Organisering af terapeutfunktioner på fremtidens sygehuse

Transkript

1 NOTAT Organisering af terapeutfunktioner på fremtidens sygehuse Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter som strategiske samarbejdspartnere for ledere af ergoterapeuter og fysioterapeuter Resume Nærværende notat er udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende fremtidig organisering af terapeutfunktioner på sygehuse nedsat af hovedbestyrelserne i henholdsvis Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter. Notatet peger på, at organisering er flerdimensionel. Organisering er et spørgsmål om hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse i forhold til den opgave, som ergoterapeuter og fysioterapeuter har i opdrag på den enkelte arbejdsplads. Men organisering er også et spørgsmål om at sikre mulighed for indflydelse på relevante beslutninger. Set i det lys har ledere af ergoterapeuter og fysioterapeuter en central rolle at spille i forhold til spørgsmålet om organisering. Lederne skal til stadighed udvikle organisering, som sikrer opgaveløsning og indflydelse. En forudsætning for denne del af ledelsesfunktion er, at lederne mestrer strategisk ledelse og herunder evnen til lede omstillingsprocesser. Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har en vigtige rolle at spille som strategiske samarbejdspartnere for lederne i relation til organisering af terapeutfunktioner. Foreningerne og lederne skal indgå i et strategisk samarbejde, hvor de fører kontinuerlige dialoger om udfordringer, mål og strategier. Dialogerne skal lede til fælles afsæt og strategier for henholdsvis ledernes ledelsesopgave og foreningernes politiske arbejde. Notatet indeholder følgende afsnit: Baggrund Organisering af terapeutfunktioner Fremtidens sundhedsvæsen og fremtidens sygehuse Opgaver for ergoterapeuter og fysioterapeuter på fremtidens sygehuse Strategisk ledelse som forudsætning Strategisk samarbejde mellem ledere og foreninger Forslag til initiativ Baggrund Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen besluttede i september 2007 at sætte fokus på organisering af ergoterapeuter og fysioterapeuter på sygehuse med henblik på udvikling af en fælles politisk strategi for spørgsmålet om organisering. Baggrunden for dette er bl.a. pågående 1

2 strukturelle forandringer på området, herunder udflytning af genoptræning, øget specialisering og krav om mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse udfordringer, som kræver, at terapeuter på sygehuse positionerer sig med henblik på at sætte dagsorden for udvikling af faglig kvalitet, terapeutiske specialer og terapeutiske kompetencer. De to foreninger bad i 2007 DSI om at belyse samspillet mellem fremtidige opgaver og organisering af terapeutfunktioner på sygehuse, og DSI har på baggrund af en tænketank udarbejdet et notat (herefter kaldet DSI-notatet) (bilag 2). DSI-notatet har været drøftet i de to hovedbestyrelser, og gøres nu via arbejdsgruppen til genstand for udvikling af strategi og konkrete initiativer for de to foreninger. Arbejdsgruppen har i sit arbejde valgt særligt at have fokus på ledere af terapeutfunktioner. Lederne er centrale aktører i forhold til spørgsmålet om organisering. De er qua daglig ledelse i berøring med arbejdstilrettelæggelse, ligesom de strategisk arbejder med at sætte dagsordener for fremtidens terapeutfunktioner herunder udvikling, organisering og ledelse af dem. Det er arbejdsgruppens ambition i dette notat at beskrive tendenser i forhold til fremtidens opgaver for terapeuter på sygehuse og pege på strategisk ledelse som forudsætning for hensigtsmæssig organisering. Det er endvidere arbejdsgruppens ambition at pege på mulige initiativer, som kan give støtte og inspiration til lederne i forhold til det strategiske arbejde med organisering. Organisering af terapeutfunktioner Opdraget for DSI-notatet var at beskrive scenarier for organisering af terapeutiske funktioner og diskutere fordele og ulemper ved disse i forhold til at sikre optimal udnyttelse af terapeutfunktioner og kompetencer i patientforløb. DSI-notatet er på baggrund af in-put fra tænketanken centreret omkring de to arketypiske modeller for terapeutorganisering den centrale og den decentrale model med tilføjelse af en tredje såkaldt blandingsmodel. Diskussionerne af fordele og ulemper er struktureret omkring tre temaer: fremtidens opgaver, fremtidens indflydelse og fremtidens faglighed og faglige identitet. DSI-notatet kommer ikke med endegyldige svar på spørgsmålet om organisering, men konkluderer, at organisering af terapeutfunktioner er præget at dilemmaer, og at disse og afledte spørgsmål er væsentlige at forholde sig til, såfremt foreningerne og andre vil forstå og forholde sig strategisk til spørgsmålet om organisering. Den efterfølgende drøftelse i foreningernes hovedbestyrelser og afsættet for denne arbejdsgruppes arbejde er, at spørgsmålet om central contra decentral og de ovenstående dilemmaer nok er udtryk for positioner og holdninger, men en uhensigtsmæssig forsimpling i forhold til det, som er virkeligheden for ledere af terapeutfunktioner. Virkeligheden er, at det ikke er et spørgsmål om enten eller men et spørgsmål om både og. Dilemmaer er givne vilkår og krævende udfordringer for moderne ledelse. Kravet er, at ledere skal kunne balancere modsatrettede krav, skal kunne tilrettelægge i forhold til rammer og vilkår, som hele tiden forandrer sig, og ikke mindst skal lederne mestre at skaffe sig indflydelse på de rammer og vilkår, som lægges til grund for opgaveløsningen. 2

3 Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at organisering er flerdimensionel, kontekstafhængig og tæt bundet til de opgaver, som skal løses. Men de opgaver, som ergoterapeuter og fysioterapeuter skal løse på fremtidens sygehuse, er ikke objektivt givet. De er under konstant udvikling og påvirkning af de mange faglige og politiske aktører på sundhedsområdet, herunder terapeuterne selv, som med faglige viden og professionspolitiske interesser forsøger at øve indflydelse på, hvorledes opgaver skal fastlægges og udvikles. Forholdet mellem opgaver og organisering kan overordnet karakteriseres som et mål/middel forhold, og spørgsmålet om hensigtsmæssig organisering må derfor nødvendigvis afklares lokalt og tage udgangspunkt i de bestemte opgaver eller typer af opgaver, som skal løses. Arbejdsgruppen vurderer på den baggrund, at refleksioner over fordele og ulemper ved en given organisering er og bør være i gang hos den enkelte leder og i ledergrupper hele tiden med henblik på strategiske tilpasninger og justeringer. Fremtidens sundhedsvæsen og fremtidens sygehuse Udfordringerne er store for fremtidens sundhedsvæsen. Tendensen er, at opgaverne bliver flere, de ændrer karakter, og ressourcerne er og vil være begrænsede. Der vil i fremtidens sundhedsvæsen således være behov for nytænkning, fleksibilitet og kreativitet for fortsat at levere sundhedsydelser af højeste kvalitet. Ressourceknaphed handler både om økonomiske ressourcer og medarbejderressourcer. Begge typer af knaphed stiller krav til sundhedsvæsenet om at udnytte de tilgængelige ressourcer optimalt, herunder at have fokus optimal udnyttelse af de enkelte fags kernekompetencer. Forebyggelse er et af de instrumenter, som bringes i anvendelse for at begrænse trækket på omkostningstunge behandlingsydelser. Ny opgavefordeling med henblik på opgaveløsning på laveste effektive omkostningsniveau er et andet eksempel på et instrument, som bl.a. har indgået i strukturreformen og udflytning af genoptræning til kommunerne. Og nye opgave og fleksibel arbejdstilrettelæggelse er et tredje eksempel, som skal bidrage til at lette presset på fagområder, som p.t. ikke råder over de nødvendige medarbejderressourcer. For fremtidens sygehuse er tendensen, at opgaverne bliver stadig mere specialiserede, forløb bliver korte og intensive med fokus på udredning, diagnosticering og igangsætning af behandling, og mange opgaver vil fremover løses som ambulant virksomhed. Den igangværende sygehus- og specialeplanlægning vidner om denne tendens, og vil på sigt betyde få men store sygehuse med specialafdelinger og opgaveforpligtelser på tværs af regioner og landsdele. Fokus på forebyggelse vil på fremtidens sygehuse komme til udtryk i form af patientskoler, fysisk aktivitet under indlæggelse samt tæt samarbejde med kommunerne omkring opfølgning på begge. Specialisering og skarp opgavefordeling udfordrer mere end nogensinde fremtidens sundhedsvæsen på evnen til skabe sammenhængende patientforløb på tværs af fagområder, specialer og sektorer. Sammenhæng og god koordinering er forudsætning for effekt af behandlingsindsats såvel som for patienternes tilfredshed og oplevelse af kvalitet. Opgaver for ergoterapeuter og fysioterapeuter på fremtidens sygehuse Ergoterapeuter og fysioterapeuter på sygehuse varetager typisk følgende opgaver på sygehuse: Diagnostik og udredning Behandling og genoptræning 3

4 Forebyggende træning Koordinering af forløb Uddannelse Kvalitetsudvikling og forskning. På fremtidens sygehuse må ergoterapeuter og fysioterapeuter må forventes at spille en større rolle i diagnostik og udredning primært i forhold til områderne muskel- og skeletskader, muskel- og skeletsygdomme samt funktionstab som følge af andre sygdomme. Ergoterapeuter og fysioterapeuter må forventes at skulle inddrages, så snart patienten kommer i kontakt med sygehuset med henblik på forebyggelse af komplikationer og funktionstab. Behandling og genoptræning må forventes at spille en anderledes rolle på fremtidens sygehuse, bl.a. fordi genoptræning er overdraget til kommunerne. Terapeuternes opgave er primært at igangsætte behandling og/eller genoptræning og videregive opgaven til kommunerne mhp korte forløb på sygehuse. Terapeuterne vil fortsat skulle varetage ambulant specialiseret genoptræning i forhold til særlige grupper med særlige behov og behov for særlig ekspertise. Men samtidig forventes ny viden om træning som medicin også at slå mere igennem, og flere patienter f.eks. rygpatienter vil derfor tilbydes træning i stedet for operation. Som nævnt ovenfor forventes forebyggelse at få en større plads også på sygehusene bl.a. i form af forebyggende træning under indlæggelse. Målgruppen for den forebyggende træning er f.eks. de ældre medicinske patienter og personer med kroniske sygdomme som f.eks. hjerte- og lungesygdomme, som er i særlig risiko for funktionstab og komplikationer ved sygdom og inaktivitet. Der vil som en naturlig følge af specialisering være stort behov for koordinering af forløb. Ergoterapeuter og fysioterapeuter på sygehuse må qua særlige kompetencemæssige forudsætninger i forhold til tværgående aktiviteter forventes fremover at have ansvaret for at vurdere og formidle patientens behov for genoptræning til kolleger i primærsektoren. Ud over de kliniske opgaver har terapeutfunktionerne på sygehuse til opgave at tilbyde klinisk undervisning i forhold til studerende på grunduddannelse og bidrage med kvalitetsudvikling og forskning i relation til de tildelte opgaver. Kvalitetsudvikling forskning må forventes at være en stadig større opgave, som indbefatter såvel kompetenceudvikling og faglig udvikling som decideret forskning i ergoterapi- og fysioterapirelevante emner. Strategisk ledelse som forudsætning Der er i det foregående peget på, at arbejdet med organisering er en kontinuerlig proces for lederne af terapeutfunktionerne, og at evnen til strategisk ledelse er en forudsætning for at kunne agere i og tilrettelægge organisering i en omskiftelig verden. Strategisk ledelse bruges flittigt som betegnelse for moderne ledelse. Med strategisk ledelse mener arbejdsgruppen ledelseshandlinger, som opfanger mere eller mindre eksplicitte signaler om fremtiden, evnen til at identificere muligheder og udfordringer, og evnen til at opstille visioner og til at finde farbare veje til at realisere disse. Lederne skal således på én gang mestre at være chefen, som besidder faglig og administrativ ekspertise, lederen, som besidder relationelle kompetencer og kan motivere medarbejdere og samarbejdspartnere, strategen, som har overblik og kan formulere 4

5 mål og strategi, og politikeren, som kan sætte dagsorden, etablere netværk og skabe opbakning for en sag. Det er unægtelig store krav at stille til ledere af terapeutfunktioner, men ikke desto mindre realistiske og nødvendige krav, hvis ergoterapeuter og fysioterapeuter skal sikre sig indflydelse på organisering såvel som på vilkår og rammer i øvrigt. Strategisk samarbejde mellem ledere og foreninger I forlængelse af ovenstående melder sig spørgsmålet om, hvilken rolle Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter spiller og kan spille i forhold til lederne af terapeutfunktionerne på fremtidens sygehuse. På hvilken måde kan foreningerne bidrage og være en medspiller for lederne i deres strategiske ledelsesarbejde? Spørgsmålet om organisering af terapeutfunktionerne er formelt et internt anliggende, som håndteres på det enkelte sygehus i relationen mellem sygehusets overordnede ledelse og lederne af den eller de pågældende terapiafdelinger. Det betyder, at lederne af terapeutfunktionerne i en sådan sag skal forhandle forhold vedrørende organisering med en part, som de refererer ledelsesmæssigt til og har forpligtelser i forhold til. I et sådant spil bliver evnen til at tænke, handle og argumentere strategisk for egne synspunkter afgørende, eftersom lederne jo ikke besidder formel magt til at gennemtvinge egne synspunkter. Nedenstående model illustrerer, hvordan foreningerne indskydes som et tredje ben, og får en relation til både ledere og sygehuse. Foreningerne indgår som part og støtter og styrker lederne i relationen med sygehusene, ligesom foreningerne har en selvstændig relation til sygehusene. Ledere Organisering Foreninger Sygehuse Overfor lederne har foreningerne en rolle at spille i form af at indgå som strategisk samarbejdspartner. Det betyder konkret, at ledere og foreninger drøfter spørgsmål vedrørende terapeutfunktioner på sygehuse. Det kan som her være spørgsmålet vedrørende organisering, men i princippet er der muligt at drøfte alle relevante emner. At indgå i et strategisk samarbejde indebærer, at der udveksles viden, erfaring og synspunkter, men det kan også indebære, at der formuleres fælles overordnede visioner, mål og strategier. 5

6 Formålet med en sådan form for strategisk samarbejde er for det første at yde støtte til lederne af terapeutfunktioner i forhold til det strategiske ledelsesarbejde. Dialoger mellem ledere og foreninger vedrørende ledelsesudfordringer skal give lederne lejlighed til at sparre med foreningerne og få input og nye perspektiver. Men målrettet strategisk samarbejde skal også styrke det fundament, som hhv. ledere og foreninger arbejder ud fra, når de fra hver sin position arbejder med at sikre gode muligheder for professionernes opgaveløsning og udvikling. Foreningerne vurderes imidlertid også at have en rolle at spille direkte overfor sygehusene. Sygehusene er her såvel det enkelte sygehus som alle sygehuse i en region, men sygehuse refererer også til sundhedsmyndigheder som f.eks. Sundhedsstyrelsen og aktører på den politiske scene, Danske Regioner og Sundhedsministeren. Foreningerne har qua sin rolle som interesseorganisation mulighed for at adressere sundheds- og professionspolitiske problemstillinger mere direkte, fordi foreningerne ikke som lederne er bundet af et ansættelsesforhold og en opgaveportefølje. Samspillet mellem foreningernes overordnede tilgang og ledernes konkrete indsatser bliver således en stærk akse i forhold til at sikre gode vilkår og rammer for professionernes virke. Det er på den baggrund arbejdsgruppens vurdering, at foreningerne med fordel kan styrke relationen til lederne af terapifunktionerne i retning af et struktureret og målrettet strategisk samarbejde. Med struktureret og målrettet strategisk samarbejde mener arbejdsgruppen fastlagte dialogmøder, hvor ledere og foreninger mødes og drøfter forhold vedrørende terapeutfunktioner på sygehuse. Formålet med et sådant samarbejde er at ruste ledere og forening til at agere strategisk i forhold til sygehuse og myndigheder. Det drejer sig om gensidigt at sikre hinanden adgang til relevant viden, men det drejer sig også om at udvikle visioner og strategier som afsæt for såvel ledelsesopgave som politisk interessevaretagelse. Forslag til initiativ Det foreslås på ovennævnte baggrund, at Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter tager initiativ til dialogmøder med ledere af terapeutfunktioner på sygehuse jævnfør følgende skitse: Dialogmøder med terapeutledere på sygehuse Foreningsformænd og regionsformænd mødes én gang årligt med ledere af ergoterapeut- og fysioterapeutfunktioner på landets sygehuse til dialogmøde. Mødet har til formål at videndele og drøfte strategier for terapeutfunktioner på sygehuse. Eksempler på emner kunne være: Professionsudvikling Forskning på sygehusene Fleksibel arbejdstilrettelæggelse Ledelse af terapeuter på fremtidens sygehuse Strategisk kompetenceudvikling for ergoterapeuter og fysioterapeuter Nye opgaver Det årlige dialogmøde tilrettelægges af foreningernes sekretariater i samarbejde med regionsformændene. 6

7 Dialogmødet følges kvartalsvis op af regionale dialogmøder mellem regionsformænd og ledere. Disse møder viderefører dialoger fra det årlige dialogmøde med foreningsformændene og sikrer løbende videndeling mellem foreningerne og lederne. 7

8 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppe nedsat af Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen (godkendt 16. okt. 2008/1./2. oktober 2008) Bilag 2: Kjellberg, PK; Rasmussen, SR: Strategisk organisering af fysioterapeuter og ergoterapeuter på fremtidens hospitaler, DSI, Febr Referencer Mandag Morgen: Mønsterbryder. En rapport om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen; Marts 2009 Sundhedsstyrelsen: Baggrundspapir om specialeplanlægning, Version 1.0. Specialeplanlægning og specialfunktioner proces og indhold; Enhed for Planlægning, 30. juni 2006 Danske Fysioterapeuter: Politik for ledelse. (vedtaget RM 2006, revideret 2008), kan downloades på Klausen, KK: Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse, Syddansk Universitetsforlag 2003 KL/