Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune"

Transkript

1 Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune Sammenligning af Aarhus-modellen og KORA-modellen

2 Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune Sammenligning af Aarhus-modellen og KORA-modellen kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: November 2014 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Indhold Resumé Formål Sammenligning af Aarhus-modellen og KORA-modellen Aarhus-modellen KORA-modellen Demografiske og socioøkonomiske variabler Metoden for den statistiske model Datagrundlag Anvendelse af KORA-modellen på Aarhus Kommune Sammenligning af resultater Forventet specialundervisningsbehov Modellernes fordeling af budgettet Bilag 1 Baggrundsvariabler i KORA-modellen...20 Bilag 2 Supplerende figurer...22

4 Resumé Sammenligningen af Aarhus-modellen og KORA-modellen viser, at der både er ligheder og forskelle mellem modellerne. Ligheder mellem modellerne Der er en høj grad af lighed i modellernes rangordning af skoledistrikternes specialundervisningsbehov. Der er således en stærk sammenhæng mellem, hvilke skoledistrikter som forventes at have henholdsvis højt eller lavt specialundervisningsbehov i de to modeller. Denne lighed i modellerne afspejler sig i fordelingen af budgettet. Også her er der en høj grad af sammenhæng imellem, hvilke skoledistrikter som tildeles henholdsvis store eller små andele af det samlede budget. Forskelle mellem modellerne Aarhus-modellen og KORA-modellen adskiller sig derimod markant med hensyn til, hvor stor forskel modellerne forventer i specialundervisningsbehovet på tværs af skoledistrikterne. Sammenlignet med KORA-modellen forventer Aarhus-modellen således en markant større forskel i specialundervisningsbehovet pr. elev mellem de skoledistrikter, som har det mindste behov og de skoledistrikter, som har det største behov. I Aarhus-modellen vurderes behovet i det mest belastede distrikt at være ca. 15 gange så højt som i det mindst belastede distrikt. I KORA-modellen vurderes behovet på den mest belastede skole kun at være ca. fire gange højere end på den mindst belastede skole. Disse forskelle afspejler sig i modellernes fordeling af budgettet, hvor KORA-modellen resulterer i en mindre differentieret fordeling af budgettet end Aarhus-modellen. Forskellen mellem modellerne skyldes tre overordnede forhold: 1) Forskelle i modellernes demografiske og socioøkonomiske variable Aarhus-modellen medtager etnisk baggrund, hvilket ikke er en variabel i KORA-modellen. KORA-modellen medtager en række variable vedrørende eleverne og deres forældre (fx elevernes køn, og hvorvidt de er adopterede), som ikke indgår i Aarhus-modellen. Valget af parametre i modellerne har baggrund i de analyser, der ligger til grund for modellerne. 2) Forskelle i de anvendte statiske metoder Den statistiske metode bag KORA-modellen adskiller sig fra Aarhus-modellen, idet metoden tager udgangspunkt i en estimering af hver enkelt elevs sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning. Der er dermed tale om en individbaseret model. Aarhusmodellen er i stedet baseret på en analyse af, hvilke socioøkonomiske forhold for skoledistrikterne som helhed der har betydning for antallet af børn i skoledistriktet, som modtager segregeret specialundervisning. Aarhus-modellen er altså baseret på en analyse på aggregeret niveau. 3) Forskelle i datagrundlaget Aarhus-modellen er udledt på baggrund af data for Aarhus Kommunes skoledistrikter. KO- RA-modellen er udledt på baggrund af data for alle folkeskoleelever i Danmark. Aarhus-modellen anvender data for samtlige indbyggere i skoledistrikterne ved vurderingen af det socioøkonomiske grundlag, mens KORA-modellen udelukkende anvender data for folkeskoleleverne og deres forældre. 4

5 1 Formål Aarhus Kommune fordeler midler til specialundervisning mellem skolerne ud fra en model, som tager udgangspunkt i en række socioøkonomiske karakteristika i skoledistrikterne. I Aarhus-modellen måles de socioøkonomiske karakteristika ud fra alle kommunens indbyggere i de enkelte skoledistrikter. Den praktiske udlægning af midlerne til specialundervisning og specialpædagogiske behov sker i Aarhus-modellen ved brug af to budgettildelingsmodeller. Den første er specialklassemodellen, som fordeler midler decentralt til inklusionstiltag samt til betaling for de elever, som skolerne henviser til kommunale specialklasser. Den anden er støttecentermodellen, hvor midler til indsatser i regi af skolernes støttecentre fordeles. Hensigten med dette notat er at sammenligne specialklassemodellen med den fordelingsmodel, som KORA har udviklet. KORA-modellen adskiller sig på en række punkter fra Aarhus-modellen blandt andet i kraft af, at KORA-modellen kun inddrager data for skoleeleverne og deres forældre, ikke for alle kommunens indbyggere. Samtidig anvender KORAmodellen en anden statistisk metode end Aarhus-modellen. Sammenligningen foretages med udgangspunkt i skoleåret 2010/2011. Dette skyldes hensynet til datatilgængelighed. Selvom data fra skoleåret 2010/2011 ikke er de nyeste, vurderes de at være tilstrækkelige til afdækning af overstående problemstillinger, hvor fokus er på forskelle mellem fordelingsmodellerne, ikke på den konkrete tildeling til individuelle skoler. 5

6 2 Sammenligning af Aarhus-modellen og KORA-modellen 2.1 Aarhus-modellen Udlægningen af midler til specialundervisning og specialpædagogiske behov i Aarhusmodellen sker via specialklassemodellen og støttecentermodellen. Grundlæggende er modellerne ens ved, at midlerne fordeles efter elevtal og socioøkonomiske kriterier for alle indbyggere i skoledistrikterne. Dette sker for at tage hensyn til, at behovet for specialundervisning varierer efter skoledistrikternes sociale sammensætning. Forskellen mellem modellerne består i, hvor meget de sociale kriterier vægtes, og hvilket elevgrundlag der anvendes til at foretage fordelingen. Aarhus-modellen er baseret på aggregerede data for skoledistrikterne. Det vil sige, at den bagvedliggende statistiske model, som anvendes til at fordele midlerne, er estimeret/beregnet med udgangspunkt i data for skoledistrikterne som helhed. Vægtningen af de enkelte sociale kriterier i Aarhus-modellen er estimeret/beregnet alene på baggrund af data for Aarhus Kommune og bygger på data over henvisningspraksis i skoledistrikterne i Den statistiske model bag Aarhus-modellen er estimeret ved brug af lineær regressionsanalyse. De sociale kriterier, som indgår i Aarhus-modellen, er: Beskæftigelse, overførselsindkomster, indkomst, uddannelse og andelen af tosprogede. I denne analyse er der fokus på Aarhus-modellens specialklassemodel. Specialklassemodellen tildeler midler decentralt til inklusionstiltag, og indeholder samtidig en incitamentsmodel til, at skolerne anvender midlerne lokalt, ved at der er betaling for specialklasser. Skolerne har betalingsforpligtigelsen for alle elever bosat i skolens distrikt, som henvises til specialklasse. Fordelingen af midlerne via specialklassemodellen er vist i tabel 2.1. Tabellen sammenholder skolernes andel af det samlede elevtal i skoledistrikterne med skolens andel af budgettet fra specialklassemodellen. Eksempelvis havde Tovshøjskolens skoledistrikt i skoleåret 2010/2011 2,5 % af kommunens elever, men modtog 8,4 % af budgettet fra specialklassemodellen. Tilsvarende havde Beder Skoles distrikt 2,2 % af kommunens elever, men modtog 0,9 % af budgettet fra specialklassemodellen. Denne forskel afspejler Aarhusmodellens vægtning af det socioøkonomiske grundlag i skoledistrikterne kombineret med skoledistrikternes størrelse. 6

7 Tabel 2.1 Aarhus-Modellen. Elevtal og andel af budgettet fra specialklassemodellen. Skoleåret 2010/2011. Skoledistrikt Elevtal skoledistrikt Andel af samlet elevtal (%) Andel af budget fra specialklassemodellen (%) Bakkegård 522 1,6 2,7 Beder 729 2,2 0,9 Elev 100 0,3 0,1 Ellekær 952 2,9 6,5 Elsted 673 2,1 1,6 Engdal 862 2,7 2,2 Gammelgård 934 2,9 2,5 Grønløkke 522 1,6 0,7 Hasle 848 2,6 4,8 Hasselager 570 1,8 1,2 Holme 638 2,0 1,7 Hårup 351 1,1 0,3 Højvang 672 2,1 0,7 Jellebakke 824 2,5 1,0 Katrinebjerg 634 2,0 3,5 Kolt 223 0,7 0,3 Kragelund 869 2,7 1,8 Lisbjerg 199 0,6 0,6 Lystrup 753 2,3 2,6 Læssøesgade 291 0,9 1,1 Malling 678 2,1 1,2 Mårslet 821 2,5 0,7 Møllevang 735 2,3 3,3 Fjordsgade 800 2,5 0,7 Næshøj 692 2,1 1,2 Risskov 802 2,5 0,7 Rosenvang 749 2,3 1,8 Rundhøj 651 2,0 2,1 Sabro-Korsvej 626 1,9 1,3 Samsøgade 580 1,8 1,4 Skjoldhøj 417 1,3 2,2 Skovvang 864 2,7 2,4 Skåde 579 1,8 0,4 Skæring 896 2,8 1,1 Skødstrup 858 2,6 2,0 Solbjerg 616 1,9 1,1 Strand 881 2,7 0,9 Sødal 736 2,3 5,9 Sølyst 685 2,1 0,8 Søndervang 826 2,5 7,1 Tilst ,1 4,4 Tovshøj 817 2,5 8,4 Tranbjerg 530 1,6 1,3 Vejlby 468 1,4 3,2 Vestergård 607 1,9 1,9 Viby 407 1,3 1,0 Virup 593 1,8 0,7 Vorrevang 576 1,8 2,7 Åby 738 2,3 1,5 7

8 2.2 KORA-modellen KORA-modellen tager ligesom Aarhus-modellen hensyn til de forventede specialundervisningsbehov, som skoler/skoledistrikter i kommunen har, i kraft af forskellene i de demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Forskellen mellem KORA-modellen og Aarhus-modellen består i 1) de anvendte demografiske og socioøkonomiske variable 2) den statistiske metode, som anvendes til at estimere modellen samt 3) det anvendte datagrundlag Demografiske og socioøkonomiske variabler Udvælgelsen og vægtningen af de demografiske og socioøkonomiske variabler i KORAmodellen trækker på en tidligere analyse, hvor KORA systematisk undersøgte, hvilke faktorer der på landsplan har betydning for tildelingen af segregeret specialundervisning 1. Der er væsentlige forskelle i de anvendte demografiske og socioøkonomiske variabler i Aarhus-modellen og KORA-modellen. Tabel 2.2 viser en oversigt over forskellene. Tabel 2.2 Sammenligning af demografiske og socioøkonomiske variabler i Aarhus-modellen og KORA-modellen Variabel Aarhus-modellen KORA-modellen Beskæftigelse X X (forældrenes) Overførselsindkomster X Uddannelsesniveau X X (forældrenes) Anden etnisk baggrund X Indkomst X X (forældrenes) Elevernes køn X Elevernes alder ved skolestart X Elevernes adoptionsstatus X Elevernes klassetrin X Moderens alder X Faderens alder X Moderens civilstatus X Social status X (forældrenes) KORA-modellen indeholder ikke en variabel for anden etniske baggrund. KORAs tidligere analyse har vist, at børn med anden etnisk baggrund end dansk ikke har større sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning end etnisk danske børn med tilsvarende demografiske og socioøkonomiske karakteristika. KORA-modellen indeholder heller ikke en selvstændig variabel vedrørende overførselsindkomst. Dette forhold er i stedet indeholdt som en del af variablen social status (se bilag 1) Endelig indeholder KORA-modellen en række variable, som ikke er indeholdt i Aarhusmodellen. Det drejer sig blandt andet om en række forhold vedrørende eleverne, herunder elevernes køn og adoptionsstatus. Eksempelvis har KORAs tidligere analyse vist, at drenges sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning er mere end dobbelt så høj som pigers. Adopterede børn har desuden mere end dobbelt så høj sandsynlighed som ik- 1 KREVI (2011). Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne?. 8

