Virksomhedsregnskab april 2002
|
|
- Maja Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virksomhedsregnskab 2001 april 2002
2 Virksomhedsprofil Perspektiver Kort & Matrikelstyrelsens (KMS) målsætning er at sikre samfundet og den enkelte borger adgang til pålidelig stedbestemt information. KMS vil både skabe og formidle produkter og ydelser i en form og i en kvalitet, som til enhver tid modsvarer borgernes, virksomhedernes og den offentlige sektors behov. KMS s vision er at gøre stedbestemt information til et dagligdags redskab for samfundet. Et redskab, der synliggør oplysninger og kæder dem sammen i meningsfyldte helheder, så stedbestemt information bliver anvendt i langt flere sammenhænge end hidtil. Visionen medvirker aktivt til at virkeliggøre regeringens planer om en modernisering af den offentlige sektor og om at udvikle og realisere netværkssamfundet og den digitale forvaltning. Visionen er konkretiseret inden for 4 områder: Infrastrukturen for stedbestemte informationer Der skal være sammenhæng i data på tværs af tidligere kendte grænser, både de tekniske, geografiske og institutionelle. Vigtige elementer heri er koordinering og standardisering. De landsdækkende samlinger af data KMS vil sammen med sine samarbejdspartnere udvikle, ajourføre og formidle de landsdækkende datasamlinger (matrikel-, land- og søkort og fikspunkter), så nytteværdien for samfundet bliver så stor som mulig. Både form og kvalitet skal videreudvikles til fremtidens behov. Forskning og udvikling Vidensgrundlaget i kort- og geodatasektoren skal fastholdes og udbygges. Som et stærkt videnscenter kan KMS fastholde og udbygge Danmarks internationale position på området. Det internationale samarbejde Også udviklingen i det internationale samarbejde skal foregå koordineret. KMS vil hele tiden udnytte og udveksle viden og erfaringer på tværs af landegrænserne. Vilkår og styring KMS er central myndighed for opmåling, kortlægning og matrikel- og landinspektørvæsen. KMS er samtidig sektorforskningsinstitution for kort- og geodataområdet. KMS koordinerer den offentlige opmåling, kortlægning og registrering af stedbestemt information. Arbejdsområderne er Danmark, Grønland, Færøerne og farvandene heromkring. KMS er en statsvirksomhed og udfører myndighedsopgaver såvel som øvrige opgaver på markedsvilkår. Virksomheden skal baseres på en så udstrakt grad af brugerbetaling som muligt. Samfundsmæssige hensyn betyder imidlertid, at en betydelig del af KMS s opgaver finansieres via bevilling på de årlige Finanslove. I 1999 indgik KMS "Resultatkontrakt " med By- og boligministeren. Det betyder bl.a., at KMS er forpligtet til at opfylde bestemte faglige mål under aftalte økonomiske rammer. KMS s opgaver er fastlagt ved lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort & Matrikelstyrelsen, lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 763 af 6. oktober 1999), lov nr af 1995 om sektorforskningsinstitutioner og lov nr. 139 af 17. marts 1999 vedrørende privatisering af de sønderjyske landinspektørkontorer. KMS s styringskoncept Med udgangspunkt i Lov om KMS, vision og resultatkontrakt udarbejdes årligt en virksomhedsplan, som danner grundlaget for KMS s faglige, personalepolitiske og økonomiske planlægning og styring for de kommende 4 år. Planen fastlægger mål og budgetter og beskriver i hovedtræk udmøntningen af finanslovsbevilling fra Folketinget. Internt styres KMS via afdelings- og kontoraftaler. Resultatkontraktens resultatmål er nedbrudt til opgaveniveauer gennem kontormål i kontoraftalerne. Virksomhedsplanlægningen koordineres endvidere med personalemæssige aktiviteter i form af medarbejderudviklingssamtaler, udviklings- og uddannelsesplaner. Aktiviteter, mål og ressourceforbrug følges i løbet af året og afrapporteres systematisk ved periodevise opfølgninger. Årets samlede resultat bliver opgjort i virksomhedsregnskabet.
3 Indhold Forord 2 1. Beretning 4 2. Resultatanalyse Samfund og Udvikling Produktion og Produkter Organisation og Personale Driftsregnskab Driftsregnskab Kort & Matrikelstyrelsen ( ) Driftsregnskab Udstykningsafgiften (FL ) Driftsregnskab Baltisk ejendomsregistrering (FL ) Produktivitetsudvikling Regnskabsprincipper Påtegning 33 Bevillingsafregning 34 Datablad 35 Omslag Virksomhedsprofil og styringskoncept Organisationsdiagrammer
4 Kort & Matrikelstyrelsen 3 Direktørens forord Geografiske data vil få stadigt større betydning, efterhånden som det digitale netværkssamfund bliver en realitet. Efter afslutningen af digitaliseringen af grundkortdatabaserne har Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i 2001 kunnet fokusere på anvendelse af dataene i kommuner og amter. Anvendelse af de geografiske data er da også et af de centrale temaer i regeringens forslag til udviklingen af netværkssamfundet. Det kan give bedre service til borgerne, og øger mulighederne for borgernes deltagelse i beslutningsprocesserne. Og det bliver nødvendigt i de kommende år med mindre ungdomsårgange og stadigt flere ældre. Det er nødvendigt, at de menneskelige ressourcer i højere grad anvendes på mere "bløde" områder end på administration. Denne udvikling vil KMS gerne bidrage til, idet vi med omlægningen har skabt grundlaget for geografiske informationssystemer, som kan bidrage til mere gennemskuelige planprocesser, forbedre trafikafviklingen og sidst men ikke mindst være med til at optimere hjælp og service til borgerne, når administrationen har de nødvendige geografiske informationssystemer til deres rådighed. Årets resultat KMS oplevede et markant fald i indtægterne i 2001, som medførte, at aktiviteter blev udskudt eller nedprioriteret for at kunne nå det budgetterede resultat. Efter min vurdering er indtægtsfaldet strukturelt. KMS skal derfor tilpasse sig nye vilkår de kommende år. De endelige konsekvenser af KMS s alvorlige økonomiske situation kan endnu ikke gøres op, men har desværre medført en reduktion på knap 20% af medarbejderstaben i starten af De faglige mål i resultatkontraktens andet år er dog alligevel gennemført med høj målopfyldelse. De opnåede resultater understøtter udviklingen af digital forvaltning indenfor kort- og geodataområdet. Derfor ser jeg positivt på KMS s evne og mulighed for at fortsætte visionen og tankerne om at bidrage med kort- og geodata i det digitale netværkssamfund. København den 10. april 2002 KMS s visioner og mål om at være til nytte for samfundet og medvirke til størst mulig brugeranvendelse af styrelsens produkter og løsninger er derfor fortsat gældende. Peter Jakobsen Direktør
5 4 Virksomhedsregnskab Beretning 2001 var et år med store konsekvenser for Kort & Matrikelstyrelsen (KMS). Pludseligt faldende indtægter nødvendiggjorde en markant opbremsning i udgiftsafholdelsen i form af stram prioritering ved ansættelser og investeringer. De endelige konsekvenser for fremtiden kan endnu ikke gøres op, men et analysearbejde pågår. Aktiviteter Selvom KMS befinder sig i en vanskelig økonomisk og organisatorisk situation, har den faglige udvikling været positiv og i overensstemmelse med KMS s vision og tanker om stedbestemte datas betydning i samfundet. Fra 2001 er KMS s grundkortdatabaser over Danmark og danske farvande digitale. En hovedhjørnesten i udviklingen af det digitale Danmark, hvor data kan anvendes elektronisk sammenhængende, er nået. KMS vil derfor i de kommende år ændre fokus fra omlægning til anvendelse af digitale data. KMS s indsats fremover vil være præget af ønsket om at nyttiggøre geografiske data i samarbejde med andre, så de kan stilles til rådighed for forvaltningsenheder, borgere og virksomheder. Dette skift er en naturlig tilpasning af KMS til det digitale netværkssamfund, hvor internet, mobiltelefoni og computere er en integreret del af dagligdagen. Mulighederne og de tekniske løsninger udvikles stadig. I 2001 blev "Kortforsyningen" etableret i en testversion. Kortforsyningen er en internetbaseret adgang til KMS s kortdatabaser m.v., hvor brugeren kan hente nødvendige data. Kortforsyningen etableres for hele landet i begyndelsen af 2002, så offentlige og private virksomheder samt borgere får mulighed for at anvende ajourførte kort i det daglige arbejde. I 2001 blev driftsprøvefasen med et Matrikulært Informations- og Ajourføringssystem (MIA) afsluttet. MIA er et system til digital, matrikulær sagsudarbejdelse og digital udveksling af matrikulære data mellem privatpraktiserende landinspektører, kommunerne og KMS. Systemet gør de privatpraktiserende landinspektører i stand til at oprette data til matrikulære sager i digital form på grundlag af aktuelle data, der hentes direkte i KMS s databaser. Således kan de data KMS modtager anvendes direkte ved ajourføringen af de matrikulære databaser. Status ved udgangen af 2001 er, at 14 landinspektørfirmaer er koblet på MIA. Systemet vil effektivisere behandlingen af matrikulære sager til gavn for både den enkelte ejer og myndighedsbehandlingen. KMS s samarbejde med eksterne partnere har hidtil bygget på frivillige samarbejder om udveksling af data mellem stat, amt og kommune. Da en række af de offentlige opgaver i stigende grad bliver tværsektorielle, og digitaliseringen giver mulighed for nye samarbejdsformer, er der i stigende omfang sat fokus på, hvordan den offentlige sektor kan sikre sammenhæng i opgaveløsningen med borgere og virksomheder i centrum. KMS vil blandt andet med udgangspunkt i disse samarbejdsformer i 2002 indgå i kommende servicefællesskaber med øvrige offentlige myndigheder inden for kort- og geodataområdet. Resultatkontrakten Fagligt var 2001 et godt år. KMS har arbejdet med at gennemføre perspektiverne og udviklings- og driftsmålene i resultatkontrakten. Ud af 11 strategiske resultatmål er de 8 opfyldt, mens 2 på mindre delområder er lidt forsinkede. Et mål i resultatkontrakten er nedlagt. Overflytning til Miljøministeriet I forbindelse med regeringsskiftet i november 2001 blev KMS overflyttet fra det nedlagte By- og Boligministerium til Miljøministeriet. Miljøministeriet er blandt KMS s største brugere. Der er stor forståelse for anvendelse af kort- og geodata i den statslige areal- og miljøforvaltning. Overflytningen omfattede ikke BBR-opgaverne, idet ansvaret for lov om BBR blev fastholdt i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det økonomiske resultat 2001 KMS s resultat for 2001 viste et underskud på 25 mio. kr. Der var budgetteret med et større underskud pga. en investeringsplan, som var grundlag for målopfyldelsen ift. KMS s Resultatkontrakt Underskuddet finansieres af opsparingen fra 2000, så KMS ved udgangen af 2001 har
6 Kort & Matrikelstyrelsen 5 2 b en beskeden, akkumuleret opsparing på ca. 5 mio. kr. I foråret 2001 oplevede KMS et markant fald i indtægterne. Sammen med By- og Boligministeriets departement tog KMS initiativ til en nærmere analyse, der pegede på, at der i de kommende år stadig må påregnes et lavere indtægtsniveau. Dette førte over i en nøje omkostningsanalyse med henblik på at tilpasse virksomheden til de nye økonomiske vilkår. Samtidig blev der indført en strammere prioritering af ansættelser og udgiftsafholdelsen, som kunne modsvare indtægtsfaldet. Årsresultatet nåede derved næsten det budgetterede niveau, men de investeringer, som var forventet afholdt, er udskudt. Der er i 2002 nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, Miljøministeriet og KMS, der skal foretage en budgetanalyse med henblik på at sikre et bæredygtigt økonomisk grundlag for fremtiden. Tabel 1.1 Driftsregnskab for KMS 2001 fordelt på temaområder Udgifter og driftsindtægter i mio. kr. Udgifter Indtægter Nettotal Samfund og Udvikling 46,0 1,8-44,2 Forskning og udvikling 35,9 1,7-34,2 Koordination og samordning 10,1 0,1-10,0 Produktion og Produkter 220,8 100,3-120,5 Opmåling og geodæsi 20,3 4,9-15,3 Kortlægning 112,8 47,8-65,1 Matrikel- og landinspektørvæsen 59,2 23,3-36,0 Ejendomsdata 28,5 24,4-4,1 Organisation og Personale 31,6 3,1-28,5 Generel ledelse og administration 31,6 3,1-28,5 KMS i alt 298,4 105,2-193,2 Bevilling 168,2 Resultat -25,0
7 6 Virksomhedsregnskab Resultatanalyse Med udgangspunkt i lov om KMS, KMS s vision og resultatkontrakt udarbejdes årlige virksomhedsplaner, som konkretiserer kravene til KMS s faglige, personalepolitiske og økonomiske indsats i resultatkontraktens løbetid. Virksomhedsregnskabet er udtryk for den samlede vurdering af KMS s resultat i forhold til virksomhedsplanen på både det faglige, personalemæssige og økonomiske niveau. KMS s aktuelle resultatkontrakt dækker perioden Efterlevelsen af kontrakten (aktiviteter og økonomi) er en hovedindikator for, om KMS agerer fremadrettet, hensigtsmæssigt og ansvarligt som myndighed, udviklingsvirksomhed og forvalter af statens ressourcer på kort- og geodataområdet. Kontrakten indeholder 11 resultatmål med strategisk betydning for KMS. I virksomhedsregnskabet gives en årlig vurdering af målenes opfyldelse. For at dække virksomhedens berøringsflader er resultatmålene placeret i et balanceret scorekort med 4 hovedområder: Marked og Samfund Forskning og Udvikling Produktion og Produkter Organisation og Personale Økonomi kan endvidere opfattes som et tværgående hovedområde. Anvendelsen af det balancerede scorekort er med til at sikre en balance mellem faglige områder, aktivitetsniveau og ressourceforbrug virksomhedsudvikling på kort og lang sigt drift og udvikling markedets/samfundets behov og de interne processer/relationer Resultater og analyser af KMS s arbejde i 2001 er opdelt i 3 temaer: Samfund og Udvikling, som sætter fokus på mål og resultater, der vedrører mere overordnede og udadvendte aktiviteter. Hovedområderne "Marked og Samfund" og "Forskning og Udvikling" i det balancerede scorekort indgår her. Produktion og Produkter, som vedrører KMS s præstationer i form af produkter/ydelser og ressourceforbruget i forbindelse hermed. Hovedområdet "Produktion og Produkter" i det balancerede scorekort indgår her. Organisation og Personale, hvor fokus er på virksomhedens interne forhold og udvikling. Hovedområdet "Organisation og Personale" i det balancerede scorekort indgår her. For hvert af de tre temaer er KMS s indsats og væsentligste aktiviteter i 2001 gennemgået. Afrapporteringen af resultatmålene står på "venstresiderne" i dette afsnit, mens beskrivelserne af årets aktiviteter står på "højresiderne". Fordeling af udgifter på temaområder Figur ,0 mio. kr. Samfund og Udvikling 31,6 mio. kr. Organisation og Personale 220,8 mio. kr. Produktion og Produkter Se databladet for yderligere information.
8 Kort & Matrikelstyrelsen Samfund og Udvikling Digital forvaltning Danmark har gode forudsætninger for at anvende kort og geodata i den "digitale forvaltning". De eksisterende samarbejdsstrukturer i kort- og geodatasektoren som helhed og den måde som parternes samarbejde foregår på, bør nytænkes ud fra netværkssamfundets forudsætninger. Det er essensen af den Digitale Taskforces konklusioner om udvikling af geodataområdet. KMS har arbejdet målrettet for at skabe det grundlag af kort, geodata og geodataservices, der er en af forudsætningerne for generel digital opgavevaretagelse og forvaltning i netværkssamfundet. KMS finder det derfor tilfredsstillende, at der ud fra et bredt samfundsøkonomisk perspektiv bliver sat fokus på kort- og geodata - og især hvordan det store potentiale udnyttes bedst muligt. KMS er godt forberedt. Alle kortværker er digitale, de grundlæggende referencenet er omlagt til tidssvarende systemer og en del af Leverance- og Distributionssystemerne vil i 2002 være internetbaserede. Den Digitale Taskforce blev etableret i sommeren 2001 som et fælles initiativ mellem stat, amter og kommuner med henblik på at fremme udviklingen inden for digital forvaltning. Et af Taskforcens arbejdsområder er geodata, hvor Taskforcen i sine konklusioner lægger op til, at de grundlæggende problemstillinger og funktionsvilkår inden for kort- og geodatasektoren nytænkes, bl.a. den samordnings- og koordinationsforpligtigelse som KMS er pålagt i Lov om KMS. Taskforcen peger på, at et styrket geodatasamarbejde rummer perspektiver vedrørende en klarere placering af geodata som det tredje hovedområde for offentlige data på linie med persondata og virksomhedsrelaterede data. Ved på strategisk niveau at drøfte, igangsætte og overvåge projekter kan geodatafællesskabet bidrage til en styrket og offensiv samfundsanvendelse og produktion af kort og stedbestemte data. (Kilde: Uddrag af Taskforcens rapport vedrørende geodata, januar 2002).
9 8 Virksomhedsregnskab 2001 Marked og Samfund Status på resultatmål Perspektivet marked og samfund vedrører samfundsnytten af KMS s produkter og samspillet mellem KMS og kunder, borgere og samarbejdspartnere. Fokus er på KMS s rolle i samfundet, og hvordan virksomhedens koordinations- og samordningsindsats kan bidrage til at løse opgaver på kort- og geodataområdet. Resultatmål 1 Samarbejde med eksterne institutioner om udnyttelse af stedbestemt information Resultatmålet vedrører koordinering og samordning af geografiske referencer. Formål Formålet er at modvirke en udvikling, hvor enkeltstående behov dækkes af forskellige systemer, der udvikles parallelt og ukoordineret. Samarbejdet skal medføre en god udnyttelse af kort- og geodata i form af bedre samfundsnytte i stat, amter og kommuner ved anvendelse af samme kortgrundlag. Mål KMS forpligter sig til at opsøge og indgå forpligtende samarbejde inden for stat, amter og kommuner. Målet er, at der inden udgangen af 2002 skal indgås mindst én aftale inden for hvert af de tre offentlige administrative niveauer om anvendelsen af KMS s produkter. Status Der er indgået aftaler med Stormrådet om registrering af stormfaldsforsikringer i Matrikelregistret og med Danmarks Statistik om undersøgelse af behov/mulighed for national grid. (nationalt kvadratnet til opgørelse af geodata i et fælles system på tværs af institutioner og traditioner). Resultatmålet for 2001 er opfyldt. Vurdering Aftalerne underbygger KMS som central partner i udviklingen af den nationale infrastruktur for stedbestemt information. Dels ved direkte brug af KMS s registermæssige muligheder, dels ved at KMS i fællesskab med andre etablerer et sammenligningsgrundlag for digital forvaltning og netværkssamfund. Første flylanding på nyopdaget ø ud for Grønland Opdagelsesrejsernes æra er ikke helt forbi. Det grønlandske og danske flag vajer nu over en lille, nyopdaget ø ud for kysten ved Nordøstgrønland. Øen kan få betydning for grænsedragningen mellem Grønland og Svalbard. Selv en mindre grænseflytning kan få stor betydning, hvis der findes olie i området. Opdagelsen fandt sted i forbindelse med en større tyngdemålingskampagne fra fly i Nordgrønland. Kampagnen fandt sted i samarbejde med National Imagery and Mapping Agency (NIMA) og norske myndigheder. Flagene blev hejst den 28. april 2001, hvor det lykkedes forskere fra Grønlands Forundersøgelser (ASIAQ), Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og KMS at lande med fly på toppen af den lille iskappe på øen. Tobias Ø, som den nyopdagede ø er navngivet, kommer med på Grønlandskortet og vil i kraft af sin størrelse få betydning for definitionerne af basislinien for Grønland. Basislinien indgår som grundelement i de danske krav til dragning af kontinentalsokkelgrænselinien mellem Grønland og Svalbard. Nordøstgrønlands kontinentalsokkel anses for at være et lovende fremtidigt olieefterforskningsområde. Grænsedragningen i området er ikke afsluttet. I starten af 2002 fandt en forskergruppe fra instituttet Ørsted-DTU på Danmarks Tekniske Universitet og Kort & Matrikelstyrelsen, i forbindelse
10 Kort & Matrikelstyrelsen 9 Tobias Ø er opkaldt efter Tobias Otto Gabrielsen, der som fanger og slædekusk deltog i Danmarksekspeditionen Øen og iskappen blev første gang observeret af tyske forskere i 1993, og i juli 1999 landede geologen Ole B. Olesen fra GEUS på øen med en helikopter. Tobias Ø måler 1 gange 2 kilometer, er 35 meter høj og ligger 70 kilometer fra den nordøstgrønlandske kyst. med yderligere undersøgelser af Tobias Ø, tegn på en ny gruppe af øer i Grønlandshavet øst for Tobias Ø. Internettet - nye teknologier i distribution af data Professionelle brugere af kort og geodata i den offentlige og den private sektor efterspørger en nem adgang til data via internettet. Internetbaseret distribution af kort- og data er derfor en logisk udvikling i den digitale forvaltning. I 2001 har KMS udviklet "Kortforsyningen" som en internetadgang til ajourførte kort og registerdata fra f.eks. den topografiske grundkortdatabase (TOP10DK), matrikelkortet, stedfæstede adresser og matrikelinformation. Kortforsyningen forventes i ordinær drift i første del af Kortforsyningen sikrer, at brugeren kan inddrage kort og andre geografiske data direkte i planlægning, analyse og sagsbehandling med en almindelig browser. Data fra Kortforsyningen kan kombineres med egne data eller data fra andre services. Brugerne får umiddelbar adgang til aktuelle og ajourførte data, når det passer den enkelte bruger. Brugeren skal ikke selv sikre drift og service af en kortdatabase. Distributionsformen gør det samtidig billigt at udbrede kort og geodata til mange brugere i organisationen. Initialomkostningerne pr. arbejdsplads bliver minimale i forhold til de traditionelle GISløsninger (Geografiske Informations Systemer). De samfundsmæssige fordele er bl.a. effektivisering af distributionsomkostninger, umiddelbar adgang til data, bedre beslutningsgrundlag, udnyttelse af nye teknologiske muligheder m.v. Kortforsyningen vil også uden for den traditionelle GIS-branche give brugerne mulighed for i langt højere grad at udnytte de fordele, som den stedbestemte dimension giver, specielt i forhold til udvikling af digital forvaltning.
11 10 Virksomhedsregnskab 2001 Marked og Samfund Status på resultatmål Resultatmål 2 Kunde- og brugerundersøgelse Resultatmålet vedrører KMS s viden om samfundsnytten af geodataanvendelse samt kundernes behov vedrørende stedbestemte data. Formål Formålet er at øge KMS s viden om kundernes behov mht. anvendelse og integration af stedbestemte data og deres opfattelse af kvaliteten af KMS s produkter og ydelser. Undersøgelsen lægger særlig vægt på at klarlægge, hvilken betydning forskellige produkter og løsninger har for samfundsnytten. Gennem en bedre udnyttelse af KMS s produkter og ydelser opnås en samfundsøkonomisk gevinst. Mål Målet i 2001 og 2002 er i forlængelse af en brugerundersøgelse fra 2000 at konkretisere 4 behovsområder, hvor der blandt brugerne er udtrykt ønske om at nyttiggøre geodata i nye sammenhænge. Med udgangspunkt heri udvikles nye produkter som planlagt i resultatmål 9. Status De 4 områder, hvor der peges på produktudvikling med samfundsmæssig nytte, er kvalitetssikring og standardisering, informations- og kommunikationsteknologi, den offentlige forvaltning og transportområdet. Resultatmålet for 2001 er opfyldt. Vurdering Brugerundersøgelsen af den samfundsmæssige nytte af geodata har givet KMS et grundlag for at vurdere, hvor samfundsnytten af geodata efter brugernes mening kan udbredes. KMS har i 2001 udviklet web-tjenesten "Forespørgsel om ejendomme", som var højt prioriteret blandt brugerne. Resultatmål 3 Initiativer til forbedring af den kommunale datakvalitet i BBR Resultatmålet vedrører gennemførelse af en analyse af BBR registrets oplysninger med henblik på at forbedre kvaliteten. Formål Formålet er at sikre, at oplysningerne i BBR er bedst muligt i overensstemmelse med virkeligheden, og at registret ajourføres løbende ved ændringer. Mål Målet i 2001 er, at KMS etablerer en statistik over forsinkede indberetninger og udarbejder forslag til nedbringelse af disse. På baggrund heraf peges på foranstaltninger, der både kan forbedre kvalitet og lette ajourføringen af BBR. KMS informerer om arbejdet og formidler resultatet til kommunerne. I 2003 skal der udarbejdes en samlet redegørelse, som samtidig skal være forslag til ny handlingsplan for forbedringen af datakvaliteten i BBR. Status KMS har etableret statistikken og peget på forslag til initiativer, der kan medvirke til at nedbringe forsinkelserne Resultatet er beskrevet i Statusrapport over forsinkelser i indberetninger til BBR. Resultatmålet for 2001 er opfyldt. Da KMS i forbindelse med regeringsskiftet i november blev overflyttet til Miljøministeriet, mens ansvaret for BBR blev overført til Økonomi- og Erhvervsministeriet, er arbejdet i KMS vedrørende resultatmålet ophørt med udgangen af Vurdering Analysen oplyser kommunerne om mulighed for dels at forbedre datakvaliteten, dels nedbringe antallet af forsinkede indberetninger i en række kommuner. Rapporten kan danne grundlag for en forbedret kvalitet i BBR, som kan understøtte de offentlige myndigheders ejendomsvurderinger, statistik mv. til gavn for ejere og andre brugere af ejendomsdata.
12 Kort & Matrikelstyrelsen 11 Danmark er enestående i Europa ved at have et ensartet og landsdækkende system for alle landets ca. 2,2 mio. adresser. I Danmark er alle adresser navngivet på samme måde - ved hjælp af kommune- eller postnummer, vejnavn og husnummer. I de fleste andre lande findes der forskellige systemer i by og på land - og fra by til by. Beregnede adressekoordinater Adressen er en af vores vigtigste geografiske "nøgler". Vi fortæller, hvor vi bor, arbejder eller går i skole. Både borgere og myndigheder er afhængige af gode, pålidelige adresser. De sparer virksomheder og forvaltning for fejl og ekstraarbejde, når kunder skal registreres, ambulancen skal frem, skoledistrikter dannes, eller der skal afholdes valg. Efter en ændring i loven om Bygnings- og Boligregisteret (BBR) i 2001 blev det tilladt at videregive BBR s 2,2 mio. adresser til virksomheder og offentlige institutioner, som har brug for at kende vejnavne og husnumre. KMS besluttede i 2001 at benytte de digitale kortdatabaser til at forsyne hver enkelt adresse med automatisk beregnede koordinater det vil sige længde- og breddegrader. Med adressekoordinater kan enhver adressebaseret oplysning knyttes til et digitalt kort, så adressen kan ses som en prik på kortet. Datasættet "Beregnede adressekoordinater" blev udgivet på cd-rom i starten af Formålet med beslutningen var dels at imødekomme et akut behov hos en række centrale myndigheder, dels at bidrage til opbygning af den digitale forvaltning. De automatisk beregnede adressekoordi- nater er et vigtigt skridt i den retning. Men KMS arbejder fortsat for, at det bliver de mere nøjagtige kommunale adressedata, der kommer i brug, når de økonomiske og rettighedsmæssige spørgsmål omkring disse adressedata er afklaret. Afslutning af sektorprogram i Baltikum KMS har i perioden gennemført to sektorprogrammer som en del af den danske bilaterale assistance til de baltiske lande. Det første program koncentrerede sig om opbygning af grundlæggende geodætiske net, det andet om udvikling af ejendomsregistrering i Litauen. Begge programmer er blevet evalueret af et konsulentfirma og har fået positiv omtale. Succesen på det faglige område skyldes især, at projekterne har afspejlet modtagerlandenes ønsker, at de løbende er blevet inddraget i overvågning og evaluering af projekterne, og at der har været en høj grad af videnoverførsel. Personalet i KMS s søsterorganisationer i de baltiske lande har været aktivt involveret i gennemførelse af projekterne, f.eks. ved at deltage i arbejdet i marken sammen med de danske kontrakthavere eller ved studieophold i KMS. Lige så vigtigt er det, at vore samarbejdsparter har oplevet den danske måde at gennemføre forhandlinger/projekter på, hvor både beslutningskompetence og ansvar delegeres ud i organisationen. Dette havde løbende afsmittende virkning i programperioden og har medvirket til at smidiggøre og effektivisere forhandling om projektindhold og monitering af projektforløb. På den måde kommer programmerne også til at bidrage positivt til at forberede Estland, Letland og Litauen på deres optagelse i EU.
13 12 Virksomhedsregnskab 2001 Forskning og Udvikling Status på resultatmål Perspektivet vedrører KMS s forskningsindsats med henblik på at leve op til samfundets krav om tidssvarende og pålidelig information samt rationel produktion. Resultatmål 7 Forskning i kort- og geodata Resultatmålet vedrører fastholdelse og udvikling af KMS s rolle som forsknings- og videnscenter inden for kort- og geodataområdet. Formål Formålet er at sikre forskningens relevans og kvalitet. En indikator herfor er, at der optages artikler og rapporter i internationalt anerkendte tidsskrifter og rapportserier. Mål Målet i 2001 er, at der optages 24 artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter og rapportserier. Resultatmål 8 Styrke uddannelsesindsatsen af ph.d.-kandidater Resultatmålet vedrører KMS s bidrag til forskeruddannelsen i Danmark gennem et samarbejde med danske universiteter, andre offentlige forskningsmiljøer og private virksomheder. Formål Formålet er at bidrage til at sikre et fremtidigt vidensgrundlag på kort- og geodataområdet og bæredygtige forskningsmiljøer gennem aktiv og koordineret deltagelse i forskeruddannelsen. Mål Målet er, at der ultimo 2003 er færdiguddannet mindst 10 ph.d.-kandidater, der har været tilknyttet KMS. Samtidig vil KMS stræbe efter løbende at have tilknyttet min. 10 ph.d.-studerende. Status Der er optaget 25 artikler/rapporter. Resultatmålet for 2001 er opfyldt. Vurdering Optagelsen af artikler i anerkendte tidsskrifter og rapportserier er en indikator for kvaliteten af KMS s sektorforskning og samtidig et udtryk for KMS s rolle som forskningsog videncenter. Blandt årets resultater kan nævnes forskningen i land- og havniveauændringer, som kan anvendes i forbindelse med beredskab ved stormflod og jordskælv; forskning i referencesystemer, som giver et præcist grundlag for opmåling og kortlægning; forskning i globale positioneringssystemer (GPS), som forbedrer land- og søkortlægningen, herunder suverænitetshævdelse. Forskningen inden for kartografi sikrer mere aktuelle og læsevenlige kort. Status Ved udgangen af 2001 har 2 personer med tilknytning til KMS opnået ph.d.-graden. En norsk gæstestuderende med vejleder i KMS er ligeledes færdiguddannet. Ultimo 2001 er der 12 ph.d.-studerende tilknyttet KMS. Resultatmålet er opfyldt. Vurdering Det er af stor betydning, at KMS gennem forskeruddannelsen medvirker til at skabe grundlag for teknologisk fornyelse og videnopbygning ved at fastholde og forbedre forskningsmiljøet inden for den anvendelsesorienterede brug af kort- og geodata.
14 Kort & Matrikelstyrelsen 13 Hvorfor forsker vi? KMS s sektorforskning er tæt knyttet til KMS s rolle som indtægtsdækket statsvirksomhed. Forskningsopgaverne udspringer fra den danske kort- og geodatasektor og KMS s behov for ny udvikling, samt af muligheden for fuldt ud at drage nytte af den internationale udvikling. I forbindelse med omlægningen af KMS s produktion og myndighedsmæssige rutiner til digital form er forskningens rolle blevet styrket, og forskningen udbredt fra opgaver inden for geodæsi og seismologi til at dække stort set hele KMS s virkefelt. Forskningsaktiviteterne har været væsentlige forudsætninger for omlægning af KMS s produktion fra analog til digital form. I forbindelse med regeringens målsætning om digital forvaltning vil der være behov for en yderligere målrettet satsning indenfor områder som for eksempel infrastruktur for stedbestemt information og digital kartografi for geografiskadministrative data. KMS s arbejdsfelt er præget af en rivende teknologisk udvikling (for eksempel indenfor digitale kort, GIS, web- og mobilkartografi, positionering med satellitter etc.), som stiller nye krav til nøjagtighed og overvågning af ændringer i de grundlæggende referencer (geodætiske og seismologiske net). KMS har i sin Vision 2009 satset på forskning og udvikling som en integreret og uundværlig del af KMS som en højteknologisk statsvirksomhed. Forskning og udvikling er tillige et vigtigt element i at sikre fremtidens velkvalificerede personaleressourcer. KMS s sektorforskningsaktiviteter i geodæsi, seismologi og remote sensing er internationalt orienterede, da fundamental geodætisk opmåling nødvendigvis må hænge sammen regionalt og globalt, og udnyttelse af satellitter til positionering og kortlægning i højeste grad er afhængig af internationalt samarbejde. KMS s forskningsresultater bruges da også i udstrakt grad internationalt. For eksempel har projekterne omkring Grønland i særlig grad international bevågenhed. Der vil fremover være store forskningsmæssige udfordringer i at sikre effektive metoder til opdatering og vedligehold af KMS s omfattende samlinger af geodata, og forskning og udvikling indenfor satellit og flybårne metoder til ajourføring og vedligehold vil spille en øget rolle. De fundamentale geodætiske referencer vil i forbindelse med den udbredte brug af satellitpositionering betyde yderligere behov for nøjagtighed og overvågning af grundnettene, forhold som bedst sikres gennem forskning og udvikling på højt niveau i tæt internationalt samarbejde.
15 14 Virksomhedsregnskab 2001 Forskning og Udvikling Status på resultatmål Resultatmål 9 Produktudvikling Resultatmålet vedrører øget anvendelse og nytte af stedbestemt information. Formål Formålet med resultatmålet er at udvikle produkter, der baserer sig på geografiske referencer, som kan synliggøre oplysninger og kæde dem sammen, med henblik på at stedbestemt information kan anvendes i flere sammenhænge end hidtil. Mål Målet er, at KMS med udgangspunkt i egne data forpligter sig til i perioden at udvikle mindst ét nyt produkt eller ydelse inden for hvert af de fire behovsområder, der er udvalgt i forbindelse med brugerundersøgelsen i resultatmål 2. Status I 2001 er der inden for behovsområdet IKT- (informationsog kommunikationsteknologi) udviklet web-tjenesten "Forespørgsel om ejendomme". Produktet er klar til produktion. Resultatmålet for 2001 er opfyldt. Vurdering KMS forventer, at den nye web-tjeneste er den første i rækken af Web-tjenester, som vil være med til at fremme den offentlige sektors omlægning til digital forvaltning og fremover sikre borgerne billige og aktuelle serviceydelser. Udviklingen af tjenesten fremmer målet om synliggørelse af oplysninger fra KMS s registre. Jordskælv i Danmark Jorden ryster under Danmark op til 10 gange hvert år. Selvom de danske jordskælv er små, forekommer de både store og skræmmende for dem, der oplever dem. I 2001 var tre jordskælv mærkbare for beboerne i de områder, hvor de fandt sted. To af jordskælvene fandt sted i Thy-området med epicenter i undergrunden under Skagerrak og det seneste under Lammefjorden ved Holbæk. KMS modtager og registrerer henvendelser fra befolkningen, der har mærket jordskælvene. Oplysningerne indgår i den løbende vidensopbygning, der har været systematisk i de sidste knap 100 år. Beretningerne bidrager med væsentlige oplysninger om rystelsernes styrke og udbredelse, der ikke kan afgrænses instrumentelt. Oplysningerne danner sammen med de instrumentelle registreringer af danske jordskælv basis for bl.a. risikovurderinger i forbindelse med forskellige former for anlægsarbejder. Senest har KMS deltaget i risikovurdering i forbindelse med byggeri i Ørestaden, og en bioteknologisk virksomheds opførelse af et følsomt produktionsanlæg. En rimelig vurdering af et område kræver oplysninger, der strækker sig over flere generationer. Det seneste jordskælv under Lammefjorden i november 2001 forårsagede mindre revner i flere huse i Holbæk-området. Det er helt usædvanligt i forbindelse med et dansk jordskælv. Studier af de historiske optegnelser viser, at samme område blev ramt af et efter danske forhold kraftigt jordskælv i 1869, og et mindre jordskælv i Den historiske viden sammenholdt med de nye digitale registreringer, og de op mod 400 beretninger om jordskælvet, som KMS modtog i november 2001, tegner tilsammen det billede, at vi også i fremtiden må forvente, at kraftige rystelser kan forekomme i området. Den viden kan benyttes af private og offentlige virksomheder, som måtte påtænke at bygge i området.
16 Kort & Matrikelstyrelsen 15 Rystelser fra jordskælvet kunne mærkes 55 30' Rystelser fra jordskælvet fik vinduer til at klirre og/eller huse til at knage Løse genstande, f.eks. en tallerken, flyttede sig, loftlamper svingede Der er opstået mindre skader på bygninger (revner i gipsplader mv.) 5 Kortet viser et udsnit af Sjælland KMS modtager og registrerer henvendelser fra folk, der har mærket jordskælvene. Det ovenstående kort viser, hvor kraftigt mere end 300 personer mærkede jordskælvet ved Holbæk den 6. november Intensitet 3 (gule prikker) svarer til, at man netop kunne mærke jordskælvet og intensitet 6 (røde prikker) betyder, at der er sket mindre skader på bygninger. Stjernen markerer jordskælvets epicenter. KMS forsker i jordskælv for at tilvejebringe ny viden om sammenhænge i naturen, i særdeleshed om den danske og grønlandske undergrund. Denne viden udnyttes til at rådgive og informere regering, virksomheder og private. Indsatsen dækker områder fra overvågning af FN s atomprøvestopaftale, til risikovurdering og oplysning af borgere, der har oplevet et jordskælv. KMS s forskning er en del af den internationale overvågning af jordskælv. Nyt syn på kartografien nye erkendelser Landkort er historisk set blevet fremstillet til brug for militæret. Indhold og udtryksform var målrettet til militæret. I dag er der også brug for kort i andre sammenhænge, med andet indhold og på flere medier. Men hvordan reagerer brugerne på nye korttyper og overfor kort på elektroniske medier for eksempel i geografiske informationssystemer (GIS). Kortproducenternes viden om brugernes adfærd er endnu begrænset Kort og GIS skal opfattes som et kommunikationsmedie, hvor korttegnene eller signaturerne danner sproget. KMS har igangsat et forskningsprojekt, som går ud på at undersøge, om brugerne forstår "sproget" i et nyt kort, og om de er i stand til at betjene det program, som præsenterer kortet på f.eks. internettet I samarbejde med afdelingen for systemanalyse på Risø indledte KMS i 2000 forsøg til opstilling af en kvalitetskontrolmetode. Målet er en metode og et apparatur, som kan anvendes hos kortproducenter i deres produktudvikling. De udførte forsøg baseredes på en ny og hidtil uprøvet kombination af i øvrigt kendte testmetoder (opgaveløsning, øjenbevægelsesregistrering, tænke-højt-protokol, interview og scenevideo). De foreløbige resultater viser gode muligheder for at opnå indsigt i de nævnte brugeraspekter, og de indicerer, at brugerne kun i ringe grad lever op til kortproducenternes forventninger. I 2002 planlægges nye forsøg i et samarbejde mellem forsvaret, Risø og KMS. Forsøgene skal dels bekræfte de hidtidige resultater, dels føre til mere erfaring med og optimering af metoden. Endelig er det hensigten, at forsøgene skal udføres som den første rigtige kvalitetskontrol af et nyt, stort kortbaseret GIS-system til forsvaret.
17 16 Virksomhedsregnskab 2001 Produktion og Produkter Status på resultatmål Perspektivet produktion og produkter omhandler KMS s evne til at fremstille produkter til borgere, virksomheder og den offentlige sektor i en god kvalitet til en rimelig pris. Resultatmål 4 Opdatering og vedligeholdelse af digitale databaser Resultatmålet vedrører ajourføring af topografiske kort og opdatering af søkortdatabaser. A. Ajourføring af TOP10DK Delmålet vedrører den fremtidige ajourføring af grundkortdatabasen i en femårig turnus, hvilket er en halvering af ajourføringstiden. Formål Formålet er at sikre aktuelle og kvalitetssikrede data, som er afgørende for et moderne samfund med en infrastruktur baseret på digitale kort og referencer. Mål Målet er, at TOP10DK ajourføres i en 5-årig turnus, og at produktiviteten ved ajourføringen forbedres med et årligt gennemsnit på 2%. Produktivitetsindekset skal være 104 i % af landet var planlagt ajourført i I 2003 forventes 70% af landet at være ajourført. Status Målet om ajourføring af TOP10DK er opfyldt, idet 42,3% af Danmark er ajourført. Københavns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amt er afsluttet. Vedrørende produktivitetsindeks, se afsnit 3.4. Vurdering Forsinkelserne fra 2000 blev indhentet i 2001, og omlægningen i 2001 har opfyldt det oprindelige resultatmål. Årsagen er dels en meget kraftig produktivitetsforbedring, dels at omkostningerne i forbindelse med ajourføringen er faldende. KMS forventer, at 70% af landet er ajourført i B. Opdatering af søkortdatabaser Delmålet vedrører ajourføring af søkort og søkortdatabaser. Formål Formålet med en hurtig og effektiv ajourføring er hensynet til søsikkerhed, beskyttelse af havmiljøet, suverænitetshævdelse og effektiviteten i gennemførelsen af sejladsen, hvor det er vigtigt, at de seneste ændringer i dybder, afmærkning, havneanlæg mv. er indført i søkortene. Mål Målet er, - at alle væsentlige permanente ændringer af navigatorisk betydning for handelsskibsfarten er behandlet og videregivet til PRIMAR (et regionalt center i Norge for koordineret distribution af officielle elektroniske søkort) senest én uge efter modtagelse af oplysninger om ændringer er modtaget, - at samtlige danske papirsøkort skal opdateres én gang om året, og - at der udkommer ugentlige søkortrettelser på Internet og papir. Status 63 ud af de 65 danske søkort er ajourført og udgivet som planlagt. KMS har gjort et bevidst fravalg, idet 2 kort blev optrykt før jul 2000, og der var ikke behov for genoptryk. De ugentlige søkortrettelser på internet og papir er udkommet som planlagt. Resultatmålet for 2001 er opfyldt for søkortrettelser, mens opfyldelsesgraden for søkort er 97%. Vurdering Aktuelle søkortdata er nødvendige for at sikre effektiv og sikker sejlads og søsikkerhed samt beskytte havmiljøet og hævde suveræniteten i danske farvande. Resultatmålet fastholder betydningen heraf.
18 Kort & Matrikelstyrelsen Produktion og Produkter Kortlægning af landet Metoderne i kortproduktion er i den forløbne 10 års periode ændret grundlæggende fra manuel håndtering til digitale processer. Ændringerne betyder, at det nu er muligt at fremstille specifikke, brugerefterspurgte kort, tjenester og services. Tidligere var de produktions- og reprotekniske muligheder de afgørende faktorer i fremstilling af landkort. Det var vanskeligt og bekosteligt at fremstille kort til specifikke formål. Med udgangspunkt i Forsvarets behov blev der derfor fremstillet kort med et højt informationsindhold, der kunne bruges i mange sammenhænge. Nye tider nye behov Der er sket væsentlige ændringer i brugernes behov. Digitaliseringen af data og it-anvendelsen i den offentlige forvaltning og i private virksomheder har medført øget behov for både høj aktualitet og lettere distribution af data, så brugerne kan anvende informationerne i egne løsninger og registreringer. Omlægningen fra analoge til digitale processer har givet nye muligheder for at målrette kort og ydelser specifikt til brugernes behov. For at tilgodese disse behov har KMS igangsat flere initiativer. Det væsentligste initiativ har været etableringen af den digitale topografiske grundkortdatabase (TOP10DK). Aktualitet i data søges sikret gennem en hyppigere ajourføring, idet de tidligere 10-årige ajourføringer af topografiske kort er nedsat til 5 år. Der er ydermere indledt samarbejde med kommunerne om en administrativ ajourføring. Samarbejder De nye metoder til produktion og distribution åbner hidtil ukendte muligheder for at samarbejde om dataindsamling og distribution. For at afklare, hvordan kommunerne og KMS kan drage fælles nytte af hinandens anstrengelser, indgik Kommunernes Landsforening og KMS i 1997 en aftale om samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning. I 2001 har parterne gennem arbejdet i Grundkortudvalget peget på, hvilke kortelementer der kan være fælles. En førstegangsproduktion forventes iværksat som forsøg i løbet af KMS s egen produktion Ændringerne i brugerbehovene viser sig også i efterspørgslen efter KMS s produkter. Mulighederne for at tilgodese behovene er i 2001 afklaret gennem projektet "Modernisering af den topografiske kortproduktion", hvor målet var at undersøge, hvordan den topografiske grundkortdatabase (TOP10DK) kan danne grundlag for fremstilling af de efterspurgte produkter og ydelser i forskellige målforhold. Essensen er, at der skal etableres afledte datasamlinger i forskellige målforhold, hvor data kan bruges til mange forskellige formål. Hovedfokus for KMS i fremtiden er således ikke længere at fremstille kort, men at etablere datasamlinger. På den måde indretter KMS sin virksomhed til at sikre samfundet geodata på elektronisk form til brug i den digitale offentlige forvaltning og på det private marked.
19 18 Virksomhedsregnskab 2001 Produktion og Produkter Status på resultatmål Resultatmål 5 Ekspeditionstiden for alm. matrikulære sager Resultatmålet vedrører en reduktion i sagsbehandlingstiden. Formål Formålet med resultatmålet er at reducere ekspeditionstiden for almindelige matrikulære sager over en fireårig periode til 30 dage i 2003 til gavn for ejere/brugere uden at nedsætte kvaliteten i sagsbehandlingen. Mål Målet i 2001 er en gennemsnitlig ekspeditionstid på 40 dage og forøgelse af produktiviteten i sagsbehandlingen med 2%. I 2003 må den gennemsnitlige ekspeditionstid højst være 30 dage, og produktiviteten skal være forøget med 8% i forhold til Status Ekspeditionstiden for almindelige matrikulære sager i 2001 er på 35 dage. Produktiviteten er i perioden øget fra 1503 matrikelnumre/årsværk i 2000 til 1524 i Set over årene er forbedringen på i alt 5%. Målet om en 2% stigning pr. år er som gennemsnit opfyldt. Resultatmålet for 2001 er opfyldt. Vurdering Det er meget tilfredsstillende, at ekspeditionstiden er forbedret til 35 dage i forhold til de planlagte 40 dage. KMS lægger vægt på at sikre en så kort ekspeditionstid, som de økonomiske rammer giver mulighed for, idet et effektivt matrikelsystem sammen med en effektiv tinglysning sikrer borgernes rettigheder over fast ejendom og giver kommunerne mulighed for at gennemføre en ensartet vurdering og beskatning af fast ejendom. Kortproduktionen baseres på TOP10DK I 2001 er dele af den topografiske kortproduktion blevet omlagt, så den baseres på den topografiske grundkortdatabase (TOP10DK). Ud fra TOP10DK er der etableret et kortudtryk, som er velegnet til præsentation af data i målestoksforholdet 1: Kortet vil foreligge som kartografiske opsætninger til forskellige GIS-systemer samt i en rasterudgave, og forventes fuldført i foråret I 2001 blev produktionen af forsvarets kort i 1: ligeledes omlagt. På grundlag af TOP10DK kan udtrækkes et datasæt, hvorfra der kan plottes trykoriginaler til forsvarets kort. Produktionen gennemføres som en kombination af automatisk generalisering og manuelle editeringsprocesser. Der har i nogen grad været tale om prototypearbejde, som har givet vigtige erfaringer. Blandt andet kan metoderne til automatisk generalisering fortsat forbedres betydeligt. For at opnå den optimale forsyningssikkerhed skal systemerne nu produktionsmodnes og strømlines. Arbejdet gennemføres i tæt samarbejde med de nationale kortlægningsinstitutioner i Frankrig, England, Sverige og Holland og med universiteterne i Edinburgh, Zürich og Hannover. Arbejdet med forsvarets kort har dokumenteret, at TOP10DK er et meget velegnet grundlag til fremstilling af topografiske kort. Den topologiske struktur og kvaliteten af data giver gode muligheder for at effektivisere produktionen. I forbindelse med omlægning af produktionen er kortets layout og indhold ændret i overensstemmelse med forsvarets ønsker. Topografisk Atlas I 2001 udkom 5. udgave af Topografisk Atlas Danmark 1: Den nye udgave af atlasset er væsentlig ændret i forhold til tidligere udgaver. Siden 4. udgave i 1996 er produktionen af topografiske kort omlagt til digital produktion, hvilket har gjort det enklere at producere Topografisk Atlas i Atlasset henvender sig til en bred brugerkreds og har fået en positiv modtagelse. Antallet af kortopslag er vokset fra 60 til 79. Kortinddelingen har nu overlapning mellem kort-
20 Kort & Matrikelstyrelsen 19 opslagene, og der er taget hensyn til de større byer ved fastlæggelsen af inddelingen. Blåvands Huk, Amager og Saltholm, Christiansø samt Gedser er ikke længere på indsatte kort, men på rette plads, kortet når 10 km længere ned i Tyskland, så hele Sild og Flensborg er med. En del af Skåne er også kommet med, så man kan se Øresunds østkyst fra Kullen til Falsterbo. Færøerne og Grønland er som noget nyt med i atlasset. Der er separat navnefortegnelse til de nye kort over Færøerne og Grønland. På grund af landenes størrelse er kortene i et andet målforhold end Danmark Grønlands Topografiske Kortværk I 1999 blev indgået en hensigtserklæring mellem By- og boligministeren og Grønlands Hjemmestyre vedrørende etablering af tidssvarende kortlægning af Grønland og farvandene heromkring. Hensigtserklæringen skal blandt andet udmøntes i nye topografiske produkter, hvor Grønlands Topografiske Kortværk (GTK) er det første. GTK skal gøre de eksisterende data tilgængelige på digital form som et cd-rom-produkt baseret på kortdata i rasterformat. For første gang nogensinde er der etableret et sammenhængende, mere detaljeret kort over alle isfri områder af Grønland i stort målestoksforhold. Cd-rommen indeholder to kortværker i målforholdet 1: (G/500) og i 1: (G/250). G/500 er nyetableret ud fra det eksisterende datagrundlag og med nygrønlandsk stavemåde. G/250- serien er en scannet udgave af kortene i 1: , som blev fremstillet i perioden 1935 til 1972, og dækker kun dele af de isfri områder og har gammel grønlandsk stavemåde. GTK vil blive anvendt til planlægning, registrering og administration i Grønland og Danmark af både offentlige og private virksomheder. I november 2001 blev GTK præsenteret på et møde i Nuuk for ASIAQ s (Grønlands forundersøgelser) kortbrugergruppe. Repræsentanter for hjemmestyret og andre brugere var positive overfor produktet, som er let tilgængeligt og har brede anvendelsesmuligheder. Der er således nået en vigtig milepæl i udmøntningen af hensigtserklæringen vedrørende tidssvarende kortlægning af Grønland.
Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000
Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata
Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsens opgave er at gøre kort og geodata til et dagligdags redskab for den offentlige sektor, virksomheder og borgere.
Læs mereGeodatastyrelsens strategi
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets
Læs mereGrundkortudvalget principaftale
Grundkortudvalget principaftale Aftale om principper for samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning mellem Kort & Matrikelstyrelsen og Kommunernes Landsforening Indledning Boligministeriet
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06
RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten
Læs mereGeodatastyrelsens strategi 2013 2016
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereÅRSRAPPORT. for. Regnskabsåret 2002. 23.91.01 Kort & Matrikelstyrelsen
ÅRSRAPPORT for Regnskabsåret 2002 23.91.01 Kort & Matrikelstyrelsen Beretning Kort & Matrikelstyrelsen har i 2002 gennemført en omfattende tilpasning af sin opgavevaretagelse og -organisering. På baggrund
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereNyt fra Geodatastyrelsen
Nyt fra Kåre Clemmesen, vicedirektør, SIDE 1 Rammerne omkring os Finanskrisen: pres på offentlige budgetter Grøn omstilling Øget krav om frie data Krav om at effektivisere offentlige forvaltning Øget opmærksom
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereVejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen
Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Indledning Miljøministeren fastsætter regler om betaling for Geodatastyrelsens produkter og ydelser, jf. lov om Geodatastyrelsen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereSTRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE
STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE 2019-2022 INDHOLD Domstolenes rolle og opgaver 3 Strategiens baggrund 4 Den strategiske ramme 6 Værdier 8 De fire overordnede mål 9 De strategiske temaers indhold 12 2 DOMSTOLENES
Læs mereNyt fra Geodatastyrelsen
Nyt fra Kåre Clemmesen, Jysk Fynsk GIS konference 2013 SIDE 1 Rammerne omkring os Finanskrisen: pres på offentlige budgetter Grøn omstilling Øget krav om frie data Krav om at effektivisere offentlige forvaltning
Læs mereKort nyt fra Geodatastyrelsen. Anne -Sofie Jensen, Vicedirektør
Kort nyt fra Geodatastyrelsen Anne -Sofie Jensen, Vicedirektør Initiativer og aktiviteter Strategi og fokus de kommende år Samarbejde med kommunerne Jysk/Fynsk GIS-konference 12.juni 2014 SIDE 2 Større
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning
Læs mereOplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation
FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereBBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2017
Lovsekretariatet Dato: Maj 2017 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 17-0141863 BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2017 Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2017... 1 Indholdsfortegnelse...
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereERFARINGER FRA TI DANSKE VIRKSOMHEDER. Ti Cases
e-bog ERFARINGER FRA TI DANSKE VIRKSOMHEDER Ti Cases Iss Danmark Post Danmark Vestbyg A/S BRFkredit Lån & Spar Bank A/S Merkantildata A/S Rigshospitalets HovedOrtoCenter Kort & Matrikelstyrelsen Skanderborg
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereDecember 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005
Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Statens Administration 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Gyldighedsperiode og rapportering 8 Påtegning 8 Bilag 1: Kvartalsvis opfølgning
Læs mereStrategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang
Læs mereHar i forsknings ideen?
Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010
Læs merePROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011
1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153
Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereDirektørkontrakt 2009
Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens
Læs mereStrategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen August 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af regelforenklingsindsatsen
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 8 Gyldighedsperiode og rapportering
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereResultatplan for VIVE 2019
Resultatplan for VIVE 2019 Indledning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet d. 1. juli 2017 ved lov nr. 709 af 8. juni 2017. VIVE er en fusion af Det Nationale Forskningscenter
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statsamternes produktivitet og
Læs mereUdarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8
Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for Vand og Affald... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereAnalyserapport. Kvalitetsledelse i Teknik og Miljø December 2013
Analyserapport Kvalitetsledelse i Teknik og Miljø December 2013 Analyserapportens baggrund og proces Denne rapport er de systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringen i Teknik og Miljø. Rapporten danner
Læs mereTiltagspakke til fremme af tilgængelighed 2018
Tiltagspakke til fremme af tilgængelighed 2018 23. januar 2018 Ministerens introduktion Det er vigtigt for mig at sikre, at alle borgere i samfundet får adgang til de bygninger, der tilbyder offentlig
Læs mereGrunddata. 7. Marts 2012 Peter Falkenberg
Grunddata 7. Marts 2012 Peter Falkenberg pfl@kl.dk Vision Grunddata er den offentlige sektors fælles forvaltningsgrundlag af høj kvalitet, der effektivt opdateres ét sted og anvendes af alle Hvad er grunddata?
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereStrategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020
3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen
Læs mereOffentlige data i spil
Offentlige data i spil Konference i DGI Byen Torsdag den 4. februar 2010 Kim Lindskov Knudsen Områdechef Anvendelse & Rådgivning Kort & Matrikelstyrelsen Agenda 1. Kort om Kort og Matrikelstyrelsen (KMS)
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.
Læs mereBBR-tilsynsrapport for Sønderborg Kommune 2018
Lovsekretariatet Dato: December 2018 Kontor: Registerforvaltning (BBR og OIS) Sagsnr.: 18-0971979 BBR-tilsynsrapport for Sønderborg Kommune 2018 Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Sønderborg Kommune
Læs mereVejledning i etablering af forretningsoverblik. Januar 2018
Vejledning i etablering af forretningsoverblik Januar 2018 Indhold 1. Forretningsoverblikket 4 1.1 De interne forhold og interessenter 4 1.2 De eksterne forhold og interessenter 5 2. Kortlægning af processer
Læs mereProgrambeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016
Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte
Læs mereNytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur
Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur Adm. direktør Anders Eldrup, DONG Energy A/S Konference om INSPIRE og infrastruktur for geodata i Danmark DONG Energy og INSPIRE? Hvorfor indlæg
Læs mereTil: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning
Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereKvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen
2012/1 LSF 71 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Kort- og Matrikelstyrelsen, j.nr. KMS-101-00004 Fremsat den 15. november 2012 af miljøministeren
Læs mereBorgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet
Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet
Læs mereResultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005
Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af
Læs mereStrategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige
Læs mereRegionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:
N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs merebrug af ny anlægsbudgettering
Oktober 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København-Ringsted Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om brug af ny anlægsbudgettering
Læs mereMINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereDatafordeleren - status, muligheder, udvikling
Datafordeleren - status, muligheder, udvikling FOSAKO Forårsmøde 2019 København, 21. marts 2019 Leif Hernø, chefkonsulent og projektchef for test og implementering af adresse- og ejendomsdataprogrammet
Læs mereFLIS-projektets mål og prioritering
FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis
Læs mereFORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI
FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og
Læs mere