Integration KOMMUNIKATION & KULTURMØDE SOMMER 2007 NR ÅRGANG NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER. Danskundervisning på højt niveau

Transkript

1 Integration NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER SOMMER 2007 NR ÅRGANG KOMMUNIKATION & KULTURMØDE Alle Vinder - jobpakke til udlændinge Genvej til arbejdsmarkedet II Danskundervisning på højt niveau

2 NYE RAMMER FOR SAMARBEJDE 1. januar 2007 blev NSI s hidtidige samarbejde med 10 kommuner og AF Storstrøm ændret til samarbejde med de tre nye store kommuner: Faxe, Vordingborg og Næstved. Et samarbejde, der primært centrerer sig omkring de tre jobcentre og deres medarbejdere. Samarbejdet er nu primo juni ved at falde på plads i et nyt og fortsat godt og konstruktivt samarbejde, som vi ser frem til at være med til at videreudvikle i de kommende år. I forlængelse af kommunesammenlægningen er der også foregået ændringer i NSI s bestyrelses sammensætning, hvor vi har måttet sige farvel til Jørn Hansen, LO, Signe Bartel, Fakse, samt Sven Ulrik Terp, AOF Storstrøm. Centrets mangeårige bestyrelsesformand Per Boserup Olsen har overladt pladsen til John Lauritzen, og Rene Tuekær, Faxe, er fremover Faxe og Vordingborgs repræsentant i bestyrelsen. For LO er Annette Madsen indtrådt. Jesper Tranberg og Per Boserup Olsen er i den nye bestyrelse udpeget af AOF Danmark. I dagligdagen præges vores center fortsat af dels mange prøveforberedende kursister og dels en række virksomhedsrettede tiltag både på centret og på virksomheder rundt om i vores dækningsområde: supermarkeder, fabrikker, landbrug, byggepladser, hospitaler etc. Udover de ca. 100 der er indstillede til afgangsprøver sommeren 2007, har 26 tilmeldt sig den nye indfødsretsprøve, som blev afholdt for første gang rundt om i landet og på NSI tirsdag d. 15. maj og som gentages 15. juni og 12. december. Hovedafdelingen på Kasernevej i Næstved summer således dagligt af liv ikke mindst takket være entusiasmen hos 350 mennesker fra mange nationer og med mange tungemål! Den daglige undervisning foregår imidlertid både i huset og udenfor, hvor der indlægges praktikophold, ekskursioner etc. rundt om i lokalområdet, ligesom idræt, orienteringsløb og cykling er en naturlig del af vores dagligdag i de smukke omgivelser her på kasernen. NSI s sydafdeling har siden august 2006 boet i lejede lokaler på Vordingborg Seminarium, hvor ca. 40 personer i øjeblikket modtager danskundervisning. En stor tak skal lyde til Vordingborg Seminarium her før sommerafslutningen for et spændende og godt år for os i de velfungerende faciliteter på Kuskevej. Sluttelig sender skolens bestyrelse, ledelse og personale de bedste tanker og ønsker til jer, der afslutter prøver, overgår til videre uddannelse, job etc. Vi ønsker jer alle en god fremtid i Danmark! Med tak for godt samarbejde til alle vores samarbejdspartnere ønskes en rigtig god sommer. Forstander Lene Eriksen Integration Nyt fra Næstved Sprogog Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter Kasernevej Næstved Telefon: Telefax: nsi-center@nsi-center.dk Redaktion Lene Eriksen (ansvarsh. redaktør) Henrik Hansen Cecilie Sandbjerg Skribenter Henrik Hansen, Cecilie Sandbjerg, Melita Barzut, Mette Gugliotta, Helle Mazanti, Gitte Konradsen Design Henrik Hansen Tryk Sangill Grafisk Produktion Oplag 1500 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

3 INDHOLD 5 LOGBOG FRA NSI Redaktionen har bedt en kursist, en underviser og en leder fortælle om en helt almindelig dag på NSI. Dette for at give vores læsere et indtryk af, hvad der sker i klasseværelset og på administrationsgangen i løbet af en ganske almindelig dag. 14 GENVEJ TIL ARBEJDSMARKEDET II Genvej II, som udspringer af Bilkaprojektet er nu slut, og vi har talt med nogle af kursisterne om forløbet, og om de erfaringer, de har gjort sig undervejs. Og ikke mindst om nogle af dem kom i job. 6 DANSKUNDERVISNING PÅ HØJT NIVEAU På uddannelsesholdet foregår danskundervisningen i et højt tempo. Emneområderne, som kursisterne undervises i, kredser om grammatik, samfundskundskab og matematik. Et forløb, som skal kvalificere dem til at følge en uddannelse i Danmark. 16 röðgröð/mæflø ð Afhængig af ens modersmål er der vidt forskellige variationer af dansk udtale blandt udlændinge, idet man automatisk overfører de udtaleregler, man kender fra sit modersmål KOMMUNIKATION & KULTURMØDE Udover sprogundervisningen er kulturforståelse også et område, som NSI underviser i. I takt med at flere udlændinge kommer ind på det danske arbejdsmarked opstår der et naturligt behov for at undervise i kommunikation og kulturforståelse. KAN ANALFABETER LÆRE DANSK? At være analfabet og samtidig skulle lære et nyt sprog kan være hårde odds. Men svaret er ja - det kan lade sig gøre, selvom det kræver andre læringsmetoder, end når man er alfabetiseret på sit modersmål. DRØMMEN OM DANSK STATSBORGERSKAB Med den nye indfødsretsprøve er reglerne for statsborgerskab i Danmark blevet skærpet. Vi har spurgt en række kursister, om statsborgerskab er afgørende for deres liv i Danmark VEJLEDERNYT Der orienteres om eksisterende og kommende projekter på NSI. Læs om Alle Vinder, Genvej III og SOSU-forkursus, der alle begynder til efteråret. ALLE VINDER - JOBPAKKE TIL TOSPROGEDE Alle Vinder har skabt job for op mod 73% af de kursister, som har gennemført forløbet. Forløbet udbydes nu som en jobpakke, der skal opfylde regeringens mål om at skaffe flere i arbejde. >>

4 BESTYRELSEN PÅ NSI John Lauritzen formand Næstved Kommune René Tuekær, Repr. Faxe og Vordingborg Kommune Henrik Sangill DA Annette Madsen LO Jesper Tranberg- Hansen AOF Danmark Per Boserup AOF Danmark Regionsrepræsentant Inge Bæk Nielsen NSI, medarbejderrepræsentant NSI har fået ny bestyrelse Ved en reception for personalet onsdag d. 11. april blev den ny bestyrelsesformand John Lauritzen præsenteret. Samtidig takkede forstander Lene Eriksen den afgående formand Per Boserup Olsen for hans gennem 9 år store og engagerede indsats for NSI. Ved samme lejlighed blev også bestyrelsesmedlem Sven Ulrik Terp takket af såvel personale som ledelse.

5 LOGBOG FRA NSI Hvad laver I egentligt derhenne på sprogcenteret? Sådan lyder spørgsmålet ofte til både kursister, undervisere og ledelse her på NSI. I denne udgave af vores magasin har vi bedt en kursist, en underviser og en leder føre en logbog. En logbog er ikke en dagbog. Det er nærmere nedslag i dagens aktiviteter. Men det kan alligevel give et lille indblik i vores hverdag. Logbog, leder: Kl : hjemme: tjekkede dagens skema og ringede til en vikar. Kl. 8.00: ankom til NSI. Morgenrunde med post og beskeder. På mit kontor: besvarede et opkald om prøveforberedende undervisning. Gennemlæste en opgave til min lederuddannelse og fik den afleveret elektronisk. Aftalte modultest og visitation. Mailede og læste diverse papirer, bl.a. undervisningsplaner og individuelle læringsplaner. Kl. 9.30: møde med Lene: opdatering og beskeder fra de seneste to dage, vedr. møder uden for huset. Kl : attestere modultest. Kl : møde angående revidering af vores evakueringsplan. Aftalte kommende møder, konferencer og informationsmøde om Genvejshold. På kontoret igen: mailede og fik aftaler på plads. Aftalte indhold af pressemeddelelse med vores informationsmedarbejder. Kl : spiste frokost. Kl : eksterne og interne opkald, mailede, læste div. papirer. Beskeder om kursister: prøver, holdskift og nye kursister. Kl : talte med underviseren om vores lægehold. Skema for sydafdelingen. Ad hoc opgaver: holdlister, timetal, reminder om førstehjælpskursus for ansatte. Kl : hilse på aftenundervisere. Mundtlig test af aftenkursister. Logbog, lærer: Kl. 8.45: ankom til NSI. Tjekkede mit dueslag og hentede holdmappen. Kl. 8.30: emneundervisning: demokrati. Magtens tredeling. Medbestemmelse i fx institutioner og foreninger. Annoncerede projektarbejdet i næste uge. Kl : pause. Tjekkede beskeder i vores interne mail-system. Mailede til Solveig med ønske om mundtlig modultest til tre af mine kursister. Kl : vi gik i sproglaboratoriet. Kursisterne varmede op med dut-vokaler som øver dem i at høre forskel på de drilagtige vokaler. Dernæst parvis med kommunikationsøvelser: når man sidder med en tegning af en stue og skal forklare, at nøglerne ligger på spisebordet til højre for vasen med blomster og man ikke kan se den, man taler med - så er det ikke altid så nemt! Afsluttede med individuelle udtaleøvelser. Kl : pause. Jeg gik på lærerværelset, spiste frokost og snakkede med mine kolleger. Kl : fællessang i kantinen. Kl : grammatik: substantiver. Hvad er det for noget med ubestemt og bestemt? Og hvad med endelserne? Skriveøvelser. Kl : sagde: tak for i dag til kursisterne. Gik på lærerværelset, skrev kort om dagens gang i hæftet til min medlærer. Kopierede så det er klar til i morgen. Logbog, kursist: Kl. 8.20: ankom til NSI. Gik op i klassen. Kl. 8.30: intensiv grammatik suppleret med øvelser. Kl : pause. Sammen med de andre fra holdet gik jeg ned i kantinen hvor vi snakkede og drak te og kaffe. Kl : undervisning i samfundsforhold: om demokrati, kultur og traditioner i det danske samfund i perioden fra før 2. Verdenskrig til i dag. Vi arbejdede også med jobansøgning med fokus på hvordan man søger et arbejde, kvalifikationer, evner, erfaringer og hvordan man får sine eksamener fra hjemlandet godkendt i det danske uddannelsessystem. Kl : frokostpause. Kl.12.25: alle kursister og undervisere mødes en gang om ugen til sang i kantinen. Kirsten spillede for på sin guitar. De sange, vi synger er valgt ud fra årstiden og i dag sang vi Barndommens land, Og det var en skærsommerdag og Godmorgen lille land. Kl.12.55: tilbage i klassen: mundtlig kommunikation om kulturpåvirkninger i Danmark. Kl : underviseren runder af og siger tak for i dag.

6 DANSKUNDERVISNING PÅ HØJT NIVEAU AF HENRIK HANSEN Uddannelsesholdet er tilrettelagt for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Det kan fx være en erhvervsuddannelse, en gymnasieuddannelse eller en videregående uddannelse. Tempoet og niveauet på uddannelsesholdet følger Danskuddannelse 3, og indholdet lægger op til, at kursisterne skal motiveres til at tage en uddannelse efter endt danskuddannelse. Og også efter danskuddannelsen bistår NSI den fortsatte danskundervisning i et samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner. - Statistikken viser, at skilsmisseprocenten siden 1960 erne er steget markant. En udvikling, som måske hænger sammen med, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og dermed blev uafhængig af mandens indkomst, sprudler det nuanceret og næsten fejlfrit fra Maria, som siden efteråret 2006 har gået på uddannelsesholdet, og som har fået rigt udbytte af undervisningen. Der er ikke meget slinger i sproget efter blot 6 måneder for Marias vedkommende, hvilket afspejler det hurtige tempo på uddannelsesholdet. I alt 30 timers undervisning om ugen med forventet 10 timers lektielæsning er en forudsætning for at følge holdet og ikke mindst afslutte Prøve i Dansk 3, som svarer til Folkeskolens klasse, og som stiller høje krav til kursisternes evne til at nuancere det talte og skrevne sprog. I undervisningen lægges der samtidig vægt på at inddrage samfundsfaglige elementer i undervisningen. Netop disse skal mobilisere kursisterne til at perspektivere problemstillinger og inddrage generel historisk, kulturel og samfundsmæssig viden. - Danskuddannelseslovgivningen sætter en ramme for mål og indhold i danskuddannelsesdelen, hvor kultur og samfundsforhold er dækket ind under lovgivningen. Men derudover har kursisterne 15 timers ugentlig aktivering, hvor indholdet er tilrettelagt i samarbejde med kommuner og på baggrund af tilbagemeldinger fra aftagerinstitutionerne, siger udviklingschef Hannah Kjærgaard fra NSI. Hun tilføjer, at den løbende evaluering af undervisningen blandt kursisterne også bidrager til indholdet. NSI samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner. Konceptet på uddannelsesholdet er blevet til i samarbejde mellem NSI s vejledere og de uddannelsesinstitutioner, der aftager kursisterne efter endt danskuddannelse. - Vi evaluerer løbende og er i tæt kontakt med de forskellige uddannelsesinstitutioner, som optager vores kursister. I samarbejde med disse kan vi så løbende justere konceptet, så vi kan klæde dem bedst muligt på til at gennemføre en uddannelse i Danmark, siger Hannah Kjærgaard. Den løbende justering betyder også, at NSI indsætter forskellige lærerkræfter på holdet for netop at tilgodese den brede faglige profil og opfylde de krav og forventninger, som uddannelsesinstitutionerne efterspørger. - De undervisere, der er tilknyttet holdet, er uddannede i Dansk som andetsprog. For at sikre, at kursisterne får en bred indsigt, tilknytter vi desuden undervisere med særlige fagligheder, som kan give kursisterne det fornødne indblik i diverse temaer. Det kan fx være et temaorienteret forløb om kommunikation og formidling, eller det kan være gæstelærere i form af politikere, virksomhedsledere og økonomer, som fortæller om deres særlige fagområde, siger Hannah Kjærgaard, og tilføjer, at det er væsentlig at give kursisterne en bred analytisk værktøjskasse, så de er godt forberedte på at følge en uddannelse. Vi lærer om samfundet Maria, som gerne vil læse videre, er i den grad begejstret for uddannelsens indhold og ikke i tvivl om, at den faglighed hun har tilegnet sig på uddannelsesholdet er en fordel for hende: - Jeg har tidligere gået på et andet sprogcenter, hvor der kun var fokus på grammatik og sprog. Jeg blev dog ikke overrasket over, at sprogcentret (red. NSI) lægger så meget vægt på at lære os noget om samfundet, da det jo netop er vigtigt for integrationen, siger Maria, som i begyndelsen var lidt nervøs for, om hun kunne følge med, da teksterne er på et højt niveau. - Undervisningen på holdet er virkelig professionel. Underviserne her har et højt etisk niveau, især når det handler om at integrere. Vi er blevet godt forberedt til at komme ud og blande os

7 TEMA GENVEJSHOLDET Uddannelsesholdet besøgte i marts Nationalmuseet og Christiansborg. Danmark Riges Grundlov blev grundigt studeret, eftersom kursisterne har arbejdet med den i undervisningen. Uddannelsesholdet undervises i disse emner: - Dansk sprog og litteraturanalyse - Personlig fremtræden, takt og tone - De danske medier og medieanalyse - Danskernes identitet og selvopfattelse - Arbejdsmarkedskendskab - Uddannelse - Jobsøgning - Privatøkonomi - Matematik - Sundhed med danskerne, når vi engang er færdige på sprogcentret. Og naturligvis skal jeg bruge min viden fra holdet på min videre uddannelse, for jeg har faktisk lært meget om det danske samfund, siger Maria, som gerne vil læse på VUC. Underviseren som vejleder På uddannelsesholdet er formålet desuden at introducere kursisterne til de uddannelsesmuligheder, der eksisterer i det danske samfund og bevidstgøre kursisterne om, hvilke veje de kan følge. Udover underviseren er en vejleder også tilknyttet som supervisor, men underviseren arbejder desuden ud fra konceptet `underviseren som vejleder, hvor opgaven er at introducere kursisterne for uddannelsesmulighederne og besøge uddannelsesinstitutioner. En stor del af kursisterne er højtuddannede fra deres hjemlande, men har ofte svært ved at få godkendt deres uddannelse i Danmark og blive indsluset på arbejdsmarkedet. Disse mennesker har med andre ord brug for hjælp til at komme i gang med en ny uddannelse, som kan kvalificere dem til det danske arbejdsmarked. Hér fungerer underviseren som vejleder, noget som kursisten Pascaline har erfaret: - Undervisningen giver os en åbning mod hvilken uddannelse, man kan tage efter sprogcentret, siger Pascaline, der er uddannet sekretær, men som gerne vil videreuddanne sig. - Når kursisterne forlader NSI er der langtfra sat punktum for danskundervisningen. NSI arbejder efterfølgende sammen med uddannelsesinstitutionerne, hvor underviserne fx tager ud på disse og underviser kursisterne. På den måde samarbejder man altså tæt på at sikre integrationen og fastholde dem på uddannelsen, slutter Hannah Kjærgaard.<< 7

8 TEMA KOMMUNIKATION & KULTURMØDE AF HENRIK HANSEN Et stigende antal udlændinge kommer ind på det danske arbejdsmarked, og det kræver andre tiltag på integrationsområdet såsom viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse. NSI udbyder derfor et kursus i kommunikation og kultur, som er aktuelt alle steder, hvor kommunikation og kulturmøde finder sted, fx på virksomheder, som har udlændinge ansat, eller som ønsker at ansætte udlændinge. Sprogtilegnelse er stadig det primære, men i takt med at flere udlændinge kommer ind på arbejdsmarkedet opstår der samtidig et behov for at løse mere individuelle opgaver, som ofte handler om kommunikation og kulturforståelse. Formålet med NSI s kursus Kommunikation og Kulturmøde er at bygge bro mellem mennesker og sikre en hensigtsmæssig kommunikation fx internt blandt medarbejderne i virksomheder eller som led i den eksterne kommunikation med kunder. - Det kan fx være, at kommunikationen mellem forskellige etniciteter på en arbejdsplads er problematisk, fordi medarbejderne ikke forstår hinandens kulturelle baggrund, og de nye medarbejdere ikke kender virksomhedens uskrevne regler og normer. Det kan skabe misforståelser i en virksomhed, siger udviklingskoordinator Connie Toft fra NSI, som tilføjer: - Det kan også være en virksomhed inden for servicebranchen, som har behov for, at dets medarbejdere får et bredere kendskab til forskellige kulturer, så servicen bliver bedre. Et eksempel kan være en medarbejder, som i sit daglige servicehverv fx inden for turismen møder mange forskellige mennesker, og som for at yde den mest optimale service har brug for et mere nuanceret syn på omverdenen, så kunderne kommer igen. Kurset som øjenåbner Kurset udspringer af det faktum, at virkeligheden er sammensat af forskellige kulturer, som virksomhederne må forholde sig til, hvis de skal udvikle sig, tiltrække arbejdskraft og kunder. Dette kombineret med virksomhedernes fokus på de positive værdier såvel internt som eksternt forudsætter, at medarbejderne har en række værktøjer til at forholde sig til den virkelighed, som de skal tackle i mødet med andre mennesker. - Målet med forløbet er, at deltagerne bliver bevidste om de stereotyper, vaner og mønstre, som vi alle styres af ikke mindst når vi møder noget nyt. Hvilke forventninger er det vi har, når vi møder det nye? Hvilken forforståelse har vi, og hvordan styres og påvirkes vores handlinger i mødet med det fremmede af forforståelsen. Samtidig skal vi være meget bevidste om, at vi lever i en virkelighed, hvor meget af vores viden kommer fra medierne. Med de til tider negative historier om udlændinge i medierne, kan det derfor være med til at skabe nogle ofte stereotype holdninger, siger Connie Toft, som påpeger, at mennesker jo reagerer meget individuelt, og at kurset skal virke som en øjenåbner, der får os til at tænke mere over vores handlinger og adfærd. Connie Toft forudser, at behovet for kulturforståelse ude i virksomhederne vil være stigende, og at det bliver en større del af virksomhedernes fokusområder. Forløbet Kommunikation & Kulturmøde kan åbne op for en dialog mellem de forskellige kulturer og føre til, at vi til trods for forskellighederne kan være i samme rum og hen ad vejen forebygge mange misforståelser til gavn for virksomhedernes udvikling og vækst. <<

9 Et hold rutebilchauffører på kursus i Kommunikation & Kulturmøde skulle arrangere en guidet tur for kursisterne på NSI. Turen gik til Holmegaard glasværk. At møde dem ansigt til ansigt, komme ind bag facaden og høre om den ballast de har i rygsækken, giver mig en meget større forståelse for deres handlinger. Dansk kursist, Kommunikation & Kulturmøde I maj måned fulgte en gruppe erfarne danske buschauffører NSI s kursus Kommunikation & Kulturmøde, som led i erhvervsuddannelsen til buschauffør. Et uddannelsesforløb, som EUC Sjælland afviklede med henblik på at give buschaufførerne en række værktøjer, hvormed de kan kommunikere hensigtmæssigt i mødet med andre kulturer. Vi spurgte deltagerne, hvilke erfaringer de havde gjort sig undervejs: At møde dem (kursisterne på NSI red.) ansigt til ansigt, komme ind bag facaden og høre om den ballast de har i rygsækken, giver mig en meget større forståelse for deres handlinger. Jeg tror helt sikkert, jeg kommer til at se på de fremmede med andre øjne. Det bliver lidt lettere at møde og betjene udlændinge, når man nu ved, at de har det svært med sproget. Det har været rigtig godt at møde andre mennesker fra andre lande, og prøve at blive undervist på et andet sprog, så man ved, hvordan de har det, når de kommer hertil. At møde udlændinge og se deres niveau, samt opleve at det slet ikke er så let, som det ser ud, og at de må kæmpe for at lære sproget.

10 TEMA AT LÆRE DANSK KAN ANALFABETER LÆRE DANSK? AF mette gugliotta & CEcilie Sandbjerg Hvis man som voksen ikke kan læse, hvordan kan man så lære et nyt sprog - at forstå, tale, læse og skrive det - når man bosætter sig i et land hvor voksenuddannelse bygger på at tilegnelse af nyt stof sker via skriftlige forlæg? I Danmark anser vi det for en selvfølge, at alle voksne har gået i skole dengang de var børn - og at voksne derfor - i en eller anden udstrækning - er i stand til at læse og skrive på deres modersmål. Dette er ikke tilfældet for samtlige udlændinge, der er indskrevet på sprogcentrene rundt omkring i landet og dermed heller ikke for alle kursisterne her på NSI. Så hvordan lærer en kursist dansk, når kursisten ikke kan læse på modersmål og derfor fx ikke kan anvende en ordbog? Besøg hos alfa-holdet Det er tirsdag formiddag på NSI, og i lokale 134 er der stor koncentration. Syv kursister sidder bøjet over hver deres opgave. De er blevet instrueret i, at de ikke må snakke sammen, men selv skal tænke over, hvad der står på papiret. Opgaven er en tekst, hvor der mangler nogle ord. Under teksten står de manglende ord, og opgaven lyder på at læse teksten og indsætte ordene. Øvelsen er krævende, fordi man skal kunne læse og forstå selve teksten såvel som de manglende ord og efterfølgende indsætte ordene på de rigtige pladser. På holdet sidder Fathima, hun er 41 år og kom til Danmark i I sit hjemland har hun haft en kort skolegang og har dermed et begrænset kendskab til opbygningen og strukturen i sit modersmål. - Jeg har fem børn. De taler og læser alle dansk, men for mig er det meget svært. På dansk skriver man anderledes, end det siges, så det er svært at forstå alfabetet, siger Fathima. Fathimas og hendes medkursisters skolegang på NSI svarer i et vist omfang til undervisningen i folkeskolens indskolingsforløb. Men med den store forskel, at de er voksne, og ikke som børn i indskolingsforløbet har et dansk talesprog at bygge på. Og når voksne skal lære et nyt sprog og samtidig alfabetiseres, er den gennemsnitlige indlæringstid markant længere, end hvis kursisten er alfabetiseret som barn. Det går godt med Fathima, som skal til Prøve i Dansk 1 til sommer. Hun arbejder hårdt på at blive klar til den. - Jeg kan læse skilte, priser og korte beskeder, men lange breve fra skolen og myndigheder skal jeg have hjælp til, siger Fathima. På holdet sidder også Kaddy. Hun kan gøre sig forståelig på dansk og forstår alt, hvad der bliver sagt i klassen. Men ligesom Fathima kan hun heller ikke læse og skrive på sit modersmål. - Jeg har haft arbejde i Danmark, og jeg vil rigtig gerne arbejde. Men problemerne kommer efter et stykke tid, når jeg ikke kan forstå beskeder og arbejdsplaner, som mine kolleger kan. Man kan jo ikke hele tiden bede om hjælp. Det kræver stor vilje og tålmodighed at lære et nyt sprog som voksen, særligt når man ikke har erfaring med at gå i skole. Kaddy fortæller også, at hun klarer mange ting mundtligt. Desuden bruger hun naboer og ansatte i sin datters børnehave til at forstå hverdagens breve og beskeder. I undervisningen skal kursisterne både 10

11 TEMA AT LÆRE DANSK Når voksne skal lære et nyt sprog og samtidig alfabetiseres, er den gennemsnitlige indlæringstid markant længere, end når kursisten er alfabetiseret som barn. Faktaboks om Danskuddannelse 1: Overordnet tilhører kursisterne på Danskuddannelse 1 en af to grupper: enten er de analfabeter i den forstand, at de ikke er alfabetiseret på deres modersmål, eller også er de latinske analfabeter, hvilket vil sige, at de er alfabetiseret på et ikke-latinsk alfabet. Kursisterne har altså ingen eller kun lidt erfaring med skolesystemet i deres respektive hjemlande. Danskuddannelse 1 er normeret til 3 år. Den indeholder de samme emner som Danskuddannelse 2 og 3: arbejde, hverdagsliv og medborgerskab samt uddannelse. De sproglige mål ved den afsluttende Dansk Prøve 1 er, at kursisten skal kunne udtrykke sig på et rimeligt korrekt mundtligt dansk samt forstå et tydeligt udtalt dansk, der omhandler hverdagsforhold. Skriftligt skal kursisten kunne læse og forstå samt skrive om hverdagsforhold på et enkelt dansk, given den fornødne tid. På NSI udgør kursisterne på Danskuddannelse 1 12 % af det samlede antal kursister. lære talesprog og lære at læse alfabetet med alle dets lyde og lære at koble lydene sammen til ord og sætninger. Der skal ord på deres hverdag i Danmark, og der er mange gloser, som læres bedst, hvis kursisterne også erfarer og bruger dem konkret. Derfor arrangeres en del ture og besøg i lokalsamfundet. Kursisterne undervises også i håndskrivning og brug af IT, så der er en lang række aktiviteter på holdet. Fathima har planer og drømme for fremtiden. Hun vil gerne arbejde som rengøringsassistent på hotel eller i et supermarked, men arbejdet som rengøringsassistent kræver læsefærdigheder på et vist niveau. Fathima har viljen, og hun arbejder videre med ord, tekster og s med mærkværdige forkortelser.<< 11

12 DRØMMEN OM DANSK STATSBORGERSKAB AF HENRIK HANSEN & CECILIE SANDBJERG Med den nye indfødsretsprøve er reglerne for statsborgerskab i Danmark blevet skærpet. Vi har spurgt tre kursister, om statsborgerskab er afgørende for deres liv i Danmark. Af hensyn til kursisterne er besvarelserne anonyme. - Selvfølgelig har det en stor betydning for ens identitet at få statsborgerskab i det land, hvor man gerne vil bo, idet man får masser af muligheder for at fungere uden begrænsninger fx at få uddannelse, at eje ejendom, rejse frit etc. Men at få statsborgerskab i et land er kun af betydning for ens identitet, hvis det er afgørende for, om man kan få samme rettigheder som andre borgere. Selvom man har statsborgerskab i et land som Danmark, tror jeg stadig, at mange udlændinge stadig bliver behandlet som andenrangsborgere - fx er det i Danmark stadig svært at få et job, hvis man har sort hår, til trods for at man er klog og har en rigtig uddannelse. Det væsentligste for mig er i første omgang at få permanent opholdstilladelse, idet jeg ikke synes, der er så store forskelle på, om man har det eller ej. Jeg synes dog, man kan opnå bedre integration, hvis statsborgerskab opnås hurtigere. << - At få statsborgerskab i et land, er meget vigtigt, for at mennesker kan bo og leve i et land. Det betyder, at man får samme rettigheder og pligter som danskerne. Hvis man ikke har statsborgerskab, er man ikke lig danskerne, og det betyder, at der er en grænse mellem mig og danskerne. Det er også vigtigt at få statsborgerskab, for jeg mener, at man på den måde integrerer sig hurtigere i samfundet. Hvis jeg får statsborgerskab, kan mine børn også samtidig lære to kulturer at kende. Konsekvensen af, at man ikke får statsborgerskab, er, at man ikke får mulighed for fx at få folkepension.<< - Det betyder meget for mig at få et dansk statsborgerskab, fordi jeg er gift med en dansker og elsker Danmark. Derfor vil jeg gerne have dansk pas, for det viser mig, at jeg er 100% dansk. Danmark giver mig mange gode ting fx arbejde, god økonomi og et nyt liv. Jeg vil gerne gøre gengæld, og derfor betyder det meget for mig at få dansk pas. Efter min mening er det ikke en god ide at gøre statsborgerskabskravene mindre, så udlændinge lettere får statsborgerskab. Det synes jeg, fordi udlændinge ligesom mig skal lære mere dansk og mange forskellige ting om Danmark, før de kan blive en del af det danske samfund. Derfor synes jeg, det er en god ide, at Danmark har en lov for udlændinge, der vil bo i Danmark og have dansk pas.<< 12

13 Statsborgerskab i Danmark forudsætter bl.a. at man har bestået Prøve i Dansk 3 og indfødsretsprøven. Indfødsretsprøven rummer en spørgsmålsbank med 200 spørgsmål, som er offentlig tilgængelig, og som kursisterne kan øve sig på. Til den endelige prøve vil der til hver prøvetermin blive udtrukket 35 spørgsmål, som suppleres med fem spørgsmål angående aktuelle samfunds- og kulturforhold. Den endelige prøve omfatter altså 40 spørgsmål. For at bestå prøven skal 28 ud af de 40 spørgsmål besvares korrekt. Testversionen af indfødsretsprøven kan hentes på under menuen Danskundervisningen > Prøver. Nedenfor ses eksempler fra indfødsretsprøven. Hvor mange års undervisningspligt er der i Danmark? A: 7 år B: 9 år C: 11 år Hvad hedder den øverste domstol i Danmark? A: Højesteret B: Landsretten C: Danmarks Øverste Domstol Var Asger Jorn: A: Opdagelsesrejsende B: Videnskabsmand C: Kunstmaler Hvornår vandt Danmark EM i fodbold? A: 1980 B: 1992 C: 2000 Hvad hedder den halvø, som udgør én af Danmarks landsdele? A: Jylland B: Langeland C: Sjælland Hvad var navnet på den biskop, som regnes for Københavns grundlægger? A: Ansgar B. Absalon C: Amled 13

14 GENVEJ TIL ARBEJDS- MARKEDET II AF MELITA BARZUT Projektet Genvej til arbejdsmarkedet II har til formål at bringe kursisterne tættere på arbejdsmarkedet, så de kommer i ordinært arbejde og overgår til selvforsørgelse sideløbende med, at kursisterne afslutter deres danskuddannelse på NSI. Projektet bygger på et samspil mellem undervisning, virksomhedspraktik og personlig vejledning på NSI. Vi følger her op på vinterens Genvejsforløb. I projektet har undervisningslokalet været anvendt som læringsrum og i praktikken har kursisterne haft mulighed for at realisere det, de har lært i undervisningen. I undervisningen har holdet taget udgangspunkt i flere af de kommunikationssituationer, som kursisterne har stået over for i deres praktik. Holdet har analyseret og diskuteret de situationer, hvor der har været misforståelser eller kommunikationssammenbrud. De fleste har undervejs udtrykt usikkerhed i forhold til den uformelle kommunikation på arbejdspladsen fx pausesnakken. Det faglige sprog har særlig voldt vanskeligheder i begyndelsen af praktikforløbet. Drøftelser om kulturmødet og integrationen på arbejdspladsen har foregået i et åbent og ærligt rum, som har været konstruktive, idet de har tjent samme formål at kunne klare sig bedst muligt blandt danskerne på arbejdsmarkedet og skabe sociale relationer. Derudover har holdet i undervisningen beskæftiget sig med arbejdsmarkedsforhold og jobsøgning, samt prøveforberedende danskundervisning. I den personlige vejledning får kursisterne afklaret deres individuelle realkompetence samt faglige og personlige kvalifikationer. Kursisterne bevidstgøres om deres styrker og svagheder i forhold til arbejdsmarkedet. Derudover får de styrket deres sociale kompetencer og selvtillid i takt med et øget kendskab til arbejdspladskultur. Den individuelle tilgang til den enkelte kursist i vejlednings- og undervisningsprocessen har været udbytterig, da den har gjort det muligt at afdække den enkelte kursists muligheder og begrænsninger. Virksomhederne har været positivt indstillet på at arbejde målrettet med at integrere kursisterne og har løbende givet tilbagemeldinger og opfordringer med det formål at sikre kvaliteten af praktikopholdet. Den positive holdning har resulteret i, at kursisterne har oplevet praktikopholdet som et forløb, de har haft stort udbytte af og som kan bidrage positivt til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har været en forudsætning for deltagelse i projektet, at kursisterne har været motiverede og klar til at møde nye udfordringer. Det har ikke altid været nemt at leve op til og honorere de krav, som virksomhederne stiller, men samtidig har kursisterne tilegnet sig et realistisk syn på de præmisser, arbejdsmarkedet hviler på. Det betyder, at kursisterne er blevet stærkere og bedre klædt på til at tage imod udfordringerne.<< 14

15 TEMA GENVEJSHOLDET Efter at have været i praktik i Bistroen i Bilka, Næstved, blev medarbejderne så glade for Taras indsats, at hun fastansættes. AF MELITA BARZUT Vi har talt med fire kursister om, hvordan de har oplevet forløbet på Genvejsholdet og om de erfaringer, de har gjort sig. Kaddy, 32 år. Praktiksted: Ældrecentret Søvang i Glumsø. - Jeg føler, jeg er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Nu forstår jeg bedre, hvordan en dansk arbejdsplads fungerer, og hvordan man arbejder med danskerne. Nogle dage går det godt, nogle dage er jeg nok ikke så glad, men jeg skal tage det stille og roligt og blive dygtigere til jobbet. Mit råd er, at vi skal åbne os over for hinanden, være smilende og positive, for så kan alle opgaverne løses. Haydar, 50 år. Praktiksted: Sandersen Bogbinderi i Næstved. - Alt gik godt, men jeg var især glad for min første danske julefrokost. I starten sagde jeg: Nej, tak! til invitationen i firmaet, for jeg syntes ikke, jeg kunne dansk nok. Men efter at jeg havde snakket om det med mine klassekammerater og læreren i undervisningen, skiftede jeg mening. De mente, at jeg skulle tage imod tilbuddet for at lære danske juletraditioner at kende og tale dansk i en ny situation. Nogle sagde, det måske var uhøfligt at afvise en juleinvitation, for sådan ville det fx være i mit hjemland. Det var ikke let at tage det næste skridt, men jeg gjorde det. Det var en spændende aften. Tara, 31 år. Praktiksted: Bistroen i Bilka i Næstved. - Min praktik i Bistroen i Bilka har været en stor succes for mig, for jeg har lært at tale med danske kolleger. Hele personalet hjalp mig og bakkede mig op, så når jeg lavede en opgave for første gang, lykkedes det, fordi jeg følte, de var glade for mig. Og hvis noget gik galt, så smilede vi sammen. På Genvejsholdet har jeg også lært om jobsøgning og at skrive cv og ansøgninger. Jeg kan nu selv søge job via internettet og aviser, og jeg er mere bevidst om og klar over mine stærke og svage sider. Jeg har fået fastansættelse i Bilka til sommer og glæder mig meget. Nazik, 42 år. Praktiksted: Posthuset i Næstved. - Jeg har selv valgt min praktikplads, og jeg synes, det har været en succes. Da jeg fik praktikken, var jeg bange for ikke at gøre det godt nok, men jeg ved nu, at jeg vil fortsætte med at søge job i branchen. Jeg har også lært, at det er vigtigt at udvide sit netværk, fordi mange får arbejde gennem deres venner og bekendte. Jeg har også lært mange nye ord samt meget om arbejdsmarkedet og arbejdspladskulturen, og jeg var glad for at besøge forskellige virksomheder i undervisningen.<< 15

16 TEMA AT LÆRE DANSK Der er mange forskellige vokallyde i det danske sprog. Det kræver masser af koncentration og mange kæbe- og tungeøvelser at udtale dem. röðgröð/mæflø ð AF HELLE MAZANTI For udlændinge, der skal integrere sig i et nyt land, er grammatikken, gloserne og hverdagsvendingerne vigtige at have på plads. Men kommunikationen bryder sammen, hvis man ikke kan udtale sproget, og chefen eller naboen derfor ikke forstår det, man siger. Derfor arbejder vi på NSI målrettet med at forbedre kursisternes udtale. Undersøgelser viser, at danskerne generelt har en lav tolerancetærskel i forhold til dialekter og udenlandske accenter. I det offentlige rum fremstilles dialekter og udenlandsk accent ofte som et humoristisk fænomen i fx reklamer og satireprogrammer. Udenlandske accenter og danske dialekter tekstes, og i nyhedsudsendelser og debatprogrammer bliver vi hovedsageligt konfronteret med rigsdansk. Således bliver personer med et sprog, der afviger fra normen, vurderet ud fra graden af deres accent eller dialekt frem for det, de rent faktisk siger. Den norm kan medvirke til, at danskere, der taler med dialekt, fravælger denne udenfor hjemmet, og at udlændinge med en kraftig accent marginaliseres i samfundet. Hvis man ikke bliver taget alvorligt, når man henvender sig på et afvigende dansk, er det naturligt at opgive sit forehavende og resignere. Stor forskel på udtale Alt afhængig af, hvorfra man kommer i verden, kan man have forskellige udtalevanskeligheder i det danske sprog. En kursist fra Thailand møder fx helt andre sproglige udfordringer end en kursist med et slavisk modersmål. En thailænder har almindeligvis problemer med at udtale ord, der ender på s, sk, t eller n eller ord der begynder med r. Således bliver ordet dansk til dan og ordet ringer til linger, fordi thailænder har en tendens til at erstatte r- lyden i begyndelsen af et ord med en l- lyd. En polak eller en bosnier kan have problemer med at udtale det danske r i begyndelsen af et ord og vil uvilkårligt komme til at rulle på r et. Årsagen er, at man anvender de udtaleregler, som man kender fra sit modersmål og overfører dem til det danske sprog. Generelt har mange udlændinge vanskeligt ved at høre forskel mellem de danske vokaler, som ligger meget tæt på hinanden fx i og e. Derudover er det en udfordring for de fleste med de bløde d er som i rødgrød med fløde. Det er en kendsgerning, at vi også helt naturligt overfører de regler for tryk, vi kender fra modersmålet til de fremmedsprog, vi møder. Trykket betyder alt fx om man siger slår til Søren med tryk på slår eller om man slår til Søren med tryk på Søren. Hvis man ikke har lært vigtigheden af trykfordeling på dansk, kan man altså meget nemt komme galt af sted med sproget og løbe ind i misforståelser. Udtaleundervisning i sproglab. Det er blandt andet derfor nødvendigt, at der sættes ind med udtaleundervisning, så hurtigt som muligt og at udtaleundervisningen går hånd i hånd med den almindelige undervisning fra første dag. Underviserens opgave er blandt andet at være opmærksom på kursistens udtale og opmuntre til individuel opmærksomhed omkring udtale. Som et vigtigt supplement til udtaleundervisningen på NSI benyttes det digitale sproglaboratorium. På grund af de mange forskellige modersmål kursisterne kommer med og deres individuelle erfaringer med fremmedsprogsindlæring, er differentiering i udtaleundervisningen en nødvendighed. Deres forudsætninger for at tilegne sig sproget og deres specifikke udtalevanskeligheder er meget forskelligartede. Sproglaboratoriet har den fordel, at det i langt højere grad gør det muligt at tilbyde en differentieret udtaleundervisning end, når udtalearbejdet foregår i plenum i klasseværelset. I sproglaboratoriet har kursisten mulighed for at træne med øvelser, der specifikt går på kursistens udtalevanskeligheder. For når man først har fået dårlige udtalevaner, kan det være meget svært at aflære dem igen. Mange kursister oplever ofte, at familie og venner er for flinke til at gøre opmærksom på deres udtalevanskeligheder og på den måde er med til at fastholde den dårlige udtale. << 16

17 KORT NYT FRA NSI AF HENRIK HANSEN Tirsdag d. 15. maj holdt NSI indfødsretsprøven. 12 kursister deltog i testen. Testen, som er en såkaldt multiple choice test, består af 40 spørgsmål om danske kultur og samfundsforhold, hvoraf de 28 spørgsmål skal være rigtig besvaret for at bestå. Prøven indgår som led i vurderingen af, hvorvidt en ansøger er egnet til at få statsborgerskab i Danmark. (1. rk., tv.) Ved NSI s kursistrådsvalg i maj måned blev følgende kursister indvalgt: Semih Arif Yigit, Kaddy Bojang Jensen og Pascaline Tetimehon Jensen. Kursisrådet er kursisternes mulighed for at deltage aktivt i de demokratiske beslutningsprocesser og på den måde få indsigt i, hvordan demokratiet fungerer i praksis. Kursistrådet vil samles jævnligt og diskutere nye tiltag på NSI. Forslagene vil blive drøftet med ledelsen på NSI. NSI holdt torsdag d. 10. maj gensidig inspirationsmøde med Vordingborg Jobcenter med henblik på at styrke integrationsindsatsen. ( 2. rk., tv) Nationalmuseet og Christianborg var en succes for de hold, som tirsdag d. 17. april var på ekskursion til København. På nationalmuseet fik kursister en rundvisning i udstillingen om Danmarkshistorien. Og på Christianborg fortalte Magnus Heunicke (S) om sit arbejde som politiker, og hvilke daglige udfordringer han møder. Dernæst blev kursisterne vist rundt på borgen. ( 1. rk., th.) Ungeafdelingen morede sig fredag d. 20. april i Kasernes gamle ridehal, hvor de fik mulighed for at få en ridetur. Nogle endda i galop! ( 2. rk., th) >> 17

18 Den manglende arbejdskraft i det danske hospitalsvæsen har givet genlyd blandt de tyske sygeplejersker. Det stod klart for medarbejderne på NSI mandag d. 19. februar, hvor 40 vordende tyske sygeplejerske fra Eutin i Holstein besøgte NSI for at høre om danskundervisning og de gode beskæftigelsesmuligheder. Inden dagens intro til danskundervisning havde sygeplejerskerne besøgt Nykøbing Falster Sygehus og Næstved Sygehus som en del af Sygehus Syds program, der var arrangeret af HR-afdelingen på Næstved Sygehus ved projektkoordinator Jane Rubbert og udviklingskonsulent Michael Porsmose Kristensen. (1. rk., tv.) Rotary besøgte onsdag d. 11. april NSI for at høre forstander Lene Eriksen fortælle om kasernens historie og dens nutidige funktion som bl.a. sprog- og integrationscenter. (1. rk., th.) NSI deltog 1. marts i `Kvindebazaren i Torvehallerne i Vejle. NSI var særligt udvalgt bland i alt 40 institutioner, som har markeret sig særligt inden for integrationsområdet med bl.a. at integrere kvinder på arbejdsmarkedet. Standen blev flittigt besøgt af mange interesserede, som gerne ville høre om NSI s aktiviteter. Særligt NSI s cykelkurser tiltrak sig stor opmærksomhed. Også NSI s nye bestyrelsesformand John Lauritzen besøgte standen, som bl.a. Connie Sørensen og Melita Barzut stod i. (2. rk., tv.) Instruktør fra KFUM s idrætsforbund Allan Rasmussen introducerede onsdag d. 18. april spillet Qianball, som er et kinesisk ketsjerspil. Med arrangementet vil Allan Rasmussen forsøge at udbrede kendskabet til spillet og introducerede denne dag et hold kursister til det. Som en del af programmet fortalte Allan Rasmussen også om det danske sports- og foreningsliv. Formålet med arrangementet var ikke mindst at motivere kursisterne til at indgå nye fællesskaber uden for NSI, så integrationen også tænkes ind i fritidslivet. (2. rk., th.) 18

19 Onsdag d. 11. april blev mødelokale 3 udsmykket med illustrationer af Næstved Kasernes historie. NSI siger tak til Peer C. Høegh Guldberg, som har hentet billederne frem fra sine gemmer. Peer C. Høegh Guldberg er i øvrigt også gæstelærer på NSI, hvor han fortæller kursisterne om kasernens historie og ikke mindst 2. Verdenskrig. Illustrationerne skal hænge permanent i mødelokalet. (1. rk., th.) Ligestillingsministeriets debat om kønsligestilling og minoritetsmænd, som er led i ministeriets kampagne Hvorfor ikke?, blev torsdag d. 14. december 2006 skudt i gang på NSI. Hér holdt Manu Sareen og Fahmy Almajid et foredrag udelukkende henvendt til minoritetsmænd om ligestilling og familiemønstre. Foredraget havde til hensigt at skabe debat om de forskellige barrierer, der forhindrer deltagelse i arbejds- og foreningsliv og via dette forbedre muligheder for deres sønner og døtre, for kvinderne og for dem selv. Foredraget affødte en masse interessante diskussioner om kønsroller, børneopdragelse og familierettigheder. De næste to år skal de to konsulenter rejse rundt i landet for at skabe debat mellem mænd med anden etnisk baggrund end dansk. (1. rk., tv.) Gå dig glad er et årligt tilbagevendende arrangement, hvor samtlige kursister og undervisere går en tur rundt i omegnen. Undervejs fik de mulighed for at få lidt forfriskninger, så de kunne klare enten den korte eller den lange travetur rundt i Kalbyrisskoven. ( 2. rk.th.) 22 medarbejdere fra FOA besøgte torsdag d. 22. februar NSI for at høre om NSI s forskellige aktiviteter. FOA flyttede i 2006 ind i lokalerne over for og har bidraget til at gøre kaserneområdet mere livligt. Natteravnene, som er en frivillig forening, der går rundt i nattelivet, besøgte d. 7. februar NSI for at præsentere deres landsdækkende arbejde, som i nattelivet betegnes som en succes. Foreningen håber, at de kan få flere udlændinge med rundt i nattelivet og skabe tryghed blandt de festglade unge. Interesserede kan læse mere om Natteravnene på ( 2. rk.tv.) 19

20 VEJLEDERNYT AF HENRIK HANSEN I efteråret 2007 iværksætter NSI følgende forløb: Alle Vinder - rengøringsprojekt Projektet Alle Vinder udbydes nu som en jobpakke og begynder i sensommeren. Forløbet består af et forkursus (8 uger), en uddannelsesdel (7 uger), praktikophold i en virksomhed (4 uger) samt en afsluttende uddannelsesdel (3 uger). På forkurset, der foregår på NSI, introduceres kursisterne til rengøringsbranchen og det danske arbejdsmarked med emner om arbejdspladskultur, kommunikation og kultur. Selve uddannelsesdelen foregår på EUC Sjælland, hvor kursisterne gennemgår de almindelige rengøringsfaglige kurser. Kursisterne undervises bl.a. i rengøring, rengøringsmidler, arbejdsmetoder, hygiejne og ergonomi. Under hele forløbet modtager kursisterne støtteundervisning af en dansklærer fra NSI. Sosu begynder nyt hold i august Sosu-særligt tilrettelagt grundforløb til sundhedsuddannelserne begynder 20. august Forløbet henvender sig til deltagere, der har lyst til at uddanne sig inden for Social- og Sundhedsuddannelser og foregår på Social- og Sundhedsskolen i Næstved. De tidligere år har forløbet været en stor succes, hvor mange efterfølgende får arbejde. Forløbet rummer sundhedsfag, social og samfundsfag og pædagogik/ psykologi. Derudover er der undervisning i dansk, engelsk og naturfag. Til danskundervisningen er der tilknyttet en underviser fra NSI, der er med til at sikre, at danskkompetencerne fortsat udvikles, så kursisten senere kan tage afsluttende danskprøve. Genvej III Genvej begynder nyt hold i sensommeren, hvor formålet er at få deltagerne nærmere selvforsørgelse. Forløbet kombinerer teori og praktik, således at kursisten ugentligt går 2 dage på NSI og 3 dage i praktik. En kombination, som har vist sig særdeles udbytterig, idet deltagerne sideløbende med deres praktik får diskuteret situationer i praktikken med undervisere fra NSI. Forløbet strækker sig over 4 måneder, og i teoriforløbet vil kursisterne udover obligatorisk danskundervisning tilegne sig kendskab til bl.a. virksomhedskultur, kommunikation, fagforeninger og a-kasser. Forløbet fungerer som realkompetenceafklaring, hvor der indgår vurderinger fra arbejdsgiver og relevante undervisere. 20

21 TEMAUGE PÅ NSI AF GITTE KONRADSEN På NSI afholdes der hvert forår en temauge, som giver kursisterne mulighed for at fordybe sig i et enkelt emne. Denne gang var emnet den danske folkekirke set i et historisk perspektiv og som kulturskabende institution. I undervisningen indgik et besøg i en af de omkringliggende kirker. I forbindelse med temaugen tog underviser Gitte Konradsen initiativ til et interview med Jann Sjursen om hans syn på danskernes forhold til kristendommen og om ansvaret for fællesskabet. Jann Sjursen er generalsekretær for Caritas Danmark, den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation, som udfører nødhjælpsprojekter og udviklingsprojekter i en lang række lande i verden. Hvordan ser du på forholdet mellem den danske stat og folkekirken? Nogen siger, at politik og kirke skal være to adskilte ting. Ja, vi lever faktisk i et land, hvor selv statsministeren har meldt ud, at det skal være sådan. Jeg mener faktisk det modsatte. Hvis religion gør en forskel for mennesker, er det jo klart, at det betyder noget i alt det, man gør og laver, ellers er det vel en pseudoverden, vi lever i!? Mit livssyn er, at jeg, sagt lidt fromt og med et smil på læben, gerne vil tjene Gud og tjene mennesker. Hvad er den vigtigste rolle for den danske folkekirke i dag? Fællesskabstanken er meget vigtig. Vi har et ansvar for hinanden, uanset hvem vi er, og hvad vi tror på. Kristendommen er inkluderende og ikke ekskluderende i forhold til fællesskabet. Desværre har alt for mange danskere glemt deres kristne rødder. Derfor kan jeg godt forstå, at mange indvandrere synes, at Danmark er et underligt land, når vi siger, at vi er kristne. Vi er blevet en nation af fremmede også i familierne. Vi lever som amputerede individer i dag, fordi vi har problemer med det fælles. Religion er blevet en privat sag i modsætning til for 20 eller 30 år siden, da man sang morgensang på skolerne etc. Hvad skyldes denne udvikling? Det skyldes helt sikkert en religiøs blufærdighed. På den ene side er vi blevet mere kristne og ser flere vielser i kirken. Vi vil gerne manifestere vores vigtige begivenheder i forhold til omverden, os selv og Gud. Dette er reelt nok, tror jeg. Danskerne er kristne i den forstand, at det er en privat sag. På den anden side har vi utrolig svært ved at sætte ord på religionen, vi er fremmedgjorte, og vi har mistet et religiøst sprog. Hvorfor tror du, at nogen danskere har det forhold til folkekirken? Jeg tror, det skyldes den tid, som fulgte i kølvandet på 68-oprøret, hvor man opfattede kirken som en spændetrøje, og altså ikke betragtede den som en udfordring for den enkelte. Krisen i Folkekirken skyldes, at den ikke har evnet at gøre kristendommen relevant for mennesker i deres dagligdag. Kirken har en misforstået angst for at være altomfavnende. Dermed mister den kontakten med befolkningen. Altså Vi har jo sågar en præst i folkekirken uden tro på Gud! Konsekvensen bliver jo, at evangeliet bliver udvandet. Folkekirkens dilemma er altså, at dens enorme bredde er dens svaghed og styrke på samme tid. Substansen i kristendommen er jo evangeliet om Jesus og frelsen, næstekærligheden, hvordan vi lever med hinanden, skaberværket, naturen. Har den danske folkekirke en særlig rolle i forhold til integration? Ja, det er klart. Hvis man skal møde andre kulturer med andre religiøse udgangspunkter, og hvis vi skal fremme integrationen, er udgangspunktet, at vi er meget bevidste om vores egne rødder. Når man er tryg i mødet med andre og altså ikke er dogmatisk, så har man det bedste udgangspunkt for at mødes. Som danskere har vi svært ved at forstå, at religion betyder så meget for andre. Vi forstår ikke, hvor stor smerten kan være, når man gør grin med nogens tro, og det er faktisk et rigtig dårligt udgangspunkt for integration. Intet er helligt for os længere, alt lige fra politik til religion bliver trukket gennem sølet. Vi har mistet synet for det hellige.<< 21