9 ke-adopterede for at modtage segregeret specialundervisning. Der er ikke noget belæg for at forvente, at fordelingen af piger/drenge eller antallet af adopterede børn skulle være systematisk skævvredet på tværs af skoledistrikterne. Der kan imidlertid godt over en årrække forekomme mindre forskelle mellem skoledistrikterne i forhold til kønsfordelingen på grund af simpel tilfældighed. Det samme gælder for antallet af adopterede børn. Sådanne tilfældige skævvridninger kan, på trods af deres lille omfang, have væsentlig betydning for specialundervisningsbehovet, fordi faktorerne har så relativ stor betydning for sandsynligheden for segregeret specialundervisning Metoden for den statistiske model Med henblik på at kunne opstille en fordelingsmodel, som tager hensyn til specialundervisningsbehovet i enkelte skoledistrikter, estimerer KORA en statistisk model for sammenhængen mellem en række demografiske og socioøkonomiske karakteristika hos folkeskoleeleverne (og deres forældre) og sandsynligheden for, at folkeskoleeleverne modtager segregeret specialundervisning. Der anvendes en såkaldt logit-model, som tager højde for den særlige struktur i data, hvor den afhængige variabel er dikotom og kan antage to gensidigt udelukkende værdier (modtager af segregeret specialundervisning eller ej). Aarhusmodellen er i modsætning hertil baseret på en såkaldt lineær regressionsanalyse på skoledistriktsniveau. KORA-Modellen anvendes til at beregne hver enkelt elevs sandsynlighed for at få segregeret specialundervisning, givet elevens og forældrenes demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Herfra kan det antal elever, der forventes at modtage segregeret specialundervisning, beregnes for hvert skoledistrikt. Dermed tager KORA-modellen både hensyn til socioøkonomiske karakteristika og skoledistrikternes størrelse. KORA-modellen adskiller sig fra Aarhus-modellen, i det den anvendte statistiske metode tager udgangspunkt i en estimering af hver enkelt elevs sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning. Der er dermed tale om en individbaseret model. Aarhusmodellen er i stedet baseret på en analyse af, hvilke socioøkonomiske forhold for skoledistrikterne som helhed der har betydning for antallet af børn i skoledistriktet, som modtager segregeret specialundervisning. Aarhus-modellen er altså baseret på aggregerede data Datagrundlag Populationsgrundlaget for udledningen af KORA-modellen er alle danske folkeskoleelever i skoleåret 2010/11 2. Betydning af de forskellige demografiske og socioøkonomiske karakteristika i modellen er således estimeret ud fra data, som dækker samtlige folkeskoleelever i Danmark. Elever på privatskoler er ikke en del af populationsgrundlaget. For alle eleverne er der indhentet oplysninger om dem selv og om deres forældres socioøkonomiske karakteristika. Den primære variabel i analysen er en oplysning om, hvorvidt den enkelte elev modtager segregeret specialundervisning. Oplysninger om, hvilke elever der fik segregeret specialundervisning, stammer fra registerdata indsamlet af Danmarks Statistik. De øvrige data om eleverne og deres forældre er ligeledes indhentet fra en række forskellige registre hos Danmarks Statistik. Der er to væsentlige forskelle på datagrundlaget i KORA-modellen og Aarhus-modellen. 2 Skoleåret 2010/11 er operationaliseret som begyndende d. 1. juli 2010 og sluttende d. 30. juni

10 For det første udleder KORA-modellen vægtningen af de forskellige demografiske og socioøkonomiske faktorer ud fra data over alle folkeskoleelever i Danmark. Vægtningen af faktorerne i Aarhus-modellen er udledt på baggrund af data, som er afgrænset til Aarhus Kommune. For det andet er KORA-modellen baseret udelukkende på folkeskolelever og deres forældre. Aarhus-modellen er baseret på alle indbyggere over 20 år i skoledistrikterne, uanset om personerne har børn i skolealderen. KORA-modellens afgrænsning af datapopulationen bygger på en præmis om, at det er den socioøkonomiske baggrund hos forældrene, som er relevant for skolelevernes sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning, ikke baggrunden for de øvrige indbyggere i skoledistriktet. 2.3 Anvendelse af KORA-modellen på Aarhus Kommune KORA har fra Danmarks statistik indhentet data for samtlige folkeskoleelever (og deres forældre) i Aarhus Kommune. Disse data er via KORA-modellen anvendt til at beregne hver enkelt elevs sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning givet deres demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Disse sandsynligheder er opsummeret til en gennemsnitlig sandsynlighed for eleverne i de enkelte skoledistrikter (tabel 2.3, kolonne 1). Sandsynligheden for at modtage segregeret specialundervisning er ifølge KORA-modellen størst for elever i Ellekær, Søndervang og Tovshøjskolens distrikter. Sandsynligheden er mindst for elever i Risskov, Sølyst og Skådes skoledistrikter. Det er vigtigt at bemærke, at begrebet sandsynlighed her forholder sig til forudsigelserne i den statistiske model ikke til det faktiske antal børn i specialklasse fra de enkelte skoledistrikter. Sandsynligheden for at modtage segregeret specialundervisning bygger på de gennemsnitlige tendenser på landsplan. Der er dog væsentlig usikkerhed forbundet med at anvende sandsynlighederne til at forudsige det konkrete antal elever, som modtager segregeret specialundervisning i en bestemt kommune eller i et bestemt skoledistrikt. Dette skyldes blandt andet, at der kan være forhold i kommunen, som gør, at niveauet for henvisning til specialklasser generelt ligger enten højere eller lavere end landstendensen. Sådanne forhold kan fx være den lokale visitationspraksis eller de lokale politiske prioriteringer på området, herunder niveauet for midler til inkluderende specialundervisningsindsatser på skolerne. Sandsynlighederne er derimod velegnede til at forudsige det relative specialundervisningsbehov på tværs af skoledistrikterne. For eksempel er det på baggrund af KORAmodellen muligt at forudsige, at sandsynligheden for, at en tilfældig elev i Søndervangskolens distrikt modtager segregeret specialundervisning (7,6 %), er ca. dobbelt så høj som for en elev i Åby Skoles distrikt (3,8 %). Sandsynligheden for segregeret specialundervisning er sammenholdt med antallet af elever i skoledistrikterne. Herved beregnes en forventet relativ fordeling af elever som modtager segregeret specialundervisning på tværs af skoledistrikterne. Skoledistrikternes forventede andel af specialklasseeleverne afspejler således såvel skoledistrikternes størrelse som elevernes demografiske og socioøkonomiske karakteristika (tabel 2.3, kolonne 3). For eksempel forventes Ellekærskolens distrikt på baggrund af den statistiske model at have 5,2 % af kommunens specialklasseelever, selvom skoledistriktet kun har 2,9 % af kommunens elever. Tilsvarende forventes Risskov skoledistrikt kun at have 1,1 % af specialklasseeleverne, selv om distriktet har 2,5 % af kommunens samlede elevtal. 10

11 Sammenholdes fordelingen af det samlede elevtal med den forventede fordeling af elever, som modtager segregeret specialundervisning, kan der konstrueres et indeks, som udtrykker det forventede specialundervisningsbehov pr. elev i de enkelte skoledistrikter 3, ud fra elevernes demografiske og socioøkonomiske karakteristika (tabel 2.3, kolonne 4). I tabel 2.3 er skoledistrikterne rangeret efter deres værdi på dette indeks. En indeksværdi på 100 betyder, at skoledistriktets andel af det samlede elevtal svarer til distriktets forventede andel af kommunens specialklasseelever. Dermed svarer en indeksværdi på 100 til, at skoledistriktet ligger på det gennemsnitlige specialundervisningsbehov pr. elev for kommunen. Dette er f.eks. tilfældet for Elsted skoledistrikt som har 2,1 % af eleverne og samtidig forventes at have 2,1 % af kommunens specialklasseelever. Skoledistrikter med en indeksværdi over 100 har et specialundervisningsbehov pr. elev som er højere end gennemsnittet. Et skoledistrikt med en indeksværdi over 100 vil have en større forventet andel af kommunens specialklasseelever, end man ville forvente alene ud fra elevtallet. Eksempelvis har Hasle skoledistrikt 2,6 % af kommunens samlede elevtal, men forventes at have 3,6 % af specialklasseeleverne. Dette giver Hasle en indeksværdi for specialundervisningsbehovet pr. elev på 138. Et skoledistrikt med en indeksværdi på 150 vil have et forventet specialundervisningsbehov pr. elev som ligger 50 % over gennemsnittet. Tilsvarende vil et skoledistrikt med en indeksværdi på 50 have et forventet specialundervisningsbehov, som ligger 50 % under gennemnittet. En budgettildelingsmodel baseret direkte på KORA-modellen vil fordele budgettet efter skoledistrikternes forventede andel af det samlede antal elever i kommunen, som modtager segregeret specialundervisning. Fordelingen af budgettet i KORA-modellen vil således være identisk med den forventede fordeling af specialklasseeleverne i tabel 2.3 (kolonne 3). 3 Indeksværdi=(andel af samtlige elever i kommuner/forventet andel af specialklasseelever)*100 11

