Rehabilitering. Sammenhæng og kvalitet for patienter. et ligeværdigt samarbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rehabilitering. Sammenhæng og kvalitet for patienter. et ligeværdigt samarbejde"

Transkript

1 Rehabilitering Sammenhæng og kvalitet for patienter et ligeværdigt samarbejde 1

2 REHABILITERING Sammenhæng og kvalitet for patienter Danske Patienter, februar 2009 Udarbejdet af Danske Patienters faglige netværksgruppe om genoptræning og rehabilitering Kan downloades fra: eller rekvireres fra: Danske Patienter Nørre Voldgade København K Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Medlemmer af Danske Patienter: Astma-Allergi Forbundet, Colitis-Crohn Foreningen, Danmarks Lungeforening, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Nyreforeningen, Parkinsonforeningen, Scleroseforeningen Sjældne Diagnoser.

3 Indledning Danske Patienter vil med dette indspil sætte fokus på, hvordan rehabilitering kan få en mere central plads i det danske sundhedsvæsen, til gavn for patienter og i sidste ende for den samlede samfundsøkonomi. 1,5 mio. danskere lider i dag af en kronisk sygdom, og dette antal vil efter alle prognoser, stige dramatisk allerede indenfor de kommende 10 år. Således har en stor og voksende gruppe af danskerne behov for behandlingsydelser fra sundhedsvæsenet, og forskellige grader af egenomsorg og egenbehandling gennem hele deres liv. Derfor efterspørger patienter i dag et sundhedsvæsen, der i langt højere grad end i dag, fokuserer på sygdomsforløb, som del af den enkeltes livsforløb, hvor sundhedsydelser imødekommer den enkeltes behov og tilpasses den enkeltes ressourcer. Rehabilitering rummer potentialet til at imødekomme patienternes behov, hvor høj faglighed, sammenhæng og inddragelse er i fokus. Derfor skal der ske en målrettet indsats for at rehabilitering kommer til at få en mere central forankring i sundhedsvæsenets lovgrundlag, organisering og finansiering. Danske Patienter opstiller med dette indspil 9 krav til rehabilitering for, at potentialet i rehabilitering kan foldes ud til samlet gavn for patienterne og samfundet. 3

4 Patienternes 9 krav til rehabilitering 1 Alle 2 En 3 Rehabilitering 4 Rehabiliteringsindsatser 5 Rehabiliteringsindsatser 6 Rehabiliteringstilbud 7 Forskning 8 Alle 9 Rehabilitering patienter med et rehabiliteringsbehov skal sikres en rettidig rehabiliteringsindsats gennem hele patientforløbet rehabiliteringsplan skal tilrettelægges individuelt i et ligeværdigt samarbejde mellem behandler, patienten og pårørende, når dette er ønsket af patienten forudsætter tilgang til en bred vifte af forskellige faglige kompetencer skal differentieres, så de modvirker skabelse af ulighed skal være let tilgængelige for alle skal i mødekomme både mulighed for høj grad af egenbehandling og egenomsorg samt tilbud om støtte og omsorg i og dokumentation af rehabilitering skal intensiveres med et rehabiliteringsbehov skal have tilbud om en forløbskoordinator skal omfatte information om alternativ behandling 4

5 Baggrund Der er solid dokumentation for, at rehabilitering øger patienttilfredshed, giver bedre behandlingseffekter og hermed har indbygget en potentiel samfundsøkonomisk gevinst. Derfor er der i Danmark en stigende interesse fra både borgere, fagfolk og politikere for rehabiliteringsbegrebet og dets praksis. Rehabilitering er ikke en fast defineret ydelse, men rummer mulighed for en bred vifte af indsatser, som skal tilpasses den enkeltes behov. En rehabiliteringsindsats kan fx omfatte fysisk træning, psykologhjælp, arbejdsmarkedsrelateret støtte og/eller deltagelse i et patientuddannelsesforløb. Rehabilitering bygger på inddragelse af patientens og de pårørendes ressourcer i det samlede forløb. Rehabilitering rummer indsatser baseret på viden og målretter sig patientens hele livssituation med det formål, at patienten opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering bygger på ligeværdighed mellem behandler og patient. Dermed inkluderer rehabilitering de helt centrale kvaliteter, som patienter på tværs af diagnoser efterspørger. Men rehabiliteringsindsatsen i Danmark er langt fra systematisk udviklet og udbredt. Der mangler bl.a. viden, lovforankring og finansiering. 5

6 Rehabilitering set fra patienternes perspektiv 1 Alle patienter med et rehabiliteringsbehov skal sikres en rettidig rehabiliteringsindsats gennem hele patientforløbet Rehabiliteringsbegrebet skal præciseres og forankres i en sammenhængende lovgivning på tværs af myndigheder og udfører Alle med et rehabiliteringsbehov skal have en rehabiliteringsplan ved diagnosetidspunktet, som justeres efter deres behov gennem forløbet Der skal afsættes ressourcer målrettet implementering af rehabiliteringsindsatser En meget stor del af mennesker med en kronisk lidelse eller en lidelse, som strækker sig over længere tid, oplever problemer og senfølger, som kræver rehabilitering. Et rehabiliteringsbehov er ikke statisk, men skal løbende vurderes i relation til patientens sygdomsforløb i sammenhæng med patientens livsforløb. Derfor skal den første rehabiliteringsplan udarbejdes fra diagnosetidspunktet. Planen skal løbende evalueres og justeres i forhold til evt. nye behov og rette sig mod fysiske, psykologiske og sociale funktionstab. Herunder skal mere eksistentielle problemstillinger inddrages, bl.a. i forhold til døden, begrænsning af frihed mv., da disse problemstillinger for mange patientgrupper har afgørende betydning for deres livskvalitet i faser af et sygdomsforløb. Rehabiliteringsindsatsen kræver et tæt samarbejde mellem region, kommune, praksissektoren og evt. andre involverede aktører, og at der afsættes midler direkte til rehabiliteringsindsatser. En af forudsætningerne for dette er en 6

7 klar ansvarsfordeling i forhold til de opgaver, som hører til den samlede rehabiliteringsindsats. Dette vil mindske incitamenter for kassetænkning og forebygge, at der opstår gråzoner, hvor ingen for alvor føler ejerskab over for rehabiliteringsforløbene, hvilket ikke er til gavn for patienterne. Der er derfor behov for en præcisering af rehabiliteringsbegrebet og en sammenhængende forankring i lovgivning, som kan sikre rehabilitering som en patientrettighed, på tværs af myndigheder og forvaltninger. 2 En rehabiliteringsplan skal tilrettelægges individuelt i et ligeværdigt samarbejde mellem behandler, patienten og pårørende En rehabiliteringsplan skal udarbejdes individuelt Sundhedspersonalet skal sikres kompetencer som kan understøtte inddragelse af patient og pårørende gennem åben og respektfuld dialog Det skal være en rettighed for patienten, at pårørende bliver inddraget aktivt i rehabiliteringsforløbet Et sygdomsforløb er altid en del af den enkeltes livsforløb. Rehabiliteringsindsatser skal altid tilrettelægges individuelt og med fleksibilitet til at i mødekomme det enkelte menneskes behov. Derfor skal rehabiliteringstilbud altid udvikles gennem åben og respektfuld dialog, hvor patienten indgår som en ligeværdig og central aktør i sit eget forløb. Det fordrer bl.a., at personale sikres kompetencer til at indgå i et ligeværdigt samarbejde med patienten og de pårørende. Netværk har en uvurderlig betydning for mange patienter. Et stabilt og støttende netværk har direkte betydning for både overlevelse og livskvalitet for mange patientgrupper. Derfor skal rehabiliteringsplaner inddrage pårørende, når dette er ønsket af patienten. 7

8 3 Rehabilitering forudsætter tilgang til en bred vifte af forskellige faglige kompetencer Rehabiliteringstilbud skal organiseres omkring tværfaglige teams Tværfaglige team skal organiseres så de følger patientens forløb på tværs af sektorer Patienter med et længerevarende eller et kronisk sygdomsforløb kan have behov for mange forskellige indsatser, der strækker sig fra fysisk vedligeholdelses- og genoptræning til psykologiske problemstillinger samt livsstils- og arbejdsmarkedsrelateret støtte. Rehabilitering forveksles ofte i den politiske debat med genoptræning, som er et langt mere entydigt begreb med organisatorisk forankring og lovberammede rettigheder. Rehabilitering er imidlertid mere end genoptræning. Rehabilitering kan ikke afgrænses til en bestemt sektor eller faggruppe, men skal omkranse et fuldt patientforløb, som oftest vil inkludere en række fagfolk, forskellige institutioner, herunder specialiserede rehabiliteringsinstitutioner, hospital, egen læge og et kommunalt tilbud. Der kan derfor ikke gives et entydigt og snævert afgrænset billede af et rehabiliteringsforløb. En forudsætning for realisering af en individuelt tilrettelagt rehabiliteringsplan, er tilgang til en bred vifte af forskellige faglige kompetencer, og en organisatorisk udvikling, som understøtter samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper. Rehabiliteringsindsatser skal ligeledes ses i relation til tilgrænsende indsatser som fx vedligeholdende træning. 8

9 4 Rehabiliteringsindsatser skal differentieres så de modvirker skabelse af ulighed Der skal sikres lige adgang til rehabiliteringstilbud uanset geografi og økonomisk formåen Rehabiliteringsindsatser skal målrettes forskellige gruppers behov ud fra; diagnose, alder, etnicitet, social baggrund og køn Der skal øget fokus på støtte til udsatte grupper Patienter med en længerevarende eller kroniske lidelse er ikke en homogen gruppe, men afspejler en bred gruppe af danskere på tværs af diagnoser, alder, etnicitet, sociale baggrunde og køn. Derfor skal indsatser målrettes de forskellige gruppers behov, gennem en differentiering af indsatser. Herunder er det nødvendig med fokus på indsatser, der kan modvirke ulighed i sundhed. Det fordrer bl.a. øget fokus på støtte og fastholdelse af udsatte grupper, samt sikring af at adgangen til ydelser ikke afgrænses af økonomiske barrierer. Fx vil mange patienter med en længerevarende eller kroniske lidelse kobles af arbejdsmarkedet i perioder eller permanent før pensionsalderen. Blandt disse vil mange derfor blive afhængige af offentlig støtte og har ikke samme muligheder for forsikringsordninger, som raske mennesker. 9

10 5 Rehabiliteringsindsatser skal være let tilgængelige for alle Rehabilitering skal organiseres så man sikrer faglige miljøer, der kan oppebære høj faglig kvalitet og udvikling Evt. lange afstande til specialiserede tilbud skal kompenseres ved gratis og effektive transportmuligheder Udgående funktioner, som opsøger patienten i deres nærmiljø, skal opprioriteres Patienter ønsker høj faglig kvalitet i sundhedsydelser. Det kræver en løbende kompetenceudvikling så rehabiliteringstilbuddene til stadighed afspejler nyeste viden. Høj faglig kvalitet kræver samtidig i nogen grad samling i større enheder for at sikre et bæredygtigt fagligt grundlag for høj kvalitet og udvikling. Det betyder ofte længere afstande til et specialiseret tilbud og rådgivning. Derfor skal der fokus på løsninger, som sikrer adgang til kvalificerede tilbud, på trods af de fysiske afstande øges. Det kan bl.a. sikres ved gratis og effektiv transport til specialistfunktioner, adgang til netbaseret rådgivning/behandling, udnyttelse af andre telemedicinske løsninger og øget brug af udgående teamfunktioner, som kan opsøge patienten i deres nærmiljø. 10

11 6 Rehabiliteringstilbud skal i mødekomme både mulighed for høj grad af egenbehandling og egenomsorg samt tilbud om støtte og omsorg Udbuddet af patientuddannelser, som kan give adgang til sygdomsspecifik uddannelse og tilbud, som mere bredt handler om egenomsorg og patientrettet forebyggelse, skal øges Der skal være mulighed for en høj grad af egenbehandling gennem telemedicinske løsninger, fleksible ambulatoriekonsultationer mv. Der skal sikres tilbud hvor patienter har adgang til information, støtte og omsorg Rehabiliteringsbehov kan variere fra person til person og gennem et forløbs forskellige faser. Således kan støtte og omsorg være et fremtrædende behov for nogen eller i nogle faser af et forløb, mens rammer og redskaber til egenbehandling og egenomsorg kan være centrale i andre. Derfor skal der være adgang til forskellige tilbud med forskellig vægtning af patientens egenindsats. Herunder skal der være adgang til forskellige former for patientuddannelse, som kan give adgang til sygdomsspecifik uddannelse og tilbud som mere bredt handler om egenomsorg og almen forebyggelse; fx tilbud om fysisk træning, hvor den enkelte får redskaber og viden om håndtering af eget forløb. Der skal være mulighed for høj grad af egenbehandling gennem telemedicinske løsninger, fleksible ambulatoriekonsultationer mv. Sideløbende hermed skal der være tilbud, hvor patienter har adgang til information, støtte og omsorg, fx gennem hotline-funktioner, hvor patienter kan ringe, mailkorrespondere og henvende sig personligt, når man evt. føler sig utryg ved behandling mv. 11

12 7 Alle med et rehabiliteringsbehov skal have tilbud om en forløbskoordinator Der skal oprettes funktioner, hvis opgave er at koordinere patientens forløb Koordinatoren skal have formelle beføjelser til at koordinere på tværs af sektorer og institutioner 1,5 mio. danskere lider i dag af en kronisk sygdom og dette antal vil efter alle prognoser stige dramatisk allerede indenfor de kommende 10 år. Blandt disse har flere end 50 % flere diagnoser og dermed et livslangt behov for forskellige behandlingsydelser eller andre former for ydelse fra social- og sundhedsvæsenet. Derfor er behovet for effektiv koordinering på tværs af specialer og sektorer blevet en kerneydelse for sundhedsvæsenet, og en central del af patientens oplevelse af kvalitet. Alle med behov for koordinering skal have tilbud om en forløbskoordinator, som er fast tilknyttet den enkeltes samlede forløb. Dette skal sikre sammenhæng i og samarbejde omkring patientens forløb, som ofte strækker sig over flere specialer og sektorer. 8 Rehabilitering skal omfatte information om alternativ behandling Det skal være del af det offentliges sundhedsvæsens ydelse at informere patienter om alternative behandlingsmuligheder Mange patienter med en længerevarende eller kronisk lidelse supplerer sin behandling med alternative behandlingstilbud. Der er derfor behov for, at det offentlige sundhedsvæsen anerkender dette faktum og i et vist omfang 12

13 opbygger viden om alternative behandlingsmuligheder, for at kunne informere patienter om forskellige alternative behandlingsformers effekt og om evt. problemer med i relation til forskellige behandlingers interaktion. 9 Forskning i og dokumentation af rehabilitering skal intensiveres Der skal indføres systematisk monitorering af rehabiliteringsindsatser på tværs af sektorer og institutioner Der skal satses mere på forskning i implementeringsstrategier og forskellige sygdomsgruppers behov Der mangler viden om patienters behov indenfor rehabilitering. Specielt mangler fokus på effekten af den samlede indsats på tværs af sektorer. Herunder er der bl.a. behov for øget viden om forskellige gruppers behov indenfor en sygdomskategori (stratificering), om senfølger for udvalgte diagnoser, organisering af indsatser og fastholdelse af livsstilsændringer. Derfor er der behov for systematisk opsamling, systematisk dokumentation af effekten af allerede eksisterende rehabiliteringsindsatser, samt forskning og vedvarende fokus på implementeringsstrategier med henblik på brug af den tilgængelige viden. Der er dog forskel på vidensudviklingen i relation til forskellige sygdomsfelter. Således er viden om rehabiliteringsbehovet inden for det ikke-akutte hjerteområde langt mere udbygget end viden om rehabiliteringsbehovet for fx gigtpatienter, kræftpatienter og mennesker med progredierende lidelser som parkinsons sygdom og sclerose. Således er der behov for udbygning af viden på forskellige niveauer alt efter sygdomsfeltet. 13

14 Afslutning Et stigende antal danskere har en livslang sygdom. De har behov for et sundhedsvæsen, som kan imødekomme vekslende behov gennem et livsforløb. Det stiller nye krav til sundhedsvæsenets ydelser og organisering. Rehabilitering rummer potentialet til at imødekomme fremtidens patienters behov. Danske Patienter opfordrer hermed til at rehabilitering i langt højere grad end i dag implementeres som rammen for et samlet patientforløb med fokus på høj faglig kvalitet, sammenhæng og inddragelse af patienters og pårørendes viden, ressourcer og ønsker. 14

15 Anvendt litteratur Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning: Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse. Sundhedsstyrelsen, Coulter A.: Partnerships with patients the pros and cons of shared clinical decision-making. J.Health Serv.Res.Policy 1997; 2(2): Greenfield S, Kaplan SH, Ware JE, Jr., Yano EM, and Frank HJ: Patients participation in medical care: effects on blood sugar control and quality of life in diabetes. J.Gen.Intern.Med. 1988; 3(5): Indredavik B, Bakke F, Solberg R et al.: Benefit of a stroke unit: a randomized controlled trial. Stroke 1991; 22: Legg ES, Evans J.: Patients choices and perceptions after an invitation to participate in treatment decisions. Soc.Sci.Med. 1992; 34(11): Robinson A, Thomson R.: Variability in patient preferences for participating in medical decision making: Implication for the use of decision support tools. Qual. Health Care 2001; 10 Suppl 1:i34-i38. Schulman BA.: Active patient orientation and outcomes in hypertensive treatment Application of a socio-organizational perspective. Med.Care 1979; 17(3): Stewart MA.: Effective physician-patient communication and health outcomes: a Review. Canadian Medical Association Journal. 1995; 152(9): Stroke Unit Trialists Collaboration: Organized inpatient (stroke unit) care for stroke. Cochrane Database of Systematic Reviews 2001,Issue 3. Art. No.: CD DOI: / CD Sundhedsstyrelsen: Kronisk sygdom- Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb. København, Sundhedsstyrelsen: KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom: Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. København: Sundhedsstyrelsen,

16 DANSKE PATIENTER Rehabilitering Sammenhæng og kvalitet for patienter Danske Patienter opstiller med dette indspil 9 krav til rehabilitering for, at potentialet i rehabiliteringsindsatser kan foldes ud til samlet gavn for patienterne og samfundet. 1,5 mio. danskere lider i dag af en kronisk sygdom eller en lidelse, som strækker sig over længere tid. En meget stor del af disse oplever problemer og senfølger, som kræver rehabilitering. Der er solid dokumentation for, at rehabilitering øger patienttilfredsheden, giver bedre behandlingseffekter og dermed har en indbygget samfundsøkonomisk gevinst. Nutidens og fremtidens patienter efterspørger et sundhedsvæsen, hvor sygdomsforløb anskues som del af den enkeltes livsforløb. Sundhedsydelser skal derfor i langt højere grad end i dag imødekomme den enkeltes behov og tilpasses den enkeltes ressourcer. Rehabilitering rummer potentialet til at imødekomme patienternes behov, hvor høj faglighed, sammenhæng og inddragelse er i fokus. Derfor skal der ydes en målrettet indsats, så rehabilitering får en mere central forankring i sundhedsvæsenets lovgrundlag, organisering og finansiering.

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Høring over evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

PATIENTREPRÆSENTATION. Inddragelse af patientperspektivet i organisering og udvikling af sundhedsvæsenet

PATIENTREPRÆSENTATION. Inddragelse af patientperspektivet i organisering og udvikling af sundhedsvæsenet PATIENTREPRÆSENTATION Inddragelse af patientperspektivet i organisering og udvikling af sundhedsvæsenet Medlemskredsen består p.t. af følgende foreninger med tilsammen 750.000 medlemmer. Astma-Allergi

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Indenrigs- og Sundhedsministeriet Att.: Jacob Meller Jacobsen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 1. april 2011 aw@danskepatienter.dk Høring over vejledning om kommunal rehabilitering Danske Patienter

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet

Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Danske Patienter og samtlige ledelser i 17 af landets største patientforeninger siger

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Patienternes forventninger til fremtidens sygehus. Morten Freil Direktør

Patienternes forventninger til fremtidens sygehus. Morten Freil Direktør Patienternes forventninger til fremtidens sygehus Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Kroniske sygdomme http://www.sifolkesundhed.dk/upload/kap_35_folkesund heden_i_fremtiden.pdf Finn Breinholdt

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Politisk mål og vision med sundhedsaftale 2015-2018 IT og digitalisering Der skal fortsat arbejdes med mulighederne

Læs mere

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Telemedicin fra patientens synsvinkel

Telemedicin fra patientens synsvinkel Telemedicin fra patientens synsvinkel Annette Wandel Chefkonsulent Danske Patienter Danske Patienter Paraplyorganisation for patientforeninger Både patienter med fysiske og psykiske lidelser 17 medlemsorganisationer

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou National Strategi for sjældne sygdomme Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou Kapitel 7: Organisering af rehabilitering og andre indsatser i kommunen Mennesker

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark Kroniske sygdomme en massiv sundhedsudfordring Fakta i Region

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Projekt Forløbskoordination

Projekt Forløbskoordination Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter.

Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter. Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter. Krav til patienter og borgere hvordan kan de medvirke til at skabe og sikre endnu bedre patientforløb?

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere