakten indeholder nogle meget konkrete mål men er primært formuleret som overordnede og strategiske målsætninger, hvortil der ofte ikke er knyttet konkrete (kvantitative) mål eller succeskriterier for kvalitative mål. De erfaringer vi i disse år gør os med afrapportering af udviklingskontrakten i virksomhedsregnskabet vil helt klart få effekt på den kommende anden generation af udviklingskontrakten for Højskolens aktiviteter. På trods af svagheden ved den foreliggende udviklingskontrakt er det Højskolens vurdering at intentionerne i de opstillede målsætninger gennemføres tilfredsstillende. Ca. 85 pct. af de opstillede mål er enten gennemført/afsluttet eller iværksat/gennemføres og kun 15 pct. er aflyst eller endnu ikke iværksat. Året 2001 har især bidraget til at fremme virkeliggørelsen af visionen om en stærkere fokusering af forskningen på DFH og fastholde en høj ph.d.-produktion gennem arbejdet for at oprette en ny erhvervsrettet forskerskole. Året har endvidere bidraget væsentligt til at markere Højskolen på efter- og videreuddannelsesområdet dels for farmaceuter dels for andre akademikere i medicinalindustrien. Tabel 18. Kønsfordeling på visse stillingskategorier Mænd Kvinder I alt Professorer Lektorer Adjunkter Ph.d. er Tabel 19. Opgørelse over ansøgere til visse VIP stillingskategorier Mænd Kvinder I alt Professorer Lektorer Adjunkter PAGE 17

18 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE Driftsregnskab Tabel 20. Driftsregnskab Årets priser (mio. kr.) Regnskab Regnskab (R) Budget (B+TB)* (B+TB)-(R) Budget* Udgifter Løn- og stipendieudgifter Øvrige driftsudgifter Indtægter Nettoudgiftsbevilling Driftsindtægter Overskud som bortfalder Årets resultat FORMÅLSKONTERING Alle Højskolens udgifter skal i henhold til Undervisningsministeriets retningslinier for udarbejdelse af virksomhedsregnskab opdeles på formål. Højskolens kontoplan har defineret formål og alle udgifter, der vedrører øvrig drift samt lønudgifter til administrations, bygnings- og bibliotekspersonale henføres direkte til formål. Lønudgifter til institutpersonale fordeles efter en fordelingsnøgle, der er udarbejdet efter et skøn for hver enkelt stillingskategori. En meget lille del af institutternes driftsudgifter bliver ikke formålskonteret ved udgiftsafholdelsen og bliver først efterfølgende fordelt efter en nøgle, der afspejler instituttets hovedformål. Note: Løn- og stipendieudgifter er opgjort som løn- og stipendieudgifter fra Statens Centrale Lønsystem (SCL) + lønrefusionsbeløb. * Budgettal svarer til det eksterne budget på Finansloven Tabel 21. Bevillingsafregning for driftsbevilling 2001 (mio. kr.) Hovedkonto Danmarks Farmaceutiske Højskole Nettoudgift Resultatopgørelse: Bevilling (B+TB) Regnskab Bevillingsafvigelse Korrektioner til bevillingsafvigelsen ud af regnskabet: Ikke-fradragsberettiget købsmoms Årets overskud før dispositioner Akkumuleret resultat: Akkumuleret overskud ultimo forrige år Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo forrige år Akkumuleret overskud primo indeværende år: Årets overskud Akkumuleret overskud ultimo indeværende år Overskud som bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel indeværende år Tabel 22. Resultatopgørelse og akkumuleret resultat. Årets priser (mio. kr.) UK 10 - ordinær virksomhed: Indtægter Udgifter Resultat Akkumuleret resultat UK 90 - Indtægtsdækket virksomhed Indtægter Udgifter Resultat 0.0 (0.4) (0.1) Akkumuleret resultat UK 95 - Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Indtægter Udgifter UK 97 - Andre tilskudsfinansieret aktiviteter Indtægter Udgifter I alt Indtægter Udgifter Resultat (7.8) (13.5) 5.6 Akkumuleret resultat PAGE 18

19 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 Fordelingsnøglerne fremgår af bilagafsnittet (tabel 37). Der er anvendt samme fordelingsnøgle som i ÅRETS RESULTAT OG AKKUMULERET VIDEREFØRSEL Højskolen havde i sit interne budget i november 2000 budgetteret med et forventet driftsunderskud i 2001 på 1,4 mio. kr. Højskolen havde endvidere planlagt anvendelse af videreførselsbeløb til blandt andet vedligeholdelsesaktiviteter som opfølgning på det i 2001 afsluttede procesventilationsprojekt, investeringer på IT området samt forbedring af Højskolens hjemmeside ved ansættelse af en fuldtids web-master og indgåelse af aftale om støtte til køb af NMR udstyr til 1,5 mio. kr. Med undtagelse af køb af NMR-udstyr er disse planer realiseret. Højskolen fik med indgåelse af en tillægskontrakt med Undervisningsministeriet i april måned bevilget 5,1 mio. kr. på grundlag af flerårsaftalen for de videregående uddannelser. Midlerne blev dog først frigivet ved underskrivelsen, hvorfor vi ikke har kunnet nå at disponere på en sådan måde at hele bevillingen blev fuldt ud anvendt i Det samme gælder den i beretningen omtalte bevilling til indlejring af centeraktiviteter, som vi modtog i oktober Indgåelse af aftale om NMR udstyret blev stoppet med cirkulæret om udgiftsstop d. 12. december Højskolen endte med et positivt resultat på trods af det planlagte budgetunderskud. Dette skyldes dels at bevillinger der gives i årets løb ofte ikke kan disponeres fuldt ud i samme år dels vakancer i årets løb i forbindelse med personaleafgang. Man kan af tabel 25 se, at især inden for forskningsområdet er årsværksforbruget faldet set i forhold til To af Højskolens fem institutter har i to år haft gener i forbindelse med gennemførelse af forbedring af procesventilationen i den bygning, hvori medarbejderne udfører deres forskningsmæssige aktiviteter. Arbejdsforholdene har som konsekvens betydet en vis forsinkelse med hensyn til stillingsbesættelser og investeringer i udstyr. BEHOLDNINGER For de tilskudsfinansierede aktiviteter overstiger udgifterne årets indkomne indtægter. Da indtægterne bogføres i takt med udgifternes afholdelse medfører dette en reduktion af de uforbrugte tilskudsmidler midler jf. tabel 23. Danmarks Farmaceutiske Højskole ikke endnu fuldt ud har fået færdiggjort omlægningen af bogføringsprincipperne for de tilskudsfinansierede aktiviteter. Vi har i regnskabet for 1999 og 2000 gennemført en omlægning af bogføringsprincipperne for de tilskudsfinansierede aktiviteter med hensyn til kontering af indtægterne i takt med udgiftsafholdelsen. Hovedparten af overheadbidragene er ligeledes blevet overført til den ordinære virksomhed. På grund af personaleudskiftning i Højskolens økonomiske forvaltning har vi i 2001 ikke haft personalemæssige ressourcer til at fuldføre den endelige oprydning med hensyn til overheadbidrag, men dette er planlagt gennemført i I forbindelse med virksomhedsregnskabet for 2002 vil vi redegøre for resultatet af den endelige omlægning. Alt i alt har disse faktorer ført til, at Højskolens hensættelsesmidler i den ordinære virksomhed er steget med 5,7 mio. kr. til 26,2 mio. kr. i Disse hensættelser skal finansiere Højskolens visioner og de strategiske målsætninger, som er indeholdt i Højskolens udviklingskontrakt og andre af Højskolens strategioplæg. Nedenfor nævnes de vigtigste: Flere indskrevne ph.d.-studerende end bevilget på finansloven Gennemførelse af IKT handlingsplan Modernisering af forsknings- og undervisningsudstyr MSO professorater i de kommende 5 år Ekstraordinære vedligeholdelses- og ombygningsarbejder Medfinansiering af udvidelse af undervisningslaboratoriefaciliteter ved forventet øget optag på kandidatuddannelsen Tabel 23. Uforbrugte midler på tilskudsfinansierede aktiviteter. Årets priser (mio. kr.) Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (UK 95) Statslige fonds- og programmidler EU og andre internationale tilskudsgivere (0.9) (0.4) Øvrige tilskudsgivere I alt Andre tilskudsfinansieret aktiviteter (UK 97) Statslige fonds- og programmidler EU og andre internationale tilskudsgivere Øvrige tilskudsgivere I alt PAGE 19

20 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE UDGIFTER Som det fremgår af tabel 24 stiger udgifterne betydeligt. Det afspejler primært indførelsen af SEA-ordningen (Statens Ejen- Tabel 24. Formålsopdelt regnskab, udgifter. Årets priser (mio. kr.) Delformål Ordinær uddannelse Åben uddannelse Efteruddannelse International studenterudveksling Øvrig uddannelse Uddannelse i alt Basisforskning Tilskudsfinansieret forskning Kontraktforskning Forskerudannelse Forskning i alt Biblioteker Andre faglige formål i alt Bygningsdrift Generel ledelse og administration Øvrige Fællesformål i alt Lejemål Vedligehold og mindre byggearbejder Kapitalformål i alt Institutionsintern overførselsudgift Udgift i alt domsadministration), som betyder at DFH nu modtager en huslejebevilling baseret på forsknings- og undervisningsaktiviteter og betaler husleje for de bygninger, vi sidder i. Huslejen for det areal, DFH lejer, beløber sig til ca. 30 mio. kr. Væksten i vedligehold er ligeledes steget betydeligt. Det skyldes flere forhold. I forbindelse med SEA-ordningens indførelse har Højskolen fået udmeldt en bevilling på 2,3 mio. kr. af Forskningsministeriets Byggedirektorat til indvendig vedligehold. En vækst på ca. 1,2 mio. kr. skyldes det forhold, at Højskolen i 2001 har fulgt et andet konteringsprincip. En del af lønudgifterne til personalet i Teknisk Forvaltning og Bygningsforvaltningen henføres nu korrekt til formålet vedligehold og mindre byggearbejder, hvor den fulde lønudgift for dette personale hidtil har været henført til bygningsdrift. Tidligere omfattede udgiften til vedligehold kun udgifter til øvrig drift og herunder til eksterne håndværkerudgifter. Vedligehold og mindre byggearbejder omfatter lejers ansvar for den indvendige vedligehold af lokaler og installationer. Ansvarsfordelingen mellem ejer og lejer er fastlagt i huslejekontrakterne. De ekstra midler er hovedsagelig anvendt til opfølgning på procesventilationssagen og efterfølgende renovering af lokaler i forbindelse med rokader efter procesventilationssagen. Der vil også i 2002 være renoveringsudgifter som følge af rokader. Udgifterne i 2001 ville have steget mere end tilfældet var, hvis alle stillinger havde været besat hele året. Det fremgår af tabel 25, at årsværksforbruget i 2001 er mindre end i Dette er ikke udtryk for planlagt reduktion i antallet af faste stillinger Tabel 25. Årsværk fordelt på hovedformål og VIP, DVIP og TAP Forventet forbrug 2002 Delformål VIP DVIP TAP I alt VIP DVIP TAP I alt VIP DVIP TAP I alt VIP DVIP TAP I alt VIP DVIP TAP I alt Ordinær uddannelse Åben uddannelse Efteruddannelse Uddannelse i alt Basisforskning Tilskudsfinansieret forskning Kontraktforskning Forskeruddannelse Forskning i alt Biblioteker Andre faglige formål i alt Bygningsdrift Generel ledelse og administration Øvrige Fælles formål i alt Vedligehold og mindre byggearbejder Kapitalformål i alt Årsværk i alt PAGE 20

Tillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1

Tillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1 Tillæg til Årsrapport 2003 Tillæg til Årsrapport 2003 - side 1 Forskning Tabel 1 Forskningsudgifter og forskningsårsværk Tabel 2 Videnskabelige publikationer Forskeruddannelse Tabel 3 Aktivitetstal for

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TAL

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TAL A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TA L 2003 AU i tal 2003 For andet år i træk fremlægger Aarhus Universitet denne publikation med statistiske oplysninger for universitetets virke. Virksomhedsregnskabet

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TA L 2004 AU i tal 2004 På tredje år i træk fremlægger Aarhus Universitet denne publikation med statistiske oplysninger for universitetets virke. Virksomhedsregnskabet

Læs mere

Danmarks Farmaceutiske Universitet

Danmarks Farmaceutiske Universitet Danmarks Farmaceutiske Universitet Tillæg til Årsrapport 2002 DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET Danmarks Farmaceutiske Universitet Tillæg til Årsrapport 2002 ISSN 1399-3992 Redaktion: Jesper Munck, Anne

Læs mere

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Flemming Steen Jørgensen, Ph.d.-skoleleder og og Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 82% af de ph.d.-uddannede

Læs mere

DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE

DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 Danmarks Farmaceutiske Højskole Virksomhedsregnskab 2000 ISSN 1399-3992 Grafisk design: Mads Frederik Tryk: Centraltrykkeriet Skive Foto: Jesper

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

Bilag 14. UK = udviklingskontrakt Bestyrelsens aftale med DFU om aktivitetsplan for 2005 Forskning Handlingsplan/milepæl Status marts 2005 1.

Bilag 14. UK = udviklingskontrakt Bestyrelsens aftale med DFU om aktivitetsplan for 2005 Forskning Handlingsplan/milepæl Status marts 2005 1. Bilag 14. = udviklingskontrakt Bestyrelsens aftale med DFU om aktivitetsplan for 2005 Forskning Status marts 2005 1.1 Rektor definerer efter indstilling fra Akademisk Råd, hvad et centralt område er og

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Afrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden

Afrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET UDDANNELSESEVALUERING KANDIDATUDDANNELSEN I AFRIKASTUDIER (revideret udgave) Uddannelsens navn Studieleder/Institutleder Fakultet Afrikastudier - KAN Carsten

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne

Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui

Læs mere

Fakultetsledelsen FARMA. Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA

Fakultetsledelsen FARMA. Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakultetsledelsen FARMA Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA 20. SEPTEMBER 2007 Baggrund: Den nye Universitetslov, som træder

Læs mere

på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne

på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne 10 på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne Danmark har brug for forskning og uddannelse i verdensklasse. Forskning er forudsætningen for, at erhvervslivet, folkestyret og civilsamfundet

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer)

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 1 1.1. 5+3... 1 1.2. 4+4 del A... 1 2. Kompetencen til at indgå aftaler om institutarbejde

Læs mere

Årsrapport Bilagsmateriale

Årsrapport Bilagsmateriale K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T Årsrapport 2004 Bilagsmateriale Indhold 1. Indledning...2 2. STAT 1: Aktivitets- og resultatoplysninger...3 2.1 STAT 1: Aktivitets- og resultatoplysninger Københavns

Læs mere

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip 1.1.2017 31.12.2017 - godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Denne resultatlønskontrakt er indgået mellem Erhvervsskolens bestyrelse og direktør

Læs mere

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

FAKULTETETS OG INSTITUTTERNES HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING

FAKULTETETS OG INSTITUTTERNES HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING FAKULTETETS OG INSTITUTTERNES HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 AARHUS AU UNIVERSITET HEALTH 2 FORORD Formålet med denne handleplan er at fremme en bedre kønsmæssig balance blandt VIP

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018

Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018 Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er

Læs mere

Grundlaget for udarbejdelsen af årsrapporten er fastlagt i Finansministeriets Akt 63 11/ og Økonomistyrelsens vejledning fra januar 2004.

Grundlaget for udarbejdelsen af årsrapporten er fastlagt i Finansministeriets Akt 63 11/ og Økonomistyrelsens vejledning fra januar 2004. Indhold 1. Indledning...3 2. Københavns Universitets ledelse og faglige struktur...5 3. Regnskab...7 4. STAT 1: Aktivitets- og produktionsoplysninger...9 4.1 STAT 1: Aktivitets- og produktionsoplysninger.

Læs mere

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet.

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet. 21. januar 2004 Rektoratets redegørelse om Budget 2004 for Aalborg Universitet 1. Indledning I henhold til universitetslovens 10, stk. 5 godkender bestyrelsen universitetets budget, herunder fordeling

Læs mere

6. Personale og organisation

6. Personale og organisation 6. Personale og organisation 6.1 Personaleforbrug Årsværk Tabel 6.1 Danmarks Statistiks personaleforbrug omregnet til årsværk er steget med 5 pct. siden 1994, men har været omtrent uændret fra 1996 til

Læs mere

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det Page 1 of 5 Print og gem indberetningsskemaet Den endelige indberetning fremgår nedenstående side. For at kunne dokumentere indberetning af ligestillingsredegørelsen, bedes du gemme denne kvitteringsside

Læs mere

MMER BEDØ VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG

MMER BEDØ VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG MMER BEDØ VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen Maj 2010 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITY VEJLEDNING

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Forskningsudvalget Spørgsmål nr. 94 (UFU alm. del) Kan ministeren, i lyset af Berlingske Tidendes artikel»censorer slår alarm: Fagligheden

Læs mere

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Solrød Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Lyngby-Taarbaek Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor

Læs mere

Protokollat om ph.d.-stipendiater

Protokollat om ph.d.-stipendiater Bilag 5 Protokollat om ph.d.-stipendiater Dette bilag indeholder: I. Protokollat om ph.d.-stipendiater Dette protokollat omfatter ph.d.-studerende med kandidatgrad, som i forbindelse med indskrivning ved

Læs mere

1. PROFESSORATSPOLITIK... 2

1. PROFESSORATSPOLITIK... 2 NOTAT Professoratspolitik på Arts Indhold 1. PROFESSORATSPOLITIK... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Professorater ift. øvrige hovedområder og universiteter... 2 1.3 Strategiske målsætninger fra 2013... 3 1.4 Anvendelse

Læs mere

VEJLEDNING. ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen

VEJLEDNING. ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen VEJLEDNING ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen Vejledningen er til brug for bedømmelsesusvalg Vejledningen kan med relevante modifikationer tillige anvendes

Læs mere

Oversigt over reglerne for ansættelse og aflønning af videnskabeligt personale ved universiteter pr

Oversigt over reglerne for ansættelse og aflønning af videnskabeligt personale ved universiteter pr HR-afdelingen Niels Jernes Vej 12. 1. 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 www.hr.aau.dk Oversigt over reglerne for ansættelse og aflønning af videnskabeligt ale ved universiteter pr. 1.4.2015 Indhold Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen

Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen Notat Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen Ansøgningsfrist: Den 28. september 2018, kl. 12.00 1. Formål Regeringen

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K. Kære Helge Sander

Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K. Kære Helge Sander Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K 1. april 2006 Kære Helge Sander Tak for din henvendelse til bestyrelsen på Danmarks Farmaceutiske

Læs mere

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Statut for Center for Militære Studier

Statut for Center for Militære Studier C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Patientombuddet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

6. Fastlæggelse af mødedatoer mv. for 2006 (beslutningspunkt) Bilag 6: Plan for direktionens arbejde, bestyrelsesmøder mv., 2006

6. Fastlæggelse af mødedatoer mv. for 2006 (beslutningspunkt) Bilag 6: Plan for direktionens arbejde, bestyrelsesmøder mv., 2006 S:\dirsek\Bestyrelsesmoder\2005\050401\OFI\OFI-kommenteret dagsorden050401v9.doc Direktionen Direkte tlf.: 7218 5301 E-mail: naub@itu.dk Journalnr.: - 17. marts 2005 Dagsorden for møde i IT-Universitetets

Læs mere

Naturvidenskab ved AU

Naturvidenskab ved AU Naturvidenskab ved AU Erik Meineche Schmidt Årsfest den 3. juni 2005 NF s bidrag til AU s udviklingskontrakt Det naturvidenskabelige Fakultet stræber efter at være blandt de bedste Science-fakulteter på

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K

Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade 43 1260 København K Udviklingskontrakt

Læs mere

4+4-ordningen på Aalborg Universitet

4+4-ordningen på Aalborg Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet Det Tekniske Fakultet for IT og Design Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Ph.d.-skolerne Dokument dato: 7. april 2015

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Fastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013

Fastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat

Læs mere

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet

Læs mere

Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring

Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring af uddannelser 2014-2015 UDDANNELSESSERVICE Ekstern del af fakultetets afrapportering Fakultet Studieår

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Model for forskeransættelser fra postdoc til forskningslektor i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for forskeransættelser fra postdoc til forskningslektor i Psykiatrien i Region Syddanmark Telepsykiatrisk Center Netværkssekretariat for Psykiatrisk Forskning Dato: 10. januar 2018 Udarbejdet af: Ewa Lizis- Younes E-mail: Ewa.Lizis.Younes@rsyd.dk Model for forskeransættelser fra postdoc til

Læs mere

STILLINGSSTRUKTUR FOR FORSKNINGS- OG ANALYSEMEDARBEJDERE I VIVE

STILLINGSSTRUKTUR FOR FORSKNINGS- OG ANALYSEMEDARBEJDERE I VIVE NOTAT STILLINGSSTRUKTUR FOR FORSKNINGS- OG ANALYSEMEDARBEJDERE I VIVE 7. juni 2018 VIVEs stillingsstruktur skal understøtte vores strategi: Vi skal levere forskning og analyse af høj faglig kvalitet, der

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors

Læs mere

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND Aftale om tilknytningsformer Regionshospitalerne, regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland er med

Læs mere

Årsrapport BIAS - BIostatistical Advisory Service

Årsrapport BIAS - BIostatistical Advisory Service Årsrapport 2016 BIAS - BIostatistical Advisory Service Bo Martin Bibby 18. januar 2017 Health Aarhus Universitet 1 1 Indledning Den biostatistiske rådgivningsenhed (BIAS - BIostatistical Advisory Service)

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health - ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen. Dato: 23. april 2014 Ref: plls Vejledningen er til brug for

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,

Læs mere

28-03-06. DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET J.nr.: 04-004-3. Endeligt referat. Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 28. marts 2006.

28-03-06. DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET J.nr.: 04-004-3. Endeligt referat. Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 28. marts 2006. DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-STUDIENÆVNET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 28. marts 2006. Til stede medlemmer: Flemming Steen Jørgensen

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Energinet.dk Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Strategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin

Strategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin Strategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin 2019 2022 Indledning Institut for Klinisk Medicin (IKM) er det største institut ved Health og har i kraft af sin størrelse en meget markant position

Læs mere

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater Cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater samt aftale om Aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen 2002 1.3.10

Læs mere

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts Notat Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts 1. Formål og baggrund 1 2. Politik for stillingsopslag 2 3. Politik for bedømmelsesproces 3 3.1. Bedømmelsesudvalgenes

Læs mere

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Professorer ved Aarhus-hospitalerne i Aarhus Universitetshospital (AUH, Aarhus): Ansættelsesforhold, ansvar og opgaver

Professorer ved Aarhus-hospitalerne i Aarhus Universitetshospital (AUH, Aarhus): Ansættelsesforhold, ansvar og opgaver Bilag til aftalen: Professorer ved Aarhus-hospitalerne i Aarhus Universitetshospital (AUH, Aarhus): Ansættelsesforhold, ansvar og opgaver Indhold Side Funktionsbeskrivelse for koordinerende klinisk lærestolsprofessor

Læs mere

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

VEJLEDNING FOR ANSØGERE VEJLEDNING FOR ANSØGERE til videnskabelige stillinger DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET August 2010 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 9 8000 Århus C Tlf.: 89421122

Læs mere