12 Tabel 2.3 KORA-modellens forventninger til specialundervisningsbehovet i Aarhus Kommunes skoledistrikter. Skoleåret 2010/11. Skoledistrikt Gennemsnitlig sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning (%) Andel af samtlige elever i kommunen (skoledistri kt) % Forventet andel af kommunens specialklasseel ever (skoledistrikt) % Indeks for specialundervisningsbehov Risskov 1,9 2,5 1,1 46 Sølyst 2,6 2,1 1,3 61 Skåde 2,6 1,8 1,1 62 Strand 2,6 2,7 1,7 62 Mårslet 2,7 2,5 1,6 63 Beder 2,7 2,2 1,5 65 Elev 2,8 0,3 0,2 65 Skæring 2,9 2,8 1,9 68 Virup 2,9 1,8 1,3 69 Højvang 3,0 2,1 1,4 70 Fjordsgade 3,0 2,5 1,7 70 Kragelund 3,2 2,7 2,0 75 Jellebakke 3,2 2,5 1,9 76 Rosenvang 3,2 2,3 1,8 76 Malling 3,3 2,1 1,6 78 Gammelgård 3,4 2,9 2,3 80 Skødstrup 3,5 2,6 2,2 82 Lystrup 3,6 2,3 2,0 86 Holme 3,7 2,0 1,7 88 Næshøj 3,8 2,1 1,9 88 Engdal 3,8 2,7 2,4 89 Lisbjerg 3,8 0,6 0,5 89 Åby 3,8 2,3 2,0 90 Viby 3,8 1,3 1,1 90 Solbjerg 4,0 1,9 1,8 94 Tranbjerg 4,1 1,6 1,6 96 Sabro-Korsvej 4,2 1,9 1,9 99 Grønløkke 4,2 1,6 1,6 100 Elsted 4,2 2,1 2,1 100 Kolt 4,3 0,7 0,7 101 Hårup 4,3 1,1 1,1 101 Samsøgade 4,3 1,8 1,8 102 Skovvang 4,3 2,7 2,7 102 Skjoldhøj 4,4 1,3 1,3 104 Rundhøj 4,5 2,0 2,1 105 Hasselager 4,6 1,8 1,9 109 Læssøesgade 4,9 0,9 1,0 115 Bakkegård 5,0 1,6 1,9 118 Vorrevang 5,1 1,8 2,1 119 Tilst 5,3 3,1 3,9 126 Katrinebjerg 5,4 2,0 2,5 127 Vestergård 5,6 1,9 2,5 132 Hasle 5,9 2,6 3,6 138 Møllevang 6,0 2,3 3,2 141 Vejlby 6,3 1,4 2,1 148 Sødal 7,1 2,3 3,8 167 Ellekær 7,5 2,9 5,2 176 Søndervang 7,6 2,5 4,5 178 Tovshøj 7,8 2,5 4,6 183 Gennemsnit 4,2 100,0 100,

13 3 Sammenligning af resultater Aarhus-modellen (specialklassemodellen) og KORA-modellen sammenlignes i det følgende på to punkter, som sammen tegner et billede af de væsentligste forskelle mellem modellerne. For det første sammenlignes modellernes forudsigelser af tyngden af specialundervisningsbehovet i de enkelte skoledistrikter. For det andet sammenlignes forskellene i den resulterende budgettildeling. 3.1 Forventet specialundervisningsbehov I KORA-modellen er der, som vist i tabel 2.3, konstrueret et indeks, som udtrykker modellens forventning til tyngden af specialundervisningsbehovet i de enkelte skoledistrikter. Et sådan indeks kan ligeledes konstrueres for Aarhus Kommunes specialklassemodel. Indekset konstrueres ved at sammenholde fordelingen af elevtallet i skoledistrikterne med fordelingen af budgettet fra specialklassemodellen 4. Dette indeks udtrykker den forventning, som Aarhus-modellen har til tyngden af specialundervisningsbehovet i de enkelte skoledistrikter i kraft af modellens fordeling af budgettet mellem skolerne. Skoledistrikternes indeks for specialundervisningsbehov i de to modeller er opgjort i tabel 3.1. Skoledistrikterne er rangordnet efter deres indeksværdi i Aarhus-modellen. Indekset for Aarhusmodellen har samme fortolkning som for KORA-modellen (se beskrivelse i afsnit 2.3). Der er en stærk statistisk sammenhæng mellem skoledistrikternes indeksværdier i de to modeller. Der er således en klar tendens til, at de skoledistrikter, som har enten høje eller lave indeksværdier i Aarhus-modellen, også har det i KORA-modellen. Dette er yderligere underbygget i bilagsfigur 2.1, som illustrer sammenhængen mellem skolernes indeksværdier i de to modeller. Samlet set peger de to modeller således i samme retning i forhold til, hvilke skoledistrikter der forventes at have et henholdsvis lille og stort specialundervisningsbehov. Der er med andre ord, i vid udstrækning den samme rangordning af skolernes specialundervisningsbehov pr. elev i de to modeller. 4 Indeksværdi=(andel af samtlige elever i kommuner/andel af budget fra specialklassemodellen)*100 13

14 Tabel 3.1 Indeks for skoledistrikternes specialundervisningsbehov i Aarhus-modellen og KORA-modellen Skoledistrikt Indeks for specialundervisningsbehov i Aarhusmodellen Indeks for specialundervisningsbehov i KORAmodellen Forskel på KORAmodellen og Aarhus-modellen (indekspoint) Skåde Elev Risskov Hårup Mårslet Fjordsgade Strand Højvang Virup Sølyst Skæring Jellebakke Beder Grønløkke Kolt Malling Solbjerg Næshøj Åby Sabro-Korsvej Kragelund Hasselager Skødstrup Elsted Samsøgade Tranbjerg Rosenvang Viby Engdal Holme Gammelgård Skovvang Lisbjerg Vestergård Rundhøj Lystrup Læssøesgade Tilst Møllevang Vorrevang Bakkegård Skjoldhøj Katrinebjerg Hasle Ellekær Vejlby Sødal Søndervang Tovshøj

