Sprinkler Anlæg Projektering, installation og vedligeholdelse. CEA 4001:2006 (August), CEA amendment November 2006

Transkript

1 November 2007 Sprinkler Anlæg Projektering, installation og vedligeholdelse CEA 4001:2006 (August), CEA amendment November 2006 Dansk udgave, oversat af DBI på vegne af Forsikring & Pension DBI retningslinie 251/4001 inkl. danske tillæg December

2 Indledning Disse retningslinier er med tilladelse fra Forsikring og Pension - en oversættelse af CEA 4001:2006. Oversættelsen er behandlet af et teknisk udvalg under DBI med repræsentanter fra Foreningen af kommunale beredskabschefer Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forsikring og Pension RMG-inspektion Sikkerhedsbranchen Tekniq Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Det tekniske udvalg har udarbejdet diverse tillæg til CEA reglerne som også skal følges, såfremt dette regelsæt vælges som grundlag for udførelse af sprinkleranlæg. Reglerne og tillæggene har været udsendt til høring hos: Beredskabsstyrelsen Danmarks Tekniske Universitet Erhvervs- og Byggestyrelsen Foreningen af kommunale beredskabschefer Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forsikring og Pension RMG-inspektion Sikkerhedsbranchen Tekniq Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og alle indkomne høringssvar, har været behandlet i udvalget. DBI s retningslinier gældende for automatiske sprinkleranlæg udgøres af CEA oversættelsen og de tilhørende tillæg. Tillæggene udgør en integreret del af regelsættet. DBI s Retningslinier nr er altid gældende. I øvrigt henvises til andre myndighedskrav og gældende bekendtgørelser (f.eks. fra Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet o.a.) Bestemmelserne i retningslinierne er minimumskrav. Der kan derfor i særlige tilfælde stilles supplerende krav, når dette skønnes nødvendigt. De med grønt angivne punkter er overført fra DS/EN 12845:2004 2

3 Indholdsfortegnelse Side 1.1 Anvendelsesområde Definitioner Kontraktgrundlag og dokumentation Generelt Grundlæggende overvejelser Forberedelses- eller tilbudsstadiet Projekteringsstadiet Omfang af sprinklerbeskyttelse Tilladte undtagelser i bygninger Brandadskillelse Klassifikation af anvendelse og risiko Generelt Risikoklasser Oplagring Beskyttelse af skjulte rum (se tillæg) Hydrauliske projekteringskriterier Generelt Høj risikoklasse, lager HHS Krav til tryk og vandmængde for forudberegnede anlæg Vandforsyning Generelt Afgrening til andet forbrug Placering af udstyr til vandforsyninger Udstyr til prøvning Prøvning af vandforsyning Valg af vandforsyning Generelt Offentlige gadeledninger Reservoirer Uudtømmelige kilder Tryktanke Valg af vandforsyning Aflukning af vandforsyning Pumper Generelt Anlæg med flere pumper Pumperum Højeste vandforsyningstemperatur Ventiler og tilbehør Sugebetingelser Ydeevneegenskaber Generelt Diesel-drevne pumper Anlægstype og størrelse Våde anlæg Tørre anlæg Alternative anlæg Pre-action anlæg Tør eller alternativ tail-end udvidelse Tail-end sektion med åbne dyser Afstand mellem og placering af sprinklere Generelt Største dækningsareal pr. sprinkler Mindste afstand mellem sprinklere

4 11.4 Placering af sprinklere i forhold til bygningskonstruktion Sprinklere på mellemniveau i HH-områder Sprinklernes karakteristik og anvendelse Generelt Sprinklertype og anvendelse Vandmængde fra sprinklere Sprinkleres udløsningstemperatur Sprinkleres varmefølsomhed Sprinklerbeskyttelsesbøjler Afskærmning af sprinkler Rosetter Korrosionsbeskyttelse af sprinklere Ventiler Alarmventilstation Afspærringsventiler Kvarterafspærringsventil Drænventiler Prøveventiler Tilslutning for gennemskylning Manometre Alarmer og alarmgivere Alarmklokke Elektriske vandstrømskontakter og pressostater Alarmoverføring til redningsberedskab Overvågning og overføring af alarmsignal Rørnet Generelt Rørbæringer Rørnet i skjulte rum Skilte, påskrifter og informationer Orienteringsplan Skilte og påskrifter Ibrugtagning samt godkendelsesprøvninger og regelmæssig inspektion Prøvninger ved ibrugtagning Færdigmelding og dokumentation Vedligeholdelse Generelt Handling efter udløsning af sprinklere Anlægsejerens inspektions- og kontrolprogram Plan for eftersyn og vedligeholdelse Anneks A Klassifikation af typiske risici Anneks B Metode til kategorisering af oplagrede varer B.1 Generelt B.2 Materialefaktor (M) B.3 Indvirkning af materialesammensætning Anneks C Alfabetisk liste over lagrede produkter samt kategorier D.1 Generelt D.2 Inddeling af sektioner i zoner D.3 Krav til sektioner inddelt i zoner D.4 Orienteringsplan Anneks E Særlige krav til højhusanlæg E.1 Generelt E.2 Projekteringskriterier E.3 Vandforsyninger Anneks F Særlige krav til anlæg der installeres for at forøge personsikkerheden (Life safety anlæg) 120 F.1 Inddeling i zoner

5 F.2 Våde anlæg F.3 Sprinklertype og følsomhed F.4 Alarmventilstation F.5 Vandforsyninger F.6 Teatre F.7 Yderligere sikkerhedsforanstaltninger ved vedligeholdelse Anneks G Metoder for rørdimensionering Generelt G.1 Beregning af tryktab i rørnet G.2 Forudberegnede rørnet G.3 Fuldt beregnede rørnet Anneks J (informativt) Ny teknologi Anneks K Beskyttelse af særlige risici K.1 Aerosoler K.2 Lagre med hængende konfektion i flere lag K.3 Opbevaring af brændbare væsker K.4 Tomme paller K.5 Spiritus i træfade K.6 Uvævede syntetiske stoffer K.7 Specielle krav til beskyttelse lagre der benytter lagerkasser af polypropylen (PP) eller polyethylen (PE) K.9 Beskyttelse af reoler med massive hylder og gange, hvor plastic kasser oplagres K.10 Plastik genbrugs virksomheder Anneks L ESFR sprinkler systemer L.1 Generelt L.2 Projektering af ESFR sprinkler system Anneks M (I) Metode til bestemmelse af vareklassifikation ved hjælp af kalorimeter forsøg M.1 Introduktion M.2 Prøvningsprincip M.3 Metode M.4 Vurdering af prøvningsresultaterne M.5 Litteratur Anneks N (I) Minimumskrav til vandforsyning Anneks O Specielle krav til boligsprinklere O.1 Emne O.2 Formålet med boligsprinkler O.3 Installations type O.4 Sprinkler type og følsomhed O.5 Rørnet O.6 Afstande og placering af sprinklere O.7 Projekteringskriterier og vandforsyning O.8 Omfang af sprinkler beskyttelsen Anneks P Tilsætning af skumkoncentrat P.1 Installation P.2 Skum injektionsenhed P.3 Skum injektions pumper P.4 Skumkoncentrat P.5 Skum tank P.6 Rørsystem for skumkoncentrat og skumblandingen P.7 Beregning af tryktab i skumsystemet P.8 Bortskaffelse af slukningsvand Tillæg til kapitel 1 Generelt Tillæg til kapitel 4 Omfang af sprinklerbeskyttelse Tillæg til kapitel 5 Klassifikation af anvendelse og risiko Tillæg til kapitel 8 Valg af vandforsyning Tillæg til kapitel 9 Pumper Tillæg til kapitel 10 Anlægstype og -størrelse 5

6 Tillæg til kapitel 11 Afstand mellem og placering af sprinklere Tillæg til kapitel 12 Sprinklernes karakteristik og anvendelse Tillæg til kapitel 13 Ventiler Tillæg til kapitel 14 Alarmer og alarmgivere Tillæg til kapitel 15 Rørnet Tillæg til kapitel 16 Skilte, påskrifter og informationer Tillæg til kapitel 18 Vedligeholdelse 6

7 0 Forord Disse regler er udarbejdet af - Comité Européen des Assurance (CEA) indenfor rammerne af det normale loss prevention arbejde af europæiske forsikringsselskaber og i overensstemmelse med ECkommissionens gruppeundtagelse og i samarbejde med - European Committee of Manufacturers of Fire Protection and Safety Equipment and Fire Fighting Vehicles (EUROFEU) med sigte på at give et ensartet højt niveau for beskyttelse af liv og ejendom i Europa. CEA s medlemsorganisationer har vedtaget at adoptere disse regler og tilbagekalde egne modstridende regler. Med den udtrykkelige tilslutning fra - European Fire and Security Advisory Council (EFSAC) er det bekræftet, at disse regler indeholder nyeste teknologi indenfor fagområdet. 1 Generelt 1.1 Anvendelsesområde Disse regler fastlægger krav til og giver anbefalinger for projektering, installation og vedligeholdelse af stationære sprinkleranlæg i bygninger og industrianlæg og indeholder særlige krav til sprinkleranlæg, der er en integreret del af foranstaltninger til beskyttelse af menneskeliv. Kravene og anbefalingerne i disse regler gælder også for eventuel udvidelse, reparation eller andre ændringer af et sprinkleranlæg. Kravene og anbefalingerne omfatter risikoklassifikation, vandforsyning, komponenter der skal anvendes, installation og prøvning af anlægget, vedligeholdelse samt udvidelse af eksisterende systemer, og de gør rede for de konstruktionsmæssige detaljer i bygninger, der som minimum er nødvendige for, at sprinkleranlæg i overensstemmelse med disse regler fungerer tilfredsstillende. Kravene til vandforsyninger kan med en faglig vurdering, benyttes som vejledning for andre faste brandslukningssystemer hvor der ikke eksisterer andre CEA regler. Disse regler omfatter ikke overrislingsanlæg, deluge anlæg og vandtågeanlæg Kravene gælder ikke for automatiske sprinkleranlæg på skibe, i fly, i køretøjer eller mobilt brandudstyr og for underjordiske systemer i mineindustrien. Disse regler er beregnet for personer, der beskæftiger sig med indkøb, projektering, installation, prøvning, inspektion, godkendelse, drift og vedligeholdelse af automatiske sprinkleranlæg, til sikring af, at udstyret vil fungere som forudsat i hele dets levetid. Disse regler omhandler kun stationære sprinkleranlæg i bygninger og andre lokaliteter på land. Skønt de generelle principper også kan være gældende for andre anvendelser (f.eks. inden for skibsfart), vil der til sådanne anvendelser næsten altid være yderligere hensyn, der skal tages. 7

8 1.2 Formål Et automatisk sprinkleranlæg er konstrueret til at detektere en brand og slukke den med vand i begyndelsesfasen eller at kontrollere branden, indtil den kan slukkes med andre brandbekæmpelsesmidler. Sprinkleranlæg er beregnet til opsætning i hele bygningen med kun få undtagelser. Anvendes sprinkleranlæg til forøgelse af personsikkerheden (Life Safety anlæg) kan en myndighed specificere sprinklerbeskyttelse kun i bestemte udpegede områder og udelukkende med det formål at opretholde sikre betingelser ved evakuering af personer. Det bør ikke antages, at tilstedeværelsen af et sprinkleranlæg gør andre brandbekæmpelsesmidler fuldstændig overflødige, og det er vigtigt at betragte sikkerhedsforanstaltningerne mod brand i lokalerne som helhed. Modstandsevne mod brand, flugtveje, brandalarmsystemer, særlige farer der nødvendiggør andre metoder til brandbeskyttelse, tilgængelighed af andet slukningsudstyr, sikre arbejdsmetoder og metoder til håndtering af gods, tilsyn fra ledelsens side og god orden skal alle tages i betragtning. Det er vigtigt, at sprinkleranlæg vedligeholdes i henhold til disse bestemmelser for at sikre, at de fungerer, når det kræves. Den nødvendige vedligeholdelse overses ofte eller gives ikke den tilstrækkelige opmærksomhed af den ansvarshavende. Det betyder imidlertid, at personer, der opholder sig i lokalerne, udsættes for fare, og at der er risiko for ødelæggende økonomisk tab. Vigtigheden af korrekt vedligeholdelse kan ikke understreges kraftigt nok. Når sprinkleranlæg er ude af drift, skal særlig opmærksomhed være rettet mod sikkerhedsforanstaltninger mod brand, og de relevante myndigheder skal underrettes. 1.3 Beskrivelse Et sprinkleranlæg består af en eller flere vandforsyninger og en eller flere sprinklersektioner. Hver sektion består af en alarmventil med hovedafspærringsventil og et rørnet, hvorpå der er monteret sprinklere. Sprinklerne monteres bestemte steder i tag eller loft og, hvor det er nødvendigt også i reoler, under hylder og andre specifikke steder. De vigtigste dele af en typisk installation er vist i figur 1. Sprinklerne udløses ved forudbestemte temperaturer og spreder vand over den brandpåvirkede del af området nedenunder. Vandstrømmen gennem alarmventilen igangsætter en brandalarm. 8

9 Figur 1 - Hovedelementerne i et sprinkleranlæg Reference: 1 Sprinkler 6 Hovedføderør 2 Fordelings-rør 7 Alarmventil med afspærringsventil 3 Beregningsspunkt 8 Lodret hovedføderør 4 Fordelings-rør 9 Gren-rør 5 Gren-rør (arm rør) maks.300mm 10 Fordelings-rør Udløsningstemperaturen vælges normalt således, at den passer til de omgivende temperaturbetingelser. Kun sprinklere i nærheden af branden, dvs. sprinklere der bliver tilstrækkeligt opvarmede, udløses. 1.4 Godkendelser Godkendelse af installationsfirmaer og komponenter (se tillæg) Sprinkleranlæg skal installeres i overensstemmelse med reglerne, af et godkendt sprinklerfirma, med brug af godkendte komponenter og med brug af godkendte rørdimensionerings metoder som angivet i anneks G. Hvis installationen af et system involverer mere end eet godkendt firma, skal eet af dem være ansvarlig for det totale anlæg. Godkendelse af sprinkler installations firmaer sker i henhold til DBI s Retningslinie nr Hvis lokale krav gør underleverancer nødvendige f.eks. installation af elektrisk udstyr eller tilslutning til offentlig gadeledning, skal den godkendte sprinklerinstallatør informere underleverandørerne om eventuelle specielle krav for sprinkleranlægget for at tilfredsstille dette regelsæt. 9

10 1.4.2 Færdigmelding (se tillæg) Den godkendte sprinklerinstallatør skal fremsende en færdigmelding til myndighederne når anlægget er færdigmonteret. Myndighedernes sprinklerinspektør vil så udføre godkendelses inspektionen (førstegangsinspektion). Den samme fremgangsmåde skal også gælde når ændringer er foretaget på eksisterende anlæg (se DBI s Retningslinie nr. 004) parts inspektion Under inspektioner skal tiden for nedlukning af anlægget være i overensstemmelse med Årlig Inspektion (se tillæg) Sprinkleranlægget skal inspiceres jævnligt, mindst 1 gang årligt af en AVS-inspektør fra en akkrediteret inspektionsvirksomhed. Inspektørens rapport skal bekræfte at anlægget er i overensstemmelse med reglerne, vel vedligeholdt og i fuld funktionsmæssig stand. Fejl og afvigelser skal fremgå af inspektørens rapport og myndighederne skal angive tidsgrænsen for udbedringens færdiggørelse Langtids inspektion Rørene og sprinklerne skal undersøges i større detaljer mindst hvert 25. år for våde installationer og mindst hvert 15. år for tørre og alternative anlæg Rør Rørsystemet skal inspiceres indvendigt og udvendigt. Mindst ét grenrør per 100 sprinklere skal inspiceres over en passende længde. Mindst 2 grenrør per alarmventilstation skal undersøges. Andre rør skal inspiceres såfremt undersøgelsen af grenrørene udviser et uakseptabelt niveau af korrosion eller angreb af turbulens. Rørnettet skal hydraulisk testes over en periode på 2 timer, med et tryk svarende til det maksimale statiske tryk eller 12bar, det største tryk benyttes, og hvis muligt skal rørsystemet gennemskylles godt. Alle defekter, der kan have en ugunstig indflydelse på systemets hydrauliske virkemåde, skal rettes. Myndighederne skal vurdere resultaterne af prøverne Sprinklere Et antal sprinklere skal demonteres og undersøges. Tabel 1 angiver antal sprinklere der skal undersøges i forhold til samtlige sprinklere installeret i bygningen. Tabel 1: Minimum antal sprinklere per type der skal undersøges Totalt antal sprinklere installeret (n) Minimum antal sprinklere for undersøgelse (batch) n < n < n < n n >

11 De demonterede sprinklere skal alle visuelt undersøges. Følgende prøver skal udføres på eksemplarer fra de nedtagne sprinklere: Afprøvning af udløsnings temperatur Funktionsprøve og mindste udløsningstryk Lækageprøve Måling af K-faktor og hvis nødvendigt: RTI - måling Myndighederne skal vurdere resultaterne under hensyntagen til de krav der stilles til anlægget, og om nødvendigt skal alle sprinklere udskiftes Ansvarlig person Anlægsejeren skal udnævne en ansvarlig person og en stedfortræder, som efter at have fået de nødvendige instruktioner fra sprinklerinstallatøren, skal sikre at anlægget altid er i funktionsdygtig stand. Navn, adresse og telefonnummer på den ansvarlige person og hans eller hendes stedfortræder, skal være opslået og let tilgængelig i sprinklercentralen (se DBI s Retningslinie nr. 005). Anlægsejeren skal tilsikre at: anlægget hele tiden er i overensstemmelse med reglerne anlægget altid er i funktionsmæssig stand anlægget kontrolleres, vedligeholdes og afprøves i overensstemmelse med sprinklerinstallatørens instruktioner og CEA reglerne anlægget inspiceres mindst én gang om året af en akkrediteret inspektionsvirksomhed fejl og mangler rettes indenfor den tidsramme, der er fastsat af myndighederne. 2 Definitioner I dette regelsæt gælder følgende definitioner: A-manometer Et manometer på en offentlig gadeledning mellem afspærringsventilen på forsyningsledningen og kontraventilen. Accelerator En komponent, der accelererer udløsningen af en tør alarmventil eller en alternativ alarmventil i tør stilling ved tidligt at detektere faldet i lufttryk eller tryk af inaktiv gas, når sprinklerne åbner. Afskærende sprinkler En sprinkler placeret i det ubeskyttede område, der beskytter en dør eller et vindue mellem to områder, hvoraf kun det ene er beskyttet af sprinklere. Afskærmning af sprinkler (Watershield) Komponent placeret tæt ved sprinkler der forhindrer vand fra ovenover placerede sprinklere at afkøle sprinklerens temperaturfølsomme udløseelement. 11

12 Alarmprøveventil En ventil, hvorigennem der kan ledes vand til afprøvning af alarmklokken og/eller en hvilken som helst tilsluttet elektrisk alarm. Alarmventil En kontraventil, enten en våd, tør eller alternativ ventil, der også igangsætter alarmklokken, når sprinkleranlægget aktiveres. Alarmventil, alternativ En alarmventil, der er egnet til en våd, tør eller alternativ sektion. Alarmventil, pre-action ventil En alarmventil, der er egnet til en pre-action sektion. Alarmventil, tør En alarmventil, der er egnet til en tør og/eller sammen med en våd ventil i en alternativ sektion. Alarmventil, våd En alarmventil, der er egnet til en våd sektion. Alarmventilstation Et arrangement bestående af en alarmventil, en afspærringsventil og alle tilhørende ventiler og tilbehør til kontrol af en sprinklersektion. Alternativ sektion En sektion, hvis rørnet er fyldt med vand eller luft/inaktiv gas, afhængigt af de omgivende temperaturbetingelser. Alternativ (våd og tør) tail-end Den del af et vådt anlæg, der er fyldt med vand eller luft/inaktiv gas afhængigt af den omgivende temperatur, og som styres af en ekstra tør eller alternativ alarmventil. Anlæg til forøgelse af personsikkerheden (Life safety anlæg) Udtryk for et sprinkleranlæg, der er en integreret del af de foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte menneskeliv. Arm-rør Et rør med en længde mindre end 0,3m, der forsyner én sprinkler, og som ikke er sidste del af et grenrør. Beregningspunkt Et punkt på et fordelingsrør i et forudberegnet anlæg, hvor rørnettet fra punktet til sprinklerne, regnet i strømningsretningen, er dimensioneret ud fra tabeller, og hvor rørnettet fra punktet til alarmventilen er dimensioneret ved hydraulisk beregning. B-manometer Et manometer, der er tilsluttet en alarmventil på samme niveau som denne, og som viser trykket på ventilens tilgangsside. Brandceller Et eller flere rum som er adskilt fra omkringliggende rum med bygningsdel klasse REI 60 eller EI [BD-bygningsdel 60]. Brandsektion Et eller flere rum som er adskilt brandmæssigt fra omkringliggende rum med bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 eller EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. En brandsektion kan være underopdelt i brandceller. 12

13 Bæring En komponent til ophængning af rør i bygningsdele. C-manometer Et manometer, der er tilsluttet en alarmventil på samme niveau som denne, og som viser trykket på ventilens afgangsside. Detektor sprinkler En automatisk/lukket sprinkler på et rør under tryk beregnet til at kontrollere en deluge ventil. Åbning af detektor sprinkleren forårsager trykfald i rørsystemet og ventilen åbner. Dimensionerende vandtæthed Den mindste vandtæthed, i mm/min vand, som sprinkleranlægget er projekteret til, bestemt ud fra vandmængden fra 4 sprinklere, i liter pr. minut, divideret med disse sprinkleres samlede dækningsområde, i kvadratmeter. Droprør Et vertikalt fordelingsrør, der forsyner et lavere beliggende fordelingsrør eller grenrør. Dyse (åben) En komponent, uden temperaturfølsomt udløseelement, der fordeler vand over en overflade for at beskytte mod brandpåvirkning. Dækningsområde Det største areal, hvor det ved projekteringen antages, at sprinklere vil udløse under en brand. Dækningsområde, hydraulisk gunstigst Placeringen i et sprinklerrørnet af et dækningsområde med specificeret form, hvor vandmængden er størst for et givet tryk, målt ved alarmventilstationen. Dækningsområde, hydraulisk ugunstigst Placeringen i et sprinklerrørnet af et dækningsområde med specificeret form, hvor vandforsyningstrykket målt ved alarmventilstationen er det største tryk, der er nødvendigt for at give den krævede dimensionerende vandtæthed. Endefordelingsrør Et fordelingsrør fra et hovedføderør til de yderste grenrør i rørnettet. Ende-grenrørsarrangement Et rørarrangement med kun én vandforsyningsvej fra et fordelingsrør. Ende-hovedrørsarrangement Et rørarrangement med kun én vandforsyningsvej til hvert grenrør. En-sidet arrangement Et rørarrangement med grenrør kun på den ene side af et fordelingsrør. Exhauster En komponent, der leder luft eller inaktiv gas fra en tør eller alternativ sektion til det fri, når sprinklerne aktiveres, for at fremskynde åbningen af alarmventilen. Egnet til brug i sprinkleranlæg Udtryk for udstyr eller komponenter, som myndighederne accepterer som egnede til en bestemt anvendelse i et sprinkleranlæg, enten fordi de er i overensstemmelse med EN-produktstandarder, hvis sådanne findes, eller fordi de opfylder specifikke kriterier. 13

