2 Tirsdag den 12. maj 2015 (FM ) Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Tirsdag den 12. maj 2015 (FM ) Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)."

Transkript

1 Tirsdag den 12. maj 2015 (D) møde Tirsdag den 12. maj 2015 kl Dagsorden 1) Udvidet spørgetime med statsministeren. 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 132: Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn. (Tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere m.v.). Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 138: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger m.v.). Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 162: Forslag til jernbanelov. Af transportministeren (Magnus Heunicke). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 156: Forslag til lov om ændring af lov om udendørs hold af svin. (Ophævelse af revisionsbestemmelse). Af fødevareministeren (Dan Jørgensen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 168: Forslag til lov om ændring af arkivloven. (Særlig regulering i arkivloven af Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD)). Af kulturministeren (Marianne Jelved). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 7) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 54: Forslag til folketingsbeslutning om at indstille forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU. Af Pia Adelsteen (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). 8) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 166: Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret (Forslaget som fremsat (i betænkning) Anmeldelse (i salen) behandling ). 9) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 72: Forslag til folketingsbeslutning om fritagelse for digital selvbetjening. Af Stine Brix (EL) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). 10) 2. behandling af lovforslag nr. L 140: Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder. (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår anmodning om sygedagpenge, afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest og straffeattest til offentlig brug, ansøgning og meddelelser m.v. om personligt tillæg og helbredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Ankenævnet for Patienterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager fra flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser m.v.). Af finansministeren (Bjarne Corydon). (Fremsættelse behandling Betænkning 11) 2. behandling af lovforslag nr. L 166: Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre. (Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre). Af finansministeren (Bjarne Corydon). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 12) 2. behandling af lovforslag nr. L 169: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.). Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 176: Forslag til lov om en ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse med geotermiboringer.

2 2 Tirsdag den 12. maj 2015 (FM ) Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen). (Fremsættelse behandling Betænkning 14) 2. behandling af lovforslag nr. L 177: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven. (Kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed samt bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi m.v.). Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen). (Fremsættelse behandling Betænkning 15) 2. behandling af lovforslag nr. L 117: Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. (Reduktion af administrative byrder, tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv, ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse behandling Betænkning 16) 2. behandling af lovforslag nr. L 178: Forslag til lov om ændring af lov om udenrigstjenesten. (Ansættelse af tjenestemænd på åremål, ændring af proceduren for at stille en tjenestemand til rådighed, ophævelse af reglerne om notarialforretninger m.v.). Af udenrigsministeren (Martin Lidegaard). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 17) 2. behandling af lovforslag nr. L 180: Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler. (Tilskud til inklusion, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie skoler og enkeltfagsprøve på frie fagskoler m.v.). Af undervisningsministeren (Christine Antorini). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 18) 2. behandling af lovforslag nr. L 185: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ferie. (Udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen). (Fremsættelse behandling Betænkning 19) 2. behandling af lovforslag nr. L 163: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov om elforsyning. (Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kw for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.). Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). (Forslag som fremsat (i betænkning) Anmeldelse (i salen) ). 21) 1. behandling af lovforslag nr. L 198: Forslag til lov om ændring af integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. (Jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen). (Fremsættelse ). 22) 1. behandling af lovforslag nr. L 199: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie. (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen). (Fremsættelse ). 23) 1. behandling af lovforslag nr. L 190: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Ændring af rentetillæg for afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen m.v.). Af skatteministeren (Benny Engelbrecht). (Fremsættelse ). 24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 97: Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne tilladelsen til, at SKAT uden dommerkendelse kan gå ind i private haver. Af Brian Mikkelsen (KF), Torsten Schack Pedersen (V), Dennis Flydtkjær (DF) og Ole Birk Olesen (LA). (Fremsættelse ). 25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 87: Forslag til folketingsbeslutning om afgift på brændeovne i kollektivt energiforsynede områder. Af Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsættelse ). 26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 95: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod gmo-dyrkning i Danmark. Af Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsættelse ). 27) Forespørgsel nr. F 26: Forespørgsel til udenrigsministeren om befolkningers ret til selvbestemmelse. Af Nikolaj Villumsen (EL) og Christian Juhl (EL). (Anmeldelse Fremme ). 28) Forespørgsel nr. F 28: Forespørgsel til udenrigsministeren om det armenske folkedrab. Af Nikolaj Villumsen (EL) og Christian Juhl (EL). (Anmeldelse Fremme ). 20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 170: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget.

3 Tirsdag den 12. maj 2015 (US ) 3 Mødet er åbnet. Det første punkt på dagsordenen er: 1) Udvidet spørgetime med statsministeren. Kl. 13:00 Kl. 13:00 Jeg giver ordet til statsministeren for en indledende redegørelse inden for 5 minutter. Kl. 13:00 For 3½ år siden var Danmark i krise. Nu har vi haft vækst i 6 kvartaler i træk. Dengang havde Danmark mistet mange arbejdspladser. Nu har flere fået job på 1½ år. I dag står Danmark grundlæggende et afgørende nyt sted, og i Danmark er der fremgang. Vi skal videre, og alle skal med. Regeringen vil give flere en chance for at få del i den her fremgang, og derfor ønsker vi at give et ekstra skub til de kontanthjælpsmodtagere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Hvis du har været på kontanthjælp i mindst 1 år, skal du have en jobbonus på kr. skattefrit, når du kommer i arbejde. For mange mennesker er det noget, der virkelig kan mærkes. Vi fortsætter også det solide arbejde med at forbedre virksomhedernes vilkår. Vi skal skabe gode job, og den vækst, som er ved at bide sig fast, skal ud i hele Danmark til alle danskere. Derfor er regeringen kommet med 50 nye vækstforslag, og vi sætter ind på seks områder. For det første skal det være attraktivt at bo i yderområderne. Derfor vil vi f.eks. forbedre netadgangen i de dele af Danmark, hvor dækningen er dårligst. For det andet vil vi skabe bedre rammer for at drive virksomhed i yder- og landkommuner. Derfor gør vi planlovens regler mere fleksible. For det tredje vil vi sikre bedre muligheder for landmænd og fødevarevirksomheder med bedre vilkår for svine- og kvægproduktion og med ny kapital, der kan lette gælden. For det fjerde skal vi have mere effektivt byggeri og billigere forsyning. Byggesager skal behandles hurtigere og bedre. El, gas og vand skal være billigere, end det ellers ville have været. For det femte skal vi have bedre vilkår for investeringer og iværksættere, bl.a. ved at give virksomhederne bedre adgang til finansiering, både fra Vækstfonden og fra private investorer. For det sjette vil vi fjerne byrder og reducere omkostninger for virksomhederne. Regeringen har jo allerede givet store skattelettelser. Vi har lettet skatten på arbejde, sænket selskabsskatten, sænket energiafgifter, fjernet kørselsafgifter, fedtafgiften, som den tidligere regering indførte, og nu bygger vi så lidt mere ovenpå. Vi vil fjerne punktafgifter, vi sænker afgifterne på fjernvarme. Vi letter skatten, når en virksomhed bliver overdraget til en erhvervsdrivende fond, og vi har pengene til det. Men vi vil ikke bruge alle pengene på skattelettelser, for vi ønsker ikke nulvækst. Regeringen har nemlig truffet det klare valg, at vi vil investere i vores velfærd, i bedre sundhed, i mere forskning, og det er det valg, vi har truffet. Oppositionen har, selvfølgelig, kritiseret regeringens nye vækstforslag. Det skal de nok som opposition. De er jo heller ikke meget for at erkende, at det rent faktisk går fremad i Danmark, men jeg er da også nødt til at minde om, at dengang Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti havde ansvaret for økonomien i Danmark, skrantede konkurrenceevnen, og jeg må også sige, at jeg nægter at tro, at den boligjobordning, som åbenbart er det vigtigste for oppositionens leder, hr. Lars Løkke Rasmussen, er det vigtigste, man kan gøre for dansk økonomi i den nuværende situation. Nej, det, der betyder noget for fremgangen, er og bliver det lange, seje træk Vækstplan DK i 2013, vækstpakken i 2014, vores 50 nye forslag i år og flere forslag i de kommende år, hvis vi får mulighed for det. Regeringen har vist, at vi kan gennemføre en ansvarlig økonomisk politik, og at vi samtidig kan sikre trygheden og velfærden i Danmark. Vi ønsker ikke at eksperimentere med Danmark, og der er en vigtig skillelinje i dansk politik, som jeg også håber vi kan drøfte i dag. Kl. 13:04 Tak til statsministeren for den indledende redegørelse. Vi går nu videre med spørgsmål fra partilederne. I første runde har spørgeren og statsministeren begge op til 2 minutters taletid, og herefter følger to runder, hvor spørgeren og statsministeren har op til 1 minut. Jeg understreger det, for der har de sidste par gange nemlig været en tendens til, at debattørerne egenrådigt har udvidet taletiden, ikke mindst i begyndelsen af spørgetimen. Det skaber en ubalance i forhold til senere spørgere, og jeg skal derfor allerede nu præcisere, at det ikke vil blive tolereret. Men vi har først som repræsentant for IA hr. Johan Lund Olsen som spørger. Kl. 13:06 Spm. nr. US 71 Johan Lund Olsen (IA): Tak. Vi havde som bekendt her i salen en debat om rigsfællesskabet i sidste uge, det var en god og spændende debat, hvor vi fik rig lejlighed til at drøfte muligheder og udfordringer for rigsfællesskabet. Jeg var selv inde på, at Grønlands og Færøernes reelle medbestemmelse og medindflydelse på rigsfællesskabets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik burde fremmes, netop for at styrke båndene i rigsfællesskabet. Sammen med SF, Enhedslisten og hr. Sjúrður Skaale fremsatte Inuit Ataqatigiit et forslag til vedtagelse, hvori følgende sætning blev tilføjet, og jeg citerer:»folketinget ønsker, at Grønlands og Færøernes reelle medbestemmelse og medindflydelse på rigsfællesskabets fælles udenrigsog sikkerhedspolitik fremmes, samt at ens standarder på sagsområder varetaget af staten i henholdsvis Færøerne og Grønland søges opnået«. Forslaget til vedtagelse fik som bekendt ikke flertallets opbakning her i salen. Det ærgrer mig, særlig set i lyset af at teksten er i tråd med selvstyreloven. Jeg vil derfor spørge ministeren for rigsfællesskabet, statsministeren, om regeringens manglende opbakning til den nævnte tekst i forslaget til vedtagelse skal tolkes som regeringens og dermed statsministerens holdning til, at rigsfællesskabets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke skal fremmes, samt at ens standarder på sagsområder varetaget af staten i henholdsvis Færøerne og Grønland ikke skal søges. Kl. 13:07

4 4 Tirsdag den 12. maj 2015 (US 72) Kl. 13:07 Som spørgeren også fremhæver, var det lige præcis noget af det, vi drøftede i sidste uge, da vi havde debat om rigsfællesskabet, hvilket i øvrigt var en god debat. Spørgeren er, tror jeg, også meget klar over, at vi har den største respekt for selvstyreloven det har vi haft hele vejen igennem og det er den, der er udgangspunktet for al vores ageren i forhold til rigsfællesskabet, ligesom grundloven naturligvis er det. I forhold til udenrigspolitiske emner lægger vi jo netop vægt på, at vi løbende har dialog og informationsudveksling med landsstyrerne om de udenrigspolitiske emner, der er af særlig interesse for Færøerne og Grønland. Så jeg mener egentlig, at vi overholder den forpligtelse til at have en dialog og informationsudveksling om områder, der er af særlig interesse for henholdsvis Færøerne og Grønland. Kl. 13:08 Hr. Johan Lund Olsen. Kl. 13:08 Johan Lund Olsen (IA): Tak til statsministeren. Men kendsgerningen er jo også, at Danmark integreres mere og mere i EU, og Danmark er fortsat stærkt bundet til EU, mens Grønland som bekendt står udenfor. Et af regeringens hovedargumenter for, at servicekontrakten fra Thulebasen gik til et amerikansk selskab og ikke som hidtil til et dansk-grønlandsk selskab, var og er jo eksempelvis også, at regeringen ikke ville udfordre EU-retten. Derfor spørger jeg ministeren for rigsfællesskabet, statsministeren, om hun på baggrund af blot det ene eksempel er enig i, at Danmark i højere og højere grad skal udvise hensyn til EU, mens Grønland fortsat står udenfor, og er statsministeren enig i, at dette skaber et yderligere behov for øget medbestemmelse og medindflydelse for henholdsvis Færøerne og Grønland på rigsfællesskabets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik? Kl. 13:09 Kl. 13:09 Jeg synes jo, vi allerede gør rigtig meget det, vi skal. Vi har en dialog, og vi har informationsudveksling med landsstyrerne om de udenrigspolitiske emner, som berører Grønland og Færøerne, og det er også det, vi skal, og det er også det, vi gør, ligesom vi selvfølgelig også bruger noget energi og det vil vi meget gerne på at forsvare grønlandske interesser i f.eks. EU. Der er vi, som spørgeren også siger det, jo bedre stillet, fordi vi er medlem af EU. Der tror jeg at Danmark, f.eks. i forhold til den WTO-afgørelse, der har været om inuitundtagelsen, kan være meget behjælpelig med at bringe de rigtige billeder på plads i resten af EU, og det har vi jo netop også bidraget til. Kl. 13:10 Hr. Johan Lund Olsen. Kl. 13:10 Johan Lund Olsen (IA): Det er meget glædeligt, at vi, Grønland og Danmark, netop i den her sag, sælskindssagen i EU, rigtigt står sammen. Det er virkelig godt. Men vi har jo stadig væk nogle brister i forhold til fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor vil jeg også spørge: Er Itelleqerklæringen fra 2003 indgået mellem daværende udenrigsminister Per Stig Møller og daværende formand for landsstyret i Grønland, Hans Ennoksen, stadig væk gældende? For den handler jo om at inddrage Grønland og Færøerne for den sags skyld reelt i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Kl. 13:10 Kl. 13:10 Det er Udenrigsministeriets opfattelse og nu vil jeg ikke forsøge at udtale det grønlandske navn at erklæringen, som der henvises til, indebærer, at Færøerne og Grønland skal inddrages i de spørgsmål, der har betydning for Færøerne og Grønland. Det er også det, vi henholder os til. Det betyder, at der i den også er lavet en skelnen imellem, hvad der er generelle udenrigspolitiske spørgsmål, og hvilke udenrigspolitiske spørgsmål der vedrører henholdsvis Grønland og Færøerne. Noget af det, vi har haft en stor debat om, er jo, hvad der skal ske, hvis der f.eks. er et militært bidrag. Den seneste debat, vi har haft, har været om, hvordan man skal orientere henholdsvis Grønland og Færøerne, hvis der er et militært bidrag mod ISIL. Der må man sige at vi opfatter den beslutning som noget, der skal tages i Folketinget. Det er klart, at de færøske og grønlandske medlemmer også har mulighed for at bidrage til den debat, ligesom selvfølgelig Nævnet bliver inddraget i den slags beslutninger, hvor de grønlandske og færøske medlemmer også sidder. Så vil jeg gerne understrege, at Grønlands landsstyre blev orienteret i forbindelse med det beslutningsforslag, som jeg nu taler om. Uanset at beslutningen havde en sådan karakter, om man skulle inddrages eller ej, var der faktisk tale om en orientering. Kl. 13:12 Tak til hr. Johan Lund Olsen. Så er det fru Doris Jakobsen fra Siumut. Kl. 13:12 Spm. nr. US 72 Doris Jakobsen (SIU): Som statsministeren vil vide, har det været en særlig vigtig sag for Siumut at få forbedret muligheden for brug af kirkelige ydelser i Danmark for vores grønlandske borgere hernede. Heldigvis lykkedes det i samarbejde med statsministerens regering at få etableret en ordning med en grønlandsk præst under det danske system. Nu vil jeg gerne spørge, om det også vil være muligt inden for den nuværende lovgivning at etablere et menighedsråd uden tilknytning til et konkret sogn for herboende grønlændere. De bor jo spredt i Danmark, men de fleste er medlemmer af folkekirken og betaler derfor et medlemsbidrag, kirkeskat, i det sogn, de bor i. Vi har jo kun én præst og op mod grønlændere i Danmark, og de grønlandske beboere i Danmark betaler op mod 16 mio. kr. i kirkeskat i Danmark. Det er ellers mange præster, de betaler til. Kl. 13:13 Kl. 13:13 Jeg kan sagtens forstå, at man i Grønland og også spørgeren er optaget af de her kirkelige spørgsmål og mulighederne for en anderledes indretning af menighederne. Det er også et spørgsmål, som jeg gennem nogle år i forskellige sammenhænge har diskuteret med

5 Tirsdag den 12. maj 2015 (US 72) 5 grønlandske politikere. Men jeg vil nu alligevel opfordre til, at det her meget specifikke spørgsmål stilles til kirkeministeren, for hun er den rigtige til at svare på det konkrete spørgsmål om, hvordan man indretter de konkrete menigheder i Danmark. Kl. 13:14 Fru Doris Jakobsen. Kl. 13:14 Doris Jakobsen (SIU): Er det statsministerens opfattelse, at der er mulighed for at forhandle bedre vilkår også for præstebetjeningen af de grønlandske borgere, såfremt statsministeren fortsætter efter valget? Kl. 13:14 Kl. 13:14 Jeg tror ikke, jeg kan sige så meget andet. Jeg synes, man skal drøfte det med kirkeministeren. Det er den rette minister at drøfte kirkelige anliggender med. Kl. 13:14 Fru Doris Jakobsen. Kl. 13:14 Doris Jakobsen (SIU): Mit andet spørgsmål handler om, at jeg med glæde har noteret mig, at statsministeren i forbindelse med debatten om rigsfællesskabet herinde for nylig understregede regeringens fulde opbakning til Grønland angående den grønlandske fangst af sæler og salget at deres skind i EU, herunder at det såkaldte inuitforbehold i forbindelse med EU's forbud mod import af sælskind ikke blive gjort dårligere. Jeg vil spørge, hvordan statsministeren vil sikre, at alle regeringens ministerier på samme måde bakker op i denne sag. Kl. 13:15 Kl. 13:15 Som vi også har diskuteret rigtig mange gange og med rette så er der ingen tvivl om, at det at kunne afsætte grønlandske sælprodukter har været vanskeligt, og at man er alvorligt påvirket bl.a. af de negative kampagner, der har været mod sælfangst. Det er også derfor, regeringen sammen med landsstyret har arbejdet internationalt for at sikre Grønlands interesser i forbindelse med sælfangst og for at få fortalt, at sælfangst ikke bare er et bæredygtigt, men også et legitimt erhverv. Og vi har gjort det klart i EU, at Kommissionen skal informere om og udrydde misforståelserne i forhold til EU's importforbud og i forhold til inuitundtagelsen. Så det er et arbejde, vi heldigvis er sammen om at udføre. Jeg har ikke kendskab til, at der ikke skulle være fuld opbakning til det fra den danske regerings side. Det er min opfattelse, at der er meget stor opbakning til at arbejde sammen om at sikre, at det her rent faktisk finder sted i EU. Kl. 13:16 Der er ikke flere omgange. Tak til fru Doris Jakobsen. Så er det hr. Lars Løkke Rasmussen som Venstres leder. Spm. nr. US 73 Kl. 13:16 Lars Løkke Rasmussen (V): Tak for det, og tak til statsministeren for den her redegørelse, der blev afgivet som optakt til spørgetiden med en stribe gode emner, som jeg egentlig meget gerne vil gå i diskussion med statsministeren om, også her i salen i dag, idet jeg dog bare lige, for at det kan lade sig gøre, har brug for at få en enkelt ting afklaret: Regeringen har jo afleveret en redegørelse oven på den forfærdelige terrorhandling, som rejser en stribe spørgsmål. Retsudvalget har indkaldt statsministeren i samråd. Det synes jeg på alle måder er det rigtige sted at tage den diskussion, al den stund at statsministeren jo meget synligt og helt naturligt stillede sig i spidsen for regeringens arbejde de forfærdelige dage i februar og i øvrigt også efterfølgende i forhold til hvordan Danmark giver et svar på det, vi blev udsat for. Nu ligger der så en redegørelse, som rejser en stribe spørgsmål, og der skal findes svar på det i en forpligtende ramme her i Folketinget, og det rigtige sted er jo så Folketingets Retsudvalg. Så jeg vil bare lige sikre mig for en god ordens skyld, at statsministeren naturligvis stiller sig til rådighed for et sådant samråd i Retsudvalget. Kl. 13:18 Kl. 13:18 Som hr. Lars Løkke Rasmussen vil vide, er der etableret en ganske fast praksis for, hvilken minister der besvarer spørgsmål fra Folketinget i en given sag, og derfor synes jeg selvfølgelig, at Folketinget er i sin fulde ret til at interessere sig for det her spørgsmål. Men praksis, der er etableret jeg mener faktisk, den blev etableret, dengang hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister er, at det er den ansvarlige minister, der besvarer spørgsmål om det i Folketinget. Jeg står selvfølgelig her i dag og skal nok svare på alle de spørgsmål, der måtte være, men den praksis, som er blevet udviklet, er ikke en, jeg som statsminister har fundet på, det er faktisk en, som jeg tror hr. Lars Løkke Rasmussen har præciseret over for Folketinget. Man kan selvfølgelig altid have en debat om, hvorvidt en statsminister skal møde op i et samråd, men jeg skal bare lige citere, hvad hr. Lars Løkke Rasmussen har skrevet tidligere og nu citerer jeg hr. Lars Løkke Rasmussen: Det er min opfattelse, at spørgsmål fra Folketinget bør besvares af den minister, som har fået tillagt ressortansvaret for det pågældende område. Således skrev hr. Lars Løkke Rasmussen i sin egenskab af statsminister, dengang han var statsminister og blev indkaldt til forskellige samråd. Så går hr. Lars Løkke Rasmussen også videre dengang og skriver og jeg citerer igen: Jeg skal understrege, at det forhold, at jeg eksempelvis på et pressemøde er blevet spurgt om at svare på et spørgsmål om en sag, eksempelvis et lovforslag, som vi har behandlet på dagens ministermøde eller en større aktuel enkeltsag, naturligvis ikke betyder, at jeg overtager ansvaret for den pågældende sag. Så i den her sag har jeg tænkt mig at følge den praksis, som den tidligere statsminister anlagde på det her spørgsmål, og jeg har ikke tænkt mig at deltage i et samråd, fordi de spørgsmål, samrådet vedrører, jo hører under justitsministerens ressortområde. Kl. 13:20 Hr. Lars Løkke Rasmussen.

6 6 Tirsdag den 12. maj 2015 (US 74) Kl. 13:20 Lars Løkke Rasmussen (V): Det er jeg ked af. Jeg har heldigvis ikke været i en situation, hvor jeg har haft behov for at udvikle nogen fast praksis for, hvordan vi håndterer terroranslag mod det danske samfund det har jeg ikke. Og de spørgsmål, der rejser sig her, handler jo om, hvordan regeringens interne kommunikation fungerer, hvordan regeringens Sikkerhedsudvalg arbejder op imod de forskellige myndigheder, sådan at vi som danskere kan føle os trygge, hvis der skulle opstå en situation som den, vi oplevede den 14. februar. Det er statsministeren, der er formand for regeringens Sikkerhedsudvalg, det er statsministeren, der meget synligt stillede sig i spidsen for myndighedernes samlede respons på det, vi oplevede den 14. februar, og derfor bør det naturligvis også være statsministeren, der nu svarer på de spørgsmål, der melder sig i kølvandet på den redegørelse, som vi var nogle stykker der syntes vi skulle have, inden vi politisk tog stilling til, hvordan vi skal opruste politiet m.v. Det vil statsministeren så ikke gøre i Folketingets Retsudvalg, og det skal jeg beklage, og så bliver jeg så nødt til at bruge spørgetiden her i stedet. Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren om, hvornår statsministeren blev bekendt med, at der ikke blev etableret øjeblikkelig bevogtning ved synagogen i Krystalgade efter terroranslaget mod Krudttønden. Kl. 13:21 Kl. 13:21 Jeg tror, hr. Lars Løkke Rasmussen kom til at udtrykke sig lidt forkert, for det er hr. Lars Løkke Rasmussen, der som statsminister har etableret en praksis for, hvornår en statsminister går i samråd. Jeg har sådan set bare videreført den praksis, som hr. Lars Løkke Rasmussen som statsminister har etableret. Det gode er, at man jo også dengang fandt trang til hvad jeg synes var en god idé at skrive det ned, og det er lige præcis den praksis, jeg har videreført. Derfor kan jeg jo kun tage det som et udtryk for og det er fair nok at det er et valgår og der siges så meget. Men derfor bør der jo egentlig være samme standard for den tidligere statsminister hr. Lars Løkke Rasmussen, som der er for den nuværende statsminister. Vi kan bruge lang tid på at diskutere, hvornår man skal i et samråd, og hvornår man ikke skal i et samråd, men bundlinjen på det her er blot, at jeg har fulgt den tidligere statsminister hr. Lars Løkke Rasmussens principielle standpunkter på det her område. Sådan er det. Og skulle hr. Lars Løkke Rasmussen blive statsminister en anden gang, tror jeg egentlig også, man vil fortsætte de retningslinjer. Så jeg henlægger hele den debat om, hvorvidt jeg vil optræde i et samråd, til at være sådan noget, der foregår i et valgår. Sådan er det. (Formanden: Ja!) Men bundlinjen er, at der ikke er ændret praksis. Nu står formanden op, men jeg vil meget gerne svare på det andet spørgsmål, så jeg håber, det bliver stillet igen. Kl. 13:22 Hr. Lars Løkke Rasmussen. Kl. 13:22 Lars Løkke Rasmussen (V): Jamen det stiller jeg naturligvis så igen.»samme standard«altså, man kan jo sætte de standarder, man vil selv. Jeg stillede mig f.eks. til rådighed over for kritiske spørgsmål fra dagspressen hver tirsdag. Det var standarden. Den har man så ikke længere. Jeg er enig med statsministeren i, at man selvfølgelig ikke som statsminister skal gå i allehånde samråd i forhold til spørgsmål, som en anden minister har ressortansvaret for. Men det er der jo ikke tale om her. Der er tale om noget helt ekstraordinært, nemlig et terroranslag, en terrorhandling på dansk jord, som rystede hele Danmark, og som tester, kan man sige, vores myndigheders respons og vores myndigheders muligheder for at samarbejde og regeringens evne og vilje til at have et tilstrækkeligt effektivt politisk beredskab, der kan give ordentlige og sanddruelige gensvar. Det er statsministerens ansvar. Jeg tror da heller ikke, der var nogen af dem, som fulgte med i de dage, som havde en anden oplevelse af statsministeren, end at hun sådan set tog det ansvar på sig. Nu er der så en redegørelse, der rejser en stribe kritiske spørgsmål, og den bliver statsministeren nødt til at forholde sig til. Det rigtige ville være (Formanden: Ja!) at gøre det i Retsudvalget. Det ville jeg selv have gjort. Men nu spørger jeg så her: Hvornår blev statsministeren opmærksom på, at der ikke sådan, som statsministeren tilkendegav det over for den internationale presse ikke blev etableret bevogtning ved synagogen umiddelbart efter terroranslaget mod Krudttønden? Kl. 13:24 Kl. 13:24 Jeg synes, det er rigtigt at stille de spørgsmål i den her sag også, for det er noget, der fylder rigtig meget i den offentlige debat. Så det er der selvfølgelig god grund til. Jeg har også trang til i den her alvorlige sag at minde om nogle vigtige spørgsmål. For det første synes jeg, det er vigtigt at få sagt, når vi drøfter terroranslaget mod Danmark, at der blev udført et fremragende politiarbejde i de dage. Det gjorde der både af det almindelige politi, men også af PET. Man var klar, man havde beredskabet, og man uskadeliggør jo så også gerningsmanden natten mellem lørdag og søndag. Det er godt politiarbejde. Det er en ting, der er vigtigt. Det andet, der er vigtigt, er, at der er bevogtning ved gerningsstederne begge gange. Ikke bare ved Krudttønden, men primært, kan man sige, ved synagogen er der bevogtning, da gerningsmanden indfinder sig på stederne. Det tredje er, at vi har været meget opmærksomme på at få en evaluering. Politiet har nu gennemført, synes jeg, en meget åben og meget selvkritisk evaluering, og der er læringspunkter ud fra den evaluering, som vi nu tager hånd om. Noget af det, som alle er enige om, er, at der gik for lang tid fra skyderierne ved Krudttønden, til der blev etableret bevogtning ved synagogen. Så til det spørgsmål, jeg bliver stillet: Nej, jeg er for ganske nylig i forbindelse med færdiggørelsen af den evaluering, der blev lavet fra politiets side og det har Justitsministeriet også forklaret blevet opmærksom på, at der gik næsten 4 timer, fra der havde været skyderier ved Krudttønden, til der blev etableret bevogtning ved synagogen. På det tidspunkt, hvor jeg besvarer det spørgsmål på det internationale pressemøde, har vi fået et billede af, at bevogtningen kommer hurtigere end de 4 timer, vi taler om her. Kl. 13:26 Ja tak. Så er det hr. Lars Løkke Rasmussen. Kl. 13:26

7 Tirsdag den 12. maj 2015 (US 75) 7 Spm. nr. US 74 Lars Løkke Rasmussen (V): Vil det sige, at statsministeren indtil for få dage siden har svævet i den vildfarelse, er det jo så, at politiet var til stede med øget bevogtning ved synagogen i Krystalgade umiddelbart efter terroranslaget på Krudttønden? Kl. 13:26 Kl. 13:26 Ja, det er rigtigt. Jeg blev først i forbindelse med færdiggørelsen af den her evaluering opmærksom på, at de faktisk havde været der først 4 timer efter. Det er rigtigt. Kl. 13:26 Hr. Lars Løkke Rasmussen. Kl. 13:26 Lars Løkke Rasmussen (V): Så statsministeren svarede altså ja til spørgsmålet, som lød: Indtil for få dage siden svævede statsministeren i den vildfarelse, at der blev etableret øjeblikkelig ekstra bevogtning ved synagogen? Kl. 13:27 Ja. Hr. Lars Løkke Rasmussen, sidste omgang. Kl. 13:27 Kl. 13:27 Kl. 13:27 Lars Løkke Rasmussen (V): Jeg må sige, at det undrer mig af flere grunde. Som almindeligt interesseret i den her sag brugte jeg selv lidt kræfter allerede mandag efter terroranslaget lørdag og natten til søndag på at besøge sårede betjente på Rigshospitalet, tale med folk i miljøet omkring synagogen, og det stod mig fuldstændig klart allerede der, at der var nogle svigt. Det er jo sådan set også baggrunden for, at mit parti var så insisterende på, at tingene skulle tages i den rigtige rækkefølge, og at vi nu skulle have en redegørelse og få klarhed over, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede, før vi startede de politiske diskussioner om, hvad gensvaret så skulle være. Jeg skal egentlig ikke spørge om noget. Altså, jeg konstaterer bare her med stor forundring, at landets statsminister indtil for få dage siden svævede i den vildfarelse, at der blev etableret øjeblikkeligt forstærket bevogtning omkring synagogen. Det kunne så rejse det sidste mere generelle spørgsmål, nemlig om statsministeren i det lys, at man først så sent egentlig fik klarhed over, hvordan verden hang sammen, føler, at man har sikret tilstrækkelig betryggende arbejdsgange på tværs af de forskellige ministerier og omkring regeringens Sikkerhedsudvalg, så vi som danskere kan føle os trygge, hvis noget frygteligt som det, vi oplevede, skulle ske igen gud forbyde det og at der denne gang ageres på baggrund af faktuelt rigtige oplysninger prompte. Kl. 13:29 Kl. 13:29 Det er jo fuldstændig rigtigt, at i den her sag har det været meget, meget svært for oppositionen at holde hovedet koldt. For det er jo det, der skal til. Det har været meget svært for oppositionen at anerkende, at først skulle efterforskningen finde sted, derefter skulle vi have en grundig evaluering, og så skal man selvfølgelig have nogle læringspunkter ud af det. Som jeg husker den her sag, bad hr. Lars Løkke Rasmussen og andre om, mens efterforskningen fandt sted, mens rigtig mange politifolk var engageret i selve efterforskningen af sagen, at nu skulle der straks finde en evaluering sted. Men bad simpelt hen om, at efterforskerne skulle lægge deres arbejde med efterforskningen til side og gå i gang med evalueringen. Der var det meget tydeligt regeringens anbefaling: Lad nu efterforskningen finde sted i god ro og orden, og lad os så derefter få en grundig evaluering af sagen. Og det er jo netop det, vi har fået: en grundig evaluering, hvor politiet selvkritisk og ærligt oplyser om, hvad der er sket, for at alle kan gå ind og se, hvad der er sket, men også i forhold til de konkrete læringspunkter, der er. Og det betyder jo, at vi fremadrettet får mulighed for at gøre tingene bedre. I forhold til sikkerheden omkring de jødiske institutioner er der jo allerede etableret yderligere sikkerhed, og det er der også fundet finansiering til. Og det er jo egentlig kun, på grund af at Venstre og andre ikke ønskede at være med, at vi ikke kunne lægge en plan for, hvordan politiet skulle styrkes i de kommende år. Så det er rigtigt, at Venstre og oppositionen har haft meget vanskeligt ved at holde hovedet koldt i den her sag og har bedt om, at politiet løste opgaver, som det ikke var i orden at de skulle løse på det tidspunkt, men at regeringen netop har sagt: Efterforskningen først, derefter evalueringen, og så er der nogle læringspunkter; vi håndterer dem og handler på dem og afsætter i øvrigt også midler til at håndtere og handle på dem. Kl. 13:30 Tak til hr. Lars Løkke Rasmussen. Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis formand. Kl. 13:31 Spm. nr. US 75 Kristian Thulesen Dahl (DF): Tak for det, formand. Selvfølgelig også tak til statsministeren for de indledende betragtninger. Men jeg må også sige, at jeg er lidt optaget af de diskussioner, vi har netop nu, om det forfærdelige terroranslag, der skete i Danmark tilbage i februar, og reaktionerne på det. Og jeg synes jo også, det er så vigtigt, at vi kommer til bunds i, hvordan tingene har været håndteret, for det er rigtigt, som det netop har været nævnt, at det også er afgørende for danskernes tillid og tryghed, i forhold til at tingene er, som de skal være. Nu har vi jo fået nogle oplysninger i sagen, og jeg synes, der er nogle ting, der stritter. Statsministeren erkender jo, som jeg læser det, at der er givet vildledende informationer til danskerne og også til den internationale presse, der var til stede, dels om sikringen af de jødiske institutioner, dels om tidspunktet for den faktiske polititilstedeværelse ved synagogen den pågældende dag efter skyderiet ved Krudttønden.

8 8 Tirsdag den 12. maj 2015 (US 75) Samtidig ved vi så også fra den korrespondance, der har været og er udleveret til offentligheden, at der har været en heftig aktivitet blandt embedsmændene, i forhold til at der er tilgået vildledende oplysninger til Folketing, til offentlighed osv. Derfor synes jeg bare, at det er vigtigt, at statsministeren, som jo henviser mange spørgsmål om det her til justitsministeren, også tager sit ansvar på sig og beredvilligt svarer Folketinget på de forskellige spørgsmål, der er om den her sag. Det er svært for os at lægge til grund, at statsministeren og for den sags skyld justitsministeren først i sidste uge bliver bekendt med, at der er foregået fejlinformation. Altså, hvorfor i alverden skulle embedsmænd i systemerne sidde på oplysninger om, at der tilgår forkerte oplysninger? Hvorfor skulle de dog ikke sige de ting til de ansvarlige ministre? Det virker jo forunderligt. Men det er klart, at det er sådan nogle ting, vi gerne vil diskutere med statsministeren. Derfor er mit spørgsmål til statsministeren her: Gjaldt den situation med manglende information, som statsministeren siger hun var udsat for i den her sag altså at hun først fik de her oplysninger om fejlinformationen i sidste uge også Statsministeriet, eller havde man i Statsministeriet blandt embedsmændene den information, at statsministeren på pressemødet for de internationale journalister havde bibragt offentligheden vildledende oplysninger? Kl. 13:33 Kl. 13:33 Jeg skal lige bemærke, at hr. Kristian Thulesen Dahl lægger mig ord i munden, som jeg ikke rigtig har brugt, og det ville klæde hr. Kristian Thulesen Dahl at lade være med at gøre det. Jeg tror også, det er vigtigt, at vi i den her diskussion husker på, hvad der egentlig er vigtigt. Jeg ved godt, det er valgår, og jeg ved godt, man vil snakke om så mange andre ting, men det allervigtigste i den her sag er, at det åbne politi og PET gjorde et rigtig godt stykke politiarbejde den dag. De fangede gerningsmanden, de uskadeliggjorde gerningsmanden, og de lavede et godt efterforskningsarbejde, både i timerne omkring det, men også i dagene og ugerne derefter. Der var tale om godt og solidt politiarbejde. Det er den første ting. Det andet, som jo er vigtigt, er, at der var etableret bevogtning omkring synagogen på gerningstidspunktet. Jeg synes også, det er helt afgørende, at det var tilfældet. Det tredje er, at nu er der så gennemført en evaluering, som jo er helt afgørende for, om man kan lære af den situation, man har stået i. Den evaluering har forskellige læringspunkter. Noget af det, som alle er enige om, er, at der gik for lang tid fra skyderiet ved Krudttønden, til der blev etableret bevogtning omkring synagogen. Det, der så er det næste spørgsmål, og som hr. Kristian Thulesen Dahl også stiller, er: Hvad vidste jeg, da jeg gav den internationale presse en briefing? Og jeg vidste selvfølgelig det, jeg sagde. Jeg var blevet bibragt det billede, at der var hurtig bevogtning efter skyderiet ved Krudttønden. Det var det, jeg sagde; hvorfor skulle jeg sige noget andet? Der var i øvrigt også i timerne og dagene derefter, hvis f.eks. PET havde vidst, at det forholdt sig anderledes end det, jeg sagde på pressemødet, rig lejlighed til at korrigere den sag. Det skete ikke, og det betød så, at det først var, da man var ved at færdiggøre den her evaluering, redegørelse, at jeg blev opmærksom på, at der faktisk ikke var tale om en meget hurtig etablering af sikkerhed omkring synagogen, men at det tog næsten 4 timer, som jo er for lang tid. Kl. 13:35 Hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 13:35 Kristian Thulesen Dahl (DF): Altså, jeg troede ikke, vi behøvede gentage over for hinanden, at vi er meget glade for det arbejde, politiet og PET har lavet osv. Det har vi gentaget over for hinanden, i ugerne efter at attentaterne skete. Nu er vi jo i gang med i forbindelse med den redegørelse, der er givet at finde ud af, om regeringen også har været sig sit ansvar bevidst og gjort de ting, der var nødvendige at få gjort. Vi har haft en lang diskussion om de jødiske institutioner og, synes vi jo, den manglende sikring af de jødiske institutioner, på trods af at man jo gentagne gange har bedt om en bedre beskyttelse. Så får vi noget at vide om det, som vi ikke føler os trygge ved, og derfor bliver vi selvfølgelig ved med at spørge ind til det. Noget af det, jeg så spørger statsministeren om her i første runde og ikke får svar på, vil jeg gerne gentage. Det drejer sig om den manglende viden, statsministeren havde indtil sidste uge, om den fejlinformation, der tilgår befolkningen, om, hvornår man er til stede ved synagogen den dag, hvor de her fatale ting sker. Er det også fejlinformation, som i øvrigt er i Statsministeriet, eller er Statsministeriet, altså embedsmændene i Statsministeriet, orienteret om de faktiske ting, som de er foregået? Det, jeg er ude efter, er selvfølgelig at finde ud af, hvor den her fejlinformation stopper, for der er jo ingen tvivl om, at man i systemet ved, hvornår der rent faktisk er fysisk bevogtning ved synagogen. Er det så i Justitsministeriet, det stopper, eller er informationen tilgået Statsministeriet, men bare ikke statsministeren? Kl. 13:37 Kl. 13:37 Et par ting. Jeg føler mig helt overbevist om, at hvis nogen omkring mig i Statsministeriet havde vidst, at det, jeg sagde på pressemødet, ikke var korrekt, så havde jeg fået det at vide, ligesom der var mulighed for i dagene efter det pressemøde, der blev holdt med den internationale presse, at PET kunne korrigere, hvis det, jeg havde sagt, ikke var korrekt. Men vi blev bibragt et billede af, at det gik hurtigt med etablering af bevogtning ved synagogen. Det gjorde det så ikke. Men det vigtigste i den her sag er jo faktisk, at der var bevogtning på gerningstidspunktet. Det kan godt være, at hr. Kristian Thulesen Dahl synes, det er overflødigt at sætte en tyk streg under, at der blev udført rigtig godt politiarbejde i forbindelse med det her angreb. Det synes jeg ikke. Jeg synes, det er rigtig vigtigt at få understreget, at både det åbne politi og PET gjorde det rigtig godt i dagene omkring terroranslaget. Det tror jeg er vigtigt at få fortalt også i den her vanskelige situation. I forhold til det her med, om der blev etableret øget bevogtning omkring synagogen i tiden efter angrebene i Paris, skal jeg bare for god ordens skyld understrege for der har også været nogle misforståelser i pressen at der blev etableret øget bevogtning omkring de jødiske institutioner i tiden efter Paris. Det er ikke mig, der siger det; det siger politidirektøren i København. Det står i øvrigt også i evalueringen, at det er sådan, det forholder sig. Kl. 13:38 Sidste omgang. Hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 13:38 Kristian Thulesen Dahl (DF): Tak. Altså, vi er jo nu bekendt med, at der har været en korrespondance blandt embedsmændene i hvert fald om det her med, at de

9 Tirsdag den 12. maj 2015 (US 76) 9 informationer, der blev givet til det internationale pressekorps, ikke var korrekte. Det, der kan undre, er, hvilket motiv sådan nogle embedsmænd skulle have til ikke at gå videre i systemet og sørge for, at fejlene så blev rettet? Det er jo det, der virker helt barokt, altså at de skulle have en interesse i at sige: Jamen de fejlinformationer, der er sket, pakker vi sammen, og så håber vi, at der ikke er nogen, der opdager det. Det er i hvert fald ikke det, jeg tror om den danske embedsmandsstand. Så vil jeg spørge statsministeren på en anden måde: Er det virkelig rigtigt for det må man jo også kunne lægge i det, statsministeren siger at i dagene efter den her forfærdelige weekend i København har statsministeren ikke, selv om hun er formand for regeringens sikkerhedsudvalg, sat sig ned og time for time gennemgået med sine folk, hvad der var sket ved de væsentligste institutioner, de væsentligste steder i København, hvor tingene udspandt sig? Det har man ikke sat sig ned og gjort, fordi hvis man havde gjort det, ville man jo vide, hvad der skete ved synagogen, og hvornår der skete hvad. Det var det, hele Danmark var interesseret i at få at vide. Det stod i aviserne: Hvad skete der punkt 1 dér, punkt 2 dér, punkt 3 dér. Det var forfærdeligt at måtte se hele tiden. Har statsministeren ikke som formand for regeringens sikkerhedsudvalg haft en seance, hvor hun har sat sig ned sammen med de vigtigste personer i forbindelse med de her begivenheder og gennemgået time for time, hvad der var sket de pågældende dage, hvornår politiet var stede, og hvordan sikringen havde været af bl.a. de jødiske institutioner? Kl. 13:40 Statsministeren Kl. 13:40 Nu ved jeg ikke helt, hvad hr. Kristian Thulesen Dahl henviser til med, at der er blevet påpeget fejl det er der faktisk ikke. Justitsministeriet sender mine udtalelser til PET, som i forhold til det punkt, der vedrører det her med, om der har været bevogtning ved synagogen, faktisk ikke har bemærkninger. Det er der så i det konkrete citat, i forhold til om der har været øget bevogtning efter Paris. Det er PET, der siger, at det er misvisende, men det er det jo så ikke alligevel, fordi Københavns Politidirektør meget klart bagefter siger, at der har været øget bevogtning, hvilket man også kan læse. Så hold op med at sige, at der har været tale om misinformation det har der rent faktisk ikke. I forhold til det der med, om man skulle lave en tidslinje, kan jeg sige, at vi efter det her terrorangreb var mest optaget af, at politiet fik mulighed for at efterforske sagen. Jeg tror, hverken hr. Kristian Thulesen Dahl eller hr. Lars Løkke Rasmussen forstår, hvad det var for en stor opgave, politiet havde med at efterforske sagen. Det, vi vidste, og det, offentligheden vidste på det tidspunkt, var det vigtige: Der blev udført et fantastisk politiarbejde i de her dage. Der havde været bevogtning på de tidspunkter, hvor gerningsmanden havde indfundet sig, både ved Krudttønden og ved synagogen. Det er og bliver det vigtigste. Vi var klar over på det tidspunkt, at politiet skulle have tid til at efterforske sagen, og at vi selvfølgelig på et senere tidspunkt ville få en evaluering og dermed også nogle konkrete læringspunkter. Det er det, vi har fået nu, og derfra kan vi handle på den her sag. Kl. 13:41 Tak til hr. Kristian Thulesen Dahl. Så er det fru Pia Olsen Dyhr som SF's leder. Kl. 13:41 Spm. nr. US 76 Pia Olsen Dyhr (SF): Jeg synes, det er godt, at vi har fået en både grundig og informativ redegørelse fra justitsministeren. Jeg synes, at det lige nu, og det vil jeg godt opfordre mine kollegaer til at gøre, er vigtigt, at vi holder fokusset på sagen og ikke laver politisk plat på det her. Så til et helt andet emne. Jeg er nemlig rigtig glad for, at statsministeren efterhånden flere gange har tilkendegivet behovet for forbedringer i vores dagpengesystem. Jeg tror også, at de efterhånden over , der er faldet ud af dagpengesystemet, og de tusindvis af danskere, der står på vippen til at falde ud, er det. På den socialdemokratiske kongres i efteråret sagde statsministeren, og nu citerer jeg: Vores modstand mod dagpengereformen er dybtfølt. I nytårstalen et par måneder efter sagde statsministeren, at alt for mange har opbrugt deres dagpengeret. Og igen her den 1. maj lød det, at genoptjeningsreglerne skal nytænkes. Samtidig slog statsministeren også fast, at der er 0 kr. til forbedringer af dagpengereglerne; 0 kr. til de forbedringer, som statsministeren ellers ved flere lejligheder har påpeget nødvendigheden af igen og igen; 0 kr., samtidig med at statsministeren finder milliarder til erhvervslivet. Det er efter min mening og SF's mening en hamrende skæv prioritering. Derfor vil jeg gerne have statsministeren til at løfte lidt af sløret for, i hvilken retning Socialdemokraterne vil trække i de kommende forhandlinger om et nyt dagpengesystem, og hvordan statsministeren forestiller sig at reelle forbedringer kan opnås, uden at der tilføres en eneste ny krone. Kl. 13:43 Kl. 13:43 Det er jo fuldstændig rigtigt. For det første vil jeg godt kvittere for, at fru Pia Olsen Dyhr maner til lidt besindighed i den sag, vi drøftede før. Det synes jeg er rigtig fornuftigt. I forhold til dagpengediskussionen ved alle jo, at det var Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der lige før valget forringede dagpengene. Siden hen har vi andre så skullet rydde op efter det. Vi har brugt i omegnen af 4 mia. kr. på at udbedre skaderne fra den reform, som hr. Kristian Thulesen Dahl fandt på en sen nattetime. Det her med, at man ikke vidste, om man ville stå uden forsørgelse, har forårsaget rigtig meget bekymring i mange danske hjem, tror jeg. Men så er det jo godt, at man har haft en regering, som har sikret, at der rent faktisk har været et forsørgelsesgrundlag. Det har kostet mange penge, men det har været de penge værd, for det har også givet mere tryghed i mange danske hjem på en meget konkret måde. Jeg synes, der er behov for, at vi får et nyt dagpengesystem, men der er også behov for, at vi tænker os rigtig grundigt om den her gang. Der skal ikke være tale om hovsaløsninger, som man finder på en eller anden sen aftentime, og derfor har vi bedt en kommission om at kigge på det her spørgsmål: Hvordan kan man få et mere robust dagpengesystem, hvor færre falder ud af dagpengesystemet, men som ikke koster mere? For vi har jo kun de penge, vi har. Det er den opgave, vi har bedt en kommission om at kigge på. Jeg håber virkelig på, at når vi får resultatet fra den her kommission, vil et stort antal partier i Folketinget sætte sig sammen og finde et nyt dagpengesystem i enighed, sådan at vi også sikrer tryghed og robusthed om fremtidens dagpengesystem. Kl. 13:45 Fru Pia Olsen Dyhr.

10 10 Tirsdag den 12. maj 2015 (US 77) Kl. 13:45 Pia Olsen Dyhr (SF): Der er ingen tvivl om, at det var Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, der stemte for dagpengereformen, og jeg kan godt forstå, at Det Radikale Venstre kæmper for at fastholde den dagpengereform, de selv har stemt for. Men hvis man kigger lidt på det og gerne vil ændre på dagpengereformen, kan man se, at det jo koster penge enten at ændre på genoptjeningskravet eller at kigge på længden af dagpengeperioden, hvis man samtidig ikke vil tage pengene fra andre i dagpengesystemet. Hvis man vil sige, at man lige nakker et år mere og bruger pengene på noget andet, kan man selvfølgelig holde det inden for systemet, og det tror jeg bestemt Det Radikale Venstre vil være med på det håber jeg ikke at Socialdemokraterne vil være. Jeg bliver nødt til at spørge statsministeren: Når statsministeren nu kan finde milliarder til erhvervslivet i forbindelse med vækstinitiativerne og på forhånd helt afviser at tilbageføre flere penge for at genskabe trygheden på arbejdsmarkedet og forbedre dagpengesystemet, hvori består det rimelige så? Kl. 13:46 Kl. 13:46 Nu har vi desværre ikke fundet milliarder til erhvervslivet i denne omgang det har vi gjort tidligere med vores vækstpakker, og nogle af dem har SF heldigvis også været en del af, og det synes jeg er godt. Når vi ønsker at ændre lidt på planloven for at give bedre muligheder, at foretage afreguleringer i forbindelse med regler, der ikke er behov for længere, og at give skattelettelser på nogle af de områder, som virksomhederne efterspørger, så handler det jo lige præcis om noget, som mennesker på dagpenge er interesseret i, nemlig arbejdspladser. Så alt, hvad vi gør i forhold til at lette skatter, lette regulering, lette planloven, har dybest set én overskrift, som ikke bare regeringen er optaget af, men som de arbejdsløse også er optaget af, nemlig flere arbejdspladser. Det er det, det handler om, og derfor synes jeg jo egentlig, at det bedste dagpengesystem er, at der skabes nok arbejdspladser i Danmark. Så man kan ikke bruge alle pengene på dagpengesystemet, man er også nødt til at bruge nogle af pengene på rent faktisk at skabe nogle af de arbejdspladser, som de arbejdsløse efterspørger. Kl. 13:47 Fru Pia Olsen Dyhr, sidste omgang. Kl. 13:47 Pia Olsen Dyhr (SF): SF har været med til at skabe de nye arbejdspladser, som statsministeren indledte med at tale om, og vi er sådan set optaget af at skabe flere arbejdspladser. Vi lagde en vækstplan frem, før regeringen gjorde det, hvor vi lagde op til, at man bl.a. kunne kigge på klimatilpasning i kommunerne, at man kunne støtte Mårbjergværket ved Holstebro, bare for at nævne to initiativer. Det var alt i alt noget, der ville skabe nye arbejdspladser. Når man kigger på regeringens vækstinitiativer, kan man se, at de, jævnfør Finansministeriet, skaber nul nye arbejdspladser. Derfor tænker jeg, at de penge, man bruger, i stedet for at blive brugt på afgiftslettelser og fritagelse fra punktafgifter og andet passende kunne være brugt til en dagpengeløsning. For hvad er det, der er afgørende på dagpengeområdet? Det er jo, om folk føler sig trygge. Det gælder ikke kun dem, der er i dagpengesystemet og har mistet deres arbejde, men også nogle af dem, der er uden for dagpengesystemet, altså dem, der faktisk i dag er i arbejde, men som føler sig utrygge og ikke ved, om der er et sikkerhedsnet, der griber dem, og derfor ikke tør skifte arbejde og være lige så mobile eller bruge penge. De sparer i stedet for op, og derfor får vi ikke gang i væksten. Så derfor kan jeg grundlæggende ikke forstå det men statsministeren vil sikkert gøre mig klogere nu for vi vil sådan set hverken trylle pengene frem eller noget som helst, vi vil bare gerne sige: Lad os lave en fair dagpengeløsning, så folk føler sig trygge, samtidig med at vi skaber arbejdspladser. Vil statsministeren foretrække at bruge pengene på erhvervsskattelettelser, eller vil statsministeren også sikre trygheden på vores arbejdsmarked? Kl. 13:48 Kl. 13:48 Vi gør begge dele. Det dagpengesystem, vi har nu, fungerer ikke tilfredsstillende. Der er for mange mennesker, der falder ud, der er ikke tilstrækkelig tryghed, det er ikke robust nok, og det er også derfor, vi skal have et nyt dagpengesystem. Det er derfor, at der nu, synes jeg, hverken er brug for hovsaforslag eller løsninger, som man bare finder hu hej. Der er brug for, at vi tænker os om, at vi tænker over, hvordan vi kan skabe et nyt dagpengesystem, som vi ikke bruger flere penge på, men som er bedre, fordi det giver mere tryghed til de arbejdsløse, fordi færre falder ud, og det skaber mere tryghed. Det er det, der er opgaven. Er den nem? Nej, det er den ikke, og derfor har vi også nedsat en kommission, som kan bistå med det. Så må jeg sige, at jeg ikke helt forstår det her billede, der bliver tegnet, af, at de lettelser, f.eks. skatte- og afgiftslettelser, vi giver til erhvervslivet, bare er skattelettelser til erhvervslivet. Som jeg ser det, handler det om at skabe job, og derfor er det det bedste, man kan gøre for de arbejdsløse. Det bedste, man kan gøre i forhold til dagpengesystemet, er jo at bruge rigtig meget energi og også penge, når det er nødvendigt, på at skabe gode rammevilkår for erhvervslivet, sådan at de har mulighed for at skabe flere job. Kl. 13:49 Tak til fru Pia Olsen Dyhr. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens leder. Kl. 13:50 Spm. nr. US 77 Johanne Schmidt-Nielsen (EL): Jeg vil gerne starte med at sige, at det valgfnidder, som højrefløjen forsøger at køre på de meget, meget tragiske hændelser, der skete i København, synes jeg er uklædeligt. I Enhedslisten er vi ikke bange for at rette kritik, hverken af ministre eller regeringer, hvis der er grundlag for det. Det er også sket tidligere i den her valgperiode. Men med de oplysninger, vi har nu, er der absolut intet, der tyder på, at statsministeren eller andre i regeringen bevidst har videregivet informationer, som var forkerte. Det har vi historisk andre eksempler på. Der var Anders Foghs løgne om masseødelæggelsesvåben. Der var Søren Gades løgne om fanger i Irak. Jeg kan love for, at Enhedslisten slår til, når den slags sker. Men som sagt er der i den her sag med de oplysninger, der er fremme, intet, der tyder på, at der bevidst er videregivet informationer, som er forkerte. Som sagt synes jeg faktisk, at den her sag er så

