HORMONER, KASTRATION OG ADFÆRD. Fup og fakta om hanhunde. Min hund har. VM for belgiske hyrdehunde DM i Nordisk

Transkript

1 NR. 03 JUNI ÅRGANG HORMONER, KASTRATION OG ADFÆRD Fup og fakta om hanhunde Læs også i dette nr: Min hund har EPILEPSI VM for belgiske hyrdehunde DM i Nordisk Hunde træning sammenhold ungdom medlemmernes input

2 NR. 03 JUNI ÅRGANG Hovedbestyrelsens ansvarshavende Torben Kjærbo Ibsen, Redaktør Maja Hansen Klostervej 53, Tvis, 7500 Holstebro Telefon Mail: Redaktionsmedlemmer Gitte Albæk Bielefeldt Bøgeparken 70, 6230 Rødekro Telefon Mail: Jesper Bønnelykke Hestehaven 26, 4291 Ruds Vedby Telefon Mail: Jakob Rasmussen Egevej 40, 5200 Odense V Tlf Mail: jr@thebigworld.dk Ekspedition og oplysning om medlemskab Danmarks civile Hundeførerforenings sekretariat Banevej 9, Hansted, 8700 Horsens. Tlf Mail: sekretariatet@dch-danmark.dk Kontortid Se på Abonnement Ikke-medlemmer, kan abonnere på DcH bladet ved indbetaling af kr. 250,- på bankkonto , mærket Abonnement Annoncesalg Mediegruppen Porschevej 12, 7100 Vejle Tlf Fax info@mediegruppen.net Tryk og Layout Jørn Thomsen Elbo A/S DcH Bladet er medlemsblad for Danmarks civile Hundeførerforening. Bladet udkommer medio februar, april, juni, august, oktober og december. Kontrolleret af FMK DS, Specialmediernes oplagskontrol Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2009 Deadline for stof til DcH Bladet er den 5. i ulige måneder: Nr. 04/ juli Nr. 05/ september Nr. 06/ november Torben Kjærbo Ibsen (Foto: Jakob Rasmussen) LEDEREN AF TORBEN KJÆRBO IBSEN og HANS TONSBORG Sol og sommer: Så er sommeren ved at være over os. Når der bliver varmere, dagen bliver længere og de korte bukser skal findes frem ja, så er det hele bare lidt sjovere og nemmere. Landsudvalgene og hovedbestyrelsen brugte i maj en weekend sammen til et fællesmøde i Fredericia. En rigtig god weekend med en masse gode DcH diskussioner. Det var rart at møde så mange engagerede landsudvalgsmedlemmer, som alle knokler i deres fritid for vores fælles forening. Målsætning: Som der kunne læses i sidste nummer af DcH Bladet skal vores fælles målsætning endnu en gang rundt i kredsene. For at sikre at alle lokalforeninger bliver hørt, vil landskasser Erik Hansen, forretningsfører Hans Tonsborg og landsformand Torben Ibsen komme rundt til kredsrådsmøder i den kommende tid. Vi glæder os rigtig meget til at komme rundt i kredsene og få en god dialog med lokalforeningerne om DcH s målsætning og fremtid. DcH s 75 års jubilæum i 2012: DcH s hovedbestyrelse har haft mange tanker og ideer om hvordan vi fejrer dette år, hvor DcH Hans Tonsborg (Foto: Erik Hansen) har 75 års jubilæum. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, der er kommet med mange gode forslag til hovedbestyrelsen, og af disse, er der bl.a. valgt at invitere alle de hundeførere, der kvalificerer sig til DM, med til kammeratskabsaftenen, med påhæng, som en ekstra belønning for det store hundearbejde de gør. Det er også besluttet, at DcH Bladets dygtige redaktion udarbejder et specielt tillæg til DcH Bladet i august måned, et tillæg, der vil være fyldt med DcH historik. Ungdomslejren: Hovedbestyrelsen holder sit næste møde den 30. juni, og traditionen tro bliver junimødet holdt på DcH s ungdomslejr. En masse forventningsfulde børn og unge mennesker og en masse frivillige ledere, som alle skal bruge en uge i hundens tegn. Det er altid en dejlig oplevelse at besøge DcH s ungdomslejr. Og så er det snart sommerferie J og vi vil derfor ønske jer alle en rigtig god sommer - og husk at tænke på hundene i varmen. Mange sommerhilsner Hans Tonsborg & Torben Ibsen ISSN-nummer

3 nr. 03 Juni Årgang Indhold Næste gang: Tanker fra en dommer i Rally Lydighed Fup og fakta om hanhunde Hormoner, kastration og adfærd Læs den spændende artikel, som er blevet til i et samarbejde mellem Gitte Albæk Bielefeldt og Pernille Jørgensen. Her kan du finde svar på, om og i så fald hvornår du skal vælge at få din hanhund kastreret. Måske kan du også bare nøjes med at træne eventuelle problemer væk Side 4 Min hund har EPILEPSI Læs Vibeke Gyldenkærnes artikel om, hvordan hendes hunds epilepsi ændrede hele familiens livsmønster, og hvad der kan gøres for hunde med epilepsi. Side 10 DM i Nordisk Dejlige dage i selskab med DcH Vejle, dygtige hunde og spændende oplevelser Side 14 Alene hjemme træning Mange hundeejere kender det. Hunden raserer hjemmet, når den er alene, men det kan der gøres meget for at undgå. Familiedyrskonsulent Betina Nygaard Bæk giver gode råd. Side 22 08: Verdensmesterskaber for belgiske hyrdehunde : Pas på hugormene 18: DcH s Initiativfond efterlyser ansøgninger 20: Pas på flåterne 24: Hundepsykologi i Sæby 25: Renlighedstræning 26: Træningsweekend i DcH-Østfyn 28: Problemer med kommunen 30: Læserbrev 32: Boganmeldelser 34: Medlemmernes side (Hvis der kan stå lidt mere nedenunder, så vil jeg gerne have 4 linjer med nedenunder) 36: DcH info Forsidebilledet Denne lille hvalp er da slet ikke til at stå for Border collien, Ice, som ejes af Vibeke Gyldenkærne, DcH Holbæk, er i dag to år, og stadig en dejlig og nu også dygtig hund. Ice har imidlertid fået epilepsi, så ud over at sprede glæde, giver han også familien store udfordringer i hverdagen. Læs den spændende artikel om hvad epilepsi er, hvordan det forandrer hverdagen, og hvad der kan gøres for Ice og andre hunde med epilepsi. (Foto: Vibeke Gyldenkærne). HORMONER, KASTRATION OG ADFÆRD Fup og fakta om hanhunde Hunde træning sammenhold ungdom medlemmernes input LÆS OGSå I DETTE NR: Min hund har epilepsi VM for belgiske hyrdehunde DM i Nordisk NR

4 Den kastrerede og meget fredsommelige hanhund, dansk-svenske gårdhunden Freddy, leger sammen med sine gode veninder. Fup og fakta om hanhunde: Hormoner, kastration og adfærd AF GITTE ALBÆK BIELEFELDT i samarbejde med dyrlæge Pernille Jørgensen Fotos: Erik Hansen V i bestemmer næsten fuldstændig over vore hundes seksualliv. Det sker selvfølgelig, at hunde parrer sig uden vores indblanding, men som regel bestemmer menneskene, hvem der skal have hvalpe med hvem og hvornår. Vi bestemmer også, om hundene overhovedet skal være i stand til formere sig. Cirka 20 % af alle hunde i Danmark er neutraliserede. Der er mange hårdnakkede myter om kastration i omløb. Her er en gennemgang af de mest almindelige myter om adfærd og kastration. I næste udgave af DcH Bladet handler det om hunhunde/tæver. Kastrering - universal løsning for problemer med hanhunde? Hanhunde kastreres ret ukritisk. Det er et forholdsvis lille og billigt indgreb. Mange dyrlæger har med jævne mellemrum tilbud på kastration, og det er ikke alle steder vejledningen om fordele og ulemper er lige god. Hundeejerne har ofte urealistisk store forventninger til effekten af kastrationen. Overvejer man at kastrere sin hanhund, er det nok en god idé at definere, hvad problemet egentlig er. Jo mere præcist desto bedre. Hundens grundlæggende personlighed ændres ikke. Er du utilfreds med din hund, hjælper det nok ikke at kastrere den! Adfærdsproblemer og kastration Der er lavet forskellige undersøgelser af virkningerne af kastration på problemadfærd. Der kan være mange årsager til de adfærdsproblemer, man normalt forsøger at behandle med kastration. Adfærdsproblemer kan skyldes helbredsproblemer, forkert opdragel- 4 NR

5 se, angst, dårlig socialisering mm. En hanhund kan også være mere eller mindre seksuel af natur, fordi det er individuelt, arveligt eller racebetinget. De undersøgelser man har foretaget, viser at kastration ikke har en entydig effekt på bestemte adfærdsproblemer. Undersøgelserne viser egentlig bare, at kastration eventuelt kan hjælpe på problemer, der skyldes seksuel adfærd! Aggression mod andre hunde Testosteron er det mandlige kønshormon, der udskilles af testiklerne og udsendes i blodbanen. Hormonet spiller en vigtig rolle i udviklingen af maskuline træk. Testosteron har indflydelse på personligheden. Det siges ofte, at testosteron medfører aggressivitet. Det er ikke hele sandheden. Testosteron kan forstærke allerede tilstedeværende aggression. Men aggression er et samspil mellem bl.a. serotoninniveau i hjernen, kønshormoner og erfaring. Aggression kan også skyldes sygdom og smerte. Kastration fjerner ikke aggression, men kan reducere den. Testosteron giver også en højere tærskel for frygt og smerte. Det vil sige, at en intakt hanhund kan være modigere end en kastreret. Kastrerede hanhunde kan blive mere aggressive, end de var før indgrebet, fordi de bliver mindre modige og mere angste. Undersøgelserne har vist, at positiv social erfaring og grundig socialisering har større effekt på aggressiv adfærd end kastration. Kastration kan reducere aggressiv adfærd, men fjerner den ikke. Hvis hundens aggression skyldes angst eller usikkerhed, er der stor sandsynlighed for, at problemet bliver værre efter kastration. Aggression mod mennesker Hvis problemet er aggression mod ejeren, viser undersøgelserne at problemet ofte forværres efter kastration. Aggression mod ejer skyldes oftest en dårlig opdragelse eller en dårlig relation og deraf følgende usikkerhed på ejeren. Da hunde ofte bliver mindre modige og mere angste efter kastration, forværres problemet ofte. I undersøgelserne ses der også eksempler på, at hunde som er frygt-aggressive over for andre hunde og som er reserverede eller nervøse over for fremmede mennesker, har udviklet større problemer efter kastration. Ukoncentreret eller urolig hund Testosteron medfører også selektiv og målrettet opmærksomhed. Det vil sige, at hunden kan virke som om den har skyklapper på, fordi den koncentrerer sig om én bestemt ting. Det kan selvfølgelig være en ulempe når man træner, hvis det ikke lige er hundeføreren hundens opmærksomhed er rettet imod. Uopmærksomhed kan skyldes mange ting i forholdet mellem hund og ejer, men er der ikke nævneværdige problemer mellem dem, kan problemet som regel afhjælpes med kontakttræning! En af undersøgelserne har vist en tendens til, at intakte hanhunde er mere trænbare end kastrerede hanhunde. Urolige hunde er ofte unge hunde, der endnu ikke har lært koncentration og selvbeherskelse. Rastløshed kan også skyldes smerte, angst, usikkerhed eller kedsomhed. Nogle racer er mere rastløse og urolige end andre. Hanhunde kan lære at koncentrere sig. Veltrænede hunde kan godt arbejde, selv om der er løbske tæver i nærheden. Tænk for eksempel på toldvæsenets og politiets hunde. Dominans Dominans over for andre hanhunde skyldes ofte seksuel konkurrence. Den dominerende hanhund ønsker at være forrest i køen, hvis der skulle komme en løbsk tæve forbi. For nogle racers vedkommende kan det endvidere skyldes, at hannerne har tendens til aggression / intolerance over for andre hunde af samme køn. En hund kan sagtens være dominerende over for nogle hunde og eftergivende over for andre. Hvis dominanstendenserne er seksuelt betingede kan kastration måske hjælpe. Strejfen Hvis hundens strejfen skyldes, at der er tæver i løbetid i nabolaget, så hjælper kastration sandsynligvis. Hvis hunden strejfer på grund af kedsomhed eller jagt, så hjælper det ikke! Det hjælper heller ikke at kastrere, hvis strejferiet bare er blevet en vane! Stress Hvis stressen skyldes løbske tæver i nabolaget, så hjælper kastration. En del hanhunde kastreres fordi de hverken kan spise, sove eller foretage sig noget som helst fornuftigt, når der er løbske tæver i nærheden. Hvis hundens stress skyldes uforudsigelige mennesker, dårlige levevilkår, jagtlyst, sygdom, kedsomhed eller andre ikke-seksuelle forhold, så hjælper kastration ikke. Her skal der arbejdes med anden adfærdsbehandling. Urinmarkering Hvis hunden har meget stor interesse for lugte og urinmarkering, hjælper kastration ikke nødvendigvis. Urinmarkering indendørs kan have mange årsager, f.eks. stress. Der er ikke lavet undersøgelser på, om problemet kan afhjælpes ved kastrering. Destruktiv adfærd Hvis hunden ødelægger ting i hjemmet, skyldes det ofte alene hjemme problemer, stress eller simpelt hen kedsomhed. Her hjælper kastration sandsynligvis ikke. Kemisk kastration Kemisk kastration foregår med indsprøjtning af et hormon præparat. Virkningen indtræder op til tre uger efter indsprøjtning. Varighed er afhængig af præparatet. I dag bruger man ofte hormonpræparater, der midlertidigt direkte påvirker testosteronproduktionen. Kemisk kastration giver et rimeligt reelt indtryk af virkningen af en kirurgisk kastration. Et godt samarbejde mellem hund og fører betyder alt. NR