14 Fleretagers bygning En bygning bestående af to eller flere etager over eller under terræn. Fordelingsrør Et rør der forsyner enten et grenrør direkte eller en enkelt sprinkler på et grenrør, der ikke udgør den yderste ende, med en længde på mere end 300mm. Forsyningsrør Et rør, der forbinder en vandforsyning med en hovedforsyningsledning eller alarmventilstation(er), eller et rør, der leder vand til en højdebeholder eller et reservoir. Forud-beregnet Udtryk anvendt for at angive, at rørnettet fra beregningspunkterne til sprinklerne, regnet i strømningsretningen, er forhåndsdimensioneret ved hydrauliske beregninger. Der findes tabeller over rørdimensioner. Fuldt-beregnet Udtryk for et anlæg, hvor hele rørsystemet er dimensioneret ved hydraulisk beregning. Grenrør Et rør, der forsyner sprinklere enten direkte eller via arm-rør. Grid-system Et rørarrangement, hvor vandet strømmer til hver sprinkler fra mere end én side. Gruppeudløser En ventilenhed forsynet med et temperaturfølsomt udløseelement, der ved udløsning forsyner én eller flere åbne sprinklere eller dyser med vand. Hovedforsyningsledning Et rør, der forbinder to eller flere vandforsyningsrør til anlæggets alarmventilstation(er). Hovedføderør Et rør, der forsyner fordelingsrør. Hovedtavle Den tavle, hvori el-stikledningen tilsluttes. Tavlen energiforsyner sprinklerinstallationens øvrige tavler. Højhusanlæg Et sprinkleranlæg, hvor øverste sprinkler er mere end 45m over nederste sprinkler eller over sprinklerpumperne, idet den laveste placering er gældende. Knudepunkt (node number) Et punkt i et rørsystem, hvor tryk og vandmængde(r) beregnes; hvert knudepunkt er et referencepunkt for hydrauliske beregninger i anlægget. Loop-system Et rørarrangement, hvor der kan strømme vand til et grenrør gennem mere end ét fordelingsrør. Mekanisk rørsamling Fittings andet end gevindskårne rør, gevindfittings, muffer og flangesamlinger der benyttes til samling af rør og komponenter. 14

15 Myndigheder Offentlige myndigheder og forsikringsgivere, samt andre instanser som disse har givet myndighed til at godkende sprinkleranlæg, udstyr og procedurer. Nominelt krævet vandmængde (Q nom ) Vandmængden i skæringspunktet mellem sprinkleranlæggets ugunstigste dækningsområdes tryk/vandmængde-krav og sprinklerpumpens tryk-vandmængde-karakteristik ved vandforsyningens laveste niveau eller den offentlige gadelednings dårligste ydeevne. Normal vandstand Vandstanden i et reservoir eller højdebeholder, der er nødvendigt for at tilvejebringe den krævede effektive kapacitet i forhold til lav vandstand, inkl. eventuelle nødvendige tillæg f.eks. ved mulighed for isdannelser. Omløbspumpe Cirkulationspumpe monteret i et by-pass omkring en vandstrømskontakt, benyttet i forbindelse med afprøvning af vandstrømskontakten. Pre-action sektion Een af to typer tør sektion eller alternativ sektion i tør stilling, hvori alarmventilen kan åbnes af et selvstændigt brandalarmanlæg i det beskyttede område. Prioritetsventil Ventil der giver fortrinsret til vandforsyningen til sprinkleranlægget. Benyttes i forbindelse med fælles vandforsyning til boligsprinkleranlæg henholdsvis brugsvand. Pumperum Rum, hvor el- og diesel-pumper samt eventuel tryktank er placeret. Rummet må kun benyttes til komponenter der er en del af sprinkleranlægget. Referencepunkt for vandforsyning Det punkt i anlæggets rørnet, hvor vandforsyningens tryk og mængde karakteristik specificeres og måles. Reservoir Beholder eller bassin for opbevaring af vand til sprinkleranlægget. Rørarrangement Rørene, der forsyner et antal sprinklere. Rørarrangementer kan være udført som loop-system, grid-system eller grenrør-system. Sivealarm Pressostat til overvågning af anlægstryk, og som giver alarm ved faldende anlægstryk. Spredeplade Speciel udformet plade monteret på sprinklerens ben, som fordeler vandet efter et forudbestemt mønster. Sprinkler (automatisk) En dyse med en temperaturfølsom lukkemekanisme, der ved åbning spreder vand til brandbekæmpelse. Sprinkler arrangement, forskudt Et arrangement, hvor sprinklerne er forskudt en halv afstand langs grenrøret i forhold til det eller de nærmeste grenrør. Sprinkler arrangement, standard 15

16 Et arrangement, hvor sprinklerne er placeret på linie vinkelret på grenrørenes forløb. Sprinkler, concealed En indbygget sprinkler med en dækplade, der frigøres ved varmepåvirkning. Sprinkler, flat spray- En sprinkler med særlig fladt spredningsmønster (benyttes i reoler og over nedhængte lofter). Sprinkler, glasbulb- En sprinkler, der åbner, når en væskefyldt glasbulb sprænges. Sprinkler, horisontal En sprinkler, hvis udløb spreder vandet horisontalt. Sprinkler, konventionel En sprinkler, der spreder vandet både nedad og opad med loftet. Sprinkler, flush- En nedadvendt sprinkler, delvis skjult i loftet, men med det temperaturfølsomme element under loftets underkant. Sprinkler, nedadvendt En sprinkler, hvis udløb spreder vandet nedad. Sprinkler, opadvendt En sprinkler, hvis udløb spreder vandet opad. Sprinkler, recessed En sprinkler, hvor hele eller en del af det temperaturfølsomme element er anbragt over loftets underkant. Sprinkler, sidewall- En sprinkler, der giver en udadrettet halvparaboloid vandspredning. Sprinkler, smelteleds- En sprinkler, der åbner, når et dertil indrettet element smelter. Sprinkler, spray- En sprinkler, der giver en nedadrettet paraboloid vandspredning. Sprinkler, tør nedadvendt En enhed bestående af et tørt nedadvendt rør med en ventil øverst på røret, som holdes lukket med en anordning, der holdes på plads af udløsemekanismen på sprinkleren i rørets modsatte ende. Sprinkler, tør opadvendt En enhed bestående af et tørt opadvendt rør med en ventil nederst på røret, som holdes lukket med en anordning, der holdes på plads af udløsemekanismen på sprinkleren i rørets modsatte ende. Sprinkler, tør horisontal En enhed bestående af et tørt nedadvendt rør med en ventil øverst på røret, som holdes lukket med en anordning, der holdes på plads af udløsemekanismen på side-wall sprinkleren i rørets modsatte ende. Sprinkler, åben En sprinkler, der ikke er lukket med et temperaturfølsomt element. 16

17 Sprinkleranlæg Det samlede anlæg til beskyttelse af lokaler med sprinklere, bestående af én eller flere sprinklersektioner, anlæggets rørnet og vandforsyningen(erne). Sprinklerben Den del af en sprinkler, der holder det temperaturfølsomme element i kraftoverførende kontakt med sprinklerens lukkemekanisme. Sprinklercentral Rum eller aflukke, hvor sprinkleranlæggets alarmventiler er anbragt. Sprinklerroset En plade, der dækker mellemrummet mellem sprinkleren i et nedhængt loft og loftet. Sprinklersektion Del af sprinkleranlæg bestående af alarmventilstation, de tilhørende nedstrøms rør og sprinklere. Sprinklertavle (maskinstyretavle) El-tavle, der udelukkende forsyner elektriske komponenter, som indgår i sprinkleranlægget. Størst krævet vandmængde (Q max ) Vandmængden i skæringspunktet mellem sprinkleranlæggets gunstigste dækningsområdes tryk/vandmængde-krav og sprinklerpumpens tryk-vandmængde-karakteristik ved vandforsyningens laveste niveau. Stigrør Et vertikalt rør, der forsyner et højere beliggende fordelingsrør eller grenrør. To-sidet arrangement Et rørarrangement med grenrør på begge sider af et fordelingsrør. Trykholdepumpe En lille automatisk pumpe, der anvendes til at efterfylde mindre vandtab, for at undgå unødig start af en automatisk sprinklerpumpe og aktivering af alarmer. Trykniveaupumpe En lille manuelt betjent pumpe, der anvendes til at etablere et forhøjet anlægstryk, for at undgå blinde alarmer når anlægget forsynes fra offentlig gadeledning. Tryktank En beholder med vand under tryk, der er tilstrækkeligt til at sikre, at alt vandet kan udledes med det nødvendige tryk. Tør sektion En sektion, hvis rørnet er fyldt med luft eller inaktiv gas under tryk. Tør tail-end Den del af et vådt anlæg eller alternativt anlæg, der er permanent fyldt med luft eller inaktiv gas under tryk, og som styres af en ekstra tør alarmventil. Uudtømmelige vandforsyninger Naturlige og kunstige vandforsyninger som f.eks. floder, kanaler og søer, der på grund af volumen og klimaforhold praktisk taget er uudtømmelige. Våd sektion En sektion, hvis rørnet altid er fyldt med vand. 17

18 Åben facade Facade af en bygning hvor hele eller dele af ydervæggen mangler. Åbent nedhængt loft Et loft med en regelmæssigt åben konstruktion, hvorigennem vand fra sprinklere kan spredes frit. Zone En underopdeling af en sprinklersektion med en separat vandstrømskontakt, og forsynet med en overvåget ekstra afspærring. 3 Kontraktgrundlag og dokumentation 3.1 Generelt Sprinkleranlæg, udvidelser og ændringer skal udføres af godkendte firmaer der benytter komponenter der er godkendt af myndighederne (se Anneks I). Oplysningerne i 3.3 og 3.4 skal gives til brugeren eller ejeren. Alle tegninger og oplysende dokumenter skal indeholde følgende oplysninger: a) brugerens og ejerens navn b) lokalernes adresse og beliggenhed c) hver bygnings anvendelse d) den projekterendes navn e) navn på den person, der har ansvaret for at kontrollere projekteringen, og denne person må ikke være den projekterende f) dato for udgivelse og udgavenummer. 3.2 Grundlæggende overvejelser Ved projekteringen skal der tages hensyn til forhold vedrørende bygningskonstruktion, anlæg i bygningen og arbejdsprocedurer, der kan påvirke sprinkleranlæggets ydeevne. Skønt et automatisk sprinkleranlæg normalt omfatter hele bygningen eller industrianlægget, bør det ikke forudsættes, at dette gør andre brandsikringsforanstaltninger fuldstændig overflødige, og det er vigtigt at betragte bygningens brandforholdsregler samlet. Der skal tages hensyn til en eventuel vekselvirkning mellem sprinkleranlæg og andre brandsikringsforanstaltninger. Ved planlægning af et sprinkleranlæg eller en udvidelse eller ændring af et sprinkleranlæg til nye eller eksisterende bygninger og industrianlæg, skal de relevante myndigheder inddrages på et tidligt tidspunkt. 3.3 Forberedelses- eller tilbudsstadiet Der skal mindst gives følgende oplysninger: 18

19 a) en generel specifikation af systemet, og b) en orienteringsplan over lokalerne, der viser 1) typen af anlæg samt risikoklasser og lagerkategorier i de forskellige bygninger 2) systemets udstrækning med oplysning om ubeskyttede områder 3) konstruktion og anvendelse af hovedbygningen og af bygninger forbundet med hovedbygningen og/eller nabobygninger 4) et tværsnit af bygningens eller bygningernes fulde højde, der viser højden af den højest placerede sprinkler over et fastsat referenceniveau, c) generelle oplysninger om vandforsyningen, der, hvis der er tale om en offentlig gadeledning, skal omfatte tryk/vandmængde data samt dato og tidspunkt for prøvning og en plan over prøvningsstedet, og d) en erklæring om, at anlægget vil blive projekteret og installeret i overensstemmelse med disse regler, eller oplysninger om eventuelle afgivelser fra reglernes krav med en begrundelse herfor. 3.4 Projekteringsstadiet Generelt De afgivne oplysninger skal omfatte en oversigt (se 3.4.2), fuldstændige arbejdstegninger over anlæggene (se 3.4.3) og nærmere oplysninger om vandforsyningerne (se 3.4.4) Oversigt Oversigten skal indeholde følgende oplysninger: a) projektets navn b) alle tegnings - eller dokumentreferencenumre c) alle tegnings - eller dokumentudgavenumre d) alle udgivelsesdatoer for tegninger eller dokumenter e) alle titler på tegninger eller dokumenter f) sektionens eller sektionernes type og hver alarmventilstations nominelle diameter g) nummer eller reference for hver alarmventilstation i systemet h) antallet af sprinklere på hver alarmventilstation i) rørvolumen for tørre eller alternative sektioner j) højde af højest placerede sprinkler på hver alarmventilstation k) en erklæring om, at anlægget vil blive projekteret og udført i overensstemmelse med disse regler, eller oplysninger om eventuelle afgivelser fra reglernes krav med en begrundelse herfor 19

20 l) en liste over godkendte komponenter der indgår i systemet, hver identificeret ved leverandørens navn og model-/referencenummer Oversigtstegninger over anlægget Generelt Oversigtstegninger, mindst i skala 1:200, skal indeholde følgende oplysninger: a) angivelse af nord b) risikoklasse(r) for anlægget, herunder lagerkategori og dimensionerende stablingshøjde c) bygningsmæssige detaljer vedr. gulve, lofter, ydervægge og vægge, der adskiller sprinklede og usprinklede områder d) snittegninger af hver etage i hver bygning, der viser sprinkleres afstand fra lofter, konstruktionselementer osv., som har indflydelse på sprinklerplaceringen eller vandfordelingen fra sprinklerne e) beliggenhed og størrelse af skjulte tag- eller loftshulrum, kontorer og andre adskilte rum på et lavere niveau end selve taget eller loftet f) angivelse af kanaler, arbejdsplatforme, maskiner, lysarmaturer, varmelegemer, åbne nedhængte lofter osv., der kan påvirke vandfordelingen ugunstigt g) sprinklertype(r) og nominel(le) udløsningstemperatur(er) h) type og omtrentlig placering af rørbæringer i) placering og type af alarmventilstationer og placering af alarmklokker j) placering og oplysninger om eventuelle vandstrømskontakter og alarmpressostater (luft eller vand) k) placering og størrelse af tail-end ventiler, ekstra afspærringsventiler og drænventiler l) rørenes hældning a.h.t. dræning m) fortegnelse over antallet af sprinklere, dyser osv. og det beskyttede areal n) placering af samtlige prøveventiler o) placering og oplysninger om alarmtavler p) placering og oplysninger om tilslutninger til brandvæsen q) forklaring af de anvendte symboler NOTE: detaljer om andre installationer skal ikke vises på sprinklertegningerne med undtagelse af de der er nødvendig for korrekt installation af sprinkler anlægget Forudberegnet rørnet 20