Personaleinformation. Samarbejde og underretning. - Når børn, unge og deres familie har brug for hjælp

Transkript

1 Personaleinformation Samarbejde og underretning - Når børn, unge og deres familie har brug for hjælp

2 Udgivet af: Socialrådgiverkontoret Aarhus Universitetshospital Brendstrupgaardsvej Aarhus N Tlf. nr Revideret oktober 2012 Best.nr

3 Indhold Forord. 4 Hvornår skal der underrettes?... 5 Hvad går forud for en underretning?... 5 Hvornår er der grund til bekymring?... 6 Hvad skal en underretning indeholde?... 7 Orientering til forældrene.. 8 Hvortil sendes en underretning?... 9 Din rolle, når du har sendt en underretning... 9 Kommunens opgave efter modtagelse af en underretning. 9 Lov om social service underretning Uddrag af bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service 1, stk. 1 - persongruppe Lov om social service 50 - undersøgelse.. 12 Lov om social service handleplan. 14 Lov om retssikkerhed 11a - indhentning af oplysninger.. 15 Forvaltningsloven 28 - videregivelse af oplysninger. 17 Lov om behandling af personoplysninger 3, nr. 8 - samtykke. 18 Lov om behandling af personoplysninger 38 - tilbagekaldelse. 18 Straffeloven seksuelt misbrug. 18 Straffeloven vanrøgt 19 Blanket vedrørende underretning. 20 Blanket vedrørende samtykke. 21 3

4 Forord Denne pjece henvender sig til dig, der er ansat på Aarhus Universitetshospital. Den handler om underretningspligten og de samarbejdsmuligheder, der eksisterer i forbindelse hermed. Aarhus Universitetshospital er omfattet af lov om social service 153, hvilket betyder, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv, skal underrette kommunen, hvis de ved udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. I pjecen beskrives kort nogle af de overvejelser, man som ansat sundhedspersonale kan gøre sig, fra den første bekymring for et barn eller en ung opstår, og indtil en underretning er skrevet og sendt til barnets eller den unges hjemkommune. Du er altid velkommen til at rette henvendelse til Socialrådgiverkontoret, når du har en bekymring for et barn eller en ung. Vi vil gerne yde dig konsulentbistand, når du har overvejelser om, hvorvidt du skal underrette kommunen. Socialrådgiverkontoret Anne Caspersen (A3 og A7) tlf. nr Steen Højer (A1, A2 og Q) tlf. nr Eva Østergaard (A6, A8 og de øvrige voksenafdelinger) tlf. nr Bente Have Pedersen (A4 og A5) tlf. nr

5 Hvornår skal der underrettes? Som offentlige ansatte har vi en skærpet underretningspligt. Følgende står i lov om social service 153: Personer der udøver offentlig tjeneste eller offentligt erhverv skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage: 1. At et barn eller ung under 18 år kan have behov for særlig støtte (jf. lov om social service kapitel 11) 2. At et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold 3. At et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb (jf. straffeloven) Punkt 3 er i princippet en delmængde af punkt 1, men bestemmelsen har til hensigt at understrege vigtigheden af, at der i disse tilfælde gribes ind hurtigst muligt. Hvad går forud for en underretning? Formålet med en underretning er at orientere kommunen om, at et barn eller en ung har brug for støtte, der ligger ud over, hvad der kan klares inden for hospitalets arbejdsområde. Det er derfor vigtigt, når du er i kontakt med et barn eller en ung, som har vanskeligheder, at du og dine kollegaer først selv forsøger at gøre en særlig tilrettelagt faglig indsats over for barnet eller den unge og/eller forældrene. Det vil være hensigtsmæssigt, at du på et så tidligt tidspunkt som muligt inddrager forældrene, og på den måde får indledt eller udvidet et samarbejde samt iværksat en øget opmærksomhed og indsats omkring barnet eller den unge. Det er vigtigt, at du spørger forældrene om deres iagttagelser af barnet eller den unge, således at forældrene inddrages i en dialog. Du kan f.eks. også ændre 5

6 pædagogikken eller intensivere indsatsen. Det vil i nogle tilfælde være tilstrækkeligt til, at problemerne afhjælpes. Din faglige indsats kan hjælpe familien med en række problemer, men du bør også være klar over de situationer, hvor familien bedre kan hente hjælp, råd eller vejledning hos andre instanser - f.eks. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Hvis opgaven ikke kan løses inden for hospitalets rammer, eller hvis forældrene ikke ønsker at samarbejde, er det din pligt at lave en underretning. Hvornår er der grund til bekymring? Børn og unge reagere forskelligt, når de har vanskeligheder. De samme trivsels- eller udviklingsproblemer kan derfor udmønte sig i forskellige adfærdsmønstre. Typiske signaler, du skal være opmærksom på i forhold til barnet eller den unge, kan bl.a. være: Barnet eller den unge ændrer adfærd, som ikke kan henføres til de almindelige udviklingsproblemer, der kendetegner den pågældende aldersgruppe Barnet eller den unge isolerer sig, deltager ikke i det sociale liv i institutionen eller skolen og virker ensom og forknyt Barnet eller den unge udvikler sig ikke alderssvarende Barnet eller den unge er i forsvarspositition over for alt og alle Barnet eller den unge har en aggressiv fremtoning eller adfærd Barnet eller den unge har hyppigt og/eller langvarigt fravær fra skole eller institution Barnet eller den unge beder selv om hjælp Den unges alkoholvaner eller andet misbrug slår negativt igennem i hverdagen Adfærdsmønstre hos forældrene, der kan give anledning til bekymring i forhold til deres forældreevne, kan bl.a. være: 6

7 Forældrene udviser uhensigtsmæssige mestringsstrategier i forhold til en svær krise Forældrene ønsker ikke at samarbejde og møder ikke op til aftaler Forældrene er udviklingshæmmede Forældrene har et aktuelt misbrug Den gravide mor er misbruger Mistanke om overgreb af seksuel og fysisk karakter Såfremt du oplever, at et barn eller en ung og/eller forældrene udviser et eller flere af nævnte signaler, der giver anledning til bekymring for barnet eller den unge, skal du reagere på dette. I samarbejde med din afdeling følger du op på dine observationer med mere systematiske iagttagelser, således at din faglige mistanke kan be- eller afkræftes. Såfremt det vurderes, at barnet eller den unge har et særligt behov for støtte, skal der laves en underretning. Hvad skal en underretning indeholde? Når du underretter, skal du have fokus på problemstillinger, der har at gøre med barnets eller den unges udvikling, adfærd, trivsel og relation til forældrene. Hvis det er forældrenes evne til at varetage barnets eller den unges behov, der giver anledning til bekymring, skal der udarbejdes en beskrivelse af forældrenes problemstilling - f.eks. i forbindelse med forældre, der har et misbrug. Du skal give en klar beskrivelse af de problemstillinger, der bekymrer dig. Det er ikke din opgave at angive løsninger på barnets eller den unges vanskeligheder. Det er en god idé at beskrive konkrete hændelsesforløb, der har bevirket, at du er bekymret i forhold til barnets eller den unges og/eller forældrenes problemer. Du skal desuden beskrive, hvad der er gjort for at forsøge at afhjælpe vanskelighederne, samt hvordan du og afdelingen har samarbejdet med forældrene. Underretningen bør laves skriftligt. Det anbefales, at under- 7

8 retningen underskrives af to personer, hvor den ene er speciallæge eller socialrådgiver. I de alvorlige sager bør der altid være påtegnet en overlægeunderskrift. I særlige tilfælde kan der laves en mundtlig underretning. Det kan f.eks. være i forbindelse med komplicerede forhold, hvor det er nødvendigt, at kommunen giver fremmøde inden udskrivelsen. Derudover laves der mundtlige underretninger i de tilfælde, hvor der er tale om strafferetlige forhold, hvor der er behov for en hurtig og koordineret indsats og eventuel stillingtagen til politianmeldelse. I tilfælde af mundtlig underretning kontaktes den kommunale sagsbehandler på familieområdet inden for kommunens arbejdstid, og uden for arbejdstiden kontaktes den pågældende kommunes Børn og Ungevagt. Se dog følgende afsnit for nærmere information om underretninger vedrørende strafbare forhold. Orientering til forældrene Det anbefales, at forældrene kommenterer underretningen, og at du fremsender disse kommentarer sammen med underretningen. Det er hovedreglen, at forældrene orienteres om, at du agter at sende en underretning. Der kan dog være enkelte, men væsentlige undtagelser. Det gælder f.eks., hvis du har formodning om, at der er tale om strafbare forhold. Såfremt du har formodning eller viden om fysisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre stafbare forhold, må du ikke orientere forældrene om din mistanke, da det i disse tilfælde kan vanskeliggøre det videre forløb - herunder politiets eventuelle arbejde. Kontakt CBO for en nærmere afklaring af, hvorledes der videre skal handles. 8

9 Hvortil sendes en underretning? En underretning sendes til familieområdet i barnets eller den unges hjemkommune. I Aarhus Kommune sendes underretningen til: Aarhus Kommune Familiecenter Nord Vejlby Centervej Risskov Att.: Underretningsteam Såfremt du mundtligt underretter en kommune i en hastesag, bør du efterfølgende eftersende en skriftlig underretning. Din rolle, når du har sendt en underretning Når du har sendt en underretning, bliver sagen behandlet i kommunen. Har du brug for at udveksle oplysninger med eller få informationer fra f.eks. kommunen, skal du have forældrenes accept af dette og anmode dem om at underskrive en samtykkerklæring. Du har som underrettende fagperson ret til at få oplyst af kommunen, om underretningen har givet anledning til i- værksættelse af en foranstaltning efter lov om social service. Du har dog ikke ret til at få oplyst, hvilken der i så fald er tale om. Kommunens opgave efter modtagelse af en underretning Kommunen modtager og behandler underretninger efter lov om social service 153, når et barn eller ung under 18 år har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen, samfundet eller i øvrigt har behov for særlig støtte. 9

10 Kommunens opgave er herefter: At få kontakt med forældrene med henblik på orientering om underretningens indhold At sende en kvittering til underretter senest 6 dage efter, at underretningen er modtaget At træffe vurdering om hvilken indsats, der skal ydes, og hvordan den skal ydes (rådgivning eller undersøgelse) Udgangspunktet er altid, at en socialfaglig udredning af barnets eller den unges forhold (hvilket betegnes som en "undersøgelse" og "handleplan" i lov om social service 50 og 140) sker i samarbejde med familien. Hvis forældrene ikke vil medvirke til en udredning, kan kommunen under henvisning til lov om retssikkerhed 12 indhente udtalelser fra andre myndigheder, hvis det er nødvendigt for sagens behandling. Som led i udredningen skal de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold, inddrages. 10

11 Lov om social service underretning Stk. 1. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Socialministeren endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk.1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, efter anmodning videregive oplysninger til den person, der har foretaget underretningen efter stk. 1 eller efter regler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter denne lov vedrørende det barn eller den unge under 18 år, underretningen vedrører. 11

12 Uddrag af bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service 1, stk. 1 Stk. 1. Følgende personer har underretningspligt over for kommunen efter stk. 2: 1) læger, der ikke er omfattet af personkredsen i servicelovens 153, stk. 1, 2) ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler, 3) personer, der er beskæftiget i dag, fritids- og klubtilbud drevet som selvejende daginstitutioner eller privatinstitutioner efter dagtilbudslovens 19, stk. 3 og 4, selvejende eller privat fritidshjem og klubtilbud efter dagtilbudslovens 52, stk. 3 og 4 og 66, stk. 3 og 4, privat dagpleje efter dagtilbudslovens 21, stk. 3, private pasningsordninger efter dagtilbudslovens 78, privat pasning med økonomisk tilskud efter dagtilbudslovens 80 samt puljeordninger efter dagtilbudslovens 101 og 102, 4) personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer. Lov om social service 50 - undersøgelse Stk. 1. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkrete 12

13 forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og venskaber og 6) andre relevante forhold. Stk. 3. I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. 52 og 76. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Stk. 5. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf. 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne. Stk. 6. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis under- 13

14 søgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen. Stk. 7. I forbindelse med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. En undersøgelse kan gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold. Stk. 8. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de vordende forældre. Stk. 3-7 finder anvendelse ved afgørelsen. Lov om social service handleplan Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. 52 og 76. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan. Stk. 2. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Stk. 3. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, 14

15 der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Stk. 4. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 7, og 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. Stk. 5. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Stk. 6. Der kan udarbejdes én samlet handleplan for flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold. Lov om retssikkerhed 11a - indhentning af oplysninger Stk. 1. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndig- 15

16 heden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens 1018, hvis oplysningerne ikke videregives. Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om økonomiske forhold, som kommunen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbetaling af social pension. Stk. 4. Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og som er registreret i Feriekonto, skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed. 16

17 Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 i indkomstregisteret, jf. 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4. Stk. 6. Ved klage til det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen og ved behandlingen af sager i Sikringsstyrelsen kan samtykke til at indhente oplysninger efter 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. Forvaltningsloven 28 - videregivelse af oplysninger Stk. 1. For videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i 5, stk. 1-3, 6-8, 10, 11, stk. 1, 38 og 40 i lov om behandling af personoplysninger, jf. denne lovs 1, stk. 3. Stk. 2. Oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af stk. 1, må kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når 1) den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller 3) det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Stk. 3. Ved samtykke efter stk. 2, nr. 1, forstås enhver fri- 17

18 villig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den, oplysningen angår, indvilger i, at oplysningen videregives. Stk. 4. Et samtykke efter stk. 3 kan tilbagekaldes. Stk. 5. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 2. Lov om behandling af personoplysninger 3, nr. 8 - samtykke I denne lov forstås ved: 8) Den registreredes samtykke: Enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling. Lov om behandling om personoplysninger 38 - tilbagekaldelse Den registrerede kan tilbagekalde et samtykke. Straffeloven seksuelt misbrug Stk. 1. Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år. Stk. 2. Den, der har samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan bortfalde for den, der ikke er fyldt 18 år. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en 18

19 person af samme køn og med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje. Straffeloven vanrøgt Den, som ved vanrøgt eller nedværdigende behandling krænker sin ægtefælle, sit barn eller nogen hans myndighed eller forsorg undergiven person under 18 år eller en i opstigende linie beslægtet eller besvogret, eller som ved modvillig at unddrage sig en ham over for nogen af de nævnte personer påhvilende forsørgelses- eller bidragspligt udsætter dem for nød, straffes med fængsel indtil 2 år. 19

20 Blanket vedrørende underretning Sendes til kommune Forbeholdt kommunen xx Underretning om: Navn Cpr. nr. Adresse Forældremyndighedsindehaver (e) for børn eller unge under 18 år Navn og cpr. nr. Adresse Navn og cpr. nr. Adresse Begrundelse for underretning (Vedlæg evt. bilag): Forældremyndighedsindehaver (e) er orienteret om videregivelse af oplysninger Forældremyndighedsindehaver (e) har givet samtykke til videregivelse af oplysninger Ja Nej Ja Nej Forældremyndighedsindehaver (e) er ikke orienteret om underretningen, hvis nej skriv begrundelse Underretning fra Aarhus Universitetshospital Brendstrupgårdsvej Aarhus N Tlf. nr Dato og underskrift Socialrådgiver Læge 20

21 Blanket vedrørende samtykke Alle sundhedspersoner har tavshedspligt. Som hovedregel må vi derfor ikke udveksle oplysninger om jeres forhold med pårørende eller andre myndigheder uden jeres samtykke. Det kan dog være afgørende for et vellykket og sammenhængende behandlingsforløb, at vi har denne mulighed. Aarhus Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N, Børneafdelingen Vedrørende: Navn: Cpr.: Adresse: Forældremyndighedsindehavere: Navn: Cpr.: Adresse: Navn: Cpr.: Adresse: giver samtykke til, at Aarhus Universitetshospital må informere pårørende Forældre, der ej har del i forældremyndigheden Søskende Bedsteforældre Stedforældre Samlever Andre og indhenter/udveksler samt videresender oplysninger til Læge, speciallæge, og andre Skole og daginstitution hospitaler Sundhedsplejen og skolelægen Hospitalsskole Socialforvaltning/kommune Retsmediciner Pædagogisk Psykologisk rådgivning, skole og daginstitution Politi Lovgrundlag Retssikkerhedslovens 11 a stk. 1, forvaltningslovens 28 og persondatalovens 3 Samtykket bortfalder 1 år efter, at det er afgivet. Dato: Underskrift: Underskrift: 21

22 22

23

24