Brachyterapi som behandling ved lokaliseret prostatakræft

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brachyterapi som behandling ved lokaliseret prostatakræft"

Transkript

1 Af overlæge Nis Nørgaard, Urologisk afdeling, Herlev Hospital. Brachyterapi kaldes også for indre strålebehandling og tilbydes kun til patienter, hvor kræften er lokaliseret til selve prostata og altså ikke vokset gennem kapslen eller spredt længere uden for prostata. Selvom dette er opfyldt, er der andre forhold, der kan diskvalificere patienter fra behandlingen. Disse forhold omtales senere i artiklen. Denne artikel vil beskrive teknikken og rapportere de hidtidige erfaringer fra Herlev Sygehus. Brachyterapi (græsk brachys kort + therapia behandling) er en strålebehandling. Brachy refererer til, at strålingen kun har kort indtrængning i vævet, og derfor er lettere at kontrollere end strålebehandling med længere indtrængen. Ved brachyterapi placeres strålekilderne i det organ, der skal behandles. Dette er i modsætning til strålebehandling udefra (ekstern strålebehandling), hvor strålingen skal passere sundt væv, før den når det syge organ. Brachyterapi ved prostatakræft er ikke en ny behandling. I 1970 erne behandlede professor Whitmore ved Memorial Sloan-Kettering Cancer Center i USA patienter ved at implantere korn med radioaktivt Jod-125 i prostata [1-3]. Teknikken var meget anderledes end den, der anvendes i dag. Implantationen blev udført under en operation, hvor patientens abdomen blev åbnet som ved en radikal prostatektomi for at få adgang til prostata. Når prostata var blotlagt, blev stråledosis beregnet udfra, hvor stor kirurgen mente, prostata var. Herefter førte han med fri hånd nåle med det radioaktive jod ind i prostata. Hvor dybt de skulle ind, blev bedømt af en assistent, der følte på patientens prostata gennem endetarmen. Der kan ikke være tvivl om, at denne teknik havde mangler. For det første var dosisplanlægningen baseret på et usikkert mål af prostatas størrelse. For det andet var indføringen af de radioaktive korn en frihåndsteknik, hvor den parallelle placering af nålene med kornene, som var forudsætningen for dosisplanen, upræcis. Dette førte til en uhomogen fordeling af strålingen, hvor områder af prostata blev underbehandlet, så kræftcellerne i disse kolde områder ikke blev slået ihjel, mens andre områder fik for høj stråling, hvilket øgede risikoen for bivirkninger. Hvis brachyterapi skulle have en fremtid, måtte dosisplanlægningen og indføringen af de radioaktive korn gøres mere præcis. I 1981 beskrev professor Hans Henrik Holm fra Ultralydafdelingen på Københavns 6 Brachyterapi som behandling ved lokaliseret prostatakræft Amts Sygehus i Herlev for første gang, hvordan man kunne tage en præcis biopsi fra prostata under vejledning af ultralydskanning gennem patientens endetarm (TRUS) [4]. Han kombinerede denne teknik med erfaringer fra tidligere brachyterapi-behandlinger af tumorer i bugspytkirtlen, og beskrev i 1983 for første gang grundlaget for den form for brachyterapi, man kender i dag [5,6]. Dosisplanlægningen blev foretaget på baggrund af TRUS, hvor man for hver 5mm fremstillede et tværbillede af prostata. Dette gav et meget præcist volumen af prostata, som stråle-onkologerne kunne bruge til beregning af, hvor kornene skulle placeres. Under selve implantationen sikrede man ved hjælp af TRUS, at kornene blev placeret som planlagt. Man anvendte et specielt nålestyringssystem, så man kunne følge nålene, og dermed de radioaktive korn, på ultralydskærmen. Alle TRUS på daværende tidspunkt resulterede dog kun i tværbilleder af prostata. Efter brachyterapien fik patienterne også ekstern strålebehandling. Der blev givet 160 Gray (Gy) med korn og 45 Gy som ekstern stråling. Den samlede stråledosis til prostata og omgivende væv blev derfor væsentligt større end den, der anvendes i dag. I stedet for radioaktivt guld anvendte man på Herlev radioaktivt jod-125. Der blev behandlet 32 patienter frem til På grund af den høje stråledosis, specielt til de nærliggende organer endetarm og urinblære, fik fem patienter så alvorlige bivirkninger, at behandlingen blev stoppet i Senere blev resultaterne gjort op. Efter en median opfølgningstid på 65 måneder (35 98) var 11 uden tegn på spredning. Af disse 11 var syv stadig i live, mens fire var døde af andre årsager. En patient var i live, men havde udviklet metastaser. 18 var døde af deres prostatakræft. En patient var død af ukendt årsag, og en var det ikke muligt at lave follow-up på [7]. Behandlingen var tiltænkt patienter med lokaliseret prostatakræft, men hvis man ser patienterne nærmere an, må man mistænke, at flere allerede havde fremskreden sygdom på behandlingstidspunktet [7]. På den baggrund var resultaterne måske ikke så dårlige, men bivirkningerne var som beskrevet for alvorlige til, at man ville fortsætte. Inden behandlingen blev stoppet, var der imidlertid en urolog, Haakon Ragde fra Seattle, på besøg på Herlev for at lære teknikken. Han diskuterede stråledosis med onkologer i USA, og de fandt, at den samlede dosis var for høj ved den danske model. De opstillede to behandlingsretninger. En hvor patienterne kun fik implanteret jod-125, 160 Gy, og en

2 Nr PROPA NYT februar 2008 anden hvor patienterne først fik ekstern stråling, 45 Gy og herefter implanteret jod-125 i reduceret dosis, 120 Gy. I den første gruppe tilstræbte Ragde og medarbejdere kun at behandle patienter med lokaliseret prostatakræft (T1 og T2), mens de i den anden gruppe også behandlede nogle med lokal avanceret sygdom, altså hvor kræften var brudt gennem prostatas kapsel (T3). De har løbende publiceret deres resultater [8,9]. De offentliggjorde i års follow-up på de første 619 patienter, der kun havde fået brachyterapi. Jod- 125 til lokaliseret sygdom og Palladium-103 til lokalt avanceret sygdom. Disse resultater så lovende ud. Samlet set var 77 % uden tegn på sygdom 13 år efter behandlingen. I den gruppe, der havde fået Jod-125, var 76 % uden tegn på sygdom, mens det var 80 % hos dem, der havde fået Palladium-103 [10]. Ragde og medarbejdere begyndte også tidligt at afholde kurser, hvor de har oplært andre til at udføre brachyterapi. Brachyterapi er således nu et tilbud på mere end centre i USA og mange steder i Europa. I USA har antallet af brachyterapi-behandlinger været stigende, mens antallet af radikale prostatektomier har været faldende (Figur 4). På den baggrund begyndte man i efteråret 1998 igen at udføre brachyterapi på Herlev Hospital. Udviklingen i patientantallet kan ses i nedenstående tabel. Figur 1 Selve implantationen foregår ved, at nåle med kornene føres gennem området mellem pungen og endetarmen præcist ind i prostata. Indføringen sker under ultralydvejledning og dermed under synets vejledning. Der anvendes et nålestyringssystem svarende til koordinatsystemet fra volumenberegningen, hvorved kornene placeres svarende til planen. Nålene anvendes kun til selve indføringen, hvorefter de kasseres (Figur 2). Hvert eneste korn placeres med ultralydvejledning, og placeringen markeres på en computer, der løbende kontrollerer, at hele prostata får den beregnede stråledosis. Under proceduren anlægges et kateter gennem urinrøret. Det fjernes igen efter 24 timer. Disse to dele af proceduren udføres på de fleste centre i forlængelse af hinanden i samme bedøvelse. Nålestyr Teknikken er, i takt med udviklingen af det apparatur der anvendes, blevet modificeret, og der anvendes lidt forskellige opsætninger rundt om i verden. Generelt består brachyterapi af 2 dele. Først skal der foretages en præcis volumenberegning af prostata ved hjælp af TRUS. Ved volumenberegningen fremstilles en række tværbilleder af prostata fra den ene ende til den anden. På disse billeder er der med et koordinatsystem vist, hvor nålene med korn vil blive ført ind i prostata. Disse billeder danner grundlaget for dosisplanlægningen, og planen for i hvilke koordinater der skal placeres korn og hvor mange (Figur 1). Figur 2 7

3 Der anvendes typisk nåle og radioaktive korn for at sikre, at hele prostata bliver bestrålet. Det præcise antal afhænger af prostatas størrelse og aktiviteten af de enkelte korn. Hvert korn er 5mm langt og lige under 1mm i diameter. De implanterede korn forbliver permanent i prostata. Jod-125 har en halveringstid på 60 dage. Efter et år er der således kun 1,5 % af den oprindelige stråling tilbage (Figur 3). I Danmark udføres behandlingen kun på Herlev Hospital. Forud for behandlingen er det nødvendigt, at patienten ses af brachy-teamets læger i ambulatoriet på Herlev. Her foretages journaloptagelse, information om virkninger og bivirkninger, udfyldelse af spørgeskemaer om vandladning og potens, hvis dette ikke er sket forud, ultralydsskanning med vurdering af bækkenknoglernes betydning og eventuelle ekstra biopsier fra prostata og dennes nærmeste omgivelser. Hvis bækkenknoglerne dækker for prostata, så nålene og dermed de radioaktive korn ikke kan føres ind, kan man i visse tilfælde tilbyde tre måneders antihormonel behandling med henblik på at reducere prostatas størrelse, så der bliver plads. Hvis patienten har mange vandladningsgener, tilbydes behandlingen ikke, da behandlingen umiddelbart vil give forværring af disse i en sådan grad, at risikoen for totalt stop for vandladningen er for stor. Hos patienter med få eller ingen vandladningsgener, er denne risiko minimal. Hvis patienten herefter findes egnet til behandlingen, aftales tid på operationsgangen 2 4 uger senere, og de radioaktive korn bestilles i USA. Når behandlingsdatoen nærmer sig, indlægges patienten en onsdag på sengeafdelingen til ny kort journaloptagelse 8 Figur 3. Røntgenbillede, der viser kornenes placering. Prostata kan ikke ses. og samtale med narkoselæge. Behandlingen foregår torsdag og som regel i fuld bedøvelse. Behandlingen varer omtrent to timer, hvorefter patienten kortvarigt køres på opvågningsafsnittet, til han er klar til at komme på sengeafdelingen igen. Om fredagen fjernes kateteret i urinrøret, og der tages røntgenbilleder af prostata. Når patienten herefter har ladt vandet, kan han udskrives til ambulant kontrol. Den ambulante efterkontrol ligger tæt i starten, således fem gange det første år, og herefter en gang om året. De årlige kontroller kan foregå på et lokalsygehus. Kontrollerne består i klinisk kontrol, samtale, udfyldelse af spørgeskemaer om vandladningsgener og potens og blodprøver. Blodprøverne (PSA) bestemmer behandlingens effektivitet. Det er i den forbindelse vigtigt at vide, at man hos op til 40 % af patienterne ser en lille stigning i PSA efter et initialt fald. Denne stigning er midlertidig, og PSA falder igen. Fra amerikansk side har man givet det navnet PSA-bounce. Man kender ikke årsagen, men ser det som nævnt hos næsten halvdelen af patienterne, typisk måneder efter behandlingen. Tidligere definerede man derfor først behandlingen som mislykket, hvis man målte tre på hinanden følgende PSA-stigninger efter behandlingen. Efter de nye Phoenix-kriterier definerer man nu behandlingen som mislykket, hvis PSA stiger 2,0 nanogram/milliliter over den lavest målte værdi efter behandlingen. Samtidig med publiceringen af resultater af behandlingen har der været rapporter om bivirkninger efter brachyterapi. Generelt kan man sige, at der er 2 typer bivirkninger; akutte og kroniske. De akutte bivirkninger skyldes primært hævelse af prostata. Denne hævelse forårsages først af den manipulering, der sker med prostata under selve implantationen, og derefter af den akutte strålingspåvirkning. De akutte bivirkninger kan være ømhed og en stikkende fornemmelse i prostataregionen, der oftest forsvinder hurtigt. Den hyppigste bivirkning er vandladningsproblemer som ved forstørret prostata. Graden af disse er afhængig af, hvor udbredte de er inden implantationen. Det er typisk værst cirka 1 måned efter implantationen, hvorefter de aftager [11,12]. Totalt stop i vandladningen ses hos cirka 6 %, hvoraf halvdelen senere vil have behov for en skrælning af prostata (TURP) [11,13,14]. De kroniske bivirkninger er manglende evne til at kunne holde på vandet (inkontinens) og impotens. Inkontinens ses ikke, hvis der ikke foretages operative indgreb på prostata, eller hvis det gøres inden implantationen [15]. Hvis der derimod foretages TURP efter implantationen, angives inkontinens meget forskelligt, fra 0% til 48% [14,16].

4 Nr PROPA NYT februar 2008 Impotens angives også lidt forskelligt fra 21% efter 3 år til 41% efter 6 år. Andre angiver 16% og sammenligner det med 62% efter radikal prostatektomi. For brachyterapi gælder, at det afhænger af alder og potenskvalitet på behandlingstidspunktet [17,18]. Der er nu behandlet 182 patienter på Herlev Hospital. Der er mere end 1 års follow-up på 120 patienter. Der er 7 patienter, hvor behandlingen med sikkerhed ikke har virket. Hos 5 af dem er tilbagefaldet kommet inden for de første 2 år, som tegn på at de formentlig har haft udiagnosticeret udbredt sygdom allerede på behandlingstidspunktet. Yderligere 7 patienter er steget i PSA tre gange eller mere, men endnu ikke 2,0 over lavest målte værdi. Hvis de ender med tilbagefald, er det vigtigt at vide, at hvis PSAs fordoblingstid er mere end 10 måneder, klarer disse patienter sig lige så godt som dem, der ikke har tilbagefald. 16 patienter har PSAbounce, og det er for tidligt at konkludere noget for deres vedkommende. Hvad angår bivirkninger, observerede vi i begyndelsen lidt kraftigere bivirkninger end rapporteret fra udlandet. Den hyppigste bivirkning er stadig vandladningsproblemer, der hos otte patienter har været vedvarende og resulteret i TURP. Tre af disse patienter er siden blevet inkontinente. TURP erne er koncentreret på de første patienter - således er syv af de otte foretaget blandt de første 12 patienter. Dette kan skyldes, at der har været en learning curve, men også at vi nu bruger de nye internationale udvælgelseskriterier, hvor man ikke anbefaler brachyterapi til patienter med mange vandladningsgener [19]. Vi ser nu forbigående vandladningsgener, der hos flertallet er tilbage ved udgangspunktet før behandlingen i løbet af 2-3 måneder. Sværhedsgraden afhænger som nævnt af tilstanden inden brachyterapi. Et fåtal af patienterne oplever også midlertidige gener fra endetarmen i form af hyppig afføringstrang. Der er desværre aldrig foretaget videnskabelige undersøgelser mellem effekten af brachyterapi, ekstern strålebehandling og radikal prostatektomi, hvorfor man ikke med sikkerhed kan sige, hvilken behandling, der er mest effektiv overfor lokaliseret prostatakræft. Det er desværre også spørgsmålet, om en sådan undersøgelse nogensinde vil blive foretaget, da det vil kræve en patientgruppe, der kan tilbydes alle de nævnte behandlinger, hvorefter der skal foretages lodtrækning. Endvidere vil det vare mindst 10 år, før man kan sige noget sikkert om resultatet. Et nyligt arbejde konkluderer dog, at både radikal prostatektomi og brachyterapi giver bedre overlevelse end ingen behandling [20]. Figur 4: Udviklingen i antallet af brachyterapi-behandlinger og radikale prostatektomier i USA. Kilde: Medicare Brachytherapy Radical Prostatectomy Total

5 Referencer 1 Grossman HB, Batata M, Hilaris B, Whitmore WJ. 125I implantation for carcinoma of prostate. Further follow-up of first 100 cases. Urology 1982: 20(6): Whitmore WJ, Hilaris B, Grabstald H. Retropubic implantation of iodine 125 in the treatment of prostatic cancer. Trans Am Assoc Genitourin Surg 1972: 64(55):57. 3 Whitmore WJ. Retropubic implantation of I125 in the treatment of prostatic cancer. Prog Clin Biol Res 1976: 6: Holm H, Gammelgaard J. Ultrasonically guided precise needle placement in the prostate and the seminal vesicles. J Urol 1981: 125(3): Holm H, Stroyer I, Hansen H, Stadil F. Ultrasonically guided percutaneous interstitial implantation of iodine 125 seeds in cancer therapy. Br J Radiol 1981: 54(644): Holm H, Juul N, Pedersen J, Hansen H, Stroyer I. Transperineal 125iodine seed implantation in prostatic cancer guided by transrectal ultrasonography. J Urol 1983: 130(2): Iversen P, Rasmussen F, Holm HH. Long-term results of ultrasonically guided implantation of 125- I seeds combined with external irradiation in localized prostatic cancer. Scand J Urol Nephrol Suppl 1991: 138: Ragde H, Blasko JC, Grimm PD, Kenny GM, Sylvester J, Hoak DC et al. Brachytherapy for clinically localized prostate cancer: results at 7- and 8-year follow-up. Semin Surg Oncol 1997: 13(6): Ragde H, Elgamal AA, Snow PB, Brandt J, Bartolucci AA, Nadir BS et al. Ten-year disease free survival after transperineal sonography-guided iodine-125 brachytherapy with or without 45-gray external beam irradiation in the treatment of patients with clinically localized, low to high Gleason grade prostate carcinoma. Cancer 1998: 83(5): Ragde H, Grado GL, Nadir BS. Brachytherapy for clinically localized prostate cancer: thirteen-year disease-free survival of 769 consecutive prostate cancer patients treated with permanent implants alone. Arch Esp Urol 2001: 54(7): Desai J, Stock RG, Stone NN, Iannuzzi C, DeWyngaert JK. Acute urinary morbidity following I-125 interstitial implantation of the prostate gland. Radiat Oncol Investig 1998: 6(3): Beyer DC, Priestley JB, Jr. Biochemical diseasefree survival following 125I prostate implantation. Int J Radiat Oncol Biol Phys 1997: 37(3): Blasko JC, Ragde H, Grimm PD. Transperineal ultrasound-guided implantation of the prostate: morbidity and complications. Scand J Urol Nephrol Suppl 1991: 137: Terk MD, Stock RG, Stone NN. Identification of patients at increased risk for prolonged urinary retention following radioactive seed implantation of the prostate [see comments]. J Urol 1998: 160(4): Stone NN, Ratnow ER, Stock RG. Prior transurethral resection does not increase morbidity following real-time ultrasound-guided prostate seed implantation. Tech Urol 2000: 6(2): Ragde H, Blasko JC, Grimm PD, Kenny GM, Sylvester J, Hoak DC et al. Brachytherapy for clinically localized prostate cancer: results at 7- and 8- year follow-up. Semin Surg Oncol 1997: 13(6): Robinson JW, Moritz S, Fung TS. Erectile function of men following brachytherapy compared with other treatments for localized prostate carcinoma. Int.J.Radiat.Oncol.Biol.Phys. 48[3], Ref Type: Abstract 18 Stock RG, Kao J, Stone NN. Penile erectile function after permanent radioactive seed implantation for treatment of prostate cancer. J Urol 2001: 165(2): Nag S. Brachytherapy for prostate cancer: summary of American Brachytherapy Society recommendations. Semin Urol Oncol 2000: 18(2): Tward JD et al. Survival of Men With Clinically Localized Prostate Cancer Treated With Prostatectomy, Brachytherapy or No Definitive Treatment. Cancer 2006: 107:

NYHEDSBREV - januar 2002

NYHEDSBREV - januar 2002 NYHEDSBREV - januar 2002 2002 = et år med skærpet kamp mod kræften af PROPAs formand Ole Mortensen Godt nytår! Et ønske der fremsættes tit og af mange på denne årstid. For vores vedkommende - os der bærer

Læs mere

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere.

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere. BRACHYTERAPI (INTERN STRÅLEBEHANDLING) Høj- og lavdosishastighed brachyterapi Transperineal UL-vejledt brachyterapi (BT) anvendes internationalt i stigende omfang, og i USA udføres der mellem 30.000 og

Læs mere

PROPA NYT. Prostatacancer Patientforeningen. Februar 2008. Nr. 1-2008. Brødre har fælles risiko for prostatakræft

PROPA NYT. Prostatacancer Patientforeningen. Februar 2008. Nr. 1-2008. Brødre har fælles risiko for prostatakræft PROPA NYT Prostatacancer Patientforeningen Februar 2008 Nr. 1-2008 Brødre har fælles risiko for prostatakræft I dette blad er der også en gennemgang af behandling med brachyterapi. Det bliver nu undersøgt,

Læs mere

Hvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen.

Hvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen. Brachyterapi Hvordan foregår brachyterapi? Ved brachyterapi indlægges små radioaktive korn i prostata. Hvert korn er på størrelse med et lille ris korn. Kornene forbliver i prostata og bliver ved med at

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

3. Radioterapi ved lokal avanceret prostatacancer: T3-(4) N0, M0

3. Radioterapi ved lokal avanceret prostatacancer: T3-(4) N0, M0 DUCG S NATIONALE RETNINGSLINJER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB Revideret: September 2016 Næste revision: 2017 1. Primær ekstern strålebehandling

Læs mere

Ekstern strålebehandling

Ekstern strålebehandling Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest

Læs mere

med prostata stent Baggrund

med prostata stent Baggrund Strålebehandling med prostata stent Af Cheffysiker Jesper Carl, Aalborg Sygehus og Overlæge Mats Holmberg, onkologisk afdeling, Aalborg Sygehus Jesper Carl, Cheffysiker, Afdelingen for medicinsk fysik,

Læs mere

PROPAS medlemsundersøgelse 2009

PROPAS medlemsundersøgelse 2009 PROPAS medlemsundersøgelse 29 I perioden fra 8. januar til 1. februar 29 gennemførte PROPA en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne. Skemaet var udarbejdet af PROPA i samarbejde med PROFO, den norske

Læs mere

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret.

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret. SAMMENFATNING AF MØDE I TASK FORCE VEDR. STRÅLEBEHANDLING DEN 20. JUNI 2007 1. Orientering om Økonomiaftalens indhold I økonomiaftalen, indgået mellem regeringen og Danske Regioner, indgår et afsnit om

Læs mere

DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV INTENDERET STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB

DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV INTENDERET STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV INTENDERET STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB Forfattere: PM, HL og LB Forfattere: PM, HL og LB 1. Primær

Læs mere

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro Hospitalsenheden Vest Administrationen Ledelsessekretariatet Gl. Landevej 61 7400 Herning Tlf.: 9927 2710 Fax: 9927 6305 www.regionmidtjylland.dk Redegørelse Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Hvordan diagnosticeres prostatakræft

Hvordan diagnosticeres prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

NEOADJUVERENDE, CONCOMITTANT OG ADJUVERENDE ENDOKRINBEHANDLING

NEOADJUVERENDE, CONCOMITTANT OG ADJUVERENDE ENDOKRINBEHANDLING NEOADJUVERENDE, CONCOMITTANT OG ADJUVERENDE ENDOKRINBEHANDLING Radikal prostatektomi I forbindelse med radikal prostatektomi har 3 måneders endokrin behandling ført til volumenreduktion af prostata og

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige

Læs mere

Radikal prostatektomi i DK Status 2013

Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Henrik Jakobsen Overlæge Urologisk Afdeling Herlev Hospital Metode Enquete udsendt via primo september 2013 til alle opererende urologiske afdelinger i DK Afdelinger

Læs mere

Juni 2006 / 6. Numre. Skrevet af Morten Høyer. Onkologisk behandling af prostatakræft

Juni 2006 / 6. Numre. Skrevet af Morten Høyer. Onkologisk behandling af prostatakræft Numre numre Juni 2006 / 6 Skrevet af Morten Høyer Onkologisk behandling af prostatakræft Forbedret stråleteknik har medført, at flere patienter med prostatakræft kan have gavn af strålebehandling med enten

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Genanalyse af metastaserende prostatakræft

Genanalyse af metastaserende prostatakræft Genanalyse af metastaserende prostatakræft Molekylærbiologisk karakterisering af human prostatacancer og effekt af antiandrogen behandling med anvendelse af oligonukleotid microarray analyse. Vejledning

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

Onkologisk behandling af prostatakræft

Onkologisk behandling af prostatakræft Morten Høyer STRÅLEBEHANDLING 673 Onkologisk behandling af prostatakræft Forbedret stråleteknik har medført, at flere patienter med prostatakræft kan have gavn af strålebehandling med enten kurativt eller

Læs mere

Rejsningsproblemer (Erektil dysfunktion)

Rejsningsproblemer (Erektil dysfunktion) Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Rejsningsproblemer (Erektil dysfunktion) Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Kikkertoperation for prostatakræft Baggrund Udvælgelse af den rette patient

Kikkertoperation for prostatakræft Baggrund Udvælgelse af den rette patient Kikkertoperation for prostatakræft Af overlæge Johan Poulsen, ansat ved Urologisk Afdeling, Aalborg Sygehus. Siden januar 2000 desuden ansat som deltidsoverlæge med speciale i kikkertkirurgi ved King s

Læs mere

Prostatakræft. Kolofon

Prostatakræft. Kolofon PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Prostatakræft. Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet

Prostatakræft. Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet Prostatakræft Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense 2017 Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet Prostatakræft en sygdom, 2 problemer Prostatakræft epidemi

Læs mere

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads

Læs mere

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007 Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?

Læs mere

Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger

Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger Urologisk Forum 25/10/2012 Rigshospitalet - en del af Københavns Universitetshospital PCa kontinuum PIN Lokal avanceret N+ CRPC Lokaliseret Biokemisk

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Fjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix

Fjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er en blærepolyp? En polyp er en udvækst af celler i blærens

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Volumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK

Volumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK Volumen og kvalitet i cancerkirurgi Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK IS BIG BEAUTIFUL???? Eller: Er antallet af indgreb ligefrem proportional med

Læs mere

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Radikal behandling kan kurere tidlig prostatacancer men number needed to treat er højt. Til dato findes 2 randomiserede studier, der sammenligner observation med radikal

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk Titel Procedurespecifik klinisk vejledning i forbindelse med radikal prostatektomi. EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Seksualitet 01.09.2011 Patienter der indstilles til operation: radikal

Læs mere

CoreTherm varmebehandling. af godartet prostataforstørrelse

CoreTherm varmebehandling. af godartet prostataforstørrelse CoreTherm varmebehandling af godartet prostataforstørrelse Denne informationsfolder er udarbejdet af ProstaLund AB og er fagligt revideret af: Overlæge Margrethe Andersen og Sygeplejerske / Uroterapeut

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Fjernelse af en nyre - nefrektomi

Fjernelse af en nyre - nefrektomi Urologisk Afdeling C2U - Fredericia Fjernelse af en nyre - nefrektomi Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet din ene nyre og derfor skal

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Pille er nu også godkendt til behandling af bl.a. vandladningsbesvær Af Torben Bagge, 21. november 2012 03 Potensmiddel gavner prostata 04 FAKTA: Cialis

Læs mere

NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB

NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA j.nr. 7-203-07-1/1/MSB Gennem de seneste måneder har der været megen omtale i de danske medier af kræftbehandling i udlandet, herunder især i Kina. Omtalen har særligt

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Kurativt intenderet strålebehandling

Kurativt intenderet strålebehandling Kurativt intenderet strålebehandling Ekstern strålebehandling Indlednig Strålebehandling har i to randomiserede studier vist effekt ved lokaliseret/lokal avanceret cancer prostatae med PSA < 70 ng/ml (1,

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg

Læs mere

Kirurgisk behandling af urininkontinens hos mænd

Kirurgisk behandling af urininkontinens hos mænd Kirurgisk behandling af urininkontinens hos mænd Af Jørgen Nordling, professor, overlæge, dr.med. Købehavns Universitetshospital i Herlev, Urologisk afdeling Jørgen Jørgensen Fotografi De nedre urinveje

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

Kurativt intenderet strålebehandling

Kurativt intenderet strålebehandling Kurativt intenderet strålebehandling Ekstern strålebehandling Indledning Strålebehandling har i to randomiserede kliniske forsøg vist effekt ved lokaliseret/lokal avanceret cancer prostatae uden kendt

Læs mere

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi). Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer,

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Laserbehandling af forstørret blærehalskirtel - laser TUR-P

Urologisk Afdeling - Fredericia Laserbehandling af forstørret blærehalskirtel - laser TUR-P Urologisk Afdeling - Fredericia Laserbehandling af forstørret blærehalskirtel - laser TUR-P Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er en forstørret blærehalskirtel? Alle mænd har en blærehalskirtel.

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Operation radikal prostatektomi

Operation radikal prostatektomi Operation radikal prostatektomi Hvordan opererer man for prostatakræft? Ved operation for prostatakræft fjernes hele prostatakirtlen og de to sædblærer, der ligger ved siden af prostata og danner en del

Læs mere

Hjernetumordagen 1. april 2014

Hjernetumordagen 1. april 2014 Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål

Læs mere

VEJLEDNING TIL PATIENTER MED KRÆFT I URINBLÆREN

VEJLEDNING TIL PATIENTER MED KRÆFT I URINBLÆREN Rigshospitalet Urologisk Afdeling Gult Team VEJLEDNING TIL PATIENTER MED KRÆFT I URINBLÆREN Denne vejledning er et supplement til den mundtlige information, du får på afdelingen. Desuden får du udleveret

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Operation for forstørret blærehalskirtel (prostata) - TUR-P

Operation for forstørret blærehalskirtel (prostata) - TUR-P Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for forstørret blærehalskirtel (prostata) - TUR-P Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er en forstørret blærehalskirtel? Alle mænd har en blærehalskirtel.

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse

Læs mere

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet Radikal prostatektomi Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet Mikkel Fode, Urologisk afdeling, Herlev Hospital, Københavns Universitet Urologisk Forum, 27. oktober 2012 Prostatacancer og

Læs mere

Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.

Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Deltagerinformation Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Vi vil spørge, om du vil deltage

Læs mere

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Agenda Velkomst og orientering ved LL/MAM Publikationer siden sidst Status på igangværende projekter PhD-studerende Forskningsårsstuderende Øvrige

Læs mere