Retfærdiggørelse af tro

Transkript

1 4 TIL SABBATTEN 28. OKTOBER 2017 Retfærdiggørelse af tro Ugens vers Introduktion For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger. (Rom 3,28). I denne uges studium kommer vi til det grundlæggende tema i Romerbrevet: retfærdiggørelse af tro den store sandhed, der mere end nogen anden sandhed førte til Reformationen. Og på trods af mange påstande om det modsatte, har Rom ligeså lidt skiftet standpunkt mht. denne tro, som den gjorde i 1520, da pave Leo udstedte en pavelig bulle, der fordømte Luther og hans lære. Luther brændte en kopi af denne bulle; for hvis der var et trospunkt, man aldrig kunne gå på kompromis med, var og er det retfærdiggørelse af tro. Udtrykket er i sig selv baseret på jura. Lovovertræderen stilles for en dommer, og dømmes til døden for sine overtrædelser. Men en stedfortræder tager overtræderens straf på sig og frikender dermed den skyldige. Ved at acceptere stedfortræderen står forbryderen nu for dommeren ikke alene befriet fra sin skyld, men også betragtet, som om vedkommende aldrig havde begået de overtrædelser, han til at begynde med blev stillet for retten for. Det skyldes, at stedfortræderen, som har en fuldkommen straffeattest, tilbyder den frikendte overtræder sin egen fuldkomne lydighed mod loven. I frelsesplanen er vi alle den skyldige lovovertræder. Stedfortræderen, Jesus, har en fuldkommen straffeattest, og han står frem i retten i vores sted, og hans retfærdighed godkendes i stedet for vores uretfærdighed. Derfor bliver vi retfærdiggjort over for Gud, ikke på grund af vores gerninger, men på grund af Jesus, hvis retfærdighed bliver vores, hvis vi i tro tager imod den. Dette er i sandhed gode nyheder! Man kan faktisk ikke finde nogen bedre nyhed end den. Ugens tekster Rom 3,

2 SØNDAG 22. OKTOBER 2017 Lovgerninger Rom 3,19-20 Hvad siger Paulus her om loven, hvad den gør, og hvad den ikke gør eller kan gøre? Hvorfor er dette så vigtigt for alle kristne at forstå? Paulus benytter udtrykket lov i en bred forstand, sådan som jøderne på hans tid opfattede det. Udtrykket Torah (det hebraiske ord for lov) vil selv i dag af en jøde blive opfattet i første omgang som en betegnelse for Guds undervisning i de fem Mosebøger, men også mere generelt for hele Det Gamle Testamente. Moralloven plus uddybningen af denne i forskellige vedtægter og kendelser samt ceremonilovens retningslinjer var en del af denne undervisning. Det er derfor i orden at opfatte lov i forbindelse med Rom 3,19-20 som hele jødedommens system. At være under loven betyder at være under dens myndighed. Men loven afslører en persons mangler og skyld over for Gud. Loven kan ikke fjerne denne skyld; hvad den kan gøre er at lede en synder til at finde en løsning på problemet. Når vi i dag, hvor jødisk lov ikke længere indgår som en del af vores liv, anvender Romerbrevet, tænker vi først og fremmest på lov som moralloven. Denne lov kan lige så lidt frelse os, som det jødiske lovsystem kunne frelse jøderne. Det er ikke morallovens opgave at frelse en synder. Dens opgave er at åbenbare Guds karakter og at vise mennesker, hvor de kommer til kort i at genspejle denne karakter. Uanset hvilken lov det drejer sig om moralloven, ceremoniloven, civil lov eller alle sammen kombineret - vil lydighed mod en eller alle i sig selv ikke gøre en person retfærdig i Guds øjne. Det var faktisk aldrig lovens hensigt at gøre det. Tvært imod, loven skulle vise os vores mangler og lede os til Kristus. Loven kan lige så lidt frelse os som en sygdoms symptomer kan helbrede sygdommen. Symptomerne helbreder ikke; de viser, at vi har brug for behandling. Det samme gælder for loven. Til at tænke over Hvor god har du været til at holde loven? Hvad bør dit svar sige om, hvor nytteløst det er at forsøge at blive frelst ved at holde loven? 37

3 MANDAG 23. OKTOBER 2017 Guds retfærdighed Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne (Rom 3,21). Hvordan skal vi forstå dette vers? Denne nye retfærdighed opstilles i kontrast med lovens retfærdighed, som var den retfærdighed, jøderne kendte til. Den nye retfærdighed kaldes Guds retfærdighed ; det vil sige, den kommer fra Gud. Det er en retfærdighed, Gud giver, og det er den eneste, han accepterer som sand retfærdighed. Dette er selvfølgelig den retfærdighed, som Jesus viste i sit liv som menneske en retfærdighed, han tilbyder alle, som i tro vil tage imod den og gøre den til deres egen, ikke fordi de fortjener den, men fordi de har brug for den. Retfærdighed er lydighed mod loven. Loven kræver retfærdighed, som er, hvad synderen skylder loven; men han er ikke i stand til at leve op til det krav. Den eneste måde, hvorved han kan opnå retfærdighed, er ved tro. I tro kan han bringe Kristi fortjeneste frem for Gud, og Herren tilregner synderen sin Søns lydighed. Kristi retfærdighed godtages i stedet for menneskets nederlag, og Gud modtager, tilgiver og retfærdiggør det angrende troende menneske og behandler det, som om det er retfærdig, og elsker det, som han elsker sin egen Søn. (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 367). Rom 3,22 Hvordan kan du lære at tage imod denne vidunderlige sandhed i dit eget liv? Tro på Jesus Kristus betyder mere end en intellektuel enighed; det er mere end kun en anerkendelse af visse kendsgerninger om Kristi liv og hans død. Sand tro på Jesus Kristus er at tage imod ham som frelser, stedfortræder, sikkerhed og Herre. Det betyder at vælge hans måde at leve på. Det betyder at stole på ham og i tro forsøge at leve i overensstemmelse med hans bud. 38

4 TIRSDAG 24. OKTOBER 2017 Af hans nåde Rom 3,24 Læs verset og husk, hvad vi indtil nu har studeret i forhold til loven, og hvad den ikke kan gøre. Hvad betyder det, at forløsningen er i Kristus Jesus? Hvad mener Paulus, når han i dette vers siger at de gøres retfærdige? Det græske ord dikaioo betyder at gøre retfærdig, at erklære som retfærdig, eller at betragte som retfærdig. Ordet kommer fra den samme rod som dikaiosune, retfærdighed og ordet dikaioma, retfærdighedskrav. Der er altså en nær sammenhæng mellem retfærdiggørelse og retfærdighed. Dette fremgår ikke altid lige tydeligt på alle sprog. Vi bliver retfærdiggjort, når vi bliver erklæret retfærdige af Gud. Før denne retfærdiggørelse er en person uretfærdig og dermed ikke acceptabel for Gud; efter retfærdiggørelsen bliver vedkommende betragtet som retfærdig og dermed acceptabel for ham. Dette kan kun ske af Guds nåde. Nåde betyder velvilje. Når en synder vender sig til Gud for at blive frelst, er det en nådeshandling at regne eller erklære vedkommende som retfærdig. Det er en ufortjent gunst, og den troende bliver retfærdiggjort uden nogen egen fortjeneste, uden på egne vegne at kunne frembære noget for Gud bortset fra sin egen totale hjælpeløshed. Personen bliver retfærdiggjort ved den forløsning, der er i Jesus Kristus, den forløsning Jesus tilbyder som synderens stedfortræder og sikkerhed. Retfærdiggørelse beskrives i Romerbrevet som noget, der sker på et bestemt tidspunkt. Det ene øjeblik er synderen udenfor, uretfærdig og ikke anerkendt; den næste øjeblik, efter retfærdiggørelsen, er vedkommende indenfor, anerkendt og retfærdig. Den, som er i Kristus, betragter retfærdiggørelse som en fortidshandling, der fandt sted, da han eller hun overgav sit liv helt og fuldt til Kristus. Rom 5,1 siger: Da vi nu er blevet gjort retfærdige. Men hvis den retfærdiggjorte synder falder fra og derefter igen vender tilbage til Kristus, vil retfærdiggørelse igen finde sted. Hvis omvendelse betragtes som en daglig erfaring, kan retfærdiggørelse i en vis forstand betragtes som en gentagen erfaring. Til at tænke over Når den gode nyhed om frelsen er så god, hvorfor har mange så svært ved at tage imod den? Hvad kan holde dig tilbage i dit eget liv fra alt det, Herren tilbyder dig? 39

5 ONSDAG 25. OKTOBER 2017 Kristi retfærdighed I Rom 3,25 uddyber Paulus de gode nyheder om frelsen. Han bruger et sjældent ord, det græske hilasterion, på dansk sonoffer. I Det Nye Testamente forekommer hilasterion kun her og i Hebr 9,5, hvor det oversættes med sonedække. Når ordet bruges i Rom 3,25, hvor det beskriver Guds tilbud om retfærdiggørelse og forløsning i Kristus, repræsenterer det opfyldelsen af alt det, som var symboliseret ved nådestolen/sonedækket i Det Gamle Testamentes helligdom. Det betyder altså, at Jesus ved sin offerdød er blevet vejen til frelse og den, som skaffer forsoning. Teksten taler også om, at Gud havde ladet de tidligere synder ustraffede. På grund af vores synd er vi ikke anerkendt af Gud. Vi kan i os selv intet gøre for at fjerne synden. Men i frelsesplanen skaffede Gud en løsning for, hvordan vores synd ved tro på Jesu Kristi blod kunne blive ladet ustraffet. Det græske ord paresis, der oversættes med lade ustraffet eller båret over med, betyder egentlig forbigå. At forbigå betyder på ingen måde at ignorere vores synd. Gud kan forbigå vores synder, fordi Kristus har betalt straffen for alle menneskers synder ved sin død. Alle, som tror på hans blod, kan få sine synder forbigået eller ladet ustraffet, for Kristus er allerede død for ham eller hende (1 Kor 15,3). Rom 3,26-27 Hvad er Paulus pointe i disse vers? Den gode nyhed, som Paulus var så ivrig efter at dele med alle var, at retfærdigheden, dvs. Guds retfærdighed, er tilgængelig for menneskene, og at den kommer til os, ikke ved gerninger, ikke ved vores egen fortjeneste, men ved tro på Jesus og det, han har gjort for os. På grund af Golgatas kors kan Gud erklære syndere retfærdige og stadigvæk betragtes som retfærdig og fair i universets øjne. Satan kan ikke rette en anklagende finger mod Gud; for Himlen har givet det allerstørste offer. Satan havde anklaget Gud for at kræve mere af menneskene, end han selv var villig til at give. Korset tilbageviser denne anklage. 40 Til at tænke over Satan forventede formentlig, at Gud ville ødelægge verden efter syndefaldet; i stedet sendte han Jesus for at frelse den. Hvad fortæller det om Guds karakter? Hvilken indflydelse bør vores kundskab om hans karakter have på den måde, vi lever på? Hvad vil du gøre anderledes i de næste 24 timer som en følge af, det du ved om, hvordan Gud er?

6 TORSDAG 26. OKTOBER 2017 Uden lovgerninger Rom 3,28 Betyder det, at vi ikke behøver at adlyde loven, når den ikke frelser os? Forklar dit svar. I den historiske sammenhæng for Rom 3,28 talte Paulus om loven i dens brede forstand inden for det judaistiske system. Uanset hvor samvittighedsfuldt en jøde forsøgte at leve inden for dette system, kunne vedkommende ikke blive retfærdiggjort, hvis han eller hun ikke tog imod Jesus som Messias. Rom 3,28 er Paulus konklusion på hans påstand om, at troens lov udelukker enhver form for selvros. Hvis et menneske retfærdiggøres ved sine egne handlinger, kan det rose sig af det. Men når det bliver retfærdiggjort, fordi det tror på Jesus, tilhører al fortjeneste Gud alene, som retfærdiggør synderen. Ellen White giver et interessant svar på spørgsmålet: Hvad er retfærdiggørelse af tro? Hun skrev: Det er Guds gerning, hvor han lægger menneskets herlighed i støvet og udretter det for mennesket, som det ikke har kraft til at gøre for sig selv. (Ellen White, Testimonies to Ministers and Gospel Workers, s. 456). Lovgerninger kan ikke sone for tidligere synder. Retfærdiggørelse kan ikke fortjenes. Den kan kun modtages i tro på Kristi forsonende offer. Derfor har lovgerninger i den forbindelse intet at gøre med retfærdiggørelse. Retfærdiggørelse uden lovgerninger betyder at blive retfærdiggjort, uden at noget i os selv fortjener den. Men mange kristne har misforstået og misbrugt denne tekst. De siger, at det eneste man skal gøre er at tro, og de nedtoner betydningen af lydighed, også lydighed mod moralloven. Ved at gøre det, læser de Paulus helt forkert. I Romerbrevet og andre steder lægger Paulus stor vægt på at holde moralloven. Jesus gjorde det; det samme gjorde Jakob og Johannes (Matt 19,17; Rom 2,13; Jak 2,10-11; Åb 14,12). Paulus pointe er, at selv om lydighed mod loven ikke er det, der fører til retfærdiggørelse, holder det menneske, der blive gjort retfærdig, stadigvæk Guds lov og er faktisk den eneste, der kan holde loven. Et uomvendt menneske, som ikke er blevet gjort retfærdig, kan aldrig opfylde lovens krav. Til at tænke over Hvorfor er det så let at blive fanget i den tanke, at fordi loven ikke frelser os, behøver vi ikke at bekymre os om at holde den? Har du nogen sinde bortforklaret synd ved at påberåbe dig retfærdiggørelse af tro? Samtidigt må vi spørge, hvor vi ville være uden løftet om frelse, selv når vi fristes til at misbruge det? 41

7 FREDAG 27. OKTOBER 2017 Til videre studium Ellen White, Selected Messages, 1. bind, The Righteousness of Christ in the Law, s ; Come and Seek and Find, s ; Perfect Obedience Through Christ, s Ellen White, Lys over hverdagen, 1. bd, Nyt og gammelt, s Selv om loven ikke kan forbigå straffen for synd, men anklager synderen for al hans overtrædelse, har Kristus lovet tilgivelse i overflod til alle, der angrer og tror på hans nåde. Guds kærlighed gives i overflod til det angrende, troende menneske. Syndens mærke på sjælen kan kun fjernes ved blodet fra sonofferet fra ham, som var lige med Faderen. Kristi gerning hans liv, ydmygelse, død og forbøn for det fortabte menneske forstærker loven og ophøjer den. (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 371). Kristi karakter står i stedet for din karakter, og du bliver betragtet af Gud, akkurat som om du ikke havde syndet. (Ellen White, Vejen til Kristus, s. 69). Når apostlen siger, at vi bliver gjort retfærdige uden lovgerninger, taler han ikke om troens og nådens gerninger; for den, der gør sådanne gerninger, tror ikke, at han bliver gjort retfærdig ved at gøre disse gerninger. (Når den troende gør sådanne trosgerninger, søger den troende at blive gjort retfærdig af tro). Det, apostlen mener med lovgerninger, er gerninger, som de selvretfærdige sætter deres lid til, som om de ved at gøre dem bliver gjort retfærdige og dermed bliver retfærdiggjort ved egne gerninger. Med andre ord, mens de gør gode gerninger, søger de ikke efter retfærdighed; men de ønsker kun at prale af, at de allerede har opnået retfærdighed gennem deres gerninger. (Martin Luther, Commentary on Romans, s. 80). Spørgsmål til drøftelse 1. Læs bibelteksterne for denne uge og skriv et resume af, hvad de siger. Del dit resume med klassen Syvendedags adventister ser sig selv som arvinger til reformationen og som kristne, der bygger videre på reformationens indsigt i Bibelens lære om retfærdiggørelse af tro alene og som kristne, der genopretter og uddyber apostlenes evangelium i sin helhed, klarhed og balance. (Ivan T. Blazen, Salvation, Handbook of Seventh-day Adventist Theology (Hagerstown, Md.: Review and Herald Publishing Association, 2000), s. 307). Hvilke begrundelser har vi for at mene dette om os selv?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 28. OKTOBER 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Forstå det bedre Uddybende spørgsmål Læs sammen Salme 98,1-3 og Es 56,1. Sammenlign med Rom 3,21. - Hvilke ord og udtryk går igen i alle disse tre tekster? - Hvad er hovedindholdet i Sl 98,1-3? Martin Luther havde holdt forelæsninger over Salmernes Bog på universitetet i Wittenberg. Da han senere blev sat til at holde en forelæsningsserie om Romerbrevet, gik det ved bibelstudiet op for ham, at Paulus anvendte udtrykket Guds retfærdighed på samme måde som Det Gamle Testamente. Apostlen talte ikke i Romerbrevet om, hvad de katolske teologer på den tid kaldte den aktive retfærdighed, nemlig den, jeg som menneske udfører. Den retfærdighed, som Paulus henviser til, er for os passiv: den er, hvad Gud giver os. Den indbefatter de handlinger, hvormed Gud i sin nåde befrier sit folk! Dette er den gammeltestamentelige betydning, som Luther ved sit bibelstudium fandt frem til i sit tårnkammer i Wittenberg ofte kaldt for hans tårnoplevelse. Hvilke handlinger udfører Gud og har han udført, hvormed han befrier sit folk og giver dem retfærdighed? - Prøv at lave en liste over de væsentligste af Guds retfærdighedshandlinger! Guds retfærdighed er altså i en vis forstand et paradoks, fordi den er et udtryk for barmhjertighed - han tilgiver sit fok deres synd! - Er det retfærdigt at tilgive? Hvis det er, hvordan kan det forklares og forsvares? Hvad er baggrunden for, at Gud kan tilgive syndere? Om forsoningen; det er let at komme til at opfatte den juridiske side af frelsesplanen blot som en upersonlig transaktion. - Hvad vil du sige til en ikkekristen dansker, der hævder, at Gud simpelthen retter bager for smed ved Jesu forsoning? - Hvordan vil du illustrere, at frelsen er forbundet med et personligt forhold til Gud? Personligt kristenliv Tænk over dit kristne liv som en tilgivet synder: Kan du leve med Jesus som din frelser, hvis han ikke også er din Herre? 43

