Kolofon. Denne rapport gennemgår slutrapporter fra tre nationalparkundersøgelsesprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kolofon. Denne rapport gennemgår slutrapporter fra tre nationalparkundersøgelsesprojekter"

Transkript

1

2 Kolofon Denne rapport gennemgår slutrapporter fra tre nationalparkundersøgelsesprojekter støttet af Friluftsrådet: - Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejre-egnen, Slutrapport, juni Nationalpark Skjern Å, Samlerapport, august Naturpark Åmosen-Tissø, Sammenfattende rapport, juni 2005 Rapporten gennemgår desuden evalueringsrapporterne for borgerinddragelsen i undersøgelsesprojekterne Forside fotos: - Jernalderlandsby i Lejre Forsøgscenter. Fotograf: Ole Malling - Kanosejlere ved rastepladsen i Skarrild. Fotograf: Erik Skibsted - Fisker på åstrækningen Åmose Å Halleby Å. Baggrundskort: De anvendte baggrundskort, Danmarks Topografiske Kort, er anvendt med tilladelse fra Kort og Matrikelstyrelsen. Følgegruppe: Kommunaldirektør Poul Bjergager, Hvalsøe Kommune, repræsentant for Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejre-egnen Sekretariatsleder, biolog Claus Helweg Ovesen, repræsentant for Naturpark Åmosen-Tissø Projektchef Eva Kanstrup, Ringkøbing Amt, repræsentant for Nationalpark Skjern Å Konsulent Poul Hjulmann Seidler repræsentant for Friluftsrådet Konsulenter: NIRAS Konsulenterne Chefkonsulent, cand. silv. Henrik Nowak Byplankonsulent, civilingeniør m.ida, Jacob Martin Andersen Konsulent, cand. silv. Cathrine Wichmann Brandt Al henvendelse vedrørende rapporten skal ske til Friluftsrådet. Oplag: 150 stk. Tryk: Vester Kopi Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet Side 2

3 1. FORMÅL MED RAPPORTEN 1.1 Baggrund Miljøministeren udpegede i 2003 syv områder til nationalparkpilotprojekter, der støttes i et samarbejde mellem Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen. Friluftsrådet valgte yderligere at støtte et parallelt forløb i form af tre undersøgelsesområder i hhv. Åmosen-Tissø, Roskilde-Lejre-egnen og Skjern Å. Disse projekter blev ikke udpeget til pilotprojekter af miljøministeren, men der var og er stort lokalt engagement omkring projekterne. Friluftsrådet valgte at støtte de tre områder på grund af deres store naturværdier og unikke særpræg af national samt international betydning. Denne rapport gennemgår de tre undersøgelsesprojekters slutrapporter samt evalueringerne af borgerinddragesen i undersøgelsesprojekterne. Rapporten er udarbejdet af NIRAS Konsulenterne med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. 1.2 Formål De tre undersøgelsesområder har arbejdet efter de samme retningslinier som Skov- og Naturstyrelsens syv projekter. Derfor er projekterne ligeværdige og bør indgå på lige fod i beslutningsgrundlaget for den kommende nationalparklovgivning. Rapporten bør supplere Den Nationale Følgegruppes arbejde med at komme med anbefalinger til Miljøministeren om danske modeller for nationalparker, samt procedurer og kriterier for evt. udpegning af danske nationalparker. Den Nationale Følgegruppe skal afrapportere til Miljøministeren 1. marts Indhold/læsevejledning Rapporten indeholder en gennemgang af de tre pilotprojekter efterfulgt af en tværgående opsamling af erfaringerne fra undersøgelsesprojekterne. Et hurtigt overblik kan opnås ved at skimme kort, tekstbokse, tabeller og figurer. Tabellerne i kapitel 7 giver endvidere et hurtigt overblik over de tre projekter. I kapitel 3 fremhæves fem områder, hvor undersøgelsesprojekterne tilbyder særlige innovative elementer i sammenligning med Skov- og Naturstyrelsens syv projekter. Side 3

4 2. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORMÅL MED RAPPORTEN Baggrund Formål Indhold/læsevejledning INDHOLDSFORTEGNELSE INNOVATIVE ELEMENTER EN SAMMENLIGNING MED DE STATSLIGE PILOTPROJEKTER Særlige naturværdier Kulturlandskabet Det multifunktionelle landbrug Det lokale engagement Kosteffektive projekter UNDERSØGELSESPROJEKT: DET KULTURHISTORISKE LANDSKAB Styregruppens præmisser Områdebeskrivelse Forslagets overordnede vision Status og større konkrete forslag Virkemidler Synliggørelse Proces- og borgerinddragelse UNDERSØGELSESPROJEKT: NATIONALPARK SKJERN Å Styregruppens præmisser Områdebeskrivelse Forslagets overordnede vision Status og større konkrete forslag Virkemidler Fremtidige undersøgelser Proces- og borgerinddragelse Side 4

5 6. UNDERSØGELSESOMRÅDE: NATURPARK ÅMOSEN-TISSØ Styregruppens præmisser Områdebeskrivelse Forslagets overordnede vision Status og større konkrete forslag Virkemidler Fremtidige undersøgelser Proces- og borgerinddragelse TVÆRGÅENDE GENNEMGANG Projektoversigter Evaluering af borgerinddragelsen Erhvervs- og velfærdsøkonomiske analyser Forslag til forvaltningsmodeller Den videre proces og borgerinddragelse Idé-katalog over forslag til udviklingsinitiativer Side 5

6 3. INNOVATIVE ELEMENTER EN SAMMENLIGNING MED DE STATSLIGE PILOTPROJEKTER 3.1 Særlige naturværdier Der er naturtyper repræsenteret i undersøgelsesprojekter, som ikke ses i samme omfang i Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter. Skjern Å og Åmosen-Tissø omfatter store sammenhængende vandløbssystemer, Det Kulturhistoriske Landskab har udbredte sammenhængende godslandskaber med næringsrige løvskove, og i Skjern Å er der særegne sammenhængende hedearealer typisk for Vestjylland. 3.2 Kulturlandskabet I undersøgelsesprojekterne er naturværdierne og kulturhistorien spundet tæt sammen. Genopretningen af Store Åmose ved vandstandshævning skal sikre fundlag af afgørende national og international kulturhistorisk værdi, samtidig med at naturens betingelser kan forbedres og området åbnes mere for offentligheden. Det Kulturhistoriske Landskab fortæller Danmarkshistorien i kulturlandskabet ude i naturen i sammenhæng med oplevelser på museerne i området. På samme måde illustrerer Skjern Å sammenhængen mellem naturen, historien og mennesket i opdyrkning af heden og ved udretning og senere genslyngning af Skjern Å. Vestjyllands Økomuseum i Skjern Å-området - er det største og første af sin art i Danmark og viser nye metoder i formidlingen, hvor gæsten ledes ud i naturen med mulighed for aktive oplevelser, der illustrerer kulturlandskabets historiske forudsætninger. 3.3 Det multifunktionelle landbrug Danmark er et stærkt kultiveret land og landbruget har gennem årtusinder haft afgørende indflydelse på landskabets udvikling. De fleste danske naturtyper er derfor ikke opstået gennem naturens frie udvikling, men gennem et samspil mellem jordbrugserhvervenes benyttelse af naturgrundlaget, og variationen heri gennem tidernes skiftende økonomiske og tekniske vilkår. Undersøgelsesprojekterne viser, at hvis der skal udvikles nationalparker i Danmark der rækker udover de snævre statslige arealer, så skal landbruget ses som en forudsætning og vigtig partner og medspiller. De tre projekter viser ud fra forskellige lokale forudsætninger tre forskellige veje til en positiv dialog med Side 6

7 landbruget om udvikling af en nationalpark. Her vil de statslige projekter kunne hente inspiration. Undersøgelsesprojekterne foreslår, at der i dialog med landbruget skabes nye muligheder for landmændene inden for nationalparkerne, der gennem økonomiske incitamenter udvider paletten af driftsformer til også at omfatte bl.a. naturplejeopgaver, friluftsliv, bondegårdsferie o. lign. Det Multifunktionelle Landbrug kan ikke udvikles gennem tvang, men kun ved landmændenes eget frie valg. Samfundets opgave er derfor at understøtte skabelsen af ny indtægtsmuligheder og tekniske løsninger for landbruget i stedet for først og fremmest at pålægge yderligere restriktioner. Det Multifunktionelle Landbrug hænger endvidere godt sammen med et ønske om at fastholde erhvervsmulighederne i landdistrikterne. De økonomiske analyser viser, at nationalparktanken kan være et velegnet udviklingsværktøj for lokalsamfundet. Sammenhængen mellem elementerne i projekterne kan illustreres som følger: 3.4 Det lokale engagement Det kendetegner undersøgelsesprojekterne, at staten kun ejer en mindre del af arealerne og at projekterne derfor alene har været drevet af lokale aktører i et samspil med landsdækkende frivillige organisationer som Friluftsrådet. Side 7

8 Det er enige lokalt sammensatte styregrupper, der står bag de tre projekter. Det er endvidere karakteristisk, at det måske vigtigste virkemiddel i nationalparkprojekterne er det stærke lokale engagement, hvor det er lykkedes at skabe en konstruktiv fremadrettet dialog med landbruget. Engagementet er fremkommet, bl.a. fordi projekterne er opstået og udviklet fra neden på lokale præmisser, og at det altså ikke har været staten, der har drevet processen. 3.5 Kosteffektive projekter Områderne Det Kulturhistoriske Landskab og Skjern Å indeholder allerede i dag betydelige natur- og kulturhistoriske værdier, hvor et nationalparkbrand og relativt enkle og billige virkemidler kan forløse og udnytte betydelige potentialer i områderne. I Det Kulturhistoriske Landskab er hele plangrundlaget endda allerede på plads. Åmosen-Tissø-projektet er bygget op om et storstilet forslag til naturgenopretning ved vandstandshævning i Store Åmose, hvis hovedformål er at bevare enestående og internationalt anerkendte kulturhistoriske værdier i mosebunden. Denne del af projektet vil fordre statslig medfinansiering, men Åmosen-Tissøprojektet som helhed synes at være en særdeles attraktiv samfundsøkonomisk investering, fordi der kan opnås betydelige velfærdsøkonomiske og lokale miljømæssige gevinster gennem projektet. Det kan nævnes, at det samlede ønskede investeringsomfang for hvert af de tre projekter ligger på i gennemsnit ca. 90 mio. kr. over år. Til sammenligning er investeringsomfanget i Skov- og Naturstyrelsen pilotprojekter i gennemsnit på ca. 400 mio. kr. pr. projekt over samme tidsperiode. Side 8

9

10 4. UNDERSØGELSESPROJEKT: DET KULTURHISTORISKE LANDSKAB 4.1 Styregruppens præmisser Det Kulturhistoriske Landskab må ikke påføre lodsejerne gener eller indskrænkninger mod deres ønske. Der kan indgås aftaler med lodsejere om, eksempelvis, at ændre produktionspraksis i grønne korridorer eller at etablere adgang til kulturhistoriske værdier, og det sker i så fald frivilligt og med tilbud om kompensation. Det foreslåede område dækker landskaber, hvor særlig værdifuld natur, kulturhistorie og landskab med landbrug overlapper hinanden og sammenflettes. Det Kulturhistoriske Landskab må ikke føre til reduceret velfærd og livskvalitet for borgerne i området. 4.2 Områdebeskrivelse Afgrænsning af området Der foreslås udpeget et sammenhængende område på ca ha beliggende ved Lejre og Roskilde. Mod vest omfatter området bunden af Isefjorden og Roskilde Fjord, og en grøn kile går ind i selve Roskilde købstad. Arealet er beliggende i Roskilde, Bramsnæs, Lejre og Hvalsø kommuner. Den ca ha store udpegning omfatter fire landskabstyper i form af Fjordlandskabet, Godslandskabet, Skovhøjlandet samt mere almindeligt, åbent, sjællandsk Agerland (kulturlandskab i øvrigt). Forslaget til en nationalpark i området er indstillet af en enig styregruppe dog med to forbehold. LandboCentrums bestyrelse har tilsluttet sig målene for kulturhistorisk formidling, friluftsliv og erhvervsudvikling, men der ønskes ikke påtvunget mere natur på landbrugsjord. Roskilde Amt tager forbehold for så vidt angår styregruppens kompetencer. Amtet finder, at kompetencen bør være forankret i de nye kommuner Begrundelse for afgrænsningen af området Den ydre afgrænsning af området tjener to formål. Formidlingsmæssigt er det væsentligt at kunne vise, hvad der er inden for og udenfor Det Kulturhistoriske Landskab. En nogenlunde klar ydergrænse gør det nemmere at kommunikere og forstå idéen med at oprette et kulturhistorisk landskab. Side 10

11 Prioriteringsmæssigt har afgrænsningen det formål, at lodsejerne og lokalbefolkningen inden for afgrænsningen får et fortrin mht. at modtage midler til at gennemføre projekter, der sker som et led i udviklingen og driften af Det Kulturhistoriske Landskab. Formålet med afgrænsningen er derfor at gøre det muligt at tildele nogle lodsejere en fortrinsstilling frem for andre. De øvrige overvejelser, der ligger til grund for forslaget til afgrænsning er, at det har været væsentligt at afgrænse området, så der inden for er en særlig intensitet og koncentration af natur-, landskabs- og kulturhistorieværdier, og at afgrænsningen bygger på kommunegrænserne samt veje og andre topografiske træk som ådale og kyster. Fra landbrugets side har der været udtrykt ønske om, at der sker en tydelig markering af en slags indre grænser i området ved at vise, hvilke områder indenfor, der er a) skov- og naturarealer i offentlig eje, b) NATURA 2000-områder, c) fredede områder og d) kulturhistorisk landskab i øvrigt. Opdelingen vil dog alene tjene som prioriteringsredskab ved tildeling af støtte. Nærmere regler og procedurer herfor fastsættes senere. Side 11

12 4.2.3 Ejerforhold og arealanvendelse Arealanvendelsen findes ikke opgjort for undersøgelsesområdet, men kun for de fem kommuner, som har et samlet areal på ha (384 km 2 ) og et samlet skovareal på ha. I 1999 var der 552 landbrugsbedrifter i kommunerne. Bramsnæs og Lejre har meget kvæg og fjerkræ, mens kommunerne, med undtagelse af Roskilde, har mellem stk. svin Roskilde har stk. Der dyrkes korn på 60 pct. af det dyrkede areal, mens det resterende anvendes til industrifrø, frø til udsæd, græsning, grønfoder og braklægning med græsarealer Bosætningsmønster Undersøgelsesområdet ligger centralt i Sjælland kun 30 km fra København og med gode trafikale forbindelser til hovedstadsområdet og resten af landet. Ligeledes er togforbindelser i form af både InterCity og regionaltog gode. Inden for en transportradius på en time bor 2,5 mio. mennesker - indenfor to timer bor godt fire mio. mennesker. Pr. januar 2005 var der indbyggere i de fem berørte kommuner. Inden for det udpegede område bor ca mennesker.. Befolkningstallet er stigende, og et vægtet gennemsnit for befolkningstætheden i undersøgelsesområdet er næsten det dobbelte af landsgennemsnittet. Side 12

13 4.2.5 Landskab, natur og kulturhistorie Landskabet omkring Roskilde er skabt af sidste istid for år siden. Jordbunden er generelt leret og sandet morænejord med en høj bonitet. Store dele af området er derfor opdyrket. Roskilde Fjord og Isefjorden er fremkommet ved, at smeltevand har dannet et net af dale. Sten og jordpartikler, der var slæbt med af isen, blev liggende da isen smeltede og blev til det omgivende fjordlandskab. Efter istiden steg vandspejlsniveauet i havet, og i stenalderen lå det tre til fem meter højere end i dag. I stenalderen var mange af de nuværende strandenge og ådale dækket af vand. Siden hen er der sket en landhævning, og flere af de tidligere fjordarme, f.eks. Borrevejle Vig, Kattinge Søerne, Elverdams og Kornerup Ådale er i dag markante, ferske ådale med lavbundsarealer. Det Kulturhistoriske Landskab består af fire markante landskabstyper. Omkring Roskilde Fjord og Isefjorden findes fjordlandskaber med fligede og bløde kyster, lange skovstrækninger, strandenge og småøer. Godslandskaberne med bl.a. Ledreborg, Åstrup, Sonnerupgård, Lindholm og Ryegaard godser udgør Dan- Side 13

14 marks største fredede sammenhængende landskab bestående af en kombination af agerland, stærkt kuperede skove, overdrevsområder og vådområder. Ved Bidstrup og Skjoldenæsholmskovene er der skovhøjland med varierede skov- og overdrevsområder. Endelig er der agerlandet med høj koncentration af historiske spor, der grænser op til de andre landskabstyper. Landskabstypernes karakteristik omhandler såvel naturindhold som kulturhistoriske værdier. I Det Kulturhistoriske Landskab er historien og fortællingerne et særligt og gennemgående træk. Landskabet fortæller om og synliggør hele Danmarkshistorien fra istid over sten-, bronze-, jernalder og vikingetid til i dag Friluftsliv og turisme Det Kulturhistoriske Landskab rummer en række centrale besøgscentre og attraktioner. Roskilde Museum er kulturhistorisk museum for Roskilde, Gundsø, Bramsnæs, Lejre, Hvalsø og Ramsø kommuner. Museet prioriterer alsidighed i undersøgelses- og forskningsarbejdet. Tadre Mølle Museums- og Naturcenter vest for Hvalsø i Åstrup-området har fokus på samspillet mellem mennesket og naturen. Fjordmuseets samlinger afspejler det geografiske områdes kultur- og naturgeografiske særpræg og områdets udvikling og forandring. Fjordmuseets permanente udstilling om Roskilde Fjord fokuserer primært på jagt og fiskeri. Vikingeskibsmuseet besøges af ca personer om året. 54 pct. af de besøgende kommer fra udlandet. Museet besøges endvidere hvert år af skoleelever. Vikingeskibsmuseet omfatter også børnenes museum, restaurant, m.v. Guide Michelin giver Vikingeskibsmuseet i Roskilde tre stjerner inden for gruppen turistattraktioner. Tre stjerner er den højest mulige rangering. Lejre Forsøgscenter er en arkæologisk forsøgsstation. Fagfolk fra kulturhistoriske og naturvidenskabelige fag sætter hinanden stævne for gennem praktiske forsøg at skabe ny viden om oldtidens mennesker, deres levevilkår og dyrkningsmetoder. Side 14

15 4.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold Af udpegningen til Det Kulturhistoriske Landskab på ca ha er ha NATURA 2000-områder, ha er fredet, og ha er kulturhistorisk landskab i øvrigt. NATURA 2000-områderne indenfor Det Kulturhistoriske Landskab udgøres af Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge sø, Hejede Overdrev, Valborup Skov, Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov, Egernæs med holme og Fuglsø. Udover den beskyttelse, der har rod i EU-direktiver, er der gennemført store fredninger i det udpegede område i henhold til dansk lovgivning. Det drejer sig bl.a. om godsfredninger ved Ledreborg, Ryegård, Særløse, Lindholm og Åstrup. Side 15

16

17 4.3 Forslagets overordnede vision Den overordnede vision for Det Kulturhistoriske Landskab er at værne om og formidle særdeles værdifulde kulturmiljøer, landskaber og natur i de søndre dele af Roskilde Fjord og Bramsnæsbugten, godslandskaberne, skovlandskaberne og landbrugsområder i det udpegede område. Det bør sikres, at den fremtidige udvikling sker på et bæredygtigt grundlag med respekt for landdistrikternes udviklingsmuligheder og befolkningens livsvilkår. Det Kulturhistoriske Landskab skal fremstå som et nutidigt og realistisk dansk eksempel på, at natur, kulturhistorie, erhverv og friluftsliv kan gå hånd i hånd med en nutidig samfundsudvikling. Der skal skabes rammer for en sammenhængende, levende formidling af et større område på tværs af interesser, ejendomsskel og administrative grænser. Der bør skabes og formidles sammenhænge mellem mennesker og natur, mellem tidligere tider og nutiden, mellem naturområderne, mellem kulturspor og naturgivne ressourcer samt sammenhæng i formidlingen. Det Kulturhistoriske Landskab skal bidrage til beskyttelse og forvaltning af international bevaringsværdig natur og historisk landskab samt understøtte en bæredygtig socioøkonomisk udvikling i området, herunder understøtte en række formidlingsaktiviteter. Visionen konkretiseres i seks delvisioner: Kulturhistorien I Det Kulturhistoriske Landskab gøres kulturhistorien i højere grad synlig og tilgængelig for lokalbefolkningen, såvel som for besøgende. Det sker ved en omfattende formidlingsindsats, hvor formålet er at vise sammenhængen over tid i menneskets brug af natur og ressourcer og dermed vise sammenhængen mellem natur, landskaber og kulturspor. Landskabet og naturen I Det Kulturhistoriske Landskab styrkes indsatsen for bevaring og delvis genskabelse af områdets karakteristiske landskaber og natur, herunder dyre- og plantelivets egnskarakteristiske mangfoldighed. Befolkningen tager aktiv del i forvaltningen, brugen og udviklingen af naturværdierne og landskabet inden for området. Friluftslivet I Det Kulturhistoriske Landskab fremmes muligheden for og adgangen til et bredt felt af friluftsliv, naturoplevelser og kulturhistoriske oplevelser. Dette styrker livskvaliteten, folkesundheden og den nationale viden og bevidsthed om natur, historie og kultur. Erhvervslivet I Det Kulturhistoriske Landskab produceres en række højværdi fødevarer, nonfood produkter og oplevelser. For deltagende producenter sker en samlet bran- Side 17

18 ding og markedsføring af produkterne, og der er etableret nye afsætningssystemer for produkterne. Denne fokus bidrager til at tiltrække vidensbaserede erhverv til området. Turismen I Det Kulturhistoriske Landskab samarbejder aktører inden for turismeområdet om at tilbyde besøgende hensigtsmæssig adgang til natur og kulturhistorie med særlig vægt på oplevelser for sanser og følelser samt overraskende opdagelser, suppleret med spændende servicetilbud, hvad angår transport, bespisning og overnatning. Der ønskes vægt på kulturnær og naturnær turisme med respekt for landskabets værdier og lokalbefolkningen. 4.4 Status og større konkrete forslag Gennem undersøgelsesprojektets forløb er der fremkommet konkrete forslag til styrkelse af naturværdier, kulturværdier, friluftsliv, turisme m.m. Styregruppen har fundet det vanskeligt at prioritere mellem de fremkomne forslag, så længe der fortsat er uklarhed omkring de fremtidige finansieringsmuligheder for nationalparken. Forslagene udgør således et kvalificeret grundlag for udvælgelse af konkrete handlinger, når det er blevet afklaret, om Det Kulturhistoriske Landskab vil modtage national finansiering. I de følgende afsnit præsenteres forslagene dog kun som eksempler på forslag til konkrete tiltag i forbindelse med etablering af Det Kulturhistoriske Landskab Naturværdier Der er foretaget kortlægning af landskabsinteresser og naturværdier inden for 20 delområder af Det Kulturhistoriske Landskab. De enkelte delområder er udpeget på baggrund af deres geomorfologiske dannelse og nuværende naturindhold, så de så vidt muligt udgør en helhed. De 20 delområder repræsenterer i fællesskab følgende naturtyper: Strandenge, strandoverdrev, kystskrænter og kystskov tilknyttet fjordlandskabet, artsrig løvskov på kalkrig jordbund, naturskov, elle- og askeskov, skovenge og bryn knyttet til skovhøjlandet, samt overdrev, enge, moser, ekstremrigkær, tørvemoser, ådale og søer tilknyttet godslandskabet og agerlandet. Flere af naturtyperne huser rødlistede plante- og dyrearter. Styrkelse af naturværdier I det følgende præsenteres et par af de konkrete forslag til styrkelse af naturværdierne i Det Kulturhistoriske Landskab, som er fremkommet i processen 1. 1 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen. Side 18

19 Forslag til styrkelse af naturværdier 1 Fortsætte og udbygge naturpleje af vandløb, afgræsning, høslæt samt stævning i gamle stævningsskove Etablering af faunapassager og bekæmpelse af invasive plantearter Formidling af naturværdier Der foreslås skabt en øget miljøbevidsthed, baseret på en mere omfattende og målrettet formidling af naturen i sammenhæng med landskab og kulturhistorie, herunder opbygning af et informationscenter for landskab og natur. Dette kan ske gennem en trinvis udbygning af et eksisterende formidlingscenter eller - på sigt - ved etablering af et nyt center, eventuelt i kombination med et centralt besøgscenter for Det Kulturhistoriske Landskab. Der er endvidere behov for et informationscenter for Roskilde Fjord ( Fjordcenter ), der i særlig grad betjener besøgende, der ønsker at vide mere om fjordens økologi, kulturhistorie, brug og benyttelse Friluftsliv og turisme Det er et særkende ved Det Kulturhistoriske Landskab, at det har en position i koblingen turisme-formidling-friluftsliv. Det skyldes, at der allerede findes en række besøgs- og formidlingscentre, som tilskynder til aktivt friluftsliv, formidler kulturhistorisk viden og udgør populære turistattraktioner. Området huser et utal af andre eksisterende faciliteter, bl.a. bålpladser, gå-, cykel- og ridestier, fugletårne, lege- og lejrpladser, naturskole, havne og museer. Vikingeskibsmuseet, Domkirken, Lejre Forsøgscenter og Ledreborg skiller sig særligt ud som attraktioner. Den eksisterende turisme domineres af en række store kultur- og formidlingsattraktioner, og der er fravær af støjende turisme. Denne profil er et aktiv, idet den er i overensstemmelse med selve idéen bag Det Kulturhistoriske Landskab. Turismen genererer stor omsætning i Roskilde Amt, og omsætningen stiger hurtigere end i andre turistområder. Styrkelse af friluftsliv og turisme Nøgleordet for styrkelse af friluftsliv og turisme er sammenhæng. Hermed menes sammenhæng i bl.a. den konkrete formidling ude i landskabet. Besøgende bør oplyses om samspillet mellem mennesker og natur, og hvordan det har formet området. De besøgende skal oplyses om sammenhængen i tid, dvs. hvordan historien præger nutiden. Der bør også være sammenhæng mellem de enkelte turistattraktioner. En given turistattraktion bør ikke blot se på sin egen profil/produkt, men på hvordan denne profil bidrager til en samlet profilering af området. Endelig skal der tilbydes sammenhæng i de enkelte oplevelser. Der bør Side 19

20 udvikles flere tilbud om forskellige naturoplevelser som kombinerer cykel, sejlads og vandring samt giver både natur- og kulturoplevelser. Konkrete forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme kunne være 2 : Forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme 2 Etablering af kystnære teltpladser, primitive lejrpladser, økobaser, bålpladser o. lign. Etablering af sammenhængende stisystem, herunder lokale stisystemer og ruter (ride, gå, løbe, cykle) Udbygning af fugletårne og skjul Etablering af grejbanker Vikingesejlads samt andre oplevelser på vandet både med glasbund, dykning, kajak- og kanosejlads m.m. Formidling af friluftsliv og turisme Formidlingen af friluftsliv og turisme skal sikre, at den besøgende gennem passende skiltning ledes fra den ene aktivitet/seværdighed til den næste. Oplysningstavler o. lign. i landskabet skal indeholde mere end en beskrivelse af den aktuelle seværdighed. Der skal generelt være nem adgang til kort, foldere og andre relevante informationer og fokuseres på elektronisk formidling. Andre muligheder er anvendelse af GPS og opstilling af et antal terminaler rundt i landskabet, hvor de besøgende selv søger information. Følgende eksempler på konkrete forslag nævnes 3 : Forslag til formidling af friluftsliv og turisme 3 Ét centralt center med tilknytning af naturvejledere og et fjordcenter Etablering af adgang til produktionssteder og historiske værksteder Oprette og uddanne netværk af formidlingsinteresserede borgere Udvikling af tematiske ture, opstilling af fortællepæle og andre enkle informationssystemer på stedet Etablering af internetportal Kulturhistoriske værdier Kun få steder i Danmark er der et væld af kulturhistoriske perler som i Det Kulturhistoriske Landskab. Området har en meget høj intensitet af kulturspor og kulturmiljøer, der gør det muligt at vise hele Danmarkshistorien fra jægerstenalder til nutid. Danmarks vugge stod ifølge legenden om Kong Skjold og Skjoldungeslægten i Lejre, og arkæologiske fund viser, at det kan være en realitet. 2 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen. 3 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen. Side 20

21 Roskilde Domkirke er optaget på UNESCO s liste over verdenskulturarv. Roskilde by og Lejre er enestående i national og nordisk sammenhæng og udgør rygraden i Det Kulturhistoriske Landskab. Der er udpeget otte kerneområder for fortællingen om kulturhistorien: Gershøj, Bramsnæs, Elverdamsdalen, Hvalsøskovene, Skullerupholm, Lejre, Kattinge samt Roskilde bymidte, som hver rummer en sammenhængende historie. Indholdet i kerneområderne spænder vidt og dækker bl.a. over: Køkkenmøddinger, gravhøje, skibssætninger, middelalderlige veje, dæmninger, voldsteder, helligkilder, kirker, landsbyer, Roskilde bymidte, domkirke osv. Visse kulturelementer og spor kan være sårbare over for slid. De skal så enten tages ud af formidlingen eller omfattes af beskyttelsesforanstaltninger. Styrkelse af kulturhistoriske værdier Af konkrete forslag til styrkelse af de kulturhistoriske værdier nævnes 4 : Forslag til styrkelse af kulturhistoriske værdier 4 Registrering af kulturspor i skove Bevaring og fremme af interessante træk ved landsbyerne (landsbyprofil og karakteristika) Øget adgang til kulturhistoriske lokaliteter, baseret på frivillige aftaler Digital kortlægning på basis af historistiske kilder, luftfotos mv. Udbygget brug af etnografiske kilder, osv. Pleje af vegetationen på fortidsminder, skovgræsning samt fældning af træer og krat Oprensning af voldgrave, reetablering af fiskedamme, overdækning af teglovn, græsning af overdrev o. lign. Formidling af kulturhistoriske værdier Den kulturhistoriske formidling ønskes gjort mere synlig og tilgængelig for lokalbefolkningen og for den besøgende. Formidlingsindsatsen rettes særligt imod de otte kerneområder. De kulturhistoriske spor, som f.eks. gravhøje eller voldsteder fremstår mange gange som enkeltelementer, idet de landskabelige og historiske sammenhænge, som elementerne indgår i, er svære at erkende. Det kræver en særlig formidling at vise de store sammenhænge i landskabet, f.eks. stormandsgården fra jernalder og vikingetid, der bliver til nutidens herregård og videre til kongemagt og by- 4 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen. Side 21

22 dannelse, illustreret ved Lejre, Ledreborg og Roskilde. Konkrete forslag til formidling af de kulturhistoriske værdier 5 er: Forslag til formidling af kulturhistoriske værdier 5 Udarbejdelse af formidlingsstrategi med landskabet som brand Koordinering mellem formidlingsinstitutioner om udvikling og lancering af fælles produkter Brug af foreninger, lokale aktører, landmænd m.m. i formidlingen, evt. med tilhørende uddannelse Erhvervs- og byudvikling Det Kulturhistoriske Landskab er et velfungerende landdistrikt ( Alanddistrikt ) karakteriseret af en attraktiv beliggenhed tæt på storbyområder, gode transportforhold, en befolkning med overgennemsnitlig lav ledighed og høj indkomst, en række velfungerende landsbyer og et fysisk varieret og smukt landskab. I Danmark har der eksempelvis i perioden siden 1995 været et fald i antallet af arbejdssteder, men udviklingen har været modsat i de fire kommuner - Bramsnæs, Lejre, Hvalsø og Roskilde kommuner - hvor der har været en vækst på mellem knap to pct. (Lejre Kommune) og godt otte pct. (Hvalsø Kommune). Det Kulturhistoriske Landskab er beliggende tæt på Hovedstads- og Øresundsregionen og dermed let tilgængelig for fire mio. mennesker indenfor to timers kørselsafstand. Der er således nærhed til et stort og købedygtigt publikum. Det vurderes, at Det Kulturhistoriske Landskab kan skabe muligheder for produktion af særlige højkvalitetsvarer. Produktion bør knyttes til en samlet fortælling, dvs. produkterne brandes. Stikord i en sådan branding kunne være: Kulturen, naturen, den lokale produktion, visuel oplevelse af produktion, landbrug og vikingelandet. Følgende eksempler på konkrete tiltag foreslås 6 : Forslag til styrkelse af erhvervsudviklingen 6 Det gode produkt, udvikling af brand samt logo herfor Etablering af salgskanaler og infrastruktur for afsætning Fastlæggelse af retningslinier for certificering Information til konkrete producenter Der er ikke tradition for systematisk at tænke over området som et sammenhængende landdistrikt. Der synes at være store perspektiver i dette, set i lyset af den vægt, som landdistriktsforhold vil få i fremtiden. 5 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen. 6 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen. Side 22

23 Byudvikling I forhold til landskabet er der flere udviklingstendenser, som bør bemærkes. Området omkring Roskilde er præget af voldsom byvækst - både mod øst (Trekronerområdet) og vest (Svogerslevområdet). Mindre landsbyer som Kirke Sonnerup, Kirke Såby, Svogerslev og Gevninge er vokset betydeligt med store villakvarterer - specielt i 1970'erne. Ved Lejre har der været byudvikling nær ådalen ved Lavringe Å. Kysterne er flere steder præget af sommerhusbyggeri, f.eks. ved Lindenborg, omkring Lyndby Strand og syd for Gershøj. 4.5 Virkemidler Forslag til områdeinddeling Forslaget til Det Kulturhistoriske Landskab bygger på en overordnet inddeling i det ha store areal i tre kategorier, hhv. skov- og naturarealer i offentlig eje, NATURA 2000-områder, fredede arealer og kulturhistorisk landskab, dvs. områder, der enten er omfattet af fredninger med kulturhistorisk indhold eller som i regionplanen er udpeget som kulturhistorisk beskyttelsesområde og bevaringsværdigt kulturmiljø. Områdeinddelingen kan bl.a. anvendes ved tilskudsadministration som prioriteringsgrundlag. Endvidere foreslås etableret zoner til dyrkning af forskellige former for friluftsliv Forslag til organisationsmodel Det anses for afgørende, at Det Kulturhistoriske Landskab er et lokalt forankret projekt med lokal ansvarlighed og fremdrift. Et top-down -styret projekt i statsligt regi anses for at kunne modvirke intentionerne om det glade projekt, hvor mange har lyst til at bidrage, fordi de er stolte af områdets kvaliteter. Tilsvarende foreslås det, at projektet ikke styres af en kommunal afdeling, idet der herved hurtigt bliver tale om en myndighedsfunktion. Det anbefales, at myndighedsfunktionen holdes adskilt fra selve projektet, som skal have fokus på realisering af visionen gennem direkte samarbejde blandt de aktivt deltagende parter og lodsejere. Der er således deling mellem ansøger og myndighed, om end der samtidig vil være tale om et vigtigt samarbejde. Forslag til fremtidig organisation Myndigheder Styregruppe Interessentforsamling Projektkontor Det Kulturhistoriske Landskab Side 23

24 Den fremtidige styregruppe får det overordnede ansvar for økonomi, tildeling af tilskud og kompensation til foranstaltninger og aktiviteter, dialog med lokale grupper, interessentforsamlingen m.fl., tilsyn og evaluering samt være ajour med den (inter)nationale udvikling af nationalparker. Styregruppen foreslås at mødes ca. fire gange årligt, i starten dog oftere. Der foreslås desuden etableret en interessentforsamling, der mødes en eller to gange årligt for information og drøftelse af forholdene i relation til projektet. Deltagere vil være alle, der deltager i projektet; lodsejere, foreningsrepræsentanter, styregruppe m.fl. Forsamlingen kan nemt tælle 100 deltagere. Endvidere kan interessentforsamlingen bruges til valg af lokale repræsentanter til styregruppen. Der foreslås etableret et projektkontor med en mindre stab, eventuelt i tilknytning til én af de eksisterende formidlingsinstitutioner i området. Projektkontoret skal betjene styregruppen, de lokale grupper, øvrige interessenter og interessantforsamling og myndigheder samt stå for diverse opgaver relateret til den daglige drift og formidling Virkemidler til erhvervsudvikling En beliggenhed i Det Kulturhistoriske Landskab medfører en fortrinsstilling i en række tilfælde. Det Kulturhistoriske Landskab anvender således ikke pisk, men kun gulerod for at motivere befolkningen i området til engagement i projektet. De gældende reguleringer, tilskudsordninger og budgetter vil ikke kunne give området og visionerne den fremdrift, der skal til for at sikre befolkningens nødvendige interesse, opbakning og ansvarlige ejerskab for sagen. Det anses således for afgørende, at der gives statslig finansiering til projektet til supplering af den finansielle og materielle indsats, der ydes af EU-midler, amtet, kommuner, museer og private lodsejere. Statslig finansiering forekommer også naturlig, idet der er tale om et forslag til en nationalpark med det særlige indhold, som lægges i Det Kulturhistoriske Landskab. Følgende konkrete virkemidler foreslås 7 : Virkemidler til erhvervsudvikling 7 Statslig finansiering, hvor beliggenhed inden for Det Kulturhistoriske Landskab giver fortrin til offentlige midler, f.eks. MVJ-ordningen, teknologistøtte, naturgenopretningsmidler o. lign. Etablering af fælles salgskanaler og infrastruktur for afsætning Det gode produkt, udvikling af brand samt logo herfor Fastlæggelse af retningslinier for certificering 7 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen. Side 24

25 4.5.4 Virkemidler til udvikling af natur, kulturhistorie og friluftsliv Gennemførelsen af visionerne om yderligere bevaring, fremme og formidling af landskabets natur- og kulturværdier kræver ligeledes indsats og investering. Virkemidler til udvikling af natur, kulturhistorie og friluftsliv 7 Naturbeskyttelsesloven og planloven administreres restriktivt for bl.a. at begrænse byggeri Allokering af støtte til miljøvenligt jordbrugsdrift Etablering af samarbejder høslætlaug, kogræsserforeninger, mv. Støtte til udviklingen af friluftstilbud på privatejede områder efter ønske fra lodsejere Opstilling og formidling af retningslinier for jagt og fiskeri Det Kulturhistoriske Landskab danner ramme for ansøgninger om midler til forskning og fysiske tiltag 4.6 Synliggørelse Det Kulturhistoriske Landskab blev som det eneste danske projekt nomineret til Nordisk Råds Natur- og Miljøpris Nomineringen skyldes, at projektet anses for at arbejde fremgangsrigt for og medvirke til at synliggøre, opretholde, bruge og/eller forvalte værdifulde kulturlandskaber i Norden, således at de samlede natur- og kulturværdier bibeholdes og udvikles. 4.7 Proces- og borgerinddragelse En betingelse for at gennemføre undersøgelsesprojektet Det Kulturhistoriske Landskab inden for dets korte tidshorisont (november 2004 til juni 2005) har været en organisation med fokus på fremdrift. Den anvendte organisation beskrives som en netværksorganisation med både formelle og uformelle træk. En styregruppe bestående af initiativkredsen bag projektet, suppleret med repræsentanter for øvrige deltagende kommuner og institutioner, har været øverste organ. En arbejdsgruppe har udgjort den daglige ledelse af projektet. Arbejdsgruppens medlemmer refererer til forvaltninger og institutioner i området og har været et vigtigt middel til at forankre projektet. I foråret 2005 nedsattes fem temagrupper bestående af repræsentanter for myndigheder og organisationer med en særlig faglig viden inden for et område. Endelig har der været etableret tre emnegrupper. I Kaffe-klubben bestående af repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, Østlige Øers Landboforening, Sjællandske Familielandbrug, undersøgelsesprojektets sekretariat, en tilknyttet konsulent samt formanden for Arbejdsgruppen har der været diskuteret og identificeret mulige konfliktpunkter mellem f.eks. grønne synspunkter og landbrugets synspunkter. De to andre emnegrupper har fungeret autonomt i forhold til projektet. Den ene emnegruppe bestod af en gruppe landmænd omkring Hvalsø, den anden af en lokalafdeling under Danmarks Naturfredningsforening. Side 25

26 Organisation af pilotfasen Styregruppe Arbejdsgruppe Sekretariat COWI Temagruppe 1 Natur og Landskab Temagruppe 2 Friluftsliv Temagruppe 3 Kulturhistorie Temagruppe 4 Turisme Temagruppe 5 Erhverv Emnegruppe 1 Lokal landmandsgruppe Emnegruppe 2 DN lokalforening Emnegruppe 3 Kaffe-klubben Forløb af processen og anvendte metoder til borgerinddragelse Det har været en udfordring at gennemføre borgerinddragelse inden for projektets korte forløb. Styregruppen valgte at igangsætte en række aktiviteter rettet mod information og inddragelse, men erkendte samtidig, at det inden for et projektforløb på syv måneder ikke ville være muligt at opnå en ideel proces omkring borgerinddragelse. Nedenfor er vist den overståede proces: Myndighedsproces Borgerinddragelse Endelig rapport Styre-, arbejds- og temagruppeforløb med tilknyttet interessent-dialog i emnegrupper og borgerpaneler Visionsseminar Styregruppen har afholdt møder løbende fra efteråret 2004 til juni 2005 Arbejdsgruppen har afholdt møder løbende fra efteråret 2004 til juni 2005 Knap 50 personer har deltaget i temagrupperne, repræsenterende et bredt felt af interesser I Kaffe-klubben er potentielle konflikter forudset og håndteret De to andre emnegrupper har udarbejdet konkret materiale til processen Nedsættelse af ungdomspanel bestående af 25 2.g-elever Nedsættelse af voksenborgerpanel, som afholdt to møder i perioden International temadag med foredrag fra nationalparkeksperter fra England, Spanien og Sverige Sejlads/cykel-safari blev afholdt visionsseminar for temagrupper og styregruppe Emnegruppen for landmænd omkring Hvalsø fremlagde ved seminaret Koncept for Det Kulturhistoriske Landskab Emnegruppen for lokalafdelingen af DN fremlagde ved seminaret tiltag til naturbeskyttelse og pleje Ungdomspanelet fremlagde sine konklusioner ved seminaret blev afholdt guidet vandretur blev afholdt alternativt borgermøde ude i området ved Lejre Forsøgscenter Opinionsundersøgelse i slutfasen vedr. holdning til etablering af Det Kulturhistorske Landskab blandt 100 pers. Den endelige rapport blev udarbejdet af temagrupper, sekretariat og konsulent Afleveret til miljøministeren og Friluftsrådet ultimo juni 2005 Side 26

27 4.7.2 Information om pilotprojektet Hjemmesiden været platform for kommunikation mellem de direkte involverede i undersøgelsesprojektet, foruden at være formidlende udadtil. Der er i undersøgelsesperioden udsendt elektroniske nyhedsbreve med referater fra temagrupper, færdige temagrupperapporter, invitationer til arrangementer m.v. Der har været indgået aftaler med Roskilde Avis og Lejre-Posten om at bringe nyhedsklummer om projektet, dog har aviserne kun bragt artikler, når der har været plads. Projektet er løbende eksponeret i lokalaviserne, herunder Roskilde Dagblad Deltagernes fordeling med hensyn til køn, alder og erhverv Temagrupperne er primært oprettet med henblik på at inddrage interessenter og relevante myndigheder i udredningsarbejdet. Den almindelige borger har kun haft adgang til grupperne i det omfang, de har kunnet bidrage til gruppernes arbejde. Deltagelsen i borgerpanelerne har været begrænset til de grupper, panelerne har taget afsæt i. Det alternative borgermøde var henvendt til alle borgere i området. Karakteristikken (på baggrund af 26 svar) af deltagerne på mødet indikerer, at mødet primært appellerede til mænd over 40 år, med hovedvægt på de årige. To afprøvningsprojekter sejlads/cykel-safari og vandretur var henvendt til en anderledes, men ligeledes bred borgerkreds, men data for aldersfordeling m.m. foreligger ikke fra disse arrangementer Vurdering af borgerinddragelsen Borgerinddragelsesinitiativerne spænder fra traditionelle i form af temagrupperne til mere alternative inddragelsesmetoder i form af borgerpanel og alternativt borgermøde. Initiativerne er kendetegnet ved at være fokuseret på specifikke målgrupper. I temagrupperne er det primært interessenter, der har deltaget, men den almindelige borger har været inddraget via borgerpanel eller det alternative borgermøde. Gennem inddragelse af projektet i undervisning af en 2.g.-klasse er gruppen af unge, som ellers er svære at få i tale, kommet med i erfaringsindsamlingen. Der er skabt et projekt, hvortil der er opbakning fra områdets interessenter. Der synes at være skabt ejerskab hos de aktivt deltagende borgere, og ligeledes hos den ikke aktivt deltagende del af befolkningen synes der at være indikation af opbakning til projektet. Side 27

28 Side 28

29 5. UNDERSØGELSESPROJEKT: NATIONALPARK SKJERN Å 5.1 Styregruppens præmisser Styregruppen og de lokale myndigheders anbefaling af etablering af Nationalpark Skjern Å er betinget af en række forudsætninger. Der skal være betydelig lokal indflydelse i planlægnings- og driftsfasen, herunder en forvaltningsmodel med bred lokal repræsentation og bestemmende indflydelse. Ændring af arealanvendelse skal ske ved frivillige aftaler og målrettede tilskud til etablering og drift af nationalparken. Der skal gælde de samme restriktioner for landbrugsarealer inden for som uden for nationalparken. Arealerne inden for skal fortsat kunne anvendes til afbalanceret udnyttelse og alle restriktioner, som måtte følge af nationalparkudpegningen, skal udløse fuld kompensation. Der kan fortsat ske udvikling af erhvervsvirksomhed, byer og infrastruktur i nationalparkområdet i balance med den omgivende natur. Fremtidige ændringer af visioner og mål for nationalparken kan kun gennemføres efter analyser og godkendte konsekvensberegninger. Ændres forudsætningerne, vil lokalbefolkningen skulle tage stilling på ny. 5.2 Områdebeskrivelse Afgrænsning af området En enig styregruppe står bag forslaget til Nationalpark Skjern Å, som omhandler et areal på ha. Området ligger mellem Skjern og Tarm i Vestjylland og strækker sig ind i landet langs det centrale område i udpegningen, som udgøres af Skjern Å-løbet med de vigtigste sidedale, herunder det ha store Skjern Å Naturprojekt. Endvidere består udpegningen af eksisterende NATURA områder og hele kulturlandskaber (heder, plantager og brunkulslejer). Afgrænsningen er baseret på digitale kort, luftfotos og GIS-lag og følger primært naturlige skel i landskabet, veje m.m., som gør det muligt at identificere afgrænsningen. Mindre byer, bebyggelser og byudviklingsområder indgår i udpegningen, og området er beliggende i Egvad, Skjern, Videbæk, Herning og Aaskov kommuner. Side 29

30 5.2.2 Begrundelse for afgrænsningen af området I udformningen af afgrænsningen er der er tilstræbt en sammenhæng baseret på de eksisterende natur- og kulturhistoriske værdier. Intensive landbrugsområder indgår således i nationalparken, idet disse områder fremhæver det typiske danske kulturlandskab med fokus på både naturindhold, kulturhistorie og dyrkningsværdi. Mindre byer, bebyggelser og byudviklingsområder indgår ligeledes, både fordi mange er af kulturhistorisk værdi, men også for at fremme erhvervsudvikling, bosætning og tiltrækning af arbejdskraft ved at sammenkæde dette med natur- og landskabshensyn. Samtidig fremmes kulturhistorien og friluftsmulighederne i og omkring byerne. Side 30

31 5.2.3 Ejerforhold og arealanvendelse Nationalparkområdet består af ca ha hede, skov og naturområder samt ha kulturlandskab med bl.a. intensivt landbrug. Statens arealer i Skjern Å- dalen og det militære område på Borris Hede hører med i projektområdet og udgør i alt ha Bosætningsmønster Befolkningstætheden i undersøgelsesområdet er lav. Andelen af befolkningen, der bor i bymæssig bebyggelse, er 66 pct., sammenlignet med landsgennemsnittet på 85 pct. Aldersfordelingen i området ligner Danmarks som helhed, dog optræder en lidt højere andel af indbyggere mellem 51 og 64 år. Nationalparkområdets bosætningsstruktur m.m. er karakteristisk for et yderområde med lav vækst. For at skabe udvikling i nationalparkområdet vurderes de primære muligheder at være øget tilflytning og tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft. Side 31

32 5.2.5 Landskab, natur og kulturhistorie Nationalparkens karakteristika er Skjern Å-dalen og de fire heder: Borris, Lønborg, Dejbjerg og Ejstrup Hede. Nationalpark Skjern Å indeholder flere karakteristiske vestjyske landskabstyper, hvoraf nogle er sjældne på nationalt plan, enkelte unikke. Følger man Skjern Å fra udløbet i Ringkøbing Fjord og ind i baglandet, åbnes en verden af naturhistoriske og landskabelige oplevelser. Åen udfolder sin efterhånden frie dynamik i bakkeøer og smeltevandssletter, forbi markante erosionsskår og terrasseniveauer, forladte dyrkningssystemer og engvandingskanaler. Området omfatter endvidere brunkulsgrave med banespor, Danmarks største åbne hedelandskab og indlandsklitter. Skjern Å Naturprojektet er Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt, og hederne repræsenterer nogle af Danmarks største sammenhængende heder og hedemoser. Disse værdifulde landskaber er levested for en række dyre- og plantearter af international betydning. Området huser generelt en mangfoldighed af artsrigdom, hvoraf flere plante- og dyrearter er sjældne, sårbare eller truede på internationalt plan og fredet på nationalt plan. Side 32

33 Skjern Å med tilløb, omgivende enge, moser og afvandede områder rummer i sig selv en helt særlig historie, især om afvanding og naturgenopretning. Enkeltgårde, landsbyer og byerne langs ådalen er karakteristiske for de vestjyske ådale og illustrerer de historiske baggrunde for udviklingen. Flere steder er der bevarede gamle overgangssteder og vejsystemer, bl.a. den midtjyske okse- og hærvej. Skjern Åens opland omfatter nogle af landets største heder, med eksempler på dens opdyrkning og plantagedrift gennem de sidste mere end 100 år. Her findes også landets største, efterladte brunkulslejer Friluftsliv og turisme Der eksisterer allerede mange friluftsfaciliteter i området, og nationalparken foreslås udbygget på dette grundlag. I omegnen findes forskellige overnatningsfaciliteter såsom kroer/hoteller/kursuscentre, campingpladser, vandrehjem, primitive overnatningspladser, spejderhytter o. lign. for grupper. Området har et udbygget netværk af faciliteter og tilbud i form af golfbaner, museer/udstillinger, naturcentre og -skoler, put and take fiskesøer m.m. Området huser faciliteter til kano og kajak, cykel-udlejning, diverse p-pladser, toiletter, bål- Side 33

34 og grillpladser, flere handicapfaciliteter samt forskellige former for gang-, cykel- og kørestolsegnede ruter og ridestier. Skjern-Egvad Museum - Vestjyllands Økomuseum - er Danmarks første og største økomuseum, og information om de mange faciliteter kan hentes på områdets tre turistbureauer og på Skjern- Egvad Museum. Endelig huser området også et stort antal friluftsaktiviteter og aktive foreninger Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold Nationalpark Skjern Å inkluderer tre unikke danske naturområder: Skjern Å, Borris Hede og Lønborg Hede, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder (NATURA 2000). Foruden disse områder består ca. en fjerdedel af nationalparken af ca ha 3-områder og ca. 400 km vandløb. Side 34

35

36 5.3 Forslagets overordnede vision Styregruppen har formuleret følgende overordnede vision for Nationalpark Skjern Å: Vision Nationalpark Skjern Å skal være et enestående natur- og kulturhistorisk område med råderum for naturens flora og fauna og for aktive menneskers erhvervs- og friluftsliv udøvet i balance og respekt for hinanden Nationalparkens unikke natur- og kulturhistoriske værdier beskyttes og udvikles og gives bedre muligheder for at udvikles inden for større, sammenhængende områder. Herved skabes potentiale for mere dynamik, succession og spredning af arter i naturen samt styrkelse af mulighederne for oplevelser. Friluftslivet i nationalparken udvikles på et bæredygtigt grundlag og bliver et fyrtårn, der samler alle natur og kulturhistoriske oplevelser og udvikler friluftstilbud til én samlet oplevelsesenhed og formidler tilbudene lokalt, nationalt og internationalt i tæt samarbejde med øvrige attraktioner i Vestjylland. Lokalområdernes kulturliv fortsætter og udvikles i samspil med nationalparkens landskab og kulturværdier. Nationalparken bliver udstillingsvindue for udviklingen i området og skal vise, at natur er forenelig med fortsat udvikling af moderne intensivt dyrket landbrug og anden erhvervsaktivitet. Nationalparken skal være dynamo for erhvervsudvikling og brug af nye teknologier til fremme af balancen mellem menneskelig aktivitet og naturen. Det bliver attraktivt at bosætte sig i nationalparken, og parken skal være med til at tiltrække nye borgere til området. Nationalparken skal byde på autentiske naturoplevelser, der er troværdige og giver ro og glæde i sindet. De store vidder i den Vestjyske Ådal skal opleves ved selvsyn. Nationalparken skal tage hensyn til en bæredygtig brug af naturen. For at fremhæve, at nationalparken er et sted, hvor man kan røre sig, nyde naturen og søge oplevelser med følelsesmæssigt indhold, foreslås følgende slogan for formidling af området: Slogan Skjern Å natur og kultur for alle 5.4 Status og større konkrete forslag I dette afsnit redegøres for de konkrete tiltag til styrkelse af hhv. natur-, friluftsliv og turisme, kulturhistoriske værdier samt erhvervsudvikling og bosætning, som præsenteres i forslaget til Nationalpark Skjern Å. Side 36

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Tre undersøgelsesområder til fremme af nationalpark-ideen i Danmark

Tre undersøgelsesområder til fremme af nationalpark-ideen i Danmark Tre undersøgelsesområder til fremme af nationalpark-ideen i Danmark Natur Kultur Friluftsliv Lokalbefolkning Erhverv Skjern Å Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejre-egnen Aamosen-Tissø Fra

Læs mere

Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land

Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land Velkommen til opstartsmøde Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land Gershøj Kro og Badehotel den 8. marts Program Opstartsmøde i Nationalparkens formidlerkorps 15.00: Kaffe, kage og

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

Velkommen til Nationalparkskolen

Velkommen til Nationalparkskolen Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Nationalpark Skjoldungernes Land. Lodsejerforeningens generalforsamling 20. marts

Nationalpark Skjoldungernes Land. Lodsejerforeningens generalforsamling 20. marts Nationalpark Skjoldungernes Land Lodsejerforeningens generalforsamling 20. marts Indhold Nationalpark Skjoldungernes Land lidt status Projekteksempler Partnerskabsprogram - hvad tilbydes en partner med

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 Lemvig kommunalbestyrelse har den DATO vedtaget forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 for Lemvig Kommune for Naturpark Nissum Fjord. Kommuneplantillægget

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Natur- og Friluftspolitik VISION

Natur- og Friluftspolitik VISION Natur- og Friluftspolitik VISION I samskabelse skal borgere og kommune arbejde for flere muligheder for frilufts liv samtidigt med at kommunens naturkvalitet forbedres. Natur- og friluftspolitik Når mennesker

Læs mere

Velkommen til Nationalparkskolen

Velkommen til Nationalparkskolen Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab

Læs mere

Danske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017

Danske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017 Danske Naturparker - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017 Kirsten Østerbye, politisk konsulent, kos@friluftsraadet.dk Friluftsrådet paraply

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Naturturisme I/S 8. februar 2008 Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Bestyrelsen for Sydfyns Udviklingssamarbejde I/S (SUS I/S) har diskuteret, hvorvidt de sydfynske kommuner bør

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG

KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG PLAN, BYG OG MILJØ KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG til planlægning for Reersø som en del af Naturpark Åmosen KORT LUFTFOTO KORT GRUNDKORT Ideer og forslag skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje

Læs mere

Kulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.

Kulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D. Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter

Læs mere

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26

Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26 Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet ønsker at afgrænse Naturpark

Læs mere

Miljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land

Miljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturparker. Foto: Danske Naturparker og Vejdirektoratet.dk

Naturparker. Foto: Danske Naturparker og Vejdirektoratet.dk Naturparker Naturpark Åmosen (2014) (Sorø, Kalundborg og Holbæk Kommuner) Naturpark Vesterhavet (2014) (Varde Kommune) Naturpark Maribosøerne (2014) (Guldborgsund og Lolland Kommuner) Naturpark Amager

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Det kulturhistoriske landskab Undersøgelsesprojektet

Det kulturhistoriske landskab Undersøgelsesprojektet Til Friluftsrådet & Miljøministeriet Undersøgelsesprojektet Slutrapport juni 2005 Til Friluftsrådet og Miljøministeriet Undersøgelsesprojektet Slutrapport juni 2005 1 Indholdsfortegnelse Styregruppens

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Idéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND?

Idéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Idéoplæg Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Spor efter hare i sneen Spor efter hare i sneen INDHOLD Forord side 3 Plan for Skjoldungernes Land side 4 Har du forslag og idéer?

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Vådområdeprojekt Vilsted Sø Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet

Læs mere

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

NATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018

NATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 NATURPARK LILLEBÆLT Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 VELKOMMEN I NATURPARK LILLEBÆLT Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. En marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Naturpark Nakskov Fjord

Naturpark Nakskov Fjord Naturpark Nakskov Fjord Fra idé til handling et visionsoplæg 10. januar 2009 Naturpark Nakskov Fjord Vision Naturpark Nakskov Fjord udvikler sig løbende til at være et komplet område, hvor natur, kulturmiljø

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Landsbyen & fremtidens landskaber

Landsbyen & fremtidens landskaber Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen

Læs mere

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Naturpolitik Handleplan

Naturpolitik Handleplan Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

UDKAST til Idéoplæg til fredning af landskabet nord for Bastrup

UDKAST til Idéoplæg til fredning af landskabet nord for Bastrup UDKAST til Idéoplæg til fredning af landskabet nord for Bastrup Udarbejdet af Allerød Kommune og Danmarks Naturfredningsforening som grundlag for en forhåndsdialog med lodsejere indenfor den foreløbige

Læs mere

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Bilag 2 Marts 2012 Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med udpegningen af de hidtidige fem danske nationalparker er der skabt fokus på nogle af de største og mest karakteristiske

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Introduktion til Nationalpark Thy. Nationalparkskolen 2018

Introduktion til Nationalpark Thy. Nationalparkskolen 2018 Introduktion til Nationalpark Thy Nationalparkskolen 2018 Nationalpark et internationalt brand Stærkere brand end Michelin-guiden (344 mio. hits på google ift. 6,7 mio.) Yellowstone var den første i verden

Læs mere

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser UDKAST Strategi for øget adgang til naturoplevelser Baggrund for strategien Adgang til natur og til gode naturoplevelser, har en stor værdi for både bosætning, sundhed, læringsmiljøer og friluftsliv. Det

Læs mere

Undersøgelsesprojekt Nationalpark Skjern Å. Samlerapport

Undersøgelsesprojekt Nationalpark Skjern Å. Samlerapport August 2005 Undersøgelsesprojekt Nationalpark Skjern Å Samlerapport Juli 2005 2 Undersøgelsesprojekt Nationalpark Skjern Å Undersøgelsesprojekt Nationalpark Skjern Å 3 Forord For godt to år siden vedtog

Læs mere

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Naturpark Maribosøerne blev etableret i 1992, med Storstrøms Amt som den drivende kraft.

Naturpark Maribosøerne blev etableret i 1992, med Storstrøms Amt som den drivende kraft. Naturpark Maribosøerne - historik 1991-2014 Maribosøerne er et meget højt prioriteret naturområde. Søerne med enge og skove er landskabsfredede. Fredningen er fra 1954 med visse tilføjelser og justeringer

Læs mere

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Skjern Å 2030

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Skjern Å 2030 Friluftsrådets visioner for Nationalpark Skjern Å 2030 Friluftsrådet ser fremtidens Nationalpark Skjern Å som et sted med harmoni mellem natur og friluftsliv, hvor kulturmiljøet er fremhævet og hvor erhvervslivet

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)

FORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF) Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen Kortlægning af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen Forest & Landscape, University of Copenhagen Disposition Kortlægning af oplevelsesværdier Brugergrupperne

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav. Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt private skovrådgivere.

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere