Bestyrelsesmøde nr. 75, den 2. december 2014 Pkt. 4. Bilag 2 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Budget 2015.

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 75, den 2. december 2014 Pkt. 4. Bilag 2 Budget 2015 Bilagsmateriale 0

2 Bilag 1: Bestyrelsens Strategiske Pulje, 2016 Puljen Bestyrelsens Strategiske Pulje (BSP) Bestyrelsens Strategiske pulje (BSP) består af en række aktiviteter, opdelt på formål. Tabel 1 opsummerer afsætningerne til de enkelte formål. Nedenfor er der under hvert formål desuden angivet det specifikke beløb afsat til de enkelte aktiviteter, baggrunden for aktiviteternes prioritering samt evt. uddybende tekst om den enkelte aktivitet med fokus på Nedenstående tabel viser hovedposterne på BSP i perioden 2014 til Tabel 1. Hovedposter på BSP i mio. kr./løbende priser 2014 B Ledelses- og organisationsudvikling 6,8 6,8 6,8 6,8 6,8 Forskning 38,2 31,8 31,7 22,3 6,0 Uddannelse 51,7 58,0 63,5 36,9 27,5 Formidling 2,5 2,8 2,8 1,2 1,0 Øvrige initiativer 10,7 11,2 3,2 2,5 2,5 Udisponeret 6,0 5,0 7,5 7,5 7,5 BSP buffer (kommende aktiviteter) 0,0 0,0 4,6 42,9 68,8 Resultat 115,9 115,6 120,0 120,0 120,0 Ledelses- og organisationsudvikling Der afsættes igen i ,0 mio. kr. til ledelsesudvikling og ledelsesevaluering gennem fortsættelse af KU s ledelsesudviklingsprogram (påbegyndt i 2012), som bl.a. har fokus på ledelsesrollen i ledelsesgrupper og på de relationelle aspekter af ledelse. Som noget nyt vil der fremover også blive arbejdet særligt med ledelsesudvikling inden for forskningsledelse. Der afsættes 0,8 mio.kr. til det videre arbejde med udviklingen af en tenure track -model for karriereforløb for videnskabeligt personale. Målet er fortsat at gøre KU mere attraktiv i den intensiverede internationale konkurrence om at tiltrække de mest talentfulde forskere. Der afsættes desuden 1,0 mio. kr. til karrierevejledning og udstationering. I alt afsættes 6,8 mio. kr. til ledelses- og organisationsudvikling. Forskning Der afsættes i ,8 mio. kr. til videreførelse af den forrige handleplans ( ) aktiviteter for at øge mangfoldigheden blandt forskere og ledere på KU (inkl. 0,6 mio. kr. til førlederkurser og mentorordning) i KU's nye handlingsplan for Karriere, Køn og Kvalitet Lige muligheder i forskning og ledelse. Øvrige aktiviteter i den nye handleplan finansieres decentralt. Ligesom i 2014 afsættes i ,0 mio. kr. til Proof of Concept (PoC). PoC-midler anvendes til videreudvikling af forskningsresultater med nyttiggørelse for øje. Midlerne blev første gang afsat i KU's budget 2014 efter ophør af en særlig statslig pulje i Der har i 2014 været god efterspørgsel efter midlerne. I alt 6 projekter er godkendt til PoC og et 7. er på vej. 1

3 Der afsættes 1,0 mio. kr. til netværksaktiviteter på ph.d.-området - på tværs af KU - til igangsætning af relevante og understøttende forskningsaktiviteter. Der afsættes i alt 31,8 mio. kr. til forskningsrelaterede aktiviteter. Uddannelse Studiemiljø og uddannelse Der afsættes i ,2 mio. kr. til studiemiljøstrategien Vej til bedre læring, som bestyrelsen besluttede i 2013, om at understøtte den gode gennemførelse med et attraktivt og velfungerende fysisk, psykosocialt og digital studiemiljø. Der afsættes 6,6 mio. kr. til videreførelse af en række udvalgte projekter som Uddannelsesdag, kandidatmarkedsføring, projekt Viden i udvikling samt studie- og karriereudvikling, som led i implementeringen af Strategi I forlængelse af KU's ønske om at sætte studenten i centrum, afsættes i ,2 mio. kr. til udvikling og implementering af studenterkommunikation, herunder bl.a. en touchpointanalyse. Der afsættes 5,3 mio. kr. i 2015 til en ny plan for integrering af innovation og entreprenørskab (I&E) i uddannelserne, hvoraf 1,0 mio. kr. afsættes til KU's fortsatte deltagelse i CIEL (Copenhagen Innovation and Entrepreneurship lab, CIEL-LAB), i samarbejde med Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Universitet. Som en del af indsatsen for at styrke innovation og entreprenørskab i uddannelserne afsættes i 2015 også 1,0 mio. kr. til udvikling af talentpakker på I&E-området. Der afsættes 9,3 mio. kr. i 2015 til indsatsen for at udvikle pædagogik og didaktik. Indsatsen er igangsat i 2013 og er et element i uddannelsesdelen af Strategi Der afsættes 2,0 mio. kr. til videreførelse af Copenhagen Summer University, som udmøntning af KU's strategi for efter- og videreuddannelse. Der afsættes 1,1 mio. kr. til en særlig indsats i forhold til forbedring af datagrundlaget for den ledelsesmæssige monitorering af uddannelserne. Der afsættes i ,5 mio. kr. til institutionsakkreditering samt udvikling af dimittendundersøgelser. Internationalisering I forlængelse af tidligere års initiativer afsættes der i ,2 mio. kr. til IARU-samarbejdet. I 2015 afsættes 3, 0 mio. kr. til KU's sprogstrategiske satsning "flere sprog til flere studerende" som skal understøtte universitets arbejde for at udvikle og udbyde internationalt anerkendte uddannelser, bl.a. ved at styrke de studerendes sprogkompetencer på flere sprog som fx spansk, tysk, fransk og portugisisk samt dansk som andetsprog. I 2015 afsættes, som året før, 4,6 mio. kr. til arbejdet med en række services til KU's internationale forskere og ph.d. studerende. Der er i alt afsat 58,0 mio. kr. til uddannelsesinitiativer, herunder studiemiljø og internationalisering. Formidling I forlængelse af bestyrelsens oprindelige beslutning i 2008 og seneste beslutning vedr. tilskuddets størrelse i 2014, afsættes der i ,3 mio. kr. til Museum Tusculanum, et universitetsforlag inden for det humanistiske fagområde. 2

4 Som et led i KU s strategi for prærekruttering (gymnasiekontakt, studieafklaring mv.) og skoletjenester afsættes også 1,5 mio.kr. i 2015 til tværgående koordination og udvikling af området. Der afsættes i alt 2,8 mio. kr. til formidling. Øvrige initiativer Asiensatsning Som videreførelse af Asiensatsningen - Asian Dynamics Initiativ (ADI) afsættes i mio. kr. Satsningen er et tværfagligt forskningssamarbejde mellem HUM og SAMF. Erhvervsrelaterede initiativer Som opfølgning på vedtagelsen af KU s erhvervsstrategi afsættes der i ,5 mio. kr. til erhvervsrelaterede initiativer, herunder styrkelse af erhvervssamarbejde og tværgående forskningssamarbejde inkl. intern og ekstern kommunikation om erhvervssamarbejde og innovation. Der afsættes i 2015 i alt 7,7 mio.kr. til KIC (Knowledge and Innovation Community, som er et element i Horizon 2020, under European Institute of Technology EIT). Deltagelse i forskellige KIC er en strategisk prioritet for KU, både på grund af det brede samarbejde med andre forskningsinstitutioner, forskningstunge virksomheder og offentlige institutioner, som det omfatter og fordi det vurderes at skabe grobund for deltagelse i andre forskningsaktiviteter under Horizon 2020 og dermed kan være medvirkende til fortsat succes i hjemtagningen af EU-midler. Af de 7,7 mio. kr. afsættes 7,0 mio. kr. til KIC generelt, herunder indsatsområdet Healthy Living and Active Ageing, der gennemføres af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og 0,7 mio. kr. afsættes til tværfakultær koordinering. Der afsættes i alt 11,2 mio. kr. til øvrige initiativer. Udisponeret og kommende aktiviteter Der er i 2015 en udisponeret reserve på 5, 0 mio. kr. For at fastholde niveauet på 120 mio. kr. årligt i den nyetablerede langtidsbudgettering, er der indlagt en buffer i perioden 2016 til 2018 til nye, kommende aktiviteter Puljen Et af de centrale elementer i Strategi 2016 er at sikre forbedret internt samarbejde på tværs af KU. Det gælder på en række organisatoriske områder, samt på selve forsknings- og uddannelsesområdet. På forskningsområdet er dette behov aktualiseret af, at evnen til at samarbejde på tværs af de traditionelle faggrænser i stigende grad er en forudsætning eller et væsentligt element, når man som forsker eller forskningsgruppe deltager i konkurrencen om eksterne midler. Dette kommer netop til udtryk i EU s rammeprogram Horizon 2020, hvor der er fokus på forskningsprojekter, der bidrager til løsningen af det der betegnes de store samfundsmæssige udfordringer. KU har i dette lys oprettet en 2016 Pulje, der opdeles i henholdsvis en forsknings- og en uddannelsesdel. For forskningsdelen har processen været, at dekanerne tilsammen udvalgte 37 projekter, der blev bedt om at udfærdige fulde ansøgninger til puljen. Ansøgningerne, der blev færdige medio november 2012, blev evalueret af et internationalt review panel. Rektor og prorektor for forskning og innovation traf på baggrund af denne evaluering afgørelse om, at 18 projekter ville blive finansieret af puljen. 3

5 For uddannelsesdelen var der en intern ansøgningsfrist primo Medio 2013 blev der på baggrund af en evaluering af et internationalt review panel, bevilliget knap 68 mio. kr. til seks projekter i perioden 2013 til Uddannelsesinitiativerne skal være større tværgående initiativer med inddragelse af mindst to fakulteter (men helst flere). Intentionen er at støtte initiativer, der i bredeste forstand vil opfylde uddannelsesfokusområder angivet i Strategi De godkendte projekter inddrager alle fakulteter og omfatter kompetenceudvikling til undervisere, f.eks. indenfor e-læring og innovationspædagogik, men også en lang række konkrete udviklingsprojekter på de enkelte uddannelser om nye undervisningsformer og kurser til studerende, herunder også de internationale studerende. I tabel 2 ses afsætningen til 2016 Puljen i perioden Tabel Puljen mio. kr./løbende priser B I alt Tværgående forskning (F16) 55,8 116,5 123,2 83,7 20,8 400,0 Tværgående uddannelsesudvikling (U16) 4,4 23,9 22,9 15,2 0,0 66,6 I alt 60,3 140,4 146,1 98,9 20,8 466,6 I 2013 og 2014 har der været arbejdet med at få gang i aktiviteterne - særligt på forskningsdelen. Bl.a. som følge af en række ny-rekrutteringer og fordi interne projekter af denne type er nye for organisationen og er udfordret af det tværfakultære samarbejde. 4

6 Bilag 2: Specifikation af indtægterne Bilag 2. Specifikation af indtægterne Budget Budget (BO1) (BO2) (BO3) kr./løbende priser 2014-niveau 2015-niveau 2015-niveau 2015-niveau 2015-niveau Heltidsuddannelse 1) Deltidsuddannelse Færdiggørelsesbonus (bachelor og kandidat) Eliteuddannelser 2) Fripladser og stipendier Udvekslingsstuderende Småfag Øvrige uddannelsestilskud fra UFM og UVM 3) Uddannelsestilskud Forskningstilskud Herunder glob. midler til ph.d. og post.docs Omstillingsreserven 4) Nye basisforskningsmidler fra forskningsreserven 5) Forskningstilskud Øvrige formål 6) Forskningsbaseret myndighedsbetjening Administrativ effektiviseringer Basistilskud fra UFM Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Retsmedicinske ydelser Indtægter i kommerciel indtægtsdækket virksomhed Eksterne midler 7) Fremleje, driftsrefusioner mv Bygningsrelaterede indtægter Salg af varer og tjenester Øvrige indtægter 8) Andre indtægter Indtægter i alt ) KU benytter egen prognose i forhold til uddannelsesindtægterne. Der forudsættes finansiering af takst 1-forhøjelsen frem til og med ) Elitetaxametre til eliteuddannelserne udfases efter ) 'Øvrige uddannelsestilskud' er midler fra Undervisningsministeriet (UVM) samt Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM). Midlerne er budgetteret af fakulteterne. 4) Fra 2017 og frem er midlerne 206,0 mio. kr. indeholdt i selve forskningstilskuddet på 2016-niveau og fremstår ikke længere som en særskilt afsætning. I 2017 får KU dog derudover ekstra 46,6 mio. kr. fra Omstillingsreserven som et engangbeløb. 5) Det forudsættes, at nye basisforskningsmidler videreføres efter 2017 på ca. 200 mio. kr. 6) Øvrige formål er i alle år tillagt 6,8 mio.kr. i forventede TB-indtægter vedrørende fremleje fra Bygningsstyrelsen (Bygst). Desuden er Øvrige formål opskrevet med følgende profil for huslejeregulering:; 2015= 22,0 mio. kr.; 2016: 22,0 mio. kr.; 2017: 69,3 mio. kr. og 2018; 69,1 mio. kr. i forventede TB-indtægter. 7) er fakulteternes egen indmelding. 8) 'Øvrige indtægter' er baseret på fakulteternes egen indmelding. KU s finanslovstilskud forventes at stige med ca. 90 mio. kr. fra 2014 til 2015 i løbende priser, som hovedsageligt kan tilskrives KU s egen budgettering af stigende uddannelsesindtægter og huslejeregulering som følge af ibrugtagning af det nye KUA 2 & 3. KU s samlede indtægter stiger med knap 239 mio. kr., som ud- 5

7 over en stigning i finanslovstilskuddene kan skyldes en forventning om flere eksterne midler fra 2014 til 2015 samt en vækst af øvrige indtægter. I årene 2015 til 2018 er KU s samlede indtægter på niveau med Uddannelsesindtægterne er stagnerende, hovedsagligt fordi dimensioneringens uvisse økonomiske effekt, har nedtonet forventningerne til heltidsuddannelsesindtægterne. Forskningstilskuddet viser en let nedadgående tendens med et decideret fald fra 2017 til 2018 på 100 mio. kr. Faldet i forskningstilskuddet skyldes primært den generelle 2 procents beskæring af finanslovstilskuddene samt at engangstilskuddet fra omstillingsreserven bortfalder i Basistilskuddet viser omvendt en positiv udvikling, som først og fremmest kan tilskrives at Øvrige formål er opskrevet i alle år med forventede TB-indtægter, som følge af huslejereguleringen i forbindelse med indflytning i KUA 2 & 3; 2015= 22 mio. kr.; 2016: 22 mio. kr.; 2017: 69,3 mio. kr. og 2018; 69,1 mio. kr. Modsat tidligere år har de decentrale niveauer estimerede forventede eksterne midler for budgetoverslagsårene. Der ses en vækst på gennemsnitlig 2 procent, modsat tidligere års gennemsnitlige vækst på op imod 11 procent. Den lavere vækst kan delvist forklares ved, at der udvises en vis forsigtighed i forhold til indtægtsestimeringen. Andre indtægter stiger forholdsmæssigt meget, fordi fakulteterne har budgetteret Øvrige indtægter højere end tidligere. Det kan være et udtryk for en vis usikkerhed i relation til ændret registreringspraksis som følge af ny registreringsramme. Det forventes, at budgettet til Øvrige indtægter vil finde et retvisende lavere niveau, når registreringsrammen er fuldt implementeret. 6

8 Bilag 3: Hovedområdernes resultat og egenkapital budget 2014, Q3-prognose 2014 og budget 2015 Hovedområdernes resultat og egenkapital Mio. kr. B 2014 Q3 B 2015 B 2014 Q3 B 2015 B 2014 Q3 B 2015 Egenkapital primo 68,1 68,1 44,3 39,9 39,9 37,6 446,8 446,8 450,6 - Heraf fri egenkapital 37,4 37,4 10,6 32,0 32,0 28,7 375,9 375,9 372,0 Indtægter 836,2 866,8 890,8 199,5 206,2 214, , , ,0 Løn 622,2 633,3 650,1 147,2 153,6 159, , , ,5 Drift 243,8 257,4 259,4 52,2 54,8 57, , , ,7 Resultat før fin. poster -29,7-23,9-18,8 0,0-2,2-1,3-39,8 4,7-14,1 Finansielle poster -0,0-0,0-0, ,2-0,9-0,8 Resultat -29,8-23,9-18,8 0,0-2,2-1,3-40,0 3,8-14,9 Korrektion af egenkapital Egenkapital ultimo 38,3 44,3 25,5 39,9 37,6 36,3 406,8 450,6 435,7 Krav til obligatorisk opsparing 32,7 33,6 34,0 8,6 8,9 9,0 77,4 78,7 78,3 Fri egenkapital ultimo 5,7 10,6-8,5 31,3 28,7 27,4 329,5 372,0 357,4 Mio. kr. B 2014 Q3 B 2015 B 2014 Q3 B 2015 B 2014 Q3 B 2015 Egenkapital primo 136,8 136,8 120,5 347,4 347,4 252,8 15,6 15,6 14,0 - Heraf fri egenkapital 128,4 128,4 101,4 278,8 278,8 178,2 13,1 13,1 11,5 Indtægter 529,9 528,7 537, , , ,5 66,2 65,7 68,7 Løn 360,1 359,5 373, , , ,0 52,6 50,7 50,7 Drift 185,2 185,6 179, , , ,2 15,7 16,6 18,7 Resultat før fin. poster -15,5-16,3-15,0-109,0-94,4-85,6-2,1-1,6-0,6 Finansielle poster ,2-0,2-0, Resultat -15,5-16,3-15,0-109,2-94,6-85,7-2,1-1,6-0,6 Korrektion af egenkapital Egenkapital ultimo 121,3 120,5 105,5 238,2 252,8 167,1 13,5 14,0 13,4 Krav til obligatorisk opsparing 18,6 19,1 18,4 74,4 74,5 76,1 2,5 2,5 2,4 Fri egenkapital ultimo 102,7 101,4 87,1 163,8 178,2 91,0 11,0 11,5 11,0 Mio. kr. B 2014 Q3 B 2015 B 2014 Q3 B 2015 Egenkapital primo 11,9 11,9 10,2 - Heraf fri egenkapital 10,1 10,1 8,5 Indtægter 136,7 144,8 149,8 563,7 558,6 571,3 Løn 78,6 77,4 86,4 294,2 303,5 327,9 Drift 62,2 69,0 62,7 269,9 255,0 243,3 Resultat før fin. poster -4,1-1,6 0,7-0,4 0,1 0,1 Finansielle poster - -0,0 - -0,1-0,1-0,1 Resultat -4,1-1,6 0,7-0,5-0,0-0,0 Korrektion af egenkapital 0,5-0,0-0,0 Egenkapital ultimo 7,8 10,2 10,9 Krav til obligatorisk opsparing 1,7 1,7 1,7 Fri egenkapital ultimo 9,0 8,5 9,2 HUM JUR SCIENCE SAMF SUND TEO BRIC FA 7

9 Hovedområdernes resultat og egenkapital (fortsat) Mio. kr. B 2014 Q3 B 2015 B 2014 Q3 B 2015 Egenkapital primo 6,4 6,4 23,1 - Heraf fri egenkapital 0,0 0,0 23,1 Indtægter 775,5 811,7 782,5-45,5-58,8-18,4 Løn ,5 34,6 38,6 Drift 775,5 824,4 782,5-62,1-98,8-2,6 Resultat før fin. poster 0,0-12,8 0,0-18,9 5,4-54,3 Finansielle poster ,9 24,0 20,0 Resultat 0,0-12,8 0,0 1,0 29,4-34,3 Korrektion af egenkapital 0,0-12,8 0,0-0,5-12,8-0,0 Egenkapital ultimo 7,0 23,1-11,2 Krav til obligatorisk opsparing Fri egenkapital ultimo 7,0 23,1-11,2 Mio. kr. B 2014 Q3 B 2015 Egenkapital primo 1.159, , ,0 - Heraf værdiregulering af gældsbreve 86,5 86,51 689,8 Indtægter 8.829, , ,0 Løn 4.983, , ,1 Drift 4.065, , ,0 Resultat før fin. poster -219,5-142,6-189,0 Finansielle poster 19,5 22,9 19,0 Resultat -200,0-119,7-170,0 Korrektion af egenkapital SEA KU i alt Egenkapital ultimo 959, , ,0 Henlæggelser 400,9 400,9 254,8 Bunden reservation vedr. gældsbreve 86,5 86,5 689,8 Egenkapital efter henlæggelser og bunden reservation 472,0 552,3 528,4 KU diverse Anm: KU diverse består af områderne: Elever og praktikanter, Strategiske satsninger på KU, Niels Bohr Arkivet*, og fordelingstekniske konti. Der videreføres resultat mellem regnskabsårene fra de med * markerede enheder. Resultatopgørelsen er ikke elimineret for intern handel og interne overførsler. Midler til forskeruddannelsesprogrammer (forskerskoler) og hensættelser vedr. åremålsansættelser er indregnet. Krav til fakulteternes obligatoriske opsparing fra 2011 og frem er fastsat til 5 procent af fakulteternes indtægter fra ordinær virksomhed (delregnskab 10, eksklusiv intern handel og interne overførsler). Mærskdonationen på 603,3 mio. kr. er lagt til værdireguleringen af gældsbreve. Henlæggelser (til 2016-puljen vedr. interdisciplinær forskning og tværgående uddannelsesinitiativer, samt flytning og inventar) er nedjusteret med 146,1 mio. kr. sfa. forventet forbrug af 2016-puljen i Sumafvigelser på 1. decimal skyldes afrundinger. 8

10 Bilag 4: Fakulteternes flerårsbudgettering Fakulteternes flerårsbudgettering Budget Budget Budget Budget kr./løbende priser HUM Indtægter Løn Drift Finansielle poster HUM Total JUR Indtægter Løn Drift JUR Total SCIENCE Indtægter Løn Drift Finansielle poster SCIENCE Total SAMF Indtægter Løn Drift SAMF Total SUND Indtægter Løn Drift Finansielle poster SUND Total TEO Indtægter Løn Drift TEO Total BRIC Indtægter Løn Drift BRIC Total FA Indtægter Løn Drift Finansielle poster FA Total SEA Indtægter Drift SEA Total KU diverse Indtægter Løn Drift Finansielle poster KU diverse Hovedtotal

11 Bilag 5: Bygningsbudget 2015 Det konsoliderede bygningsbudget for KU består af såvel det centrale bygningsbudget som de decentrale bygningsrelaterede omkostninger og indtægter, der er placeret på fakulteterne. Bygningsbudgettet er baseret på de beslutninger, som bestyrelsen har truffet samt bestyrelsens bemyndigelse til rektor om igangsætning af mindre byggearbejder. Bygningsbudgettet afspejler således KU s beslutninger og planer i forbindelse med Campusplanlægningen og med finansieringen af nybyggerierne i Perspektivog Investeringsplanen. Bygningsbudget Bygningsbudget 2015 angiver omkostninger, indtægter og afsætning på bygningsområdet i 2015 og de kommende 10 år. Bygningsbudgettet fremgår af tabel 1. Tabel 1. KU's samlede bygningsbudget Mio. kr./ 2015-niveau 2014 B Bygningsrelaterede indtægter Centrale bygningsindtægter 63,9 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 Decentrale bygningsindtægter 38,2 7,9 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 Indtægter i alt 102,2 72,3 76,7 76,7 76,7 76,7 76,7 76,7 76,7 76,7 76,7 76,7 Bygningsrelaterede omkostnnger Centrale bygningsomkostninger 1.244, , , , , , , , , , , ,6 Fakulteternes andel af huslejebetaling -467,5-502,8-512,0-548,4-543,7-530,9-530,7-526,6-526,7-526,7-526,7-526,7 Centrale omkostninger samlet 776,8 782,8 806,3 873,1 872,0 856,7 831,7 816,8 801,8 801,8 801,8 801,8 Decentrale bygningsomkostninger 441,1 407,6 423,6 408,2 409,7 409,7 409,7 409,7 409,7 409,7 409,7 409,7 Fakulteternes andel af huslejebetaling 467,5 502,8 512,0 548,4 543,7 530,9 530,7 526,6 526,7 526,7 526,7 526,7 Decentrale omkostninger samlet 908,6 910,4 935,7 956,6 953,5 940,6 940,4 936,4 936,5 936,5 936,5 936,5 Omkostninger i alt 1.685, , , , , , , , , , , ,3 Note: De decentrale bygningsindtægter indeholder ikke refusion af driftsomkostninger fra de interne KU brugere. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der i 2015 budgetteret med bygningsrelaterede omkostninger på 1.693,2 mio. kr. Der er budgetteret indtægter på 72,3 mio. kr., hvoraf 64,4 mio. kr. vedrører det centrale bygningsområde. Indtægter i bygningsbudgettet vedrører indtægter fra eksterne parter. For det centrale bygningsbudget drejer det sig fremlejeindtægter m.v. på 60,8 mio. kr. samt overhead fra Unik bevilling. Fakulteternes bygningsrelaterede indtægter består primært af timeleje, hvor universitetets lokaler udlejes til eksterne. Desuden indgår eksterne lejeres betaling for services udført af driftsområderne og driftsrefusioner fra eksterne brugere. Budgettet til de decentrale bygningsrelaterede indtægter er faldet fra 2015, hvilket primært tilskrives ændrede registreringspraksis i forhold til overgangen til Navision Stat og statens kontoplan, således at en stor del af indtægterne nu budgetteres som øvrige indtægter. Budgettet for decentrale bygningsindtægter siger fra 7,9 mio. kr. i 2015 til 12,3 mio. kr. i Det er dog fortsat mindre end i Det forventes dog, at budgettet til de bygningsrelaterede indtægter på fakulteterne vil finde et retvisende højere niveau, når registreringsrammen er fuldt implementeret. Budgettet for de bygningsrelaterede driftsudgifter er udarbejdet på baggrund af budgetteringen af bygningsrelaterede driftsudgifter i fakulteterne. Det tiårige perspektiv er medtaget for derigennem at give et estimat over KU s forventede samlede bygningsrelaterede omkostninger på trods af, at der er øget usikkerhed i takt med tidshorisonten. De bygningsrelaterede omkostninger påvirkes af fakulteternes andel af huslejebetalingen via den udlagte husleje. Det blev på LT den 17. april 2013 besluttet at udlægge husleje og ejendomsskat med 50 procent fra I 2015 er budgettet for fakulteternes andel af huslejebetalingen i alt 502,8 mio. kr. Det påvirker ikke KU s samlede budget, men vil betyde at finansieringsbehovet til bygningsafsætningen gennem de tværgående midler bliver mindre, mens det tilsvarende stiger på fakulteterne. Som det ses af ovenstående tabel 1 vil 10

12 de bygningsrelaterede omkostninger centralt mindskes med fakulteternes andel af huslejebetalingen på i alt 502,8 mio. kr., mens de decentrale omkostninger tilsvarende vil blive øget med beløbet. Fakulteternes modtager en øremærket afsætning til husleje. Den er ikke nødvendigvis på niveau med fakulteternes andel af huslejebetalingen, da betalingen kan være enten højere eller lavere end den øremærkede afsætning afhængigt af fakulteternes egne beslutninger om yderligere arealudvidelser eller arealformindskelser. Den øremærkede afsætning til husleje indgår i fakulteternes afsætning i KU s budgetmodel. Det centrale bygningsbudget Det centrale bygningsbudget består af omkostninger og indtægter samt den afsætning, som KU skal finansiere. Bygningsbudgettet indeholder allerede kendte afsætninger og udvikling i bygningsomkostningerne, ikke mindst betydningen af ibrugtagning en række nybyggerier. Tabel 2. Centralt bygningsbudget mio. kr./2015-niveau 2014 B Omkostninger Vedligeholdelse 110,0 119,0 122,2 122,9 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 Investeringer 13,5 18,0 22,0 14,0 11,0 8,6 8,6 8,6 8,6 8,6 8,6 8,6 Husleje 1.007, , , , , , , , , , , ,2 Ejendomsskat 98,5 89,3 95,4 104,4 108,9 109,1 109,3 109,5 109,5 109,5 109,5 109,5 Byggesager - KU fælles 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Egne bygninger 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 Omkostninger totalt 1.244, , , , , , , , , , , ,6 Finansieringsgrundlag Indtægter 63,9 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 64,4 FAK s andel af huslejebetaling 467,5 502,8 512,0 548,4 543,7 530,9 530,7 526,6 526,7 526,7 526,7 526,7 Finansieringsgrundlag total 531,4 567,2 576,5 612,8 608,2 595,3 595,1 591,1 591,2 591,2 591,2 591,2 Allokering Energitilskud 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 PI plan 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 0,0 IVA 15,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afsætning i budgetmodel 644,3 665,3 688,8 755,7 754,6 739,3 714,3 714,3 699,4 699,4 699,4 737,4 Allokering i alt 712,8 718,3 741,8 808,7 807,6 792,3 767,3 752,3 737,4 737,4 737,4 737,4 Bygningsbudgettet for 2015 er opskrevet med prisregulering af huslejeudgifterne. Lejereguleringen udgør 1,0 procent, hvilket dette år er samfaldende med KU s bevillinger, der ligeledes er opskrevet med 1,0 procent. Udlægning af husleje medfører, at afsætningen til det centrale bygningsbudget mindskes med fakulteternes andel af huslejebetalingen, som i 2015 er på 502,8 mio. kr. jf. tabel 2. Beløbet indgår derimod som en del af finansieringsgrundlaget. Som tidligere beskrevet, påvirker det ikke KU s samlede budget, da de bygningsrelaterede omkostninger tilsvarende øges på fakulteterne. Omkostningerne Omkostningerne til bygningsområdet udgør 1.285,6 mio. kr. i Omkostningerne stiger frem til og med 2017, hvorefter de i 2018 tilnærmelsesvis er på niveau med Det kan tilskrives ibrugtagning af nye bygninger, som påvirker omkostninger til husleje, ejendomsskat samt investeringer (bygningsintegrerede arbejder). Det drejer sig om Pharma Science Building, der forventes overdraget i 2015, Copenhagen Plant Science Center I og Mærsk-bygningen med forventet ibrugtagning i Derudover forventes det at Niels Bohr Bygningen og KUA3 tages i brug i Det centrale bygningsbudget afspejler Campusplanen. Budgettet er tilrettet i forhold til tidsforskydninger. På grund af forsinkelser på KUA, der nu forventes ibrugtaget i 2017, og Mærsk Bygningen, der nu er udskudt til ultimo 2016, er tidsprofilen for husleje, ejendomsskatter og investeringer ændret. Der er desuden sket et fald i de forventede ejendomsskatter, som følge af KU s påklager af ejendomsvurderinger. 11

13 Finansieringsgrundlag Indtægterne til bygningsområdet er tilnærmelsesvis stabile i perioden fra 2015 til De 64,4 mio. kr. er fremlejeindtægter 1 og refusion af driftsomkostninger, herunder ejendomsskatter samt overhead vedr. Unikbevillinger, der i 2015 er budgetteret til 3,6 mio. kr. Fakulteternes andel af huslejebetalingen indgår som tidligere beskrevet i finansieringsgrundlaget. Allokering Allokering til bygningsområdet angiver den finansiering af bygningsbudgettet som KU skal finansiere og afspejler forskellen mellem indtægter og omkostninger. De samlede allokerede midler i 2015 er 718,3 mio. kr. Heraf kan 38 mio. kr. henføres til finansiering af Perspektiv- og Investeringsplan til de fire nybyggerier Niels Bohr Bygningen (NBB), Mærsk-bygningen, Copenhagen Plant Science Center (CPSC) og Pharma Science Center (PSC) som øremærket afsætning. Yderligere 15 mio. kr. kan henføres til energiinvesteringer. Afsætningen i budgetmodellen stiger i de kommende år pga. de før omtalte stigninger i omkostningerne. Bestyrelsen tiltrådte i med virkning fra at afsætte midler til lånefinansierede energitiltag. Fakulteterne har fra budget 2011 finansieret dette via en øremærket afsætning til det centrale bygningsområde i 10 år, dvs. til og med Forudsætninger og usikkerheder Budget 2015 har som forudsætning, at Perspektiv- og Investeringsplanen gennemføres efter de retningslinjer, som er vedtaget. I budgettet er der indarbejdet de kendte forsinkelser og udvidelser i forbindelse med byggearbejderne, hvor der efterfølgende er truffet beslutninger mht. omfang og tidsplan. Det drejer sig bl.a. om for Niels Bohr Bygningen og Mærsk-bygningen, to af de store laboratoriebyggerier som dels er forsinkede og dels er blevet dyrere end tidligere budgetteret. Erfaring med tidligere gennemførte byggesager har vist, at en række faktorer kan forsinke færdiggørelsen af byggerierne. For at imødegå denne usikkerhedsfaktor gennemføres løbende opdatering af de bagvedliggende byggeplaner, herunder de forventede færdiggørelsestidspunkter. Da opsigelse af lejemål, som er forudsat i budgettet, er afhængig af færdiggørelse af byggeprojekterne, har det stor betydning for bygningsbudgettet. Omkostningerne til bygningsintegrerede arbejder er følsomt overfor den generelle prisudvikling, og der er en vis usikkerhed mht. de anvendte referencepriser i forhold til den reelle markedspris. Implementeringen af en justeret SEA-ordningen er endnu ikke udmeldt fra Bygningsstyrelsen, og der er derfor usikkerhed omkring visse elementer. Dette må formodes at have indflydelse på KU s udgifter, men indarbejdelse afventer udmelding, hvorledes implementeringen vil finde sted. 1 Da reguleringsprocenten for de private fremlejemål er baseret på nettoprisindekset fra Danmarks Statistik, hvilket ikke kendes før ultimo året, er alle huslejeudgifter og indtægter fremskrevet med sammen sats på 1 procent, som anvendes til at fremskrive KU s husleje hos Bygningsstyrelsen. 12

14 Definitioner og uddybninger Nedenstående gives en mere detaljeret gennemgang af posterne i budgettet. Omkostninger Husleje Husleje dækker udgifter til lejemål, dels hos Bygningsstyrelsen, dels hos private udlejere. Huslejeudgiften under omkostninger er et bruttobeløb, hvor der dog er korrigeret for leje fra interne enheder. Ejendomsskatter Ejendomsskatter dækker betaling af ejendomsskat for universitetets lejemål hos Bygningsstyrelsen. Ifølge rammekontrakten med Bygningsstyrelsen er betaling af ejendomsskat et anliggende for brugeren. Ejendomsskat for private lejemål indgår som en del af huslejen for disse. Ejendomsskatten falder i 2015 pga. KU s succesfulde påklager af ejendomsvurderinger. Ejendomsskatterne stiger derefter som følge af ibrugtagning af nybyggerier. Der er indregnet en afsætning til ejendomsskatter på 215 kr./m 2 for nybyggerierne, der følger af Perspektivog Investeringsplanen. Vedligeholdelse Vedligeholdelse dækker KU s egen afsætning til vedligeholdelse. Fra 2014 er KU ansvarlig for indvendig vedligeholdelse af de bygninger, vi lejer hos Bygningsstyrelsen, mens ansvar og finansiering af den udvendige vedligeholdelse fortsat er hos Bygningsstyrelsen. Investeringer Investeringer dækker afsætning til bygningsintegrerede arbejder. Det drejer sig om arbejder i forbindelse med en byggesag, der ikke kan finansieres over huslejen, og som udlejer derfor ikke kan tage pant i, eksempelvis solafskærmning, skiltning, IT-kabling m.v. De bygningsintegrerede arbejder, der følger gennemførelse af Perspektiv- og Investeringsplanen, er indregnet i budgettet. Beregningsgrundlaget bygger på erfaringspriser fra gennemførelse af KUA 1. Omkostningerne til bygningsintegrerede arbejder er følsomt overfor den generelle prisudvikling, og der er en vis usikkerhed mht. de anvendte referencepriser i forhold til den reelle markedspris. Bygningsstyrelsen har fastlagt vilkår for hvilke elementer, der kan finansieres via huslejen. Hvis der sker en justering af snitfladen, kan det medføre ændrede udgifter for KU. Byggesager KU fælles Mindre byggearbejder dækker bygningsarbejder, hvor KU afholder udgifter for Bygningsstyrelsen, og hvor der senere sker en refusion. Der er årligt afsat 10 mio. kr., herunder midler til bygningstilpasninger i forbindelse med Unik-projekter, som finansieres via overhead fra de to Unik-bevillinger. Egne bygninger Der foretages afskrivninger på egne bygninger. Omkostningerne til afskrivninger i bygningsbudgettet vedrører områdets andel af de samlede afskrivninger og udgør 3,9 mio. kr. Der er desuden afsat midler til forsikring af bygninger i Universitetsfirkanten, som KU overtog i forbindelse med mageskiftet. Der er således samlet afsat 5,2 mio. kr. til egne bygninger. Finansieringsgrundlag Indtægter Indtægter i bygningsbudgettet vedrører indtægter fra eksterne kilder. For det centrale bygningsbudget drejer det sig fremlejeindtægter m.v. samt overhead fra Unik-bevillinger, hvilket i 2015 er budgetteret til 3,6 mio. kr. Indtægterne til bygningsområdet er steget lidt i perioden fra 63,9 mio. kr. til 64,4 mio. kr., hvilket skyldes en vurdering på baggrund af de nuværende fremlejekontrakter. 13

15 Vedligeholdelse Tilskud fra Bygningsstyrelsen til indvendig vedligeholdelse bortfalder fra 2014 som følge af justering af SEAordningen. KU overtager ansvar og finansiering af den indvendige vedligeholdelse, men får samtidig en huslejenedsættelse til finansiering heraf. Udlagt husleje I 2013 blev det af LT besluttet at udlægge husleje og ejendomsskatter med 50 procent fra 2014 til fakulteterne. Hensigten er at øge det fakultære incitament i forhold til at tilpasse KU s bygningsmasse til et økonomisk fornuftig og hensigtsmæssigt niveau. Fakulteterne vil blive faktureret 50 procent af de reelle omkostninger til husleje og ejendomsskat for den andel af de bygningskomplekser, som de anvender. Denne andel udgør ikke 50 procent af den samlede husleje og ejendomsskat, da arealer til fælles anvendelse, udlejede arealer, m.m. ikke indgår i beregningen af hverken fakulteternes andel af huslejebetalingen eller den øremærkede afsætning til husleje. Udgangspunktet for fastsættelsen af omkostninger til husleje og dermed størrelsen af den øremærkede afsætning til husleje, tager afsæt i de gældende campusplaner, dvs. at der kan forekomme ændringer i udlægningen, hvis disse allerede indgår i campusplanerne f.eks. aftale om nyt museum. Fakulteternes andel af huslejebetalingen, der fremgår af finansieringsgrundlaget i det centrale bygningsbudget, er det beløb, som fakulteterne vil blive opkrævet. Det er ikke identisk med det beløb, som fakulteterne i de kommende år vil modtage som en øremærket afsætning til husleje. Differencen skyldes dispositioner foretaget af fakulteterne, der har indflydelse på deres husleje. Det kan være nye lejemål, ændringer i udlejning, etc. Fordyrelser eller besparelser på huslejebudgettet, der sker som følge af det enkelte fakultets dispositioner, vil derfor påvirke fakultetets økonomiske råderum. Fra 2014 til 2015 stiger den andel af husleje og ejendomsskatter, som fakulteterne selv skal betale med 35,3 mio. kr. Det skyldes dels stigende husleje (som beskrevet tidligere), dels at en større andel af den budgetterede husleje indgår i fakulteternes direkte andel af huslejebetalingen efterhånden som der sker udmøntning af bl.a. rektorpulje og supplerende midler i forbindelse med LAB-modernisering til reelle projekter i konkrete bygninger. Allokering Den samlede allokering til bygningsområdet angiver den finansiering af bygningsbudgettet, som KU skal finansiere og afspejler forskellen mellem indtægter og omkostninger. Energitilskud 15 mio. kr. årligt af den samlede allokering kan henføres til energiinvesteringer, der følger af planen fra juni KU låner 105 mio. kr. hos Bygningsstyrelsen mod en lejeforhøjelse over 10 år til energiprojekter, der omfatter selvstændige energispare-projekter og projekter til opfyldelse af særlige myndighedskrav i forbindelse med laboratoriemoderniserings-projekter, der gennemføres som centralt styrede projekter. Derudover gennemføres decentralt styrede adfærdsprojekter, der skal føre til mere energibevidst opførsel. Omkostningerne til lånefinansieringen udgør årligt ca. 15 mio. kr. PI plan Der er årligt afsat 38 mio. kr. til Perspektiv- og Investeringsplanen med 19 mio. kr. til hhv. PI plan Basis, der finansieres af basismidler fra Finanslovsbevillingen, og PI plan Ekstern, der finansieres af statslige eksterne forskningsmidler. IVA I 2014 var der afsat 15,5 mio. i husleje til SEA i forbindelse med IVA s fusion med Det Humanistiske Fakultet. I 2015 er IVA indarbejdet i KU s budgetmodel på samme vis, som KU s andre enheder og uddannelser, hvorfor den øremærkede afsætning på 15,5 mio. kr. forsvinder. Afsætning i budgetmodel Den andel af allokeringen til bygningsområdet, der ikke sker gennem ovennævnte øremærkede afsætninger, sker via KU s budgetmodel. 14