Vores folderen Tid til forandring kan hentes på Dagteamet 2012/2013

Transkript

1 De unge om Dagteamet: -Dagteamet er et godt sted for folk, der har problemer. -Hvis jeg ikke var kommet i Helsingungs dagteam, havde jeg stadig siddet derhjemme og røget uden at passe min skole. Vores folderen Tid til forandring kan hentes på Dagteamet 2012/2013 I december 2010 blev Helsingør Rusmiddelcenter bevilget Socialministeriets modelprojekt Model U-turn. Projektet har til formål at etablere et dagtilbud for unge under 18 år med rusmiddelproblemer. Første medarbejder blev ansat i sommeren Dagteamet startede i januar 2012 og Helsingung har nu kørt Dagteam i lidt over to år. Siden sensommeren 2012 i Helsingunghuset på Gl. Banegårdsvej 29. Her samler vi op på de første års erfaringer, præsenterer nogle data, fortæller om hverdagen i Dagteamet, og beskriver nogle af de metoder, som har vist sig virkningsfulde i arbejdet med de unge. God fornøjelse med læsningen!

2 Side 1 af 20 RESUMÉ - HVAD ER DAGTEAMET? Dagteamet i Helsingung er et helhedsorienteret, systemisk og løsningsfokuseret behandlingstilbud til unge under 18 år, der ønsker at forandre et problematisk forbrug af hash eller stoffer. Der er tale om et dagbehandlingstilbud bestående af skole, samtaler samt social og fysisk aktivitet. Dagteamet er ment som en kortere intensiv indsats, der skal hjælpe unge under 18 år videre til andre skoletilbud. Ungdomsskolen leverer undervisning ni timer om ugen i fagene dansk, engelsk og matematik og Dagteamet samarbejder også aktivt med professionelle omkring den unge og med forældre. Dagteamets målgruppe er unge: - under 18 år - som har et problematisk forbrug af rusmidler, og ønsker en forandring - som ikke har et aktivt skoletilbud - som ikke har folkeskolens afgangseksamen i dansk/matematik/engelsk (eller 9 års skolegang) - som selv siger ja til tilbuddet

3 Side 2 af 20 Dagteamet er normeret til 7 unge. 19 unge har været igennem Dagteamet siden opstarten i januar 2012 og 5 af disse er i Dagteamet på nuværende tidspunkt. 9 unge har gennemført 9. klasses afgangseksamen i dansk, engelsk og matematik. Alle unge der har fulgt et forløb i Dagteamet har skabt en forandring i deres rusmiddelsituation og langt de fleste er kommet videre til relevante skoletilbud. Den typiske varighed af et ophold i Dagteamet er 6-8 måneder og der er løbende optag. To medarbejdere arbejder fuld tid med Dagteamet og det sker i tæt samarbejde med resten af medarbejderne i Helsingung. De unge i Dagteamet lever typisk et liv med udfordringer på mange områder. Det kan f.eks. være problemer i familien som sygdom, vold, rusmidler, diagnoser, skilsmisser og meget mere. Samtidig indgår de unge ofte i sammenhænge med venner og kærester, hvor rusmidler og ofte også kriminelle aktiviteter er en fristende del. Ofte kombineret med oplevelser af nederlag i skolesammenhænge. En væsentlig del af arbejdet i Dagteamet består derfor i at koordinere og indgå et samarbejde med eksterne aktører, og sikre, at indsatsen hænger sammen. Samtidig er der også et stort element af kaos i de unges liv, der betyder at de for eksempel kan blive smidt på gaden, blive gravide eller komme i politiets søgelys. Betydningen af de unges deltagelse på tværs af disse kontekster bæres naturligvis med ind i Dagteamet, og vi må løbende forholde os til, hvordan det påvirker arbejdet i Dagteamet. Aktiviteterne i Dagteamet består blandt andet af: -Morgenmad og frokost, noget der skaber hygge og fællesskab og gør de unge klar til dagens program. -Træning i træningscenter samt ture på mountainbikes og andre mere legeorienterede former for sport. Noget der skaber godt humør, velvære, mere overskud og giver de unge mulighed for at afprøve andre arenaer. -Skole i samarbejde med lærer fra ungdomsskolen, som foregår i en lille tryg gruppe tilpasset de unges niveauer og i tæt samarbejde med medarbejderne i Helsingung, sådan at mange af de unge får lysten og modet på skole og folkeskolens afgangsprøve tilbage. -Individuelle samtaler som skaber mulighed for at den unge kan tale om mere personlige ting og at -Netværksmøder og samarbejdsmøder om den unge, er en naturlig del af Dagteamet virke. -Grupperefleksion hvor arbejdet med målsætninger som f.eks. reduktion af hash, at finde arbejde og at tage folkeskolens afgangsprøve finder sted. Her har Dagteamet eksperimenteret med forskellige tilgange og blandt andet haft succes med en struktureret tilbagemeldingsceremoni og med, at de unge skal gætte de andres målsætninger. Du kan læse mere om Dagteamets arbejde i denne rapport. Dagteamet er en del af Helsingung. Læs mere om hele Helsingung på helsingung.nu

4 Side 3 af 20

5 Side 4 af 20 Vejen ind i Dagteamet Indskrivning og visitation til Dagteamet går igennem Helsingungs anonyme rådgivning. Typisk bliver den unge fulgt af en lærer, en fra SSPK, en kontaktperson eller af forældre. Det er vigtigt, at den unge ikke føler sig presset fra første færd, men at de går fra det første møde i Helsingung med en fornemmelse af, at de selv har indflydelse på, om de har lyst til at komme igen. Dette bevirker, at langt de fleste kommer igen med en følelse af, at de selv har truffet beslutningen. Dette er et klart plus for det videre arbejde. Det er vigtigt med en grundig visitation til Dagteamet, da der er mange faktorer, der skal gå op i en højere enhed, hvis det skal blive et succesfuldt forløb. Vi oplever nogle gange, at samarbejdspartnere, der henviser unge kan have et ønske om hurtig opstart. Det viser sig af og til, at den unge hellere vil noget andet, men ligesom ikke er kommet til orde i processen på vej hen til os. I sådanne situationer hjælper vi gerne den unge videre til et andet relevant tilbud. Vores udgangspunkt er, at de unge så hurtigt som muligt skal videre til et bredere uddannelsestilbud og være så kort tid som muligt i Helsingung. Skematisk ser vejen ind i Dagteamet således ud: Trin Indhold Beskrivelse Hvor 1 Præsentationen Den unge præsenteres for en behandler i Helsingung, og får en briefing af hvad Helsingung er for en størrelse. Den unge inviteres til en anonym rådgivningssamtale Kan være et sted hvor den unge er tryg lidt på hjemmebane 2 Anonym rådgivning Den unge, evt. i følgeskab med en kontaktperson, forældre mv. Foregår oftest i Helsingungs lokaler på Gl. Banegårdsvej Får en uddybning af hvad Helsingung er, 29 hvordan vi arbejder, hvad vi kan tilbyde og hvad den unge skal gøre til gengæld. 3 Anonym rådgivning Der kan være tale om op til 5 samtaler, inden vi går over til en egentlig indskrivning. Inden indskrivning indhentes en samtykkeerklæring med underskrift fra forældre og den unge. 4 Indskrivning i Helsingung Den unge beslutter, at han/hun gerne vil gennemgå et længerevarende behandlingsforløb: 1. individuel rådgivning 2. dagteam 3. stoffri gruppe 4. andet Der sendes en 50 anmodning til sagbehandleren Helsingungs lokaler på Gl. Banegårdsvej 29 Helsingungs lokaler på Gl. Banegårdsvej 29

6 Side 5 af 20 Trin Indhold Beskrivelse Hvor 5 Visitation til Dagteamet Den unge visiteres til en Helsingungs lokaler på Gl. dagteambehandler, der står for det videre Banegårdsvej 29 arbejde med indskrivning. Forklarer nærmere hvad Dagteamet er, udfylder diverse skemaer til SFI, Ungmap og behandlingsplan. Indhenter tilsagn fra distriktsskolen, der betaler for undervisningsdelen 6 Videre visitation til Dagteamet Den anden medarbejder i Dagteamet har nu også en samtale med den unge og bekræfter, at den unge er klar til Dagteamet og har forstået konceptet. 7 Videre visitation til Dagteamet Læreren i Dagteamet har en snak med den unge for at se om skolen kan matche den unges forventninger og omvendt. Helsingungs lokaler på Gl. Banegårdsvej 29 Helsingungs lokaler på Gl. Banegårdsvej 29 7 Videre visitation til Dagteamet De to medarbejdere i Dagteamet laver nu en fælles indstilling til behandlingskonferencen. Her bruges skemaet fra U-turn. Helsingungs lokaler på Gl. Banegårdsvej 29 8 Videre visitation til Dagteamet Her gives der accept efter fremlæggelse fra Dagteammedarbejderne. Helsingungs lokaler på Gl. Banegårdsvej 29 9 Start i Dagteamet Den unge starter hurtigst muligt. Ovenstående proces må max tage 4 uger fra den unge siger jeg vil gerne gå i Dagteamet. Helsingungs lokaler på Gl. Banegårdsvej Individuel Behandling Her finder den anonyme rådgiver en behandler, der har plads og tid i sin kalender. Behandleren sørger for: 1. Samtykkeerklæring 2. Sfi-skema 3. Ung map Helsingungs lokaler på Gl. Banegårdsvej Andre tilbud: Stoffri gruppe Nada Døgn Visiteres af den behandler den unge har fået ved indskrivning. Helsingungs lokaler på Gl. Banegårdsvej 29 Dagteamet som en kompleks størrelse Der er en kompleksitet i arbejdet med de unge i Dagteamet som ses på flere niveauer. Vi bevæger os i og imellem en række elementer og kontekster i arbejdet med de unge, og det er en vigtig opgave at navigere i dette landskab og skabe meningsfulde overgange. En del af kompleksiteten består i de forskellige kontekster, de unge deltager i, som ligger udenfor Dagteamet. Det er for

7 Side 6 af 20 eksempel familie, venner og arbejde, men også kontakt til andre dele af systemet som sagsbehandler, politi og andre myndigheder. En væsentlig del af arbejdet i Dagteamet består i at koordinere og indgå et samarbejde med disse eksterne aktører, og sikre, at indsatsen hænger sammen. Betydningen af de unges deltagelse på tværs af disse kontekster bæres naturligvis med ind i Dagteamet, og vi må løbende forholde os til, hvordan det påvirker arbejdet i Dagteamet. Samtidig kan der også være behov for at forsøge at afgrænse Dagteamet fra hændelser i den eksterne verden, så vi ikke hele tiden skal forholde os til et skænderi i weekenden eller en igangværende politisag. På den anden side, er det jo ofte en del af problematikken hos de unge, at de ikke er i stand til at lægge privatlivet fra sig når de går ind i skolen, og nogle af de forhold de kæmper med, er også så indgribende, at det ikke er muligt at lægge dem fra sig (smidt ud hjemmefra, hvor skal jeg sove i aften, slået af far, lige konstateret jeg er gravid, skal til afhøring hos politiet) for at nævne nogle problematikker, vi er stødt på bare i dette skoleår. Så ved at bearbejde problematikkerne i Dagteamet, bliver den unge i stand til at blive i Dagteamet. Det er her vores tilgang og ekstra ressourcer er berettigede, og er en af forudsætningerne for at fastholde de unge. Et andet element af kompleksitet er, at Dagteamet i sig selv er en sammensat størrelse, der omfatter: Skole, samtaler samt social og fysisk aktivitet. Diversiteten i tilbuddet er både en af de store styrker, da vi kan favne bredt og arbejde helhedsorienteret med forandringer på flere niveauer. Omvendt er det også det som stiller store krav til koordinering og planlægning, og overgangen mellem de forskellige elementer kræver en del opmærksomhed, ligesom det at skabe en rød tråd i tilbuddet er centralt. Kompleksiteten i arbejdet med de unge De unge i Dagteamet er som oftest år. Denne alder giver nogle udfordringer i vores arbejde - samtidig med stor glæde selvfølgelig. Kompleksiteten opstår på flere områder: I forhold til rusmidlerne er vores erfaring, at de helt unge, når de kommer til os i Dagteamet, ikke er færdige med at eksperimentere. De synes hash er sjovt, og de ser ikke ulemperne og de bivirkninger, der følger med, på samme måde som andre ældre unge gør. De unge i Dagteamet synes det er sejt at ryge, og der går også 'sport' i hvem der ryger mest og på hvilken måde. Nogle få af de helt unge tager afstand fra hårdere stoffer, men vi ser bestemt også de unge, som synes det er sejt at tage MDMA eller ecstasy. De unge formår, dog i begrænset omfang, at reflektere over ulemperne og bivirkningerne, men det bliver svært for dem at handle på det, når de er sammen med vennerne. De unge vi møder i Dagteamet har ofte mange nederlag bag sig. Det være sig både i skolemæssige sammenhænge, men også på det familiære og det sociale plan. Disse nederlag har sat sine spor i de unge, og deres selvtillid og selvværd er ofte begrænset. Vores unge lever ofte komplekse liv, med en masse bekymringer og ting, der stresser dem. Deres forældre har måske ikke så mange ressourcer og derfor oplever vi, at nogle af vores unge bliver overladt til sig selv. Alle disse faktorer spiller en stor rolle i forhold til at kunne se mening i at lægge hashen og/eller stofferne på hylden, og ofte er det slet ikke hashen, vi kan begynde at 'rydde op i' - det er alt det andet i den unges liv. Før der er styr på det, kan vi ikke arbejde med rusmidlerne. Rusmidlerne er ofte for den unge et forsøg på at overleve i deres kaotiske verden, og ses blandt andet derfor ikke som et problem hos

8 Side 7 af 20 den unge. Derfor har vi heller ikke som krav for at den unge kan starte i Dagteamet, at de skal have et ønske om at stoppe med rusmidlerne, men de skal have et ønske om at ændre noget i deres liv. Når vi så begynder på forandringsprocessen, sammen med den unge, kommer vi helt naturligt til at arbejde med rusmidlerne eller behovet for rusmidlerne forsvinder langsomt i takt med, at vi får taget hul på det, den unge synes er væsentligt. En anden udfordring i arbejdet med de helt unge er det faktum, at der ofte er andre mennesker bag beslutningen om at starte i behandling. Det er sjældent, at en ung under 17 år henvender sig frivilligt. Derfor ligger der et stort relations- og motivationsarbejde, som er en yderst væsentlig del i behandlingen af de helt unge. Elementer i Dagteamet Vi har en række elementer, som indgår i Dagteamets ugeskema, herunder er nogle mere fast forankrede end andre. For eksempel er morgenmad en fast del af programmet, mens madlavning er mere løst. Vi har været optagede af at udvikle formen på de forskellige elementer. Hvordan de skal foregå, hvad der skal ske, hvem der gør hvad og så videre. Hvordan vi organiserer og gør det, taler selvfølgelig ind i vores løsningsfokuserede tilgang til behandlingen, samt vores samarbejde og forpligtigelse på U-turn modellen. Vi har fået udviklet og indarbejdet nogle arbejdsformer og metoder, som afspejler vores tilgang og den måde vi gerne vil arbejde på. Det vil sige, at de aktiviteter vi igangsætter og varetager, det være sig bl.a. samtaler, grupperefleksioner og undervisning, afspejler og ansporer nogle af de tilgange, vi gerne vil sætte i spil i arbejdet med de unge. Elementerne i vores ugeskema består af:

9 Side 8 af 20 Måltider: Behandlingsaktiviteten morgenmad -Det er luksus-hyggeligt, at vi spiser morgenmad sammen. -Man føler sig meget velkommen og alle siger godmorgen. -Det betyder også meget, at man møder klokken 9 Unge fra Dagteamet De unge møder hver morgen kl til fælles morgenmad. Køkkenet dufter af nybagte boller, der er skåret frugt, kogt æg og dækket bord. Denne fælles start giver et godt afsæt til dagen, og vi får fornemmelsen af, hvor de unge er henne hver især, samt om der er sket noget vigtigt siden sidst. Selv om morgenmaden er en fast tradition og en fast ramme, lægger det op til uformelle snakke, som de unge siger, de sætter pris på. Mange af vores unge er ikke vant til at spise morgenmad, og er ikke vant til et dækket morgenbord. Vi oplever, at de unge lige så stille begynder at spise morgenmad og begynder at nyde tiden ved morgenbordet. For at bryde den faste ramme, og på opfordring fra de unge, har vi implementeret et element i vores skema, hvor de unge hver torsdag selv står for morgenmaden. Herved var deres tanker, at de ville få mere ansvar og også selv ville tage mere ansvar i forhold til at få maden lavet, samt gjort rent bagefter. Det har været et hyggeligt element i ugens løb, hvor der har været god stemning i køkkenet. Behandlingsaktiviteten frokost -Folk snakker sammen og der er god stemning. -I en periode var maden meget af det samme, men nu er det blevet bedre. Nu er det lækker mad. Unge fra Dagteamet Helsingung har en aftale med Sundet den lokale produktionsskole om, at de leverer frokost hver dag. Samarbejdet med produktionsskolen giver også mulighed for at bygge bro til produktionsskolen, så de unge kommer til at opleve Sundet som et attraktivt tilbud og elever på produktionsskolen får kendskab til Helsingung. Vi dækker bord sammen med de unge og anretter maden. Frokosten foregår næsten altid i en munter stemning. Vi sidder alle omkring det store bord og spiser, snakker og hygger. Det er også i frokoststunden, at vi fra Dagteamet er sammen med de øvrige behandlere i Helsingung, og det giver en god stemning for både ansatte og unge. Behandlingsaktiviteten maddag Dagteamet har én gang om måneden en maddag, hvor vi mødes med en kok, enten i huset eller hos kokken, hvor vi sammen planlægger et måltid, handler ind, kokkererer, spiser maden, og rydder op igen. Denne dag ser de unge frem til. Det er en anderledes dag, hvor alt andet på skemaet er slettet. Det er en hyggelig dag med grin og godt humør. Målet er at være sammen omkring noget andet end undervisning, rusmidler, gruppesamtaler og fysiske aktiviteter. Formålet er at have det sjovt og lære en smule om madlavning.

10 Side 9 af 20 Fitness/træning: Behandlingsaktiviteten fysisk træning -Det er virkelig fedt at få gratis træning. -Det er fedt at træne sammen. Så bliver man mere motiveret. -Det er mega nice, at man ikke selv skal lægge ud for træning. Også efter skole. -Mig og min far snakkede om at tage op og spille squash. Unge fra Dagteamet Det er et fast element i Dagteamet, at der indgår fysisk aktivitet et par gange om ugen. Her har vi især benyttet os af fitnesstræning i det lokale træningscenter 'Forever Fit', hvor vi har godt og fleksibelt samarbejde. De unge kan også benytte stedet udenfor Dagteamets faste tider. Den fysiske træning ser ud til at have en positiv effekt på de unge, som oplever at blive mere friske og have mere overskud til andre aktiviteter. Samtidig handler aktiviteten i fitnesscenteret også om mange andre ting, og de unge indgår her socialt på en anden måde og bruger dette fællesskab aktivt. Vi ser for eksempel, at de taler sammen, med os og med andre på andre måder, og at de på den måde får prøvet nogle kompetencer af. Formålet med træning er mere flertydigt end at komme i god fysisk form, selv om det er en vigtig målsætning for mange, men også at komme ud på en anden arena. Det har vist sig undervejs i forløbet, at motivationen for fitnesstræning også varierer alt efter gruppesammensætningen, og der har været tidspunkter hvor fysisk træning var en tydelig motivation, mens det til andre tider har været sværere at få folk med og hvor legen og det sociale samvær til træning har spillet en større rolle. Der har været nogle tanker om, hvordan vi kan udvide begrebet eller forståelsen af træning, så vi favner bredere. Her er leg et element, som vi gerne vil introducere mere. F.eks. har vi set, at det gør noget andet for de unge, at vi tager andre rum i brug i fitnesscenteret, hvor de kan danse, fjolle rundt etc. eller spille squash. Træning har også nogle dage bestået i at gå en tur, eller vi har cyklet på vores mountainbikes i skoven. Aktiviteter og kulturelle oplevelser: Behandlingsaktiviteten kulturelle oplevelser -Turene er så fede. Vi griner sammen og får nogle oplevelser sammen. Unge fra Dagteamet Det ligger i modellen for Dagteamet, at vi laver sociale aktiviteter og ture, som har et kulturelt sigte. Ideen er at introducere de unge til nogle af de kulturelle resurser som findes, og på den måde udvide deres horisont og kendskab til forskellige muligheder. Samtidig er det også en mulighed for at skabe socialt samvær omkring andre ting end hashen. Erfaringsmæssigt har vi set, at det har stor betydning, hvor gruppen har noget energi. Det har fungeret bedst, når vi har arrangeret ture, hvor det har været drevet af en eller anden optagethed eller interesse fra de unge. Et godt eksempel var en tur til den lokale moske og imam, hvor de unge virkelig deltog og havde noget på hjertet.