9 DIALOG TIL SABBATTEN 28. OKTOBER 2017 Baggrund Lutheranere taler ofte om lovens tredje funktion: loven viser os vores synd, og den driver os til at se vores behov for Kristus. Men ud over disse to funktioner er loven også en rettesnor for vores livsførelse. Vi retfærdiggøres ikke ved at overholde den, og fuldkommen overholdelse er allerede for sent. Men tilgivede syndere vil søge at overholde Guds lov, fordi den udtrykker hans væsen og viser, hvad der er sundt og godt. Læg mærke til, at de ord og vendinger, der beskriver Jesu frelsesgerning, kommer fra tre områder. Forløsning er et handelsudtryk. Retfærdiggørelse er et juridisk udtryk. Når Jesus omtales som stedfortræder, er baggrunden offersystemet, hvor et offerdyr træder ind i stedet for synderen. Det kan skabe forvirring, hvis man ikke er opmærksom på, at Bibelen her bruger forskellige billeder til at beskrive frelsen. Ord og udtryk Det ord, som er oversat med sonoffer i Rom 3,25 og sonedække i Hab 9,5, blev af Luther sat lig med nådestolen, det dække over pagtens ark, som blev bestænket med Jesu blod. Vendingen det salige bytte var Luthers udtryk for den kristne hovedtanke, at ligesom Jesus på korset modtog alt det, vi som syndere har gjort os fortjent til, bliver vi af Gud behandlet, som Jesus fortjente det og modtager i vores liv de velsignelser, han fortjente for os: nåde, Helligånden og hjælp i fristelse. Vi kommer med vores synd og skam; han bringer os tilgivelse, fred og nåde. Til at tænke over I os selv er vi syndere; men i Kristus er vi retfærdige. Idet han har gjort os retfærdige ved Kristi tilregnede retfærdighed, erklærer Gud os retfærdige og behandler os som retfærdige. (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 394). I dette citat definerer Ellen White klart retfærdiggørelse som den retslige frikendelse, men understreger samtidig, at det ikke blot er ord: Gud ikke bare erklærer os retfærdige, han behandler os også som sådanne. 44 Hvis Jesus overholdt loven i stedet for os, og i stedet for os betyder det samme, som da han døde i vores sted, og hvis vi derfor ikke er forpligtede på at lade være med at slå ihjel, stjæle, lyve osv., som tibudslovens anden tavle fortæller os, er det så heller ikke nødvendigt, at vi tror på Gud, sådan som det første bud i loven siger, at vi skal?

10 NOTER TIL SABBATTEN 28. OKTOBER