15 Der er dog samtidig væsentlige forskelle i vurderingen af skoledistrikternes specialundervisningsbehov mellem Aarhus-modellen og KORA-modellen. Aarhus-modellen forudser en større forskel i specialundervisningsbehovet mellem skoledistrikterne end KORA-modellen. Denne forskel mellem modellerne fremgår af tabel 3.1 og er illustreret i figur 3.1. Figuren viser, hvordan skoledistrikternes indeksværdier for specialundervisningsbehov er mere samlet omkring gennemsnittet i KORA-modellen end i Aarhus-modellen. I Aarhus-modellen ligger spredningen af indeksværdierne fra 23 (Skåde) til 335 (Tovshøj). Det vil sige at specialundervisningsbehovet pr. elev i Aarhus-modellen vurderes at være ca. 15 gange højre på skolen med det største specialundervisningsbehov end på skolen med det laveste specialundervisningsbehov. Samtidig vurderes skolen med det største specialundervisningsbehov (Tovshøj) at ligge ca. 235 % over gennemsnittet for kommunen. I KORA-modellen ligger indeksværdierne mellem 45 (Risskov) og 183 (Tovshøj). Det vil sige at specialundervisningsbehovet i KORA-modellen kun vurderes at være ca. 4 gange højre på skolen med det største specialundervisningsbehov pr. elev end på skolen med det laveste specialundervisningsbehov pr. elev. I KORA-modellen vurderes skolen med det største specialundervisningsbehov (Tovshøj) at ligge ca. 83 % over gennemsnittet for kommunen. Forskellen mellem det forventede specialundervisningsbehov i de to modeller er generelt størst for de skoledistrikter, som enten har meget høje eller meget lave indeksværdier i Aarhus-modellen. 15

16 Figur 3.1 Indeks for skoledistrikternes specialundervisningsbehov i Aarhus-modellen og KO- RA-modellen Aarhus-modellen KORA-model Gennemsnit (indeks = 100) 350 Indeks for specialundervisningsbehov Skåde Elev Risskov Hårup Mårslet Fjordsgade Strand Højvang Virup Sølyst Skæring Jellebakke Beder Grønløkke Kolt Malling Solbjerg Næshøj Åby Sabro-Korsvej Kragelund Hasselager Skødstrup Elsted Samsøgade Tranbjerg Rosenvang Viby Engdal Holme Gammelgård Skovvang Lisbjerg Vestergård Rundhøj Lystrup Læssøesgade Tilst Møllevang Vorrevang Bakkegård Skjoldhøj Katrinebjerg Hasle Ellekær Vejlby Sødal Søndervang Tovshøj Skoledistrikter rangeret efter indeksværdi i Aarhus-modellen 3.2 Modellernes fordeling af budgettet Aarhus-modellens fordeling af budgettet fra specialklassemodellen vist i tabel 2.1. Denne fordeling afspejler Aarhus-modellens samlede vægtning af socioøkonomiske forhold og elevtal i skoledistrikterne. En budgettildelingsmodel baseret direkte på KORA-modellen fordeler budgettet efter skoledistrikternes andel af det samlede forventede antal børn, som modtager segregeret specialundervisning. I tabel 2.3 fremgår det fx, at KORA-modellen forventer, at Hasle Skoles distrikt vil have 3,6 % af kommunens specialklasseelever. En budgettildelingsmodel baseret direkte på KORA-modellen vil derfor tildele Hasle skole 3,6 % af budgettet fra specialklassemodellen Tabel 3.2 sammenholder fordelingen af budgettet fra specialklassemodellen i henholdsvis i Aarhus-modellen og KORA-modellen. Da budgettildelingen baseres på forventningen til specialundervisningsbehovet er der også for budgettildelingen en stærk statistisk sammenhæng mellem værdierne i de to modeller. Der er således en klar tendens til at skolerne har den sammen rangordning i forhold til tildelingen af budgettet i de to modeller. De skoler som har en høj eller lav andel af budgettet i Aarhus-modellen, har det i vid udstrækning også i KORA-modellen (se illustration i bilagsfigur 2.2). 16

17 Tabel 3.2 Skolernes andel af det samlede budget til betaling for børn visiteret til specialklasse. Sammenligning af Aarhus-modellen og KORA-modellen Skoledistrikt Andel af budget i Aarhusmodellen (%) Forskel som andel af skolens budget til Andel af betaling for budget i KORAmodellen (%) elever i specialklasse Elev 0,1 0,2 161% Hårup 0,3 1,1 268% Kolt 0,3 0,7 99% Skåde 0,4 1,1 164% Lisbjerg 0,6 0,5-5% Virup 0,7 1,3 94% Risskov 0,7 1,1 68% Højvang 0,7 1,4 103% Mårslet 0,7 1,6 125% Grønløkke 0,7 1,6 119% Fjordsgade 0,7 1,7 133% Sølyst 0,8 1,3 61% Strand 0,9 1,7 91% Beder 0,9 1,5 58% Viby 1,0 1,1 12% Jellebakke 1,0 1,9 90% Solbjerg 1,1 1,8 69% Skæring 1,1 1,9 72% Læssøesgade 1,1 1,0-8% Malling 1,2 1,6 41% Næshøj 1,2 1,9 57% Hasselager 1,2 1,9 57% Sabro-Korsvej 1,3 1,9 53% Tranbjerg 1,3 1,6 25% Samsøgade 1,4 1,8 32% Åby 1,5 2,0 40% Elsted 1,6 2,1 32% Holme 1,7 1,7 3% Rosenvang 1,8 1,8-2% Kragelund 1,8 2,0 9% Vestergård 1,9 2,5 31% Skødstrup 2,0 2,2 12% Rundhøj 2,1 2,1 0% Skjoldhøj 2,2 1,3-39% Engdal 2,2 2,4 5% Skovvang 2,4 2,7 14% Gammelgård 2,5 2,3-7% Lystrup 2,6 2,0-23% Vorrevang 2,7 2,1-22% Bakkegård 2,7 1,9-31% Vejlby 3,2 2,1-34% Møllevang 3,3 3,2-3% Katrinebjerg 3,5 2,5-29% Tilst 4,4 3,9-10% Hasle 4,8 3,6-24% Sødal 5,9 3,8-35% Ellekær 6,5 5,2-20% Søndervang 7,1 4,5-36% Tovshøj 8,4 4,6-45% Total 100,0 100,0 17

18 Der er dog samtidig væsentlige forskelle i fordelingen af budgettet i de to modeller. Aarhus-modellen giver en mere differentieret fordeling af budgettet end KORA-modellen. I Aarhus-modellen er der altså større forskel på, hvor meget skolerne tildeles end i KORAmodellen. Denne forskel mellem modellerne fremgår af Tabel 3.2 og er illustreret i figur 3.2 Punkterne i figuren viser for hver skole, hvor stor en andel af det samlede budget, som tildeles til skolen i de to modeller. Søjlerne viser forskellen mellem de to modeller. Søjler med negativ værdi viser, at skolen tildeles et mindre budget i KORA-modellen end i Aarhusmodellen. 1 procentpoint svarer i budget 2010 til ca kr. Skolerne er rangeret efter deres andel af budgettet i Aarhus-modellen. Figuren illustrerer, hvordan budgettet er mere jævnt fordelt i KORA-modellen end i Aarhus-modellen. Figuren illustrerer også, at forskellen på skolernes andel af budgettet i de to modeller er størst for de skoler, som har enten de største eller mindste andele af budgettet i Aarhus-modellen. Den generelle tendens er, at skoler, som tildeles en lav andel af budgettet i Aarhus-modellen, tildeles større budget i KORA-modellen. Omvendt forholder det sig for de skoler, som modtager en høj andel af budgettet i Aarhus-modellen. Figur 3.2 Skolernes andel af det samlede budget til betaling af specialklassepladser i Aarhusmodellen og KORA-modellen Andel af samlet budget i Aarhus model (%) Andel af samlet budget i KORA-modellen (%) Andel af samlet budget til betaling for specialklassepladser 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Elev Hårup Kolt Skåde Lisbjerg Virup Risskov Højvang Mårslet Grønløkke Fjordsgade Sølyst Strand Beder Viby Jellebakke Solbjerg Skæring Læssøesgade Malling Næshøj Hasselager Sabro-Korsvej Tranbjerg Samsøgade Åby Elsted Holme Rosenvang Kragelund Vestergård Skødstrup Rundhøj Skjoldhøj Engdal Skovvang Gammelgård Lystrup Vorrevang Bakkegård Vejlby Møllevang Katrinebjerg Tilst Hasle Sødal Ellekær Søndervang Tovshøj Skolerne rangordnet efter andel af budget i Aarhus-modellen 18

19 Tabel 3.2 (kolonne 3), viser den budgetmæssige forskel mellem Aarhus-modellen og KORAmodellen, som andel af den enkelte skoles samlede budget til betaling for elever i specialklasser i Aarhus-modellen. Figur 3.3 viser en illustration af disse tal. Der er tale om væsentlige ændringer af specialundervisningsbudgettet for skolerne. En budgetændring på 100 % svarer til at skolens budget til betaling for elever i specialklasse fordobles. Det skal bemærkes at disse forskelle er udtryk for differencen mellem Aarhus-modellen og den rene KORA-model. Figur 3.3 Forskel mellem skolernes budget til betaling for specialklasser i Aarhus-modellen og KORA-modellen. Forskel vist som andel af skolens budget til betaling for elever i specialklasse. Forskel som andel af skolens budget til betaling for specialklasser 250% 200% 150% 100% 50% 0% -50% Hårup Skåde Elev Fjordsgade Mårslet Grønløkke Højvang Kolt Virup Strand Jellebakke Skæring Solbjerg Risskov Sølyst Beder Næshøj Hasselager Sabro-Korsvej Malling Åby Samsøgade Elsted Vestergård Tranbjerg Skovvang Viby Skødstrup Kragelund Engdal Holme Rundhøj Rosenvang Møllevang Lisbjerg Gammelgård Læssøesgade Tilst Ellekær Vorrevang Lystrup Hasle Katrinebjerg Bakkegård Vejlby Sødal Søndervang Skjoldhøj Tovshøj 19

20 Bilag 1 Baggrundsvariabler i KORA-modellen Bilagstabel 1.1 Definitioner af forklarende variabler Variabel Beskrivelse Elevernes demografiske karakteristika Køn Alder ved skolestart Adoption Klassetrin Eleven er en dreng Elevens alder i dage ved start i 1. klasse Eleven er adopteret Elevens klassetrin Forældrenes demografiske og socioøkonomiske karakteristika Moderens alder Faderens alder Moderens civilstatus Forældres gennemsnitlige uddannelsesniveau Forældres gennemsnitlige sociale status Forældres gennemsnitsindkomst Mors alder (antal år) ved elevens fødselstidspunkt Fars alder (antal år) ved elevens fødselstidspunkt Mor civilstatus er ægteskab Mors og fars gennemsnitlige uddannelseslængde antal år for højest fuldførte uddannelse ud over folkeskolen. Følgende skøn er anvendt ud fra oplysninger om højest fuldførte uddannelse. Erhvervsfaglig udd.: 2 år; gymnasial udd. 3 år; kvu: 5 år; mvu eller bachelor: 6 år; længere videregående udd.: 8 år; forskerudd.: 11 år. Gennemsnit for klassificering af forælders stillingsbetegnelse. Mors og fars gennemsnitlige årsindkomst i årene fra 2006 til Uddybning vedrørende etnisk baggrund KORA-modellen indeholder ikke en variabel for anden etniske baggrund. KORAs tidligere analyse har vist, at børn med anden etnisk baggrund end dansk faktisk har mindre sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning end etnisk danske børn med tilsvarende demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Der kan være flere forklaringer på dette forhold. For det første modtager en del af eleverne med anden etnisk baggrund undervisning i dansk som andetsprog. Undervisning i dansk som andetsprog uden for normalklasser eller i modtagelsesklasser betragtes ikke som segregeret specialundervisning, men kan alligevel fungere som en aflastning af klassen/skolen, som gør, at henvisning til specialklasse bliver mindre sandsynlig. En anden forklaring kan være, at forældre med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad end danske forældre oplever det som stigmatiserende, at barnet henvises til specialklasse, og derfor i mindre grad presser på for en udredningsproces for deres barn. Trods den negative sammenhæng er variablen etnisk baggrund udeladt af KORA-modellen pga. den indholdsmæssige usikkerhed der er om de bagvedliggende årsager til resultatet. Den tidligere analyse af sammenhængene dokumenterer dog, at anden etnisk baggrund end dansk ikke i sig selv øger sandsynligheden for, at eleverne modtager segregeret specialundervisning. 20

21 Det er i denne sammenhæng vigtigt at bemærke, at skoler med en høj andel af tosprogede børn eller børn med anden etnisk baggrund end dansk af andre årsager kan have et væsentligt større udgiftsbehov end skoler med en lav andel af sådanne elever. KORAs resultat viser blot, at dette evt. højere udgiftsbehov ikke skabes af et større behov for segregeret specialundervisning, som følge af elevernes etniske baggrund. Det højere udgiftsbehov på sådanne skoler kan i stedet være knyttet fx til sprogstøtteindsatsen. Samtidig vil skoler med en høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk ofte også have en højere grad af social belastning på de øvrige socioøkonomiske variable, som gør at disse skoler har et højt specialundervisningsbehov. 21

22 Bilag 2 Supplerende figurer Bilagsfigur 2.1 Sammenhæng mellem indeksværdier for specialundervisningsbehov i Aarhus-modellen og KORA-modellen Indeks specialundervisnignsbehov i KORA-modellen R² = 0, Indeks specialundervisningsbehov i Aarhus-modellen Bilagsfigur 2.2 Sammenhæng mellem skolernes andel af budgettet til betaling for specialklassepladser i Aarhus-modellen og KORA-modellen Budgetandel i KORA-modellen 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 R² = 0,8565 0,0 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 Budgetandel i Aarhus-modellen 22

23

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg?

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg? Grenåvej Øst Risskov Besøgs skole: Uge: Skoleleder Beder Skole i område Oddervej 45 Pædagogisk Leder Bakkegårdskolen i område Randersvej 38 Adm. Leder Næshøjskolen i område Silkeborgvej 40 SFO Leder Solbjerg

Læs mere

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i Variationer i nøgletal på SFO-område internt i Aarhus. Baggrund Gennemgangen af nøgletal synliggør bl.a. at direkte sammenligninger er vanskelige pga. forskellige opgørelsesmetoder. (bl.a. forskellige

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter Søren Teglgaard Jakobsen Specialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter En socioøkonomisk tildelingsmodel Specialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter En socioøkonomisk

Læs mere

Kompetenceudviklingsmidler

Kompetenceudviklingsmidler Til skoleledelsen Den 19. maj 2014 Kompetenceudviklingsmidler Yderligere midler til vikardækning Rådmanden har indstillet til byrådet om afsættelse af yderligere 6 mio.kr. til at dække vikaromkostninger

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Jacob Seier Petersen Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter Demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede faktorer Specialundervisningsbehov i Favrskov

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter En socioøkonomisk tildelingsmodel Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter En

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik SKOLEELEVER I AARHUS KOMMUNE 2013 Det samlede antal skoleelever i Aarhus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. september 2013 på 39.744 elever.

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Allerød Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Allerød Kommunes skoledistrikter Notat Specialundervisningsbehov i Allerød Kommunes skoledistrikter Jacob Seier Pedersen Specialundervisningsbehov i Allerød Kommunes skoledistrikter VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-07-2

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter Notat Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Jacob Seier Petersen Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter VIVE og forfatterne, 2017

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik December 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2009 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2009 på 39.201

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2008 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2008 på 38.798

Læs mere

Her følger et teknisk notat med en nærmere beskrivelse og evaluering af dataindsamlingen til skolevejsanalysen.

Her følger et teknisk notat med en nærmere beskrivelse og evaluering af dataindsamlingen til skolevejsanalysen. Bilag 6.1 Den 07. marts 2006 Bilag 1 - Teknisk notat for skolevejsanalyse for Århus Kommune Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Her følger et teknisk notat med en nærmere beskrivelse og evaluering

Læs mere

Aarhus Kommune. Aarhus Kommune

Aarhus Kommune. Aarhus Kommune Aarhus Kommune Garantidistrikt Ændring Ændring Grenåvej Øst 1.16 1.87 1.92 1.11 1.136 1.172 156 1.28 1.36 1.431 1.473 1.58 1.52 24 Grenåvej Vest 817 847 85 848 843 842 24 1.49 1.25 1.54 1.75 1.17 1.117

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Bilag 6 - Oversigt over elevvandring klasse 2017/ september tal

Bilag 6 - Oversigt over elevvandring klasse 2017/ september tal Risskov Skole Skæring Skole Skødstrup Skole Strandskolen Sølystskolen Elev Skole Ellevangskolen Elsted Skole Hårup Skole Lystrup Skole Virupskolen Bakkegårdsskolen Katrinebjergskolen Lisbjergskolen Samsøgades

Læs mere

Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune

Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017

Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017 Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune Workshop den 11. januar 2017 Dagsorden: Rationalet bag decentralisering af midlerne til specialundervisning Den statistiske model

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel

Læs mere

Bilag september 2006

Bilag september 2006 Bilag 2 Konsekvenser af en ændring af optagelsesreglerne, således at søskende til henviste børn får krav på optagelse på samme skole som den, det henviste barn går på. 7. september 2006 I dette bilag beregnes

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes skoledistrikter Notat Specialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes er Jacob Seier Pedersen og Thomas Astrup Bæk Specialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes er VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-08-9 Layout:

Læs mere

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 27. januar 2016 Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 2008 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2007 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2007 på 38.934 elever.

Læs mere

Daginstitutionsundersøgelsen i. Århus Kommune,

Daginstitutionsundersøgelsen i. Århus Kommune, Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor November 2003 Daginstitutionsundersøgelsen i Århus Kommune, 2003 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015

Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015 Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015 Kræftens Bekæmpelse, juli 2015 Ann-Sofie Borgen Andersen Fysisk aktivitet og kost Forebyggelse

Læs mere

Fakta. Fakta. Aarhus Kommune

Fakta. Fakta. Aarhus Kommune Fakta Fakta 0. klasser til kommende skoleår Børnehaveklassedannelsen på den enkelte skole er udarbejdet i henhold til folkeskolelovens bestemmelser samt de byrådsbesluttede rammer i Styrelsesvedtægten.

Læs mere

Den 3. juli Svar på spørgsmål stillet på byrådsmøde i forbindelse med byrådets behandling af sammenlægning af Holme og Rundhøj dagtilbud

Den 3. juli Svar på spørgsmål stillet på byrådsmøde i forbindelse med byrådets behandling af sammenlægning af Holme og Rundhøj dagtilbud Den 3. juli 2014 Svar på spørgsmål stillet på byrådsmøde i forbindelse med byrådets behandling af sammenlægning af Holme og Rundhøj dagtilbud I forbindelse med byrådets behandling af punkt 9 vedrørende

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 var 335.684 personer bosat i Aarhus Kommune mod 330.639 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Februar 2010 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 306.650 personer i Århus Kommune mod 302.618 personer året før.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer August 2009 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. juli 2009 Den 1. juli 2009 boede der 303.107 personer i Århus Kommune mod 298.501 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. juli 2016 Den 1. juli 2016 var 331.558 personer bosat i Aarhus Kommune mod 326.624 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 330.639 personer i Aarhus Kommune mod 326.246 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Tandplejen Aarhus. Servicedeklaration

Tandplejen Aarhus. Servicedeklaration Tandplejen Aarhus Servicedeklaration TANDPLEJEN AARHUS - SERVICEDEKLARATION Tandplejen Aarhus tilbyder tandpleje til 62.500 borgere i Aarhus Kommune. 60.000 er børn og unge på 0-17 år (incl.). 2.500 er

Læs mere

Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning

Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning Indhold Baggrund... 2 Udarbejdelse af ny budgetmodel for udlagt specialundervisning i Hillerød Kommune... 2 Erfaringer fra andre kommuner vedrørende budgetmodeller

Læs mere

ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE,

ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Februar 2004 ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE, 1994-2003 x I 2003 blev der i Århus Kommune født 4.092 børn mod 3.992 i 2002. En stigning på 2,5%. x I forhold

Læs mere

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 August 2000 ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med samme

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2006 Antal fødte børn i Århus Kommune, 1997-2006 I 2006 blev der i Århus Kommune født 3.954 børn mod 3.924 i 2005. En lille stigning på 0,8 %. I