11 Side 10 af 20 Samtidig er dette også en balancegang, fordi ideen om at kulturelle oplevelser er vigtige i vid udstrækning er drevet af os og vores tanker om, hvad det kan være godt at vide og gøre. Derfor må vi også nogle gange gå forrest og trække noget af motivationen og lade de unge finde den og koble sig på vores energi. Et andet element vi har arbejdet med er at lave projektperioder, hvor vi har arbejdet med et team på tværs af de forskellige elementer. Det har for eksempel været et videoprojekt, som blev omdrejningspunkt for såvel personlig udvikling og arbejde med identitetshistorier, som danskfaglig analyse af film som genre. Erfaringen herfra er, at projekter kræver, at vi sætter tid og resurser af for at de bliver vellykkede. Det er en fejl at tro, at projektarbejdet er lettere eller mindre krævende end vores almindelige rutiner. Projektarbejde kan til gengæld skabe et stort ejerskab og vi oplevede blandt andet, at de unge inviterede deres familier, venner og professionelle ind til at se deres film og at fremmødet var stort i projektperioden. Projektperioder kræver en særlig indsats fra os, både i forhold til, hvordan vi vil arbejde med det, men også i forhold til at skabe en meningsfuld sammenhæng for de unge (hvordan kan det for eksempel være danskundervisning at lave film?). Undervisning/skolen: Behandlingsaktiviteten undervisning -Det er rigtig fedt. Ikke som folkeskolen, hvor man er i skole fra tidlig morgen til sen eftermiddag. -Hvis der er noget man ikke kan finde ud af, bliver man ikke presset. Så får man bare en nemmere opgave. -Hvis man har en dårlig dag, kan man godt sige: Jeg har en dårlig dag. Så bliver man ikke presset. Unge fra Dagteamet Undervisningen i Helsingung er et tilbud om at tage folkeskolens afgangsprøve i dansk, engelsk og matematik. Undervisningen tilpasses de elever, der er indskrevet i Dagteamet og giver de unge mulighed for at gå i dybden med et givent emne inden for pensum. Skoletilbuddet gives i konstruktivt samarbejde med Helsingør Kommunes Ungdomsskole (samarbejdet er under stadig udvikling, og er en meget vigtig brik i den succes Dagteamet har haft med de unge). Samarbejdet giver mulighed for, at den lærer vi har tilknyttet Dagteamet, kan få faglig sparring, og fastholde et lærerkollegialt udviklingspotentiale i samarbejde med ungdomsskolens lærere, ligesom det giver mulighed for vidensdeling om tackling af unge, der har problemer med at knytte an til folkeskolen. I forhold til en almindelig folkeskole kan Helsingung tilbyde en udvidet omsorg for den enkelte elev i skolen. Den omsorg eleverne oplever i behandlingen følger med eleven ind i skolen på Helsingung. Det kan betyde, at de unge ikke føler sig stigmatiserede af andre elevers vurdering af deres faglige niveau. Det er f.eks. ofte sårbart og utrygt at læse op foran andre. Den der læser højt

12 Side 11 af 20 snubler over ordene eller har svært ved at genkende et ord osv. Hos Helsingung giver det lille elevantal og åbenheden om hinandens udfordringer, mulighed for at skabe mindre præstationsangst. Vi kan se, at nye elever hurtigt føler en tryghed i skolen, og derfor efter at have hørt andre læse op, hurtigt får lyst til selv at prøve. Helsingung tilbyder en skole, hvor man kan have en dårlig dag og ikke have lyst til at lave matematik, men i stedet kan lave noget andet fagligt. Undervisningens fleksibilitet i forhold til de enkelte elevers motivation på dagen står helt centralt. Helsingung kan tilbyde en tæt relation mellem eleven og læreren. Gennem blandt andet dagteammøder får læreren løbende oplysninger fra behandlerne i Helsingung om elevernes situation og kan udvise forståelse overfor eleven. Igen giver det eleven tryghed. Helsingung giver mulighed for at være en del af en klasse. Helsingungskolen har flere ligheder med folkeskolens klasseundervisning, hvor der foregår dialog og andre interaktioner eleverne og læreren imellem. Til folkeskolens skriftlige prøver viste eleverne fra Helsingung, at de var meget motiverede for at gennemføre prøverne på den rigtige måde. De gennemførte prøverne med ro og respekt for hinanden og for a-klasserne, hvor prøverne fandt sted. Lærerne på Ungdomsskolen gav udtryk for, at eleverne fra Helsingung virkede meget parate til at tage prøverne, og at de var imponerede over, hvordan de var meget rolige og ikke lod sig påvirke af hinanden under prøverne. Skolen i Helsingung er et tilbud om at vedligeholde faglighed. Det er et tilbud om at genvinde motivationen for at lære. Tanken er, at eleverne skal have mulighed for adgang til a-klasserne eller andre skoletilbud, når de har fået styr på sit liv i et omfang, det gør det muligt at komme videre. skole Stofeducation Behandlingsaktiviteten stofeducation. -Man får en masse viden. Det gør, at man lige tænker en ekstra gang og siger til sig selv: Husk nu at dine nervebaner bliver brændt af Ung fra Dagteamet Et element i Dagteamet er at forholde sig til rusmidler (stoffer, hash og alkohol) og hvad dette indebærer. Her er et educativt perspektiv, som handler om flere ting; både at de unge skal lære noget om stoffer, eller snarere være oplyst om effekterne, rusen, bivirkninger osv., men også et perspektiv om, at de unge ved og gør sig en masse erfaringer og har en lokalviden, som vi gerne vil sætte i spil og trække frem. Tanken er, at det især også er her, at vi finder det som er særligt for de unge - deres perspektiv - som må anerkendes, og at det er herfra, vi må bygge løsninger, som passer til deres behov, strategier og erfaringer. Vi kan lære noget om problemerne fra de unge, og derfor også bedre tune os ind på, hvilke løsninger der virker for dem. Vi arbejder også med at bringe leg som f.eks. quizzer om hash og dialoger som f.eks. for og imod legalisering af hash ind i stofedukationen. Et andet element handler om at arbejde med de unge som eksperter, som bruger

13 Side 12 af 20 deres erfaringer og viden om rusmidler. Dette kan ske på forskellige måder og gennem diverse medier. F.eks. kan de unge indgå som resurser i forhold til Helsingungs hjemmeside og Facebook, En anden tanke ville være, at de var brevkasseredaktører for andre unge eller forældre, der skriver ind til Helsingung. Grupperefleksion: Behandlingsaktiviteten refleksion. -Nogle gange er det godt. Andre gange er det lige meget. I starten tænkte jeg: Hvorfor skal man gøre det? Men så besluttede jeg at gøre det. -Det er sjovt at se ens udvikling. I december røg jeg så meget. Nu har jeg bevæget mig opad og har det bedre. Unge fra Dagteamet Det er et fast element, at vi to gange om ugen har gruppesamtale, som har til formål at skabe et rum for refleksion. Heri ligger en åbenlyst mulighed for personlig udvikling, al den stund refleksionsrummet bliver et middel til at forfølge de målsætninger, de unge kommer med. Vi har arbejdet med at tematisere og rammesætte gruppesamtalerne på forskellige måder, for at blive tydeligere på, hvordan refleksionerne kan give mulighed for personlig udvikling, men også som svar på, hvad der fungerer i forhold til de unge vi møder. Det har fra start været en pointe at kalde det 'refleksion' for at undgå ord som: terapi, samtale eller behandling, der trækker en masse betydning med sig, som vi mente kunne afskrække de unge. De taler dog selv mest om, at vi 'skal have gruppe' eller 'gruppesamtale'. Set fra perspektivet om at det er refleksion som er det væsentlige middel, giver det dog stadig mening at tale om refleksion. Vores udgangspunkt til arbejdet med gruppesamtalerne er en anerkendende løsningsfokuseret tilgang, hvilket betyder, at vi især er optaget af at organisere gruppesamtalerne omkring de unges mål og resurser, samt møde dem i deres optagethed og hvad der er vigtigt for dem. Det har været en udfordring at få etableret dette refleksionsrum, og de unge har til tider været svære at få i tale. Vi har udviklet en række former og greb, som skal søge at imødekomme disse udfordringer og skabe en meningsfuld ramme: Behandlingsaktiviteten regler og rammer En af de væsentlige udfordringer vi er stødt på er, hvordan vi bedst forhandler og sætter nogle regler og rammer, som kan fungere i praksis. Der er en balance mellem, hvad vi kan lægge ud til forhandling med de unge og hvad der udgør nogle betingelser. Det kan være sig når det gælder rygning og brug af mobiltelefoner, men også hvordan vi behandler hinanden, hvad det er okay og ikke okay at tale om (hvor forherligelse af fede stoffester fx er et tema). Det er en god erfaring, at gruppen kan bruges til at aftale nogle spilleregler, som vi så kan referere til og som kan danne kultur for nye, der kommer.

14 Side 13 af 20 Behandlingsaktiviteten målsætningsarbejde Det er en central tanke, at vores bestræbelser på at hjælpe de unge er betinget af, at vi får nogle ideer om, i hvilken retning vi skal bevæge os. Vi arbejder derfor på at få udviklet og formuleret klare målsætninger, dvs. mål som er opnåelige, konkrete og vigtige for de unge at arbejde hen imod. Dette er en løbende udfordring, og der kan være mange forskellige dagsordner i spil. I grupperefleksionen bruges gruppen som en resurse i forhold til dels at udvikle målsætninger dels som hjælp og støtte til at forfølge sine mål. En ting vi hurtigt så var, at det var vanskeligt at få gode fyldige beskrivelser af de unges mål. Vi har her bevidst brugt gruppen som en resurse og udviklet en form, hvor vi i gruppesamtaler beder de unge om at gætte hinandens målsætninger mens de på skift vender ryg. Ideen opstod på baggrund af en lille dialog mellem de unge i klasselokalet, hvor de pludselig blev klar over, at de ikke kendte hinandens målsætninger. Disse målsætningssamtaler forsøger vi at lave i starten af den unges forløb, med det forbehold, at de unge må kende hinanden lidt, før de kan komme i position til at gætte på hinandens mål. Det vi ser, er at målsætningsarbejdet er blevet mere sjovt og legende, og at der kommer nogle gode dialoger og beskrivelser af de unges ønsker og mål. De unge gætter med stor respekt og præcision, og den det handler om korrigerer og tilføjer efterfølgende. Effekten er mangefold, og gruppedannelsen og de interne relationer mellem de unge er et væsentligt bidrag her. Vi har skrevet på flipover undervejs og taget dem frem undervejs i gruppeforløbet. Behandlingsaktiviteten ressourcer og mål For at udvikle og fastholde en tilgang til de unge og deres forandringsarbejde, som sætter fokus på at få deres resurser frem og finde tydelige målsætninger, er det planen at arbejde med det vi kalder resurse/målskema. Praksis består i, at de unge ved opstart, i tillæg til at formulere målsætninger, også inviteres til at formulere noget, de er gode til. Nogle resurser de besidder, vigtige erfaringer etc. som de mener, kan være en hjælp i den situation, de er i. Også her er det tanken, at gruppen kan være en resurse i forhold til at støtte og komme med bud på, hvilke resurser de ser hos den enkelte. Vi tror, at det er særlig vigtigt at inddrage gruppen her, da 'janteloven' ellers ofte vil herske og det kan være svært at se positive brugbare resurser hos sig selv. Den indledende del eller fase af gruppeforløbet, som altså har fokus på mål og resurser, munder efter planen ud i et resurse/målskema for hver ung, hvor de beskrivelser som er fremkommet føres ind, og der tages et billede af den unge. Skemaerne sættes i rammerne, som hænger på trappen i huset, hvor de unge og andre ofte går forbi. På den måde arbejdes der også med bevidningsdelen, og ideen er inspireret af U-turn, der har lavet rammer med 'talenter' for personale. Behandlingsaktiviteten temarefleksion En måde at organisere gruppesamtalen på, som vi har eksperimenteret med, er at have en 'kasse' med temaer, som vi trækker for at vælge dagens tema. Dette har været et svar på, at de unge ikke så ofte kommer med temaer eller noget, de ønsker at tale om. Omvendt har vi ofte set, at det faktisk er temaer, som de gerne vil have bragt på banen, og hvor der opstår dialog i gruppen. Vi har leget med

15 Side 14 af 20 tanken om at organisere det sådan, at vi lavede to paneler, der talte henholdsvis for og imod legalisering af hash. Ideen er, at det kan støtte en refleksiv proces og det organiseres på en måde, der skaber nogle positioner at tale fra. Her må vi også tage alvorligt, at vi en del gange må være dem, der tager temaer op, og vi faktisk kan mene noget om, hvad der kan være vigtige temaer. Temaer kan her både være drevet af de unges målsætninger f.eks. 'hvordan reducerer man?', men også handle om dynamikken i gruppen. Nogle eksempler på temaer kunne være: Venskab/uvenskab: Hvad er det? hvordan håndteres det? Måske særligt fordi vi ser, at de løber ind i en masse problemer hernede og udenfor huset, som de og vi må forholde os til. Det kunne være et slags opstartstema; noget som vi brugte tid på i gruppen, når de startede. Konflikt/konflikthåndtering: Alle de andre situationer i livet, hvor man komme i konflikter og skal finde løsninger etc. hjælpe dem til at nuancere, fremdrage erfaringer og finde nye håndteringsstrategier. Behandlingsaktiviteten værdsættelsespraksis -Det er meget fedt lige at få at vide, hvad man har gjort godt i ugen. - Jeg var ret glad for at få at vide, at de havde lagt mærke til, at jeg havde været meget tålmodig. Unge fra Dagteamet En struktureret ceremoni hver torsdag, hvor medarbejderne i Dagteamet giver en tilbagemelding på de fremskridt og bestræbelser, vi har fået øje på hos de unge. Ideen er at bygge det op som en bevidningspraksis, hvor kommentarer og opmærksomheder fra ugen og fra alle i huset inddrages. Dette gøres i praksis gennem et tavlefelt med de unges navne, hvor medarbejderne i Helsingung hænger post it-notes med anerkendende kommentarer fra ugen. Medarbejderne i Dagteamet samler

16 Side 15 af 20 kommentarerne inden torsdagens ceremoni og supplerer med kommentarer til hele gruppen samlet. Dette har også været et svar på de unges ønske om at sige mindre og i stedet høre medarbejdernes tanker, og de har taget det meget positivt til sig, og glæder sig ofte til denne del. (For nærmere beskrivelse af denne praksis se artiklen Værdsættende tilbagemeldinger,tidsskriftet STOF nr. 22). Tanken er, at arbejdet med mål/resurseskemaer, også vil synliggøre mål og resurser for alle i huset, hvilket kan kvalificere opmærksomheden, så de tilbagemeldinger, der kommer, bliver mere kvalificerede og målrettede. Behandlingsaktiviteten individuelle samtaler -Nogle gange behøver man det ikke. Andre gange har man et problem, som man ikke snakker med venner om og ikke har lyst til at snakke med forældre om. Så kan det være meget fedt. Ung fra Dagteamet Det er en fast del af Dagteamet, at de unge har ugentlige individelle samtaler eller i hvert fald et tilbud herom. Det er meget individuelt om de unge har et ønske om disse samtaler, og også om de har gavn af samtalerne. For nogle er det tydeligvis mest til irritation, at de skal komme, mens andre ser det som en god mulighed og gør god brug af det. Som udgangspunkt er der individuelle samtaler en gang om ugen. Det er noget man finder ud af i samarbejde med den unge. Dog kan det være vigtigt at kommunikere til de unge ved opstart, at det er noget vi forventer, at de samarbejder om. De individuelle samtaler kan foregå i huset, men kan også foregå andre steder. Samtalerne har til formål at skabe et individuelt refleksionsrum, hvor den unge har mulighed for at tage ting op i relation til sin målsætning og problematik. Her er der bedre plads til ting, som man ikke ønsker andre skal høre, men det er også her vi ofte koordinerer og laver aftaler omkring forløbet med de unge og samarbejdspartnere.

17 Side 16 af 20 Samarbejde med andre fagpersoner i kommunen Vi er i Dagteamet vant til et tæt samarbejde med andre fagfolk i kommunen omkring de unge og dette samarbejde er helt centralt for, at vi i Dagteamet kan lykkes med vores arbejde. Vores samarbejdspartnere er: Sagsbehandlere fra børne- og familierådgivningen Kontaktpersoner fra pige- og drengebasen Kontaktpersoner fra Magneten Personalet fra Antoniehus Personalet fra Margarethagården Eksterne/private kontaktpersoner UU-vejledere Ungdomsskolen Tidligere folkeskoler, eller andre skoler hvorfra de unge kommer eller ønsker at komme til. I arbejdet med de unge er det vigtigt, at vi hele tiden har en tæt kontakt med de personer, der er en del af den unges hverdag. Kommunikation og samarbejde er en væsentlig faktor for at kunne hjælpe den unge bedst muligt. F.eks. er kontaktpersoner en vigtig del af den unges behandlingsforløb, idet det ofte er kontaktpersonen, der ser den unge, når vi ikke gør. På denne måde er vi, via kommunikation med kontaktpersonen, altid opdateret i forhold til den unge - og omvendt. Kontaktpersoner kan også være en fin støtte for den unge, i forhold til at komme op om morgen og komme af sted til tiden. Samarbejdet med Ungdomsskolen og andre relevante skoler, er også af

18 Side 17 af 20 væsentlig betydning i arbejdet med de unge. De unge er indskrevet i Dagteamet med bl.a. det formål at blive genindsluset i en anden skolemæssig sammenhæng efter relativt kort tid. Den unge er kun i Dagteamet indtil vedkommende har fået mere kontrol over sin hverdag og over sit forbrug, således at vedkommende igen kan færdes i et almindeligt skoletilbud. Derfor er det vigtigt, at vi behandlere i Dagteamet allerede fra starten af den unges forløb, er i kontakt med en relevant skole, og samarbejder med denne omkring den unges indslusning. En anden vigtig samarbejdspartner er UU-vejledere. Sammen med dem undersøges hvilke muligheder den unge har for videre skole eller praktikforløb efter endt skolegang. Vi samarbejder også med UU-vejledere, hvis en ung har brug for en pause fra det faglige, og ønsker at komme i praktik for en kort periode. Samarbejdet med myndighedspersonerne - sagsbehandlere - er en stor del af vores arbejde med de unge. Vi informerer sagsbehandler ved indskrivningen og anmoder om igangsættelse af 50 undersøgelse. Efter 3 måneder sender vi en statusskrivelse i forhold til den unges forløb samt udviklingen og eventuelle bekymringer. Vi er i løbende dialog, enten per telefon eller mail med sagsbehandler omkring den unges udvikling og trivsel, samt hvis der er forhold i den unges liv, som vi vurderer, er hæmmende for den unge. Forældrene og Kæresterne -Mine forældre kan nu tackle tingene på en anden måde, så de ikke bryder sammen. Det er aldrig sjovt at se. Ung fra Dagteamet

19 Side 18 af 20 Forældrene til de unge i Dagteamet føler sig ofte kørt ud på et sidespor af de unge. Der er tit mange konflikter, og forældrene har ofte været hele følelsesregistret igennem fra da de først fik kendskab til problemerne med rusmidlerne (typisk hash). Et følelsesregister der har gået fra chok, vrede, forsøg på at hjælpe og ofte ender forældrene i en form for afmagt, hvor de har kastet håndklædet i ringen, nogen helt bogstaveligt ved at de smider de unge ud hjemmefra. Ikke fordi det er det, de ønsker, men fordi de ikke kan se andre muligheder. De unge har ofte også som konsekvens af ovenstående et anstrengt forhold til forældrene. De oplever som regel konflikter med forældrene, og de ender ofte med at gøre som det passer dem. Alligevel betyder forældrene meget for de unge. De vil gerne guides tilbage til, at forældrene genoptager deres ansvar for dem på et nyt grundlag, som begge parter er enige om. Vi har helt ned i de små ting haft succes med, at forældrene ringer og sygemelder deres børn, og at forældrene kører dem til Helsingung. Vi laver også arrangementer, hvor forældrene kommer ned i Helsingung og bevidner de fremskridt deres børn har gjort. Vi tydeliggør de fremskridt, vi har set hos de unge, og forældrene får lejlighed til at fortælle de unge om de fremskridt, de har set. For nogen af forældrene er det meget lang tid siden, de er blevet inviteret ned i en skole, for at se og høre om deres barns fremskridt. Det bevirker, at forældrene og de unge får mulighed for at genvinde en ny balance, hvor de kan falde til ro og leve sammen. Kæresterne betyder meget for de unge. Her er udgangspunktet, at kæresterne nogle gange er gud, og hvis kæresten har sagt noget er det lov. Ofte er kæresten stadig i stofmiljøet, og trækker således i den modsatte retning. Vi har været nødt til at lave nogle kæresteregler, da de begyndte at hænge ud i

20 Side 19 af 20 huset. Kæresterne føler sig sikkert truet af den forandring, der sker med de unge, som er i projektet, så de begynder at sætte spørgsmålstegn ved om det nu også er fornuftigt at hun stadig kommer i Dagteamet, hvis hun pjækker i dag, kan vi være sammen og hygge. Vi har indtil nu kun haft piger med kærester i Dagteamet. Vi har et ønske om at involvere kæresterne, og har også erfaringer med, at de kan fungere som hjælpere for de unge. F.eks. at de kan hjælpe med at se fremskridt, dele deres bekymringer og bakke op om de unges ønskede udvikling. Vores Dagteamfolder kan hentes på