Årsberetning for BORNHOLMS MUSEUMs virksomhed 2006

Transkript

1 Årsberetning for BORNHOLMS MUSEUMs virksomhed 2006 Indledning s. 1 IT, arkiver og biblioteker s. 14 Prioriteringer, undersøgelser s. 2 Markedsføring s. 15 Museumsforeningen og bestyrelsen s. 2 Konservering s. 15 Den arkæologiske virksomhed 2006 s. 3 Personale s. 16 Nyere tids virksomhed s. 7 Bygninger, magasiner, mm. s. 18 Museerne, udstillingerne 2006 s. 12 Tak (afslutning) s. 20 Ny museumsformidler ny inspektør s. 14 INDLEDNING Bornholms Museum virksomhed rummer mange aktiviteter, flere formentlig end de fleste gør sig klart. Vi har først og fremmest et ansvar for at sikre den bornholmske kulturarv gennem ca år; og sikre betyder ikke bare at gemme på alt mellem himmel og jord, men at udvælge et fornuftigt udsnit af den historie, vi skal forholde os til. Tidligere har man ikke på den måde været kritisk over for det man samlede ind; det betyder, at vi bærer rundt på en vældig pukkel af gamle sager, hvoraf meget måske aldrig vil blive vist. Modsat kan vi også sagtens stå i situationer, hvor vi mangler ting at udstille. Et godt og aktuelt - eksempel er fx industrien; maskinerne, de store skæreborde fra fiskeindustrien, inventar fra personalets opholdsrum o. lign. er ikke gemt. Det skal de måske heller ikke, men blot nogle få skæve ting af denne art ville være interessant i en formidling af fx øens fiskeindustrier. Derimod er vi jo i den grad velforsynet med manglebrædder og spinderokke fra vores bondesamfund. Det fylder meget i samlingerne; på den anden side har vores bondekultur været en afgørende væsentlig del af vore allesammens liv det er bare så længe siden, at vi næsten ikke kan tro det er rigtigt. Hvor museerne i dag siger fra, når det fx drejer sig om de store maskiner, specielt dem der ikke er fremstillet lokalt, så har mere eller mindre private museer og samlinger ikke den slags begrænsninger. Vi skal forholde os til opbevaring, konservering og magasinering i et meget langt perspektiv; de tænker nu og her og redder hvad reddes kan, kan ikke nænne eller få sig selv til at sige nej. I dansk professionel museumsverden er man i dag enige om, at samlinger kun skal tages ind, hvis de fortæller en historie og den historie samtidig kan dokumenteres, undersøges og beskrives. Løsrevne sager, uden det vi kalder proveniens, må vi overordnet pænt sige nej tak til. Ting og sager der blot sættes op på rækker er kun interessante for de meget særligt interesserede. Men genstande som indgår i en stor, veldokumenteret sammenhæng lever lige pludselig et helt andet liv. Problematikken omkring arkæologien er i princippet den samme. Her drejer det sig om at undersøge og dokumentere de pladser, der forstyrres af moderne byggeri og dyrkning. Og i den sammenhæng indgår fundene i museets samling. Museets satsningsområder knytter sig naturligt til Bornholms egenart eller til særlige emner, som vi af den ene eller anden grund har valgt at kaste os over. Historien om de bornholmske jernbaner et godt eksempel. I 2005 og 2006 har vi vist vores jernbanesamling og en modeljernbane med vogne og stationer i kopi af det materiel, der var en gang. Nu

2 2 afsluttes den sag af en stor publikation om den bornholmske jernbanes historie. På næsten samme måde tager vi fat på et emne, der er en ganske særegen del af Bornholms historie, nemlig råstofindustrien. Med udvælgelsen af den bornholmske råstofindustri som ét af Danmarks 25 industriminder har man fra offentlig side (kulturarvsstyrelsen) sat fokus på denne unikke industri. Vi har været med til at pege på råstofferne og vil i år og formentlig i årene fremover - fokusere endnu mere på dette emne. Råstofindustrien har aldrig før været behandlet samlet på Bornholm. Emnet er stort og i virkeligheden også kompliceret, fordi det rummer geologi, videnskabelige undersøgelser, erhvervsudviklingsstøtte, komplicerede ejer- og selskabskonstruktioner, økonomi, politik og meget mere. Det vil man komme til at høre meget mere om, bl.a. fordi museets medlemmer som årets bog 2007 vil modtage vores bog om råstofferne. På arkæologiens område er der også et stort felt der presser sig på: Sorte Muld med guldgubberne. For også at få det helt unikke materiale præsenteret for almenheden vil årets bog 2008 komme til at dreje sig om Sorte Muld. Prioriteringer, undersøgelser i de kommende år: Arkæologi: Sorte Muld Arkæologi: Helleristningerne Arkæologi: Forsvarsanlæggene Nyere Tid: Bornholms Industrihistorie, specielt råstofferne Nyere Tid: 1600tallets Bornholm Nyere Tid: Fiskerierhvervets skæbne Nyere Tid: Søfartens historie, bl.a. bevaring og formidling af museets samling af træbåde Nyere Tid: Landbrugets nyere historie med udgangspunkt i vores landbrugsmuseum Nyere Tid: Keramikfabrikkernes ansatte og deres arbejdsforhold Søholm og de store fabrikker MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN Museumsforeningens medlemstal er i maj 2007 på 2.545, medlemmer, heraf familiemedlemmer og 695 enkeltmedlemmer. Det er et minus på 52 medlemsskaber i forhold til I 2006 havde bestyrelsen følgende sammensætning: Christian Dohn, formand Mads Kofod, næstformand Bjarne Bech Roar Schou Kirsten Juni Aksel Holst Sørensen Pete Hunner Annelise Molin, valgt af Bornholms Regionskommune Jacob Kjøller, valgt af Bornholms Regionskommune Michael Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Museum Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Kunstmuseum Repræsenteret i bestyrelsen: Ann Vibeke Knudsen, leder af Bornholms Museum Lars Kærulf Møller, leder af Bornholms Kunstmuseum, sekretær for bestyrelsen

3 3 DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED 2006: Den arkæologiske afdeling opretholder et høje aktivitetsniveau, men må også erkende, at der naturligvis er områder som må nedprioriteres. Vi har valgt at følge det igangværende meget omfattende landbrugsbyggeri meget nøje, hvilket indbefatter overvågningen af grusgravningen, hvis udnyttelse er direkte knyttet til byggeaktiviteterne. Ligeledes forsøger vi at prioritere danefæbehandlingen. Med mange og gode samarbejdspartnere som de lokale fritidsarkæologer, ind og udenlandske kolleger og studenter sker der meget på et år - følgende er en summarisk gennemgang: Arkæologiske undersøgelser Ålyst/Baggård i Klemensker/Grusgravning. Boplads fra Maglemosekultur, yngre stenalder samt yngre bronzealder. 2. Simblegård i Klemensker/Landbrugsbyggeri. Bebyggelse fra tidlig middelalder. 3. Tornegård i Rutsker/Landbrugsbyggeri. Grave fra ældre bronzealder. Bopladser fra yngre bronzealder og ældre romersk jernalder. 4. Stakkevænget og Gedebakken i Sandvig/Forskningsgravning. Helleristninger. 5. Pæregård Olsker. Skattegravning. Boplads fra vikingetid/tidlig middelalder. 6. Helligdommen i Rø/Prøvegravning for at lokalisere det middelalderlige Trinitatis kapel. 7. Holmegård i Vestermarie/Grusgravning. Boplads fra yngre bronzealder. 8. Grimeshøj i Nyker/Cykelsti. Gravplads fra omkring Kr. f. 9. Jættebro i Østermarie/Dyrkning. Bopladser fra tragtbægerkulturen, yngre bronzealder og stort gravfelt fra romersk jernalder. 10. Rispebjerg i Pedersker/Formidling. Undersøgelse af woodhenge og bopladsspor fra sen tragtbægerkultur. 11. Nørremølle i Nexø. Skattegravning. Boplads fra sen vikingetid/tidlig middelalder. 1. Ålyst og Baggård i Klemensker. Maglemosebosættelser ( f. Kr.), bopladser fra yngre stenalder ( f. Kr.) og yngre bronzealder ( f. Kr.). I 2006 fik Baggård tilladelse til at grave grus i forlængelse af Ålyst udgravningen. Muldafrømningen sker i nøje samarbejde med museet, men et område nærmest Bagåen er blevet friholdt pga. de mange maglemosebopladser på stedet. Undersøgelsen af de mange maglemosebopladser på Ålyst fortsætter, frigivelsen af grusgraven koordineres med Leif Dellgren PL Enterprise. 2. Simblegård i Klemensker. I forbindelsen med opførelsen af en ny maskinlænge undersøgtes dele af den tidlig middelalderlige Simblegård. Da bygninger og fundlag kun delvist blev berørt af nybyggeriet, blev den østligste del af den gamle storgård bevaret forseglet under maskinlængen.

4 4 3. Tornegård i Rutsker. Forud for et større landbrugsbyggeri anbefalede museet at byggeområdet skulle afrømmes i så god tid at kulturhistorisk interessante kulturlevn kunne blive registreret og udgravet. I området fandtes to overpløjede gravhøje fra ældre bronzealder. Bopladser fra yngre bronzealder og ældre romersk jernalder (0-150 e.v.t.). 4. Stakkevænget og Gedebakken i Sandvig. To helleristningsfelter, som det med midler fra Dronning Margrethe II`s Arkæologiske Fond ( kr.), lykkedes delvist at undersøge. Undersøgelsen på Gedebakken/Dronningestenen afsluttes dog først i Som på det nærliggende Madsebakke fandtes der ikke alene aktivitetsspor fra yngre bronzealder ( f.v.t.), men også fra slutningen af bondestenalderen Dolktid ( f.v.t.) og fra jernalderen uden dog en nærmere tidsbestemmelse kunne gives i første omgang. 5. Pæregård i Olsker. Efterundersøgelse omkring den store sølvskat fra 1993, finansieret med midler fra Kulturarvsstyrelsen ( kr). Lerkarret med den store sølvskat, der for størstedelen nu findes udstillet på museet, fandtes nedgravet i vestenden mellem to tagbærende stolper og under gulvet i et ca 18 m langt hus af vikingetidstype med let buede langvægge. Men der var flere alternativer, da der på stedet fandtes mindst tre huse bygget oveni hinanden, desuden var bevaringsforholdene udover det sædvanlige, således at udgravningen viste sig langt mere kompliceret og tidskrævende. Udgravningsfeltet er endnu ikke lukket efter overenskomst med ejeren og det forventes, at de sidste detaljer i undersøgelsen vil kunne afklares i løbet af Helligdommen i Rø. Prøvegravning gennemført af museumsinspektør Nils Engberg, Nationalmuseet, i samarbejde med Jørgen Siemonsen for at lokalisere det middelalderlige Trinitatis kapel. Det lykkedes ikke i første omgang at lokalisere kapellet, men det er lykkedes at indsnævre fundstedet til tæt nordøst for Kunstmuseet. 7. Holmegård i Vestermarie. I forbindelse med grusgravning påvistes efter anmeldelse fra Jesper Jacobsen, Maskingården, en større cirkulær nedgravning fyldt med brændte sten og potteskår fra yngre bronzealder. Undersøgelsen er ikke afsluttet. 8. Grimeshøj i Nyker. I forbindelse med anlæggelsen af en ny cykelsti mellem Nyker og Klemensker, fandtes udfor den nu overpløjede og delvist fjernede Grimeshøj et større brandgravfelt fra sen førromersk jernalder og ældre romersk jernalder, dvs. århundrederne omkring Kr.f. I det forholdsvis smalle 3 m brede udgravningsfelt fandtes der på en strækning over kun 20 m 60 brandgrave og 2 jordfæstegrave. Flere af gravene indeholdt jerngenstande, bæltehager (remspænder), knive og fibler (tøjnåle), lerkar samt to enæggede jernsværd og spyd. Pga de mange jern genstande der skal konserveres er sagen endnu ikke afsluttet. Bornholms Regionskommune skal efter Museumslovens bestemmelser betale for undersøgelsen. 9. Jættebro i Østermarie. Med en bevilling på kr fra Kulturarvsstyrelsen lykkedes det at fortsætte undersøgelsen af det store gravfelt fra romersk jernalder ved Jættebro nær Bølshavn. I 2006 udvidedes feltet med 2000 kvadratmeter i syd og mod sydøst. I alt påvistes yderligere 57 brandgrave, en jordfæstegrave og fem fundamenter til bautasten. Mange af brandgravene var svært pløjeskadede, men alligevel fandtes der i adskillige af gravene daterbare fund som ornamenterede lerkar, guld-perler, - fingerringe, glas, romerske bronzer samt våbenudstyr. Med få undtagelser kan de dateres til yngre romersk jernalder. De største og dybeste brandgrave var også de rigeste, bl.a. fandtes forbrændte fragmenter af en ormehovedformetguldfingerring. To jordfæstegrave, hvoraf den ene var særlig stor, undersøgtes ikke i 2006, men afventer nærmere undersøgelse. I undersøgelsen deltog under de første to uger seniorkonservator Helge Brinch Madsen med et hold konservatorstuderende fra Konservatorskolen i København. De har efterfølgende udarbejdet rapporter om konserveringen af enkelte genstande fra gravfeltet. Undersøgelserne planlægges genoptaget i På stedet fandtes også ældre bebyggelsesspor fra sen tragtbægerkultur og yngre bronzealder.

5 5 10. Rispebjerg i Pedersker. I forbindelse med Statsskovdistriktets opkøb af Ringborg-området i 2004, fulgte også midler til at formidle og delvist genetablere nogle af voldanlæggene fra jernalder samt palisader og woodhenge fra stenalderen. Forud for anlæggelsen dokumenteredes de arkæologiske spor fra sen tragtbægerkultur og som et forsøg blev der udarbejdet et magnetisk kort over den nordlige del af pladsen. Forsøget med magnetometer-metoden udført af Tatyana Smekalova (Skt. Petersborg) bistået af arkæologen Olfert Voss gav så fremragende resultater, at hele området vil blive forsøgt kortlagt i løbet af Nørremølle i Nexø. I forbindelse med en rutinemæssig detektorafsøgning fandt fritidsarkæolog Finn Jensen d.18. august en stor sølvskat på næsten 2,5 kg sølv. I alt opsamledes 1074 sølvmønter af både arabisk, tysk, engelsk, dansk og polsk herkomst samt 232 stk. brudsølv. Skatten havde oprindelig været deponeret i et lerkar, men da plovskæret havde ramt bunden af karret fandtes det meste sølv spredt over et ca 50 kvadratmeter stort område. Skatten ser ud til, som adskillige andre sølvskatte fra Bornholm, at være nedlagt omkring 1026, hvor de nordiske konger udkæmpede en magtkamp i farvandet omkring Bornholm. En efterundersøgelse af pladsen planlægges gennemført efter høst PROJEKTER, VIDENSKABELIGE KONTAKTER; SAGER M.M. h Sorte Muld I 2006 afsluttedes Sorte Muld projektet finansieret af Kulturarvsstyrelsen. Formålet har været at samle al tilgængelig viden om Sorte Muld-bygden i en database og udarbejde en handlingsplan for, hvorledes de kulturhistoriske levn på stedet kan bevares for eftertiden. Projektet styres af Ulla Lund Hansen, Københavns Universitet, og Anne Nørgård Jørgensen, Kulturarvsstyrelsen, i samarbejde med Bornholms Museum og en støttegruppe med forskere fra Lund, Warszawa og Nationalmuseet i København. I 2006 afsluttedes projektet med stud.mag. Michael Vennersdorf omfattende rapport om fosfatanalyserne i Sorte Muldbygden. Høje fosfattal gengiver oldtidsbebyggelsen og kombineret med detektorfundene og fundspredningskort giver de et godt indblik over, hvor bebyggelsen har ligget på forskellige tidspunkter. Databasen med over poster og fotos er endnu ikke blevet gjort tilgængelig, da den endnu en tid skal prøvekøres. Som en udløber af projektet arbejdes der på at udgive en populærvidenskabelig bog om Sorte Muld. h Internationalt samarbejde Bornholm er en del af Skåneland og museet har derfor i flere år samarbejdet med Universitetet i Lund. Også universitetet i Trondheim har museet fortsat nære kontakter til og igen i 2006 deltog tre arkæologistuderende under to uger i museets feltundersøgelser. Også studerende fra Tyskland, Polen og USA søger til Bornholm. I 2006 er især de polske kontakter blevet forbedret gennem lektor dr.phil. Ulla Lund Hansen s forskningsråds-støttede projekt Archaeology and Heritage of Culture. Network Denmark-Poland. Contacts across the Baltic Sea during the Iron Age (500 B.C. to 1000 A.D.). Efter et seminar i Polen i maj afsluttedes projektet d på Bornholms Højskole med deltagelse af arkæologer fra Polen, Tyskland, Sverige og Danmark. Formålet var at intensivere kontakterne mellem danske og polske arkæologer og fremme kendskabet til forbindelserne mellem landene i jernalder og vikingetid. Det er lykkedes, dels har som nævnt polske studenter gravet med på Bornholm, dels har museet medvirket ved at få sendt de første tre detektorfolk til Polen. Med forbedrede færge- og fly-forbindelser til Polen vil dette samarbejde forhåbentlig blive videre udviklet.

6 6 h Formidling De mange arkæologiske undersøgelser og fund er hyppigt omtalt i de lokale medier. Gennem foredrag og bogudgivelser, i 2006 i en ny revideret udgave af Fortidsminder på Bornholm, forsøger den arkæologiske afdeling at formidle nyt om Bornholms arkæologi. En fantastisk skat og en ægte skat!!! Pæregårdsskatten er en af de største sølvskatte, fra sen vikingetid/tidlig middelalder, der er fundet i Danmark. Den blev fundet i 1993 af amatørarkæolog Klaus Thorsen på Pæregård i Olsker. I 2006 blev fundstedet eftergravet og det viste sig at lerkrukken, som skatten blev fundet i, har været nedgravet i den vestre ende af et hus fra den tid. Man fandt yderligere resterne af endnu en hustomt samt 52 mønter og 6 stykker brudsølv (ituklippede smykker), der var spredt ud over det nærmeste areal. Det oprindelige fund indeholder omkring 1000 mønter og 120 stykker brudsølv. Nationalmuseet har haft fundet i forvaring i de sidste 13 år, men har endnu ikke fået mønterne bestemt. I 2006 viste der sig en mulighed for at få udstillet denne unikke tidlige middelaldersølvskat på Bornholms Museum. En ny sikret montre (en gave fra Sparekassefonden) er erhvervet til udstilling af danefæsager. Efter 1. april 2008 skal mønterne i en periode tilbage til Nationalmuseet for nærmere bestemmelse. Det er hovedsalig tyske, engelske og skandinaviske mønter samt arabiske dirhem. hjournalsager. I 2006 oprettedes 18 journalsager. hdanefæ I 2006 indberettedes 96 portioner danefæ med tilsammen 2071 genstande fordelt over 61 lokaliteter. De fleste danefæ fund udgøres af mønter (1341), hvoraf alene Nørremølle indeholdt Med 730 såkaldt almindelige danefæfund opretholdes fundmængden og kvaliteten er også generelt høj, blandt årets fund kan nævnes en miniature guldbjørn fra Smørenge, et miniature bronzesværd fra Sorte Muld og en capo-stemmestrengsskrue til et musikinstrument fundet på Agerbygård i Østerlars. Fundmængden er overvældende og der er fortsat en fantastisk stor entusiasme blandt øens fritidsarkæologer i bestræbelserne på at finde historien i landskabet. Bornholm er allerede ved at blive kendt som et arkæologisk eldorado og vi håber fremover, at vi evner at forvalte disse skatte.

7 7 NYERE TIDS VIRKSOMHED h Keramikken kom ligesom 2005 til at stå i keramikkens tegn. Først og fremmest med publiceringen af den fornemme bog om Hjorths Fabrik gennem 150 år og en tilhørende udstilling. Det blev Lars Serenas sidste store opgave for museet; han valgte at gå på efterløn i sommeren En udstilling om de tre store, gamle danske keramikvirksomheder, Kähler, Ipsen og Hjorth blev afslutningsvis vist på Bornholms Museum også i de første måneder Til udstillingen blev udgivet et katalog om fabrikkernes historie og udstillede arbejder (frem til o.1880). Efter planen skal udstillingen følges op i 2009 med sidste del af historien, dvs. fabrikkernes historie og deres arbejder fra ca til nu. Det er et samarbejde med Varde og Næstved museer. Efter den fælles udstilling valgte vi at lade udstillingen med Hjorth-keramikken blive på museet som en af sommerens særudstillinger. Underetagen på Hjorths Fabrik blev udbygget i 2006, således at vi der viser en studie- eller magasinudstilling med et væld af eksempler på al den keramik, der er blevet fremstillet på Bornholm siden slutningen af 1700årene. Det er en udstilling for de særligt interesserede, og dem er der heldigvis - mange af! hdbj, De Bornholmske Jernbaner Projektet til en publikation om DBJ udviklede sig til en større satsning for museet. Der er blevet brugt mange ressourcer på bogen, dels indsamling af materiale, interviews, og specielt fotos og fotoidentifi-kation. Samtidig har museet fået suppleret sine samlinger specielt af billeder og arkivalier. Bogen udkommer 1. juni 2007 i forbindelse med trafikselskabet BATs 25 års jubilæum sammen med deres jubilæumsbog om rutebilernes historie på Bornholm. Bogen udgives med støtte fra forskellige fonde og kan derfor holdes på en pris af 299 kr. hkystkulturen Formidlingen af Bornholms søfart, fiskeri og kystkultur er en af vore prioriteter. I samarbejde med Bornholms Træbådelaug. I 2006 lykkedes det træbådelauget at overtage det gamle Stenbys Skibs- og bådebyggeri på Sydhavnen i Rønne. Det har gjort det muligt at placere vores samling af træbåde i naturlige omgivelser på Rønne Havn. I 2007 udarbejdes plancher dels om bådenes historie, dels om havnen, fiskeriet og bådebyggeriet på Bornholm. Bådene er formelt uddeponeret af museet til Bådelauget.

8 8 NYERHVERVELSER (et udvalg!) Følgende oversigt giver et indtryk af de mange sager, der i årets løb er indgået i museets samling. Dels sager vedr. vores satsninger: keramikken, DBJ, landbruget, Anden Verdenskrig, dels sager som vi har fået tilbudt af private og med glæde taget imod: Bojan, Hans Hjorth BM 46 DBJ-assistent, div, BM 273 Håndskrevne vævebøger, BM 506 Bilæggerovnsplade, BM 567 Forskelligt keramik, BM 652 Fad, Hanne Stange, BM 700 Terracotta døbefont, BM 1010 Sølvskeer G. Kolling, mm. BM 3388 Pistol og redningsmedalje BM 3390 Fyrtårne på Bornholm BM 3391 Joseph M. Franks roman, 1935 og flyveapparat BM 3398 Strudseavl på Bornholm BM 3399 Kampeløkken, Allinge BM 3401 Operasanger Erik Sjøberg, BM 3402 Arkivalier, Mørk Hansen, Hasle, BM 3403 Stenbys Værft, BM 3404 Kaffebrænderi, Maskinfabrik, Bornholms Avis, BM 3406 Empiredragt, BM 3409 Dansk soldat 1945, BM3410 Brødrene Jensens bo, BM 3416 Forsikringsselskaber, BM 3417 Bornholms Amt, BM 3418 Skomager Clausen, BM 3420 Div. vedr. sundhed, madlavning, BM 3422 Første Verdenskrig, BM 3425 Bebyggelser efter bombardementerne 1945, BM 3430 Paradis Keramik, BM 3431 Malermester Harald Lind, Svaneke, BM 3434 Ugens Historie På vores hjemmeside vil man hver uge kunne finde en ny historie. Enten om spændende nye sager, som indgår i museets samlinger eller andre emner, som vi af den ene eller anden grund synes er relevante. I det følgende er som eksempler gengivet tre meget forskellige historier, dels amtmand von Stemanns gæstebøger (ejes af Sparekassen Bornholms Fond, udstilles på museet), dels en 1600tals bilæggerplade fra Blekinge og endelig karakteristiske, bornholmske huenakker. Amtmand von Stemanns gæste- og selskabsbøger. I februar 2006 blev to af amtmand von Stemanns håndskrevne gæste- og selskabsbøger solgt på Bruun Rasmussens auktioner. De blev erhvervet af Sparekassen Bornholms Fond og udstilles i øjeblikket på Bornholms Museum. Gæstebogen, som er fornemt indbundet i mørkerødt skind og prydet med et S med en krone over, er ført fra 1920 til Poul Christian von Stemann, , var amtmand på Bornholm fra 1934 til I erindringsbogen En dansk Embedsmands Odyssé, udgivet 1961, skildrede han sin karriere med højdepunkterne i genforeningsårene i Sønderjylland og de seks besættelsesår på Bornholm. I januar 1920 var Stemann blevet amtsassessor i Sønderjylland. Her oplevede han på nært hold de mange forhandlinger, afstemningsdagen 10. februar i

9 9 grænselandet og selve genforeningsdagen 9. juli med Kong Christian Xs besøg i dagene efter. 1. januar 1934 kom von Stemann til Bornholm hvor han med sin store personlighed kom til at sætte et vældigt præg på næsten 30 års udvikling på øen. Der var ofte strid om hans person, han var vel nok herskesyg og agerede gerne enevældigt; han var selv klar over, at ikke alle var lige begejstrede for ham; han citeres for at have udtalt, at Bornholm bliver først endelig befriet, når jeg rejser bort. Gæstebogen er ført fra november 1920, hvor begivenhederne omkring genforeningen dog var vel overstået. Men først fra 1934, hvor han var blevet amtmand på Bornholm, vokser antallet af gæster i det von Stemannske hjem, og allerede et halvt år efter han havde indtaget amtsgården i Rønne, havde han besøg af Kong Christian X og Dronning Alexandrine. Man ville kunne bruge megen tid med at studere indholdet af gæstebogen. I første omgang kan man vælge nogle få nedslag: Amtsgården i Storegade, Rønne og Eugen, prins af Sverige, var på visit i august et kig ind i den store have i Jernbanens driftsleder, C. Milner var på besøg med den polske handelsminister i september I samme måned var der russisk besøg i anledning af indvielsen af de russiske krigsfangers gravsted fra Første Verdenskrig. Alexandrine og Ingrid var på besøg med hofdamer i maj I december 1938 kvitterede Den Gyldenblonde, (Poul Sabroe) for et hyggeligt besøg: Et herligt Frikvarter her jeg nød (ikke direkte i Amtmandens Skød), men modtaget dog med aabne Arme med Amtmands-Gestus og tjenstlig Varme For to uforglemmelige Dage (hvortil kun Johannes Fønss ved Mage) for Gæstfrihed og mange Dramme (gid Hakon maa overleve samme!) for sorte Pølser og Allehaande kvitterer her Den Gyldenblonde. En delegation var på besøg i anledning af afsløringen af Vilh. Herolds monument i marts 1939 og så nærmer krigen sig! I august 1939 var der besøg af en Admiral und Flottenchef fra det tyske panserskib Admiral Graf von Spee. Poul Sabroe kvitterede igen i september 1939 således: Et Døgn hos Amtmanden eller to

10 10 man længes mod Minefeltets Ro! I august 1940 takkede kunstmaleren Gustav Fenger (som havde været gift med forfatterinden Thit Jensen) for besøget med at tegne gæstebogens forsatsblad med v. Stemanns våben. I november 1940 var der gæstebud i Amtsgården i anledning af åbningen af Flyveruten til Bornholm. Blandt gæsterne var Prins Axel og trafikminister Gunnar Larsen. Der er uundgåeligt - tyske besøg i 1940erne, men også Ebbe Rode var på besøg i oktober Aksel Schiøtz et par måneder senere og flere andre kendte skuespillere, sangere og musikere. Blandt de sidste optegnelser i gæstebogen inden krigens afslutning er én fra marts 1945, hvor bl.a. redaktør og modstandsmand Kjødt var på besøg. Og Fregattenkapitän Robert Morath sagde formentlig farvel 28. april 1945! 6. maj er der bl.a. besøg af svenske journalister men 19. maj er det et russisk besøg efter den bombastiske befrielse af Bornholm. Trods det er kronprinseparret Frederik og Ingrid på besøg juni; Frederik takker for den dejlige køretur mm. Det kommende år har adskillige russiske gæster været til middag i Amtsgården, specielt med afskedsvisitter i dagene op til 5. april Krigen var endelig overstået og i september 1946 var Alexandrine og Christian X på besøg igen. Og i 1948 en kommende statsminister, daværende finansminister H.C. Hansen med fru Gerda. Få dage efter var det maleren Johannes Larsen, der på sin vis kvitterede med en lille beskeden fugletegning! Samtidshistorien springer ud af bogens sider, i en sand overdådighed. Der er næppe sket noget af betydning på Bornholm i von Stemanns regeringstid, uden det har sat sig et spor i gæstebogen. 22. juli 1961 var Stemanns sidste amtsrådsmøde. Der var selvfølgelig middag bagefter i Amtsgården. Samtlige amtsrådsmedlemmer kvitterede. Men allersidste middag på Bornholm var 26. juli med Eli og C. Milner, direktør for DBJ og amtsvejinspektør. De var særligt gode venner. Den anden bog, som Sparekassen erhvervede på auktionen, var Middagsbogen indeholdende oversigter over de selskaber, man holdt i Amtsgården med bordplan og menu. Den er ført af fru amtmandinden, Helga von Stemann. Første middag er 1. maj 1941 og bogen er ført til og med 8. februar En 1600tals bilæggerovnplade fra Loftsgård i Østerlars. Det er gavlen fra en ovn fremstillet på Ålshult - eller Huseby - Jernværk i Småland. Den kan dateres til 1650erne altså omtrent samtidig med svenskekrigene, der førte til Danmarks tab af Skåne, Halland, Blekinge og - i første omgang Bornholm. Motivet: øverst den sejrende Kristus, Jesusbarnet, der træder på en drage, med rigsæblet i den ene hånd og en fane i den anden i nederste felt ses et ansigt

11 11 omkranset af vinger. Sidepladerne fulgte ikke med, men sædvanligvis består de på denne ovntype af bebudelsesmotivet og nedenunder et Ave Maria i en kartouche. Bilæggerovnen har oprindelig stået på Loftsgård i Østerlars, den store, flotte og velbevarede bornholmske gård, der så ulykkeligt blev ramt af et lyn i november 1977 og brændte ned til grunden. Bilæggerovnene kunne også være opmuret af de billigere kakler, som man kan finde skår af, når man graver i byerne eller i gamle stuehustomter. Både de keramiske ovne og jernovnene blev benyttet som bilæggerovne, dvs. at ovnens åbning vendte ud mod Bilæggerovnens princip et andet rum, fx ildstedet i et køkken eller en forstue, og at man har fyret i ovnen der fra. I slutningen af 1400tallet begyndte man at fremstille jernovne af støbejern i Tyskland. Som et solidt alternativ til de skrøbeligere kakkelovne. I fornemme miljøer, dvs. kongelige slotte o. lign., indrettede man sig med disse ovne i løbet af 1500årene. Men de var kostbare, på Københavns slot var der således blot fire i midten af 1500årene. Fra sidst i 1500tallet og især i 1600årene blev ovnene dog stadig mere almindelige så meget, at man altså også anskaffede sig én på Loftsgård i Østerlars. I Skandinavien benyttede man kun ovnene i Danmark, Norge og Sydsverige. De danske ovne var fremstillet i Norge, de sydsvenske og bornholmske ved smålandske jernværker. I 1629 blev den første svenske bilæggerovn fremstillet på jernværket i Huseby. Samtlige værker anvendte myremalm som råmateriale. Der blev produceret ikke færre end bilæggerovne på Huseby jernværk i de mere end to hundrede år, værket var i drift. De fleste ovne solgtes i Skåne og Blekinge, hvor traditionen med at benytte bilæggerovne gik tilbage til den danske tid. Det var især byernes borgere og velhavende bønder som investerede. Ovnene var eftertragtede og det forekom, at velhavende folk udlejede ovne til ringere bemidlede! Bilæggerovnens sideplader og gavlplade blev forsynet med billeder af forskellige slags. I 1600tallet og 1700tallets første halvdel var bibelske motiver mest almindelige, senere blev ovne med kejserlige eller kongelige billeder de dominerende. Kongelige svenske motiver fandtes i forskellige udformninger og med forskellige indskrifter, men disse må dog af gode grunde ikke have været populære på Bornholm, der jo med nød og næppe var sluppet for et svensk overherredømme. Ikke desto mindre findes der jernovne i museets samling med den svenske konge Gustav III ( ) s kontrafej. Dengang bornholmske kvinder gik med tørklæde og hovedbeklædning bornholmske kvinders Påsigbundet Museet modtog ved årsskiftet 2006 fire meget fine silkekyser til det bornholmske hovedtøj "påsigbundet". De er særdeles delikate og meget fint broderet. De kommer fra Sønderjylland, hvor de har tilhørt lærerinde Karen Hansen i Højer. Sedler, med årstallet 1790, syet på kyserne antyder, at de har været udstillet en gang. Umiddelbart ville man tro, at 1790 var for tidligt sat som aldersangivelse. På den anden side har kyserne en kvalitet som gør, at det nok ikke er skudt helt ved siden af. Karen Hansen har sikkert haft sine grunde til at sætte det årstal på sedlerne. At kyserne er bornholmske er der ingen tvivl om, men hvordan de er havnet i Sønderjylland ved vi ikke.

12 12 Kyserne blev båret ved festlige lejligheder af bornholmske kvinder. Det var en hel videnskab at sætte dem op, man fik hjælp, når man skulle sætte sit hovedtøj, som blev dækket af et fint, hvidt stivet korsklæde med kniplinger og forsynet med en stor sløjfe under hagen.. Kysen af grå silke med sort silkebroderi er en sørgekyse. Silken, både på denne og de andre huer, er noget defekt, hvilket skyldes at det farvestof man har farvet silken med, virker nedbrydende på stoffet. De to af festhuerne har været lyseblå, den sidste enten lyserød eller elfenbensfarvet. Der er også fornemme broderier på siden af huerne. De er foret med bomuldsstof, kantet med silkebånd og der er brugt silkebånd, forstærket med bomuldsbændler, til at binde under hagen. Broderierne er meget sikkert syede, det ser ud som om det er den samme syerske, "brodøse", der er mester for alle fire. MUSEERNE UDSTILLINGERNE DE LEVENDE MUSEER - i 2006 Bornholms Museum er øens eneste statsanerkendte, kulturhistoriske museum. Bornholms Museum huser fire udstillingssteder: Bornholms Museum med historiske udstillinger, Melstedgård, bondegården med landbrugsudstillinger, Hjorths Fabrik med keramikudstillinger og Erichsens Gård med by-, have- og madkulturudstillinger. Besøgstal 2005: gæster, flere end : gæster, 577 flere end 2005 Fordeling: BM (14.233), EG (8.230), MG (15.540), HF (13.851) hbornholms Museum - Som allerede nævnt havde vi i årets første måneder en vandreudstilling om Kähler, Ipsen og Hjorth. Efter at udstillingen var blevet vist på Næstved Museum og Varde Museum var det vores tur. Da den var slut lod vi vores egen del stå som en lille særudstilling i den lille Kunstsal året ud.

13 13 - Årets store udstilling på Bornholms Museum var udstillingen om DBJ De Bornholmske Jernbaner. Museet fik for andet år i træk lov at låne optiker og modelbygger Jesper Reinfeldts fantastiske DBJ-modeljernbane, som han tidligere selv har vist i Østermarie. Det er en enestående modeljernbane og den trækker mange interesserede besøgende. - Årets lille juleudstilling stod Rasmus Normann Nilsen og vores ny museumsinspektør, Karen Munk-Nielsen for. Den havde fokus på julemærkets historie, om støtten til dårligt stillede børns sygdom og elendighed, fra tuberkulosetiden og de magre børn omkring århundredskiftet, til vore dages alt for fede unger. Børnehaver og de små klasser deltog med deres egne julemærker og pyntede juletræer. - Julen på museet sluttede med et arrangement i samarbejde med Rønne Kirke, et festligt arrangement, som altid trækker rigtig mange mennesker, helligtrekongersaften, 6. januar i år! hhjorths Fabrik Særudstillinger: - L. Hjorth keramik gennem 150 år. En præsentation af Hjorths Fabriks virke fra den spæde start i Østergade i 1859 til indretningen af fabrikken som Bornholms Keramikmuseum. - Bornholmsk Værkstedskeramik - fra museets samlinger, en udstilling i tilknytning til Lars Serenas fornemme bog om Bornholmsk Værkstedskeramik. - European Ceramic Context , en stor international keramikbiennale, åbnede fredag 8. september. Fire parter havde ansvar for arrangementet, Bornholms Kunstmuseum, som viste den moderne etablerede keramiske kunst, Grønbechs Gård som viste unge europæiske keramiske arbejderes værker, Glas- og Keramikskolen i Nexø som deltog med seminar og workshops og endelig Hjorths Fabrik som viste den europæiske industrikeramik. En begivenhed af internationalt format som det var dejligt at deltage i. Med store priser til vindere på de tre udstillinger. Hjorths udstilling blev vist i salen over butikken. hmelstedgård - Med udstillingen Kvijnnfolk på Melstedgård (åbnet 2004) har vi sat fokus specielt på landbokvindens arbejde og indsats i årene ca Udstillingen vil først blive afløst i 2007 af en udstilling om Korn, Møller og Brød på Bornholm. herichsens Gård Erichsens gård fejrer 200års jubilæum i 2006 og 2007, hvor blev stuelængen blev bygget og taget i brug som tobaksfabrik! Men vi ville næppe kunne have genkendt den, for huset var kun otte fag lang og uden den karakteristiske kvist over to fag over indgangsdøren. På Erichsens Gård er der foruden mindestuerne udstillinger om familierne, der har haft tilknytning til gården og udstilling om danske kogebøger ca Erichsens Gård har en særlige atmosfære af en svunden tid, med en romantisk kærlighedshistorie, de to store kunstnere (Kr. Zahrtmann og Holger Drachmann) og et provinsielt borgerskabs tilværelse. Haven er noget helt særligt,

14 14 fuldstændig unikt, og fortæller også om en tid der var en gang. Den gamle bornholmske madkultur har vi sat i fokus, med en udstilling i havehuset og med daglige aktiviteter. Her kan man smage på palthæsta, søvva og oppenholler! NY MUSEUMSFORMIDLER og NY MUSEUMSINSPEKTØR 1. februar 2006 begyndte da Rasmus Normann Nielsen, cand. mag. i historie og kommunikation fra RUC, som museets museumsformidler. Han afløste Sanne Steenberg Hansen, som da havde været ansat hos os i ti år. Museumsformidleren har mange forskellige arbejdsopgaver inden for formidlingen af museernes faste og skiftende udstillinger: Undervisning af skoleelever på alle klasseniveauer, tilrettelægning af kurser for lærerne. Udarbejdelse af undervisningsmateriale, hjemmeside, deltagelse i museets publikationsvirksomhed, være med når der laves udstillinger, sikre at formidlingsniveauet også er tilpasset børn og unges verden. Deltage i arbejdet med museets hjemmeside, deltage i den generelle markedsføring af museets mange aktiviteter mmm. Også formidling i kulturlandskabet hører under formidlerens gebet! 1. august 2007 startede Karen Munch-Nielsen, historiker fra Københavns Universitet, som ung museumsinspektør med Nyere Tid som sit arbejdsområde. Hun afløste Lars Serena, som havde været ansat som inspektør på halv tid. Samtidig blev en stilling som markedsførings- og udstillingsmedarbejder nedlagt, således at vi kunne oprette en fuldtids inspektørstilling. Karen får til opgave, dels at arbejde med museets samlinger fra nyere tid, dels at forestå eller tage del i museets udstillings- og publikationsvirksomhed. IT, ARKIVER og BIBLIOTEKER I november 2004 tog Bornholms Museum fat på den nærmest uendelige opgave: REGIN - Registrator interface. En digital sags- og genstandsdatabase, tilhørende Kulturarvsstyrelsen og offentlig tilgængelig. De medarbejdere, der i sommersæsonen er beskæftiget på vore arbejdende museer, fodrer regin med tusindvis og atter tusindvis af data. Museet har (pr. maj 2007) i alt 3460 sager publiceret i Regin. En sag omhandler eksempelvis en undersøgelse af en stenalderboplads i Aaker, eller materiale om det bornholmske fjernfiskeri, eller arbejder af en keramiker, historien om de ungarske flygtninge på Bornholm. Osv. Hver sag kan rumme mellem én og (exceptionelt) genstande! (Museets gamle protokol, benyttet til indførelse af genstande er én sag og rummer ca genstande.) Men hvis man siger, at hver sag rummer i snit omtrent 200 genstande, har museets altså ca genstande, alt fra træsko og traktorer til blonder og flintøkser. Dertil relevant arkiv- og billedmateriale. Alt dette skal beskrives, fotograferes og lægges ind i Regin-databasen. Samtlige sager er dd. lagt ind i databasen, og alle sager er lagt ud på den offentligt tilgængelige database: Her finder man efterhånden samtlige danske museers samlinger og man kan bladre i hvert museums samlinger. Og ikke mindst kan man søge på hvad som helst. Hvad enten man arbejder videnskabeligt med at kortlægge fx forekomsten af en helt særlig type fibler i Danmark, eller udbredelsen af et bestemt redskab eller som slægtsforsker er interesseret i at vide, hvordan alt det ens familie i tidernes morgen har skænket et museum ser ud og er beskrevet. Med regin har offentligheden overalt i verden adgang til vores samlinger. Sådan skal det være. Man kan selvfølgelig forestille sig, at det på længere sigt vil give ganske meget ekstraarbejde til museets personale. Som eksempel en typisk forespørgsel, der nok kræver en ekstra indsats:

15 15 Jeg er ved at samle materiale sammen om gamle danske vægtlodder før I den forbindelse har jeg via REGIN set at Bornholms Museum har flere meget interessante stykker og der af har jeg et par spørgsmål ang. jeres lodder: 1) på billedet af 2610x02644 ses helt til venstre et lod med en ring i toppen, findes der et billede af dette lod? og er både ring og lod af messing/malm? Er der nogle stempler på toppen af det så alderen kan afgøres? Endelig er det et 8 pundslod? 2) 0346x stk. lod Chr P er dette lod af messing? Og findes der evt. et billede af det? (eller er det et jernlod justeret 1888?) 3) 2610x P malmlod C5 1698, er der nogle årstal stempler på oversiden af dette? 4) 2610x Lispund malmlod C også her findes der årstal på oversiden? MARKEDSFØRING Markedsføringen er en stor, tung og bekostelig affære. Vores hovedindsats ligger på et samarbejde med Attraktionerne med en folder, en helsides annonce i DUB, annoncer i avisen, kontakter til pressen, en meget god og hyppigt opdateret hjemmeside, indtastning af alle arrangementer i diverse oplevelsesdatabaser. Mm. PUBLIKATIONER: h Foruden de allerede omtalte publikationer om Hjorths Fabrik og Kähler, Ipsen og Hjorth, udgav vi i 2006 museernes årbog med artikler om begivenheder på det kulturhistoriske museum og forskellige relevante artikler om arkæologien, fjernfiskeriet og en bornholmer i Australien. Kunstmuseet deltog med en artikel om Herbert von Garvens. Div. foldere, postkort og plakater. KONSERVERING Bornholms Museum har tegnet andel i Fælleskonserveringen på Kronborg. Vores første satsning er at få konserveret vore skibsportrætter: Bornholms Museum ejer en unik samling skibsportrætter. Vel op imod en 300 stykker. Enkelte er udstillet i vores gamle søfartsafdeling under loftet på museet. De fleste er opbevaret på magasin, hvor de desværre ikke ses, men til gengæld i det næsten totale mørke - ikke tager skade på farve og papir. Men en del af billederne har det ikke for godt, de kan tidligere have været udsat for fugt, de kan være malet på syreholdigt papir eller dårligt lærred. Eller der kan være andre grunde til, at bevaringstilstanden ikke er den bedste. Derfor får museet samlingen konserveret på Fælleskonserveringen på Kronborg, som vi af den grund har erhvervet en andel i. De første tre billeder er netop kommet tilbage fra konserveringen. Et af dem er:

16 16 S/S Skandia af Rønne. Bygget til det nye Dampskibsselskab på Bornholm af i Billedet er malet af Carl Julius Emil Olsen, Født i København, malerlære, fik undervisning på Kunstakademiet. Arbejdede som malersvend til Han ernærede sig senere som skibsportrætmaler, ca. fra 1853 til Billedet var en gave i 1944 til Bornholms Museum fra frøken Johanne Thorsen, Rønne, hvis far var dampskibsfører i selskabet. Jørgen Peter Thorsen, (billedet) var kaptajn på Skandia og Heimdal fra 1. november 1866 til 1. september Skibet blev bygget på Burmeister & Wain, ombygget 1879, solgt til Göteborg i 1899, ophugget i København PERSONALET PÅ MUSEET I 2006: Vi er en stor arbejdsplads! hpersonale, ALLE AFDELINGER Ann Vibeke Knudsen Museumsleder Rasmus Normann Nielsen Museumsformidler Karen Munk-Nielsen Museumsinspektør Poul Forum Sørensen Bogholder, personalechef Michael Andersen Museumstekniker Allan Juhl Forvalter Ingelise Pedersen deltid Rengøring Bent Kofoed Museumstekniker ARKÆOLOGI Finn Ole Nielsen Museumsinspektør Mogens Jensen deltid Museumstekniker Jesper Jespersen Museumstekniker Irene Møller deltid Museumsassistent Per-Olof Olofsson deltid Medhjælper

17 17 hmidlertidigt ANSATTE I ARKÆOLOGIEN - - STUDERENDE O.A. Michael Vennersdorf Michael Thorsen Claudio Cassati Lasse Sørensen Esben Aarsleff Anne Rosenberg René Laursen Christina Seehusen Anders Pihl Palle Østergaard Sørensen Lars Bjarke Christensen Mads Dyhrfeld-Johnsen David Brink Benny Staal samt et antal danske og udenlandske studerende. h PERSONALE TILKNYTTET ENKELTE AFDELINGER Bornholms Museum Lene Arnstrup Pedersen deltid Chefkustode Linda Tranberg deltid Museumssekretær Maria Tuniszewska Museumsassistent Jørn Brandt deltid Kustode Hjorths Fabrik Marie Hjorth Afdelingsleder, keramiker Ulla Hjorth Keramiker Hanne Stange Keramiker Claus Munch Keramiker Signe Lassen Keramiker Tena Lind Museumsmedarbejder Annelise Lykkegaard deltid Kustode Melstedgård Steffen Dam deltid Forvalter Lene Fassel deltid Museumsassistent Lillian Meyer deltid Museumsassistent Erik Hansen deltid Museumsassistent Bent Andersen deltid Medhjælper Merethe Plass deltid Kustode Kirsten Olsen deltid Kustode Kirsten Jensen deltid Kustode Gunnar Hansen deltid Museumsassistent Lene Hansen deltid Kustode Anne Mette Tranberg deltid Kustode Anette Nielsen deltid Kustode Erichsens Gård

18 18 Hanne Vesløv Museumsassistent Gitte Mikkelsen Museumsassistent Guldborg Jensen deltid Kustode Bjarne Sandemand deltid Havemand Birgit Andersen deltid Kustode Inge Andersen deltid Kustode Gitte Jørgensen deltid Kustode hfrivillige MEDARBEJDERE André Jensen Niels Chr. Bohn Pihl Søren Nielsen Erling Juul-Pedersen Billedarkiv Billeder, Anden Verdenskrig Bibliotek Bibliotek, arkivalier, kort m.v. Personalerepræsentant i bestyrelsen: Michael Andersen Sikkerhedsrepræsentanter: Michael Andersen, Claus Munch og Steffen Dam BYGNINGER, MAGASINER, UDENOMSAREALER MM. hbornholms Museum En udbygning af Bornholms Museum er i 2007 kommet det skridt nærmere, at vi har fået fjernet bådene fra vores grund i Smedegade, således at man nu principielt ville kunne gå i gang med at bygge en længe ud mod Smedegade. Desværre synes det ikke at være lige op over. Stadig må man konstatere, at museets bygninger i Sct. Mortensgade og Rolighedsgade trænger til tagomlægninger, isoleringer og ombygninger!! Det er udgifter, som ikke kan findes i de sædvanlige budgetter og det er desværre også beløb, driftsmidler, som ingen fonde vil hjælpe os med. - Taget på museets udstillingsbygninger skal omlægges og isoleres. (Hele Lille Madsegade kareen) - Taget på kirkelejligheden (den gamle Valgmenighedskirke) i Sct. Mortensgade skal omlægges, isoleres og tagrummet indrettes til kontorer/værelser. - Hele den gule længe i Rolighedsgade skal renoveres: det indebærer tagomlægning, isoleringer af tag og stueetage, indretning af kontorer i tagetage, etablering af tidssvarende toiletforhold, etc. Det er ting, der skal gøres på et tidspunkt. Vi håber der kan skaffes ressourcer til at tage hul på projekteringen, så arbejdet kan blive sat i gang i overskuelig fremtid. Af vigtige ændringer har vi dog i 2006 fået gennemmoderniseret en toilettilbygning til kontorerne i Rolighedsgade. hhjorths Fabrik Med en donation fra Sparekassen Bornholms Fond på kr kr. kan vi i 2007 tage hul på istandsættelse af Kommandantlængen i forlængelse af udstillingsbygningen. Det vil indebære, at der bliver bygget en forbindelsesgang mellem de to bygninger og rummet i kommandantlængen udnyttes til udstillinger; først og fremmest om de keramiske arbejdere og fabrikken Søholm. Arbejdet udføres af arkitektfirmaet Blå Streg.

19 19 Det er første etape af tre, anden etape er istandsættelse af tagene over ovnbygningen og indretning af værksteder for gæstekeramikere. Tredje etape er istandsættelse af fabrikantboligen og indretning af udstillingsfaciliteter der til den nyere keramik. herichsens Gård Erichsens Gård kræver løbende vedligeholdelse. Tage har det efterhånden ikke alt for godt, specielt modstår de ikke fygesne. Men netop sommerfuglestøvet som det faktisk kræver en indsats at bevare er en betydningsfuld del af stedets oplevelse. hmelstedgård Vinterpasning af vore dyr på Melstedgård har altid været en vanskelig og relativt bekostelig affære. Og alligevel utilfredsstillende, da dyrene langt fra har været overvåget døgnet rundt. Vi har nu en aftale med Ravnsgård Rideskole i Østermarie, som for et månedligt beløb har opstaldet dyrene fra 1. november til 1. maj. Det fungerer tilfredsstillende. Tækkearbejder blev gennemført i 2005 og foråret 2006 af østre længe og stuehuset. Tagene kommer nu hurtigt efter hinanden; de skal tækkes hyppigere end normalt, måske pga. en øget forurening som betyder at stråene/halmen nedbrydes hurtigere. Måske er holdbarheden på strå/halm heller ikke så god længere. Oprindelig gav Kulturarvsstyrelsen 50% i støtte til stråtækninger af fredede huse. Det ophørte fra Til gengæld var kommunen behjælpelige med tilskud. Vi fortsætter tækkearbejderne i 2007 og de kommende år. Tejn Mølle blev flyttet til Melstedgård i Det var en voldsom opgave men det var der faktisk heller ingen der tvivlede på da vi tog fat. Hvis man ikke glemmer, hvor besværlige den slags opgaver er, så ville der ikke ske så meget af den slags! Nu troner møllen på toppen af en bakke vest for Melstedgård. Som vinterforanstaltning sættes vingerne først på til foråret. Vingerne er færdige. De mangler dog nogle særlige lameller, som er ganske specielle og som vi må søge særligt tilskud til at få fremstillet. Om det lykkes eller hvornår vides ikke i skrivende stund. En anden ting er en særlig spånvægbeklædning; fremstilling af disse spån kræver en maskine som findes et sted i Danmark, men ikke pt. er i funktion. Det kan evt. løses midlertidigt - med en anden type tilgængelige spåner. Men i hvert fald er møllen nu flyttet og har indtaget sin kommende plads over for Melstedgård. Detaljerne skal så pusles på plads, så den igen kommer til at male mel og grutte korn til dyrene. Møllens nedtagning og opsætning har kostet i alt 2,35 mio kr. modsvaret af tilskud fra Kuas kr., Kulturministeriet 1 mio, Fødevareministeriet 1 mio og den fantastiske Sparekassefond kr.

20 20 hkastellet. Kastelstårnet blev sidst kalket i Mureren er bestilt til kalkning i Bornholms Museum overtog Kastellet i Foreningen Kastellets Venner og Forsvarsmuseet har kunnet fortsætte deres virksomhed på stedet uden husleje, som den lille museum med et meget begrænset antal besøgende ikke har økonomi til. Vedligeholdelsesudgifter koster i snit kr pr. år. Museet søgte Bornholms Kommune om dette tilskud i 2006, men da økonomien i kommunen som bekendt var anstrengt, fik vi om end positive tilkendegivelser et afslag. Vi søger igen i budgettet 2007 museet kan ikke udrede disse midler i sit eget temmeligt skrabede budget - til at vedligeholde dette markante bornholmske kulturminde uden støtte fra kommunen. Vi søger midler både til vedligeholdelse og til pasning af de grønne områder. Vi har i oktober 2006 klaget til Fredningsnævnet over et afslag på at bevare et hegn, som kommenen har opsat for at kunne afgræsse området med får. Vi afventer stadig en afgørelse. hmagasiner Museet har overtaget fem bunkere à ca. 100 kvm. Hertil flyttes uhensigtsmæssigt opbevarede genstande fra museets lofter, kældre o.a. Et magasin (privatejet, genstandene i dårlig stand) på Gadegård i Knudsker, ønskes flyttet et velegnet magasin (som fx kunne være et af militærets gamle magasiner i Stausdal). Af magasiner har vi i øvrigt: Bunker i Rønne, Valgmenighedskirken i Sct. Mortensgade, Rønne. hbilerne Museet har to biler, en kassevogn til div. opgaver og en mindre bil til arkæologernes brug. hbåden(e) Museets sejlende båd hedder Thor. Ligger i Sydhavnen. Trænger til vedligeholdelse. Museumsforeningens medlemmer er velkomne til at benytte den og hjælpe til med vedligeholdelse både på den og museets øvrige både, som nu er placeret på værftet i Sydhavnen. TAK TIL ALLE Vi vil først og fremmest takke de fonde og andre instanser, der med ekstra tilskud har gjort det muligt for os at løse særlige opgaver. Det drejer sig om: Dronning Margrethe II`s Arkæologiske Fond (helleristninger) Christian X s Fond (Hjorth) Augustinus Fonden (Hjorth) Bergiafonden (Hjorth) Fødeministeriet (Stubmøllen) Grosserer L.F. Foghts Fond (Hjorth) Højesteretssagfører C.L. David Fond for Slægt og Venner (Hjorth) Kulturarvsstyrelsen (Sorte Muld, Udgravninger, stubmøllen) Kulturministeriet (Stubmøllen) Munksgaardfonden (Udgravninger) Nordea Danmark Fonden (Hjorth, DBJ-bogen)