11 Tirsdag den 12. maj 2015 (US 77) 11 alvorlig, at jeg finder det dybt uklædeligt af højrefløjen at køre fnadder på det. Jeg vil spørge om noget andet. Jeg vil spørge til hr. Kristian Thulesen Dahls dagpengekatastrofe, og jeg vil citere statsministeren: Vi har de penge, vi har. Dagpengesystemet må ikke blive dyrere. Vi har de penge, vi har. Det sagde statsministeren den 1. maj inde i Fælledparken foran mange tusind mennesker. Og det er jo rigtig nok: Man kan ikke bruge penge mange gange. Så gik der et par dage. Så viste det sig, at statsministeren alligevel ikke havde de penge, statsministeren havde, fordi statsministeren lige havde fundet et par hundrede millioner ekstra til skatterabatter til nogle store virksomheder. Det var noget med nogle punktafgifter; det var skatterabat til olieselskaber; det var en række andre reduktioner af virksomhedernes skatter. Og 610 mio. kr. er faktisk ret mange penge. For samme beløb ville man ifølge regeringens egne tal og egne beregninger kunne halvere genoptjeningsperioden til dagpenge. Vi har tidligere set statsministeren og regeringen bruge 4 mia. kr. på selskabsskattelettelser, selv om der ifølge statsministerens egne beregninger stort set ikke kommer arbejdspladser ud af det. Jeg vil gerne spørge statsministeren: Er det virkelig statsministerens holdning, at den prioritering er klog, altså at man har et rundt og rungende nul til at løse dagpengekatastrofen, mens man har milliarder af kroner til selskabsskattelettelser? Kl. 13:52 Kl. 13:52 Først vil jeg gerne kvittere for de indledende ord fra Johanne Schmidt-Nielsen. Det synes jeg var meget klogt sagt. I forhold til dagpenge vil jeg sige, at det nok er vigtigt at huske på og det ved jeg at fru Johanne Schmidt-Nielsen ved, for hun har selv været med til at træffe de beslutninger at vi har gjort rigtig meget for at sikre trygheden for de mennesker, der kom i klemme i hr. Kristian Thulesen Dahls dagpengereform. Vi har brugt omkring 4 mia. kr. på at sikre, at mennesker ikke skulle sidde ude i de danske hjem og være alt for utrygge. De skulle ikke være usikre på, om de havde et forsørgelsesgrundlag. 4 mia. kr. er rigtig mange penge, også i krisetider, og jeg er glad for, at vi har brugt de penge på at afbøde de negative konsekvenser af Thulesen Dahl-reformen. Det var vigtigt, og det var rigtigt, at vi gjorde det. Fremadrettet skal det jo være sådan, at vi ikke skal have mennesker hængende på dagpenge. De skal ud at arbejde så hurtigt som overhovedet muligt. Det er selvfølgelig, hvad de selv ønsker, men det er også, hvad samfundet ønsker. Så jeg tror ikke, løsningen ligger i, at vi bare skal have et meget dyrere dagpengesystem, og at hver krone, vi har tilovers, skal gå til at gøre vores dagpengesystem dyrere. Jeg tror tværtimod, vi skal finde en god balance, hvor vi har et godt og trygt dagpengesystem, som jo stadig koster temmelig mange penge, men hvor vi også bruger nogle af de frie midler, vi har, dels til nogle skattelettelser til virksomhederne, når det kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser, dels selvfølgelig også til god velfærd i vores samfund. Det er de balancer, som regeringen er optaget af. Kl. 13:54 Fru Johanne Schmidt-Nielsen. Kl. 13:54 Johanne Schmidt-Nielsen (EL): Det er fuldstændig rigtigt, at vi har gjort noget i fællesskab for de mennesker, som faldt ud af dagpengesystemet. Det var op ad bakke, men der er blevet gjort noget. Men den hjælp, der er kommet, er midlertidig. De penge, der er blevet afsat, er midlertidige, men det problem, som Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen skabte, er permanent. Når statsministeren finder penge til selskabsskattelettelser eller topskattelettelser eller nu nye rabatter til erhvervslivet, er der også tale om permanente penge. Den prioritering kan jeg ganske enkelt ikke forstå. Man kan finde milliarder af kroner, når der skal deles ud til folk, der har i forvejen, og der kan findes nul kroner til at løse dagpengeproblemet. Før sidste valg sagde Socialdemokraterne, at den nedskæring på omkring 2,5 mia. kr., som hr. Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl gennemførte, ville blive annulleret krone for krone, blev der sagt. Hvad blev der af det løfte, fru statsminister? Og tror statsministeren virkelig, at man kan løse Kristian Thulesen Dahls dagpengekatastrofe for nul kroner? Kl. 13:55 Kl. 13:55 Jeg tror, at det, vi ser i dansk politik lige nu, er, at Enhedslisten og SF mener, at hver ledig krone, vi har, skal gå til dagpengesystemet. Så har vi de borgerlige partier anført af Venstre, som mener, at hver ledig krone skal gå til skattelettelser. Inden for de to yderpunkter har vi så regeringen. Vi har brugt næsten 4 mia. kr. på at afbøde de negative konsekvenser af Kristian Thulesen Dahl-reformen, og vi ønsker, at der skal gives skattelettelser til virksomhederne. Vi har også givet skattelettelser til almindelige lønmodtagere. Samtidig ønsker vi, at der også skal være ledige kroner til vores velfærd. Det ved jeg at jeg er enig med Enhedslisten om. Så vi står for en balance, hvor man dels giver gode rammevilkår til virksomhederne, dels beskytter de arbejdsløse mod de værste konsekvenser af dagpengereformen, men hvor man også har mulighed for at udvikle vores velfærd i de år, der kommer. Det er jo en balance, der er naturlig for os, nemlig at vi skal kunne rumme det hele. Og hvis jeg må komme med lidt selvros, vil jeg sige, at jeg mener, det er styrken ved denne regering, at vi rummer det hele: gode rammebetingelser for vores virksomheder, også skatte- og afgiftslettelser, når det er nødvendigt, fokus på de arbejdsløse med 4 mia. kr. og fokus på velfærd. Kl. 13:57 Fru Johanne Schmidt-Nielsen, sidste omgang. Kl. 13:57 Johanne Schmidt-Nielsen (EL): Hr. Kristian Thulesen Dahl og hr. Lars Løkke Rasmussen har sådan en diskussion bag min ryg om, at jeg glemte at nævne den ene og den anden. Så vil jeg bare sige, at der ikke skal være nogen tvivl om, at det både var hr. Kristian Thulesen Dahl og hr. Lars Løkke Rasmussen, der stod for dagpengereformen. Så var der en, der var ked af ikke at blive benævnt med hr., og til det og til hr. Kristian Thulesen Dahl vil jeg sige, at jeg ikke betvivler hans maskulinitet. Så vil jeg sige til statsministeren, at statsministeren taler om balance, men statsministeren siger jo, at man vil bruge nul kroner på dagpengekatastrofen. Man har brugt nogle penge, og de var midlertidige. Fremadrettet til at løse det permanente problem vil man bruge nul kroner. Til gengæld har man brugt milliarder af kroner på topskattelettelser og selskabskattelettelser. De er permanente. Finansministeriets egne tal viser, at der stort set ikke kommer arbejdspladser

12 12 Tirsdag den 12. maj 2015 (US 78) ud af det. Hvordan er balancen i det? Det er nul kroner, fru statsminister. Kl. 13:58 Så er det statsministeren. Kl. 13:58 Vi lægger utrolig meget vægt på det, virksomhederne siger til os, for vi skal også huske på, at skal der skabes private arbejdspladser i Danmark, er det vigtigt, hvad virksomhederne siger. Det er derfor, vi har gennemført to store vækstpakker, hvor en af dem i øvrigt også indeholdt 1 mia. kr. til voksen- og efteruddannelse, men der var skattelettelser til erhvervslivet. Hvorfor? Fordi de skal have gode rammebetingelser, så de kan skabe arbejdspladser. Og det vigtigste for de arbejdsløse må jo være, at der skabes arbejdspladser. Jeg tror ikke, dagpengesystemet er det allervigtigste. Jeg tror, det vigtigste er, at der er et arbejde at få, hvis man bliver arbejdsløs. Derfor må og skal vi have en situation, hvor vi ikke bruger hver en ledig krone på vores dagpengesystem, men hvor vi også bruger nogle af de penge, vi har, til at skabe gode rammebetingelser for virksomhederne, så de kan skabe arbejdspladser til de arbejdsløse. Det er den balance, vi mener er vigtig i Danmark. Vi har Enhedslisten og SF, som mener, at hver ledig krone skal bruges på vores dagpengesystem. Vi har de borgerlige partier anført af Venstre og Liberal Alliance, som mener, at hver ledig krone skal bruges til skattelettelser. Og så har vi regeringen i midten, som mener, at man skal finde en fornuftig balance: gode rammebetingelser for virksomhederne, også skatte- og afgiftslettelser, når det er nødvendigt, og at vi år for år lægger penge til side, så vi også kan udvikle vores fælles velfærd. Kl. 13:59 Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Hr. Anders Samuelsen som leder af Liberal Alliance. Spm. nr. US 78 Kl. 14:00 Anders Samuelsen (LA): Tak for det. Det, vi så har fået en afklaring på indtil nu i dag vedrørende terrorsagen og informationerne, som er indløbet til statsministeren, er så, at fra den mail indløb umiddelbart inden statsministerens pressemøde med den internationale presse med en præcisering af, at der ikke var sket den opgradering af bemandingen umiddelbart efter terroranslaget, og så indtil for få dage siden, har statsministeren ikke fået noget at vide om det forhold. Kan statsministeren ikke prøve at forklare, hvordan det kan lade sig gøre, at den information ikke når frem til statsministeren? Hvad er det for nogle procedurer, der har været i Statsministeriet og Justitsministeriet, som gør, at en så vigtig information i så mange uger ikke når frem til statsministeren? Kl. 14:00 Kl. 14:00 Jeg forstår udmærket godt, at i et valgår skal oppositionen gøre det til det allervigtigste i forbindelse med terrorsagen, men det er det ikke. Det, der er det allervigtigste i forbindelse med terrorsagen hvis man bare bevæger sig en lille smule op og ikke sidder fast i, at man er i opposition, og at det er valgår og alt muligt andet er, at der gennemføres et rigtig godt politiarbejde i de her dage; det er, at gerningsmanden bliver fanget i løbet af natten mellem lørdag og søndag, og at der gennemføres et robust og godt politiarbejde, både fra det almindelige politis og fra PET's side. Jeg synes jo ikke, at det skal overskygges af, at vi har fået et billede i dagene efter terrorangrebet, som ikke er helt korrekt. Så det første og vigtigste er, at der udføres et godt politiarbejde. Det andet, som jeg synes er vigtigt, er, at i det øjeblik gerningsmanden indfinder sig henholdsvis ved Krudttønden og ved synagogen, er politiet til stede. Der er øget bevogtning ved synagogen, og vi kan jo kun forestille os, at det kunne være gået meget værre, hvis der ikke havde været øget bevogtning. Så det er også vigtigt at huske på. Det tredje, der er vigtigt i den her sammenhæng, er jo, at vi også meget tidligt besluttede, at først skulle efterforskningen pågå, og derefter skulle vi have en grundig evaluering af, hvad der skete i de her dage. Det har vi nu fået. Vi har fået en meget åbenhjertig evaluering af, hvad der skete, med et antal læringspunkter, som vi nu kan gå videre med. Et af de læringspunkter er, at der går for lang tid mellem skyderiet ved Krudttønden, til der etableres bevogtning ved synagogen. Der er alle jo enige om, at det er for lang tid, og at det ikke skal være sådan fremadrettet, hvis noget lignende skulle ske. Så der er jo handlet i den her sag. Der er læringspunkter, som vi nu går videre med. Det her er et af dem. Der er adskillige andre, og alt det kan man læse i den evaluering, som politiet selv har lavet. Noget af det har vi i øvrigt handlet på, f.eks. øget bevogtning ved de jødiske institutioner. Der er jo nu afsat penge til, at der kan ske yderligere bevogtning. Så igen vil jeg sige, at jeg godt forstår, at oppositionen skal komme med alt det her, men det vigtige er jo rent faktisk, at politiet var til stede, da gerningsmanden var der, og at der blev udført et rigtig godt politiarbejde af både almindeligt politi og PET. Kl. 14:03 Så er det hr. Anders Samuelsen. Kl. 14:03 Anders Samuelsen (LA): Jeg fik så ikke svar på mit spørgsmål, men jeg fik en understregning af, at det er vigtigt, at der blev handlet, og at det er vigtigt, at det ikke gik værre, end det gik osv. Det er vi jo enige om, der er ingen problemer i det overhovedet. Det kan godt være, at statsministeren ikke synes, at det er væsentligt, på hvilken måde statsministeren bliver informeret, og at man bliver informeret hurtigt og præcist, også når en statsminister af fejlagtige årsager er kommet til at sige noget forkert på et pressemøde og dermed bibringer alle andre i offentligheden en fejlagtig opfattelse af, hvad der skete. Det kan godt være, at statsministeren ikke synes, at det er vigtigt, men jeg vil bare sige for mit eget vedkommende, at det er rigtig, rigtig vigtigt, og det tror jeg også at det er for resten af den danske befolkning, altså at have en fornemmelse af, at der er nogle procedurer, der fungerer i Statsministeriet, at man ikke holder en statsminister hen i uvished bevidst eller ubevidst, forhåbentlig ubevidst men det er jo derfor, vi skal have en afklaring af, hvad der er sket om, hvad der er foregået. Som hr. Lars Løkke Rasmussen rigtigt påpegede, var der jo allehånde historier gående allerede ganske få timer efter. Jeg har også selv hørt ad omveje via det jødiske miljø om, at tingene ikke var på plads på samme måde, som statsministeren har givet udtryk for. Så derfor spørger jeg igen, om statsministeren vil prøve at redegøre for, for det har statsministeren forhåbentlig spurgt ind til, hvordan i alverden det kunne ske, at statsministeren ikke fik den information og fik korrigeret informationen med det samme, i det mindste umiddelbart efter det pressemøde.

13 Tirsdag den 12. maj 2015 (US 79) 13 Kl. 14:04 Kl. 14:04 Først er jeg meget glad for, at det er blevet anerkendt nu, at jeg gav informationer på det internationale pressemøde med baggrund i det billede, vi havde fået i dagene efter angrebet. Det forstår alle nu, og det er alle enige om, og det synes jeg er rigtig godt. Det andet, som alle nu, tror jeg, forstår, er, at vi så blev bibragt et andet billede i forbindelse med færdiggørelsen af redegørelsen. Det er også godt, at det er etableret. Jeg forstår godt, at man skal være interesseret i, hvornår vi fik hvilke oplysninger, men det vigtige i den her sag er da, at politiet var der med bevogtning af synagogen, da gerningsmanden mødte frem. Det er det, der er det vigtige i den her sag. Det andet vigtige er, at der nu er lavet en meget grundig evaluering. Vi kan alle sammen lægge en tidslinje i forhold til det her, og vi kan også handle og tage ansvar for, at næste gang noget lignende skulle ske hvis det nogen sinde skulle ske så er vi bedre forberedt. Det er da den korrekte måde at gøre tingene på, altså at man undersøger tingene til bunds, med hensyn til hvordan tidslinjen var, og at man derefter får etableret, hvad vi så skal gøre fremadrettet, og det er det, regeringen naturligvis naturligvis påtager sig et ansvar for. Kl. 14:06 Hr. Anders Samuelsen i sidste runde. Kl. 14:06 Anders Samuelsen (LA): Heller ikke anden gang fik jeg et svar. Det må være sådan, at statsministeren har bedt om at få forklaret, hvordan det kunne ende sådan, at der er gået alle de dage, alle de uger, inden den information er kommet statsministeren for øre, som statsministeren i bund og grund skulle have haft nærmest før pressemødet, fordi der tikkede mailen ind, men i hvert fald umiddelbart efter pressemødet, i midten af februar. Det, vi har at bygge på nu her i Folketinget, er så regeringens undersøgelse af forholdene, og der må vi bare sige, at så sent som her i formiddag er der kommet nye oplysninger frem, så derfor tror jeg, at vi nærmer os en situation, og det vil jeg spørge om statsministeren vil være villig til at gå med på, som minder om den, vi har set fra Norge og fra Australien, hvor man umiddelbart efter valgte at nedsætte en uafhængig undersøgelseskommission, så man virkelig kunne komme til bunds i, hvad der foregik. For en ting er, som statsministeren også sagde på pressemødet og i dagene efter, at man jo bare må konstatere, at i en blanding af held og dygtigt politiarbejde osv., var man faktisk til stede, da manden nåede frem. Men det, der ligger bagved, de procedurer, der foregår inde i Statsministeriet, har vi ikke fået oplyst, og statsministeren vil tilsyneladende ikke give dem frivilligt fra sig, så derfor vil jeg spørge: Kan vi få en uafhængig undersøgelseskommissionen? Jeg mener, at vi er nået dertil, hvor vi bliver nødt til at have en uafhængig undersøgelseskommission af det her. Kl. 14:07 Kl. 14:07 Det synes jeg er en dårlig idé, og jeg vil bare lige understrege, at det ikke er held, at de er der, da gerningsmanden er der. Hvorfor skal man tale så dårligt om politiet og PET? De var der, da gerningsmanden var der. De udførte godt politiarbejde i løbet af den nat, og de uskadeliggjorde gerningsmanden. Det er ikke held. Der er tale om dygtigt politiarbejde, og hvorfor kan vi ikke anerkende det? De var der, da gerningsmanden var der. Så er der et spørgsmål om, hvorvidt vi har fået et billede, som ikke er korrekt, og selvfølgelig skal Statsministeriet og Justitsministeriet have det billede, der er korrekt, men det vigtige i den her sag er jo, at der nu er kommet et klart billede af sagen. Nu kan man evaluere grundigt på sagen, nu kan man lære af den her sag, og nu skal regeringen naturligvis, hvad vi også gør, tage ansvar for at bringe de her læringspunkter til handling. Det kommer regeringen naturligvis også til. Igen må jeg bare sige, at jeg godt forstår, at oppositionen i et valgår skal finde alle mulige ting, men det er ganske enkelt forkert at påstå, at vi om eftermiddagen på den dag, hvor jeg lavede det internationale pressemøde i Statsministeriet, skulle have vidst, at det forholdt sig anderledes i forhold til tidslinjen. Det er ganske enkelt forkert. Kl. 14:08 Tak til hr. Anders Samuelsen. Så er det fru Mai Mercado som konservativ ordfører. Kl. 14:09 Spm. nr. US 79 Mai Mercado (KF): Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at når der bliver spurgt ind til den her terrorredegørelse og de nye oplysninger, der kommer frem i lyset, så bliver der straks sagt valgfnidder og valgkamp. Det eneste, det egentlig handler om, er, at der er en række partier, som faktisk gerne vil bede om nogle svar. Og lige nu lykkes det ikke at få nogen svar, fordi statsministeren siger, at det er den ansvarlige minister, altså fagministeren, som skal svare. Justitsministeren afviser at gå i samråd og komme med sin forklaring på spørgsmålet om, hvem der vidste hvad hvornår. Og justitsministeren sagde i går på et møde, hvor jeg selv deltog som retsordfører, at det her var et anliggende for statsministeren, fordi det vedrørte Sikkerhedsudvalget, og derfor måtte det være statsministeren, som lige nøjagtig svarede på det her. Det betyder sådan set, at vi står i en situation, hvor hverken statsministeren eller justitsministeren vil svare, hvor de peger pilen mod hinanden og i virkeligheden også spiller hinanden lidt ud mod hinanden hvilket jeg synes er ret ucharmerende og usympatisk og hvor vi altså ikke kan få nogen drøftelse eller diskussion af, hvad det var, der skete hvornår. Derfor vil jeg egentlig bare sådan spørge: Hvem fra regeringen ender med at skulle tage de her drøftelser, som vi gerne vil have politisk oven på den redegørelse, som kom i sidste uge? Kl. 14:10 Kl. 14:10 Nu har jeg jo gjort det temmelig meget her i dag i Folketingets spørgetime, og jeg er meget glad for at kunne svare på de spørgsmål. Og der kommer naturligvis også et samråd, hvor justitsministeren vil

14 14 Tirsdag den 12. maj 2015 (US 80) deltage. Det er jo helt naturligt, da det er hendes ressort. Så selvfølgelig kommer vi til at svare på spørgsmål fra Folketinget i den her sag. Kl. 14:10 Fru Mai Mercado. Kl. 14:10 Mai Mercado (KF): Det lyder godt, hvis det er, at justitsministeren og statsministeren begynder at koordinere nu, for det har jo så ikke været tilfældet, i og med at statsministeren i hvert fald ikke har været orienteret om forløbet og dermed har bragt hele den danske befolkning og Folketinget i den vildfarelse, at man handlede umiddelbart efter. Så vil jeg gerne spørge ind til PET, for statsministeren sagde undervejs i et af sine svar, at PET kunne korrigere oplysningerne, der var blevet givet. Nu er det sådan, at det faktisk er blevet ret svært at få nogle svar ud af PET. I går var alle retsordførere som sagt inviteret til møde med de relevante myndigheder, men justitsministeren havde besluttet sig for, at PET ikke skulle deltage i det møde, så vi kunne ikke få svar fra PET på det møde. Samtidig med det så vi i sidste uge, hvordan chefen for PET fratrådte få timer før et pressemøde. Er det er en god demokratisk måde at få en god diskussion om den evaluering på, hvor man kan se at der er blevet begået en række fejl? Når man så skal have mulighed for at spørge ind til det, har man faktisk ikke de pågældende parter at spørge ad. Kl. 14:11 Lige et øjeblik. Nu bliver jeg altså nødt til at bede om, ligesom jeg har gjort før, at samtalerne først starter, når vi er færdige med spørgetimen. De samtaler, der er i gang, kan forstyrre. Der er 10 minutter tilbage, så jeg beder om, at der er ro i salen. Kl. 14:12 Tak, formand. Fru Mai Mercado roder tingene lidt sammen, for det har hele tiden stået klart, at selvfølgelig ville justitsministeren komme og svare på spørgsmål i et samråd. Det er helt naturligt, at Folketinget interesserer sig for den her sag, og det er også helt naturligt, at justitsministeren, som hun jo gør så tit, besvarer spørgsmål om den her sag. Jeg kan heller ikke helt genkende billedet af, at det skulle være vanskeligt at få svar på, hvad der er sket i den her sag. Der er netop offentliggjort en meget ærlig evaluering af hele forløbet, hvor man har en række læringspunkter, som man nu går videre med. Og jeg kan slet ikke genkende billedet af, at der, som fru Mai Mercado siger, skulle være sket fejl på fejl. Der er ikke sket fejl på fejl. Der er netop tale om, at grundsubstansen eller grundlaget for alt det her er, at det almindelige politi og PET har udført et rigtig godt stykke politiarbejde. Jeg er nervøs for, at hele den debat, som oppositionen forsøger at starte nu, kommer til at skygge hen over, at der rent faktisk er gennemført et rigtig solidt og godt stykke politiarbejde i timerne omkring anslagene og selvfølgelig også, da man fanger gerningsmanden. Og det er det vigtigste i den her sag. Så er der nogle læringspunkter. Alle er enige om, at man skulle have været hurtigere med at bevogte synagogen efter skyderierne ved Krudttønden, og det er selvfølgelig et af de læringspunkter, som vi går videre med. Så er det fru Mai Mercado for sidste runde. Kl. 14:13 Kl. 14:13 Mai Mercado (KF): Jeg tror, man skal være en superoptimistisk socialdemokrat for ikke at sige, at det er en fejl, at statsministeren først, 2½ måned efter at Statsministeriet har fået de her oplysninger, selv bliver informeret. Altså, vi står faktisk i en situation, hvor der er en række partier, som gerne vil drøfte hele den evaluering med henblik på at få tilvejebragt de rette initiativer, som skal sikre, at vi sikrer landet mod terror. Regeringen har jo stået i spidsen for at skære i PET's budgetter, og vi kan se, at der i evalueringen bl.a. står, at der skal udvikles nye koncepter, men at der faktisk også står, at de koncepter, man har haft, ikke har fungeret efter hensigten. Forstå mig således, at jeg på ingen måde kunne finde på at rette en kritik mod PET i dag. Det kunne ikke falde mig ind. Men det må være et politisk ansvar, og så vil jeg bare spørge: Når det er, at regeringen har skåret i de budgetter, forventer man så også, at PET kan løfte den store opgave, det er at sikre landet mod terror? Er man helt overbevist om, at de grundstrukturer, som skal være på plads, og som vi kunne se var under pres, vil virke med nye metoder og nye koncepter? Kl. 14:14 Kl. 14:14 Nu har vi jo et fælles politiforlig. Det er sådan den første del af det, som fru Mai Mercado lidt glemmer i sit spørgsmål. Men så er der også netop blevet vedtaget en ekstrabevilling her i Folketinget, og den er udarbejdet i tæt dialog mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet, i forhold til hvad der måtte være behov for. Og hvis man læser evalueringen grundigt det er jeg sikker på at fru Mai Mercado har gjort vil man også se, at der faktisk er handlet og taget ansvar på nogle af læringspunkterne allerede på nuværende tidspunkt. Så jeg synes jo, at både Rigspolitiet og Justitsministeriet har haft fuld opmærksomhed på at sikre, at der er forsvarlige løsninger, i forhold til at politiet kan løfte deres samlede opgaver. Det, jeg er skuffet over i den her sammenhæng, hvis man kan tale om det, er, at oppositionen først vil forsøge at forhindre politiet i at gennemføre deres efterforskningsarbejde ved at forlange evalueringer på et tidspunkt, som ikke er i orden, og for det andet har forhalet, at der blev givet flere penge til politiet for at sikre det jødiske samfund. Det var jo oppositionen, der bevidst forhalede, at man kunne bevilge de penge. Hvis man bare havde gjort det hurtigt, havde der langt tidligere været sikkerhed for, at politiet og PET kunne udføre deres opgaver endnu bedre. Kl. 14:15 Tak til fru Mai Mercado. Så er det hr. Uffe Elbæk som leder af Alternativet. Og jeg skal stadig væk bede om ro i salen. Kl. 14:16 Spm. nr. US 80 Uffe Elbæk (ALT): Jeg vil tage diskussionen lidt i en anden retning. De spørgsmål, jeg har, handler om sundhedsvæsenet og sundhedssystemet. Når man er ude at snakke med vores gode medarbejdere derude, sygeplejersker og læger, får man et klart billede af et sundhedssystem, som er under

15 Tirsdag den 12. maj 2015 (FM ) 15 massivt pres, og hvis man snakker med de ansvarlige politikere, senest Bent Hansen, siger de, at vi står over for nogle drastiske prioriteringer, eventuelt nedskæringer, og der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi står over for en problemstilling, som vi bliver nødt til at håndtere. Noget af det, der er kilde til den økonomiske situation, vi står i, er selvfølgelig, at udgifterne til vores medicin nærmest ukontrollabelt stiger og stiger, og konsekvensen er så, at man begynder at skære ned og fyre sundhedspersonalet, og at man nedlægger afdelinger. Det er vi selvfølgelig optaget af. En af de løsninger, som vi kan se, er at indføre et egentligt prioriteringsinstitut, som kan gå ind og rådgive og vejlede os politikere i de her meget svære prioriteringer. Vi kan jo se, at Norge og Sverige, som er lande, vi normalt sammenligner os med, har indført det, og Alternativet foreslår, at der bliver indført et prioriteringsinstitut. Så mit første spørgsmål til statsministeren går egentlig på, hvad statsministeren synes om ideen om et prioriteringsinstitut i forhold til sundhedsområdet. Det andet er: Hvad gør vi ved den nærmest eksplosive stigning i udgifterne til dyrere og dyrere medicin? Kl. 14:17 Kl. 14:17 Helt grundlæggende om det danske sundhedsvæsen vil jeg sige, at det jo er sådan, at regeringen er i fuld gang med at udvikle det danske sundhedsvæsen, og vi har faktisk brugt rigtig mange penge på det her. Det betyder så også, at vi for finansloven i 2015 jo har besluttet, at vi vil investere i alt 6,5 mia. kr. over de næste år, altså fra Oven i det kommer så de midler til sundhed, som vi har aftalt gennem tidligere aftaler med regionerne og kommunerne. Det er jo penge, som patienterne kommer til at nyde godt af i de kommende år det er i øvrigt penge, som man naturligvis ikke har, hvis man har nulvækst i den offentlige sektor. Det, som jeg synes er vigtigt i den sammenhæng, er, at det jo også har betydet, at der rent faktisk er kommet flere ansatte i det danske sundhedsvæsen. Det er et af de områder, hvor der er kommet flere ansatte, og det tror jeg er vigtigt at huske på. Jeg ved godt, at man er presset ude i det danske sundhedsvæsen, men vi taler om, at der er næsten flere ansatte i det danske sundhedsvæsen, og det er trods alt nogen, der kan være med til at aflaste de her opgaver. I forhold til den konkrete sag om medicinudgifter vil jeg sige, at jeg og regeringen mener, at vi er nødt til at tilbyde patienterne det, der virker. Hvis vi har medicin, som vi ved virker, skal vi tilbyde patienterne det, og jeg synes jo, at den behandling, der skal tilbydes i vores sundhedsvæsen, skal afhænge af, hvordan behandlingen virker, hvad bivirkningerne er, og det må være op til de rette folk i Sundhedsstyrelsen at vurdere det. Jeg synes ikke, det bør være en politisk beslutning. Kl. 14:19 Hr. Uffe Elbæk. Kl. 14:19 Uffe Elbæk (ALT): Så vidt jeg kan forstå på statsministeren, ønsker man ikke at gå ned ad den vej, som man har gjort i Norge og Sverige og for øvrigt også i England, omkring at etablere et egentlig prioriteringsinstitut, selv om stort set alle forskere, også en lang række af vores medarbejdere ude i sundhedsvæsenet, siger, at det faktisk er en model at gå efter. Hvis man så er ude at snakke med vores gode sygeplejersker og læger, viser det sig, at en af de ting, som også kommer op, er, hvordan vi kan sænke forbruget af dyr medicin. Et af de forslag, som flere som sagt nævner, er et bedre samarbejde mellem det, man kan kalde det etablerede sundhedsvæsen, og det komplementære sundhedsvæsen andre vil kalde det alternativ behandling. Der er jo ingen tvivl om, at mere end en million danskere går til alternativ behandling i en eller anden form i løbet af et år. Jeg kommer selv lige for en time siden fra en behandling, som jeg ikke kunne få inden for det etablerede system, men som jeg kunne få uden for det. Hvordan tænker statsministeren i forhold til et bedre samarbejde mellem det etablerede sundhedsvæsen og det komplementære sundhedsvæsen? Kl. 14:20 Kl. 14:20 Jeg tror dybest set, at mange af de her spørgsmål bør stilles til sundhedsministeren, men min generelle holdning er, at vi selvfølgelig skal være åbne over for de erfaringer og den udvikling, der er på de alternative områder. Men igen må det være Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som på basis af videnskabelig dokumentation angiver, hvordan det samarbejde kan være. Der tror jeg, det er vigtigt, at man har den videnskabelige dokumentation, og det må være et grundlag for også den alternative medicin. Kl. 14:21 Hr. Uffe Elbæk i sidste runde. Kl. 14:21 Uffe Elbæk (ALT): Hvis jeg tolker det venligt, hører jeg statsministeren sige, at man faktisk vil være åben for at finde ud af, hvad der virker, og om man også kan inddrage en ny erfaring i det etablerede sundhedsvæsen. Det sidste spørgsmål handler egentlig om, om man skal legalisere medicinsk cannabis. Senest fik vi at vide fra Kræftens Bekæmpelse, at man faktisk havde nogle meget gode beviser på, at man ved brug af medicinsk cannabis kan øge patienternes livskvalitet under behandlingen, specielt når vi snakker om kræfttyper. Selv har jeg i hvert fald haft en meget nær ven, som har været igennem et kemoterapiforløb, og som netop, godt nok ulovligt, brugte medicinsk cannabis. Så hvad er regeringens holdning til at legalisere medicinsk cannabis? Kl. 14:22 Kl. 14:22 Jeg tror, at der er medikamenter, hvori der er indeholdt cannabis, og at når det er påkrævet, så anvendes de. Hvis det, der spørges til, er, om vi skal legalisere cannabis, så er regeringens holdning ganske klar: Det mener vi ikke at vi skal. Kl. 14:22 Tak til hr. Uffe Elbæk. Jeg skal for en ordens skyld sige, at de to færøske repræsentanter, hr. Sjúrður Skaale og hr. Edmund Joensen, var forhindret i at deltage i dag. Spørgetimen er slut. Tak til statsministeren.

16 16 Tirsdag den 12. maj 2015 (L 132) Kl. 14:22 Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 106 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. Meddelelser fra formanden Så går vi over til anmeldelser: [For stemte 106 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen): Lovforslag nr. L 205 (Forslag til lov om en midlertidig jobpræmie til personer med langvarig ydelsesperiode.) Kim Christiansen (DF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 171 (Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af spærretiden for pensionistkort i hovedstadsområdet.) Trine Mach (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Forespørgsel nr. F 42 (Om tværfaglige sociale indsatser. (Vil ministrene redegøre for, hvilke tværfaglige sociale indsatser kommunerne har mulighed for at bruge og rent faktisk bruger til gavn for unge på kanten af samfundet særlig i det forebyggende arbejde med kriminalitetstruede unge herunder om regeringen mener, at det tværfaglige arbejde er godt nok, og om servicelovens rammer for tværfagligt arbejde er godt nok, og redegøre for, hvordan regeringen vurderer behovet for at styrke det tværfaglige samarbejde med henblik på at forebygge udsathed, eksklusion og kriminalitet gennem f.eks. styrket efterværn, ungeteams og ungeforvaltninger til årige, og mener regeringen, at de sociale indsatser er gode nok og anvendes tilstrækkeligt i det kriminalitetsforebyggende arbejde?)). Titler på de anmeldte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 138: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger m.v.). Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Kl. 14:24 Der er heller ikke her stillet ændringsforslag. Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Kl. 14:24 Jeg slutter afstemningen. Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 103 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. [For stemte 103 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.] 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 132: Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn. (Tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere m.v.). Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Kl. 14:23 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 162: Forslag til jernbanelov. Af transportministeren (Magnus Heunicke). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 14:25 Der er ikke stillet ændringsforslag. Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. Kl. 14:23 Der er ikke stillet ændringsforslag. Det er ikke tilfældet. Vi går til afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse nu.

17 Tirsdag den 12. maj 2015 (L 156) 17 Kl. 14:25 Det er ikke tilfældet. Vi går til afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Kl. 14:26 Jeg slutter afstemningen. For stemte 97 (V, S, DF, RV, SF, LA, KF og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 8 (EL). Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Jeg slutter afstemningen. Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 107 stemmer og vil blive sendt til statsministeren. [For stemte 107 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.] 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 156: Forslag til lov om ændring af lov om udendørs hold af svin. (Ophævelse af revisionsbestemmelse). Af fødevareministeren (Dan Jørgensen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Kl. 14:25 7) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 54: Forslag til folketingsbeslutning om at indstille forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU. Af Pia Adelsteen (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:27 Der er ikke stillet ændringsforslag. Det er ikke tilfældet. Så går vi til afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Kl. 14:26 Jeg slutter afstemningen. For stemte 92 (V, S, RV, SF, EL, LA, KF og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 14 (DF). Der er ikke stillet ændringsforslag. Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning. Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. Kl. 14:27 Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. For stemte 14 (DF), imod stemte 92 (V, S, RV, SF, EL, LA, KF og ALT), hverken for eller imod stemte 0. Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet. 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 168: Forslag til lov om ændring af arkivloven. (Særlig regulering i arkivloven af Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD)). Af kulturministeren (Marianne Jelved). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 14:26 Der er heller ikke her stillet ændringsforslag. 8) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 166: Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret (Forslaget som fremsat (i betænkning) Anmeldelse (i salen) behandling ). Kl. 14:27 Der er ikke stillet ændringsforslag.

18 18 Tirsdag den 12. maj 2015 (B 72) Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning. Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse nu. Kl. 14:28 Jeg slutter afstemningen. Forslaget til folketingsbeslutning er enstemmigt vedtaget med 106 stemmer og vil nu blive sendt til finansministeren. [For stemte 106 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. 10) 2. behandling af lovforslag nr. L 140: Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder. (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår anmodning om sygedagpenge, afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest og straffeattest til offentlig brug, ansøgning og meddelelser m.v. om personligt tillæg og helbredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Ankenævnet for Patienterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager fra flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser m.v.). Af finansministeren (Bjarne Corydon). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 14:29 Der er ikke stillet ændringsforslag. Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. 9) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 72: Forslag til folketingsbeslutning om fritagelse for digital selvbetjening. Af Stine Brix (EL) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:28 Der er ikke stillet ændringsforslag. Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse nu. Kl. 14:29 Jeg slutter afstemningen. For stemte 22 (DF, EL og ALT), imod stemte 84 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0. 11) 2. behandling af lovforslag nr. L 166: Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre. (Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre). Af finansministeren (Bjarne Corydon). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:30 Der er ikke stillet ændringsforslag. Det er ikke tilfældet, og så er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet. 12) 2. behandling af lovforslag nr. L 169: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.). Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 14:30 Der er ikke stillet ændringsforslag.

19 Tirsdag den 12. maj 2015 (L 176) 19 Det er ikke tilfældet, og så er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går videre til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 176: Forslag til lov om en ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse med geotermiboringer. Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 14:31 Det er ikke tilfældet, og forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 14:31 Kl. 14:32 Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 1-9, af et flertal (udvalget med undtagelse af LA)? De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. 15) 2. behandling af lovforslag nr. L 117: Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. (Reduktion af administrative byrder, tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv, ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 14:32 Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. 14) 2. behandling af lovforslag nr. L 177: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven. (Kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed samt bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi m.v.). Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 14:31 Det er ikke tilfældet, og forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Det er ikke tilfældet. en er sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 14:32 Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (DF, LA og ALT) om, at lovforslaget deles i to lovforslag. Der kan stemmes nu. Jeg slutter afstemningen. For stemte 28 (DF, EL, LA, ALT og 1 (S) (ved en fejl)), imod stemte 77 (V, S, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget om deling af lovforslaget er forkastet. Herefter er ændringsforslag nr. 2, 3 og 5-8, stillet og tiltrådt af samme mindretal, og ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (ALT), bortfaldet. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 9-11, tiltrådt af et flertal (V, S, RV, SF og KF)? De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredjebehandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

20 20 Tirsdag den 12. maj 2015 (L 178) Det er vedtaget. Det er vedtaget. 16) 2. behandling af lovforslag nr. L 178: Forslag til lov om ændring af lov om udenrigstjenesten. (Ansættelse af tjenestemænd på åremål, ændring af proceduren for at stille en tjenestemand til rådighed, ophævelse af reglerne om notarialforretninger m.v.). Af udenrigsministeren (Martin Lidegaard). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:34 Der er ikke stillet ændringsforslag. Det er ikke tilfældet. en er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandlingen uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. 18) 2. behandling af lovforslag nr. L 185: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ferie. (Udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 14:35 Der er ikke stillet ændringsforslag. Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at også dette lovforslag går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. 17) 2. behandling af lovforslag nr. L 180: Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler. (Tilskud til inklusion, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie skoler og enkeltfagsprøve på frie fagskoler m.v.). Af undervisningsministeren (Christine Antorini). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:34 Ønsker nogen her at udtale sig? Det er ikke tilfældet. en er sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 14:34 Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-5, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Jeg foreslår, at også dette lovforslag går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. 19) 2. behandling af lovforslag nr. L 163: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov om elforsyning. (Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kw for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.). Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:35 Der er uden for betænkningen fremsat ændringsforslag nr. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren har meddelt mig, at han ønsker at tage ændringsforslag nr. 2 i betænkningen tilbage. Ønsker nogen at optage dette forslag? Da dette ikke er tilfældet, er det ændringsforslag bortfaldet. Ønsker nogen i øvrigt at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet. Vi går til afstemning.

Ministrenes karakterbog 2014

Ministrenes karakterbog 2014 TNS Dato: 4. december 2014 Projekt: 61570 Feltperiode: Den 2.-4. december 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Lyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583

Lyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583 Ministrenes karakterbog 2012 TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583 Feltperiode: Den 4.-11. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum

Læs mere

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder

Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder LOV nr 742 af 01/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Digitaliseringsstyrelsen, j.nr. 2014-5135-019 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder

Forslag. Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder Til lovforslag nr. L 140 Folketinget 2014-15 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2015 Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning.

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning. 2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj 2016 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Betænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2012

Betænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2012 Til lovforslag nr. L 1 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 17. november 2011 Betænkning over Forslag til finanslov for finansåret 2012 [af finansministeren (Bjarne Corydon)] 1.

Læs mere

Lyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 18. december 2012 Projekt: 58961

Lyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 18. december 2012 Projekt: 58961 Ministrenes karakterbog 2012 TNS Dato: 18. december 2012 Projekt: 58961 Feltperiode: Den 13-18. december 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum

Læs mere

Status for lovforslag m.v. 2014/2015. Marts-redegørelsen

Status for lovforslag m.v. 2014/2015. Marts-redegørelsen Status for lovforslag m.v. 2014/2015 Marts-redegørelsen Beskæftigelsesministeren Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) L 183 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 3. juni 2008 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 2009/1 BTL 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 26. maj 2010 Betænkning over Forslag

Læs mere

2014/1 BTL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. april 2015. Betænkning. over

2014/1 BTL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. april 2015. Betænkning. over 2014/1 BTL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. april 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier 2011/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven 2012/1 BTL 216 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. juni 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven

Læs mere

2015/1 TBL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. marts 2016. Tillægsbetænkning.

2015/1 TBL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. marts 2016. Tillægsbetænkning. 2015/1 TBL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. marts 2016 Tillægsbetænkning over Forslag til lov

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling) L 140 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 140 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 7. maj 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

UGEPLAN FOR FOLKETINGET

UGEPLAN FOR FOLKETINGET UGEPLAN FOR FOLKETINGET Endelig ugeplan UGEPLAN FOR FOLKETINGET 23. februar - 1. marts 2015 (UGE 9) Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 13.00 19. februar 2015 Lovsekretariatet Spørgetime med statsministeren

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 11. februar Betænkning. over

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 11. februar Betænkning. over Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 11. februar 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende

Læs mere

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.]

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om hurtig lokalisering af bortførte børn ved at

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2012 Dato: 13. juni 2012

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2012 Dato: 13. juni 2012 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2012 Dato: 13. juni 2012 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2012 Dato: 14. juni 2012 TNS Gallup A/S Kontaktperson

Læs mere

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2011-12 L 30 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 30 Folketinget 20111-12 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2011 1. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen 2012/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. februar 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 199 Bilag 18 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 0. maj 2013 1. udkast til

Læs mere

93. møde. Tirsdag den 19. maj 2015 (D) 1. samt bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi m.v.).

93. møde. Tirsdag den 19. maj 2015 (D) 1. samt bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi m.v.). Tirsdag den 19. maj 2015 (D) 1 93. møde Tirsdag den 19. maj 2015 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgetimen med statsministeren. 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 42: Forespørgsel til justitsministeren

Læs mere

Betænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2013

Betænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2013 Til lovforslag nr. L 1 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 25. oktober 2012 Betænkning over Forslag til finanslov for finansåret 2013 [af finansministeren (Bjarne Corydon)] 1.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

2014/1 BTL 199 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. maj Betænkning.

2014/1 BTL 199 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. maj Betænkning. 2014/1 BTL 199 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. maj 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 177 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 177 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 177 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2015-0035-0282 Dok.: 1494908 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål H

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 92 - Bilag 5 Offentlig Til lovforslag nr. L 92 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. marts 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil.

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Af Skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling:

Læs mere

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love Til lovforslag nr. L 86 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den 10. februar 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og barselsloven. Til lovforslag nr. L 4 Folketinget

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og barselsloven. Til lovforslag nr. L 4 Folketinget Til lovforslag nr. L 4 Folketinget 2016-17 Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 16. november 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og barselsloven (Præciseringer

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2012-13

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. maj 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Flere

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. maj 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven (Forhøjelse af beløbsgrænser for regnskabsklasser og ændring af revisors pligter

Læs mere

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om: Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016 I dette nyhedsbrev kan du læse om: - Dansk Folkeparti vil have en hjemsendelsesstrategi - Vækst i hele Danmark - Spørgsmål om udgifter til flygtninge - Aftale

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over Til lovforslag nr. L 115 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation

Læs mere

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Retsudvalget 2010-11 B 64 Bilag 1 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2011 Udkast til Betænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010. over

Betænkning. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010. over Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om betalingstjenester, lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Lyngallup til BT om regeringen 6 mdr. Dato: 27. marts 2012

Lyngallup til BT om regeringen 6 mdr. Dato: 27. marts 2012 Lyngallup til BT om regeringen 6 mdr. Dato: 27. marts 2012 Metode Feltperiode: 22. 27. marts 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

Tilføjelse til tillægsbetænkning

Tilføjelse til tillægsbetænkning Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Tilføjelse til betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Tilføjelse til betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven 2015/1 BTL 169 (Gældende) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tilføjelse til betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 25. maj 2016 Tilføjelse

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart 2015/1 BTL 132 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 24. maj 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland Arbejdsmarkedsudvalget L 79 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 133 Folketinget 2018-19 Fremsat den 19. december 2018 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Statens Istjeneste

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Statens Istjeneste Til lovforslag nr. L 45 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Statens Istjeneste (Nyordning af Statens Istjeneste

Læs mere

88. møde. Torsdag den 7. maj 2015 (D) 1

88. møde. Torsdag den 7. maj 2015 (D) 1 Torsdag den 7. maj 2015 (D) 1 88. møde Torsdag den 7. maj 2015 kl. 10.00 Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 36 [afstemning]: Forespørgsel til statsministeren om rigsfællesskabets muligheder

Læs mere

Betænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2015

Betænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2015 Til lovforslag nr. L 1 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 6. november 2014 Betænkning over Forslag til finanslov for finansåret 2015 [af finansministeren (Bjarne Corydon)] 1.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt Side 1 af 13 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L, M, N, O vedrørende L 154 om midlertidig udskydelse af betalingsfrister i Skatteudvalget

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Betænkning. I. Forslag til lov om tjenesteydelser i det indre marked

Betænkning. I. Forslag til lov om tjenesteydelser i det indre marked 2008/1 BTL 122 og L 123 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 16. april 2009 Betænkning over I. Forslag til lov

Læs mere

1. udkast. Betænkning

1. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2015-16 L 71 Bilag 13 Offentligt Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2015 1. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

2015/1 BTL 30 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december Betænkning. over. (Nedsættelse af støtte for husstandsvindmøller)

2015/1 BTL 30 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december Betænkning. over. (Nedsættelse af støtte for husstandsvindmøller) 2015/1 BTL 30 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 16. december 2015 Betænkning over Forslag

Læs mere

2012/1 BTL 74 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 12. december Betænkning.

2012/1 BTL 74 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 12. december Betænkning. 2012/1 BTL 74 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 12. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om uddannelsesordning

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder 2014/1 BTL 150 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 16. april 2015 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 L 87 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0.

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl. Til beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven 2010/1 BTL 124 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige Skatteudvalget L 71 - Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud

Læs mere

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

2. udkast til. Betænkning. Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde

2. udkast til. Betænkning. Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 154 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 154 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 00. april 2014 2. udkast

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning 2016/1 BTL 68 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 8. december 2016 Betænkning over Forslag

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

2012/1 BTL 83 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning.

2012/1 BTL 83 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning. 2012/1 BTL 83 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

2. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven

2. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven Skatteudvalget 2013-14 L 144 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 144 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. april 2014 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning

Læs mere

Betænkning. Forslag til pensionsafkastbeskatningsloven [af skatteministeren (Kristian Jensen)]

Betænkning. Forslag til pensionsafkastbeskatningsloven [af skatteministeren (Kristian Jensen)] Skatteudvalget (2. samling) L 10 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 10 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2007 2. udkast Betænkning over Forslag

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om offentlighed i forvaltningen

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om offentlighed i forvaltningen 2012/1 TBL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 3. juni 2013 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om offentlighed

Læs mere

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

Lad mig igen takke spørgerne for, at der nu er mulighed for at klargøre denne sag yderligere.

Lad mig igen takke spørgerne for, at der nu er mulighed for at klargøre denne sag yderligere. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 199 Bilag 40 Offentligt Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B om solceller i Folketingets Klima-, Energi og Bygningspolitiske

Læs mere

2013/1 BTL 16 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 9. maj Betænkning. over

2013/1 BTL 16 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 9. maj Betænkning. over 2013/1 BTL 16 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 9. maj 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015. Betænkning.

2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015. Betænkning. 2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri og heste- og hundevæddemål

Betænkning. Forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri og heste- og hundevæddemål 2009/1 BTL 193 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 26. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om udlodning af overskud

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om beskatning af søfolk

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om beskatning af søfolk Skatteudvalget (2. samling) L 94 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2004-05 (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2005 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade København K Telefon

Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade København K Telefon Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 81 S 126 endeligt svar Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 oim@oim.dk Sagsnr. 2017-5274 Doknr. 496273 Dato 07-11-2017 Medlem af

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

84. møde. Tirsdag den 6. maj 2014 (D) 1. Af Martin Henriksen (DF) m.fl. (Fremsættelse 14.01.2014. 1. behandling 14.03.2014. Betænkning 10.04.2014).

84. møde. Tirsdag den 6. maj 2014 (D) 1. Af Martin Henriksen (DF) m.fl. (Fremsættelse 14.01.2014. 1. behandling 14.03.2014. Betænkning 10.04.2014). Tirsdag den 6. maj 2014 (D) 1 84. møde Tirsdag den 6. maj 2014 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgetime med statsministeren. 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 35: Forespørgsel til statsministeren om

Læs mere

Betænkning. Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af momssatsen for overnatninger på hoteller og lignende etablissementer

Betænkning. Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af momssatsen for overnatninger på hoteller og lignende etablissementer Skatteudvalget, Skatteudvalget (2. samling) B 52 - Bilag 5 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2005 Betænkning

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj Betænkning. over. [af Frank Aaen (EL) og Stine Brix (EL)]

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj Betænkning. over. [af Frank Aaen (EL) og Stine Brix (EL)] Til beslutningsforslag nr. B 77 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj 2013 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at sikre en gebyrfri

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj udkast. Betænkning. over

Skatteudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj udkast. Betænkning. over Skatteudvalget L 203 - Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 203 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas.

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 79 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 24. september 2015 om regeringens planer i forbindelse

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

93. møde OMTRYK. Tirsdag den 19. maj 2015 (D) OMTRYK Udvalgshenvisning B 172. samt bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi m.v.).

93. møde OMTRYK. Tirsdag den 19. maj 2015 (D) OMTRYK Udvalgshenvisning B 172. samt bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi m.v.). OMTRYK Tirsdag den 19. maj 2015 (D) OMTRYK Udvalgshenvisning B 172 93. møde Tirsdag den 19. maj 2015 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgetimen med statsministeren. 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. januar udkast. Betænkning. over

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. januar udkast. Betænkning. over Skatteudvalget (2. samling) L 13 - Bilag 50 Offentligt Til lovforslag nr. L 13 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. januar 2008 2. udkast Betænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning Til lovforslag nr. L 221 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov

Læs mere