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

De kommunale budgetter 2017

De kommunale budgetter 2017 Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 April 2002 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med

Læs mere

Skolernes sociale profil

Skolernes sociale profil Skolernes sociale profil Rapport (2) Jammerbugt Kommune Marts 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...2 2. Metode og fremgangsmåde...3

Læs mere

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet Til: Skole og dagtilbud Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet 24. februar 2017 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Kort om statens socioøkonomiske reference

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2009 Familier og husstande i Århus Kommune, 1. januar 2009 Det samlede antal familier i Århus Kommune pr. 1. januar 2009 udgør 167.021, hvilket er

Læs mere

Registrering af skolebørns transportadfærd. Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen

Registrering af skolebørns transportadfærd. Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen Registrering af skolebørns transportadfærd Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen Hvorfor denne undersøgelse? Og hvorfor Kræftens Bekæmpelse? Hvad kan undersøgelsen bruges til? Skabe overblik

Læs mere

Den økonomiske styring af specialundervisningsområdet i Randers Kommune

Den økonomiske styring af specialundervisningsområdet i Randers Kommune Jacob Seier Petersen, Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Den økonomiske styring af specialundervisningsområdet i Randers Kommune En gennemgang af udvikling og styringspraksis Den økonomiske

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 er en opgørelse over de unges tilmeldinger til ungdomsuddannelserne (FTU). Der er tale

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel for almen undervisning af elever med særlige behov

Ressourcetildelingsmodel for almen undervisning af elever med særlige behov Notat Ressourcetildelingsmodel for almen undervisning af elever med særlige behov Folkeskolers socioøkonomiske udgiftsbehov til inkluderende specialundervisning i Københavns Kommune Jacob Seier Petersen

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 MARTS 2014 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Åbningstider på skoler og anlæg, pr

Åbningstider på skoler og anlæg, pr Åbningstider på skoler og anlæg, pr. 31.05.18 Mandage torsdage fra 15 22, hele skoleåret Ellekærskolen, klasse- og faglokaler Katrinebjergskolen, klasse- og faglokaler Elsted Skole, klasse- og faglokaler

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE AGENDA 1 2 3 Hvorfor arbejdes der med decentralisering og socioøkonomiske beregninger? Hvordan indgår beregningerne i modellerne? Et konkret, illustrativt

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

Notat. Opmærksomhedspunkter på baggrund af småbørnsprognose 2013, skoleprognose 2013 og skolestatistikkerne. Til: Kopi: til: Den 28.

Notat. Opmærksomhedspunkter på baggrund af småbørnsprognose 2013, skoleprognose 2013 og skolestatistikkerne. Til: Kopi: til: Den 28. Notat Emne: Til: Kopi: til: Opmærksomhedspunkter på baggrund af småbørnsprognose 2013, skoleprognose 2013 og skolestatistikkerne for 2013 Den 28. februar 2014 I dette notat redegøres der på et overordnet

Læs mere

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Tandplejen Aarhus. Servicedeklaration

Tandplejen Aarhus. Servicedeklaration Tandplejen Aarhus Servicedeklaration TANDPLEJEN AARHUS - SERVICEDEKLARATION Tandplejen Aarhus tilbyder tandpleje til flere end 64.000 borgere i Aarhus Kommune. 62.000 er børn og unge på 0-17 år (inkl.).

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010 Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Statistikrapport 11. maj 2010 Indholdsfortegnelse 1 Figur- og tabelliste... 2 2 Indledning... 3 3 Henvisning af elever i Århus

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 326.246 personer i Aarhus Kommune mod 323.893 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Notat BØRN OG UNGE. Besvarelse af spørgsmål til indstillingen Flere computere til skolerne. Børn og Unge-udvalget. Til Kopi til

Notat BØRN OG UNGE. Besvarelse af spørgsmål til indstillingen Flere computere til skolerne. Børn og Unge-udvalget. Til Kopi til Notat Side 1 af 10 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Besvarelse af spørgsmål til indstillingen Flere computere til skolerne I forbindelse med udvalgsbehandlingen af indstillingen Flere computere til

Læs mere

Jacob Nielsen Arendt og Astrid Kiil. Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning i folkeskolen i Kerteminde Kommune

Jacob Nielsen Arendt og Astrid Kiil. Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning i folkeskolen i Kerteminde Kommune Jacob Nielsen Arendt og Astrid Kiil Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning i folkeskolen i Kerteminde Kommune Publikationen Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Tandplejen Aarhus. Servicedeklaration

Tandplejen Aarhus. Servicedeklaration Tandplejen Aarhus Servicedeklaration TANDPLEJEN AARHUS - SERVICEDEKLARATION Tandplejen Aarhus tilbyder tandpleje til flere end 64.000 borgere i Aarhus Kommune. 62.000 er børn og unge på 0-17 år (inkl.).

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Elevfravær 2017/18. Resume

Elevfravær 2017/18. Resume Elevfravær 2017/18 Elevernes fravær kan have sammenhæng med, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt. Fravær kan også have indflydelse på, hvordan hele klassen fungerer både fagligt

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 17,3 mio. kr. Etape 1 af Tandplejens nye struktur storklinik ved Vejlby Skole. 1. Resume

Indstilling. Anlægsbevilling på 17,3 mio. kr. Etape 1 af Tandplejens nye struktur storklinik ved Vejlby Skole. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 73. oktober 2010 Anlægsbevilling på 17,3 mio. kr. Etape 1 af Tandplejens nye struktur storklinik ved Vejlby Skole. Århus Kommune Administrationsafdeling

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Læring og Udvikling Grøndalsvej 2, 8260 Viby J Side 1 af 22 Besvarelse af 10-dages forespørgsel om udviklingen i læseresultater og i resultaterne for hhv. dansk og matematik for afgangsklasserne på de

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Tandplejen Aarhus. Servicedeklaration

Tandplejen Aarhus. Servicedeklaration Tandplejen Aarhus Servicedeklaration TANDPLEJEN AARHUS - SERVICEDEKLARATION Tandplejen Aarhus tilbyder tandpleje til flere end 64.000 borgere i Aarhus Kommune. 62.000 er børn og unge på 0-17 år (inkl.).

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Boligprognose for Aarhus Kommune

Boligprognose for Aarhus Kommune Boligprognose for Aarhus Kommune 2016-2029 Boligprognosen for Aarhus Kommune 2016-2029 er en opgørelse af hvor mange nye boliger, der forventes opført i kommunen i de kommende 14 år. Boligprognosen udarbejdes

Læs mere

Formålet med denne rapport er at tilvejebringe ny viden om specialundervisningsområdet.

Formålet med denne rapport er at tilvejebringe ny viden om specialundervisningsområdet. November 2011 Forord Gennem de seneste årtier er stadigt flere børn blevet henvist til specialundervisning. Resultatet er, at udgifterne til specialundervisningsområdet er vokset mærkbart. Formålet med

Læs mere

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 DECEMBER 2015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere