DTLAa Dagtilbudslederne i Aarhus Kommune

Transkript

1 DTLAa Dagtilbudslederne i Aarhus Kommune Afbud: Ruth, Diana, Skanderborgvej og Grenåvej Øst 1. Orientering fra Referat af repræsentantskabsmøde Fredag d. 23. januar ) Bestyrelsen Sanna Lassen tager rundt og fortæller om LOKE i områderne. Flere har hørt hende sige, at DTLAa/Kristine har været med inde over. Det har Kristine ikke kun et interview om hvad der kan være af behov for ledelsesudvikling. Derfra er planlægning sket i samarbejde med skolelederforeningen og lærerforeningen. Når turen kommer til dagtilbudslederne, vil DTLAA blive inddraget i planlægningen. Chefgruppen ønsker en tydelig rød tråd i al ledelsesudvikling. Der er en ramme, som vi blandt andet skal tage højde for, når vi skal planlægge konferencen. Kristine sidder med i en arbejdsgruppe, som skal være med til at pege på fælles mål for 0-6-år. Der er lagt vægt på, at det skal være overordnede mål, som skal gå igen helt fra 0 til 18 år. Kristine har foreslået at tage et dannelsesperspektiv fremfor et læringsperspektiv. Dialogmøder omkring fællesfunktioners udviklingsplan og Fælles mål på 0-6. Der arbejdes på højtryk lige nu. I FFA arbejdes nu på øget forældreinddragelse i forhold til fællesskaber. 2) Div. Udvalg og øvrige grupper Grønne områder og stamkort: De har været ude og gennemgå to dagtilbud, og der skulle komme stamkort. De er lovet før jul men de er ikke kommet endnu. Jan G rykker. Arbejdsgruppe om udmøntning af budgetforliget ifht. tidlig indsats. Det er bestemt, at der etableres et team på Grøndalsvej, vi kan rekvirere. Hvert dagtilbud får tildelt to timer på DT-niveau og fire timer pr. afd. pr. år (inkl. transporttid) Man kan selv pege på mål og tilrettelæggelse. Derudover kan vi trække på dem ved behov. Der bliver ansat 24 medarbejdere på 18,5 time/uge; 12 til nordbyen og 12 til sydbyen. Stillingerne vil blive slået op også internt. Medarbejdernes kompetenceprofiler centreres omkring: -Motorik og bevægelse -Sprog -Relationsdannelse -Forældresamarbejde Det bliver problematisk, hvis det er vores egne dygtige medarbejdere, som skal have stillingerne det er mange timer at undvære dem i afdelingerne. DTLAa har foreslået, at de sætter timetallet ned og forankrer det lokalt. Den valgte organisering går imod det, vi fra DTLAa s side har opfordret kraftigt til, nemlig at det blev lokalt forankret. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af organiseringen. Blandt andet kompetenceprofil til de 24 medarbejdere, beskrivelse af den første del af deres uddannelse og procesplan for hele projektet. Kommentarer: Det vil være dejligt, hvis pædagogisk afdeling koordinerer deres projekter. De har gang i mange ting, som vi skal tage os af, det er ekstraopgaver hele tiden. Fx er et dagtilbud allerede blevet kontaktet, om de havde noget data fra den digitale fremmøderegistrering, som de gerne ville bruge i forbindelse med et projekt om håndhygiejne. Og projekt Familieiværksætterne kommer også i efteråret.

2 Og hvad er så Familieiværksætterne?: Man vil lave en styrket indsats fra sundhedsplejen (i samarbejde m. dagtilbud) overfor førstegangsforældre, der er 11 møder i alt. De starter fra før fødslen med bl.a. advokater, sundhedsplejersker og pædagoger (tre af møderne) Det er et forskningsprojekt m Aarhus Universitet og med midler fra Trygfonden. Der er lavet en skabelon til de tre oplæg, som vi skal levere pædagogerne til. Se bilag Nyt fra vejene Oddervej Nytårskur m områdechefen: LOKE på dagsordenen skolelederne var ikke så glade for, at det starter i maj, som er en meget travl måned for dem. Vi har en lav score ifht samarbejde med fællesfunktionerne det skal vi have gjort noget ved. Horsensvej Vi er optagede af at etablere administrative fællesskaber. Har været i gang med at tale om, hvordan vi skal afvikle LUP, og hvilken status den skal have. Vi vil blive præsenteret for en model for, hvordan effektiviseringen kan udfolde sig. Skanderborgvej Meget snak om administrative fællesskaber. Vi har et kæmpe pres på vuggestuepladser. Der er lige åbnet en ny institution, og der åbner ny igen med 6 grupper den 1. April. Kvadratmeter overskygger vilkår, når der planlægges nye afdelinger. Investeringer i tidlig indsats har seminar omkring Leadership pipeline og hvordan vi får næste ledelsesled med i tidlig indsats. Silkeborgvej Administrative fællesskaber har også være diskuteret her, der er forskellige oplevelser af, hvordan den administrative leder på skolerne håndterer det kommende samarbejde. Vi skal have ny områdechef til sommer har talt om forventninger. Arbejdsmiljø vi er ikke så gode til at tage os tid til at udvikle vores samarbejde DTL imellem. Det er ærgerligt. Viborgvej Talte om LOKE i 0-18-års-perspektiv. Fylder meget med administrative fællesskaber. Har møde med næste ledelseslag om effektiviseringer. 3 DT skal lægges sammen til to.(charlottehøj, Møllevang, Hasle) Har fået accept fra bestyrelser og medarbejdere. Vi har lavet en indstilling, som kommer i byrådet. Udpegning af de to DTL sker i starten af juni. Randersvej Effektivisering og administrative fællesskaber fylder. Arbejder på kompetenceudviklingsforløb af pædagoger. For mange børnehavebørn vi skal finde 30 pladser, det bliver nok en midlertidig løsning fx på Børnenes Jord. Det skyldes en byrådsbeslutning om, at børnehavebørn skal blive i eget skoledistrikt. Grenåvej Vest Manglende børn nedlægninger af afdelinger i Vejlby og Jellebakken men for mange børn i Hjortshøj. Vi er blevet gode til at dele medarbejdere. Optaget af administrative fællesskaber, men vi har lavet gode fusionsprocesser, så vi tror på, det bliver godt. Men vi kommer fra store velfungerende fællesadministrationer. Møde m. sundhed og familiecenter mere samarbejde med sagsbehandlere og sundhedsplejersker. Ny skoleleder på Ellevangsskolen kommer fra Vojens Kommune det virker lovende ifht. samarbejdet i både område og distrikt. 3. Nyt fra kontaktgrupperne Byg har møde den 28. januar IT: Møde kort før jul; primært skoleproblematikker. Pædagogisk it: ligger under PA, men den er vist lagt lidt ned, idet DTLAa har sagt, vi vil have en plan, før vi medfinancierer Center for læring. Omkring telefoni det er ikke meldt ud, hvordan det ender; om fastnet-aftalen opsiges, så numrene forsvinder. Det er problematisk at nedlægge numre de steder, hvor der ikke er mobildækning. KL har iværksat en undersøgelse omkring telefoni hvilke eksterne opkald får man? Tanken er at finde ud af, om man lave et call-center for hele 0-18-års-området. Vi har meldt tilbage, at det ikke giver

3 mening! Digitaliseringsstrategien: alle medarbejdere skal have lettere adgang til it. Der er masser at læse om den på BUportalen. I den forbindelse er der organisatoriske forandringer på vej i IT. Blandt andet bliver Ole Hersted digitaliseringschef. Digital Post (problematikken omkring daglig tømning v ferier) it-kontaktgruppen skal tage det med på næste møde. På bærbar hvis det er en administrativ pc kan den godt tjekkes; hvis den er oprettet til det, men ikke på ipad. Kurser i Digital Post blev afholdt, før det var aktuelt det ville have været smartere at gøre det omvendt for det er nu, vi har alle spørgsmålene. (Der er dog udbudt nye kurser i denne uge) Pladsanvisningen: møde i uge 5. På dagsordenen er god decentral administration, tidlig indsats overgange for børn med særlige behov. Kristine vil sætte registrering af overgangsmøder på under eventuelt. Der er et ønske om, at der oprettes kurser i brug af KMD-institution. Input fra Steen: Systemet kan ikke håndtere, at nogen af os anviser på en anden måde. Det giver utilfredshed hos forældrene. Pladsanviserne anviser de 0-2-årige. Børnehavepladserne anviser vi selv børn der går i vuggestuen i Gl. Åby, men hører til i Gammelgårdens distrikt, når de skal i børnehave og omvendt. De to dagtilbud kan ikke koordinere, fordi vi ikke kan se hinandens systemer og ventelister. Også problematisk med dagplejen. Løsning: hvis man får det andet dagtilbuds pasnummer, kan man i KMD-institution se den andens ventelister. Ifht. dagplejen har pladsanvisningen en vejledning, som blandt andet Helle følger. Den kan fås hos pladsanvisningen. Koordinatorer for studerende: Vi skal mødes snart og prøve at få styr på situationen, der er kaotisk lige nu. Oddervej skulle fx have 29 studerende, vi har fået 4! Seminarierne siger, de ikke kigger på områder. Kristine har kontaktet Rita flere gange, fordi det går ud over dagtilbuddenes økonomi uanset om vi får flere eller færre studerende end det var meningen. De studerende har selv lavet en skrivelse til VIA, for det er også utilfredsstillende for dem. Karin har fået at vide, at det drejer sig om fire perioder denne gang, hvilket har væltet det hele. Uanset hvad vil vi alle komme til at opleve et hul på fire måneder fra nu til august 16. Eller et overlap på grund af overgangen fra gammelt til nyt system. Opfordring: Kontaktgruppen beder om, at de (altså VIA) skriver ud til os alle med forklaring på, hvad vi kan forvente i overgangsperioden. 4. DTLAa s fremtidige organisering og formål Der er nedsat to arbejdsgrupper på baggrund af vores debat på Varna før jul hvordan bliver vi skarpere? Forslag til ændring af formålet: Formålet med DTLAa er: 1) At repræsentere de kommunale dagtilbudsledere i samarbejdet med det centrale og politiske niveau om at kvalificere på implementeringen af strategier, der sikrer den højeste kvalitet i kerneopgaven. 2) At skabe faglige netværk mellem de kommunale dagtilbudsledere i Aarhus Kommune. 3) At påvirke de betingelser lederrollen udføres under. Kommentarer fra udvalget: Ad 1) Vi mener formuleringen stiller os et andet sted som organisation og giver os mere legitimitet i samarbejdet med forvaltningen. Ad 2) Bagved det ligger der et fokus på psykisk arbejdsmiljø. Hvis vi mødes om det faglige er det samtidig socialt. Det vi vil gerne bevare, men betoner noget andet udadtil. Ad 3): formuleringen er lånt fra B og U s ledelsesgrundlag og dækker også vores hidtidige fokus på arbejdsmiljøet men her med fokus på organisationen. Punkterne lægger sig faktisk op ad ledelsesgrundlaget, men tager afsæt i vores eget ståsted og perspektiv. Vi skal huske at bruge ledelsesgrundlaget, hver gang vi kan komme af sted med det.

4 Debattér ændringsforslaget ude på vejene frem mod generalforsamlingen den 26. Marts. Medlemmerne vil selvfølgelig kunne stille andre ændringsforslag. Forslag til ændring af organisationsplan: Forklaring: Generalforsamlingen: Fortsat øverste myndighed Bestyrelsen: 7+2 personer (17 procent af medlemmerne) valgt på generalforsamlingen Hvert bestyrelsesmedlem sidder i mindst én kontaktgruppe, hvor de er ordførere. Formandskab: 2 personer (det skal beskrives, hvad formandsskabets opgave er) De 10 kontaktgrupper består af en ordfører (bestyrelsesmedlem), et medlem (valgt på generalforsamlingen) og en suppleant (valgt på generalforsamlingen) Det vil sige, at vi teoretisk set kan have 29 (9 bestyrelsesmedlemmer, 10 medlemmer og 10 suppleanter) aktive medlemmer her. Kontaktgrupperne skal tage deres opgave mere alvorligt og holde formøder om DTLAa s input og strategi i forhold til dagsordenen inden de går til møder med forvaltningen. Og selv være proaktive i forhold til hvad der skal på dagsordenen. Kontaktgruppernes menige medlem skal med på til bestyrelsesmøder, når der er noget, som er aktuelt fra den gruppe og skal highlightes. Chefgruppemøderne kun for formandsskabet idet de fremover også bliver med formænd fra de andre lederforeninger. (Evt. med en ordfører fra en kontaktgruppe, hvis dagsordenen kalder på det) Medlemsmøder (Nu er det 3 cafemøder og 2 arrangementer- sommer og jul. Det kunne være mere end det.) Temaer og emner på medlemsmøder kunne fx komme fra kontaktgrupperne, som tager de aktuelle problemstillinger op de arbejder med i gruppen. Det sikrer/styrker deres mandat. På medlemsmøderne diskuteres: 1) Faglige forhold 2) Politiske og forvaltningsmæssige forhold 3) Sociale forhold. Tiltag som skal være med til at stramme arbejdsgangene op: -Udarbejdelse af årsplan -Udarbejdelse af dagsorden, strategisk og operationelt -Udarbejdelse af et nyt styrket kommissorium for alle kontaktgrupperne

5 -Mødekadence og bedre mødedisciplin Mødekadencen kunne med fordel laves i forhold til MBU s to-års-hjul. Det vil imødegå, at vi fx kommer på banen inden marts ifht budgetter. Vi skal være mere på forkant, så vi ikke kommer løbende bagefter og føler os overset. Kommentarer fra udvalget: Et af formålene med ændringerne er at komme på forkant med de ting, der sker i forvaltningen, så vi kan nå at påvirke sager, inden de er kommet så langt, at vi ikke kan ændre noget. Iflg. vedtægterne skal vi spørge bagud i repræsentantskabet det gør det tungt at arbejde i både for os og for forvaltningen. Medlemsmøderne skal tematiseres yderligere og måske skal der være flere møder end hidtil. Medlemsmødernes indhold: faglige forhold, politiske og forvaltningsmæssige forhold, sociale forhold. Tanken er at få en ny skarphed på forberedelse og selv at indsende forslag til dagsordenen i kontaktgrupperne. Hvordan sikrer vi fortsat medlemsinddragelsen? En af vores paragraffer udvander bestyrelsens mandat. Vi skal som bestyrelse være skarpe på at få kommunikeret ud, hvad det er, der foregår, hvis det her bliver besluttet. Input fra vejene: Oddervej: Vi har ikke mødtes og diskuteret det. Men vi har kort drøftet, at hvis repræsentantskabet skal fungere, skal vejene være bedre til at prioritere forarbejdet. Det er vi ikke selv gode til. Horsensvej: Vi har heller ikke mødtes og drøftet det. Egne betragtninger: faren ved medlemsmøder: fremmødet kan være meget svingende. Der er en anden forpligtelse i repræsentantskabet. Skanderborgvej: Vi har ikke mødtes. For egen regning: Det er kendetegnende hvad der bliver meldt ind: vi har ikke mødtes. Det samme gælder langt hen ad vejen kontaktgrupperne. Det her nye forslag skal vi have en anden ansvarlighed ind i. Silkeborgvej Vi holder meget kontinuerligt formøde hver mandag inden repræsentantskabsmøde. Folk kommer. Vi foreslår at lave en stille afvikling en hybrid med to rep.møder/to ekstra medlemsmøder. Viborgvej: Vi har heller ikke diskuteret det. Randersvej: Vi er gode til at mødes og forberede os. Der er bekymring for om bestyrelsen lukker sig om sig selv igen. Repræsentantskabet er med til at forpligte områderne. Vores DTL mener, at DTLAa bliver svagere med ny struktur, og at arbejdet vil blive udvandet. Der er jo en opfordring til, at alle kan tage med til repræsentantskabsmøderne. Grennåvej Vest Vi skal se på, hvad der er vores udfordring: Hvordan får vi skabt en fælles kultur og et godt fælleskab, så vi DTL bliver holdspillere? Samtidig er det som om, der ikke er fuld respekt om kontaktgrupperne og vores organisering fra forvaltningen. Medlemsmøder vil styrke fællesskabet og give skarpere mandat til kontaktgrupperne og bestyrelsen. Skolelederne har altid været bedre til det Vi skal have en opmærksomhed på at PA inddrager DTL i arbejdsgrupper, uden om DTLAAs matrix, hvordan får vi tilbageløb fra dem? Debat: PA er begyndt at trække andre DTL end dem, som står i vores matrix for hhv. Kontakt- og interessegrupper ind til arbejdsgrupper. Det er DTL, som OC erne har peget på blandt andet på baggrund af udsagn på de områdevise dialogmøder. Kristine har bedt PA om at de er opmærksomme på DTLAAs matrix. Et synspunkt omkring PA s nye praksis: Det er OK at andre end dem i matrix inviteres men så skal de ikke nødvendigvis repræsentere DTLAa, men sig selv/eget DT/område. Et andet synspunkt omkring PA s praksis: Det er uheldigt, når de indkalder udvalgte DTL, hvis det har perspektiver for alle DTL i hvert fald skal vi prøve at sikre et tilbageløb til bestyrelsen/formandsskabet. Når vi er indkaldt til møder i forvaltningen, skal vi altid have dagtilbudslederperspektivet. Der er i det hele taget en problematik omkring tilbageløb. Kan vi få en snak om på GF om, hvordan vi kan videndele de ting, vi er i gang med. Fx Familieiværksætterne der sad flere rundt om bordet, som ikke vidste, hvad det var.

6 Synspunkter som taler for medlemsmøder Måske skal vi væk fra tanken om, at større repræsentantskab giver de bedste beslutninger. Vi skal tænke mere i opgaver/temaer/problematikker end i repræsentation fra vejene. Vi kan jo høre på runden i dag, at mange veje ikke er for gode til at mødes forud for repræsentantskabsmøderne. Men den forpligtigelse der ligger i repræsentantskabet, må man kunne finde en model for ude på sin vej så vi fortsat får alle veje repræsenteret, men bare på medlemsmøder. Fx ved at lægge en forpligtelse ind i til et forarbejde inden medlemsmøderne, hvor det handler om en bestemt opgave/tema. Hvis repræsentantskabet afløses af medlemsmøder, åbner det op for alle medlemmer, snarere end det får bestyrelsen til at lukke sig om sig selv. Men den relationelle koordinering bliver rigtig vigtig. Medlemsmøderne skal centrere sig omkring faglige, politiske, forvaltningsmæssige og sociale forhold. Det vil måske også give større interesse, hvis vi mødes om det, der skal ske fremfor det der er sket. En tættere kultur og fælleskab vil være nemmere at opnå, hvis vi ophæver område-tænkningen og i stedet mødes om emner og temaer, som er fælles -uanset område. Det vil være en god idé, hvis man kan lave nogle billeder på, hvordan et medlemsmøde kunne se ud. Man kan lave dem mere aktuelle og give mulighed for at diskutere i mindre grupper efter interesse. Kontaktgrupperne skal styrkes, der skal udarbejdes kommissorier og placeres opgaver på en anden måde end i dag. Det stiller anderledes krav til bestyrelsen og de øvrige kontaktgruppemedlemmer. Mandatet får bestyrelsen/kontaktgrupperne/formandsskabet i den dialog/proces, der foregår til medlemsmøderne. Det kan skærpe DTLAa, hvis de input, der er fra medlemmerne, kommer direkte til ordførerne, i stedet for til repræsentanten. De fleste ting hører jo til under et tema/en kontaktgruppe ikke under en vej. Hvis vi er skarpe på input, kommunikation og feedback, kan det styrke os. Synspunkter for repræsentantskabsmøder Det er i virkeligheden få, som læser referater og ved hvilke emner, der kommer op i DTLAa. Som medlem af repræsentantskabet har vi en forpligtelse til at sikre, at dem på vejene er informeret om, hvad der foregår. Man kan betragte repræsentantskabet som et hverv. Som repræsentant kan man forvente, at der kommer henvendelser fra baglandet, og man er forpligtet til at handle på dem og selv være opsøgende. Vi vil ikke i samme grad føle os forpligtede med medlemsmøder. 5. Minimumsnormeringer Misvisende tal Ingen i repræsentantskabet er fortalere for minimumsnormering, og der bliver udtrykt en generel skepsis overfor de tal, som florerer i den offentlige debat. Det er forkert at lægge et snit på landsplan, fordi der er så store forskelle på mange parametre. Tallene viser ikke om Aarhus er godt normeret, de viser kun, hvordan vi ligger i forhold til andre kommuner. Tallet står i kvalitetsrapporten, men det er jo ikke et validt tal, det er misvisende i forhold til det, der sker ude i virkeligheden. Der snydes på vægten, for når KL tæller, regner de jo lønkroner til personale pr. barn men her er ledere, administration, køkkenpersonale, pedeller, løntilskudsmedarbejdere og andre, som ikke har med pædagogisk arbejde at gøre talt med. Vi lægger jo stort set alle de kroner ud (mellem 85 og 87 procent af budgettet bruges på lønninger i nogle dagtilbud), vi overhovedet har. Jo flere ressourcer der bruges på 0-6-års-området - jo mindre udgift senere. Det har man faktisk forstået politisk. Det vil være interessant, hvis vi kan være med til at give forvaltningen og politikerne nogle tal, som stemmer overens med virkeligheden i stedet for KL s sminkede tal. Så kunne vi måske se hvor mange hænder, der reelt er pr. barn, for normeringen er slet ikke så god, som den ser ud på papiret. Men det er interessant, at når vi taler om det med kolleger, beregner vi det også selv på forskellig vis. Det må kunne lade sig gøre at lave nogle tal, som er sammenlignelige.

7 Lokalt råderum Aarhus har decentraliseret rigtigt meget og det ser vi som en styrke. På den måde kan vi flytte midlerne derhen, hvor de bedst løser opgaven med størst effekt. Det giver bedre kvalitet at bevare det lokale råderum. Ledelsesrummet og udfordringerne forsvinder, hvis det bliver dikteret ovenfra. Det giver færre handlemuligheder. Minimumsnormering vil føre til en rigid tænkning, som vi skal væk fra. En latent fare ved minimumsnormeringer er, at forvaltningen ikke giver os ekstra penge, hvis vi ligger over minimum. Lønsumsstyring og timenormering hænger ikke sammen. Minimumsnormeringer vil gøre op med budgetsumsstyring, og det skal vi ikke. Men det vil kunne laves, hvis man trække kroner ud til bl.a. ledelse mm. Kvalitet er ikke lig med timetal Hvis man taler minimumsnormering, handler det ikke kun om timer men om faglighed hvad er det for nogen medarbejdere vi har? Der er kæmpe forskel på antallet af medarbejdere i forskellige afdelinger, på grund af store lønforskelle. Fx koster en medhjælper meget mindre end en pædagog på slutløn. - Men måske er der også mere kvalitet, selvom der på papiret er færre hænder - fordi der er højere faglighed qua et pædagogisk dygtigere personale. Derfor hænger kvalitet ikke nødvendigvis sammen med antal timer. Og derfor er det problematisk, at BUPL bliver ved med at tale om normering. Alle bliver foruroligede over at der så få voksne men det er jo ikke nyt for os. Forældre vil jo tro, at de tal der angives omkring antal børn pr. voksne er fra morgen til aften men vi snakker jo gennemsnit. Det er en god diskussion at have fået op i den brede befolkning. DTLAa skal slå på kvalitet og nærvær Det vil være fint med en fælles holdning fra DTLAa. Vi skal ikke være afsendere på et ønske om bedre normeringer. Som forening bør vi slå på helt at droppe snakken om minimumsnormeringer. Vi skal være proaktive med vores synspunkter: At vi bør få få tildelt de midler, der skal til for at sikre kvaliteten/den tidlige indsats. Der skal ikke bedre normeringer til, der skal passende ressourcer til. Normering er ikke nødvendigvis lig med kvalitet. Vi skal snakke pædagogik, tidlig indsats, kvalitet, nærvær og faglighed. Hvordan opnår vi den kvalitet, vi gerne vil have? Hvad betyder kontakt for det enkelte barn? Vi skal gå efter, at børnene har behov for nærvær og kontakt. Og der er en grænse. Vi skal fokusere på målene. Vi skal finde ud af, hvad der er, der skal til, for at vi kan give børnene det, der er et minimum. Så kan vi gå ud og pege på, hvor der er behov for ressourcer. I snakken om fælles mål for 0-18 skal vi fortælle, hvad det er for en kvalitet, vi kan levere lige nu men at vi kan levere noget andet, hvis vi får tildelt flere ressourcer. Afrunding: Det handler om, at vi får fokuseret på, hvordan vi får leveret god kvalitet. Vi skal ikke snakke tal. Vi skal hylde det lokale råderum. Vi skal arbejde på at lave en pressemeddelelse, hvor vi inddrager tidlig indsats og måske roser de fælles mål, som er på vej, og som kan smitte af på ressourcetildelingen. 6. Eventuelt Kristine er blevet kontaktet af Anja Farver Boll; de administrative ledere på skolerne, vil gerne introduceres til vores budgettildeling. Jan Grand og Flemming Isager tager med og sætter fokus på, at de skal koncentrere sig om, hvordan de kan understøtte vores administration bedst muligt. Der kommer en problematik i at vores administration kommer under skolens ledelse og vi skal købe ydelser af dem. Nogle af dem, som allerede er i gang, har beskrevet grundigt, hvad det er for nogen opgaver DTL gerne vil købe og så leverer skolens administration det. Det vigtigste er, at vi får beskrevet i detaljer, hvad det er vi vil have. Vær opmærksom på at nogle af skolerne tager sig godt betalt Næste cafemøde har administrative fællesskaber som tema det er usikkert, om der er en dato på det. Arbejdsgruppe omkring God decentral administration : her vil Jan Grand bede om, at de koncentrerer sig om hvilke opgaver, der ligger ikke hvordan de løses.

8 Pauli Johansen går på pension 1. Juli, så der skal sandsynligvis ansættes ny sektionsleder i PA.