Grænsekrydsende ledelse og innovationsfællesskaber
|
|
- Amanda Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grænsekrydsende ledelse og innovationsfællesskaber Af Karen Ingerslev og Claus Elmholdt Grænsekrydsning som vigtig ledelseskompetence At skabe forståelse og mening Innovationsprocesser på tværs af organisatoriske grænser i en hospitalskontekst Tværgående innovation er i stigende grad en erkendt udfordring, særligt i større, komplekse organisationer, såvel private som offentlige. I en undersøgelse af Aldrich og Herkers (1977) vurderer 86 % af de adspurgte ledere, at grænsekrydsning er en vigtig ledelseskompetence, mens kun 7 % vurderer, at de lykkes på dette felt. Mandag Morgen understreger ligeledes vigtigheden af grænsekrydsning i deres årlige opgørelse af lederes vurdering af de væsentligste udfordringer i den offentlige sektor. Tværgående sammenhæng (eller mangel på samme) kommer år efter år ind på top 3, senest fra 2011: Vi foreslår begreberne om grænsekrydsende ledelse (Ernst, C. & Chrobot-Mason, D, 2011) og innovationsfællesskaber (West, 2009) som modeller til at nuancere forståelsen af ledelse af tværgående innovation. Vi har hentet inspiration i litteraturen om social læringsteori og i en case fra et hospital, hvor en tværfaglig gruppe har fået en innovationsopgave, der krydser hospitalets organisatoriske grænser og rækker ud i primærsektoren og almen praksis. Kurs, Koordinering og Commitment Grænsekrydsende ledelse defineres som: boundary spanning leadership the ability to create direction, alignment and commitment across group boundaries in service of a higher vision or goal (Ibid., s. 2). Direction handler om at skabe forståelse og mening i forhold til fælles overordnede mål og strategier. Alignment handler om koordinering af ressourcer og aktiviteter, og Commitment handler om at skabe en dedikation til kollektiv succes, der er mindst lige så stærk som dedikationen til ens egen personlige og ens egen gruppes succes. Lokal nyttetænkning og behovet for grænseoverskridende innovationsprocesser Innovationsforskningen har primært været optaget af at studere innovationsprocesser med afsæt i en lokal nyttetænkning, afgrænset af den enkeltstående afdeling eller organisation (Moore & Hartley, 2008). Denne tænkning viser sig at komme til kort, når eksempelvis et hospital skal innovere sin praksis for at kunne gå fra 1300 til 800 senge i løbet af få år. Casen stammer fra et aktuelt forskningsprojekt 1, som studerer innovationsprocesser på tværs af organisatoriske grænser i en hospitalskontekst og illustrerer et forsøg på overskridelse af den enkeltstående organisation, som ramme for innovation. I denne sammenhæng bliver det helt centralt, hvilke patienter, der visiteres til indlæggelse og lige så centralt at en række patienter formentlig ikke længere vil komme på hospitalet. En nærliggende tanke er, at det kan blive en voldsom udfordring for kommunerne og de praktiserende læger. Reduktionen af senge på hospitalet kan meget let blive en abe, som hospitalet kommer til at sende videre til andre dele af sundhedsvæsenet, hvis innovation kun handler om lokal nyttetænkning. 1 Karen Ingerslev forsker i innovationsprocesser på hospitaler i Region Midt som en del af det strategiske forskningsprogram SLIP om fremtidens offentlige lederskab på CBS/CVL
2 Den afgørende dialog Problemstilling i en større kontekst Da den tværfaglige gruppe fra hospitalet vælger at gå i dialog med en gruppe praktiserende læger om den innovationsudfordring, de står overfor, kan de praktiserende læger i første omgang ikke se, hvad det har med dem at gøre, at hospitalet reducerer antallet af senge med 40 %, fordi de kun ser ambulante patienter i almen praksis. Da de praktiserende læger igennem dialogen forstår, hvad senge-reduktionen kan komme til at betyde for deres dagligdag, påpeger de sarkastisk, at det særligt innovative er, at de hører om det, inden det er blevet til virkelighed. Sædvanligvis plejer de bare at stå med problemer, når det nye er indført. Mod slutningen af dialogen påpeger de praktiserende læger værdien af at