6 Kun leg ingen aggressivitet. Barn sammen med harmoniske og kønsmodne hunde af begge køn til et hvalpetræf. Enkelte hunde kan i en kort periode blive depressive efter kemisk kastration. Der findes også andre præparater på markedet, som indeholder progesteron. Progesteron hæmmer testosteronvirkningen, men har også i sig selv en virkning. Progesteron har en angsthæmmende og smertedæmpende effekt på hunden. Hvis hunden er angst eller frygtsom inden man giver den progesteron, er der mange ejere, der har oplevet, at aggressionsproblemer, der skyldes angst, bliver forbedret. Hvis hunden så efterfølgende bliver kirurgisk kastreret, får man ikke samme positive effekt, fordi fjernelsen af testosteron jo ofte forværrer angstproblemer (se afsnittet om aggression mod andre hunde). Tal med din dyrlæge om, hvilket middel der skal bruges. Sterilisation af hanhunde Man kan vælge at sterilisere sin hanhund. Det foregår ved et lidt større kirurgisk indgreb, hvor sædstrengene bliver skåret over. Testiklerne fjernes ikke. Hunden producerer fortsat testosteron og er fuldt seksuelt aktiv, men kan ikke producere hvalpe. Tvivlsom virkning af kastration Hanhunde, der har parret en hunhund, vil ofte stadig udvise seksuel adfærd over for tæver i løbetid! Hvornår er det bedst at kastrere? Rigtig mange hanhunde bliver kastreret i 9 12 måneders alderen. De bliver ofte kastreret, fordi de i forbindelse med puberteten udviser diverse forskellig hanhundeadfærd, som ejeren gerne vil forsøge at afhjælpe. Der er ikke forsket ret meget i, i hvilken alder kastration er bedst. I USA kastrerer man ofte hunde meget tidligt. Ofte allerede i 8-10 ugers alderen, nogle gange allerede i 6 ugers alderen. En amerikansk undersøgelse viser, at tidlig kastration ofte medfører øget vækst, inkontinens, øget hyppighed af knoglekræft, angstproblemer, manglende modenhed, koncentrationsbesvær mm. Der er en tendens til at helt unge hunde, der kastreres, ikke modnes på samme måde som intakte hanhunde. Sandsynligvis er det bedst at vente med kastration til hunden er fysisk og psykisk moden. Tidspunktet kan derfor være meget forskelligt, afhængig af race og personlighed. Kastration og maskulinitet Kastrerede hanhunde ser ikke så hanhundede ud. Desuden ændrer de lugt og kan derved komme i identifikationsproblemer i forhold til andre hanhunde. Det kan nogle gange udløse aggressiv eller usikker adfærd fra andre hanhunde. Helbred og kastration Det er almindeligt kendt, at hunde tager på efter kastration. Det skyldes, at stofskiftet falder til ca. 80 % af det normale. Hunden skal derfor have mindre at spise efter kastration, så man undgår vægtforøgelse. Nogle hunde får pelsforandringer efter kastration. Hundene bliver mere uldede i pelsen. Pelsforandringer ses oftest hos spaniels, men kan også forekomme hos andre racer. Inkontinens (manglende evne til at holde på vandet) ses især hos tæver, men forekommer også hos hanhunde. Ved kastration før kønsmodning, øges risikoen for knoglecancer. Ud over en manglende evne til at lave hvalpe på naboens tæve, kan man på positivlisten nævne, at kastration nedsætter risikoen for prostatakræft og forstørret prostata betydeligt. Forskellige sygdomme / smerte kan medføre adfærdsproblemer. Derfor bør hundens helbredstilstand vurderes, inden man kastrerer. Konklusion En hunds adfærd er et sammensurium af mange ting: race, helbred, genetik, følelser, indlæring, hormoner mm. De undersøgelser, der er foretaget, viser, at grundig socialisering af hvalpe og unge hunde kan forebygge meget af den problemadfærd, man normalt kastrerer for. Kastrering på grund af seksuel adfærd vil sandsynligvis have en effekt. Hvis man derimod kastrerer på grund af adfærd som ikke er seksuel, så har det sandsynligvis ikke den store effekt. Hvis problemadfærden skyldes angst eller frygt, så vil kastration eventuelt kunne forværre problemet. Hvis man tænker på at kastrere en hanhund på grund af adfærdsproblemer, bør man derfor få stillet en adfærdsdiagnose inden! Kilde: Egne erfaringer og foredraget Neutralisering af hunde - med adfærden i fokus med Gry Løberg. - Arrangeret af Dyrekassen Danmark. 6 NR

7 Hundeansvarsforsikring Sygeforsikring Livsforsikring Hund Total Den bedste service FØR og EFTER skaden er sket... WIEGAARDEN.DK Med forsikringen HUND TOTAL er du dækket med hundeansvar, sygeforsikring, livsforsikring og SOS i udlandet! Tlf.: Mød os pa

8 Verdensmesterskabet for FMBB IPO VM 2012 i Rocca di Pappa, Italien AF HENRIK D. ANNESEN Fotos: Karina Annesen og Henrik D. Annesen D en 25. april startede en godt kilometer lang køretur med destination til Rocca di Pappa, Italien. Formålet var deltagelse i FMBB IPO VM 2012 (VM for belgiske hyrdehunde), som både Karina og jeg havde kvalificeret os til sammen med fire øvrige hundeførere fra Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde (SBH) kilometer er godt nok langt, så vi havde valgt at tage vores hundetrailer med, så hundene kunne have det bedst muligt i varmen. Vi fulgtes med et par fra Sjælland, der også skulle deltage. Vi havde planlagt to overnatninger på vejen derned, hvor vi også gjorde et træningsophold i Tyskland. Vi var fremme ved det italienske hotel, som de næste dage skulle være vores base, allerede fredag den 27. april, de øvrige danskere stødte til i løbet af weekenden. Det blev til flere gange træning dernede, inden den officielle baneprøvning om onsdagen. Karina havde lidt uheldige forberedelser i På vej til VM i Italien. lydighed, hvorimod mine forberedelser gik over al forventning! Selve baneprøvningen gik super for alle danskere. Til denne session har hver hundefører fem minutter i alt til lydighed og forsvarsarbejde, så det siger sig selv, at det skal planlægges ned i mindste detalje, hvis man skal have det optimale ud af dette, og det er danskerne vanen tro rigtig gode til. Efter baneprøvning skulle alle hundene gennemgå en grundig dyrlægekontrol, og alle danskere klarede denne del med bravur! Herefter var der åbningsceremoni med indmarch og efterfølgende lodtrækning blandt de 88 deltagere i IPO. Udover IPO er der også agility, lydighed, mondioring*) og udstilling på programmet, så det kræver rigtig mange ressourcer at afholde et sådan stævne! I IPO-delen konkurreres over tre dage, med én disciplin hver dag, og søndag mødes de 20 bedste ekvipager én gang til i lydighed og forsvar. 8 NR

9 belgiske hyrdehunde 2012 Karina og jeg trak begge to normal rækkefølge i disciplinerne, dvs. spor, lydighed og forsvar. Torsdag skulle Sui og jeg så på spor først. Det var utrolig varmt, så det gjaldt om at bruge al sin erfaring med at holde hunden i skygge, have vand med ud til sporarealet osv.! Rygterne sagde, at der var problemer på sporene, fordi arealet et par dage før var blevet brugt til 1. maj picnic. Det havde de heldigvis ikke fortalt Sui, hun gik et flot spor, med et par små fejl hist og pist, og dommeren honorerede vores arbejde med 93 point (Red.: 100 er maks.), hvilket jeg var godt tilfreds med, i og med at det var Sui s VM debut! Et par timer senere skulle O phee og Karina gå spor, og nu var der så langt ud til arealerne, at hund og hundefører blev hentet af en Spor-Taxi, men heldigvis distraherede det ikke O phee, hun leverede et super spor til hele 99 point ved dette hendes fjerde VM, så sikken en kanon start på VM for os. Fredag stod på lydighed, på et særdeles hedt stadion! Her starter man i et telt, hvor hunden chip scannes, og her afleveres bolde og andre motivationsgenstande. Herefter vises man hen i næste venteposition, før man endelig kaldes ind på banen! O phee og Karina var først på banen, og de skulle starte med langtidsdæk! Her er ens hund afdækket, mens en anden går hele lydighedsprogrammet! Jeg ved ikke om O phee blev stegt af at ligge afdækket, men desværre gik hun efterfølgende et meget uengageret program, uden den vanlige kontakt til Karina. Derudover mistede hun både sit øvelsen og fremsendelsen, så for første gang i en lang karriere, dumpede O phee sin lydighed med sølle 68 point (der skal 70 point til at bestå). To timer senere var jeg inde med Sui, og hun gjorde det okay i heden. Jeg måtte bruge en ekstra dæk kommando, og i apportering af to kilo apporten, var Sui først på vej mod dommeren, før hun så mig. Men alligevel blev det til anstændige 89 point. Forelskede i Latino-Figuranter Lørdag leverede begge vores hunde et flot stykke forsvarsarbejde, dog Henrik Annesen og Sui i lydighed. ikke fejlfrit! Karina måtte bruge en ekstra slip kommando, og jeg hele to ekstra slip. Tror vores to tævehunde var lidt forelskede i de to Latino-Figuranter. - O phee fik 89 point & Sui 84 point for denne indsats! Det betød at Karina og O phee samlet opnåede 256 point og en placering som nr. 64 og Sui og jeg 266 point (Red.: 300 point er maks.) og en placering som nr. 35. Det var ikke nok til en finaleplads denne gang, så vi kunne holde søndagen fri, og kigge på de 20 dygtige finalister, og denne gang helt uden dansk deltagelse! For første gang under opholdet i Italien regnede det i stride strømme, hvilket desværre tog lidt af glansen af selve finalen og afslutningsceremonien. Selve konkurrencen efter de tre første dage, blev vundet af tyskeren Robert Parak med hele 289 point, men i finalen blev han overhalet af belgieren Mario Verslype, som derefter kunne fejres som verdensmester 2012, noget Mario har prøvet flere gange. Ved VM dømmes alle discipliner af to dommere, og i selve finalen er der fire dommere, så der er mange øjne til at finde fejl. Endnu en kæmpe oplevelse med hund og dejlige mennesker var ved vejs ende, og nu ventede blot hjemturen på godt km! Vi begyndte hjemturen mandag morgen, og efter en god uge med tvebakker og sødt brød om morgenen, og tynde pizzaer og pasta om aftenen, var første delmål hel klart et tysk gasthaus der serverede Schnitzler!! Tirsdag middag var vi hjemme igen. Det var en kæmpe oplevelse for både Karina og jeg, og vi skylder en kæmpe tak til alle dem, der har hjulpet os hertil!!! *) (Red.: Mondioring er et noget anderledes FCI anerkendt program for hund og hundefører. I Danmark er det under opbygning. Læs mere om denne disciplin på Du kan også læse om de øvrige discipliner på dk) Karina Annesen og O phee på sporet. NR

10 Vibeke Gyldenkærne og Cody til en hyrdekonkurrence. (Foto: Christina Schwartz) Min hund har EPILEPSI AF: VIBEKE GYLDENKÆRNE, DcH Holbæk I ce - det er min border collie på snart to år. Jeg har i forvejen to andre border collies. Zanto på ni år, har jeg hovedsageligt trænet og konkurreret med i DcH s regi, men han bruges også som hyrdehund. Cody på fire år trænes på får og deltager i hyrdekonkurrencer. Ice er afkom efter border collies med gode arbejdslinjer. Begge hans forældre deltog i 2011 i World Trial - hvor verdens bedste hyrdehunde konkurrerer, og Ice s far opnåede en 5. plads i finalen. Jeg købte Ice udelukkende med henblik på at han skulle hyrde får og deltage i hyrdekonkurrencer. Og selvom man køber en hyrdehund efter gode hyrdeforældre, er der jo ingen garanti for, at den udvalgte hund besidder det hyrdeinstinkt, som er nødvendigt for at blive en god hyrdehund. Men sandsynligheden er i allerhøjeste grad til stede. Da Ice er ca. fire måneder, bliver han første gang introduceret for mine får. Han kan ingen kommandoer. Han adlyder kun sit navn. Ice går med mig ind til min lille fåreflok, og med det samme begynder han at hyrde på fårene. Stille og roligt samler han flokken og driver dem op til mig. Det er helt fantastisk at se. Siden da er det blevet til mange træningstimer med henblik på deltagelse i hyrdekonkurrencer. I februar måned sker der pludselig det, at Ice får et krampeanfald. Det sker om natten, og jeg bliver selvfølgelig meget forskrækket. Anfaldet ser væmmeligt ud, da Ice bliver bevidstløs. Han har fråde om munden, ukontrolleret vandladning og benene holdes i krampagtig stivhed, vekslende med padlende bevægelser. Anfaldet varer i ca. to minutter, og det føles som ret lang tid, når man er fuldstændig uforberedt. Efter krampeanfaldet er det tydeligt, at Ice ikke kan genkende mig. Der går et stykke tid, hvor han virker lettere desorienteret, og han har svært ved at styre benene. Langsomt kommer han til sig selv, men han virker meget træt efter anfaldet. Dyrlægen kontaktes og de oplyser mig om, at på Universitetshospitalet for familiedyr, er man i gang med et forskningsprojekt omhandlende anfald hos hunde. Ice bliver henvist dertil. For at kunne deltage i projektet, skal Ice have haft minimum seks anfald. Denne betingelse opfylder Ice inden for en relativ kort periode, da han får i alt seks anfald på ca. fem 10 NR

11 uger, hvoraf to af anfaldene indtræder før der er gået et ½ døgn. Fakta om epilepsi Epilepsi er én af de hyppigst forekommende hjernelidelser hos mennesker og hunde. Det anslås at omkring 1% af den samlede hundepopulation har epilepsi og hos flere racer er der konstateret en markant højere frekvens. Ca. 1% af jordens befolkning har epilepsi og omkring halvdelen er i behandling. Hos mennesket kan epilepsi behandles - og ofte med succes. Man fjerner ikke årsagen til epilepsien, men man kan fjerne anfaldene hos langt de fleste mennesker med epilepsi. Omkring 65% af alle med epilepsi bliver anfaldsfri med medicin - de fleste bliver det allerede ved det første præparat. Andre er nødsaget til at prøve flere præparater inden det mest optimale findes, og for nogle er det nødvendigt med behandling af flere præparater samtidigt. Man ved endnu ikke præcist, hvad der sker under et epileptisk anfald. Men grundlæggende kan det slås fast, at epilepsi er et symptom på elektrisk uro i nogle nerveceller et sted i hjernen. Det kan skyldes kemiske fejl i hjernen eller egentlige skader på nervecellerne. Alle former for epileptiske anfald er skadelige for hjernen, idet der ved selve anfaldet sker en cellebeskadigelse. Derfor er det vigtigt at selv små anfald forsøges forebygget, især hvis de forekommer hyppigt altså mere end én gang om måneden. Sygdommen viser sig oftest ved voldsomme symptomer som kramper, og i alvorlige tilfælde kan det være så vanskeligt at behandle sygdommen, at hunden må aflives. Derfor er det vigtigt at få stillet en diagnose og få opstartet en behandling så hurtig som muligt. Man kan opdele epilepsien efter, hvordan anfaldene viser sig. Epileptiske anfald kan nemlig være forskellige, alt efter hvor i hjernen den elektriske uro starter, og hvor den fortsætter. Epileptiske anfald er opdelt i tre grundtyper: Primært generaliserede. - Angrebet kommer pludseligt og påvirker hele kroppen, hvor hunden straks falder til jorden og mister bevidstheden. Man ser stivhed i kroppen og cykling og sparken med benene. Der kan forekomme fråde om munden og afgang af urin og afføring. Fokale anfald udvikles i en mindre del af hjernen, som viser sig ved at kramper eller trækninger, som kun forekommer i dele af kroppen. Et fokalt anfald kan f.eks. ses som kramper i ansigtets muskulatur eller i et ben. Det kan også være anfald af savlen eller adfærdsændringer. Det fokale anfald kan udvikle sig til et fokalt anfald med sekundær generalisering, således at anfaldet starter lokalt i hjernen for derefter hurtigt at brede sig til at indfatte hele hjernen. Ved denne type anfald ses hunden f.eks. at svaje rundt og virke hvileløs, hvorefter den falder om på siden, bliver stiv, og dernæst cykler eller sparker med benene. Der kan være fråde om munden og afgang af urin og afføring. Til behandling af epilepsi hos hunde benyttes i dag fortrinsvis to præparater: Fenemal og kaliumbromid. Begge præparater er blandt de første lægemidler, der blev brugt til behandling af epilepsi hos mennesker. Selvom disse lægemidler generelt tåles af hunde, er der som ved mange andre lægemidler også bivirkninger, som kan være alvorlige. Derfor arbejdes der på at finde nye og bedre epilepsipræparater til hunde, der kan erstatte de der benyttes i dag. Jeg hedder Vibeke Gyldenkærne - er årgang 1961 og uddannet socialpædagog. Er bosat med min familie og tre border collies på et lille landsted i Tveje Merløse ved Holbæk. Jeg debuterede som hundefører i DcH Holbæk i Konkurrencer har altid haft min store interesse, og jeg har da også vundet flere mesterskaber indenfor hundesporten. Sidst var i 2009, hvor jeg blev Danmarksmester i Eliteklassen. Specielt sportræning er jeg meget optaget af og det har min fascination. Jeg deltager i DcH s Eftersøgningstjeneste, og er stolt over at få lov til at bidrage med vores indsats. Jeg har desuden trænet i Politihundeforeningen og i DKK (Dansk Kennel Klub), hvor både Zanto og Cody er Dansk Lydigheds Champion. Min anden store passion indenfor hundeverdenen, er træning og hyrdekonkurrencer med mine border collies. Vibeke Gyldenkærnes tre dejlige bordere. Fra venstre: Zanto, Cody og Ice. (Foto: Vibeke Gyldenkærne) Vibekes Gyldenkærne danmarksmester i Eliteklassen i 2009 sammen med borderen Zanto. (Foto: Erik Hansen) NR

12 Ice under hyrdning. (Foto: Vibeke Gyldenkærne) Krampeanfald hos hunde kan skyldes mange ting For lavt blodsukker. For lidt kalk i blodet. Forskellige betændelsestilstande i kroppen. Forgiftning. Dårligt hjerte. Adskillige virusbetændelser. Lever/nyre lidelser. For lavt stofskifte. Svulst i hjernen. Traume. Blodprop. Først når disse og andre mulige årsager til kramper er blevet udelukket, kalder man den tilstand, hvor dyret får tilbagevendende krampeanfald, for epilepsi. Ved undersøgelse af en hund, der har haft et eller flere krampeanfald, ved man, at alderen også har betydning for sandsynligheden for epilepsi. Det typiske tidspunkt, epilepsi forekommer første gang, er når hunden er mellem seks måneder og fem år. Tilbage til Ice Ice kommer i marts måned til en almen klinisk undersøgelse på Universitetshospitalet samt en undersøgelse af hans nervesystem. Begge undersøgelser er upåfaldende. Han bliver indlagt og får foretaget en MR-scanning samt får udtaget en prøve af hans rygmarvsvæske. Jeg får aftalt med dyrlægen, at hvis Ice har en svulst i hjernen, ønsker jeg ikke, at han skal vågne op af narkosen igen. Så jeg er faktisk ret trist, da jeg forlader hospitalet. Hvis MR-scanningen umiddelbart ser lovende ud, skal Ice afhentes om eftermiddagen. Ved komplikationer kontakter hun mig inden da. Dyrlægen ringer klokken Ice er klar til afhentning. Alle prøver er pt. i orden. Han bliver indstillet til at deltage i projektet. Ice får stillet diagnosen idiopatisk epilepsi Idiopatisk epilepsi optræder som primær sygdom uden påviselig årsag. Den idiopatiske epilepsi antages at være arvelig, idet den optræder hyppigere i visse familier og i visse hunderacer. Ice skal derfor det næste år deltage i projektet på Universitetshospitalet. Han skal hver 3. måned til undersøgelser, hvor man vil udtage blodprøver til kontrol af hans organfunktioner og til bestemmelse af koncentrationen af medicin i hans blod, samt undersøgelse af nervesystemet og hans sundhedstilstand. Jeg skal notere alle anfald ned i en kalender og beskrive ændret adfærd, hvis dette er tilfældet. Ved deltagelse i projektet bliver Ice behandlet med ét af to typer anfaldsmedicin. Begge typer medicin benyttes til mennesker og har været brugt til hunde forud for dette projekt. Behandlingen er blindet, hvilket vil sige, at jeg ikke "Jeg har oplevet et par gange, hvor Ice har fået et epileptisk anfald, at en af mine border collies har gået til angreb på ham. Og det er jo chokerende, men ikke en ualmindelig reaktion hos de andre hunde. Ice har nemlig både en anden adfærd og en anden lugt lige efter et anfald." ved, hvilken af de to typer medicin Ice bliver behandlet med. Dette er for at sikre, at projektets resultater bliver så korrekte som muligt. Formål med projektet Projektet vil følge en større gruppe af hunde, der har haft få anfaldsepisoder, og som får stillet diagnosen epilepsi. Projektets formål er at samle information om epilepsiens udvikling hos den enkelte hund, og dermed få ny og vigtig viden om epilepsisygdom hos hunde generelt. Desuden dokumenterer forskningsprojektet effekten af medicin mod epilepsi hos hunde. Gennem projektet ønsker vi at medvirke til at øge viden om epilepsi hos hunde. Projektets resultater vil forhåbentlig kunne føre til en forbedret behandling med medicin, der har god anfaldshæmmende effekt, og samtidig er så skånsom for hunden som muligt. På denne måde medvirker projektet til at forbedre livskvaliteten for hunde med epilepsi. Konsekvenser og fremtidsudsigter Det har selvfølgelig fået konsekvenser for både mig og min familie, at man pludselig får en hund med epilepsi. Ingen tvivl om, at det er en belastning. Jeg skal sørge for, at han får sin medicin til tiden, og at han får hvilet godt ud efter en træning. Mine hunde har altid gået adskilt, når de skulle være alene hjemme. Men nu hvor Ice i realiteten kan få anfald på et hvilket som helst tidspunkt, sikrer jeg Ice, hvis jeg ikke kan være i nærheden. Men med min tilstedeværelse, går hundene sammen. Jeg har oplevet et par gange, hvor Ice har fået et epileptisk anfald, at en af mine border collies har gået til angreb på ham. Og det er jo chokerende, men ikke en ualmindelig reaktion hos de andre hunde. Efter et anfald, holder de andre hunde stor afstand til Ice. Både fordi han har en anden ad- 12 NR

13 Fremmedlegeme Cykler Labrador fra 75 kr om måneden Hudsygdom Bidskade Hofteskade Øjenskade færd lige efter et anfald, men han udskiller helt sikkert også en anden lugt, som de ikke bryder sig om. Det kræver virkelig, at der hele tiden passes på Ice. Jeg skal også sørge for, at rummet hvor han efterlades i, når han skal være alene, ikke indeholder effekter, hvor han kan komme til skade, hvis der skulle opstå et anfald. Da Ice på relativ kort tid har haft mange anfald, håber jeg selvfølgelig at medicinen kan stabilisere ham. Men jeg har også den indstilling, at Ice skal have et godt liv. Kan dette ikke effektueres, er min beslutning at tage afsked med Ice. Det kan være trist at tænke på, og selvfølgelig i perioder demotiverende for træningen. Men jeg har besluttet at tage en dag af gangen. I flere lande har man lavet databaser med oplysninger om border collies, som har eller har haft epileptiske anfald. Informationer som jeg synes er meget vigtig i forhold til avlen. Epilepsiforskning er stadig i sin begyndelse, og det vil sandsynligvis tage flere år, før man har en genetisk test, der vil hjælpe os med at undgå opdræt af hunde, som er ramt af denne sygdom. Forskere og klinikkere på Animal Health Trust ( er i gang med et spændende projekt, hvor man undersøger det genetiske grundlag for epilepsi hos border collien. De håber på, at de via en DNA-test kan identificere de genetiske faktorer, der påvirker en border collies risiko for at udvikle epilepsi. Organisationer der støtter forskning i epilepsi er: Pastoral Racer Health Foundation - www. pbhf-dog.com Den britiske organisation Animal Health Trust - Kilder: Universitetshospitalet for familiedyr: dyrehospitalet.ku.dk/ Dansk Epilepsiforening: Biler Diarre Unikt tilbud Tegn sygeforsikring og få lovpligtig hundeansvar med i købet Tegner du sygeforsikring til din hvalp inden den bliver 4 måneder, får du den lovpligtige hundeansvarsforsikring med i købet. Værdi 35 kr om måneden. Ring nu på og få en pris der er skræddersyet til din hund og dine ønsker til dækning. Vi giver dig råd, hvis det går galt Læs mere og tegn forsikring online på Tandskader Benbrud NR

14 Dejlige DM dage DcH Vejle afholdt DM i Nordisk Program i weekenden 14. og 15. april 2012 AF GITTE ALBÆK BIELEFELDT Fotos: PERNILLE JØRGENSEN V i ankom tidligt lørdag morgen til DM i Nordisk Program. I år blev det afholdt af DcH Vejle og fandt sted ved den smukt beliggende Vork spejderlejr. At der kun deltager 24 hundeførere til et DM, forhindrer skam ikke, at det laves med manér. Der var indmarch med faner og taler og det startede allerede kl. 07 om morgenen. Det var diset og der var stadig frost i græsset, men da solen kom frem, steg temperaturen. Formand for Nordisk udvalg Knud Lykke Rasmussen bød velkommen og lovede, at den arrangerende klub, DcH Vejle, havde styr på det hele. Søren Peschardt fra Vejle Kommune ønskede held og lykke og fortalte, at man samme weekend havde et andet DM i kommunen, nemlig DM i fjordfiskeri. Kredsformanden i kreds 3; Michael Rode Jensen, som selv har været en af pionererne i Nordisk, synes det er dejligt at Nordisk er blevet så udbredt og kommet så langt. John Stenhøj, formand for DcH Vejle var også på talerstolen og fortalte om de mange forberedelser, der er til så stort et arrangement og ønskede alle pøj-pøj. Til allersidst gik konkurrenceansvarlig Anne Daugaard på talerstolen med diverse praktiske oplysninger og der blev foretaget lodtrækning om startrækkefølgen. Killerfeltet Vi startede med at kigge på feltsøget, som lå tæt på spejderlejren. Feltsøget i Nordisk er 50 x 50 meter, har 4 genstande og skal klares på 5 minutter. Feltsøget lå i et skovareal på en meget stejl skrænt, der fladede ud nederst og endte næsten nede ved en bæk. Det var særdeles udfordrende og krævede god kondition både af hundene OG af dem, der lagde genstande ud. Det blev hurtigt omdøbt til killer feltet. Kun ganske få hunde fandt alle 4 genstande. Halvdelen af de 24 deltagende hunde fik 0 i feltsøg og det skyldtes ikke, at de ingen genstande fandt, men at de blev udmattede af det krævende terræn. Det var ikke nemt for deltagerne, men det var meget tilskuervenligt. Man kunne stå øverst med godt udsyn, uden at stå i vejen. Der var da også hele tiden mange tilskuere ved feltet. Sporgruppen Lørdag eftermiddag valgte vi at tage med ud og se sporarealerne. Begge dage var sporene lagt i blandet, let kuperet skov i Frederiksdal og Gyttegård plantager. Sporet er på ca meter og der er som genstande lagt 8 afmærkede skovpinde. Den sidste genstand er den største og finder man ikke den, godkendes øvelsen ikke. Vi var med til opstarten på Birgitte Bentsen og Alexanders spor. 3 af 4 markeringer i opstartsfeltet var på mystisk vis forsvundet. Sporlæggeren kunne dog udpege feltet ganske nøjagtigt og Birgitte valgte at starte. Det tog ikke lang tid før hunden havde fundet sporet og de forsvandt mellem træerne. Efter ca. 35 minutter hørtes Birgittes begejstrede og høje glædeshyl inde i skoven der var ikke noget at misforstå - alle genstande var fundet! Det var en lykkelig hund og hundeejer, der kom ud af skoven. Festaften med super forplejning Lørdag aften var der festmiddag. Folk havde smidt hundetøjet og var trukket i det pæne tøj. Der var flot dækkede borde og lækker, lækker mad. Majbritt, som stod for maden, er til daglig kok og hun kræsede for os. Jeg skal sent glemme de dejlige hjemmerøgede laks, stegene med det lækre tilbehør og ikke mindst de fine desserter! Alle havde haft en Birgitte Bentsen får udpeget startfeltet på sporet. Der manglede tre markeringer. 14 NR

15 Jette Nybo Andersen med Dinho. Som de fleste andre, fandt de to figuranter anstrengende dag og skulle i gang igen dagen efter, så allerede klokken var der fuldkommen ro i lejren! Runderingsgruppen Søndag formiddag tog vi med ud til runderingsarealet. Runderingsområdet i Nordisk er 400 meter i længden og 100 meter i bredden. Der er placeret 3 figuranter, som hunden skal finde. Denne dag var det et skovstykke med blandet bevoksning. I en del af stykket var der mange fældede træer og grene i skovbunden, et sted var der meget tætvoksende unge nåletræer. Det var uden tvivl en krævende opgave for hundene at gennemløbe arealet, især fordi en del hundeførere følte, at der kun var 2 figuranter: Den første figurant var placeret meget tæt ved start. Med lidt held kunne hunden finde figuranten allerede i første udslag. Mange hundeførere gjorde ikke så meget ud af de første udslag og mistede derfor den første figurant. De fleste deltagende hunde var labrador og schæfere. De er relativt store og tunge hunde, som kan have svært ved at holde til at gennemløbe de store arealer. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at der ikke var flere af de lettere hundetyper, som utvivlsomt vil have nemmere ved at klare de lange gennemløb. Lydighed og afslutning Søndag eftermiddag var der lydighed for alle deltagende hunde. Lydighedsdelen består af: Kommanderet fri ved fod, stå under gang, dæk under gang og apport af en 2 kilos træapport. Hunde og mennesker var godt brugte efter to dages hårdt program i udfordrende terræner og man kan også fornemme, at de fleste deltagere i Nordisk Program vægter spor eller eftersøgning højere end lydigheden, men der var da rigtig flotte præstationer ind imellem. Dagen sluttede med indmarch og taler. Der var naturligvis stor ros til DcH Vejle for et flot og vellykket arrangement. Se de tre vindere i hver gruppe på fotoene, hvor du også kan se deres respektive point Formanden for nordisk udvalg, Knud Lykke Rasmussen fik en flot andenplads i spor, og man kan vist roligt sige, at han var ovenud glad for den placering. - Den sidste dag mistede Knud og Ikon nemlig sporet et sted undervejs. Efter mange forsøg opgav Knud at finde det igen og gik tilbage i retning af bilen. Hunden havde imidlertid ikke givet op. Pludselig fandt Ikon nemlig en genstand og de kunne genoptage sporet. Det var en meget glad Knud, der kom tilbage fra det spor! De tre bedste i hver disciplin skal med til Nordisk Mesterskab i Voss i Norge den 21. Dinho var lidt brugt efter runderingen, så Jette Nybo Andersen bar ham resolut over brombærkrattet. Hvad fotografen ikke fik foreviget, var, at hun snublede og tabte ham lige da de var kommet igennem krattet. 23. september i år. Ud over tre deltagere, skal der også bruges en reserve i hver disciplin. Jeg vil give DcH s landsformand Torben Kjærbo Ibsen ret i det han sagde i sin afslutningstale: DM huskes sjældent på resultaterne, men på vejret, forplejningen og tilrettelæggelsen. Dette DM bliver sent glemt. Det var veltilrettelagt, alt klappede, forplejningen var fantastisk, omgivelserne smukke og vejret fint. En anden ting, man ikke kunne undgå at bemærke, er kammeratskabet mellem deltagerne. Når man træner nordisk, er man afhængig af hjælpere. Det var tydeligt, at deltagerne kendte hinanden og havde det herligt sammen. Det var en fornøjelse at være med til DM i Nordisk. Stor tak til Nordisk udvalg, til DcH Vejle og til de mange hjælpere for et uforglemmeligt dejligt arrangement! NR

16 Vinderne i sporgruppen: Fra venstre: Nr. 2: Knud Lykke Rasmussen m/ikon (557,25 point) Danmarksmester: Elly Jørgensen m/satschmo (575,25 point) Nr. 3: Carsten Nielsen m/quitte (554,50 point). Vinderne i runderingsgruppen: Fra venstre: Nr. 2: Kirsten Christensen m/triton (487 point) Danmarksmester: René Bertelsen m/pepsi (515,25 point) Nr. 3: Brian Klaris m/carlo (469,50 point). Nordisk program Store udfordringer for dig og din hund! Der konkurreres i: Sporsøg: 2 km spor, 2 timer gammelt i skov med 8 genstande. Feltsøg 50 x 50 m 4 genstande på 5 minutter samt lydighed. Rundering: 400 x 100 m i kuperet skov med 3 skjulte figuranter og 25 minutter. Feltsøg 50 x 50 m 4 genstande på 5 minutter samt lydighed. Man vælger selv hvilken gren man træner. Man går til konkurrence i enten spor eller rundering. Der afholdes i Danmark konkurrencer i Nordisk Program og i Lille Nordisk program, hvor kravene er mindre. Oversigt findes på DcH s hjemmeside. En gang årligt afholdes Nordisk Mesterskab med deltagere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Det går på skift hvilket land, der afholder det årlige mesterskab. Nordisk Program trænes som regel på tværs af lokalforeningerne. Det foregår typisk i selvkørende grupper i kredsene. Hvis du har lyst til at prøve kræfter med programmet, kan du forhøre dig i din kreds om hvem der træner Nordisk. Hvis du vil vide mere om Nordisk Program, kan du finde det på under fanen Nordisk. 16 NR

17 Opslagstavlen Rekordstort antal hunde bidt af hugorme i 2011 Nu hvor det endelig er blevet lidt varmere, bliver hugormene lokket frem. Et bid kan få alvorlige konsekvenser for vores hunde og katte. Det er usædvanligt at hunden dør efter et bid, men den har brug for behandling hurtigst muligt. Katte klarer sig generelt bedre, men kan også få brug for dyrlægebehandling var et rigtigt hugorme år i Agria s skadestatistik - antallet af hunde, der fik erstatning for behandling i forbindelse med hugormebid, var større end nogensinde. Allerede i marts kom de første sager med hunde, der var blevet bidt af hugorme ind til Agria. Mange hundeejere tror fejlagtigt, at hugormebid er ufarlige for hunde. I de mildeste tilfælde bliver hunden hævet der hvor den er blevet bidt, men det kan også blive så alvorligt, at hunden ikke overlever. En hund der er blevet bidt af en hugorm skal altid holdes helt i ro og tages til dyrlægen med det samme. Alene i Agria s skadestatistik er der i gennemsnit seks hunde årligt, der er døde som følge af slangebid de sidste ti år. De fleste hunde og katte bliver friske igen efter behandling. De hunde, som bliver rigtig dårlige af hugormens gift, kan i nogle lande nu også få serum, siger Lene Jørgensen, Agria s dyrlægekonsulent. Farligst at blive bidt i poten Slanger bider oftest i næsen og i poterne. De fleste tror, at bid i næse og læber er de farligste, i troen på at luftvejene svulmer op, men det er ikke tilfældet. Det er tværtimod de hunde, som bliver bidt i poten, der risikerer at få de alvorligste symptomer. Når hunden går på benet, bidrager musklernes sammentrækninger, sammen med blod- og lymfecirkulationen, til spredning af slangens gift. Derfor skal du helst bære hunden efter et slangebid, og tage den til dyrlægen hurtigst muligt. Mængden af indsprøjtet gift har stor betydning for, hvor dårlig hunden bliver. Slangen hugger sit bytte og sprøjter giften ind, og den mængde gift som den sprøjter ind varierer ved forskellige tilfælde. Slangegiften er en blanding af forskellige gifte og enzymer. De kan blandt andet forårsage, at blodlegemerne går i stykker og der skabes blodpropper. Visse enzymer nedbryder væv. Symptom på at hunden er blevet bidt Først mærkes der ikke så meget til slangebiddet, men efter et stykke tid kan hunden blive træt, og vil helst ligge ned. Efter omkring en time svulmer den kropsdel, der er blevet bidt, op. Hvis den er bidt i næsen eller læberne, hæver ansigtet meget kraftigt op. Læberne kan blive et par centimeter tykke og hævelsen kan sprede sig ned på halsen også. Hvis biddet er i poten, svulmer denne op og spreder sig op af benet. Hvad gør du hvis din hund bliver bidt Hold hunden i ro, og bær hunden når den skal flyttes hvis muligt. Opsøg dyrlæge snarest. Har du kortison tilgængeligt, bør du altid rådføre dig med dyrlægen inden du eventuelt bruger det. Behandling af en hund, der er blevet bidt, koster i gennemsnit kroner. For dyr der skal have intensiv behandling havner prisen sjældent under kroner. NR

18 Mens vi venter... DcH s INITIATIVFOND, efterlyser en masse ansøgninger AF PHILIP PLESTER, medlem af DcH s Initiativfond S iden 1. januar 2012 har det været muligt at låne midler fra DcH s Initiativfond, og i år forventer vi at kunne udlåne ca kr. Vi er meget glade for den håndfuld ansøgninger, vi har modtaget og behandlet på vores tre bestyrelsesmøder. Alle ansøgere har efterfølgende fået en tilbagemelding. I fundatsen for fonden fremgår det, at der primært skal ydes lån, og derfor har vi desværre måttet afslå de ansøgninger der alene har omhandlet ønsker om tilskud. Hvilke formål kan man søge tilskud til? Da fondens midler jo ikke gør DcH nogen nævneværdig gavn ved at stå på en bankkonto, vil vi hermed gerne efterlyse en kæmpe stor stak ansøgninger. På bestyrelsesmøderne har vi indgående drøftet, hvorfor vi mon ikke har modtaget flere ansøgninger, og på den baggrund har vi brainstormet over emnet: Hvilke formål forventer vi at se i ansøgningerne?. Resultatet blev denne liste, som dog på ingen måde er udtømmende: Udskiftning af el-radiatorer med en mere omkostningsvenlig varmepumpe. Etablering af solcelleanlæg. Efterisolering. Udskiftning af banebelysning baseret på halogenlamper - et mere el besparende alternativ. Fælles for denne gruppe er, at investeringen på sigt alt andet lige tjener sig selv ind igen. Men her stopper forslagene ikke: Etablering af rindende vand. Etablering af udendørs- og banebelysning. Etablering af toiletfaciliteter. Etablering af køkken. Kloakering. Opførelse af halvtag. Opførelse af tilbygning. Belægningssten. Etablering/udvidelse af parkeringsplads. Borde-/bænkesæt. Indendørs inventar. Etablering af indhegning rundt om træningspladsen. Artiklens forfatter, Philip Plester, under DcH s DM 2011 i Odder, hvor han og Tess repræsenterede DcH Ringkøbing i C-klassen. (Foto: Nina Plester) Skur eller container til træningsudstyr. Udstyr til ny aktivitet i klubben - f.eks. agility eller rally-lydighed. Åben uddannelse/foredrag for alle medlemmer, arrangeret af en lokalforening. Uanset vores forslag er det vigtigt for os at understrege, at der sikkert findes hundredevis af andre formål som ikke er nævnt, men som der sikkert kan ydes lån til. Bare det kan lade sig gøre inden for fundatsens rammer og hjælper med til, at DcH bliver et endnu bedre og endnu mere attraktivt sted at træne med Danmarks hunde. Endelig vil vi gerne opfordre jer til at se mere på Initiativfondens hjemmeside på www. dch-danmark.dk. Her kan man bl.a. hente en ansøgningsskabelon, læse fondens fundats og finde information om andre låne- og tilskudsmuligheder. Vi glæder os til en ansøgning fra netop din lokalforening. Der kan også søges om tilskud til nye aktiviteter, fx agility. (Foto af Erik Hansen til en agilitykonkurrence i DcH Give) 18 NR

19 DcH s Initiativfond FORANDRING FRYDER LIGESOM INITIATIVER Hvad er fonden sat i verden for? Vi er klar er I? Fonden medvirker til at udvikle og støtte de rammer, som er nødvendige for at DcH kan dække både nutidens og fremtidens behov. Kort sagt rammerne for et DcH nu og i fremtiden. Hvad støtter vi? Støtten gives til projekter, der bygger på en række grundværdier: lokalt engagement frivilligt arbejde flere brugergrupper stå til rådighed for fællesskabet DcH Fonden kan f.eks. yde støtte (primært som lån) i forbindelse med: igangsætning af nye aktiviteter og initiativer flere og bedre faciliteter for DcH s medlemmer, såvel indendørs som udendørs Fonden er således ikke alene en byggefond, men også stedet hvor I kan søge om midler til ethvert andet initiativ der gør DcH til et bedre og mere attraktivt sted at træne med Danmarks hunde. Se meget mere på DcH-Danmark.dk Lad os sammen skabe de bedste rammer for Danmarks hunde! NR

20 Pressemeddelelse Hundeejer: Pas på flåterne! PRESSEMEDDELELSE - maj 2012: S ommertid er lig med masser af træning og spændende aktiviteter uden for sammen med din hund. Men der er god grund til at være ekstra opmærksom på flåter. De små dyr kan nemlig overføre alvorlige sygdomme til både mennesker og hunde, og disse sygdomme kan få alvorlige konsekvenser også for din hunds evner på træningspladsen. Dyrekassen Danmark opfordrer derfor alle hundeejere til at tage en række forholdsregler mod flåtbid. Sommerens lange gåture og træning i skoven og på markerne er til stor fornøjelse for både tobenede og firbenede, men ofte er det ikke kun hunden, som ejeren får med hjem. Alle hundeejere kender det alt for godt. På gåturen kan hunden nemlig få selskab af nogle små dyr flåter og trods deres ringe størrelse kan de gøre stor skade, når de kravler rundt i hundens pels, hvor de kan bide sig fast for at suge blod som næring. Årsagen er, at flåterne kan overføre alvorlige sygdomme, og derfor er det vigtigt, at man som hundeejer sørger for at beskytte sin hund forebyggende mod de ubudne gæster. Det gælder både de almindelige familiehunde, men be- stemt også hunde, der arbejder på forskellige niveauer inden for hundetræningens mange discipliner. Mange af de sygdomme, som flåter kan overføre, kan nemlig gøre din hund alvorligt syg og dermed påvirke hundens præstationsniveau. Flåter kan ofte være bærere af sygdomme, som kan overføres til både mennesker og kæledyr. Faktisk er flåter verdens næst hyppigste overfører af smitsomme sygdomme, og flåter er kun overgået af malariamyggen i den kedelige statistik, siger Betina Nygaard Bæk, familiedyrskonsulent hos Dyrekassen Danmark. Blandt de værste sygdomme, som flåter kan overføre via bakterier, er Borreliosis, TBE samt Erlichiosis, og højsæsonen for flåtbid er juni, juli og august. I disse måneder bør hundeejere derfor være ekstra varsomme med at efterse hunden for flåter og anvende midler, der beskytter hunden mod nye bid. Man kan beskytte sin hund forbyggende mod flåter og flåtbårne sygdomme ved at behandle den med et godkendt flåtmiddel. Selvom man behandler sin hund regelmæssigt, er ingen midler 100 % effektive, og da smitten bliver overført i løbet af 12 til 48 timer, er det vigtigt, at ejeren gennemgår hundens pels dagligt i flåtflåtsæsonen for overlevende flåter, så de fjernes straks, siger dyrlæge Helle Johansen fra Bygholm Dyrehospital. "Selvom man behandler sin hund regelmæssigt med et godkendt flåtmiddel, er ingen midler 100 % effektive. Det er vigtigt, at ejeren gennemgår hundens pels dagligt i flåtsæsonen for overlevende flåter, så de fjernes straks." 20 NR