Psykiatriske patienters oplevelser

Transkript

1 ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER I KØBENHAVN AMT Psykiatriske patienters oplevelser Spørgeskemaundersøgelse blandt psykiatrisk indlagte patienter i Københavns Amt

2 Psykiatriske patienters oplevelser Spørgeskemaundersøgelse blandt psykiatrisk indlagte patienter i Københavns Amt 2003/2004 Enheden for Brugerundersøgelser

3 Psykiatriske patienters oplevelser Spørgeskemaundersøgelse blandt psykiatrisk indlagte patienter i Københavns Amt Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Københavns Amt, juni Camilla Blæsbjerg, Rikke Gut, Morten Freil (EfB) Statistik: Anders Jørgen Jensen (EfB), Lisbeth Nørgaard Møller (FCFS) Databehandling: Salim El-Haj Khalil (EfB) Sekretær: Christina Rasmussen (EfB) Enheden for Brugerundersøgelser, Sundhedsforvaltningen, Københavns Amt ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Rapporten findes på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside Enheden for Brugerundersøgelser Amtssygehuset i Glostrup Afsnit 87 Nordre Ringvej 2600 Glostrup Tlf cras@glostruphosp.kbhamt.dk Grafisk produktion: Peter Dyrvig Grafisk Design & PJ Schmidt Grafisk Produktion Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir.

4 Indhold Resumé 5 Del 1 Baggrund, formål, materiale og metode 1. Baggrund og formål Baggrund Formål Undersøgelsens temaer Organisering af arbejdet Metode Validering Dataindsamlingsperiode Målgruppe Datagrundlag Svarprocent Repræsentativitet Patientoplevet kvalitet Beskrivelse af datamaterialet 15 Del 2 Resultater 7. Undersøgelsens resultater Kerneydelse (behandling og pleje) Det sammenhængende behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation og medinddragelse Information Oplevelse af sikkerheden Samlet vurdering Overvejelser vedrørende patientgrupper Patienternes vurdering af emnernes vigtighed 30 Del 3 Konklusion og perspektivering 10. Konklusion og perspektivering 34 Bilag Bilagsoversigt Om resultatgennemgangen 18

5 4 Psykiatriske patienters oplevelser

6 Resumé Københavns Amt har besluttet at gennemføre en brugerundersøgelse for de indlagte psykiatriske patienter i I undersøgelsen anvendes et spørgeskema udarbejdet på baggrund af de identificerede indsatsområder for sygehusvæsnet og psykiatrien i Københavns Amt. Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvordan de psykiatriske patienter oplever kvalitet af kerneydelsen (behandling/pleje), det sammenhængende behandlingsforløb (kontinuitet og koordination), kommunikation og medinddragelse, information samt sikkerheden under indlæggelsen. Undersøgelsen omfatter de 5 psykiatriske centre i Københavns Amt: Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Center Gentofte, Psykiatrisk Center Glostrup, Psykoterapeutisk Center Stolpegård samt Retspsykiatrisk Center. I perioden 1. november til 19. december 2003 fik udskrevne patienter fra de psykiatriske centre, der opfylder undersøgelsens kriterier, udleveret et spørgeskema med 25 spørgsmål af en navngiven person. I alt 378 patienter opfylder inklusionskriterierne, og af disse har 207 ønsket at deltage i undersøgelsen. Svarprocenten er opgjort til 55%, hvilket vurderes som et godt resultat blandt psykiatriske patienter. Rapporten sammenfatter de væsentligste resultater af undersøgelsen. Figur 1 (side 8) giver en samlet oversigt over resultaterne af den patientoplevede kvalitet. Øverst i figuren ses de områder, som patienterne giver den mest negative vurdering, og hvor der derfor er de største forbedringspotentialer i forhold til at give patienterne en så god oplevelse som muligt. Nederst ses de områder, der opnår den bedste vurdering fra patienterne. I bilagstabellerne ses en samlet oversigt over amtsresultater for samtlige spørgsmål. Resultaterne afrapporteres samlet for hele amtet, idet flere af centrene har så få udskrevne patienter, at individuel afrapportering vil give for stor usikkerhed. Hvert center modtager ud over rapporten et sæt tabeller med egne resultater. Tabellerne giver mulighed for at sammenligne centrets egne resultater med de øvrige psykiatriske centre i Københavns Amt. Samlet indtryk af indlæggelsesforløbet Undersøgelsen skal belyse formodede problemområder på de psykiatriske centre i Københavns Amt. Resultaterne viser nogle områder, hvor der er behov for kvalitetsforbedringer. Selvom patienterne vurderer, at de på enkelte områder ikke er tilfredse med den kvalitet, de oplevede under deres indlæggelse, behøver dette ikke at betyde, at de samlet set var utilfredse med deres indlæggelsesforløb. I alt 85% af patienterne svarede, at deres samlede indtryk af indlæggelsen var virkelig godt eller godt. 13% svarede dårligt, og 2% svarede virkelig dårligt. Primære indsatsområder Blandt undersøgelsens temaer kan der identificeres 3 primære indsatsområder, hvor den patientoplevede kvalitet generelt ligger lavere end på de resterende temaer. Det gælder behandlingsforløbet (koordination og kontinuitet), information samt oplevelse af sikkerheden. Sammenhængende behandlingsforløb: Koordination og kontinuitet I tidligere undersøgelser blandt somatiske patienter (både landsdækkende og i Københavns Amt) har det vist sig, at det sammenhængende behandlingsforløb er et af de områder, hvor der er behov for at gøre en ekstra indsats for at højne den pati- Københavns Amt 5

7 entoplevede kvalitet. Denne undersøgelse af det psykiatriske område adskiller sig ikke fra disse undersøgelser, idet koordinationen og kontinuiteten i forhold til behandlingen også her opnår de dårligste vurderinger fra patienterne. Personale-patient kontinuiteten blev belyst ved 4 spørgsmål omkring kontaktpersoner og mulighed for at tale med personalet, når patienterne havde behov for det. 62% af patienterne oplevede, at 1-2 læger/psykiatere havde særligt ansvar for deres behandling, mens 75% oplevede, at 1-2 fra personalet på afdelingen havde særligt ansvar for plejen/behandlingen. 77% oplevede, at der var virkelig god eller god mulighed for at tale med en læge/psykiater om deres behandling, når de havde behov for det, mens 87% oplevede mulighed for at tale med en fra personalet om deres pleje og behandling, når de havde brug for det. Personalets interne samarbejde om behandlingsforløbet blev belyst ved ét spørgsmål. 88% af patienterne vurderer, at personalet samarbejdede virkeligt godt eller godt om deres behandling og pleje. 82% af patienterne svarede, at der i høj grad eller i nogen grad var et mål med deres behandling, mens 8% slet ikke oplevede dette. Patienterne vurderer kontinuiteten i indlæggelsesforløbet som mangelfuld, og derfor er der her klare forbedringspotentialer for de psykiatriske centre. Det gælder udarbejdelsen af en plan for indlæggelsesforløb, tryghed ved hjemsendelse og inddragelsen af kommunen. 45% af patienterne svarede, at der blev udarbejdet en plan for deres indlæggelsesforløb, mens 26% svarede nej, og 29% svarede ved ikke. Over halvdelen af de psykiatriske patienter oplevede altså ikke, at der blev udarbejdet en plan for indlæggelsesforløbet. Der ses en positiv sammenhæng mellem udarbejdelsen af handlingsplaner og patienternes oplevelse af, om de 1-2 læger/psykiatere eller 1-2 fra personalet havde særligt ansvar for deres behandling. Kun 74% af patienterne føler sig meget trygge eller trygge ved at skulle hjem fra afdelingen. De resterende 26% svarede derimod, at de var utrygge eller meget utrygge ved at skulle hjem. Trygheden ved hjemsendelsen hænger positivt sammen med, om patienterne oplevede at blive godt informeret om det videre forløb ved udskrivelsen. Herudover svarede kun 39%, at deres kommune er virkelig godt eller godt inddraget i deres behandlingsforløb. Information 79% af patienterne oplevede, at de blev virkelig godt eller godt informeret om deres sygdom og behandling, mens de var indlagt. 16% svarede, at de blev dårligt informeret, og 5% at de blev virkelig dårligt informeret. Ligeledes 79% oplevede, at de informationer, de fik fra forskelligt personale, stemte overens, mens de resterende 21% svarede, at personalets information stemte dårligt eller virkelig dårligt overens. Vurderingen af informationen om det videre forløb efter indlæggelsen er til gengæld forholdsvis god, idet 87% oplevede, at de blev virkelig godt eller godt informeret om det videre forløb. Oplevelse af sikkerheden Patientsikkerheden er et væsentligt emne i kvalitetsarbejdet på hele sygehusområdet. Ligeledes forventes det at blive et af fokusområderne i Den Danske Kvalitetsmodel. I spørgeskemaet er medtaget et enkelt spørgsmål omkring patienternes oplevelse af sikkerheden i forhold til udleveringen af medicin. En relativ stor del af patienterne (22%) oplevede at få udleveret forkert medicin under deres indlæggelse, og 10% af patienterne oplevede fejlmedicinering flere gange under indlæggelsen. At mere end en femtedel af patienterne oplevede, at de fik udleveret forkert medicin er ikke ensbetydende med, at den reelle andel fejlmedicinerede ligger så højt, idet patienternes egen oplevelse ikke nødvendigvis stemmer overens med det faktiske forløb. Patienternes oplevelse af forkert udleveret medicin kan i lige så høj grad skyldes en manglende kommunikation, hvor personalet ikke i tilstrækkeligt omfang får informeret patienterne om eksempelvis bivirkninger og ændring af deres medicin. Uanset hvad giver en stor andel af negative svar anledning til opfølgende undersøgelse og indsats. 6 Psykiatriske patienters oplevelser

8 Andre områder Kerneydelse: Behandling og pleje Patienternes oplevelse af kvaliteten af kerneydelserne belyses ved 3 spørgsmål, der omhandler det samlede indtryk af den lægelige/psykiatriske indsats og behandlingen/plejen samt de fysiske omgivelser. Det samlede indtryk af den lægelige/psykiatriske indsats vurderes positivt af 83% af patienterne, mens det samlede indtryk af plejen/behandlingen opnår en positiv vurdering hos 87% af patienterne. Yderligere analyser viser, at der er en klar sammenhæng mellem vurderingen af den lægelige/psykiatriske indsats og patienternes oplevelse af, om 1-2 læger/psykiatere havde særligt ansvar for deres behandling. Det samme gælder for plejen/behandlingen set i forhold til, om 1-2 fra personalet havde særligt ansvar. Indsatsen i forhold til at tildele patienter 1-2 kontaktpersoner forbedrer således patienternes oplevelser på flere væsentlige områder. I forhold til de fysiske omgivelser ved behandlingsforløbet oplevede 85% af patienterne, at de havde mulighed for at være i rolige omgivelser under indlæggelsen. Kommunikation og medinddragelse Når det gælder kommunikationen mellem patienten og personalet, oplevede 85%, at lægerne/psykiaterne i høj grad eller i nogen grad lyttede til deres egen beskrivelse af deres sygdom, mens 15% i mindre grad eller slet ikke synes, de lyttede. Derudover oplevede 90% af patienterne, at personalet i høj grad eller i nogen grad respekterede dem. Medinddragelsen af patienter og pårørende er belyst ved 3 spørgsmål. 80% af patienterne vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad har haft indflydelse på deres eget behandlingsforløb, mens 20% svarede, at de kun i mindre grad eller slet ikke har haft indflydelse. 83% af patienterne vurderer, at de selv blev inddraget i et passende omfang i de beslutninger, som blev truffet vedrørende deres behandling og pleje. 13% mener, at de blev inddraget for lidt, mens 4% mener, at de blev inddraget for meget. Det er således individuelt, hvor meget den enkelte patient ønsker at blive medinddraget. Inddragelsen af de pårørende ligger lavere. 64% vurderer, at personalet inddrog deres pårørende godt eller virkelig godt i deres behandlingsforløb. Overvejelser vedrørende patientgrupper Patienternes baggrund har på nogle områder betydning for deres oplevelser af indlæggelsen. Yngre patienter under 60 år vurderer i højere grad det samlede indlæggelsesforløb som virkelig godt eller godt sammenlignet med ældre patienter. Indlæggelsestiden har betydning for indtrykket af både det samlede indlæggelsesforløb, den lægelige/psykiatriske indsats og plejen/behandlingen. I alle 3 tilfælde vurderer patienter, der har haft et kort indlæggelsesforløb (op til 21 dage) i højere grad, at deres indtryk er virkelig godt eller godt. I forhold til patienternes primærdiagnose er patienter med skizofreni generelt mere negative end andre patientgrupper. Patienternes vurdering af de vigtigste emner under indlæggelsen Patienterne blev også bedt om at vurdere vigtigheden i forhold til en række emner (se figur 9.1 på side 31). Kommunikation og medinddragelse er meget vigtigt for mange af patienterne, dvs. at personalet respekterer dem og inddrager dem i beslutninger om deres pleje og behandling. Det er ligeledes meget vigtigt for patienterne at få den rigtige medicin. Mindst vigtigt er inddragelsen af kommunen og de pårørende i behandlingen. Når den patientoplevede kvalitet sættes op overfor prioriteringen af vigtigheden viser det sig, at der især på 3 områder er et forbedringspotentiale for de psykiatriske centre i Københavns amt. Det gælder udleveringen af korrekt medicin, tryghed ved hjemsendelsen og information om sygdom og behandling under indlæggelsen. Patienterne vurderer disse emner som blandt de vigtigste, men samtidig er der en relativ stor andel af patienter, der havde negative oplevelser under deres indlæggelse. Københavns Amt 7

9 Figur 1 Samlet oversigt over amtsresultater Positive svar Negative svar Spørgsmål 15 Hvordan vurderer du, at din kommune er inddraget i dit behandlingsforløb? Spørgsmål 13 Blev der udarbejdet en plan for dit indlæggelsesforløb? Spørgsmål 4 Oplevede du, at der var 1-2 læger/psykiatere på afdelingen, der havde særligt ansvar for din behandling? Spørgsmål 16 Hvordan synes du, at personalet har inddraget dine pårørende i dit behandlingsforløb? Spørgsmål 19 Er du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra afdelingen? Spørgsmål 2 Oplevede du, at der var 1-2 fra personalet på afdelingen, der havde særligt ansvar for din pleje/behandling? Spørgsmål 5 Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en læge/psykiater om din behandling, når du havde brug for det under indlæggelsen? Spørgsmål 7 Har du oplevet, at du har fået udleveret forkert medicin under indlæggelsen? Spørgsmål 8 Hvordan synes du alt i alt, at du blev informeret om din sygdom og behandling, mens du var indlagt? Spørgsmål 9 Hvordan oplevede du, at de informationer, du fik fra forskelligt personale på afdelingen, stemte overens? Spørgsmål 14 I hvilken grad synes du, at du har haft indflydelse på dit eget indlæggelsesforløb? Spørgsmål 17 I hvilken grad oplevede du, at der var et mål med din behandling? Spørgsmål 12 I hvilket omfang inddrog afdelingens personale dig i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? Spørgsmål 20 Hvad er dit samlede indtryk af den lægelige/psykiatriske indsats i afdelingen? Spørgsmål 1 Hvordan oplevede du muligheden for at være i rolige omgivelser under indlæggelsen? Spørgsmål 6 I hvilken grad oplevede du, at lægerne/psykiaterne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? Spørgsmål 22 Hvad er dit samlede indtryk af indlæggelsesforløbet? Spørgsmål 18 Hvordan er du ved udskrivelsen informeret om det videre forløb? Spørgsmål 3 Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en fra personalet om din pleje/behandling, når du havde brug for det under indlæggelsen? Spørgsmål 21 Hvad er dit samlede indtryk af plejen/behandlingen i afdelingen? Spørgsmål 10 Hvordan vurderer du, at personalet samarbejdede om din pleje og behandling? Spørgsmål 11 I hvilken grad oplevede du, at personalet respekterede dig? 39% 61% 45% 55% 62% 38% 64% 36% 74% 26% 75% 25% 77% 23% 78% 22% 79% 21% 79% 21% 80% 20% 82% 18% 83% 17% 83% 17% 85% 15% 85% 15% 85% 15% 87% 13% 87% 13% 87% 13% 88% 12% 90% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 8 Psykiatriske patienters oplevelser

10 Del 1 Baggrund, formål, materiale og metode Københavns Amt 9

11 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Københavns Amt besluttede i 2003 at gennemføre en brugerundersøgelse om patienternes oplevelser af kvaliteten ved indlæggelse på de psykiatriske centre i amtet. Undersøgelsen er den første amtslige brugerundersøgelse blandt psykiatriske patienter i amtet. Den er afviklet sideløbende med den amtslige brugerundersøgelse for de somatiske patienter. De anvendte spørgeskemaer i de to amtslige undersøgelser indeholder en række fælles temaer, idet indsatsområderne for psykiatrien og somatikken på flere områder er de samme. Derudover tager spørgsmålene til de psykiatriske patienter udgangspunkt i kvalitative interview, der er gennemført forud for spørgeskemaundersøgelsen. Der er i de senere år gennemført mange undersøgelser af patienternes oplevelser i amterne/ H:S. Undersøgelserne er gennemført på amtsligt niveau, på sygehusniveau eller på afdelingsniveau. Der eksisterer derfor nogle velafprøvede undersøgelsesmetoder, spørgsmålsformuleringer og undersøgelsesdesign, som denne undersøgelse tager udgangspunkt i. 1.2 Formål Brugerundersøgelsen har til formål at tegne et billede af den patientoplevede kvalitet på amtsligt niveau. Formålet er defineret således: At undersøge, hvordan de psykiatriske patienter oplever kvalitet af kerneydelsen (behandling/pleje), det sammenhængende behandlingsforløb (kontinuitet og koordination), kommunikation og medinddragelse, information samt sikkerheden under indlæggelsen. 10 Psykiatriske patienters oplevelser

12 2. Undersøgelsens temaer Undersøgelsen er bygget op omkring følgende temaer: Kerneydelse (behandling/pleje) Det sammenhængende behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation og medinddragelse Information Oplevelse af sikkerheden Samlet vurdering Herudover indeholder spørgeskemaet spørgsmål om baggrundsoplysninger (køn, alder, indlæggelsestid, indlæggelsesform, afdelingstype og diagnose). Sidst i spørgeskemaet bliver patienterne spurgt om, hvor vigtige de forskellige emner, der spørges til i skemaet, er for dem. Temaerne og de konkrete spørgsmål i spørgeskemaet er valgt med udgangspunkt i erfaringerne fra amternes/h:s egne brugerundersøgelser. I en række af disse undersøgelser har man bl.a. via interview med tidligere indlagte patienter undersøgt, hvad patienterne generelt finder væsentligt i forbindelse med indlæggelsen. Resultaterne fra disse interview er indarbejdet i amternes/h:s undersøgelser og indgår dermed også i erfaringsgrundlaget til denne undersøgelse. Desuden har Enheden for Brugerundersøgelser gennemført interview med forskellige grupper af psykiatriske patienter. Ud fra disse var det muligt at udpege områder, der var særlig vigtige/relevante for psykiatriske patienter. Københavns Amt 11

13 3. Organisering af arbejdet I arbejdet med denne undersøgelse er der indhentet erfaringer fra personer med faglig indsigt i det psykiatriske speciale samt personer med indsigt i sociologiske undersøgelsesmetoder. Således har kvalitetsrådene fra de psykiatriske centre været inddraget i udarbejdelsen af undersøgelsen. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har desuden bidraget med personer med erfaring inden for statistik. Enheden for Brugerundersøgelser har udarbejdet oplæg om tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelsen, der er godkendt af Psykiatri- og Socialforvaltningen i Københavns Amt. 12 Psykiatriske patienters oplevelser

14 4. Metode Brugerundersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse for patienter udskrevet fra de psykiatriske centre i Københavns Amt. Kapitel 5 beskriver de metoder, der er anvendt i forbindelse med undersøgelsen. Det gælder valideringen af spørgeskemaet, dataindsamlingsperioden, målgruppen for undersøgelsen, datagrundlaget samt baggrunden for undersøgelser af patientoplevet kvalitet. De statistiske metoder, der er anvendt i selve analysen, fremgår af bilag 3. Følgende patientgrupper er ekskluderet af undersøgelsen: Svært demente Stærkt psykotiske Ikke dansktalende Andre patienter, som på grund af deres sygdom er ude af stand til at udfylde spørgeskemaet, selv med hjælp fra pårørende eller personalet. 4.1 Validering Spørgeskemaet til de psykiatriske patienter er afprøvet ved gennemførelse af interviews med patienter på to centre, inden undersøgelsen gik i gang. Formålet med interviewene var at undersøge, om patienterne forstod spørgsmålene korrekt, samt at belyse om der var andre væsentlige spørgsmål, som patienterne mente, burde indgå i spørgeskemaet. Efterfølgende er spørgeskemaet justeret, således at patienternes erfaringer og vurderinger er indarbejdet i det endelige spørgeskema. 4.2 Dataindsamlingsperiode Undersøgelsen omfatter patienter, der er udskrevet fra de psykiatriske centre i perioden 1. november til 19. december Patienterne fik spørgeskemaet udleveret ved udskrivelsen og afleverede det efterfølgende til personalet i en lukket svarkuvert. 4.3 Målgruppe Målgruppen for undersøgelsen er alle psykiatriske patienter udskrevet fra følgende psykiatriske centre i amtet: Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Center Gentofte, Psykiatrisk Center Glostrup, Psykoterapeutisk Center Stolpegård samt Retspsykiatrisk Center. 4.4 Datagrundlag Svarprocent I alt 473 patienter blev udskrevet i undersøgelsesperioden. Imidlertid er det ikke alle patienter, der opfylder undersøgelsens inklusionskriterier (se afsnit 4.3), samtidig med at nogle patienter har været genindlagt i indsamlingsperioden. Inden for målgruppen var der således 378 udskrevne patienter i perioden. Af disse har 207 ønsket at deltage, og svarprocenten er dermed opgjort til 55%. Vurderet i forhold til tilsvarende undersøgelser blandt psykiatriske patienter er dette en tilfredsstillende svarprocent. Svarprocenterne i lignende undersøgelser ligger typisk på ca. 50% Repræsentativitet Til trods for, at svarprocenten vurderes som tilfredsstillende, er det nødvendigt at foretage en bortfaldsanalyse med henblik på at vurdere, om de returnerede spørgeskemaer giver et dækkende billede af samtlige patienters oplevelser. Det vil med andre ord sige, at der ud fra nogle væsentlige faktorer som køn, alder og diagnose foretages en undersøgelse af, om dem, som har besvaret spørgeskemaet, adskiller sig væsentligt fra dem, som ikke har svaret. Bortfaldsanalysen sammenligner deltagere (de 207 patienter, der har svaret på spørgeskemaet) med ikke-deltagere (patienter, der er udskrevet i Københavns Amt 13

15 undersøgelsesperioden, men som ikke har besvaret spørgeskemaet). Analysen er lavet med udgangspunkt i amtets patientregister, der indeholder alle udskrivelser. Den omfatter således også patienter, der på baggrund af målgruppen er ekskluderet fra selve undersøgelsen, og må derfor tages med et vist forbehold. De analyser, der er foretaget, viser følgende: Køn I forhold til kønsfordelingen er der en overrepræsentation af kvinder i datamaterialet (p=0,02). Kvinderne udgør 55% af datamaterialet mod 49% af samtlige udskrevne patienter. For mændenes vedkommende udgør de 45% af datamaterialet mod 51% af de udskrevne patienter. Alder I forhold til aldersfordelingen er der ligeledes signifikant forskel mellem deltagere og ikke-deltagere (p=0,03). Der er en mindre andel af personer på 60 år og derover (18%) i datamaterialet i forhold til andelen (24%) i den samlede population. Diagnose I forhold til patienternes primærdiagnose er der ikke fundet forskelle mellem deltagere og ikkedeltagere (p=0,36). Der er forsøgt at tage højde for de nævnte forskelle ved direkte standardisering af datamaterialet. Derudover er det vigtigt at bemærke, at de ovennævnte forskelle ikke vurderes at have betydning når bare de, som har besvaret, er repræsentative, hvad angår deres oplevelser. Det er dog ikke muligt at undersøge, om dette er tilfældet, idet undersøgelsen er besvaret anonymt, så enkeltpersoner ikke kan identificeres blandt deltagere og ikkedeltagere. Det er derfor antaget, at der er en lige stor andel tilfredse blandt deltagere og ikke-deltagere. 4.5 Patientoplevet kvalitet Traditionelt opleves kvalitet som sammensat af 3 delelementer: Faglig kvalitet, organisatorisk kvalitet og patientoplevet kvalitet. Undersøgelsen belyser patienternes oplevelse af kvaliteten på de psykiatriske centre. Den patientoplevede kvalitet er en meget væsentlig indikator for kvaliteten. De øvrige aspekter af centrenes kvalitet den faglige og organisatoriske kvalitet belyses ikke i undersøgelsen, hvilket man skal være opmærksom på. Undersøgelsens resultater skal derfor ikke overfortolkes, men skal ses som et væsentligt bidrag til belysning af kvaliteten på de psykiatriske centre. 14 Psykiatriske patienters oplevelser

16 5. Beskrivelse af datamaterialet I det følgende gives der en oversigt over patientkarakteristika for de patienter, der har besvaret spørgeskemaet. Oversigten viser patienternes fordeling på diagnose, indlæggelsesform, afdelingstype, alder, køn og indlæggelsestid. Oplysningerne vedrørende den enkelte patient er udfyldt af personalet på de enkelte centre. Diagnose Diagnose er opgjort efter ICD10, og fordelingen på primærdiagnose ser således ud: Figur 5.1 Datamateriale fordelt på diagnoser 35% Diagnose 30% 25% 27% 25% 20% 15% 14% 12% 14% 10% 7% 5% 2% 0% F0 F1 F2 F3 F4 F6 Flere F0: Organiske psykiske lidelser F1: Misbrugsbetingede psykiske lidelser eller tilstande F2: Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sindslidelser, akutte og forbigående psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser F3: Affektive sindslidelser (maniodepression) F4: Nervøse og stress-relaterede tilstande eller lidelser F6: Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd Flere: Angivet mere end en primærdiagnose 1 1 Udover de nævnte diagnoser indeholder kategorien Flere også diagnoserne: F5: Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske og fysiske faktorer (spise- og søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser), F7: Mental retardering samt F9: Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom og opvækst. Det skal derudover bemærkes, at kategorien Flere ikke nødvendigvis omfatter alle patienter, der har mere end én primærdiagnose, hvis personalet kun har angivet en primærdiagnose. Københavns Amt 15

17 Alder 22% af patienterne er 30 år eller derunder. 33% er mellem 31 og 45 år. 28% ligger i aldersgruppen år, mens 18% er 60 år og derover. Gennemsnitsalderen er 44 år. Figur 5.2 Datamaterialet fordelt på aldersgrupper 60+ år 18% år 28% år 33% Op til 30 år 22% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Køn Kvinder udgør 55% af datamaterialet, mens mænd udgør 45%. Figur 5.3 Datamaterialet fordelt på køn Kvinde 55% Mand 45% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Afdelingstype 78% af patienterne blev udskrevet fra åben afdeling, mens 22% blev udskrevet fra en lukket afdeling. Figur 5.4 Datamaterialet fordelt på afdelingstype Lukket afd. 22% Åben afd. 78% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 16 Psykiatriske patienters oplevelser

18 Indlæggelsestid For omkring en tredjedel af patienterne (35%) var indlæggelsen af kort varighed, idet indlæggelsestiden var en uge eller derunder. 15% af patienterne var indlagt længere end 2 måneder. I gennemsnit var patienterne indlagt i 39 dage. Figur 5.5 Datamaterialet fordelt på indlæggelsestid 64+ dage 15% dage 10% år 21% 8-21 år 19% Op til 7 dage 35% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Indlæggelsesform 94% er frivilligt indlagt, mens de resterende 6% er indlagt enten på rød eller gul tvang eller til surrogatfængsel/behandlingsdom. Figur 5.6 Datamaterialet fordelt på indlæggelsesform Tvangsindlæggelse Frivillig indlæggelse 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 94% Københavns Amt 17

19 6. Om resultatgennemgangen I de følgende afsnit redegøres der for resultaterne af brugerundersøgelsen. Resultaterne vil blive beskrevet i 3 afsnit. Først et afsnit, hvor hvert af undersøgelsens temaer gennemgås nærmere. Herunder udpeges de temaer, der har forbedringsmuligheder i forhold til den patientoplevede kvalitet. Derefter et afsnit om, hvordan de forskellige patientgrupper svarede i forhold til hinanden. Det vil sige, hvilke betydning f.eks. diagnose og indlæggelsestid har for patienternes oplevelser. Endelig afsluttes resultatgennemgangen med et afsnit omkring patienternes vurdering af de forskellige emners vigtighed i forbindelse med deres indlæggelsesforløb. 18 Psykiatriske patienters oplevelser

20 Del 2 Resultater Københavns Amt 19

21 7. Undersøgelsens resultater I de følgende afsnit præsenteres resultaterne for temaerne kerneydelse, sammenhængende behandlingsforløb, kommunikation og medinddragelse, information, oplevelse af sikkerheden samt den samlede vurdering af indlæggelsesforløbet. 7.1 Kerneydelse (behandling og pleje) I flere amtslige undersøgelser, der er gennemført på somatiske sygehusafdelinger, har det vist sig, at kerneydelserne er et tema, som patienterne lægger særlig vægt på i forbindelse med indlæggelsen. Under temaet kerneydelser belyses patienternes samlede indtryk af henholdsvis den lægelige/ psykiatriske indsats og plejen/behandlingen, samt om det var muligt at være i rolige omgivelser under indlæggelsen. Det er væsentligt at understrege, at man ikke ud fra resultaterne af brugerundersøgelser alene kan konkludere om pleje- og behandlingstilbudene har et højt fagligt niveau, eftersom det faglige niveau kan være vanskeligt for patienterne at vurdere. Men resultaterne kan give et billede af, hvordan patienterne oplever det faglige niveau. Generelt er oplevelsen af kerneydelserne relativt gode set i forhold til undersøgelsens øvrige temaer. Indtryk af plejen/behandlingen og den lægelige/ psykiatriske indsats Især patienternes indtryk af plejen/behandlingen er god, idet 87% her svarede positivt. I forhold til den lægelige/psykiatriske indsats er andelen af positive lidt lavere, idet 83% svarede, at denne indsats var virkelig god eller god. Yderligere analyser viser, at patienternes vurdering af det samlede indtryk af den lægelige/psykiatriske behandling (figur 7.1) hænger sammen med oplevelse af, om 1-2 læger havde særligt ansvar for deres behandling (se afsnit 7.2 om sammenhængende behandlingsforløb). 90% af de patienter, der oplevede, at 1-2 læger havde særligt ansvar for deres behandling, vurderer således, at det samlede indtryk af den lægelige/psykiatriske indsats var virkelig godt eller godt, mod kun 70% af de patienter, der ikke oplevede, at 1-2 læger havde særligt ansvar. Tabel 7.1 Kerneydelse Spørgsmål Antal besvarelser Positive svar angivet i % Svarkategorier Spørgsmål 21 Hvad er dit samlede indtryk af plejen/behandlingen i afdelingen? ,4% Virkelig godt/godt Spørgsmål 1 Hvordan oplevede du muligheden for at være i rolige omgivelser under indlæggelsen? Spørgsmål 20 Hvad er dit samlede indtryk af den lægelige/psykiatriske indsats i afdelingen? ,6% Virkelig god/god ,7% Virkelig godt/godt 20 Psykiatriske patienters oplevelser

22 Tendensen er i høj grad den samme, når der ses på, om patienten oplevede, at 1-2 fra personalet havde særligt ansvar for plejen/behandlingen (figur 7.2). 92% af de patienter, der oplevede, at 1-2 fra personalet havde særligt ansvar, vurderer, at deres samlede indtryk af behandlingen/plejen er virkelig godt eller godt, mens det kun er 74% af de patienter, der ikke oplevede, at 1-2 fra personalet havde særligt ansvar. Der ligger således et klart forbedringspotentiale i at sørge for, at flest mulige patienter oplever, at ansvaret for deres behandling ligger hos så få personer som muligt. Det vil kunne bidrage til at højne vurderingen af både den lægelige/psykiatriske indsats og plejen/behandlingen. Fysiske omgivelser De fysiske omgivelser er et emne, der ofte bringes på banen, eksempelvis i forhold til målet om at give psykiatriske patienter eneværelser. I denne undersøgelse er de fysiske omgivelser belyst ved et spørgsmål omkring muligheden for at være i ro- Figur 7.1 Vurdering af den lægelige/psykiatriske indsats fordelt på om patienten oplevede, at 1-2 læger/psykiatere havde særligt ansvar for behandlingen Spørgsmål 20 Samlet indtryk af den lægelige/ psykiatriske indsats i afdelingen (Virkelig godt/godt) 70% 90% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, 1-2 læger/psykiatere med særligt ansvar Nej, ikke 1-2 læger/psykiatere med særligt ansvar Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og diagnose. Derudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppernes vurdering er signifikant (p=0,00). Figur 7.2 Vurdering af plejen/behandlingen fordelt på om patienten oplevede, at 1-2 fra personalet havde særligt ansvar for plejen/behandlingen Spørgsmål 21 Samlet indtryk af plejen/behandlingen i afdelingen (Virkelig godt/godt) 74% 92% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, 1-2 fra personalet med særligt ansvar Nej, ikke 1-2 fra personalet med særligt ansvar Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og diagnose. Derudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppernes vurdering er signifikant (p=0,00). Københavns Amt 21

23 lige omgivelser under indlæggelsen. 85% af patienterne oplevede muligheden for rolige omgivelser som virkelig god eller god, mens 15% oplevede, at muligheden for ro var dårlig eller virkelig dårlig. 7.2 Det sammenhængende behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Under dette tema belyses patienternes oplevelser af koordinationen og kontinuiteten i behandlingsforløbet. Det drejer sig eksempelvis om, hvordan patienten oplevede, at personalet samarbejdede om plejen og behandlingen, om der var overensstemmelse mellem de informationer, som blev givet under indlæggelsen mv. Sammenhængen i behandlingsforløbet er ofte et indsatsområde, der bør sættes særligt i fokus for at højne den patientoplevede kvalitet. Det gælder også i forhold til denne undersøgelse omkring psykiatriske patienter i Københavns Amt, hvor koordinationen og kontinuiteten er blandt de emner, der opnår nogle af de mest negative vurderinger fra patienterne (se figur 1 på side 8). Personale-patientkontinuitet 4 spørgsmål omhandler patienternes vurdering af kontakten til personalet og den kontinuitet, der ligger i, at 1-2 personer har særlig kontakt til den enkelte patient, samt at det er muligt for patienterne at komme til at tale med de forskellige personalegrupper, når de har behov for det. 75% af Tabel 7.2 Sammenhængende behandlingsforløb Spørgsmål Antal besvarelser Positive svar angivet i % Svarkategorier Spørgsmål 10 Hvordan vurderer du, at personalet samarbejdede om din pleje og behandling? Spørgsmål 3 Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en fra personalet om din pleje/behandling, når du havde brug for det under indlæggelsen? Spørgsmål 17 I hvilken grad oplevede du, at der var et mål med din behandling? ,3% Virkelig godt/godt ,0% Virkelig god/god ,1% I høj grad/ I nogen grad Spørgsmål 5 Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en læge/psykiater om din behandling, når du havde brug for det under indlæggelsen? Spørgsmål 2 Oplevede du, at der var 1-2 fra personalet på afdelingen, der havde særligt ansvar for din pleje/behandling? Spørgsmål 19 Er du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra afdelingen? ,6% Virkelig god/god ,8% Ja ,8% Meget tryg/tryg Spørgsmål 4 Oplevede du, at der var 1-2 læger/psykiatere på afdelingen, der havde særligt ansvar for din behandling? Spørgsmål 13 Blev der udarbejdet en plan for dit indlæggelsesforløb? ,5% Ja ,6% Ja Spørgsmål 15 Hvordan vurderer du, at din kommune er inddraget i dit behandlingsforløb? ,9% Virkelig godt/godt Omfatter ikke patienter, der svarede: 1 Det kan jeg ikke vurdere 2 Havde ikke behov for det 3 Ikke aktuelt for mig 22 Psykiatriske patienters oplevelser

24 patienterne oplevede, at 1-2 fra personalet på afdelingen havde særligt ansvar for plejen/behandlingen. I forhold til læger/psykiatere er andelen lidt lavere, idet 62% af patienterne oplevede, at 1-2 fra denne personalegruppe havde særligt ansvar for deres behandling. 87% oplevede, at de havde mulighed for at tale med en fra personalet, når der var behov for det, mens 77% oplevede, at der var mulighed for at tale med en læge/psykiater. Personalets samarbejde Personalets samarbejde er et af de områder, hvor patienterne oplevede en relativt høj kvalitet, idet 88% vurderer, at personalet samarbejdede virkelig godt eller godt om deres pleje og behandling. Mål med behandlingen 82% svarede, at de i høj grad eller i nogen grad havde en oplevelse af, at der var et mål med deres behandling, hvorimod 18% kun i mindre grad eller slet ikke oplevede et mål med behandlingen. De største forbedringspotentialer Der er emner inden for temaet sammenhængende behandlingsforløb, hvor patienternes svar angiver store forbedringspotentialer. Det gælder planlægningen af indlæggelsesforløbet, hvor kun 45% svarede, at der blev udarbejdet en plan for deres indlæggelsesforløb, mens de resterende 55% svarede nej eller ved ikke. Patienter, der oplevede at, 1-2 læger/psykiatere havde særligt ansvar for deres behandling, vurderer i højere grad (53%), at der blev udarbejdet en plan for deres indlæggelsesforløb end patienter, der ikke oplevede, at 1-2 læger havde særligt ansvar (40%). Det samme gælder i forhold til patienter, der oplevede, at 1-2 fra personalet på afdelingen havde særligt ansvar for plejen/behandlingen. Her vurderer 52%, at der blev udarbejdet en plan for deres indlæggelsesforløb sammenlignet med 31% blandt patienter, der ikke oplevede 1-2 fra personalet med særligt ansvar. Patienternes tryghed ved at skulle hjem fra afdelingen viser ligeledes stort forbedringspotentiale, idet 26% af patienterne svarede, at de var utrygge eller meget utrygge ved at skulle hjem fra afdelingen. Trygheden ved hjemsendelsen hænger i høj grad sammen med patienternes oplevelse af, hvor godt de ved udskrivelsen blev informeret om det videre forløb (se endvidere afsnit 7.4 om information). 81% af de patienter, der ved udskrivelsen følte sig virkelig godt eller godt informeret om det videre forløb, vurderer, at de var trygge ved at Figur 7.3 Tryghed ved at skulle hjem fordelt på hvordan patienten ved udskrivelsen oplevede at være informeret om det videre forløb Spørgsmål 19 Tryg ved at skulle hjem fra afdelingen (Meget tryg/tryg) 50% 81% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Virkelig godt/godt informeret ved udskrivelsen Virkelig dårligt/dårligt informeret ved udskrivelsen Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og diagnose. Derudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppernes vurdering er signifikant (p=0,00). Københavns Amt 23

25 skulle hjem fra afdelingen (figur 7.3). Blandt patienter, der var dårligt eller virkelig dårligt informeret, er det derimod kun 50%. Således viser der sig en mulighed for at højne andelen af patienter, der er trygge ved at skulle hjem, ved at forbedre den information, som gives om det videre forløb ved udskrivelsen. Derimod har patienternes oplevelse af, om 1-2 læger/psykiatere eller 1-2 fra personalet havde særligt ansvar ingen signifikant betydning for, hvor trygge patienterne er ved at skulle hjem fra afdelingen. 7.3 Kommunikation og medinddragelse I brugerundersøgelser viser det sig ofte, at kommunikationen mellem patienten og personalet er vigtigt for patienterne. 2 spørgsmål omhandler kommunikation, mens 3 spørgsmål belyser, på hvilken måde patienterne blev medinddraget og havde indflydelse på deres indlæggelsesforløb. I forhold til kommunikationen viser resultaterne, at patienterne i stor udstrækning følte sig respekteret af personalet, idet 90% svarede, at de i høj grad eller nogen grad oplevede, at personalet respekterede dem. Herudover svarede 85% af patienterne, at de oplevede, at lægerne/psykiaterne lyttede til deres egen beskrivelse af sygdommen. Medinddragelsen ligger næsten på samme niveau, idet 83% vurderer, at afdelingens personale inddrog dem i behandlingsforløbet i passende omfang. 13% mener, de blev inddraget for lidt, mens de sidste 4% mener, de blev inddrager for meget. Derimod oplevede kun 64%, at deres pårørende blev inddraget i deres behandlingsforløb. Endelig svarede 80%, at de i høj grad eller i nogen grad havde indflydelse på deres eget behandlingsforløb. Tabel 7.3 Kommunikation og medinddragelse Spørgsmål Antal besvarelser Positive svar angivet i % Svarkategorier Spørgsmål 11 I hvilken grad oplevede du, at personalet respekterede dig? ,7% I høj grad/ I nogen grad Spørgsmål 6 I hvilken grad oplevede du, at lægerne/psykiaterne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? Spørgsmål 12 I hvilket omfang inddrog afdelingens personale dig i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? Spørgsmål 14 I hvilken grad synes du, at du har haft indflydelse på dit eget indlæggelsesforløb? Spørgsmål 16 Hvordan synes du, at personalet har inddraget dine pårørende i dit behandlingsforløb? ,9% I høj grad/ I nogen grad ,6% Passende ,8% I høj grad/ I nogen grad ,3% Virkelig godt/godt Omfatter ikke patienter, der svarede: 1 Jeg beskrev ikke min sygdom 2 Ikke aktuelt for mig 24 Psykiatriske patienters oplevelser

26 7.4 Information Temaet information er belyst ved 3 spørgsmål om overensstemmelse i informationen fra forskelligt personale, om hvordan patienten alt i alt er informeret om sygdom og behandling, samt om informationen vedrørende det videre forløb ved udskrivelsen. 87% af patienterne vurderer, at den information, de fik ved udskrivelsen om det videre behandlingsforløb, var virkelig god eller god. Derimod er patienternes oplevelse ikke så god, når det gælder overensstemmelsen mellem informationen fra forskelligt personale samt det samlede indtryk af informationen. 7.5 Oplevelse af sikkerheden Patientsikkerhed og sikkerhedskultur er centrale emner i kvalitetsarbejdet nationalt og internationalt. Således forventes patienternes oplevelse af sikkerheden at blive et væsentligt fokusområde i Den Danske Kvalitetsmodel, og sygehusene er begyndt at indrapportere fejl og utilsigtede hændelser. 78% af patienterne oplevede under hele deres indlæggelse at få den korrekte medicin udleveret. Derimod oplevede 22% af patienterne, at de fik udleveret forkert medicin under indlæggelsen, og for 10% af patienterne var udleveringen af forkert medicin noget, de oplevede flere gange under indlæggelsen. Den relativt høje andel af patienter, der oplevede at få udleveret forkert medicin under indlæggelsesforløbet betyder ikke nødvendigvis, at der rent faktisk er begået fejl. Såfremt en stor andel af patienterne oplever fejl/utilsigtede hændelser, kan dette skyldes, at der er en dårlig sikkerhedskultur på det enkelte center, men det kan også skyldes, at centret ikke er tilstrækkelig god til at kommunikere, informere og i øvrigt signalere, hvordan patienternes oplevelse af sikkerheden er. Såfremt omfanget af indrapporterede fejl på et center kan sammenholdes med patienternes oplevelser af fejl, giver det et samlet billede af sikker- Tabel 7.4 Information Spørgsmål Antal besvarelser Positive svar angivet i % Svarkategorier Spørgsmål 18 Hvordan er du ved udskrivelsen informeret om det videre forløb? ,7% Virkelig godt/godt Spørgsmål 9 Hvordan oplevede du, at de informationer, du fik fra forskelligt personale på afdelingen, stemte overens? Spørgsmål 8 Hvordan synes du alt i alt, at du blev informeret om din sygdom og behandling, mens du var indlagt? ,3% Virkelig godt/godt ,6% Virkelig godt/godt Omfatter ikke patienter, der svarede: 1 Ved ikke 2 Fik ikke information fra forskellige Tabel 7.5 Oplevelse af sikkerheden Spørgsmål Antal besvarelser Positive svar angivet i % Svarkategorier Spørgsmål 7 Har du oplevet, at du har fået udleveret forkert medicin under indlæggelsen? ,6% Nej Københavns Amt 25

27 hedskulturen. Centret kan herved få et grundlag for at vurdere, om en eventuel indsats skal rettes mod den faglige kvalitet eller i forhold til at skabe tryghed om patienternes oplevelse af sikkerhed i medicineringen. 7.6 Samlet vurdering Patienternes samlede vurdering af indlæggelsen på sygehuset er undersøgt ved et overordnet spørgsmål om det samlede indtryk af indlæggelsen. Selvom der under undersøgelsens øvrige temaer har vist sig at være områder, som centrene kan arbejde med at forbedre, viser resultatet af dette overordnede spørgsmål, at 85% af patienterne vurderer, at det samlede indtryk af indlæggelsen er virkelig godt eller godt. 13% vurderer, at det er dårligt og 2%, at det er virkelig dårligt. Det samlede indtryk af indlæggelsen er positvt hos lidt flere af de patienter, der oplevede, at 1-2 læger/psykiatere havde særligt ansvar for deres behandling (87%) sammenlignet med de patienter, der ikke oplevede, at 1-2 læger/psykiatere havde særligt ansvar (84%) (figur 7.4). Når der ses på det samlede indtryk af indlæggelsen i forhold til, om 1-2 fra personalet på afdelingen havde særligt ansvar for plejen/behandlingen, er den samlede oplevelse ligeledes mere positiv hos de patienter, der oplevede, at 1-2 fra personalet havde særligt ansvar (figur 7.5). 92% af de patienter, der oplevede, at 1-2 fra personalet havde særligt ansvar for plejen/behandlingen, vurderer, at deres samlede indtryk af indlæggelsen er virkelig godt eller godt. Til sammenligning er andelen blandt patienter, der ikke oplevede, at 1-2 fra personalet på afdelingen havde særligt ansvar nede på 69%. Tabel 7.6 Samlet vurdering af indlæggelsen Spørgsmål Antal besvarelser Positive svar angivet i % Svarkategorier Spørgsmål 22 Hvad er dit samlede indtryk af indlæggelsesforløbet? ,2% Virkelig godt/godt Figur 7.4 Samlet indtryk af indlæggelsesforløbet fordelt på om patienten oplevede, at 1-2 læger/ psykiatere havde særligt ansvar for behandlingen Spørgsmål 22 87% Samlet indtryk af indlæggelsen (Virkelig godt/godt) 84% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, 1-2 læger/psykiatere med særligt ansvar Nej, ikke 1-2 læger/psykiatere med særligt ansvar Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og diagnose. Derudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppernes vurdering ikke er signifikant (p=0,27). 26 Psykiatriske patienters oplevelser

28 Figur 7.5 Samlet indtryk af indlæggelsesforløbet fordelt på om patienten oplevede, at 1-2 fra personalet havde særligt ansvar for behandlingen Spørgsmål 22 Samlet indtryk indlæggelsen (Virkelig godt/godt) 69% 92% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, 1-2 fra personalet med særligt ansvar Nej, ikke 1-2 fra personalet med særligt ansvar Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og diagnose. Derudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppernes vurdering er signifikant (p=0,00). Københavns Amt 27

29 8. Overvejelser vedrørende patientgrupper Resultatgennemgangen i de foregående kapitler har omhandlet alle psykiatriske patienter under ét. Dette kapitel går i dybden og undersøger, på hvilke områder baggrundsvariablene køn, alder, diagnose, indlæggelsesform og indlæggelsestid har betydning for patienternes vurdering af deres oplevelser (for beskrivelse af de statistiske metoder se bilag 3). Formålet er at give de psykiatriske centre mulighed for at yde en speciel indsats i forhold til særlige patientgrupper. Patienternes køn har betydning for vurderingen af det samlede indtryk af indlæggelsesforløbet (figur 8.1) En større andel af mænd end kvinder vurderer det samlede indtryk af indlæggelsesforløbet som virkelig godt eller godt. Samtidig er der også flere mænd, der har et positivt indtryk af plejen/behandlingen, ligesom flest mænd vurderer, at der var overensstemmelse mellem informationer fra forskelligt personale. Mændene vurderer også i højere grad, at personalet respekterede dem, at der var et mål med deres behandling, samt at de var trygge ved at skulle hjem fra afdelingen. Kvinderne vurderer derimod i højere grad, at læger/ psykiatere lyttede til deres egen beskrivelse af sygdommen. Aldersmæssigt er det i højere grad de yngre patienter under 60 år, der vurderer det samlede indtryk af indlæggelsesforløbet som virkelig godt eller godt. Ligeledes er det de yngre patienter, der er mest trygge ved at skulle hjem fra afdelingen. Til gengæld er der flere ældre patienter, som oplevede, at de fik udleveret korrekt medicin, at personalet respekterede dem, samt at det samlede indtryk af den lægelige/psykiatriske indsats var virkelig godt eller godt. I forhold til patienternes primærdiagnose viser det sig, at patienter med skizofreni 2 generelt svarede mere negativt end patienter med andre diagnoser. De patienter, der har haft de mest positive oplevelser, er patienter med affektive sindslidelser. De patienter, der var indlagt i en kort periode (op til 21 dage), har et mere positivt indtryk af både den lægelige/psykiatriske indsats, plejen/behandlingen samt det samlede indlæggelsesforløb (forskellene er dog ikke signifikante). Derudover er der en større andel af patienter med et kort indlæggelsesforløb, der oplevede, at de havde mulighed for at tale med en læge/psykiater om deres behandling. De patienter, der var langtidsindlagte (over 21 dage) oplevede til gengæld i højere grad, at kommunen blev virkelig godt eller godt inddraget i behandlingsforløbet. Indlæggelsesformen har ikke betydning for den samlede vurdering af indlæggelsesforløbet, idet lige store andele af frivilligt indlagte og tvangsindlagte svarede, at deres samlede indtryk af indlæggelsesforløbet er virkelig godt eller godt. 2 Gruppen af patienter med skizofreni dækker alle patienter med diagnoserne: Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sindslidelser, akutte og forbigående psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser (ICD10-klassificeringen F2). 28 Psykiatriske patienters oplevelser

30 Figur 8.1 Samlet indtryk af indlæggelsesforløbet Virkelig godt/godt Mand Kvinde 79% 93% Op til 59 år 60+ år 81% 88% Indlagt <22 dage Indlagt 22+ dage 80% 88% F2 Skizofreni F3 Affektive lidelser Andet 77% 82% 96% Frivilligt indlagt Tvangsindlagt 86% 87% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I beregningen af forskelle i besvarelser for køn er der ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i patientsammensætningen mht. alder og diagnose. Derudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppernes vurdering er signifikant (p=0,05). I beregningen af forskelle i besvarelser for alder er der ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i patientsammensætningen mht. køn og diagnose. Derudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppernes vurdering er signifikant (p=0,08). I beregningen af forskelle i besvarelser for diagnose er der ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i patientsammensætningen mht. køn og alder. Derudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppernes vurdering er signifikant (p=0,07). I beregningen af forskelle på indlæggelsestid og indlæggelsesform (frivilligt/tvang) er der ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i patientsammensætningen mht. køn, alder og diagnose. Derudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellene i patientgruppernes vurdering er ikke signifikante (p=0,69 og p=0,73). Københavns Amt 29