pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010"

Transkript

1 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010

2 2 indhold 3 forord Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Grønlands Klimaforskningscenter... 4 Afdelingen for Fisk og Skaldyr... 8 Afdelingen for Pattedyr og Fugle Kommunikationssekretariatet Pinngortitaleriffiks rammer Formål, arbejdsopgaver og organisation Finansiering Fysiske rammer Personale Aktiviteter i Internationale møder Nationale møder Mødedokumenter Videnskabelige artikler Foto Henrik Lund Rapporter Anden skriftlig formidling Mundtlig formidling Andre aktiviteter Videnskabelig kvalificering af medarbejdere Feltarbejde Årsberetning 2010 Redaktion: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Forsidefoto: Icehenge, Peter Schmidt Mikkelsen Grafisk tilrettelæggelse: Layout Jette Brandt ISSN Grønlandsk ISBN Dansk ISBN Årsberetningen udkommer kun i elektronisk format og kan downloades fra Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Postboks Nuuk Tlf Fax info@natur.gl var præget af diverse byggerier og udvidelse af Pinngortitaleriffik. Arbejdet på feltstationen i Kobbefjorden blev færdigt og faciliteterne blev taget i brug i sommeren På billedet ses besøgende fra Dartmouth IGERT-programmet Hermed foreligger Pinngortitaleriffiks års be ret - ning for Beretningen indeholder en kort omtale af udvalgte begivenheder i årets løb, en kort beskrivelse af instituttets faglige og for midlingsmæssige arbejde, generelle oplysninger om fysiske rammer, økonomi og personale samt en liste over aktiviteter i 2010 møder, feltarbejde, foredrag, videnskabelig produktion, udgivelser m.m. Årsberetningen udkommer kun i elektronisk form som Pdf-fil. Pinngortitaleriffiks faglige formidling foregår primært via videnskabelige artikler og rapporter, mens formidling i øvrigt hovedsagelig foregår via instituttets hjemmeside, gennem medierne og i samarbejde med uddannelses institutionerne. Pinngortitaleriffiks bestyrelse har fastlagt en strategi- og handlingsplan vedrørende instituttets faglige arbejde og institutionsmæssige udvikling frem til Denne og andre oplysninger om instituttets faglige arbejde og organisation kan findes på vores hjemmeside God læsning! Klaus H. Nygaard Direktør

3 4 fagligt arbejde 5 Foto Katie Chalmers-Brooks Hon. Vic Toews, Minister of Public Safety, Government of Canada, gratulerer Dr. Søren Rysgaard med udnævnelsen Grønlands Klimaforskningscenter arbejde og planlægge og koordinere fremtidige Siden etableringen af Grønlands Klima forsk nings - tværgående aktiviteter. Den samlede forsknings- center (GCRC) i maj 2009 er det gået rigtig stærkt. indsats skal give svar på centrale spørgsmål som: Omkring 25 nye forskningsprojekter er sat i gang, og centret tæller 15 faste medarbejdere og 80 Hvad kon trollerer indlandsisens afsmeltning, hvordan ændrer de arktiske økosystemer sig og Nye projekter Foto GCRC eksternt tilknyttede forskere. I november afholdt hvordan påvirker klimaændringerne levevilkår for GCRC indkaldte 1. september ansøgninger til GCRC sit første årsmøde. 75 videnskabsfolk og folk i det arktiske område? grøn landsrelaterede klimaforskningsprojekter, der teknikere fra 8 forskellige lande beskæftiger sig med klimaændringers for ventede mødtes under et tre dage langt Canada Excellence Research Chair (CERC) indflydelse på de arktiske marine, limnis ke og møde i Svendborg. En mængde Leder af GCRC, Søren Rysgaard fik i maj i samarbejde med University of Manitoba, tildelt posten terrestriske miljøer og på det grønlandske sam - fund herunder tilpasnings- og forebyggelses- Der var travlhed på DANA-togtet, hvor ca. 20 forskere arbejdede med at indsamle og analysere prøver af vand, dyreplankton og gopler o.a. Canada Excellence Research Chair (CERC) in Arctic strategier. En ramme på 10,6 mio. kr. for perioden Geomicrobiology and Climate Change. Dermed 1. maj oktober 2012 blev udmeldt og Samspillet mellem oceanografi og plankton kommer han til at stå i spidsen for et nyt, stort centret modtog i alt 19 ansøgninger til et samlet i havet ud for Nuuk og Nuup Kangerlua grønlandsk-dansk-canadisk klimaforsk ningssam- beløb på 15,9 mio. kr. Bedømmelsesudvalget (Godthåbsfjorden) arbejde, der samler en række af ver dens førende besluttede at støtte i alt 12 projekter, hvoraf 9 er GCRC gennemførte i juni en omfattende felt un- videnskabsfolk inden for klima forskning i Arktis. forlængelser af allerede igangværende projekter. der søgelse med havforskningsskibet DANA. Centret bliver et af de bedst finansierede og med Derudover er der uddelt støtte til tre nye klima- Undersøgelserne havde fokus på den indvirkning 75 forskere og teknikere fra 8 lande deltog i Grønlands Klimaforskningscenters første årsmøde udnævnelsen kommer Søren Rysgaard til at stå i spidsen for centrale dele af den canadiske klima- forskningsprojekter med titlerne: vandets temperatur og saltindhold har på ark tiske/subarktiske organismer og plankton øko syste- resultater fra det første års indsats blev fremlagt og isforskning, samtidig med at han fortsætter Bardehvalernes rolle som top-prædatorer i mer. Formålet med togtet var at undersøge sam- og de kommende års arbejde blev koordineret i som leder af Grønlands Klimaforskningscenter. Vestgrønland i relation til klimatiske ændringer spillet mellem vandmasserne og plankton føde- detaljer. De mange feltundersøgelser er forløbet Det giver en enestående mulighed for omfat- Optiske egenskaber af grønlandske farvande kæden ved havet ud for (a) Fyllas Banke (havet tilfredsstillende og der er udarbejdet en række tende forskningsmæssigt samarbejde og synergi modellering af lysgennemtrængelighed i klima ud for Nuuk), hvor der dannes oceano grafiske videnskabelige publikationer, populære bøger, mellem de to centre og det er hensigten, at under forandring fronter. Området har betydning for væksten af avisartikler etc. og flere er på vej. Formålet med centerkoordinatorer, forskere, teknisk personale Udvikling af drivende bøjer til måling af fiskeyngel og for sammensætning og produktion mødet var især at give forskere fra forskellige og studenter kan bevæge sig frit mellem centre- de øvre oceanografiske egenskaber i tæt af vigtige plankton organismer. (b) Udmundingen fagdiscipliner lejlighed til at høre om hinandens ne i Nuuk og Winnipeg. isdækkede fjorde af Nuup Kangerlua (Godthåbs fjorden) hvor kyst-

4 Foto Peter Schmidt Mikkelsen/GCRC 6 7 Foto: Peter Bondo Christensen Foto Lars Poort Placering af måleudstyr til klimaforskning under havisen ved Kapisillit i Nuup Kangerlua/ Godthåbsfjorden i Vestgrønland, marts 2010 Josephine Nymand orienterede Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (Danmark) og Naalakkersuisoq Mimi Karlsen (Grønland) om BioBasis programmet, august 2010 Præmien i Inerisaaviks lokale klimakonkurrence var en dag på Grønlands Naturinstitut og Klimaforskningscenter. 8b fra Kanngillinguit Atuarfia vandt strømmen møder udstrømnin gen fra fjorden. Her vekslingen af varme, gasser og andre kompo nen- opfat telse, at årsagen er varmere, indstrømmen- ningsprogram af et lavarktisk økosystem. Nuuk- finder en vigtig opblanding sted, hvilket giver ter mellem luft, sne, havis og vand. Mere end de havvand. Påstanden er ikke endelig bevist, Basis er eksternt finansieret og kører i samar- særlig høj produktion. (c) Den inderste stærkt lag- 100 forskellige parametre blev målt dagligt i de da det er vanskeligt at måle afsmeltningen i de bejde med Grønlands Klimaforsknings center delte del af Nuup Kanger lua, der påvirkes af ud- fysiske, kemiske og biologiske komponenter, der isdækkede fjorde med kælvende isbræer. og DMU. NuukBasis, som i 2010 har kørt i 5 år, strømningen af ferskvand fra indlandsisen. Her vil relaterer til luft, sne, havis og vand. Derudover Forsker ne forsøger at forstå samspillet mellem koordineres med Zackenberg Basis i Nordøst- betydningen af bl.a. små krebsdyrs døgnvandring blev nyudviklet undervands eddy udstyr til må- gletsjerisen og vandet i fjordsystemet ved at grønland, som er i sin 16. sæson. Som parallelle være i fokus. (d) Kapi sillit fjord, hvor torske- ling af udvekslingen af varme, salte og gasser måle udstrømningen af is i fjorden og tabet af overvågningsprogrammer er Nuuk-Basis og ynglen og den plankton fødekæde som danner mellem havisen og den underliggende vandsøjle gletsjervolumen som følge af afsmeltning og Zackenberg Basis enestående gennem deres grundlag for den lokale torskebestand, bliver un- afprøvet. kælvning. Ismålingerne sammenstilles med hav- sammenlignende studier af økosystemerne i dersøgt i detaljer. Resul taterne har givet øget ind- Størstedelen af havisen, der forlader det Arktiske vandets varmetransport i fjorden, der overvå ges højarktiske og lavarktiske områder. blik i, hvordan fysiske forhold påvirker forskel- Ocean driver ned mellem Svalbard og Grønland, og beregnes ved hjælp af målebøjer og CTD-snit lige hav systemer, og har tilført viden og data til hvor det langsomt smelter på sin vej sydover. (ledningsevne-temperatur-dybde) samt gennem Dansk klima- og energiminister besøger fortsat modelarbejde over klimaændringernes Der er mange uafklarede spørgsmål om hvordan modeller. Projektet er et samarbejde mellem Forskningsstation Zackenberg mulige indflydelse. Herud over vil data skabe en havisen påvirker klimaet og havstrømmene og Grønlands Klimaforskningscenter i Nuuk, Univer- Grønlands Klimaforskningscenter var med da solid basis for en forstå else af klimaets indvirk- forskerne fra GCRC indsamlede blandt andet is - sity of Alaska, University of New Hamp shire i den danske klima- og energiminister, Lykke Friis, ninger på sammensæt ningen og funktionen af kerner for at undersøge, hvordan kemiske proces - USA, University of Kansas i USA og Niels Bohr besøgte forskningsfaciliteterne i Daneborg og arktis ke/subarktiske økosystemer. Arbejdet var et ser inde i havisen påvirker havet og gasudveks- instituttet i Danmark. Zackenberg. Hun blev bl.a. orienteret om Mari n- samarbejde mellem forskere fra Klimaforsknings- lingen mellem atmosfære og hav, mens havisen Basis programmerne i Zackenberg og Nuuk, samt centret i Grønland, Danmarks Tekniske Univer si- smelter på sin vej sydover. Området fungerer Ministerbesøg på Pinngortitaleriffik og om klimaforskningscentrets øvrige igangværen- tet, Danmarks Miljøundersøgelser samt en række som en slags pumpe, hvor store mængder kuldi- Grønlands Klimaforskningscenter de og planlagte forskningsaktiviteter i og om- europæiske og amerikanske forsknings institutioner. oxid pumpes ned i dybhavet om vinteren, mens Minister for videnskab, teknologi og udvikling kring Grønland. Der var rundvisning i de nye forsk- smeltning af havis om sommeren fungerer som Charlotte Sahl-Madsen (Danmark) og medlem af ningsfaciliteter i Daneborg, hvor Aage V. Jensens Internationalt forskerteam undersøger et dræn for kuldioxid fra atmosfæren. Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forsk - Fonde har doneret fem mio. kroner til opførelse havisens dynamik ning og Kirke Mimi Karlsen (Grønland) besøgte af et 154 kvm stort forskerhus med beboelse til ti Forskere fra Grønland, Danmark, Storbritannien, Klimaforskere overvåger Kangiata Nunaata Grønlands Naturinstitut og Klimaforskningscen- personer og laboratorie- og lager faciliteter. Huset Finland, Tyskland, Belgien og USA mødtes i marts Sermia gletsjeren teret i Nuuk, hvor de blev orienteret om institut- erstatter de primitive faciliteter i den gamle Dane i Kapisillit ved Nuuk, for at undersøge havisens Gennem det seneste tiår har gletsjerne omkring tets og centrets arbejde med forskning, monite- borg Vejrstation, som har været anvendt som base indflydelse på luft-hav udvekslingen af gasser. Grønland øget hastigheden, hvorved der strøm - ring og formidling. Derefter besøgte ministrene af forskerne siden 1994, hvor Søren Rysgaard Hovedformålet med arbejdet er at opnå en bedre mer større mængder af is og ferskvand ud i de den nye feltstation i Kobbefjorden og NuukBasis- startede den marine forskning i Young Sund forståelse af de interne processer i havisen og ud- tilstødende havområder. Det er den gængse programmet, som er et omfattende overvåg- området.

5 8 foto kaj sünksen foto anja retzel For at undgå de store bølger ved Kap Farvel smutter R/V Pâmiut gennem Prins Christian Sund på vejen til Østkysten R/V Pâmiut ved kajen i Tasiilaq Afdelingen for Fisk og Skaldyr undersøgelserne bliver fremlagt i internatio- bl.a. videre sendes til internationale databaser til Afdelingen for Fisk og Skaldyr har ansvaret for at nale videnskabelige organer, hvor forskere fra brug for den internationale klimaforskning. udarbejde den biologiske rådgivning vedrørende med lemslandene sammenholder og vurderer de Endelig samarbejder afdelingen med fiskeriets udnyttelse og beskyttelse af de arter, der har videnskabelige oplysninger om udviklingen i de interesseorganisationer, industrien og forvalt- størst fiskerimæssig betydning for det grønland- forskellige bestande. Rådgivningen udarbejdes ningen bl.a. i arbejdsgrupper vedr udarbejdelse ske samfund. I 2010 har arbejdet været koncen - i de interna tionale organer ICES og NAFO af forvaltningsplaner for de kommercielle fiske- treret om forskning, overvågning og rådgivning som Pinngortita le riffik afleverer til Grønlands og skaldyrsarter. Skolebørn vandt togt med forskerne vedrørende rejer, hellefisk, torsk, krabber og rød- Selvstyre. 8.b fra Kangil linguit Atuarfia var på togt i Kobbe- fisk. Derudover har afdelingen i mindre grad Internationalt samarbejde fjorden og på arbejde i laboratorierne på Natur- beskæftiget sig med arter som stenbider, kam- Det faglige arbejde Forskerne deltager i det internationale viden- instituttet sammen med forskere fra Pinngortita- musling og laks. Forskerne anvender både oplys - Afdelingen for Fisk og Skaldyr udfører en række ska belige arbejde vedrørende forskning og råd- leriffik og Grønlands Klimaforskningscenter. ninger fra fiskeriet og fra instituttets egne viden - rutineopgaver som led i det faglige arbejde. givning for de arter, afdelingen beskæftiger sig Det var præmien i Inerisaaviks lokale klima- skabelige undersøgelser som grundlag for råd- Det drejer sig bl.a. om analyse med. Grønland er via afdelingen repræsenteret konkurrence, som klassen vandt med effektiv givningen. Resul- af oplysninger fra logbøger, i følgende internationale organer: Northwest elsparekampagne, der på blot en måned taterne af analyse af alderssammensæt- Atlantic Fisheries Organization (NAFO), Inter nat i- nedsatte skolens el-for brug med kwh. nin gen i fiskebestande gennem o nal Council for the Exploration of the Sea (ICES) Der blev snakket natur, økosystemer og klima aflæsning af øre s ten, indsamling og North East Atlantic Fisheries Commission med forskerne, og elever ne oplevede, hvordan og analyse af måleprøver fra fiskeri- (NEAFC). forskerne hver måned året rundt henter vandprøver op og laver plank tontræk for at få viden Hellefiskeyngel et, undersøgelse af krabbers reproduktionspoten tiale, analyser af fiskeristatistik samt plan- Samarbejde med Departementet for Fiskeri om de mindste orga nismer i havets fødenet. lægning og gennem førelse af årligt tilbage vendende bestandsundersøgelser af rejer, krabber, I 2010 gennemførte afdelingen i samarbejde med Departementets fiskeriafdelingen to projek- Ny Ph.d. i marine økosystemer hellefisk, torsk og laks. Derudover planlægger og ter finansieret fra Selvstyrets EU-fiskerimidler: En Forsker Martin E. Blicher forsvarede i august sin udfører afdelingen løbende nye forsknings pro- fortsættelse af biologiske undersøgelser (surveys) afhandling om de store bunddyrs, særligt sø- jekter, ud arbejder rapporter, mødedokumenter, af fiske- og rejebestande i Østgrønland samt pindsvins og forskellige muslingearters rolle i det videnska belige artikler og rådgivning. Yderligere biologiske undersøgelser (surveys) i Baffinbugten. marine økosystem i Grønland. indsam ler afdelingen hydrografiske data, som

6 10 11 Laksesild foto julius nielsen Havmus foto kaj sünksen Surveys i Østgrønland De østgrønlandske surveys har fundet sted i årene og har givet gode muligheder for at følge status for bestandene af de vigtigste kommercielle arter, specielt torsk, rødfisk og rejer. Samtidig følges også status for nye arter som sej og kuller. Undersøgelserne i 2010 viste en lille fremgang for torsken på Østkysten sær ligt i området nord for 63 o N. For rødfisk viser undersøgelserne en fremgang i både antal og biomasse i 2009, mens 2008 og 2010 er på lavere niveau. Survey i Baffinbugten Surveyet i Baffinbugten gennemføres op til 75,30 o N på dybder mellem 400 og 1500 m. De seneste af denne type undersøgelser i området er fra 2001 og Undersøgelserne i 2010 viste, at biomassen i området er på samme niveau som i Davis Strædet, og at der ikke er sket væsentlige ændringer i bestanden af hellefisk i området. Ph.d. i loddens betydning for økosystemet I oktober forsvarede Rasmus Berg Hedeholm sin ph.d. med titlen Loddens betydning for energi - udveksling i det marine økosystem. Afhand lin - gen kortlægger loddens betydning som knudepunkt i økosystemet. Alle niveauer i økosystemet er energimæssigt afhængig af lodden rovdyr som laks, torsk, ørred og pukkelhval spiser lodde, mens lodden selv spiser krill, tang lopper og andre smådyr, så udsving i loddebestan den påvirker hele systemet. Rasmus Berg Hedeholm beskriver bl.a. loddens vækst gennem analyser af øresten og viser en tydelig vækstforøgelse ved stigende breddegrad, hvilket falder sammen med en stigning i vandtem pe raturen. Lokal viden og samarbejde Afdelingen lægger vægt på at øge kontakten til hele fiskeriområdet for at forbedre sam ar bejde og udveksling af viden mellem fiskere, biolog er, fiskerikontrollører, jagt- og fiskeri betjente og interesseorganisationerne. Afdelingens medarbej dere mødes med de lokale interessenter, når muligheden er der, f.eks. i for bindelse med de årlige surveys, når undersøgelsesskibet Adolf Jensen ligger ved kaj. Derudover deltager medar bejderne i interesseorganisationernes seminarer om fiskerispørgsmål og underviser i aktuelle sammenhænge. Møderne er vigtige for afdelingens arbejde for at få oplysninger om de lokale fiskeres erfaringer med de marine ressourcer og for at præsentere og diskutere undersøgelsesmetoder, resultater, rådgivning og biologiske spørgsmål. Havtaske Skælløs dragekæftfiisk foto kaj sünksen 57 nye fiskearter I 2010 udkom en samlet liste over de kendte fiskearter i grønlandske farvande. 57 nye arter er kommet til siden sidste udgivelse og man gætter på, at kombinationen stigende havtemperaturer og mere effektivt fiskeriet er forklaringen på de mange nye arter. Den samlede artsliste er frit tilgængelig og kan downloades fra det videnskabelige tidsskrift Zootaxa s hjemmeside. De mange nye fisk er primært fanget under Grønlands Naturinstituts fiskeribiologiske togter efter rejer og hellefisk med undersøgelsestrawleren R/V Paamiut. Også kommercielle trawlere og det japanske forskningsskib R/V Shinkai Maru har bidraget. foto kaj sünksen Det er fiskekurator Peter Rask Møller, der sammen med kolleger fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og forskere fra Grønlands Naturinstitut og DTU Aqua, som har udarbejdet den nye samlede liste over samtlige 269 kendte fiskearter i grønlandske farvande. Joakim og Bo med sort sabelfisk ny varmtvandsart i grønlandsk farvand foto kaj sünksen

7 12 13 Foto david boertmann Foto Lars Witting Aili Lage Labansen i færd med at fotografere en lomviekoloni i Ittoqqortoormiit området. Tilbage på GN optæller assisterne antallet af fugle i kolonien ud fra billederne Riden er udbredt i hele Grønland og er blandt de mest høstede arter. Billedet er fra Nuup Kangerlua, hvor afdelingen hvert år optæller fjordens 5 ridekolonier Afdelingen for Pattedyr og Fugle noget nyt foretaget vinterundersøgelser del fin an- i Nipisat Sund. Vinteroptællingerne bruges til at Optællingerne danner grundlag for Pinngortita le- Afdelingen udarbejder Pinngortitaleriffiks viden- sieret af KIIIN. vurdere vandfuglenes påvirkning af bundfaunaen. riffiks rådgivning på disse to jagtbare fuglearter. skabelige rådgivning vedrørende bæredygtig I et pilotforsøg er der taget bundprøver og op tællingerne er udført i Ittoqqortoormiit, udnyttelse og beskyttelse af havpattedyr, land - Vegetationen i Sydgrønland blev undersøgt i for- stil let kameraer, der skal dokumentere ederfug- sammen med DMU og den lokale jagtbetjent. pattedyr, fugle og vegetation. Afdelingen be- bindelse med et biodiversitetsprojekt, som ud fø- le nes forekomst. I et samarbejde med en lokal Samtidig indsamlede holdet lokal viden og inter- skæf tiger sig primært med arter, der har sam- res i samarbejde med DMU. Formålet er at under- erhvervsfanger indsamles ederfugle til fødeun- viewede en ældre lokal fanger om sted nav ne, fundsmæssig betydning og moniterer efter en søge, hvorledes græsning af får (Sydgrøn land) og dersøgelser. indsamlingssteder og -metoder, ynglefænologi rotationsplan, hvor forskellige udvalgte bestande rensdyr (Akia/Nordlandet, Vestgrønland) påvirker Afdelingen har rådgivet Kommuneqarfik Sermer- og ændringer i fordeling af fugle mv. tælles hvert år. En betydelig del af afdelingens diversiteten af planter og jord bunds- sooq og KNAPK i forbindelse med et pilotprojekt arbejde finansieres med eksterne midler. fauna. I fåreholderdistriktet omkring Qassiarsuk til indsamling af ederfugledun med henblik på en På opfordring fra KNAPK har afdelingen under- blev vegetationen undersøgt i juli. eventuel fremtidig kommerciel udnyttelse. søgt hvor mange havfugle, der dræbes ved skibs- Landpattedyr og det landbaserede økosystem kollisioner, og hvad det betyder for ederfugle- Rensdyr og moskus I samarbejde med jagt- Havfugle Havfugle moniteringsprogram Siden 2001 har bestanden. Til dette formål har afdelingen gen- betjen ten fra Sisimiut blev moskusbestanden MarinBasis Nuuk Afdelingen optalte udvalgte afde lin gen hvert år ansat lokale fangere til at nem 4 år indsamlet oplysningerne om kollision er ved Kangerlussuaq talt fra snescooter i januar kolonier med ynglende havfugle, samt alle foretage systematiske optællinger af ederfugle- mellem skibe og havfugle fra Royal Greenlands og februar. Rensdyrbestande i Kangerlussuaq- kolo nier med rider og lomvie i Nuuk-området. kolo nier omkring Diskobugten, Uummannaq og kuttere, Søværnets skibe og Royal Arctic Lines Sisimiut, samt Akia-Maniitsoq, blev talt fra Disse data indgår i Havfugledatabasen for Grøn- Upernavik. Disse optællinger er den primære skibstrafik. Det blev forsigtigt anslået, at der i heli kopter i marts. Resultaterne fra tællingerne land, administreret af DMU. Ynglefugle i Nuup kilde til overvågning af bestandsudviklingen for Sydvestgrønland årligt sker ca kollisioner blev brugt til rådgivning angående bæredygtige Kangerluas fem ridekolonier blev undersøgt ederfugl i Vestgrønland og er et vigtigt ele ment i mellem havfugle og skibe. fangst. Alle bestande ligger antalsmæssigt på som en del af en tidsserie med start i GN s rådgivning. Resultater viser, at ederfugle- højt niveau, og der er risiko for bestandskollaps. Ridekolonierne i Nuup Kangerlua er de eneste bestanden er vokset kraftigt siden 2001, men at Naalakkersuitsuts bekendtgørelse om fugle ud- i Grønland, hvor der bliver udført årlige optæl- væksten nu er aftagende. peger 13 fuglebeskyttelsesområder. I flere af BioBasis Afdelingen deltog på fjerde år i Nuuk- linger og indsamling af ynglebiologiske data. disse områder er antallet af ynglefugle kraftigt Basic med delprogrammet BioBasis, som har til I samarbejde med jagtbetjentene fra Nuuk og Afdelingen følger et overvågningsprogram, hvor reduceret, og områderne er i dag muligvis formål at overvåge det landbaserede økosystem Maniitsoq blev ynglende vandfugle optalt langs udvalgte lomvie-og ridekolonier besøges efter et mindre egnede. Med finansiering fra den danske i Kobbefjorden. Da der kun findes ganske lidt kysten nord og syd for Nuuk i juni. I vinter halv- rotationsprincip, der sikrer at størsteparten af Miljøstyrelse er udvalgte områder i Disko Bugt, videnskabelig information om livet i ferskvands- året er der gennemført månedlige optællinger i Grønlands lomviekolonier, og de vigtigste ride - Uummannaq og Upernavik blevet undersøgt for søer i den isdækkede periode, blev der som forbindelse med et økologisk studie af vand fugle kolonier, som minimum optælles hvert tiende år. at evaluere deres status.

8 14 15 Foto Fernando Ugarte Med den lille datalogger kunne Carten Egevang og hans kolleger dokumentere at havternen tager prisen som den længst flyvende fugl i verden. I gennemsnit flyver den lille fugl km om året, hvilket svarer til turen 3 gange til månen og tilbage igennem dens levetid. Carsten Egevangs medvirken i dokumen tatio nen af dette gav Pinngortitaleriffik mediestorm i 2010 Foto mikkel villum Carsten Egevang Ny Ph.d. I 2010 oplevede Pinngortitaleriffik stor opmærksomhed i medierne ved offentliggørelsen under revurdering i den ny Canadisk-Grønlandske Fælleskomité for isbjørne, hvis videnskabelig ar- Foto fernando ugarte Foto fernando ugarte af et studie, som dokumenterede havternens bejdsgruppe mødtes for første gang i januar træk frem og tilbage mellem Grønland og Antark Uden fangerne i Qaanaaq ville det være umuligt for forskerne at mærke hvalrosserne ved iskanten tis. Nyheden blev præsenteret interna tionalt på I forbindelse med tilrettelæggelsen af optæl lin- mere end 500 hjemmesider, i avis er, tidsskrif- g erne lykkedes det i marts/april at sætte satel- ter, TV og radio. Resultaterne er efterfølgende litsendere på i alt 20 isbjørne i Baffin Bugten anvendt i bøger og på museer i Japan, USA, for at bestemme bjørnenes vandringsmønster. Storbritannien og Danmark. Resultaterne var lige- Studiet udføres i samarbejde med Oslo Univer si - ledes del af Carsten Egevangs Ph.d.-afhandling: tet, University of Washington (Seattle) og grøn - Hvalros Gennem en årrække har det været et I juli-august foretog vi en interviewundersøgelse Migration and bree ding biology of Arctic terns landske fangere og er hovedsageligt finansieret vig tigt mål at optælle de tre hvalrosbestande, blandt hvalrosfangere i Vestgrønland. Formålet in Greenland, som han forsvarede i juni på af den danske Miljøstyrelse. der optræder og jages i Grønland, for at kunne var at indsamle fangernes viden om hvalrosser, Københavns Universitet. Andre isbjørneundersøgelser udført i 2009 inklu- rådgive om bæredygtig udnyttelse. Arbejdet har om fangsten og hvordan hvalrosserne og fangst- derer samarbejde med DMU om forurening i is- i væsentlig grad været finansieret af den danske en bliver påvirket af klimaforandringerne. Havpattedyr bjørne, samt analyser af blandt andet data om Miljøstyrelse. I 2010 blev flyoptælling fra 2009 I juli august blev der taget 105 biopsier fra hval- Isbjørne i Vestgrønland er del af en fælles isbjørnes vandringer i Østgrønland ( ) af hvalros, narhval og andre havpattedyr ved rosser på Sandøen i Young Sund (Østgrøn land). bestand, der deles med Nunavut/Canada, hvor og Baffin Bugten ( ). Qaanaaq gentaget, fordi 2009 var et atypisk år Resultaterne skal sammenlignes med til svarende bestanden udnyttes af isbjørnejægere. Afdeling - på grund af mangel på havis. For at skaffe dykke- prøver, der indsamlet samme sted i 2002 og en har siden 2009 samarbejdet med de cana dis - USA foreslog i 2010 ved CITES-møde i Qatar at data til at korrigere tallene fra flytællingerne, Derved kan man få indblik i hvalrossernes ke instanser for at gennemføre en optælling af øge beskyttelsesstatus på isbjørne og forbyde mærkede fangere fra Qaanaaq og konsulent stedtrohed og antal i området. Desuden blev der de fælles bestande i Baffin Bugten og Kane international handel med isbjørneprodukter. Mikkel Villum 7 hvalrosser ved iskanten ved Qaa- sat satellitsendere på 5 hanhvalrosser på øen. Bassin et. I maj 2010 blev der med succes Vurderingen af forslaget fra IUCN Isbjørnespecia- naaq. Mærkningsmetode og udstyr er blevet gennem ført en prøveoptælling fra fly over hav- listgruppe, hvor seniorforsker Erik W. Born fra udviklet gennem årene i tæt samarbejde mellem Spættet sæl Den spættede sæl er klassificeret isen ud for Baffin Øen, men på grund af den Pinngortitaleriffik er formand, fik væsentlig betyd- fangere, mikkelvillum.com og forskere fra som truet art jf. Grønlands Rødliste 2007, og store logistiske indsats, er planerne i øjeblikket ning for at forslaget blev afvist. Pinngortitaleriffik. den er nu totalfredet i Grønland. Der findes

9 16 17 Satellitsenderen er limet fast på remmesælens hoved. Den falder af igen, når remmesælen fælder, dvs. skifter pels Foto A. Rosing-Asvid Foto fernando ugarte satellit sendere på 6 spættede sæler, 2 prøver fra de tre grønlandshvaler, som i 2010 Vågehvaler På grund af mangel på data om remmesæler, 1 ringsæl, 1 grønlandssæl blev fanget i Disko Bugten til undersøgelser af vågehvalernes dykketid, er det vanskeligt at esti- og 1 gråsæl (gråsælen blev for første fødevalg, alder og reproduktion. For at kunne mere den tid, som disse dyr er ved hav over- gang dokumenteret i Grønland under sammenligne fødeøkologien hos grønlandshval fladen og kan blive optalt under flytællinger. feltarbejde ved Kap Farvel i 2009). Senderne og pukkelhval monterede fanger ne fra Qeqertar- Afdelingen samarbejder med Islands Hav forsk - har givet værdifulde data om disse sælers suaq satellitsendere på 28 pukkel hvaler og ind- ningsinstitut om at belyse dette vha. satellit- udbredelse og dykkeadfærd. I samarbejde samlede biopsier i Disko Bugten og omkringlig- sendere. Fangere i Disko Bugten stod for mærk- med fangere fra Aappilattoq ved Kap Farvel gende områder i juni måned. ningen af vågehvalerne i Grønland, og de udvik- startede vi i 2009 et projekt, hvis primære for- lede i løbet af august og september en teknik mål er at identificere fødevalg hos de enkelte Grønlandshvalstudierne er udført med betydelig til at nærme sig vågehvalerne. Projektet er et stadigvæk små grupper sælarter i dette område, hvor alle de grøn land- ekstern finansiering i samarbejde med flere vanskeligt udviklingsprojekt, hvor det største af spættet sæl i Grønland, ske sælarter optræder sammen. De lokale fan- udenlandske institutioner. Nogle delresultater af problem er at komme tæt på vågehvalerne. men intens jagt har gjort at gere har i 2009 og i 2010 indsamlet prøver gen- grønlandshvalundersøgelserne blev fremlagt i de kun lever i områder, hvor der nem en hel årscyklus. I alt er der blevet indsam- IWC i juni Hvalfangst og hvalsafari Projektet med ind sam- sjældent kommer mennesker. Det må derfor let prøver fra mere end 530 sæler (ringsæler, ling af billeder af pukkelhvalhaler for at registrere formodes, at der er grupper af spættet sæl, vi grønlandssæler, remmesæler, spæt tede sæler og forekomsten af pukkelhvaler i Nuup Kangerlua ikke kender til. Sammen med Nuuks jagtbetjent blev en landgangsplads i Kommune qarfik Sermersooq dokumenteret i år og overvåg ning i de kommende år vil vise, om der er tale om en klapmyds). Grønlandshval Som del af en serie af under sø - gel ser af grønlandshvalens økologi og bestands- Mønstret på puk kelhvalens hale er lige så unikt som et menneskes fingeraftryk. Billederne fra Nuup Kangerlua indgår i en international billeddatabase, der bruges til at identificere pukkelhvaler i hele det nordatlantiske havområde fortsatte i En betydelig del af billederne Foto Fernando Ugarte stabil koloni. struktur indsamlede fangere fra Qeqertar suaq 89 biopsier fra grønlandshvaler i Diskobugten fra Sælerne ved Kap Farvel I forbindelse med miljø- marts til maj. Prøverne anvendes til køns be - undersøgelser bestilt af Råstofdirektoratet, iden - stemmelse, bestandsidentifikation og estimater tificerede vi i 2009 et område med særlig betyd- af bestandsstørrelse via genfangst. 52 grønlands- ning for spættede sæler og andre sælarter ved hvaler i Disko Bugten fik satellitsendere for at Kap Farvel. I samarbejde med DMU besøgte vi følge hvalernes færden i Baffin Bugten og ind området igen i september 2010 og satte i Nordcanada. Herudover samlede afdelingen

10 18 19 Foto Mads Peter Heide-Jørgensen Erfarne fangere fra Qeqertarsuaq og Ittoqqortoormiit var med forskerne i Østgrønland i september for at mærke narhvaler med satellitsendere. Holdet fangede selv tre narhvaler og købte fire levende fra de lokale fangere. Foto bula larsen blev indsamlet af publikum fra private både og turistbåde. Resultaterne viser, at pukkelhvalerne Narhvaler Afdelingen har lagt betragtelige kræf - ter i mærkningen af narhvaler for at kortlægge Fangere fra Maniitsoq og Nuuk indsamlede 95 marsvin for Pinngortitaleriffik. En frysecontainer med frosne marsvin fyldte godt op på Pinngortitaleriffiks parkeringsplads i starten af 2010 er til en vis grad af stedtro, og at kun 6 hvaler narhvalens vandringsruter og fastslå mulige for- står for halvparten af hvalsafariobservationerne bindelser mellem de forskellige opholdsområ der, i Nuup Kangerlua. På baggrund af at Den Inter- især for at skaffe viden om sommeropholds ste- Internationalt samarbejde Afdelingens eksterne samarbejdspartnere nationale Hvalfangstkommission (IWC) i 2010 der ne for de narhvaler, der fanges i vinter pe- I 2010 deltog afdelingen i 20 internationale Alaska Department of Fish and Game, Dan- tildelte Grønland en pukkelhvalkvote for første ri oden i Uummannaq og i Diskobugten. I 2010 møder. Vores arbejde blev kvalitetssikret i samar- marks Miljøundersøgelser (DMU), Depart ment of gang siden 1986 og som direkte resultat blev der gjort forsøg på at mærke narhvaler ved bejde med North Atlantic Marine Mammal Com- Fisheries and Oceans (DFO, Canada), East Iceland af vores studie har Kommuneqarfik iskanten ved Qaanaaq, i Uummannaq (ved vores mis sion (NAMMCO), the International Whaling Natural History Institute (Iceland), Government Sermersooq, de lokale fangere og feltstation i Niaqornat) og i Østgrønland ved Commission (IWC), CAFF/Circumpolar Seabird of Newfoundland Environment & Conservation hvalsafarioperatører indledt en dialog Hjør nedalen i Scoresbysund, hvor 7 narhvaler Working Group, CAFF/Cicumpoar Biodiversity (Canada), Grønlands Fiskeri og Licens Kontrol om forvaltning af pukkelhvaler som en blev udstyret med satellitsendere og sluppet fri. Monitoring Programme-Marine Experts Group og (GFLK), Grønlands Kommando (Dan mark), Køben- ressource for både fangst- og turisme- Mærkning af narhval i Qaanaaq og Uummannaq Circum Arctic Rangifer Monitoring and Assess- havns Universitet, Marine Research Institute industrien. Yderligere har afdelingen lykkedes ikke. ment Network (CARMA). Seniorforsker Erik (Iceland), National Marine Mammal Laboratory indhentet prøver fra den ene pukkelhval, som blev fanget i Nuuk i Marsvin Fangere fra Maniitsoq og Nuuk ind sam- W. Born blev formand for den videnskabelig arbejds grup pe under den nye Canada-Greenland (USA), Naturhistorisk Muse um (Danmark), Naturhistorisk Museum (Norge), New York University Med økonomisk støtte fra lede 95 marsvin i 2009, som blev dissekeret Joint Com mis sion on Polar Bears. Seniorforsker (USA), Norsk Polarinstitut (Tromsø), St. Andrews KIIIN har afdelingen, i samar- og analyseret i Der er lavet omfattende Mads Peter Heide-Jørgensen blev convenor for University (Scotland), Swansea University bejde med Grønlands Turist- og analyser og resultaterne skal sammenlignes NAMMCO i forbindelse med den fælles NAMMCO/ (Wales), University of Alaska Anchorage (USA), Erhversråd (GTE) og touroperatører udarbej- med en tilsvarende undersøgelse fra 1995 og JCNB videnskabelig arbejdsgruppe (hvidhval og University of Alaska Fairbanks (USA), University of det et sæt ret ningslinjer for hvalsafari, som anvendes til monitering af marsvinbestanden. nar hval). Afdelingen varetager funktionen som Calgary (Canada), University of Iceland, University efterfølgende er testet i felten. Resultaterne CITES videnskabelig myndighed (konventionen of Oslo, University of Washington (USA), Wood s viser at reguleret hvalsafari har en positiv effekt om international handel med truede arter af Hole Oceanographic Institution (USA), Århus på hvalernes adfærd. vilde dyr og planter). Universitet, Yukon Col le ge (Canada), m.m.

