Pr Station Victor

Transkript

1 Station Victor Statusrapport

2 Indhold 1. Resume Baggrund Beskrivelse af tilbuddet Indledning Værdigrundlag Strukturelle rammer Målgruppe Mål for behandlingsindsatsen Forløbsbeskrivelse Kort beskrivelse af behandlingsindsatsen Status på udviklingen på Station Victor fra Karakteristik af målgruppen i Udviklingen i antal henvendelser Fordeling af henvendelser Sammenligning af fordelingen af henvendelser Tidspunkt for opstart af behandlingsforløb Behandlingsforløbenes karakter Opsamling på udviklingen over tid Udviklingsperspektiver ift. Station Victor Udvikling ift. målgruppernes behandlingsbehov Samarbejde mellem Station Victor og Sundhedsplejen Evaluering fremadrettet

3 1. Resume Station Victor er et tilbud for gravide og spædbørnsfamilier i Hjørring Kommune, hvor formålet er at sikre en tidlig forebyggende indsats for sårbare gravide og familier med småbørn, herunder familier med fødselsreaktion/-depression. Idéen bag Station Victor er at bidrage til forøget livskvalitet for den enkelte ved at få brudt uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre og i stedet bidrage til at etablere sunde og stabile forhold for det enkelte barn. Forhåbningerne er, at mindske risikoen for samfundsmæssig marginalisering hos såvel det enkelte individ som hos den enkelte familie. Målgruppen er overordnet set de sårbare familier, som kan profitere af en tidlig og korterevarende indsats. Forældrene er i stand til at arbejde selvstændigt med deres problemstilling på baggrund af kortere målrettet rådgivnings-, vejlednings- og terapiforløb fra Station Victor. Arbejdet på Station Victor bygger på værdien udvikling gennem samarbejde og kan bestå af individuelle samtaler, parsamtaler, gruppeforløb, relationsarbejde og/eller spædbarnsterapi. Tilbuddet er anonymt og må vare op til seks måneder. Barnet må være op til 12 måneder, når behandlingen påbegyndes. Udviklingen på Station Victor viser at, der er sket en stigning i antallet af henvendelser henover årene i takt med, at tilbuddet er blevet mere kendt hos både familier og fagpersoner. Dette har afstedkommet et stigende antal rådgivnings- og behandlingsforløb, dog er antallet faldet i 2016, hvilket skyldes, at halvdelen af forløbene har strakt sig ud over de seks måneder, som er rammen. Der er forskellige årsager til dette, bl.a. øget kompleksitet i de problemstillinger nogle familier har. Der er forsøgt med flere forskellige tiltag for at håndtere det stigende antal henvendelser, for at undgå at sætte familier på venteliste. Eksempelvis har man oprettet gruppeforløb og forlænget intervallerne mellem samtalerne. Dette har dog ikke løst udfordringen. Samlet set er Station Victor et vigtigt tilbud i den tidlige og forebyggende indsats for børn og familier i Hjørring Kommune. Tilbuddet bidrager også til at understøtte Børne-, Unge- og Familiepolitikkens ambition om at skabe robuste og livsduelige mennesker, der mestrer livet. 3

4 2. Baggrund Formålet med Station Victor er at sikre en tidlig forebyggende indsats for sårbare gravide og familier med småbørn, herunder familier med fødselsreaktion/-depression. Idéen bag Station Victor er at bidrage til forøget livskvalitet for den enkelte ved at få brudt uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre og i stedet bidrage til at etablere sunde og stabile forhold for det enkelte barn. Forhåbningerne er, at mindske risikoen for samfundsmæssig marginalisering hos såvel det enkelte individ som hos den enkelte familie. Station Victor tager afsæt i Sundhedslovens Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge 1, hvori det i 1, stk. 2 fremgår at: Kommunerne skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn og unge, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge. Ovennævnte skal bidrage til, at vi som kommune sikrer børn og unge en sund opvækst, og skaber gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Undersøgelser viser, at 15% af en årgang er i risiko for at blive sårbare eller udsatte. 2 Det er vigtigt at skelne mellem de to grupper. Ud af den gruppe er 5 procentpoint udsatte og har behov for foranstaltninger jf. Serviceloven i løbet af deres barndom. De resterende ca. 10 procentpoint er i risiko for at være sårbare og kan have behov for en kortere midlertidig indsats. Gruppen er kendetegnet ved at have en større grad af mestringsevne, og dermed kan de bedre profitere af en tidlig korterevarende indsats såsom Station Victor. Den meget tidlige forældre-barn-tilknytning er afgørende, fordi den fungerer som en ramme for barnets fremtidige sociale relationer og hjælper barnet til at udvikle evnen til at håndtere stressede situationer og regulere negative følelser senere i livet. Omkring 60% af børn i danske familier er trygt tilknyttede. Resten viser et utrygt tilknytningsmønster eller desorganiseret tilknytningsmønster, som begge udgør en risiko for senere udvikling af psykiske vanskeligheder. 3 På Station Victor er målgruppen kendetegnet ved forskellige typer af utrygge tilknytningsmønstre. 1 Bekendtgørelse nr af 03/12/2010 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. 2 Christensen, E. Omsorgssvigt?, SFI, 1992, s. 70 og Jørgensen, P. S. Risikobørn Wæver, M. S., En Bedre Start, Egmont rapporten,

5 Den tidlige forebyggende indsats på Station Victor bidrager til, at familierne, med en kortvarig indsats, fortsat formår at mestre livet og tage ansvar for deres børn. Det er medvirkende til, at børn og familier på et senere tidspunkt undgår mere indgribende indsatser eller foranstaltninger, hvilket giver mere livskvalitet for både familie og barn. Dette er samtidigt også ressourcebesparende for kommunen på længere sigt. Ud fra teorien omkring Heckmannskurven 4 ved vi, at en investering i barnets humane kapital i de tidlige år, er bedre end senere i livet og derfor af stor betydning for en tidlig forebyggende indsats. I Hjørring Kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik er det ambitionen at: Børn, unge og familier skal have mulighed for at udvikle sig til robuste og livsduelige mennesker, så de mestrer livet. Fælles Ansvar-strategien underbygger denne ambition ved at have fokus på, hvordan man professionelt samarbejder om en tidlig forebyggende indsats. Tilbuddet på Station Victor bidrager i høj grad til at opfylde denne ambition, da det er en del af den sammenhængende og koordinerede indsats for familier i Hjørring Kommune. 3. Beskrivelse af tilbuddet 3.1 Indledning Det er grundlæggende for alt arbejdet på Station Victor, at hovedfokus er på barnet. Det betyder, at det er barnets behov og betingelser for udvikling, der er i centrum. Opgaven er, at være behjælpelig med at få (gen)etableret en god kontakt og sikker tilknytning mellem barn og forældre med udgangspunkt i barnets behov. Der er i det daglige arbejde fokus på: Indlevelse, spejling og empati fra mor og far til barnet Tilknytning og relation mellem barn og forældre Det, at forældrene under graviditeten eller lige efter fødslen befinder sig i en særlig sensitiv periode, gør, at motivationen for at indgå i behandlingen er stor, hvilket er positivt ift. effekten af behandlingen. 4 Se link: 5

6 3.2 Værdigrundlag Arbejdet på Station Victor bygger på værdien; udvikling gennem samarbejde. Der arbejdes ud fra den antagelse, at det bedste resultat kommer gennem respektfuldt samarbejde med forældrene, og derfor er der i arbejdet fokus på: Ligeværdighed i mødet med forældrene At behandlingsindsatsen bliver tilrettelagt i samarbejde med familien ud fra barnets behov inden for tilbuddets overordnede rammer At skabe så optimale udviklingsbetingelser for barnet som muligt og sikre tilknytning mellem barn og forældre At medvirke til, at der etableres et samarbejde på tværs af andre afdelinger og sektorer, hvor det skønnes, at der er behov for en supplerende eller efterfølgende indsats af Station Victor Personalet på Station Victor består af: 2 psykologer (32 timer og 16 timer/uge) 1 familieterapeut (37 timer/uge) 3.3 Strukturelle rammer Der er nogle strukturelle rammer, der er givet forud for samarbejdet, og som er med til at definere målgruppen: Tilbuddet er frivilligt og anonymt Behandlingen er tidsbegrænset max. seks måneders varighed Man skal ved første kontakt enten vente et barn eller have et yngste barn mellem 0 og 12 måneder Forældrene må ikke være i misbrug eller have en diagnosticeret psykiatrisk lidelse som hovedproblem 3.4 Målgruppe Målgruppen for Station Victor er de sårbare familier, hvor der er risiko for udsathed i modsætning til de egentligt udsatte familier. De udsatte gravide familier og familier med spædbørn bliver tidlig opsporet gennem KGI (Kom Godt Igang) og Sundhedsplejen. Såfremt der er bekymringer for barnets trivsel og udvikling underrettes Familieafdelingen, hvorefter 6

7 der kan iværksættes en indsats eksempelvis af Kløvergården jf. Servicelovens 11 og 52, stk. 3. Som tidligere nævnt er målgruppen overordnet set de sårbare familier, som kan profitere af en tidlig og korterevarende indsats. Forældrene er i stand til at arbejde selvstændigt med deres problemstilling på baggrund af kortere målrettet rådgivnings-, vejlednings- og terapiforløb fra Station Victor. Dette står i modsætning til familiebehandling, som er kendetegnet ved et længerevarende og støttende behandlingsforløb. Målgruppen omfatter følgende: Forældre, som har svært ved at etablere en god og udviklende kontakt med deres barn Kommende forældre, der føler sig fremmedgjorte, usikre overfor deres ufødte barn og/eller forældre, hvor der er opstået en depression under graviditeten Forældre, hvor der er risiko for en tilknytningsforstyrrelse hos barnet Forældre, hvor der er en efterfødselsreaktion hos en af forældrene Familier, hvor det er svært at være forældre sammen Familier med børn med tab og/eller traumer 3.5 Mål for behandlingsindsatsen Overordnet mål: At sikre så optimal en tilknytning som muligt, herunder: At forældrene kan forbedre og forberede tilknytningen til deres ufødte barn At forældrene kan indleve sig i og spejle det nyfødte barn således, at forældrene er i stand til at aflæse barnets følelsesmæssige tilstand gennem barnets kropssprog og mimik At forældrene er i stand til at skelne egne følelser og behov fra barnets følelser og behov At forældre kan få hjælp til egne problematikker med henblik på at sikre så optimal en tilknytning til barnet som muligt At forældrene får hjælp, hvis der i forbindelse med fødslen sker en reaktivering af egne tab og traumer og der som følge deraf opstår efterfødselsreaktioner/depressioner At forældrene får hjælp, hvis barnet oplever traumer i forbindelse med fødslen eller i den første tid 7

8 3.6 Forløbsbeskrivelse Henvisning til tilbuddet kan ske via; egen læge, jordemoder, sundhedsplejerske, rådgiver eller ved at forældrene selv tager kontakt. Tilbuddet skal ses om en kortvarig og intensiv indsats på højst seks måneders varighed. 1. afklarende kontakt (telefonisk): inden for én dag så vidt muligt 1. aftale: inden for én uge så vidt muligt o Aftalen kan bestå af en rådgivende afklaringssamtale (der tilbydes op til tre samtaler) o Samtalen kan også være opstarten på det egentlige behandlingsforløb. 3.7 Kort beskrivelse af behandlingsindsatsen Med udgangspunkt i idégrundlag og værdier arbejdes der overordnet kontekstuelt og relationelt med hovedfokus på barnet i alle behandlingsindsatser. Det betyder, at der altid tages udgangspunkt i familiernes her og nu -situation. Tilgangen er systemisk, psykodynamisk og mentaliseringsbaseret. Relationsarbejde: Fokus på tilknytningen til det ufødte barn og spædbarnet: Hvilke behov har barnet i mødet med sine forældre, og hvilke signaler sender barnet? Hvordan modtages signalerne, hvordan handles der på dem, og hvilken betydning har det for barnet? Individuelle samtaler: Fokus på mors og/eller fars aktuelle sårbarhed og sensitivitet i forhold til barnet. Herunder et særligt fokus på forældrenes egen opvækst og eventuelle efterfødselsreaktion/ depression. Parsamtaler/forældresamtaler: Fokus på at skabe forståelse hos begge forældre om, hvad de hver især har med sig fra deres opvækst og tilknytningserfaringer, og som kan gøre det svært for dem at være forældre sammen. Den øgede forståelse for en selv og den andens sårbarhed sigter mod at minimere konfliktniveauet forældrene imellem og sikre tilknytningen til barnet. 8

9 Grupper: Fokus på behandling af efterfødselsreaktioner og forældrenes mulighed for at spejle sig i andre forældre i samme situation. Derudover er der i gruppen støtte til aflæsning af børnenes reaktioner og signaler. Spædbarnsterapi: Fokus på spædbarnets udviste reaktioner efter et traume, hvis barnet f.eks. har oplevet for tidlig fødsel og deraf adskillelse, vanskelig fødsel og/eller andre traumer f.eks. anbringelse. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med barnets forældre/omsorgspersoner. 4. Status på udviklingen på Station Victor fra Karakteristik af målgruppen i 2016 Det er oplevelsen, at en del af målgruppens udfordringer gradvist har ændret sig og sammenholdt med en øget tilgang, har det haft indflydelse på opgaveløsningen på Station Victor og betydet, at nogle forløb (37 ud af 74) er forlænget ud over de seks måneder, som er rammen. De senere års udvikling viser, at andelen af gravide samt familier med spæd- og småbørn, hvis problemstillinger tidligere blev varetaget inden for det specialiserede børneområde, i nogle tilfælde nu bliver varetaget inden for det generelle område herunder Station Victor. Det betyder, at de problemstillinger, der i dag håndteres på Station Victor i større grad er mere komplekse, end de var tidligere. Sammen med ovennævnte årsag, er der to konkrete forklaringer på, at nogle af forløbene har strakt sig over længere tid: Den første forklaring dækker over en gruppe på 23 familier, hvor kompleksiteten har været større end hos den typiske familie på Station Victor. 5 Problematikkerne har været præget af en eller begge forældres opvækst i misbrug og/eller en opvækst præget af omsorgssvigt, som har resulteret i et utrygt tilknytningsmønster. Dette tilknytningsmønster gør, at personalet ser det er svært for forældrene at rumme deres børn, indleve sig i dem, spejle dem og indgå i relationer. Forældrenes mentaliseringsevne ses også påvirket. Konkret ses det også, at de kan have tegn på en fødselsreaktion/-depression. 5 Den typiske familie, der er i behandlingsforløb på Station Victor, er mor, far og 1-2 børn. Mor og far er begge under uddannelse eller i arbejde. Mor er i gennemsnit 30,5 år og far er i gennemsnit 33 år. 9

10 Den anden forklaring vedrører en gruppe på 14 familier, hvor personalet har valgt at strække forløbene over længere tid ved at øge intervallet imellem aftalerne. Denne prioritering er foretaget for at få plads til de nye henvendelser. Dette har dog haft den konsekvens, at forløbet ikke har kunnet blive så udbytterigt og effektfuldt som tiltænkt, da kortere mødeintervaller giver bedre resultater. Det kan i nogle tilfælde medføre genhenvendelser fra familierne. 4.2 Udviklingen i antal henvendelser I løbet af den tid Station Victor har eksisteret som et tilbud i Hjørring Kommune, er antallet af henvendelser generelt steget (se tabel 1). Dette kan hænge sammen med, at såvel sundhedsplejerskerne som jordemødrene er blevet mere bevidste om, hvilke familiekonstellationer, der vil profitere af Station Victor. Desuden kan det også være et udtryk for, at familierne selv er blevet bedre til at opsøge hjælp. Andre årsager til en stigning i henvendelserne kan være: Tilbuddet En god start sammen, der er et tværsektorielt samarbejde mellem Regionshospital Nordjylland i Hjørring og Sundhedsplejen i Hjørring Kommune. En god start sammen er en forældreuddannelse, der har bidraget til et øget fokus på området og derved har medvirket til en større åbenhed omkring et ellers tabubelagt emne som efterfødselsreaktion/-depression At der er et øget kendskab til tilbuddet generelt blandt forældrene At der er flere forældre, som tidligere har anvendt Station Victor, der henvender sig i forbindelse med en ny graviditet/barn At der siden 2013 er blevet screenet for efterfødselsreaktioner, og dette har opsporet flere trivselsproblematikker At der af jordemødrene foretages systematisk screening af gravide og deres partner i forhold til at opspore sårbare og udsatte gravide familier 10

11 Tabel 1: Udvikling i antal henvendelser fra Henvendelser Antal Henvendelser 4.3 Fordeling af henvendelser Igennem årene har der været en stigning i antallet af henvendelser. I 2008 var der 77 og i 2016 var der 129 henvendelser. Dette har betydet, at der også er sket en stigning i antallet af igangsatte behandlingsforløb. Stigningen svarer til 68%. Dog er antallet af behandlingsforløb faldet i 2016, men dette skyldes, at forløbene har strakt sig over længere tid end de seks måneder, som beskrevet i afsnit 4.1, hvorfor der ikke har været ressourcer til at sætte flere forløb i gang. Der er samlet set tale om 37 forlængede forløb. Derudover er det blevet prioriteret, at flere familier ikke har fået et behandlingsforløb, men kun fået tilbudt tre rådgivende samtaler. Tabel 2. Fordeling af henvendelser og forløb Fordeling af henvendelser og forløb Antal henvendelser Antal igangværende behandlingsforløb

12 Udover de ovennævnte årsager, dækker differencen mellem antal henvendelser og igangværende behandlingsforløb: Familier, der alligevel ikke havde behov eller ønskede et behandlingsforløb. Familier, der ikke mødte op Familier, hvor der ikke var kemi mellem behandler og familier Familier, der blev hjulpet videre (til Familieafdelingen) 4.4 Sammenligning af fordelingen af henvendelser Tabel 3 viser en sammenligning mellem fordelingen af henvendelser de sidste fire år. Den viser, at familierne i stigende grad henvender sig, men også at sundhedsplejen sender flere henvendelser. I 2016 var der ligeså mange henvendelser fra familierne selv som fra sundhedsplejen. Personalet i Station Victor vurderer desuden, på grundlag af udtalelser fra forældre, at det faktum, at tilbuddet er anonymt og frivilligt har betydning for, at flere forældre henvender sig. Desuden er den hurtige opstart af rådgivningssamtaler eller deciderede behandlingsforløb, også medvirkende til at antallet af henvendelser fra familierne stiger. Henvendelserne fra jordemødrene svinger lidt men ligger nogenlunde stabilt. Tabel 3: Sammenligning af fordeling af henvendelser hvorfra kommer henvendelserne? 60 Sammenligning af fordelingen af Familierne selv Sundhedsplejen Jordmoder Andre

13 I forhold til stigning af henvendelserne fra sundhedsplejen, antager personalet fra sundhedsplejen, at dette bl.a. kan skyldes, at de anvender EPDS 6. Dette betyder, at de er blevet bedre til at opspore familier med efterfødselsreaktioner. 4.5 Tidspunkt for opstart af behandlingsforløb Af nedenstående tabel fremgår det, hvornår behandlingsforløbet er igangsat. Tallene er vist i procent, således at man kan sammenligne årene med hinanden og se den procentvise andel af eksempelvis gravide. Tabel 4: Fordeling af opstartstidspunkter for behandlingsforløbet i procent % 6% 21% 18% 18% 36% 18% 14% 6% 2% 17% 43% 4% 1% 9% 24% 26% 36% Gravid 0-3 mdr. 3-6 mdr. 6-9 mdr mdr. 12+ mdr. Tidspunktet for opstart af et behandlingsforløb er typisk inden for barnets 0-3 måneder. Men andelen af gravide, der er i behandling, er også højt. Dette skyldes, at der har været særligt fokus på denne målgruppe. 4.6 Behandlingsforløbenes karakter I 2016 var der 74 igangværende behandlingsforløb. Den mest almindelige behandlingsform var individuelle samtaler med mor, dernæst relationsarbejde efterfulgt af parsamtaler. 6 Edinburgh postnatal depressionscore (EPDS) er et spørgeskema, som er udarbejdet for at opdage forældre med depression efter fødsel. Forældrene udfylder selv skemaet. 13

14 Tabel 5: Procentvis fordeling af behandlingsforløbenes karakter 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Behandlingsforløbenes karakter i procent Relationsarbejde Individuelle samtaler - Mor Individuelle samtaler - Far Parsamtaler Grupper Spædbarnsterapi På Station Victor er der mulighed for at tilbyde familierne en kombineret behandlingsindsats, sådan at indsatsen kan sættes sammen ud fra den enkelte families behov. På denne måde, kan den samme familie befinde sig flere steder i den statistiske oversigt. Et behandlingsforløb er kendetegnet ved, at det kan være 1 kontakt om ugen over en kort periode strækkende til 1 månedlig kontakt, inden for de seks måneder, som behandlingen højst må vare. De primære problemstillinger, som forældrene henvender sig om, er vanskeligheder med tilknytningen til barnet, efterfødselsreaktion/-depression, forældrenes egen opvækst og det at være forældre sammen. Se i øvrigt tabel 6 nedenfor. I forhold til sidste år har tendensen været, at flere forældre har henvendt sig med vanskeligheder omkring det at have flere børn og få en tilværelse til at fungere samt parproblematikker. 14

15 Tabel 6: Antal forløb hvor behandlingsindsatsens omdrejningspunkt har været efterfødselsreaktion/depression fordelt på hhv. mor og far. Efterfødselsreaktioner Efterfødselsreaktioner/ depressioner - MOR Efterfødselsreaktioner/ depressioner - FAR Af tabellen fremgår det, at der i 2016 har været 56 behandlingsforløb, hvor en efterfødselsreaktion har været omdrejningspunktet for behandlingen. Det vil sige, at 56 ud af 74 (76%) af forløbene har drejet sig om det. Desuden viser tabellen, at mødrene i 2016 udgør 50 ud af 56 af de behandlingsforløb, hvor en efterfødselsreaktion var årsagen til behandlingen. Det er en andel på 89%. I 2013 begyndte sundhedsplejen at screene for efterfødselsreaktioner/depressioner, hvorved man har fundet flere med den problematik især hos mødrene. 4.7 Opsamling på udviklingen over tid Ud fra ovenstående kan det konstateres, at antallet af henvendelser til Station Victor er stigende. Antallet af behandlingsforløb er dog faldet fra 2015 til 2016, men dette skyldes at forløbene har strakt sig over længere tid bl.a. pga. øget kompleksitet. Det betyder, at der ikke har været personalemæssige ressourcer til at opstarte så mange nye behandlingsforløb. Flere familier har i stedet fået tilbudt tre rådgivningssamtaler og indgår derfor ikke i statistikken over behandlingsforløb. 15

16 Der er fortsat få familier, der bliver sendt videre til yderligere hjælp i Familieafdelingen. Nogle af årsagerne til dette kan være, at Station Victor er blevet bedre til at anbefale andre tilbud, at Station Victor har mulighed for at iværksætte tidligere indsats, eller fordi, at de personer, der henviser til tilbuddet er blevet bedre bekendt med målgruppen på Station Victor. En optælling viser også, at det kun er få familier, der efterfølgende er kommet i egentlig familiebehandling på Kløvergården. Det er i stigende grad familierne selv, der henvender sig for at få hjælp, men der kommer også mange henvendelser fra sundhedsplejen. At familierne selv henvender sig betragtes som et positivt tegn og et ønske om, at deres barn og hele familien skal trives. Dog skal det bemærkes, at nogle familier kan være blevet opfordret til at opsøge Station Victor af Sundhedsplejen. Deres henvendelse vil fremgå i statistikken som en familie-henvendelse. Behandlingsforløbene opstartes hovedsageligt under graviditeten eller i løbet af barnets første tre måneder. Når behandlingen igangsættes så tidligt, vil der også være større sandsynlighed for, at konsekvenserne af problemstillingen vil blive væsentligt reduceret i fremtiden. Det betyder, at den tidlige indsats betaler sig. Behandlingsforløbene består hovedsagligt af individuelle samtaler med mor, samt relationsarbejde og parsamtaler. At forekomsten af samtaler med mor er den hyppigste behandlingsform, skal ses i sammenhæng med, at antallet af efterfødselsreaktioner, står for 76% af behandlingsforløbene og at mors efterfødselsreaktion udgør størstedelen af dem. Der er også igangsat gruppeforløb for at komme den stigende efterspørgsel til livs, men det ændrer ikke ved, at forløbene i 2016 er blevet længerevarende pga. øget kompleksitet og flere henvendelser, hvorfor nogle forløb er strakt ud over længere tid. De forløb, der er blevet forlænget for at få plads til ny-henvendelser og hvor personalet har vurderet det som forsvarligt, har været i risiko for at få en dårligere effekt af behandlingsindsatsen, fordi der er gået længere tid mellem kontakterne og man derfor har skullet bruge tid på at samle op fra sidste møde til hvert møde. Når effekten af behandlingen falder, er der også risiko for at familiens problemstilling ikke er løst, og at der kan ske genhenvendelser. Hos de familier der har henvendt sig og fået 1-3 rådgivningssamtaler, vil der også kunne være en risiko for genhenvendelser. 16

17 Samlet set har de komplekse og forlængede forløb medvirket til at færre har kunnet få tilbudt behandling på Station Victor. I næste afsnit gives der nogle bud på hvilke løsninger, der kan imødekomme dette. 5. Udviklingsperspektiver ift. Station Victor Da Station Victor er en væsentlig del af den tidlige og forebyggende indsats i Hjørring Kommune, skal der fremadrettet arbejdes på at kunne tilgodese de mange henvendelser og det voksende antal komplekse behandlingsforløb på Station Victor. 5.1 Udvikling ift. målgruppernes behandlingsbehov Som beskrevet i afsnit 4 om Status på udviklingen på Station Victor, så har der været et stigende antal henvendelser de forgangne år og sammenholdt med, at forløbene i 2016 har været mere komplekse end tidligere, har det betydet, at der har været et stort ressourcepres på personalet. For at imødegå dette er nogle henvendelser, som tidligere nævnt, blevet skubbet over i de korte rådgivningsforløb (1-3 samtaler) for at frigive mere tid til de mere krævende forløb. Desuden har man forsøgt at etablere flere gruppeforløb, men dette har ikke frigivet den fornødne tid, da familierne ofte har komplekse problemstillinger, som kræver flere forskellige behandlingstyper. Derudover er der arbejdet med en prioritering af henvendelserne i forhold til, hvilken problemstilling familien har og om nogle kan vente med at få behandling. Sidst men ikke mindst er der også arbejdet med at forlænge perioden mellem hver kontakt, hvilket dog har resulteret i, at behandlingstiden har strakt sig langt over de seks måneder, som er rammen for indsatsen, hvilket desuden kan have haft en negativ konsekvens i forhold til effekten af behandlingen. Ovennævnte indebærer, at der skal findes en løsning, så familierne kan få den rette behandling til rette tid og inden for de fastsatte rammer. 5.2 Samarbejde mellem Station Victor og Sundhedsplejen For fortsat at sikre, at det er den rigtige målgruppe, der anvender tilbuddet på Station Victor fremover, skal der igangsættes et arbejde mellem Station Victor og Sundhedsplejen mhp. at få afklaret, hvilke problematikker, der skal løses hvor. 17

18 Det betyder bl.a., at der skal ske et kompetenceløft hos Sundhedsplejen. Det drejer sig kompetencer inden for tidlig identificering af spædbørns følelsesmæssige tilbagetrækning og supplerende faglig viden om, hvordan Sundhedsplejen kan medinddrage og rådgive forældrene i at understøtte barnet i dets følelsesmæssige udvikling. Derudover vil det betyde, at der vil komme et større pres på Sundhedsplejen ift. flere behovsbesøg. Desuden skal der ske en afdækning af, om Station Victor og Sundhedsplejen i samarbejde kan etablere grupper med fokus på udvikling af forældrenes kompetencer ift. understøttelse af barnets følelsesmæssige udvikling. Resultatet af ovennævnte vil være, at man bibeholder nogle af de familier, der har mindre komplekse problemstillinger, i Sundhedsplejen, hvilket man antager vil frigøre nogle ressourcer på Station Victor. Men der kan i dette tilfælde ikke frigives den mængde ressourcer, der kræves for at imødese den øgede tilgang på Station Victor. 5.3 Evaluering fremadrettet I forbindelse med næste evalueringsrapport skal der udarbejdes et mere nuanceret registreringsværktøj, således at data indsamles i forbindelse med behandlingsforløbets afslutning i stedet for sidst på året. Værktøjet skal gøre det muligt at udarbejde en rapport over den langtsigtede effekt af indsatsen. For at gøre dette muligt, skal det drøftes om tilbuddet fortsat skal være anonymt. 18