Når mor eller far har en rygmarvsskade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når mor eller far har en rygmarvsskade"

Transkript

1 Når mor eller far har en rygmarvsskade

2 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse, kan det selvfølgelig kigge i brochuren alene. Men det vil være bedst, hvis en forælder eller en anden voksen sætter sig ned og læser brochuren sammen med barnet. På den måde får I mulighed for at snakke om de følelser, barnet oplever, når det får en rygmarvsskade tæt ind på livet.

3 når mor eller far har en rygmarvsskade 3 Til dig Dette hæfte er til dig. Du har fået hæftet, fordi din mor eller far er kommet galt af sted og har fået det, man kalder en rygmarvsskade. Du har sikkert en masse spørgsmål om, hvad en rygmarvsskade er for noget, og hvad det kommer til at betyde for din familie? Du kan finde svar på nogle af dine spørgsmål i dette hæfte. Er der alligevel noget, du ikke forstår, så er det en god idé at spørge din mor eller far. Du kan også snakke med en anden voksen, du er tryg ved for eksempel din klasselærer eller en i din familie.

4 4 når mor eller far har en rygmarvsskade Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarven sidder inden i ryggen hele vejen fra hovedet og ned til numsen. Sammen med hjernen styrer rygmarven alle de ting, kroppen kan. For eksempel at løfte en arm eller mærke, når noget man rører ved er varmt eller koldt. Når rygmarven får en skade, betyder det, at man ikke længere kan mærke dele af sin krop og få kroppen til at gøre alt det, man gerne vil have den til. Man kan få en rygmarvsskade, hvis man kommer ud for en ulykke og brækker sin ryg eller nakke. Man kan også få en rygmarvsskade, hvis man får en sygdom i rygmarven.

5 Opgave til dig: Spørg din mor eller far, hvordan hun eller han har fået sin rygmarvsskade.

6 Opgave til dig: Spørg din mor eller far, hvordan hun eller han kan mærke sin rygmarvsskade.

7 når mor eller far har en rygmarvsskade 7 Hvad sker der, når man får en rygmarvsskade? Når man får en rygmarvsskade, kan man blive det, man kalder lam. Det betyder, der er dele af kroppen, man ikke længere kan bevæge. Nogle er kun lamme i kortere tid, mens andre aldrig vil komme til at bruge deres arme eller ben igen. Som rygmarvsskadet kan der være mange ting, man må have hjælp til, som man førhen selv kunne klare. Det kan for eksempel være hjælp til at spise eller tage tøj på. Man kan også have rigtig ondt. Det betyder, at din mor eller far for eksempel kan have svært ved at falde i søvn om natten eller at koncentrere sig. Det er også helt normalt, hvis din mor eller far er ked af det, især hvis det ikke er så lang tid siden, hun eller han kom til skade. Det er ikke så sjovt, når man ikke længere kan få sin krop til at gøre det, man gerne vil. Det tager lang tid at vænne sig til.

8 8 når mor eller far har en rygmarvsskade Hvad med dig? Selvom det ikke er dig, der har fået en rygmarvsskade, kan det godt være rigtig svært for dig også. Måske er du ked af, at din mor eller far ikke kan de samme ting som før? Måske er du vred over, at det lige præcis er din mor eller far, der har fået en rygmarvsskade? Eller måske føler du dig helt alene i verden, fordi ingen andre ved, hvordan du har det? Man kan opleve rigtig mange forskellige følelser, når ens forældre kommer til skade. Der er ikke nogen følelser, der er mere rigtige eller forkerte end andre. Alle reagerer forskelligt på svære oplevelser. Måske kan du genkende nogle af de følelser, som er beskrevet på de følgende sider.

9 når mor eller far har en rygmarvsskade 9 At være bange Når ens mor eller far kommer til skade, kan man nemt blive rigtig bange. Måske er du bange for, at din mor eller far aldrig får det bedre? Måske er du bange for, at andre i din familie også skal komme til skade eller blive syge? Måske er du bange for at gøre dine forældre kede af det, hvis du fortæl- ler dem, hvordan du har det? Det kan også være, det er nogle helt andre ting, du er bange for. Lige meget hvad er det ikke mærkeligt, hvis du er bange. Både voksne og børn kan blive bange, når en de holder af kommer til skade eller bliver syg. Opgave til dig: Fortæl din mor og far eller en anden voksen, hvornår du har prøvet at være bange. Hvad var du bange for? Tal om, hvad I kan gøre, hvis du skulle blive bange igen.

10 10 når mor eller far har en rygmarvsskade At være ked af det Mange børn bliver rigtig kede af det, når en af deres forældre er kommet til skade. Der er ikke noget at sige til, hvis du af og til er trist og måske græder. Det er helt naturligt at græde. Nogle gange kan det faktisk være rigtig godt, fordi du kommer af med alt det sørgelige, du føler indeni. Måske er du ked af det uden at sige det til nogen, eller måske tror du ikke, dine forældre har tid eller overskud til at lytte til dig. Prøv alligevel at fortælle dem, hvordan du har det. Det kan måske også få dem til at fortælle dig, hvordan de har det. Måske I alle er lige kede af det. Så er det rarere at være kede af det sammen end hver for sig. Opgave til dig: Fortæl din mor og far eller en anden voksen, hvornår du har prøvet at være ked af det. Hvad gjorde dig ked af det? Tal om, hvad I kan gøre, hvis du skulle blive ked af det igen.

11 når mor eller far har en rygmarvsskade 11 Opgave til dig: Fortæl din mor og far eller en anden voksen, hvornår du har prøvet at være vred. Hvorfor var du vred? Tal om, hvad I kan gøre, hvis du skulle blive vred igen. At være vred Man kan nemt blive vred på hele verden, når ens mor eller far kommer til skade. Det er i orden at være vred på en ulykke eller sygdom, der har ændret dit liv, uden du selv har bedt om det. Det kan føles uretfærdigt, at du og din familie skal leve med en rygmarvsskade i familien. Måske bliver du nogle gange så vred, at du råber ad dine forældre og søskende. Måske er du vred på lægen, fordi han eller hun ikke bare kan gøre din mor eller far rask igen. Måske har du fået flere pligter derhjemme og synes, det er uretfærdigt. Når du er vred, kan du have brug for at løbe en lang tur eller finde et sted, hvor du kan være alene og bare skrige rigtig højt. Det kan godt være, at du ikke altid ved, hvorfor du er vred, men tal med nogen om det alligevel. Det er helt normalt at blive gal i hovedet en gang imellem.

12 12 når mor eller far har en rygmarvsskade At være ensom Når ens mor eller far er kommet til skade, kan man nemt komme til at føle sig alene og ensom. Måske tænker du, at ingen andre vil kunne forstå, hvordan du har det. Du skal vide, at der findes rigtig mange andre børn i Danmark, der har en forælder, der er kommet til skade eller som er alvorligt syg. Du er ikke alene. Men det er rigtig vigtigt, at du har nogen, du kan snakke med. Om det er en ven, en lærer eller din tante er ikke så vigtigt. Bare du får talt med nogen om, hvordan det er at være dig. Synes du, det er svært at få begyndt at fortælle, kan du prøve først at tegne dine følelser eller skrive dem ned. Måske det er lettere at fortælle, når den du vil fortælle til har set din tegning eller læst de tanker, du har skrevet.

13 Opgave til dig: Fortæl din mor og far eller en anden voksen, hvornår du har prøvet at føle dig ensom. Hvorfor følte du dig alene og ensom? Tal om, hvad I kan gøre, hvis du skulle føle dig ensom igen.

14 Opgave til dig: Snak med din familie om, hvad I stadig kan gøre af rare ting sammen. Fortæl også, hvis der er noget, du savner at kunne gøre. Måske I kan finde en løsning, så du alligevel kan komme til at gøre det, du gerne vil.

15 når mor eller far har en rygmarvsskade 15 En særlig familie Måske føler du, din familie har ændret sig efter din mor eller far har fået en rygmarvsskade. I kan måske ikke længere gøre alle de ting sammen, som I kunne tidligere. I hvert fald ikke lige nu. Men det betyder ikke, at I ikke længere kan gøre noget som helst. Måske kan I ikke længere tage i svømmehallen alle sammen, men så kan nogle af jer tage af sted, og så kan I jo snakke om, hvad hele familien kan gøre sammen i stedet for. Tage i Zoo måske? Nogle gange kan man godt komme til at tro, at alle andre familier end lige ens egen kan gøre lige det, de vil. Men der findes mange familier i Danmark, der er særlige ligesom din.

16 PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKA DEDE Fjeldhammervej Rødovre T Design: ESSENSEN.COM // Foto: Lars Just/PTU // TRYK: Litotryk.dk // 2012 PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Se mere på:

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Du skal adlyde din mor

Du skal adlyde din mor Du skal adlyde din mor af Sørine Steenholdt fra novellesamlingen: Ung i Grønland, ung i Verden Oversat til dansk af Aminnguaq Dahl Petrussen Kommentarer af psykolog Jonna Ketwa Novelle 2 En ung kvinde

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 2 side 38 Støtte i sorgen side 40. Landsforeningen Spædbarnsdød

Indholdsfortegnelse. Del 2 side 38 Støtte i sorgen side 40. Landsforeningen Spædbarnsdød Når I har mistet Når I har mistet Rymarksvej 1 2900 Hellerup Telefon: 3961 2451 Kontonr.: 9884 104990 www.spaedbarnsdoed.dk forening@spaedbarnsdoed.dk Landsforeningen Spædbarnsdød er på Facebook Tekst:

Læs mere