11 20 21 pinngortitaleriffiks rammer Foto Kitte Vinter-Jensen Formål Pinngortitaleriffik er Grønlands Selvstyres center for naturforskning, og er oprettet ved lands tings - lov nr. 6 af 8. juni Instituttet skal indsamle og opbygge det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Forskningen foregår direkte ved biologiske under - søgelser (opmålinger af bestande, indsamling af prøver etc.) og indirekte gennem analyser af data fra fangst og indhandling. Organisation (planter og dyr) i og omkring Grønland, samt Pinngortitaleriffiks bestyrelse har det over ord - sikring af miljøet og den biologiske mangfoldig - nede ansvar for instituttet og skal sikre, at det hed. Denne viden skal primært anvendes som udfører dets lovbundne opgaver bedst muligt Biolog Henrik Lund hjælper børn fra børnehaven Sorlaat med at identificere en interessant bille. grundlag for den rådgivning, instituttet udar bejder til Grønlands Selvstyre. Pinngortitaleriffik råd- inden for de økonomiske rammer, som årligt bliver givet via Finansloven. Bestyrelsen fast lægger giver Selvstyret, kommuner og andre i forbin del- strategien for det faglige arbejde og godkender se med forvaltning og udnyttelse af planter og de årlige arbejdsprogrammer og budgetter. dyr. Rådgivningen sker dels direkte til Naalakkersuisut, dels gennem en række internationale or- I 2010 havde bestyrelsen følgende ganer, hvor Grønland er repræsenteret. Instituttet sammensætning: repræsenterer desuden Grønland i forbindelse med Lene Kielsen Holm, formand (ICC) Formidling I 2010 har sekretariatet i samarbejde med de en række internationale forpligtelser, som Grøn- Hans-Erik Bresson (Dep. for Indenrigsanl., Natur Kommunikationssekretariatet faglige afdelinger medvirket til at øge Pinngor ti - land har inden for instituttets forskningsom råder. og Miljø) Sekretariatet varetager Pinngortitaleriffiks interne taleriffiks formidlingsindsats med en kronikrække Pinngortitaleriffik er forpligtet til at offent lig gøre Lise Lennert Olsen (Dep. for Kultur, Udd., og eksterne formidlings- og kommu ni kations- i den landsdækkende avis Sermitsiaq om bio lo - resultaterne af sin forskning. Derudover skal insti- Forskning og Kirke) op gaver. Opgaverne bliver udført i tæt sam ar bej- gisk rådgivning og status på hhv. krabbe- og helle- tuttet oplyse offentligheden om miljø, natur og Jens K. Lyberth (Dep. for Fiskeri, Fangst og Fiskeri) de med medarbejderne i de to faglige afdelinger fiskebestandene, samt skrevet en række popu- forskning inden for instituttets arbejds område. Ottooraq Frederiksen (SPS) og Klimaforskningscentret. Sekretariatets formid- lærartikler til samme avis om forskernes arbejde Leif Fontaine (KNAPK) ling rettet mod samfundet udøves generelt gen- og resultater. Der er i 2010 især blevet lagt vægt Arbejdsopgaver Henrik Leth (GA) nem traditionelle kanaler som aviser, TV, radio, på at skabe områder med baggrunds information Pinngortitaleriffiks videnskabelige arbejde er Søren Rysgaard (Pinngortitaleriffik) hjemmeside, foldere, rapporter og udstillinger. på Pinngortitaleriffiks hjemmeside hoved sageligt rettet mod Henrik Philipsen (Pinngortitaleriffik) Kommunika tions medarbejderen vejleder des u- for målgrupperne de ældste skoleklasser/gu og den instituttets medarbejdere i formidlings- pressen. Ressourcevurderinger (bestandsopmålinger) Pinngortitaleriffiks direktør varetager den daglige spørgs mål, ligesom sekretariatet udfører mindre Bestandsopdelinger og -afgrænsninger ledelse af instituttet og repræsenterer insti tutt et direktionsopgaver og har det redaktionelle an- Som noget nyt har togtlederne blogget dag ligt Enkelte arters reproduktions- og udadtil. Direktøren skal sikre, at instituttet ud fører svar for den årlige årsberetning. Endelig medv ir- fra R/V Pâmiut under de to surveys i Østgrønland. populationsbiologi arbejdsopgaverne bedst muligt ud fra de rammer, ker kommun i kationssekretariatet aktivt ved store Herudover deltog forskere fra alle 3 afdelinger i Fødebiologi og sammenspil mellem arter bestyrelsen har udstukket. Der er tilknyt tet et arrange men ter, som for eksempel Kulturnatten, marts i internet-chats med deltagelse af skole- Rådgivning vedr. bæredygtig udnyttelse og sik- rådgivende udvalg til bestyrelsen. Ud valget skal der i 2010 bragte 1148 besøgende til Pinngortita- elever fra hele verden via GoNorth! Adventure r ing af biologisk mangfoldighed blandt andet rådgive bestyrelsen i forbindelse leriffik. Learning Series fra University of Minnesota, USA. Redskabsvurderinger og -udvikling med udarbejdelse og godkendelse af instituttets Konsekvenser af klimaændringer arbejdsprogrammer og langsigtede strategier.

12 22 23 eksternt finansierede projekter 2010 Foto Fernando Ugarte 2010 var præget af byggeriet af den nye tilbygning, der også krævede en del ombygninger i hovedbygningen. Byggeriet er gennemført med midler doneret af Aage V. Jensens Fonde Pinngortitaleriffik er organiseret med en forsk - ningsafdeling for fisk og skaldyr, en forsknings af- deling for pattedyr og fugle, en administrati onsafdeling samt et kommunikationssekretariat. Hver afdeling ledes af en afdelingschef, der refererer direkte til direktøren. Kommunikations sekretariatet er en stabsfunktion med direkte reference til direktøren. I tillæg til de faglige afdelinger er Grønlands Klimaforskningscenter i 2009 oprettet for eksterne midler. Centret ledes af en centerleder/professor med reference til direktøren. Finansiering Pinngortitaleriffiks lovbundne aktiviteter er finansieret via basisbevilling fra Grønlands Hjemmestyre. I 2010 udgjorde bevillingen 43,3 mio. kr. plus en bevilling til et nyt undersøgelsesskib som erstatning for undersøgelsesskibet, Adolf Jensen, som udfases. I tillæg hertil drives indtægtsdækket virksomhed i forbindelse med drift af gæstehus og skibe samt salg af tjenesteydelser. Udover basisbevillingen indhenter Pinngor ti ta le - riffik årligt eksterne bevillinger til en række under søgelser og forskningsprojekter, hvoraf nogle strækker sig over flere år. I 2010 udgjorde forbruget af eksterne bevillinger 42.7 mio. kr. I 2010 udgjorde Pinngortitaleriffiks bevillinger samlet Finanslovsbevilling 43,3 mio. kr Anlægsbevilling 25,8 mio. kr Eksterne bevillinger 42,7 mio.kr I alt 111,8 mio.kr Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, DK MarinBasis Nuuk Logistik Nuuk-Basis MarinBasis Zackenberg Flytælling narhval/hvalros Sporing narhvaler Østgrønland Freshlink (ENS) Isbjørnesporing Baffinbugt Fuglebeskyttelsesområder CAFF-rapport I alt Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland Ph.d.-projekt vedr. havterner Ph.d.-projekt vedr zooplankton Ph.d-projekt vedr. bunddyr Ph.d.-projekt vedr. narhvaler Ph.d.-projekt vedr. is Grønlandshvaler mærkning Klimacenter Atlantiske torsk Hvidhvaler Uummanaq Dep. for Fiskeri og Fangst Survey efter torsk SØ-Grl. (EU) Trawlsurvey Baffin (EU) Engelsk hjemmeside (EU) Dep. for Indenrigsanl., Natur og Miljø Bifangst ederfugl Dep. for Kultur, Uddannelse og Forskning Sæler ved Ilulissat Sømonitering Hvalturisme CAFF-møde Rensdyr workshop Sildemåge projekt Greenland Tourism Hvalturisme National Oceanic Atmospheric Adm. (NOAA) Narhvalundersøgelser Lakseprojekt SALSEA University of Washington Storhvalsporing NOPP Dep. of Fisheries and Oceans Canada Hvalrossporing Aage V. Jensens Fonde Udvidelse af Naturinstituttet Post doc Bådhus Danmarks Miljøundersøgelser BioBasis Nuuk (Miljøstyrelsen) Satellitsporing sæler (Råstofdir.) Isbjørnesporing Disko West (Råstofdir.) Bunddyr (Råstofdirektoratet) Disko West hvaler Interviewundersøgelse Upernavik Miljøvurderinger og analyser Bunddyr Hellefiskebanke Marin biodiversitet EU CLEAR ATP Andre Glacier Fjord Ocean Kystnære gletchere Sediment I alt

13 24 fysiske rammer 25 Pinngortitaleriffik afholder udgifter til drift og vedligehold af instituttets bygninger og skibe over basisbevillingen fra Grønlands Selvstyre. Pin ngortitaleriffik får mange besøg af forskere fra hele verden og betragtes af mange, som det ideelle udgangspunkt for arbejdet med at studere især Foto Henrik Lund Skibe havmiljøet under arktiske forhold. Her er man lige Pinngortitaleriffik har to større undersøgelses- torium samt computere, hydrografisk udstyr og ved fjorden og kan benytte de veludstyrede labo- skibe Pâmiut og Adolf Jensen og flere andet teknisk udstyr relevant for prøvetagning og ratorier, hurtigtgående både og erfarne bådførere. mind re både og joller, som grundlag for at udføre behandling. Mange har udtrykt tilfredshed med instituttets sit marine arbejde. Pâmiut chartres jævnligt ud faciliteter, hjælpsomme ansatte og inspirerende til forskningsformål i Canada vedr. fælles fiskeri- R/V Adolf Jensen forskere. Tak for det. ressourcer, mens Adolf Jensen årligt chartres (bygget i 1967, 167 BRT) bliver hovedsageligt til Danmarks Miljøundersøgelser gennem en fast benyttet til undersøgelser med passive Bygningen samarbejdsaftale. fiskeredskaber som langline, tejner og Hovedbygningen er opført i 1998 og annekset er opført i Begge bygninger er skænket af Feltstationen i Kobbefjorden blev officielt indviet i september 2010 og er opført med midler doneret af Aage V. Jensens Fonde. Foto Henrik Lund R/V Pâmiut garn til undersøgelser af hellefisk, krabber og torsk samt til indsamling af prøver i forbindelse Aage V. Jensens Fonde til det daværende Grøn - Feltstationer (bygget i 1971, 721 BRT) bliver ho ved sageligt med klima/miljøundersøgelser. Skibet blev byg- lands Hjemmestyre. Hovedbygningen rum mer Pinngortitaleriffik åbnede i 2007 feltstationen i benyttet til udenskærs undersøgelser af rejer, get som undersøgelsesskib og er indrettet med kontorer, laboratorier, lagerrum, værksted, bib lio- bygden Niaqornat ved Uummannaq fjorden. hellefisk, torsk og dybvandsfisk. Skibet er en våd- og tørlaboratorium samt teknisk udstyr til tek, kantine og mødelokaler. Huset er af typen Illorput 82 og er istandsat, så hæktrawler indrettet med våd- og tør labo ra- indsamling af diverse prøver. Annekset rummer gæsteværelser, gæstelej lig- det kan fungere som base for ophold og feltak- heder, garage samt et multirum til undervisning, tiviteter i området. Det er Pinngortitaleriffiks håb, workshops o.lign. Gæsteforskere og ansatte ved at feltstationen vil kunne udvikle samarbejdet beslægtede institutioner kan leje værelser og evt. kontor for en kortere eller længere periode. UdvideIsen af Pinngortitaleriffik har præget Den ligger i forlængelse af hovedbygningen og følger tæt den oprindelige bygning i udtryk, ma - te rialevalg og kvalitet. Udvidelsens ca. 820 kvm 2 er i 3 plan og indeholder kontorpladser til 25 medarbejder, mødelokale med udstyr til videokonferencer, 2 nye laboratorier, depotrum, cykelkælder og et loungeområde med en syd vendt terrasse. Bygningen er opført ved donation fra Aage V. Jensens Fonde på ca. 33 mio. kr. Dona tionen omfatter også nye frysefaciliteter, inventar og ombygning i hovedbygningen. mellem fangere og biologer og dermed øge for ståelsen for både biologernes arbejdsmåder og fangernes vilkår. I bunden af Kobbefjorden ca. 20 km fra Nuuk blev der i efteråret 2009 opført en mindre felt station. Stationen består af to huse, der bl.a. bruges i forbindelse med NuukBasic s overvågnings pro gram. Det største på 55 m 2 er indrettet med laboratorium, lager og et opholdsrum med køkken og 4 køjepladser. I september 2010 blev huset officielt indviet af Niels Skov fra Aage V. Jensen Fonde, der også har finansieret fartøjet Aage v. Jensen II, som benyttes til transporten mellem Nuuk og Kobbefjorden. Aage V. Jensens Fonde har doneret midlerne til udvidelsen af Pin ngortitaleriffik. Byggeriet er tegnet af KHR arkitek ter og er udført i hoved - entreprise af entrepre nør firmaet Permagreen. Begge firmaer har tidli - gere været involveret i byggeriet af Pinngor titaleriffik og tilknyttede gæsteboliger. Med de nye faciliteter bliver Grønland sat i stand til at sikre sig kostbar viden og ud nytte det internationale potentiale optimalt med henblik på at møde nuværende og fremtidige udfordringer på naturområdet. Klimaprocesser i Grøn land spiller en central global rolle. Instituttet har oplevet en stærkt stigende international interesse for forskningssamarbej de i de senere år. Samfundet kan drage stor nytte af dette ved at udnytte den opbyg - gede viden og kompe ten ce i forvaltningen af naturen og ved tilpasning til de forven tede effekter af klima forandringer. Vækst i råstof efter forsk ning, skibstrafik og store anlægsprojekter har betydet en stor stig ning i miljøundersøgelser, og Pinngortitaleriffik har i tæt samarbejde med Danmarks Miljø undersøgelser udvidet sit engagement på dette område. Denne udvikling forventes at blive styrket, og miljø- og klimaundersøgel serne vil blive vævet tæt sammen med Natur instituttets øvrige opgaver i forbindelse med de levende ressourcer. Aage V. Jensens Fonde har tidligere støttet en lang række projekter i relation til Grønlands natur. Herunder kan nævnes byggeriet af Pinngortitaleriffik med tilhørende gæste for skerboliger, yderligere forskerfaciliteter ved Zackenberg i Nordøst-grønland og ved Kobbefjorden nær Nuuk, tek nisk udstyr og mindre fartøjer samt et 5-årigt professorat, forsk nings projekter og en række bogudgivelser.

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010 2 indhold Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Grønlands Klimaforskningscenter... 4 Afdelingen for Fisk og Skaldyr... 8 Afdelingen for Pattedyr

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

pinngortitaleriffik Årsberetning 2011

pinngortitaleriffik Årsberetning 2011 pinngortitaleriffik Årsberetning 2011 grønlands naturinstitut 2 indhold Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Grønlands Klimaforskningscenter... 4 Afdelingen for Fisk og Skaldyr... 10 Afdelingen for Pattedyr

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2009

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2009 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2009 indhold Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Grønlands Klimaforskningscenter... 4 Afdelingen for Fisk og Rejer... 11 Afdelingen for Pattedyr og

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

Hvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?

Hvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Jens Napatok', Parti i Naleraq Heri Svar på

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2018 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2012

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2012 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2012 indhold 2 Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Afdelingen for Fisk og Skaldyr... 4 Afdelingen for Pattedyr og Fugle... 10 Grønlands Klimaforskningscenter...

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut ÅRSBERETNING 2008 Årsberetning 2008

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut ÅRSBERETNING 2008 Årsberetning 2008 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2008 indhold Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Center for Marinøkologi og Klimaeffekter... 4 Afdelingen for Fisk og Rejer... 11 Afdelingen for Pattedyr

Læs mere

OVERBLIK november 2017

OVERBLIK november 2017 OVERBLIK november 2017 Grænseoverskridende narhvaler Grønlands Naturinstitut Grænseoverskridende narhvaler Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.1 november 2017 Redaktion: Review: Forside: Henrik

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?

2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Departementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.

Departementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve. Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Fiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold

Fiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

Økonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer

Økonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Emanuel Rosing Chefkonsulent APN Lovgrundlag Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri 13 ændringslove frem

Læs mere

ICES rådgivning for af 36

ICES rådgivning for af 36 ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch

Læs mere

Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra?

Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra? Hvor kommer vi fra? Forskning: Grønlands Fiskeriundersøgelser (Kbh.) 1946-92 Flytter til Grønland 1993-96 1995 EcoGreen Workshop 2001 Afd. for Marin Økologi 2005 Grønlands Klimaforskningscenter 2009 Miljøenhed

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299)36 12 FAX (+299)361212 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter

Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter Aalisamermut, Piniamermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. I' ; :: - ~ J ' C" J- GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI Svar

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014 Fiskeri og fangst 27. juni 2014 Fiskeri og fangst 2013 Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i 2013 Generelt I året 2013 var der mindre stigning i den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

1. Sammendrag af rådgivningen

1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Naturinstituttets strategi og handlingsplan 2003-07 Grønlands Naturinstitut 1 Naturinstituttets strategi og handlingsplan for 2003-07 Udgivet af Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

C. Egevang. pinngortitaleriffik gr ø n l a n d s nat u r i n st i t u t. Årsberetning 2007 ÅRSBERETNING 2007

C. Egevang. pinngortitaleriffik gr ø n l a n d s nat u r i n st i t u t. Årsberetning 2007 ÅRSBERETNING 2007 C. Egevang pinngortitaleriffik gr ø n l a n d s nat u r i n st i t u t Årsberetning 2007 2 i n d h o l d Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Center for Marinøkologi og Klimaeffekter... 4 Afdelingen for fisk

Læs mere

Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh

Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Genetik hos fisk i Grønland

Genetik hos fisk i Grønland Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Eksport i mill total

Eksport i mill total Sælskind % Andre fisk 3% Kammusling 1% Andet 2% Miner 1% Torsk 7% Rejer 54% Krabber 2% Hellefisk 21% Eksport i 29-1.923 mill total (28: 2.48 mill. total) Rådgivning for fiskebestande 212 ICES NAFO Torsk

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768 Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2010:1 Fiskeri og Fangst 2009 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer

Læs mere

Tabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs

Tabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter

Læs mere

Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 08/2014 d. 18. november 2014

Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 08/2014 d. 18. november 2014 Dagsorden for åbent møde: Punkt. 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Punkt. 02 Høring vedr. tildeling af kvoter for fangst af kvotefangstdyr for 2015 Punkt. 03 Overførsel af harpunkanonkvote til

Læs mere

Krabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Krabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Krabberådgivning for 213 og 21 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Indikatorer for bestandsstatus Måling af krabber Undersøgelsesskibet Sanna 1 Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

Ordinære møde nr. 03/2018 i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold den 11. september 2018

Ordinære møde nr. 03/2018 i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold den 11. september 2018 Dagsorden for det åbne møde: Punkt 01 Punkt 02 Punkt 03 Punkt 04 Punkt 05 Punkt 06 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Forslag til vedtægt om sænkegarnsfiskeri i Qeqqata Kommunia. Høring vedrørende

Læs mere

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr. Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2009-12 Forord Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven

Læs mere

Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune

Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune Høringsproces vedrørende VVM for ansøgning fra Capricorn Greenland Exploration 1 om 3D seismik indsamling i 2011, Tilladelse 2011/13, Pitu, Baffin Bugt Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele

Læs mere

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

3 Sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto

Læs mere

Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland

Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland 1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen

Læs mere

Workshop Ilulissat (DK) 11 nov. 2009

Workshop Ilulissat (DK) 11 nov. 2009 Workshop Ilulissat (DK) 11 nov. 2009 Workshop Ilulissat 11. nov. 2009 Referat af workshop med kommune og borgere om projektet Åbne døre for lokal viden I Ilulissat Kulturhus, Ilulissat den 11. november

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken

Læs mere

Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for

Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Fiskeri og fangst 27. maj 2015

Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 2014 Indhold Indhold... 1 Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 4 Tabel 1. Indhandling af fisk og

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangststatistik, 1. kvartal :2. Metode. Fiskeri

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangststatistik, 1. kvartal :2. Metode. Fiskeri Fiskeri og fangst 2001 :2 Kd!Q{jIIP. N\u'I-tKln1'i N~~mU~tI~{la~{lrJ.t S!

Læs mere

Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua

Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua Baggrund og rammer for uddannelsen 2 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere