Evaluering af helhedsskolen Bind II: Den skriftlige evaluering

Transkript

1

2 Evaluering af helhedsskolen 2004 Indhold Bind II: Den skriftlige evaluering Evaluering af helhedsskolen Bind II: Den skriftlige evaluering Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hovedkonklusioner fra den skriftlige evaluering Om den skriftlige evaluering Spørgeskemaundersøgelse forældre Forældrenes oplevelse af helhedsskolen Forældrenes vurdering af helhedsskolen idealer og realiteter Kommentarer fra forældrene Spørgeskemaundersøgelse medarbejdere Undervisningen i helhedsskolen Elevernes udvikling i helhedsskolen Samarbejdet mellem lærere og pædagoger Generel vurdering af helhedsskolen Fordele og ulemper Kommentarer fra medarbejderne Bilag - spørgeskemaerne...39 Børne- og Kulturforvaltningen - 1 -

3 Evaluering af helhedsskolen 2004 Indledning Bind II: Den skriftlige evaluering 1. Indledning Denne rapport redegør for resultaterne af den skriftlige del af evalueringen af helhedsskolen på de kommunale skoler i Vejle Kommune. I spørgeskemaundersøgelsen har vi bedt både forældre og lærere om af give deres vurdering af, hvordan helhedsskolen fungerer i forhold til det tidligere indskolingssystem, og i hvor høj grad de oplever, at intentionerne i helhedsskoleidéen også bliver gennemført i praksis. Evalueringen blev foretaget i foråret 2004 på Vejle Kommunes 14 folkeskoler med helhedsskole: Charlotteskolen, Damhavens Skole, Engum Skole, Grejsdal Skole, Hældagerskolen, Højen Skole, Kirkebakkeskolen, Langelinies Skole, Mølholm Skole, Nørremarksskolen, Petersmindeskolen, Skibet Skole, Søndermarksskolen og Vinding Skole. Udover spørgeskemaet er foretaget fokusgruppeinterview med medarbejdere og elever. Resultaterne heraf er samlet i en særskilt rapport. De to rapporter danner baggrund for hovedrapporten, som samler hovedlinierne i evalueringen. Udover den samlede rapport, der omhandler resultaterne fra samtlige 14 skoler, vil der til hver skole blive lavet en rapport med resultaterne fra skolen. Bent Rasmussen, pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen, og Rune Asmund Sørensen, stabsmedarbejder i Børne- og Kulturforvaltningen, har foretaget evalueringen. Bent har primært været ansvarlig for fokusgruppeinterviewene, mens Rune har stået for den skriftlige evaluering. Louise Thusgård, stud.scient.pol. og praktikant i Børne- og Kulturforvaltningen, har deltaget i såvel den skriftlige som den mundtlige del, mens Jakob Stjernholm, stud.scient.pol., har deltaget i efterbehandlingen af besvarelserne på spørgeskemaet

4 Evaluering af helhedsskolen 2004 Hovedkonklusioner Bind II: Den skriftlige evaluering 2. Hovedkonklusioner fra den skriftlige evaluering Den skriftlige evaluering er blevet besvaret af ca. totredjedel af forældrene og totredjedel af medarbejderne. Disse svarprocenter er tilfredsstillende og gør, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen generelt må give et dækkende billede af holdningernr til helhedsskolen i de to grupper. Undersøgelsen giver det klare indtryk, at helhedsskolen generelt er velfungerende og nyder opbakning fra et stort flertal af såvel forældre og medarbejdere. Af positive tilkendegivelser kan nævnes, at langt hovedparten giver udtryk for, at: Der er opbakning til og tilfredshed med samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Undervisningen i helhedsskolen er varieret og styrker såvel de faglige som ikke-faglige kompetencer hos eleverne. Der er mere leg i skoledagen, og eleverne er glade for den lange pause. Der er en forbedret sammenhæng mellem skole og SFO for de børn, der bruges SFO en. En del giver dog også udtryk for, at der på visse områder opleves problemer, og at det kunne være bedre: Skoledagens længde er et problem for mange SFO en og især de øvrige fritidsordningers vilkår forringes pga. mindre tid. Der er delte meninger om, hvorvidt helhedsskolen giver mere plads til urolige, indesluttede og andre elever med særlige behov. Mange medarbejdere mener ikke de fysiske rammer giver de rette muligheder

5 Evaluering af helhedsskolen 2004 Om evalueringen Bind II: Den skriftlige evaluering 3. Om den skriftlige evaluering Den skriftlige evaluering er foretaget ved hjælp af to spørgeskemaer et til forældrene til børn i helhedsskolen og et til medarbejdere i helhedsskolen. Skemaerne er på hhv. fire og seks sider. Spørgeskemaerne består af en række udsagn, som man kan erklære sig mere eller mindre enig i, samt hhv. et og tre åbne spørgsmål i forældre- og medarbejderundersøgelsen. Desuden har forældrene som nævnt fået muligheden for anonymt at give udtryk for deres holdning til helhedsskolen direkte til ledelsen på den enkelte skole. I 2001 og 2002 blev der lavet en tilsvarende evaluering på hhv. 8 og 4 skoler 1. Udformningen af spørgsmålene i 2004-evalueringen afspejler derfor i høj grad spørgsmålene fra den tidligere evalueringsrunde, så det vil være muligt at sammenligne dette års besvarelser med resultaterne fra de tidligere år 2. Enkelte formuleringer er blevet strammet op på baggrund af tilbagemeldingerne fra sidste evaluering, primært er det gjort tydeligere, at helhedsskolen skal sammenlignes med det tidligere indskolingssystem 3. Vi vurderer, at ændringerne i de fleste tilfælde er så små, at resultaterne med mening kan sammenlignes med tidligere evalueringer 4. Ved de tidligere evalueringer fik eleverne selv mulighed for i et spørgeskema at give udtryk for deres oplevelse af helhedsskolen i forhold til det tidligere system. Vi har ikke videreført denne del af spørgeskemaundersøgelsen i 2004, men i stedet valgt kun at spørge børnene i fokusgruppeinterview. Vores erfaring er, at denne metode er mere frugtbar og giver et mere nuanceret billede specielt i forhold til de mindste elever. Forældreskemaerne er uddelt og indsamlet på klassen med ca. 14 dages mellemrum. Undersøgelsen har været anonym, dvs. uden navn på skemaet 5. Den sidste side med kommentarer til skolen, har skolerne beholdt og indgår derfor ikke i denne evaluering. Af de 2437 børn i indskolingen har de 1660 svaret på spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 67 procent. 1 I 2001 blev Charlotteskolen, Engum Skole, Grejsdal Skole, Kirkebakkeskolen, Langelinies Skole, Mølholm Skole og Nørremarksskolen evalueret. I 2002 fulgte Damhavens Skole, Hældagerskolen og Petersmindeskolen. Skibet Skole blev evalueret begge år. 2 I 2001/2002 var det kun 11 af de 14 skoler, som deltog. Vi har ved stikprøver kontrolleret, om dette har betydning for sammenligneligheden mellem de to undersøgelser, når man ser på dem samlet. Resultaterne viser sig, at det ikke gør nogen afgørende forskel, om man sammenligner de tidligere resultater med alle skolerne eller kun med de samme 11 skoler igen. Forskydninger i tallene siger således noget om udviklingen i forældres holdninger. 3 I de tidligere anvendte skemaer var sammenligningen implicit dvs. det ikke fremgik direkte, hvad man skulle sammenligne med. Et forhold mange kommenterede. Der er i en del besvarelser denne gang blevet anført, at man savnede et sammenligningsgrundlag, og at man ikke kendte/kan huske det tidligere indskolingssystem. Den direkte sammenligning er primært valgt af to grunde: For det første fordi det tidligere indskolingssystem stadig må være det mest kendte og relevante sammenligningsgrundlag i vurderingen af helhedsskolen. For det andet fordi de anvendte formuleringer gør det muligt at sammenligne resultaterne med sidste evaluering. Vi har været opmærksomme på, at dette i nogle tilfælde kan være et problem med et præcist sammenligningsgrundlag. I langt de fleste tilfælde må det dog være muligt at sammenligne i forhold til de væsentligste parametre i helhedsskolen (inddragelse af pædagoger, længere skoletid mv.). 4 Vi har også undersøgt, om det har afgørende betydning for sammenligningen, at det kun er 11 af de 14 skoler, der blev spurgt tidligere. Udelader man Højen Skole, Søndermarksskolen og Vinding Skole fra 2004-undersøgelsen har dette ikke den store betydning for resultaterne. Sammenligningen er derfor meningsfuld. 5 Skemaerne er ikke afleveret i en lukket kuvert. Læreren har derfor i teorien haft mulighed for at læse besvarelsen. Vi mener ikke dette burde kunne påvirke resultaterne i væsentlig grad, da det ikke er læreren, men skoleformen og strukturen som er genstand for evalueringen

6 Evaluering af helhedsskolen 2004 Om evalueringen Bind II: Den skriftlige evaluering Medarbejderskemaerne er uddelt til lærere og pædagoger i helhedsskolen i en kuvert. Det udfyldte skema er derefter blevet afleveret på skolen i en lukket kuvert, som derefter er sendt uåbnet videre til Skoleafdelingen. Undersøgelsen er således anonym af i alt 31 ansatte lærere og pædagoger i indskolingen har svaret på spørgeskemaerne, hvilket svarer på en svarprocent på 64 procent. Svarprocenterne for forældreundersøgelsen højere end ved tidligere evalueringer, mens andelen af medarbejdere er omtrent den samme. Det forhold, at så mange har svaret på spørgeskemaerne, indikerer, at resultaterne af den samlede undersøgelse i store træk giver et dækkende billede af den generelle holdning til helhedsskolen. I tabel 1 ses det, hvor mange forældre og medarbejdere, der har svaret på de enkelte skoler. Tabel 1: Besvarelser af spørgeskemaer Forældreundersøgelsen Medarbejderundersøgelsen Skoler Antal Antal Antal Antal elever besvarelser Svarprocent medarbejdere besvarelser (lærer/pædagog) (lærer/pædagog) Svarprocent Damhaven Skole (15/8) 13 (8/5) 57 Engum Skole (6/4) 8 (4/4) 80 Grejsdal Skole (6/4) 7 (3/4) 80 Hældagerskolen (14/8) 17 (9/7) 77 Højen Skole (6/6) 5 (2/3) 42 Kirkebakkeskolen (21/7) 8 (4/4) 29 Langelinies Skole (7/5) 12 (7/5) 100 Mølholm Skole (22/16) 19 (8/11) 47 Nørremarksskolen (20/12) 15 (9/6) 47 Petersmindeskolen (14/11) 16 (8/8) 60 Skibet Skole (14/8) 19 (12/7) 86 Søndermarksskolen (17/8) 17 (10/6) 68 Vinding Skole (16/16) 30 (13/17) 97 Charlottesk. (1.-4.) (10/4) 9 (7/2) 64 Total (188/117) 196 (104/89)* 64 (53/76) *Enkelte har ikke angivet faggruppe eller skole. Det fremgår, at der er ret stor forskel på, hvor mange der har svaret på de enkelte skoler med 37 % på Damhavens Skole og 86 % på Hældagerskolen som yderpunkter i forældreundersøgelsen og 29 % på Kirkebakkeskolen og 100 % på Langelinies Skole som yderpunkter i medarbejderundersøgelsen. Det er naturligvis problematisk, at nogle skoler har ret lave svarprocenter. Det har den ulempe, at de er underrepræsenterede i den samlede undersøgelse, og at de specifikke resultater for skolen ikke med så stor sikkerhed kan siges at være dækkende for den samlede forældregruppes holdninger. 6 Vi mener, det er vigtigt for besvarelsernes troværdigheden, at denne del af undersøgelsen er anonym. Besvarelserne omhandler samarbejdsforhold mv. på den enkelte skole, hvorfor det kan påvirke medarbejdernes svar, hvis de ved, at ledelsen eller kollegerne læser besvarelsen. I den efterfølgende behandling af besvarelserne vil vi således også sikre, at det ikke er muligt (udfra skole, faggruppe, klasse og timetal) at finde den enkelte medarbejder i opgørelsen. Det er kun Jakob Stjernholm, Louise Thusgård og Rune Asmund Sørensen, som har haft adgang til selve datasættet

7 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering 4. Spørgeskemaundersøgelse forældre Spørgeskemaet til forældrene var på i alt 4 sider: På side 1 oplyses om praktiske faktuelle oplysninger På side 2 spørges til forældres oplevelse helhedsskolen udfra en række udsagn På side 3 spørges nærmere til forældrenes vurderinger af idealer og realiteter i helhedsskolen. På side 4 kan skrives kommentarer til skolen (afrives på skolen). Nedenfor følger resultaterne i samme rækkefølge som på spørgeskemaet. I alle tabeller er forældrene opdelt efter, hvilken klasse barnet går i, og hvorvidt forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Den sidste opdeling er foretaget ud fra den betragtning, at forældre med forældre -erfaringer fra det tidligere indskolingssystem alt andet lige har et bedre grundlag at sammenligne de to indskolingsformer. De steder, hvor det er relevant, er forældrene opdelt efter, om barnet benytter en pasningsordning. De steder, hvor spørgsmålene også var med i de tidligere undersøgelser, fremgår resultaterne heraf i den nederste linie. 4.1 Forældrenes oplevelse af helhedsskolen Forældrene er blevet bedt om at tage stilling til, i hvilken grad de oplever at være enig i ni udsagn. For hver spørgsmål er det angivet, hvor mange procent af det totale antal besvarelser, der har svaret i den pågældende svarkategori. De som ikke har svaret eller svaret ved ikke er ikke taget med i skemaet, hvorfor procenterne ikke summer til 100 %. Desuden er angivet den gennemsnitlige besvarelse dvs. et samlet mål for, hvordan forældrene fordeler sig på svarkategorierne. Konkret er svarene kodet, sådan at slet ikke har fået værdien 1, i mindre grad værdien 2, i nogen grad værdien 3 og i høj grad værdien 4. Et gennemsnit på 3,5 skal således tolkes således, at forældrene i gennemsnit svarer mellem i nogen grad og i høj grad. Gennemsnittet siger ikke alverden i sig selv 7, men er medtaget, fordi det er velegnet til at sammenligne svarfordelingen mellem to grupper f.eks. mellem 2004-undersøgelsen og de tidligere undersøgelser 8. Den gængse tolkning af skalaen, som vil blive benyttet nedenfor, er, at slet ikke og i mindre grad tolkes som overvejende negative tilkendegivelser, mens i nogen grad og i høj grad tolkes som overvejende positive tilkendegivelser 9. I højre kolonne er opgjort det samlede antal besvarelser fordelt på klasser, erfaring og en total. Da det ikke er alle, som har angivet, hvilket klasse barnet går i, og om barnet har ældre søskende, summer antallet af besvarelser i kategorierne ikke til det samlede antal besvarelser på Udregningen af gennemsnittet bygger på en implicitte antagelse, at svarkategorierne udgør en intervalskala dvs. at der er lige stor afstand mellem de på hinanden følgende svar. Det kan diskuteres, om dette er en rimelig antagelse, hvilket man skal tage hensyn til ved tolkning af gennemsnittet. At der i spørgeskemaet er anvendt talværdier, gør dog, at svarkategorierne af mange formentlig er tolket som værende på en intervalskala. 8 For 2001/2002 er gennemsnittet udregnet således: Y = ((A/X)*100)+((B/X)*100)*2+((C/X)*100)*3+((D/X)*100) Y = gennemsnitsværdi, A = slet ikke, B = I mindre grad, C = I nogen grad, D = I høj grad, X = (A+B+C+D)*100 X kompenserer for det forskellige antal, der ikke har svaret. + ((E/X)*100)*5, (E =meget enig A = meget uenig hvis der er 5 kategorier) 9 I praksis har er dette også den typiske måde at opfatte en 4-punksskala, når et sådant spørgeskema udfyldes af respondenten

8 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering Tabel Dit barn er glad for at gå i helhedsskolen. Klasse Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser 0 1% 2% 28% 68% 3, % 2% 32% 64% 3, % 5% 35% 59% 3, % 7% 36% 52% 3,4 399 Erfaring? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser Har erfaring 2% 5% 37% 55% 3,5 503 Ingen erfaring 1% 4% 31% 63% 3, Total 1% 4% 33% 60% 3, /2002 1% 6% 36% 55% 3,5 766 Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de forældre, der har undladt at svare, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Gennemsnittet er udregnet ved, at kategorierne har fået en pointkode fra 1-4 for hhv. Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad. Tallet fortæller så, hvor det gennemsnitlige svar vil ligge. En værdi på 3,5 betyder således at gennemsnittet ligger midt mellem I nogen grad og I høj grad. Det første generelle spørgsmål viser tydeligt, at langt de fleste af børnene er meget glade for at gå i helhedsskolen. Sammenlagt svarer 93 procent af forældrene i de to mest positive kategorier. Der er en svag tendens til, at forældrene til børnene i de ældre klasser, og de, der har erfaring fra det tidligere indskolingssystem, er lidt mindre positive, men det er stadig hhv. 88 og 92 procent, der giver en overvejende positiv respons. Resultatet er meget lig det, vi fandt i den sidste undersøgelse i 2001/2002. Tabel Udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger i helhedsskolen giver dit barn en bedre skoledag. Klasse Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser 0 1% 3% 32% 53% 3, % 4% 35% 50% 3, % 9% 38% 45% 3, % 8% 40% 40% 3,3 399 Erfaring? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser Har erfaring 2% 9% 40% 41% 3,3 503 Ingen erfaring 1% 5% 35% 49% 3, Total 2% 6% 36% 47% 3, /2002 4% 10% 36% 38% 3,2 766 Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de forældre, der har undladt at svare, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Gennemsnittet er udregnet ved, at kategorierne har fået en pointkode fra 1-4 for hhv. Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad. Det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger fik allerede ved indførelsen af helhedsskolen en rigtig god modtagelse hos forældrene. Dette års evaluering viser, at denne tendens er styrket, så sammenlagt 83 procent har svaret, at samarbejdet giver deres barn en noget bedre skoledag. Der er også her, som i tabel 1.1.1, en svag tendens til, at forældrene med erfaring og/eller børn fra 2. og 3. klasse i en hvis grad nedtoner deres svar fra i høj grad til i nogen grad

9 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering Tabel I helhedsskolen anvendes andre undervisningsformer end i det tidligere indskolingssystem. Klasse Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser 0 2% 7% 31% 23% 3, % 6% 39% 26% 3, % 8% 41% 25% 3, % 11% 42% 29% 3,2 399 Erfaring? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser Har erfaring 2% 13% 46% 26% 3,1 503 Ingen erfaring 2% 6% 35% 26% 3, Total 2% 8% 38% 26% 3, / Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de forældre, der har undladt at svare, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Gennemsnittet er udregnet ved, at kategorierne har fået en pointkode fra 1-4 for hhv. Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad. Tabel viser, at alle parter overordnet set har en opfattelse af, at helhedsskolens mål om at indføre en vis differentiering af undervisningsformerne bliver indfriet. Det skal dog bemærkes, at 26 procent af forældrene har svaret ved/ikke eller undladt at angive et svar. Tabel Dit barn oplever, at der er en sammenhæng mellem skolen og SFO/fritidshjemmet. Klasse Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser 0 7% 10% 32% 39% 3, % 14% 33% 28% 2, % 19% 25% 21% 2, % 18% 20% 17% 2,5 399 Erfaring? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser Har erfaring 16% 17% 24% 20% 2,6 503 Ingen erfaring 11% 15% 29% 29% 2, Pasning? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser SFO 4% 15% 36% 38% 3,0 987 Fritidsordning 35% 28% 18% 7% 2,0 347 Ingen pasning 13% 4% 10% 9% 2,4 321 Total 13% 15% 27% 26% 2, / % 19% 25% 15% 2,4 766 Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Pasning? er opdelt, at alle børn, som benytter SFO morgen eller eftermiddag er medtaget under SFO. De børn som kun benytter fritidsordning morgen eller eftermiddag er kodet fritidsordning. Dem som hverken bliver passet før eller efter skole indgår i kategorien ingen pasning. Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de forældre, der har undladt at svare, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Gennemsnittet er udregnet ved, at kategorierne har fået en pointkode fra 1-4 for hhv. Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad. Af tabel fremgår det, at der i forældregruppen er stor forskel på vurderingen af sammenhængen mellem skolen og SFO en eller fritidshjemmet. 53 % har svaret i de mest to positive kategorier, mens 28 % har svaret i de to mest negative. I 2001/2002 fordelte forældrene sig i to lige store grup

10 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering per af 40 %, så der kan spores en klar tendens til, at børnene oplever mere sammenhæng mellem skole og pasning. Det fremgår, at børnene tilsyneladende oplever markant mere sammenhæng i de første skoleår, og at børn af forældre uden erfaringer fra det tidligere skolesystem oplever mere sammenhæng. Yderligere analyser viser imidlertid, at langt den største del af disse forskelle skyldes, at der er langt flere børn i de yngste klasser, der går i SFO. Faktisk betyder erfaring slet ikke noget, hvis man tager højde for barnets pasning. 10 Som det fremgår af den nederste del af tabellen, har barnets pasning meget stor betydning for den oplevede sammenhæng. Ser man udelukkende på SFO-børn svarer 74 % således i nogen grad og i høj grad, mod kun 25 % af dem i en fritidsordning og 21 % af dem uden pasningstilbud. Dette er ikke overraskende, da SFO erne jo ligger på skolen og pædagogerne arbejder begge steder. Man skal nok være varsom med at tolke resultaterne på den måde, at sammenhængen mellem skolen og SFO en ikke kunne blive bedre. Dels har 19 % af SFO-brugerne tilkendegivet et negativt svar, og dels har mange af de SFO-kritiske forældre fravalgt SFO en pga. manglende sammenhæng, hvorfor de optræder i en af de andre kategorier. Desuden er det ikke sikkert, at forældrene overhovedet efterspørger en sammenhæng mellem skole og pasning. Enkelte kommentarer peger således på, at nogle efterspørger et større skel mellem skoletiden og pasningstiden. Tabel Dit barn er glad for den lange pause. Klasse Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser 0 1% 3% 22% 69% 3, % 5% 22% 69% 3, % 4% 21% 70% 3, % 4% 23% 68% 3,6 399 Erfaring? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser Har erfaring 1% 5% 26% 64% 3,6 503 Ingen erfaring 2% 4% 20% 71% 3, Total 2% 4% 22% 69% 3, / Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de forældre, der har undladt at svare, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Gennemsnittet er udregnet ved, at kategorierne har fået en pointkode fra 1-4 for hhv. Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad. Børnene er for størstedelens vedkommende meget glade for den lange pause. 91 procent har svaret, at deres børn i nogen eller høj grad er glade for den lange pause. Vi har været opmærksomme på, at nogle forældre og medarbejdere har udtrykt bekymring for, at den lange pause kan virke meget lang for en minoritet af utilpassede børn, men der er i så fald ikke tale om mere end 2 procent, der slet ikke får glæde ud af den lange pause. Vi ser resultatet som en indikator for, at den nuværende fordeling af pauserne hen over dagen generelt er en yderst tilfredsstillende løsning i forhold til langt hovedparten af børnenes trivsel. 10 I en multivariat analyse er erfaringsvariablen insignifikant, mens aldersvariablen kun forklarer en lille del af variansen

11 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering Tabel Helhedsskolen på dit barns skole lever op til dit barns behov. Klasse Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser 0 1% 6% 44% 45% 3, % 7% 45% 42% 3, % 9% 44% 38% 3, % 13% 41% 37% 3,2 399 Erfaring? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser Har erfaring 3% 11% 43% 38% 3,2 503 Ingen erfaring 3% 7% 44% 42% 3, Total 3% 9% 43% 40% 3, / Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de forældre, der har undladt at svare, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Gennemsnittet er udregnet ved, at kategorierne har fået en pointkode fra 1-4 for hhv. Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad. Et nyt emne i spørgeskemaet er, i hvor høj grad forældrene mener, deres børns behov bliver tilgodeset af det nye indskolingssystem, og resultaterne viser, at 83 procent oplever, at det er tilfældet i helhedsskolen. Der er en tendens til, at lidt flere børn i 3. klasse kunne ønske sig lidt mere af skolen, hvor 17 procent svarer slet ikke eller i mindre grad. Tabel Helhedsskolen er en god idé i forhold til det tidligere indskolingssystem. Klasse Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser 0 5% 7% 29% 35% 3, % 9% 30% 37% 3, % 10% 31% 30% 3, % 15% 29% 34% 3,0 399 Erfaring? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser Har erfaring 10% 14% 33% 34% 3,0 503 Ingen erfaring 5% 8% 28% 34% 3, Total 7% 10% 29% 34% 3, / % 11% 32% 32% 3,0 766 Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de forældre, der har undladt at svare, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Gennemsnittet er udregnet ved, at kategorierne har fået en pointkode fra 1-4 for hhv. Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad. Tallet fortæller så, hvor det gennemsnitlige svar vil ligge. 63 procent af forældrene, svarende til 79 procent af dem, der har svaret på spørgsmålet, vurderer generelt, at idéen bag helhedsskolen er at foretrække i forhold til det gamle indskolingssystem. Dette tal er rimeligt konstant på tværs af klasser og erfaringsgrundlag, men der er en tydelig tendens til, at der i gruppen af forældre, der har børn i 2. og 3. klasse eller har erfaring med det gamle indskoling, har konkluderet mere negativt på afvejningen mellem de to systemer

12 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering Tabel Skolen bruger nærmiljøet (grønne områder, haller, seværdigheder m.m.) i undervisningen. Klasse Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser 0 1% 11% 45% 40% 3, % 17% 46% 35% 3, % 17% 44% 34% 3, % 17% 47% 32% 3,1 399 Erfaring? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser Har erfaring 1% 18% 47% 31% 3,1 503 Ingen erfaring 1% 14% 45% 37% 3, Total 1% 15% 45% 35% 3, /2002 3% 18% 44% 30% 3,1 766 Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de forældre, der har undladt at svare, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Gennemsnittet er udregnet ved, at kategorierne har fået en pointkode fra 1-4 for hhv. Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad. Skolerne har taget helhedsskolens idéer til sig, og er generelt blevet meget gode til at inddrage nærområdets faciliteter i undervisningen, hvilket også var det indtryk vi fik fra evalueringen i 2001/2002. I de mindste klasser er der lidt flere der svarer i kategorien i høj grad, og det vil også være naturligt, at skoledagen i disse år i højere grad er præget af alternative undervisningssituationer, hvor det vil være nærliggende anvende de lokale muligheder. Tabel Informationen om formålet med helhedsskolen har været tilstrækkelig. Klasse Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser 0 5% 16% 45% 27% 3, % 15% 49% 27% 3, % 20% 46% 23% 2, % 14% 45% 29% 3,1 399 Erfaring? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser Har erfaring 6% 16% 50% 24% 3,0 503 Ingen erfaring 5% 17% 45% 27% 3, Total 5% 16% 47% 26% 3, /2002 6% 20% 45% 25% 2,9 766 Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Procenterne giver ikke nødvendigvis 100 sammenlagt, da de forældre, der har undladt at svare, eller har svaret ved ikke ikke er vist i tabellen. Gennemsnittet er udregnet ved, at kategorierne har fået en pointkode fra 1-4 for hhv. Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad. Informationen omkring helhedsskolen er nået ud til ¾ af forældrene, men der er stadig ¼ tilbage, der ikke er blevet tilstrækkeligt introduceret til det nye system, og det gør sig gældende på tværs af klassetrin og erfaringsgrundlag. Dette kan være et udtryk for, at informationsniveauet ikke er højt nok, men det kan også helt eller delvist bunde i, at nogle forældre af forskellige årsager har et begrænset engagement i skolen. Flere tilflyttere har desuden ekspliciteret, at de ikke er blevet ordentligt introduceret til helhedsskolens principper ved skoleflytningen

13 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering 4.2 Forældrenes vurdering af helhedsskolen idealer og realiteter Forældrene blev også bedt om at vurdere en række udsagn om helhedsskolen udfra, om det er en god ting og om det rent faktisk sker i dag. Forældrene kunne svare ja eller nej. Tabel Der er mere leg i skoledagen. Er det ønskeligt? Sker det? Klasse Ja Nej Ved Ikke Klasse Ja Nej Ved Ikke Besvarelser 0 71% 13% 16% 0 70% 5% 25% % 12% 18% 1 64% 6% 30% % 19% 14% 2 70% 10% 20% % 14% 15% 3 71% 7% 22% 399 Erfaring Ja Nej Ved Ikke Erfaring Ja Nej Ved Ikke Besvarelser Ja 71% 17% 12% Ja 69% 10% 21% 503 Nej 70% 14% 17% Nej 69% 6% 25% 1146 Total 70% 14% 15% Total 69% 7% 24% 1660 Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. En stor del af formålet med helhedsskolen er, at børnene skal bruge deres krop meget mere i skoledagen, så de derved også får oparbejdet deres motoriske og musiske kompetencer på linie med den faglige læring. Dette kan f.eks. ske gennem leg. Forældrene er for langt størstedelens vedkommende af den opfattelse, at det er en klar forbedring af indskolingen, at der inkorporeres mere leg i skoledagen. 71 procent svarer, at det er ønskeligt, mens 14 procent modsætter sig. Langt de fleste oplever også, at legen rent faktisk også er blevet en del af skoledagen. Tabel Pædagogerne inddrages i undervisningen. Er det ønskeligt? Sker det? Klasse Ja Nej Ved Ikke Klasse Ja Nej Ved Ikke Besvarelser 0 82% 3% 15% 0 79% 1% 20% % 5% 14% 1 81% 1% 18% % 5% 15% 2 83% 3% 14% % 7% 17% 3 75% 4% 21% 399 Erfaring Ja Nej Ved Ikke Erfaring Ja Nej Ved Ikke Besvarelser Ja 81% 5% 13% Ja 79% 2% 19% 503 Nej 79% 5% 16% Nej 80% 2% 18% 1146 Total 80% 5% 15% Total 80% 2% 18% 1660 Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem Et overvældende flertal på 80 procent af forældrene er glade for, at undervisningen i indskolingen har fået er klart pædagogisk aspekt, mens kun 5 procent synes, at det er et upassende tiltag. Dette må siges at være et skulderklap fra forældrenes side til helhedsskolekonceptet, og det indikerer samtidig, at der er en udbredt tro på, at kombinationen af de to faggruppers kompetencer kan give en bedre undervisning og skolegang for børnene

14 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering Tabel Skoledagen indeholder flere praktiske aktiviteter. Er det ønskeligt? Sker det? Klasse Ja Nej Ved Ikke Klasse Ja Nej Ved Ikke Besvarelser 0 85% 1% 14% 0 64% 4% 32% % 1% 18% 1 63% 5% 32% % 4% 13% 2 63% 10% 27% % 4% 12% 3 67% 7% 26% 399 Erfaring Ja Nej Ved Ikke Erfaring Ja Nej Ved Ikke Besvarelser Ja 86% 3% 11% Ja 61% 10% 28% 503 Nej 82% 2% 16% Nej 66% 5% 29% 1146 Total 83% 3% 14% Total 64% 7% 29% 1660 Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. En af de ting pædagogerne kan bidrage med, er at give undervisningen et mere praktisk præg i udvalgte situationer. Ligesom den generelle vurdering af pædagogens plads i skoledagen, byder forældrene også dette aspekt velkomment, idet 83 procent er glade for det praktiske og kun 3 procent ikke ønsker det. Der er lidt flere 2. klasser end andre årgange, hvor forældrene ikke mener, at der er sket fremskridt i forhold til det gamle indskolingssystem. Selvom så mange ønsker de praktiske aktiviteter, er det kun 64 procent, der med sikkerhed kan sige, at deres børns skoledag faktisk har fået et mere praktisk indhold med helhedsskolens indførsel. 29 procent ved ikke, hvorvidt dette tiltag bliver gennemført på deres barns skole. Den manglende viden kan være et tegn på manglende information, eller at forældrene ikke har været opmærksomme på emnet forud for spørgeskemaundersøgelsen. Tabel Elevernes egne interesser inddrages i undervisningen. Er det ønskeligt? Sker det? Klasse Ja Nej Ved Ikke Klasse Ja Nej Ved Ikke Besvarelser 0 80% 2% 17% 0 44% 6% 50% % 3% 21% 1 43% 7% 51% % 3% 19% 2 41% 10% 50% % 3% 18% 3 44% 10% 46% 399 Erfaring Ja Nej Ved Ikke Erfaring Ja Nej Ved Ikke Besvarelser Ja 81% 2% 17% Ja 37% 10% 53% 503 Nej 77% 3% 20% Nej 45% 8% 48% 1146 Total 78% 3% 19% Total 43% 8% 49% 1660 Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem

15 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering Tabel Elevernes kompetencer inddrages i undervisningen. Er det ønskeligt? Sker det? Klasse Ja Nej Ved Ikke Klasse Ja Nej Ved Ikke Besvarelser 0 79% 1% 20% 0 41% 5% 54% % 2% 24% 1 44% 4% 52% % 3% 20% 2 44% 7% 49% % 2% 20% 3 45% 7% 49% 399 Erfaring Ja Nej Ved Ikke Erfaring Ja Nej Ved Ikke Besvarelser Ja 79% 2% 19% Ja 39% 7% 55% 503 Nej 76% 2% 22% Nej 46% 5% 49% 1146 Total 77% 2% 21% Total 43% 6% 51% 1660 Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Ved at der både er lærere og pædagoger skolen, bliver der bedre tid og forhold til, at de ansatte kan danne sig et klart indtryk af, hvor den enkelte elevs kompetencer og interesser ligger. Idéen er så, at de på denne baggrund vil blive lettere at inddrage disse aspekter i undervisningssituationen, og i det omfang det er muligt skabe en mere vedrørende og målrettet læringsproces for eleverne. Undersøgelsen viser også klart, at forældrene ønsker, at der arbejdes på at inddrage børnenes kompetencer, men omkring halvdelen af forældrene ved ikke, om det er tilfældet med deres barn. Årsagen til denne uvished kan ligge i, at det kan være meget svært at afgøre, hvorvidt inddragelsen faktisk sker, idet det er et svært definerbart begreb. Dog viser undersøgelsen, at det for 43 procent af børnenes vedkommende lykkes at inddrage interesser og kompetencer

16 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering Tabel Skoledagen er længere. Er det ønskeligt? Sker det? Klasse Ja Nej Ved Ikke Klasse Ja Nej Ved Ikke Besvarelser 0 34% 41% 25% % 36% 23% % 43% 24% % 44% 20% Erfaring Ja Nej Ved Ikke Erfaring Ja Nej Ved Ikke Besvarelser Ja 35% 46% 18% Ja Nej 36% 39% 25% Nej Pasning Ja Nej Ved Ikke Pasning Ja Nej Ved Ikke Besvarelser SFO 40% 36% 24% SFO % 54% 19% 33% 42% 24% Fritidsordning Ingen pasning Fritidsordning Ingen pasning Total 36% 41% 23% Total Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Skoledagen er længere, hvorfor Sker det? ikke er udfyldt. Pasning angiver den pasningsform børnene er tilmeldt, eller om de ikke er tilmeldt nogen. Spørgsmålene indtil nu har vist, at langt størsteparten af forældrene er meget glade for de ting helhedsskolen bringer med sig. Men en vigtig forskel i forhold til det tidligere indskolingssystem er, at skoletiden er blevet forlænget betydeligt, så børnene får fri kl hver dag noget senere end i det tidligere indskolingssystem. Forældrene er meget splittede med hensyn til den lange skoledag. Generelt set hælder det mod, at et lille flertal synes, at skoledagen er for lang for deres børn. Modstanden mod den lange skoledag kommer klarest til udtryk ved de forældre, der har valgt et alternativ til SFO eller slet ikke gør brug af pasningstilbud, hvor hhv. 54 og 42 procent mener, at den lange skoledag ikke er nogen god idé. Dette resultat hænger tæt sammen med, at det specielt er børnene, der bliver passet i et alternativ til SFO, oplever, at der er dårlig sammenhæng mellem skole og fritidsdelen, jf. tabel I slutningen af spørgeskemaet var der mulighed for forældrene at skrive en kort uddybende kommentar til spørgsmålene (tabel 1.2.3), og her har flere valgt at kommentere skoledagens længde. Den betragtning, der har størst tilslutning, er, at den lange skoledag har negative konsekvenser for SFO og andre pasningstilbud, idet den kortere tid i pasningsordningerne udhuler muligheden for udflugter, projekter i.e.. En anden bekymring er, at skoledagen bliver for lang, hvis tiden ikke struktureres og udnyttes ordentligt, så skoledagen bliver for stillestående. Mange forældre kommer med et forslag om, at skoledagen skal slutte kl i stedet for kl enten hver dag, eller i hvert fald nogle dage om ugen, på en sådan måde, at fordelene ved helhedsskolen for så vidt muligt bibeholdes

17 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering Den længere dag giver mulighed for at få inkorporeret de pædagogiske aspekter i skoledagen uden at dette går ud over det faglige niveau (tværtimod, jf. tabel 2.1.4). Den længere skoledag giver mulighed for, at undervisningsmetoderne bliver differentierede, så der indgår flere fysiske aktiviteter og alternative undervisningssituationer. Samtidig kan den store pause forlænges. Langt hen ad vejen er den længere skoledag derved en forudsætning for den særlige skoleform i helhedsskolen. Svarene indikere tydeligt, at der er et skisma mellem de mange gode ting i helhedsskolen på den ene side og den længere skoledag på den anden side. Tabel Der er mindre tid i SFO/fritidshjem. Er det ønskeligt? Sker det? Klasse Ja Nej Ved Ikke Klasse Ja Nej Ved Ikke Besvarelser 0 33% 29% 37% % 30% 35% % 34% 37% % 35% 32% Erfaring Ja Nej Ved Ikke Erfaring Ja Nej Ved Ikke Besvarelser Ja 33% 33% 34% Ja Nej 33% 32% 36% Nej Pasning Ja Nej Ved Ikke Pasning Ja Nej Ved Ikke Besvarelser SFO 39% 29% 32% SFO Fritidsordninordning Fritids- 23% 52% 25% Ingen Ingen 24% 19% 58% pasning pasning Total 33% 32% 35% Total Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Sker det? er ikke udfyldt, da det er givet, at der bliver mindre tid i SFO i kraft af den længere skoledag. I forlængelse af tabel viser undersøgelsen, at forældrene er meget splittede omkring, hvorvidt det er godt (eller skidt), at der er kortere til SFO-/fritidsdelen end tidligere. Forældrene for børn i SFO og de, der ikke bliver passet, er mere lidt mere positive, mens de, der anvender alternative pasningstilbud, er overvejende negative overfor ændringen

18 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering Tabel De fysiske rammer indrettes fleksibelt. Er det ønskeligt? Sker det? Klasse Ja Nej Ved Ikke Klasse Ja Nej Ved Ikke Besvarelser 0 79% 2% 19% 0 53% 11% 35% % 4% 18% 1 44% 17% 40% % 3% 19% 2 42% 19% 39% % 4% 20% 3 40% 20% 40% 399 Erfaring Ja Nej Ved Ikke Erfaring Ja Nej Ved Ikke Besvarelser Ja 80% 4% 16% Ja 43% 22% 35% 503 Nej 77% 3% 20% Nej 46% 15% 40% 1146 Total 78% 3% 19% Total 45% 17% 38% 1660 Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem. Der er et meget stort ønske blandt forældrene om, at skolen skal indrette det fysiske miljø fleksibelt, så de alternative undervisningsformer kan komme til sin ret. Det er derimod kun lidt under halvdelen, der oplever, at der faktisk sker på deres barns skole. Der endog en forholdsvis stor gruppe af forældre der svarer, at det ikke sker - specielt i 3. og 4. klasse. Der er også her mange, der ikke har haft tilstrækkelig viden til at kunne svare på spørgsmålet. Figur 1 - Hvis du havde et barn, som skulle starte i skolen i dag, ville du så foretrække: % Procent % 16% 10 4% 0 Helhedsskolen Det tidligere indskolingssystem Andet Ved Ikke

19 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering Vi har i denne evalueringsrunde valgt at medtage et spørgsmål, hvor forældrene direkte skal sammenligne helhedsskolen med det tidligere indskolingssystem og andre alternativer. Et klart flertal vil foretrække helhedsskolen frem for noget andet alternativ. Hvis man direkte sammenligner helhedsskolen og det tidligere indskolingssystem ved at se bort fra dem, der har svaret andet og ved ikke, svarer det til, at 81 procent vil vælge helhedsskolen, mens 19 procent vil vælge det tidligere skolesystem. Det positive resultat fastslår, at en indskoling, der bygger på helhedsskolens principper, er kommet for at blive. Tabel Hvis du havde et barn, som skulle starte i skolen i dag, hvad ville du så foretrække: Klasse Helhedsskolen Det tidligere skolesystem Andet Ved Ikke Besvarelser 0 70% 10% 3% 17% % 13% 5% 18% % 18% 5% 16% % 20% 5% 14% 399 Erfaring? Helhedsskolen Det tidligere skolesystem Andet Ved Ikke Besvarelser Har erfaring 59% 23% 4% 14% 503 Ingen erfaring 67% 12% 4% 17% 1146 Pasning Helhedsskolen Det tidligere skolesystem Andet Ved Ikke Besvarelser SFO 69% 11% 4% 16% 988 Fritidsordning 50% 25% 7% 18% 347 Ingen pasning 67% 16% 2% 14% 321 Total 65% 15% 4% 16% Med Erfaring? menes, om forældrene har haft børn i det tidligere indskolingssystem I tabel kan man se, at forældre med erfaring fra den tidligere indskoling, og forældre der benytter en alternativ fritidsordning, svarer positivt i lidt mindre grad end de øvrige forældre. Der har samtidig stor betydning, hvilket pasningstilbud barnet benytter men påfaldende er det, at helhedsskolen også er klar favorit hos de forældre, der har et barn i fritidshjem (50% mod 32% til alternativerne). 4.3 Kommentarer fra forældrene Tabel viser de mest udbredte kommentarer, forældrene har bidraget med ved punkt 2.3 i spørgeskemaet, hvor det var muligt at komme med evt. uddybende bemærkninger til besvarelserne. Tallene skal ikke ses som statistisk signifikante mål, men give et groft indblik i, hvilke glæder og problemstillinger der ligger forældrene mest på sinde. Nedenfor er givet eksempler på kommentarer. De er et udpluk, der giver et godt billede af nogle holdninger hos forældrene, men er i sagens natur ikke nødvendigvis generelt dækkende for holdningen i forældregruppen

20 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering Tabel Korte kommentarer og uddybninger Bemærkninger til besvarelserne: Antal svar Skoledagen er for lang heraf: skoledag til kl Dårligere SFO. 53 Godt med pædagoger i skolen. 21 Der skal stilles større krav til børnene. Mere struktur. Mere faglighed. 19 Manglende information om Helhedsskolen. 15 Dårlig udnyttelse af dagen. 13 Den mest hyppige kommentar er som nævnt, at skoledagen er for lang, og ud af de 220, der har nævnt dette, er 60 kommet med et forslag om at lave helhedsskole til kl i stedet for Børnene fortæller at de næsten altid efter den lange pause bruger tiden på at lege eller spille hockey - så kan de ligeså godt være ovre i klubben. Kommentar fra forældre Vi synes stadig, at de f.eks. i de to sidste timer fredag bare spiller fodbold = tidsspilde. Det kunne være rart, hvis de nogle dage fik mulighed for at få tidligt fri, f.eks. om fredagen. Kommentar fra forældre Lidt i forlængelse af spørgsmålet om skoledagens længde udtrykker 53 utilfredshed med forholdene i SFO en. Vi er tilfredse med helhedsskolen mange spændende ting sker. Men SFO en er blevet kedelig. Kommentar fra forældre Der er også mange positive kommentarer fra forældrene de fleste er af generel karakter (ikke medtaget i tabel 1.2.3). Alt nyt opleves ofte negativt - men HHS er overvejende positiv Kommentar fra forældre Det burde fortsættes efter 3. årgang Kommentar fra forældre 21 nævner eksplicit, at de er glade for pædagogerne i skolen. En del har også forskellige kommentarer til samarbejdet mellem faggrupperne. Vi har to børn i skolen. Den ene har en fantastisk oplevelse den anden oplever et team, der ikke fungerer. Der er i lærergruppen stor uenighed om helhedsskolen og man lærer tilsyneladende ikke af hinanden. Kommentar fra forældre Som det fremgår udtrykker 19 forældre, at de savner mere disciplin og/eller faglighed. Ofte synes vi der arbejdes for lidt med det faglige. Bogligt svage børn løftes ikke med

21 Evaluering af helhedsskolen 2004 Forældre Bind II: Den skriftlige evaluering Kommentar fra forældre Alle intentionerne i helhedsskolen er ønskelige, men der skal sættes rammer fra lærerens side og lidt disciplin skader heller ikke. Kommentar fra forældre Nogle har det synspunkt, at undervisningen ikke er ændret nok. Intentionerne er gode, men det minder i nogen grad stadig om den gamle skole. De er sjældent udenfor skolens område. Eleverne inddrages sjældent i, hvad der sker. Kommentar fra forældre Nogle forældre kommenterer også selve spørgeskemaet, og specielt anfører en del (30), at de savner et sammenligningsgrundlag i forhold til det tidligere indskolingssystem 11. Enkelte finder også spørgsmålene ledende. 11 Jf. kapitel

22 Evaluering af helhedsskolen 2004 Medarbejderne Bind II: Den skriftlige evaluering 5. Spørgeskemaundersøgelse medarbejdere Spørgeskemaet til medarbejderne var på seks sider: På side 1 er de spurgt om faggruppe, årgang, timetal mv. På side 2-4 er de blevet stillet spørgsmål om indholdet af undervisningen, elevernes udvikling og samarbejdet mellem faggrupperne. Side 5 indeholder uddybende spørgsmål og en mulighed for at angive fordele og ulemper. På side 6 kan medarbejderne skrive uddybende kommentarer Medarbejderne er indledningsvis blevet spurgt om faggruppe, skole, klassetrin og hvor mange timer de underviser i helhedsskolen. Derefter har de taget stilling til, i hvilken grad de er enige i en række udsagn om undervisningen i helhedsskolen, elevernes udvikling og samarbejdet mellem faggrupperne. Efterfølgende har du taget stilling til yderligere fire uddybende udsagn, samt beskrevet de største fordele og ulemper ved helhedsskolen. På den sidste side er der mulighed for yderligere forslag og kommentarer til helhedsskolen. Nedenfor følger resultaterne i samme rækkefølge som på spørgeskemaet. I alle tabeller er medarbejderne opdelt efter faggruppe. De steder, hvor det er fundet relevant, er medarbejderne desuden opdelt efter klassetrin og antal timer i helhedsskolen. De steder, hvor spørgsmålene også var med i de tidligere undersøgelser, fremgår resultaterne heraf i den nederste linie. For hver spørgsmål er det angivet, hvor mange procent af det totale antal besvarelser, der har svaret i den pågældende svarkategori. De, som ikke har svaret eller svaret ved ikke, er ikke taget med i skemaet, hvorfor procenterne ikke summer til 100 %. Desuden er angivet den gennemsnitlige besvarelse dvs. et samlet mål for, hvordan medarbejderne fordeler sig på svarkategorierne. Konkret er svarene givet værdier, sådan at slet ikke har fået værdien 1, i mindre grad værdien 2, i nogen grad værdien 3 og i høj grad værdien 4. Et gennemsnit på 3,5 skal således tolkes således, at medarbejderne i gennemsnit svarer mellem i nogen grad og i høj grad. Tilsvarene er svarene i spørgsmål kodet fra 1 5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. Gennemsnittet siger ikke alverden i sig selv 12, men er medtaget, fordi det er velegnet til at sammenligne svarfordelingen mellem to grupper f.eks. mellem 2004-undersøgelsen og de tidligere undersøgelser. Den gængse tolkning af skalaen, som vil blive benyttet nedenfor, er, at slet ikke og i mindre grad tolkes som overvejende negative tilkendegivelser, mens i nogen grad og i høj grad tolkes som overvejende positive tilkendegivelser 13. I højre kolonne er opgjort det samlede antal besvarelser fordelt på faggrupper. Da det ikke er alle, som har angivet faggruppe summer tallene ikke til de 196, som har besvaret spørgeskemaet. 12 Udregningen af gennemsnittet bygger på den implicitte antagelse, at svarkategorierne udgør en intervalskala dvs. at der er lige stor afstand mellem de på hinanden følgende svarkategorier. Det kan diskuteres, om dette er en rimelig antagelse, hvilket man skal tage hensyn til ved tolkning af gennemsnittet. At der i spørgeskemaet er anvendt talværdier, gør dog, at kategorierne af mange formentlig er tolket som værende på en intervalskala. 13 I praksis har er dette også den typiske måde at opfatte en 4-punksskala, når et sådant spørgeskema udfyldes af respondenten

23 Evaluering af helhedsskolen 2004 Medarbejderne Bind II: Den skriftlige evaluering 5.1 Undervisningen i helhedsskolen Tabel Forskellige faggruppers samarbejde om undervisningen styrker elevernes kompetencer. Faggruppe Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser Lærere 1% 16% 33% 44% 3,3 104 Pædagoger 0% 8% 30% 62% 3,5 89 Total 1% 12% 32% 52% 3, /2002 1% 6% 36% 48% 3,4 136 Gennemsnittet er udregnet ved, at kategorierne har fået en pointkode fra 1-4 for hhv. Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad?. Tallet fortæller så, hvor det gennemsnitlige svar vil ligge. En værdi på 3,4 betyder således, at gennemsnittet ligger midt mellem I nogen grad og I høj grad, lidt tættere i nogen grad. Undersøgelsen viser, at de to faggrupper oplever, at de supplerer hinanden, så børnene får mere ud af skoledagen. 84 procent svarer i de positive kategorier, hvoraf 52 procent giver udtryk for, at samarbejdet i høj grad gavner udviklingen af elevernes kompetencer. Tabel Skolens fysiske indretning giver mulighed for varierende undervisnings- og arbejdsformer. Faggruppe Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser Lærere 12% 44% 33% 10% 2,4 104 Pædagoger 7% 31% 47% 15% 2,7 89 Total 9% 38% 39% 12% 2, / % 39% 33% 16% 2,5 136 Gennemsnittet er udregnet ved, at kategorierne har fået en pointkode fra 1-4 for hhv. Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad. Tallet fortæller så, hvor det gennemsnitlige svar vil ligge. Tabel Helhedsskolen giver bedre mulighed for inddragelse af det omgivende nærmiljø i undervisningen. Faggruppe Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Gennemsnit Besvarelser Lærere 5% 11% 45% 30% 3,1 104 Pædagoger 2% 8% 55% 28% 3,3 89 Total 4% 9% 49% 29% 3, /2002 6% 10% 53% 25% 3,0 136 Gennemsnittet er udregnet ved, at kategorierne har fået en pointkode fra 1-4 for hhv. Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad. En længere skoledag kræver variation i omgivelser og undervisningsform for, at eleverne kan få ordentligt udbytte af alle timerne i skoledagen. Skolens fysiske rammer skal derfor understøtte dette krav, og tidsmæssigt giver den længere skoledag også mere plads til at udnytte nærområdet uden for skolens matrikel i undervisningen. 78 procent af medarbejderne finder, at helhedsskolen i nogen eller i høj grad giver gode muligheder for at inddrage nærmiljøet, hvorimod kun halvdelen synes, at