besøge hinanden og at få indsigt og kendskab til hinandens arbejde. De oplever dialogen udfordrer tendensen til at gå og hygge-hade hinanden, hospital og almen praksis imellem. Krydsning af organisatoriske grænser Noget så simpelt som at hospitalspersonale besøger praktiserende læger for at gå i dialog om fremtidige udfordringer er uventet. Man kan sige, at gruppen krydser organisatoriske grænser og hæver sig op til ikke bare at se på det problem, som deres egen organisation står over for. De ser også på konsekvenserne af de løsninger, de forsøger at udvikle for andre dele af sundhedsvæsenet i dette tilfælde de praktiserende læger. Dermed skaber de et brud i en mere traditionel måde at tænke organisationsudvikling og innovation på, hvor man beskæftiger sig med problemer og løsninger inden for egne organisatoriske rammer, økonomiske vilkår og råderum. De sætter problemstillingen ind i en større og mere kompleks helhed, som skal være velfungerende, hvis det nye hospitals lokale løsninger skal opnå den ønskede effekt. Fra praksisfællesskaber til grænsekrydsende innovationsfællesskaber Gruppen af hospitalspersonale i casen er alle professionelle mennesker med en fag-faglighed en læge, en sygeplejerske, en fysioterapeut og en journalist som til dagligt arbejder på hver deres matrikel som ledere eller specialister i forskellige organisatoriske enheder på hospitalet. Deres primære organisatoriske forankring må derfor formodes at være som deltagere i hvert deres lokale praksisfællesskab, der kan defineres som... an activity system about which participants share understandings concerning what they are doing and what it means to their lives and for their communities. (Lave & Wenger, 1991, p. 98). Forskningslitteraturen beskriver praksisfællesskaber som noget, der vokser frem gennem praksis og giver mening og retning til vores arbejds- og læreprocesser (Lave & Wenger, 1991). Et praksisfællesskab er karakteriseret ved tre dimensioner: gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire (Wenger, 1998). På hospitalet vil vi typisk genkende praksisfællesskaber i relation til et afsnit eller en afdeling, hvor man indgår i et tværfagligt fællesskab omkring det speciale og den patientgruppe, man varetager. Innovation på tværs af fællesskaber I casestudiet er vi optaget af at undersøge, hvad der karakteriserer praksisser, der går ud over eksisterende praksisfællesskaber og som gives en overordnet innovationsopgave. Med inspiration fra West (2009) vil vi i det følgende analysere denne tværgående praksisform som et grænsekrydsende innovationsfællesskab. Sådanne innovationsfællesskaber har helt andre karakteristika end de, der kendetegner det klassiske praksisfællesskab. Diversitet spiller en essentiel rolle, fordi det fælles engagement ikke længere retter sig mod kvalitets- og effektivitetsforbedringer af den eksisterende lokale praksis, men mod at skabe grundlag for løsningen af fælles tværgående problemstillinger. Visuelt kan innovationsfællesskaber bedst illustreres som; et netværk af aktører, hvis mål, samarbejdsformer og roller er under konstant forandring i en dynamisk søgen efter innovative svar på komplekse tværgående udfordringer. Nedenfor fremstilles efter West (2009) en figur, der sammenligner praksisfællesskaber og innovationsfællesskaber:
3 Den ene model er ikke mere rigtig end den anden, men de understøtter forskellige former for deltagelse, læring og innovation. Praksisfællesskaber er effektive, når det gælder fastholdelse og videreudvikling af kompetencer og effektivitet lokalt. Praksisfællesskaber er derimod ikke tilstrækkelige, når det gælder behovet for tværgående innovationer, der overskrider og sammenbinder praksisfællesskaber og organisationer på tværs og adresserer tværgående udfordringer og problemstillinger. Fra ekspert til spørgende sparringspartner På kanten af egne kompetencer Kryds grænserne West peger på forståelsen af ekspertise og kompetencer som en central dimension, der adskiller traditionelle praksisfællesskaber fra innovationsfællesskaber. Man kan sige, at praksisfællesskabets hovedfokus er at fastholde den eksisterende ekspertise i praksisfællesskabet. Ekspertise kan her defineres som evnen til at udføre en veldefineret arbejdsopgave effektivt og med høj kvalitet. Denne type ekspertise udfordres i vores case af gruppens møde med de praktiserende læger. Her afløses den traditionelle rolle som ekspert af en rolle som spørgende sparringspartner for de praktiserende læger, hvorved den praktiserende læge kan finde støtte til at tage tungere patientopgaver på sig. I innovationsfællesskaber er ekspertise ikke en statisk, men en dynamisk størrelse, der kan karakteriseres som en kontinuerlig stræben efter at overskride tidligere præstationer og hele tiden arbejde på kanten af egne kompetencer. Dynamisk ekspertise involverer en pendling mellem rollerne som nogle gange ekspert og andre gange novice. I innovationsfællesskaber må deltagerne lære fleksibelt at skifte roller og indgå i tværfaglige samarbejder omkring udforskning af uklare og komplekse problemstillinger. Grænser som mulighed og barriere for tværgående innovation Læring i praksisfællesskaber er identitetsskabende processer, som skaber social tilknytning vi lærer at forstå os selv som medlemmer af denne særlige gruppe af personer, som handler, forstår og tænker på denne og hin måde. Denne type af organisatoriske læreprocesser er grænseskabende, idet vi identificerer os selv som tilhørende en særlig gruppe, og dermed også som adskilt fra andre. Det at arbejde på hospitalet som læge og sygeplejerske giver en særlig tilknytning og en naturlig grænse til andre organisationer og sektorer, som i dagligdagen markerer en hensigtsmæssig afgrænsning af fællesskaber og opgaver. Udfordringen er, at disse grænser må krydses, når der skal skabes tværgående løsninger. Ernst & Chrobot-Mason (2011) identificerer fem typer af grænser på tværs af sektorer og organisationer, som har betydning for ledelse af innovationsprocesser.
4 De fem typer af grænser er: De fem grænser 1. Vertikale grænser i hierarkiet 2. Horisontale grænser på tværs af organisatoriske funktioner og enheder 3. Interessentgrænser 4. Demografiske grænser 5. Geografiske grænser De fem grænser vil være i spil, når vi skaber grænsekrydsende innovationsfællesskaber på tværs af organisationer. Fx udfordres de traditionelle vertikale grænser i hierarkiet, hvor vi har lokaliseret formel magt og autoritet, når vi bevæger os uden for den hierarkiske organisation. De netværksbaserede beslutninger og fælles forhandlede mål i innovationsfællesskaber kommer let til at bygge på en antagelse om, at vi kan basere os på de gode viljer. Der er brug for grænsekrydsende innovationsfællesskaber, autoriseret oppefra af den formelle hierarkiske organisation og indefra via deres faglige udsyn og indsigt, til at adressere komplekse tværgående udfordringer. De mange spørgsmål og udfordringer, som rejser sig med grænserne i de institutionelle felter, hvor de tværgående innovationsprocesser skal foregå, kalder på grænsekrydsende lederskab, som en vigtig parameter for, at organisationer kan lykkes med at overskride og forbinde grænserne. De seks ledelsespraktikker Ernst & Chrobot-Mason (2011) beskriver seks ledelsespraktikker, som understøtter grænsekrydsning og er et bud på, hvordan vi kan overskride grænserne. Disse praktikker bryder feltet ned i overskuelige bidder, hvoraf flere er kendt stof for ledere. Man vil dog i det nedenstående kunne se, at nogle af disse praktikker fordrer en stærk fornemmelse for helheden. De seks ledelsespraksisser er: Ledelse som understøtter grænsekrydsning Ledelse af grænser 1. At agere buffer, hvor man skaber tryghed internt i gruppen 2. At reflektere, hvor man ser grænsen fra begge sider Ledelse, der skaber fælles grund 3. At forbinde personlige relationer på tværs i attraktive åbne mødestrukturer 4. At mobilisere mod ny identitet, fællesskaber og kollektiv handling mod højere formål Ledelse, der opdager nyt land 5. At væve mellem internt differentiering og integration og ekstern gensidig afhængighed 6. At transformere, så organisationen genopfindes i en tværorganisatorisk kontekst. Fælles fremtidige muligheder Det nye fællesskab Gruppen formår at praktisere grænsekrydsende ledelse i dialogmødet med de praktiserende læger, som skaber den tillid og tryghed, der understøtter, at de praktiserende læger tør udtrykke sig ærligt om deres oplevelser af samarbejdet med hospitalet, hvilket leder til en fælles drøftelse af de fremtidige muligheder. Vi ser også, hvordan det, at gruppen overhovedet etablerer dialogmødet, udspringer af deres evne til at se den kommende nedskalering fra de praktiserende lægers perspektiv. Vi ser, hvordan de skaber et møde, som de praktiserende læger har lyst til at prioritere at deltage i, hvorved de skaber personlige relationer på tværs af sektorerne. Gennem dialogmødet lykkes det for dem at skabe en oplevelse af et inkluderende (innovations)fællesskab, som hæver sig op og søger efter helhedsorienterede løsninger på de kommende udfordringer. De formår med andre ord at etablere en fælles undersøgelse, hvor omdrejningspunktet bliver et helhedsorienteret og perspektivbevidst blik for, hvad de andre har brug for, og hvad vi kan gøre for hinanden.
5 Ny fælles fremtid genopfindes Ved grænsen opstår muligheden for innovation Vellykkede innovationer kræver, at vi hæver os op til højere bevidsthedsniveauer Gruppen er med deres rejse til de praktiserende læger i færd med at opdage nyt land, hvor de genopfinder hospitalets fremtid i en tværgående kontekst, hvor de praktiserende lægers behov og udfordringer er tænkt med ind fra starten. De anerkender, at de praktiserende læger refererer til et hygge-had af hospitalets evner til at samarbejde, som særligt udleves i kaffepauserne og at dette hygge-had primært tjener til at skabe identitet og sammenhold internt i praksisfællesskabet af praktiserende læger mod en fælles defineret ydre fjende. Man kan sige, at gruppen gennem grænsekrydsende ledelse af dialogmødet midlertidigt integrerer de praktiserende læger i et netværksbaseret innovationsfællesskab, som en slags overbygning på deres eksisterende praksisfællesskab. Udover potentialet for nye ideer bidrager dialogmødet således til at nedbryde negative organisatoriske grænser mellem os og dem. De praktiserende læger har fået set den fælles definerede ydre fjende i øjnene, og de har sammen med gruppen fået etableret et innovationsfællesskab omkring løsning af komplekse tværgående problemstillinger. Det bliver således tydeligt, at det særligt innovative i casen i første omgang er fællesskabet, eller processen om man vil, og først i anden omgang muligvis innovation af mere teknologisk eller strukturel karakter. Konklusion Det grænsekrydsende innovationsfællesskab kan betragtes som et praksisfællesskab på tværs af afdelinger, organisationer eller sektorer, der har innovation som opgave og fælles virksomhed. Det er ved grænsen, at muligheden for innovation opstår, men samtidig også her, grænser kan blive til begrænsninger. Når vi ser på de vertikale, horisontale, interessentrelaterede, demografiske og geografiske grænser, bliver det særligt tydeligt i de grænsekrydsende innovationsfællesskaber, at ekspertise bliver en dynamisk størrelse, diversitet bliver eftertragtet og identitet og socialt tilhørsforhold udfordres. Grænsekrydsende innovationsfællesskaber er i sig selv organisatoriske innovationer, som skaber rum på tværs af afdelinger og organisationer, hvor nye former for interaktion kan opstå. Disse rum muliggør, at vi kan se problemstillinger i en større og mere kompleks helhed, og dermed øge muligheden for at lokale løsninger kan blive til vellykkede innovationer, også for helheden. Vi har særligt fremhævet 6 ledelsespraksisser som understøtter grænsekrydsning, nemlig at være buffer, at reflektere, at forbinde, at væve, at mobilisere og at transformere. Disse praksisser understreger at lederen har et horisontalt ansvar i relation til fælles højere mål, som ligger udover de organisatoriske grænser. Det tværorganisatoriske felt præges af flertydighed og ofte konfliktende interesser og det er i sig selv en udfordring at skabe mening i, hvad offentlig værdi eller det fælles bedste er i de konkrete situationer. Begreber som grænsekrydsende innovationsfællesskaber og grænsekrydsende ledelse er gode bud på værdiskabende sociale teknologier, som kan adressere de komplekse tværorganisatoriske udfordringer som fx sundhedssektoren står over for. Udfordringer, der kræver det, som Albert Einstein indledningsvist mindede os om; at vi hæver os op til højere bevidsthedsniveauer og finder helhedsorienterede løsninger. Referencer Aldrich, H. & Herker, D.: Boundary spanning Roles and organisation Structure. Academy of Management Review 2, no. 2, April 1977 p Ernst, C & Chrobot-Mason, D. (2010): Boundary spanning Leadership: Six practices for solving problems, driving innovation and transforming organisations. New Your: McGraw-Hill. Ingerslev, K. & Elmholdt C. (2012). Grænsekrydsende innovationsfællesskab et organisationspsykologisk blik på offentlig innovation. I: M. Bendixen & N.C. Nickelsen, Innovationspsykologi (red.). (side ), København: Dansk Psykologisk Forlag. Lave, J. & Wenger, E. (1991): Situated Learning: Legitimate Peripheral Participation. Cambridge: Cambridge University Press. Moore, M. & Hartley, J. (2008): Innovations in Governance. Public Management Review, (10), 1, p Wenger, E. (1998). Communities of practice: Learning, meaning and identity. Cambridge: Cambridge University Press. West, R.E. (2009): What is shared? A framework for understanding shared innovation within communities. Education Technology Research Development, 57,
Grænsekrydsende ledelse:
Grænsekrydsende ledelse: Byg bro til innovation og samarbejde Hvordan tænker og taler du om grænser i din organisation som barrierer eller broer? Her er en opfordring til at vælge det sidste og udnytte
Læs mereGrænsekrydsende ledelse i gymnasiet
Grænsekrydsende ledelse i gymnasiet V/ Claus Elmholdt, Ph.d., Lektor i ledelsespsykologi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, Partner, LEAD enter next level A/S, mail: elmholdt@id.aau.dk Agenda
Læs mereHovedtema for ledelsesnetværket i Børne- og kulturchefforeningen (BKF) i 2012 af Karen Ingerslev og Per Bo Nørgaard Andersen
Grænsekrydsende lederskab i den offentlige sektor Hovedtema for ledelsesnetværket i Børne- og kulturchefforeningen (BKF) i 2012 af Karen Ingerslev og Per Bo Nørgaard Andersen Grænsekrydsende lederskab
Læs mereledelse der inviterer og insisterer
Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag ledelse der inviterer og insisterer integrerende ledelse Ledere og medarbejdere ved noget forskelligt og er gensidigt afhængige for at lykkes
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereLEDELSESKULTUR, LEDERROLLER OG SAMMENHÆNGSKRAFT. V/ Morten Fogsgaard, erhvervspsykolog Udviklingskonsulenterne A/S, mail:
LEDELSESKULTUR, LEDERROLLER OG SAMMENHÆNGSKRAFT V/ Morten Fogsgaard, erhvervspsykolog Udviklingskonsulenterne A/S, mail: mf@u-k.dk FOKUS OG MÅLSÆTNINGEN At styrke sammenhængskraften og udvikle det fælles
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereAfslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation
Læs mereTværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune
Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune Rådmand Mai-Britt Iversen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Centerleder Denise Bakholm Center for Tværfaglig
Læs mereFRA SILO TIL SYNERGI I LEDELSE. skab stærke resultater på tværs af organisationen
FRA SILO TIL SYNERGI I LEDELSE skab stærke resultater på tværs af organisationen V H R N tværgående O DA leder vi, så vi skaber kvalitet, effektivitet og? trivsel, når komplekse opgaver skal løses i samarbejder
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Sorø Kommune 2016
LEDELSESGRUNDLAG Sorø Kommune 2016 LEDELSE I SORØ KOMMUNE Ledelsesgrundlaget beskriver, hvordan ledelse udøves på en god måde i Sorø Kommune, og hvilke rammer ledelsen agerer indenfor. Ledelsesgrundlaget
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereLedelse af Samarbejdsdrevet Innovation
Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk
Læs mereHvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem?
Hvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem? Jacob Torfing Roskilde Universitet Diabetes epidemi Dårlig integration Negativ social arv Fokus på innovation De sidste 100 år har innovation været betragtet
Læs mereBrobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014
Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud
Læs mereLedelse af samskabelse og samarbejde på tværs
Ledelse af samskabelse og samarbejde på tværs Manon de Jongh, 2018 Hvem er Manon? Chefkonsulent, managing partner UKON Dr. afhandling i psykologi (NL): Hvordan påvirker gruppedynamikker resultatet af komplekse
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereUngdomsskoleleder Job- og Kravprofil
Ungdomsskoleleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Ungdomsskoleleder
Læs mereLæring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
Læs mereLedere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole
Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereledelse der inviterer og insisterer
Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer Introduktion VIA University College FORORD Ledelsesgrundlag 2 Aftryk VIA ledelse der inviterer
Læs mereNye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach
Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereHar du modet til agil ledelse? v/ Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, Faglig direktør, LEAD,
Har du modet til agil ledelse? v/ Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, Faglig direktør, LEAD, ce@lead.eu Styrk modet til agil ledelse Hvad er galt? For mange ledere lukker sig om deres ledelsesrum,
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest
Stillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest Navn: Afdeling Regionspsykiatrien Vest Afsnit Stilling Oversygeplejerske Organisatorisk placering Oversygeplejersken
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs merePlaymakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk
I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation
Læs mereLedelse på Tværs
25.02 2016 Ledelse på Tværs Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet v. Ninna Meier, projektleder i Kora og postdoc på Institut for Organisation, CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i
Læs mereSociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber
Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereHolbæk Sygehus. et ambitiøst og veldrevet akutsygehus Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1
Holbæk Sygehus et ambitiøst og veldrevet akutsygehus 01660 - Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1 22-06-2015 14:34:09 På Holbæk Sygehus er patienten vores partner Patienter skal kende os for høj faglig kvalitet
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereFra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes
Læs mereSygeplejens mange dimensioner og krav til handlingskompetencer
Sygeplejens mange dimensioner og krav til handlingskompetencer Teori T: Interaktion mellem breddeog dybdefaglighed Hvorfor står jeg her? Omstilling på min arbejdsplads Opbrydning af gamle strukturer og
Læs mereGrænsekrydsende ledelse nedbryd siloer og accelerer de tværgående organisatoriske værdikæder
Grænsekrydsende ledelse nedbryd siloer og accelerer de tværgående organisatoriske værdikæder Af Chefkonsulent og partner hos UKON Morten Fogsgaard Ingen fagprofessionel, leder, afdeling eller organisation
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereStudieunit på plejecenter Kristiansminde
Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereNOCA ÅRSDAG GRÆNSEKRYDSENDE LEDELSE D. 18. APRIL 2018
NOCA ÅRSDAG GRÆNSEKRYDSENDE LEDELSE D. 18. APRIL 2018 v/ Morten Fogsgaard, partner og che3onsulent, cand. psych. ErhvervsPhD-stipendiat, Aalborg Universitet Mail: mf@ukon.dk Morten Kusk Fogsgaard Forsker,
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereSocial kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken
Læs mereFaxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse
Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund
Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser
Læs mereStrategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet
Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor
Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget
Læs mereLederuddannelse i øjenhøjde
Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereFAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV
FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereSamskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing
Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing Netværksseminar, Slagelse, 24. maj, 2016 Er der et liv efter NPM? I dag står det lysende klart, at New Public Management ikke er fremtidens ledestjerne
Læs mereLEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.
LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.
Læs mereHvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler
Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi
Læs mereLEDELSE PÅ TVÆRS Den 30. oktober 2017
LEDELSE PÅ TVÆRS Den 30. oktober 2017 v/ Morten Fogsgaard, partner og chefkonsulent i UKON, cand.psych. ErhvervsPhD-stipendiat, Aalborg Universitet Mail: mf@ukon.dk Morten Kusk Fogsgaard Forsker, partner
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet
Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereTværorganisatorisk samarbejde -Hvorfor og hvordan? Oplæg AM November 2011 Charlotte Wegener Fotos: Lisbeth Barfoed
Tværorganisatorisk samarbejde -Hvorfor og hvordan? Oplæg AM November 2011 Charlotte Wegener Fotos: Lisbeth Barfoed Leder på plejecenter: Vi er faktisk gået fra en traditionel plejekultur til en leve-botankegang.
Læs mereKURS KOORDINERING ENGAGEMENT
Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk
Læs mereInterprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk
Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Hvorfor vedvarende fokus på tværfaglighed, teamwork, læring og samarbejde indenfor sygehusvæsenet? Hvorfor ordet interprofessionalitet?
Læs mereModel-tilgang til partnerskaber
Udviklingsstrategi Vejle - UCL Model-tilgang til partnerskaber Input til drøftelse i arbejdsgruppe 8. november 2018 Kristian Mondrup Ønsket bevægelse Fra ad hoc aktiviteter til strategisk partnerskab/
Læs mereBodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.
Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereCLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor
CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,
Læs mereSAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder
SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt
Læs mereLedelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer
Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund
Læs mereTOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014
TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereLedelse på tværs hvorfor er det så svært og hvordan lykkes vi sammen?
Ledelse på tværs hvorfor er det så svært og hvordan lykkes vi sammen? Mickael Bech KORT OM MIG SELV 2018, september - : Professor i sundhedsledelse, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereKongresforslag til den ekstraordinære kongres den juni Organisationsudviklingsprojektet
Kongresforslag til den ekstraordinære kongres den 21.-22. juni 2017 Organisationsudviklingsprojektet Kongresforslag Organisationsudviklingsprojektet Baggrund DSR s kongres besluttede i maj 2016, at gennemføre
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereJob- og personprofil for viceområdechefer
Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereEffektive ledergrupper
Effektive ledergrupper Kort præsentation af Claus Claus har gennem 15 år arbejdet med forskning og udvikling indenfor ledelses- og organisationspsykologi, dels som lektor og professor ansat på Aalborg
Læs mereLedelse af borger- og patientforløb på tværs af sektorer
Ledelse af borger- og patientforløb på tværs af sektorer Side 1 af 7 Baggrund og kontekst for projektet Den danske velfærdsstat ændrer sig markant i disse år og der er lagt spor ud til et nyt paradigme
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereDI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.
DI's videregående lederuddannelse 2008 Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.dk Præsentation Med DI s videregående lederuddannelse får
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs merePårørendepolitik. Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune
SUNDHEDSPOLITIKKEN 2015-2020 [ 1 ] Pårørendepolitik Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune [ 2 ] Forord Et fælles ansvar I Sundhed
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mere