Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan man se det på dem, når de har røget hash?"

Transkript

1 Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar til at tage ud med et ærligt, engageret og oplysende foredrag. Allerførste tur blev en lærerig oplevelse for alle og tilhørerne elskede, at den unge var med

2 Bordene er dækket med røde duge og brune efterårsblade, tallerkenerne bugner af hjemmesmurte sandwich, og i det lyse lokale med frithængende bjælker stummer den sidste rest af stoleskramlen af. Scenen er sat til et par timer i ungdomskulturens tegn, da to behandlere fra U-turn og en ung

3 kvinde tager plads i stolene på gulvet foran bordene og dermed giver tegn til, at et par spændende timer kan begynde. Vi befinder os på Heldagsskolen i Valby en sen onsdag eftermiddag i oktober. Skolens elever er mellem 10 og 16 år, men det er ikke dem, der er kommet denne aften. Det er elevernes forældre og skolens lærere. Knap 30 voksne ser forventningsfulde mod de tre oplægsholdere foran dem. De er kommet for at høre U-turn holde oplæg om unge og rusmidler, og de har ingen anelse om, at de tre kvinder fra U-turn faktisk er lige så spændte på, hvad de kommende par timer vil bringe. U-turn har for nyligt lanceret tilbuddet om at holde oplæg for forældre ude af huset, og denne onsdag er første gang, teamet er af sted. Men Lotte Larsen og Lotte Bjaler, der begge er behandlere i U-turn, har masser af erfaring at trække på. De har begge været involveret i U-turns kurser for forældre; de ved, hvad mange forældre efterspørger, når det gælder information om unge og rusmidler, men alligevel er enhver gruppe af forældre unik. Derfor handler det nu om at lytte efter de forsamledes signaler og styre oplægget i den retning, forældrene og medarbejderne gerne vil gå. Det er dog ikke Lotte L og Lotte B, de fleste voksnes øjne er rettet mod. Det er Trine. Hun er 18 år, har gået i U-turns daggruppe og er med som ambassadør for at fortælle de fremmødte om, hvordan hun har oplevet sit eget forløb, og hvordan hun har oplevet sin relation til sin mor under forløbet. Hvad gør hash? Lotte B og Lotte L lægger ud med en præsentation af U-turn og stedets tilbud. Forsamlingen lytter nysgerrigt. Og én vil gerne vide, om man kan være anonym, hvis man dukker op. Ja, lyder svaret fra de to behandlere. Så får tilhørerne noget interessant information om hash. Mange ved sikkert en masse om hash i forvejen, nogle har måske også prøvet at ryge det selv, men alligevel ringer der en nysgerrig klokke hos mange, da snakken falder på, hvad hash egentlig gør ved kroppen. Hash-informationen er skruet sammen på en måde, som forældrene kan tage og føle på. Fx får de at vide, at 80 procent af de unge, der eksperimenterer med hash, faktisk holder op igen. 98 Alle har brug for et frirum

4 Og det kan jo være rigtigt vigtigt at vide som forælder, som Lotte B siger. De får også at vide, at de bivirkninger, som typisk følger af hashrygning, primært er psykiske, at hash kan have betydning for evnen til at kunne koncentrere sig eller have situationsfornemmelse, og at hash ofte er del af et socialt fællesskab. Hashen kan sidde i kroppen i op til 30 dage efter, man har røget. Derfor kan det være problematisk at teste sit barn for hash gennem eksempelvis en urinprøve. For det vil intet sige om, hvornår de unge har røget, og der er risiko for, at tilliden lider et knæk, hvis unge beskyldes for noget, de ikke har gjort. En forælder rækker hånden i vejret: Kan man se det på dem, når de har røget hash? Hos nogle unge kan man se det ved, at de får røde øjne, bliver tørre i munden og rusen ændrer på sindsstemningen, så man fx får grineflip. Nogle kan også blive sløve, klodsede og dårligere til at huske. Hos andre unge, der fx har røget gennem længere tid, vil det være sværere at se, siger Lotte B. De to behandlere gør dog opmærksom på, at mange af de symptomer, man forbinder med hash, også blot er kendetegnende for unge i puberteten. Derfor kan det være en svær balancegang at være forældre til et barn i puberteten. Hvordan skelner man mellem det ene og det andet? Der sker jo så meget lige dér, også følelsesmæssigt. I kan sikkert selv huske fra jeres egen pubertet, hvordan I følte, I ville have retten til at være jer selv. Derfor handler det også om at være nysgerrig over for sit barn og sørge for, at der er en god dialog, siger Lotte L. Spørg Trine Den gode dialog er kodeordet både for U-turns oplæg og for U- turns tilgang til området i det hele taget. Derfor præsenterer de to behandlere forældrene for nogle gode tricks, man kan benytte sig af, hvis man som forælder gerne vil have en god dialog med sit barn om rusmidler. Kan man se det på dem, når de har røget hash? Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 99

5 Det var flovt og ubehageligt og skod på alle måder, da jeg første gang søgte om hjælp sammen med min mor. For man skulle give sig selv til en fremmed. Men det var min egen beslutning, og jeg fik hjælp til at fokusere på nogle andre ting og ikke kun på mit forbrug af stoffer. Et trick er fx at skabe en god stemning med stearinlys som ramme om en snak og at tage snakken, når man ikke er i konflikt med hinanden. Ellers kan I være sikre på, at I ikke får noget vide, siger Lotte B. Senere i løbet af aftenen skal forældrene og medarbejderne selv snakke sig frem til nogle bud på gode tricks. Tiden er kommet til Trines oplæg. Forældrene ser spændte på den unge, slanke kvinde, da hun begynder at fortælle: Jeg røg hash dagligt, min mor vidste det godt, men vi kunne ikke rigtig snakke om det, fordi vores forhold var uvenligt og ustabilt. Så fik vi rådgivning sammen og allerede efter første gang, var det bedre mellem os. For mig var det vigtigt, at min mor var positiv og åben, så jeg kunne betro mig til hende og føle mig tryg, når jeg ville fortælle hende noget. Nu bliver hele forsamlingen overvældet af spørgelyst. Trine er tydeligvis det mest tiltrækkende punkt på dagsordenen, fordi forældrene har mulighed for at spørge hende direkte om alt det, de går og tænker på. Var det svært at tage det første skridt til at stoppe? Blev du presset? Hvad fik dig til at ryge? Hvordan var det at holde op? Det var flovt og ubehageligt og skod på alle måder, da jeg første gang søgte om hjælp sammen med min mor. For man skulle give sig selv til en fremmed. Men det var min egen beslutning, og jeg fik hjælp til at fokusere på nogle andre ting og ikke kun på mit forbrug af stoffer, siger Trine. Lotte L supplerer: Ofte fokuserer man som forældre på stofferne, men der kan være mange andre problemer, som ligger lige under og giver stress for den unge. og som gør, man ryger, siger Trine. Lotte B nikker: Hash kan bruges til at lægge låg på problemerne, fx hvis man er ked af, at ens forældre er blevet skilt. 100 Alle har brug for et frirum

6 Har I selv prøvet at ryge hash, så I kan leve jer ind i, hvordan de unge har det? vil en mand gerne vide. Det har de to behandlere i deres ungdom, så de kan sagtens følge de unge, siger de. Kan hash ikke også give psykoser? spørger en anden. Jo, men du kan også få en psykose af at gå på gaden og se et trafikuheld. Selvfølgelig kan hash være skadeligt, men vi forsøger at afdramatisere skræmmekampagner er ikke en metode, vi i U-turn benytter os af, siger Lotte B. Tidlig dialog og ærlighed Nu er det blevet tid til, at forældre og medarbejdere på Heldagsskolen skal udtænke deres egne gode tricks til en god dialog. De deler sig op i fire grupper, og inden længe summer snakken i hele lokalet. Ved et af bordene sidder der kun lærere fra skolen. At have en god dialog kan være svært, når den unge er i en fornægtende fase, hvor de slet ikke vil erkende, at de har et problem, siger en af lærerne. Men hvis man ikke har haft den gode dialog med barnet, inden det står dér med røde øjne og tør mund, så er det jo allerede for sent, siger en anden. Derfor bliver gruppen enige om, at en god dialog skal tages tidligt. Den kan handle om alt fra mobning til tøjmærker. Men har man først fået plantet den gode dialog mellem barn og voksen, er det nemmere også at tage en god dialog om rusmidler senere hen. I en anden gruppe diskuterer man, hvordan man skal balancere mellem forstående dialog og ens egen bekymring som voksen. Min søn er 16 år og vil gerne ud fredag og lørdag. Han har en kammerat, hvis forældre har været involveret i stoffer, og det bekymrer mig. Skal jeg så gå ind og sige: Nej, du må altså ikke være sammen med din kammerat. Eller skal jeg stole på, jeg har givet ham en god ballast? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 101

7 Jeg tror, det er vigtigt, at man tør sige, at man er bekymret. For i den gode dialog skal man turde være ærlig. Man skal kunne sige: Det er ikke fordi, jeg ikke stoler på dig, men jeg er altså bekymret for din kammerat, siger en anden. Gruppens trick bliver, at der skal være gensidig tillid og gensidig dialog, hvor man skal kunne rumme sit barn, også hvis det gør noget galt. Lighed og åbne døre Fordelene ved at lade unge komme ind i sit hjem og at snakke med sit barns kammerater er emnet for en tredje gruppe. Gruppen snakker om, hvor godt det er, når de unge sover sammen nogle stykker hjemme hos en af forældrene, og dette skaber et anderledes rum til at snakke i. For når man som ung er sammen med en voksen, der ikke er ens mor eller far, kan det være mere uforpligtende at fortælle om sit liv. Og som voksen kan man være mere nysgerrig og mindre udfrittende overfor både sit eget barn og andre børn, når de bestemmer dialogen. Uforpligtende samtaler og overnattende gæster bliver derfor et af denne gruppes gode tricks. Den sidste gruppe snakker om, hvordan man som barn og voksen kan mødes på lige vilkår i samtalen. Det kan ikke nytte noget, at man råber og skriger dem ind i hovedet. Man skal give sig tid til at sidde og lytte, så de føler, de bliver hørt. For det kan også være svært for den unge at komme ud med noget, som er et problem, lyder det i gruppen. Dialog på lige vilkår bliver et af gruppens gode trick. U-turns oplæg om unge og rusmidler er ved at være slut. Inden forældrene og lærerne går hjem, skal de se en musikvideo, som unge fra U-turns aftengruppe har lavet. De unge har selv skrevet manuskript, lavet musik, filmet og produceret. Den gode dialog hænger stadig i luften, da Lotte L, Lotte B og Trine pakker deres ting sammen for at tage hjem. De synes alle tre, at forløbet var meget lærerigt, og de glæder sig til næste gang, de skal af sted. Næste gang tager Trine også med. Hendes tilstedeværelse på Heldagsskolen i Valby var en stor oplevelse for lærerne og forældrene. Flere af dem 102 Alle har brug for et frirum

8 kommer og siger farvel til hende, inden de går ud i den kølige oktoberaftenluft: Tak fordi du kom med. Det var meget modigt, siger en kvinde og giver Trine hånden til farvel. Kan man se det på dem, når de har røget hash? Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 103

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Gode råd til dig, der har en teenager

Gode råd til dig, der har en teenager Gode råd til dig, der har en teenager Indhold Vær enige... 3 Brug hinanden... 3 Alle de andre må!... 4 Sladder... 5 Rygter... 5 Nu vi taler om aftaler... 6 Aftaler mellem forældre i klassen... 6 Klasseaftaler

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed KAPITEL 5 MÆND OG KVINDER ER FORSKELLIGE OGSÅ SOM JOBJÆGERE Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed sammen, som par. Citat fra mand

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere