Har du patienter med alkoholproblemer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har du patienter med alkoholproblemer?"

Transkript

1 Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup

2 Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller misbrug af alkohol. I Danmark regner man med at ca mennesker drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler: 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Af de skønnes ca at være afhængige af alkohol. Årsagerne til at et alkoholforbrug udvikler sig til afhængighed, er ikke klarlagt men formentlig findes der genetiske, psykologiske, sociale og miljømæssige faktorer. Fysisk afhængighed betyder, at man ved ophør med indtagelsen af alkohol får abstinenser. Psykisk afhængighed handler om en voldsom trang til alkohol formentlig udløst af biokemiske processer i CNS knyttet til belønningssystemet. Psykologisk afhængighed Som hjemmesygeplejerske kan du i dit daglige arbejde møde patienter, som har et skadeligt forbrug eller er afhængige af alkohol. Du kender måske til at have en formodning om, at en patient drikker mere end godt er men vedkommende afviser, at alkohol er et problem. Det kan være svært at erkende, at man har et problematisk forhold til alkohol. Måske har du patienter, som er i antabusbehandling men gentagne gange har afbrudt behandlingen for at drikke igen. Det kan være svært og det kan tage lang tid at ændre sit forhold til alkohol. Ændringen er en proces, som kan strække sig over flere år, og vi ser tilbagefald som en naturlig del af ændringsprocessen. Vi tager i alkoholbehandlingen udgangspunkt i, at den er tilrettelagt ud fra det enkelte menneskes egne ønsker og behov. Der er mange veje ind i et overforbrug af alkohol og overforbruget kan ende med en fysisk og/eller psykisk afhængighed af alkohol. Længdesnit gennem den menneskelige hjerne med angivelse af de vigtigste områder, der indgår i belønningscenteret. Kilde: Rusmidlernes biologi. Trangen til alkohol kan få karakter af en drift, som vanskeligt lader sig styre af den sunde fornuft. Ingen mennesker har valgt at blive afhængige af alkohol og der er meget lidelse forbundet med at være afhængig af alkohol. 2 3

3 Vi har samlet spørgsmål og svar på nogle hyppigt stillede spørgsmål: Antabus hvad er det og hvordan virker det? Det aktive stof i antabus hedder disulfiram. Stoffet griber ind i kroppens nedbrydning af alkohol. Under nedbrydningen omdannes alkohol til en række andre stoffer, herunder det giftige acetaldehyd, der dog under almindelige omstændigheder hurtigt nedbrydes til det ugiftige stof acetat. Med antabus i kroppen standses nedbrydningen imidlertid ved acetaldehyd som herefter optræder i blodbanen i forhøjet koncentration. Det kan medføre nogle meget ubehagelige reaktioner, hvis man drikker alkohol i forbindelse med, at man har taget antabus. Symptomerne vil i de fleste tilfælde være: En voldsom rødmen (mest fremtrædende i ansigtet og på halsen) Forøget puls Respirationsbesvær Faldende blodtryk Evidensbaserede konklusioner - farmakologisk behandling af alkoholafhængighed Kvalme og opkastninger. Der er ikke dokumentation for, at usuperviseret behandling med antabus har effekt i forhold til placebo Superviseret behandling med antabus er imidlertid signifikant bedre end usuperviseret antabusbehandling Der er solid dokumentation for, at behandling med lægemidlerne acamprosat og naltrexon er effektive i forhold til afholdenhed og fastholdelse i psykosocial behandling Symptomerne kommer ca minutter efter alkoholindtagelse og kan vare fra 30 minutter og op til flere timer. Reaktionerne kan udløses ved selv små mængder alkohol der er set reaktioner ved indtagelse af vineddike, hostesaft, øllebrød, forloren skildpadde, fyldt chokolade og andet, som indeholder meget små mængder af alkohol. Normalvis vil reaktionerne afhænge af, hvor meget antabus og alkohol man har indtaget. Indtagelse af store mængder alkohol under samtidig antabusbehandling kan være livstruende. Det er vigtigt at søge læge eller skadestue for behandling. Kilde: Alkoholbehandling - medicinsk teknologivurdering

4 Hvor lang tid er antabus i kroppen? Ved opstart af antabusbehandling gives antabus som støddosis i tre på hinanden følgende dage. Efterfølgende gives antabus som vedligeholdelses dosis to gange om ugen. Normalt udskilles antabus i løbet af 5-6 dage men der kan være store personafhængige variationer. Vi anbefaler, at der ikke drikkes alkohol før minimum 14 dage efter sidste antabusindtagelse, for at være på den sikre side. De fleste tåler antabus - men der bør udvises skærpet opmærksomhed ved: Svagt hjerte eller kredsløbssygdomme Utilstrækkelig lever eller nyrefunktion Graviditet eller amning Indtagelse af anden medicin fx : Antacida, warfarin og metronidazol. Vigtigt: Man skal altid sikre sig, at patienten ikke har alkohol i blodet inden antabusindtagelse dette kan testes ved at lade patienten puste i et alkometer. Så vidt muligt bør der forefindes værdier for ASAT og ALAT ved antabusbehandlingens start men det er en lægelig beslutning. Hvilke bivirkninger har antabus: De mest almindelige bivirkninger er træthed, søvnighed, allergi, gastrointestinale gener og dårlig ånde. 6 Hvad er abstinenser? Abstinenser kan optræde, når man er afhængig af alkohol, i takt med at alkoholpromillen i blodbanen falder. Hos nogle kan abstinenserne starte før alkoholpromillen er nul. Abstinenserne udvikler sig i dagene efter drikkeophør og varer typisk en uges tid for nogle kan abstinenserne dog strække sig længere f.eks i op til 14 dage. Forklaringen på de fysiske symptomer er, at ved et langvarigt overforbrug af alkohol vænner nervecellerne sig til tilstedeværelsen af alkohol: Neuroadaption. Et pludseligt fravær af alkohol forårsager blandt andet hyperaktivitet i den sympatiske del af det autonome nervesystem, hvor der frigøres øgede mængder af transmitterstoffet noradrenalin. Symptomerne på abstinenserne er tremor, sved, forhøjet temperatur, puls, blodtryk, motorisk uro, indre uro og angst og ændring i bevidsthedsniveau. Der kan evt. udvikles kramper, der minder om epileptiske anfald. Abstinenstilstanden er forbundet med fysisk og psykisk ubehag for patienten. Akut afrusning og abstinensbehandling Der er solid dokumentation for effekten af benzodiazepiner til behandling af abstinenssyndromet. I behandling af abstinenser er der dokumentation for, at det er mest effektivt at anvende et langtidsvirkende benzodiazepin. Der er generelt ingen dokumentation for, at barbiturater er bedre/ mere effektive end benzodiazepiner. Barbiturater kan være mere effektive hos patienter, der er upåvirkede af behandling med benzodiazepiner Der er dokumentation for, at aggressiv abstinensbehandling reducerer sværhedsgraden af efterfølgende abstinenssymptomer. Kilde: Alkoholbehandling - medicinsk teknologivurdering

5 Hvorfor skal man behandle abstinenser? Det skal man blandt andet fordi abstinenssymptomerne bliver værre for hver gang de udvikles (kindling). Ubehandlet kan abstinenser udvikle sig til alvorlige tilstande f.eks kramper eller delirium tremens, som kan være livstruende. Abstinensbehandling Abstinensbehandlingen kan foregå enten ambulant eller ved indlæggelse på sygehus. OBS! Har man drukket for meget og for længe kan man have brug for tilskud af thiamin (vitamin B1) og B-combin for at undgå udvikling af Wernicke/Korsakoff syndrom. Symptomer på Wernickes Encephalopati er konfusion, ataksi, øjenmuskelparese og blodtryksfald. Tilstanden kan medføre irreversible neurologiske skader og uden behandling kan tilstanden være livstruende. Thiaminmangel opstår både som følge af fejlernæring og fordi alkohol kan irritere tarmslimhinden, så optagelsen af thiamin bliver mangelfuld. Thiamin er nødvendig for nervecellernes forbrænding af kulhydrat. Risikoen ved thiaminmangel er et pludseligt svigt af stofskiftet i nogle af hjernestammens nerveceller. Et stort alkoholforbrug påvirker både det autonome, sensoriske og motoriske nervesystem. Både den direkte alkoholpåvirkning samt manglen på B6 vitamin (pyridoxin) kan forårsage polyneuropati, hvor symptomerne bl.a. er føleforstyrrelser af fødder og ben. I tilfælde af ambulant afrusning bør patienten monitoreres på kliniske symptomer som blodtryk, puls, temperatur, sved, tremor, graden af motorisk uro, indre uro og angst samt ændring i bevidsthedsniveau. Ved den ambulante afrusning kan der behandles med risolid eller klopoxid (benzodiazepiner med lavt misbrugspotentiale pga. lang optagelses- og halveringstid). Dosisstrategi afhænger af patientens samt abstinensernes karakter. Det er selvfølgelig altid en lægelig beslutning, om patienten kan afruses ambulant eller er indlæggelseskrævende. 8 9

6 Lænken I Lænkens ambulatorier varetages behandlingen af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere samt andre faggrupper med relevant behandlingsmæssig efteruddannelse. Behandlingen omfatter de fysiske, psykiske og sociale følger af et for stort alkoholforbrug. Behandlingen i Lænken s ambulatorier tilrettelægges individuelt ud fra det enkelte menneskes behov behandlingen kan være anonym: Ambulant abstinensbehandling (kræver ingen tidsbestilling) Medicinsk supplerende behandling Individuelle samtaler med læge/alkoholbehandler Gruppebehandling Dagbehandling Familiebehandling herunder behandlingstilbud til pårørende Netværksskabende aktiviteter Du er altid velkommen til at kontakte Glostrup Lænkens sygeplejerske og alkoholkonsulent der tilbyder supervision til hjemmesygeplejersker omkring patientforløb med alkoholrelaterede problemstillinger. Herudover kan vi tilbyde undervisning på f.eks temadage i: Alkoholafhængighed, alkoholskader, adfærdsændringsprocesser og motiverende samtaler. Du kan kontakte Glostrup Lænkens sygeplejerske og alkoholkonsulent på telefon: Mere information om Lænke-ambulatorierne på Internet: 10 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) Litteratur om emnet: Connors G J, Donovan D M, DiClemente C C. Substance Abuse Treatment and the Stages of Change, The Guilford Press; 2001 Cooper D B., Alcohol Use, Abingdon, Radcliffe Medical Press; 2000 Jørgensen T, Borck-Johnsen K, Iversen L., Klinisk Håndbog i forebyggelse på sygehuse, København, Munksgaard; 2001 Mundt K, Jensen M, Kann A, Nielsen A S, Grønbæk M, Tønnesen H., Alkohol - forebyggelse på sygehuse - fakta, metoder og anbefalinger, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse 2003; København, Bispebjerg Hospital (Kan rekvireres fra Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, BBH eller downloades fra enhedens hjemmeside: Rindom H., Rusmidlernes biologi om hjernen, sprut og stoffer, Sundhedsstyrelsen; 2001 (Findes på www. sst.dk) Rollnick S, Miller W R., Motivationssamtalen, København, Hans Reitzels Forlag; 2004 Sundhedsstyrelsen, Center for evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2006 Rapporten kan downloades fra under publikationer eller under udgivelser 11

7 Glostrup Lænken Hovedvejen Glostrup Lænken 2009 Glostrup Lænken Sygeplejerske og alkoholkonsulent

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Det kan være svært at forstå, hvorfor nogle mennesker satser job, økonomi, familie og helbred - blot for at drikke i fred.

Det kan være svært at forstå, hvorfor nogle mennesker satser job, økonomi, familie og helbred - blot for at drikke i fred. Dette er en udskrift af hjemmesiden http://www.soberspace.dk/ Denne udskrift er klippe-klistret fra hjemmesiden og bearbejdet i Word. Hjemmesiden er dynamisk - bemærk venligst udskriftdato nederst på siden.

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Til dig der skal have en ny lever

Til dig der skal have en ny lever Til dig der skal have en ny lever Information til leversyge patienter og deres pårørende Medicinsk Klinik A og Kirurgisk Klinik CTX Rigshospitalet Tekst: Cand.comm. Kristine Lundby Layout: Cand.polyt.

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Panikangst Udarbejdet af Stig Rasmussen, speciallæge i psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst Hvad er et panikanfald?

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Giv borgerne et KRAM. En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion Ved Det Nationale Råd for Folkesundhed

Giv borgerne et KRAM. En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion Ved Det Nationale Råd for Folkesundhed Giv borgerne et KRAM En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion Ved Det Nationale Råd for Folkesundhed Giv borgerne et KRAM En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion Ved Det Nationale Råd for Folkesundhed

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Stof til eftertanke - ideer til arbejdet med unge misbrugere og deres forældre Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Manualen er udarbejdet som led

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 2007 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 1 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

EN INTRODUKTION TIL. Værd at vide om sygdommen KOL

EN INTRODUKTION TIL. Værd at vide om sygdommen KOL EN INTRODUKTION TIL Værd at vide om sygdommen KOL 1 EN INTRODUKTION TIL KOL Værd at vide om sygdommen KOL Om UNIK-KOL Projektets hovedformål er at identificere og udvikle/modne teknologier og nye behandlingsmetoder

Læs mere