Hermed bekræftes din tilmelding til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2.
|
|
- Adam Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kære deltager Hermed bekræftes din tilmelding til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2. marts 2014 Vi er glade for, at du har lyst til at deltage! Temaer: I 2014 er der to hovedtemaer: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid Unges deltagelse i valget til Europa-Parlamentet den 25. maj 2014 I dette dokument finder du: Introduktionen til Ungdommens EU Topmøde. Her indføres du i, hvad der skal forgå de to dage. Introduktionen indeholder også lidt fakta om EU-institutionerne og deres roller, så du har styr på dette før arrangementet. Endeligt program Sørg for at være i god tid ved Christiansborg, da det tager tid at komme igennem sikkerhedskontrollen i Folketinget. Benyt gæsteindgangen til højre for hovedindgangen til Folketinget/Christiansborg. Deltager- og rolleliste På deltagerlisten fremgår det hvilken rolle, du skal besidde på topmødet: statsminister eller minister på et område, og for hvilket land, du skal repræsentere, eller om du skal være EU journalist. Materialer til det råd, du sidder i: - Dagsorden til møderne - Beskrivelser af sagerne på dagsordenen - Rollekort med relevant info om alle landenes politik på området. Du skal således sætte dig ind i forholdene i det enkelte land.
2 Gå f.eks. også ind på og få fakta om det land, du repræsenterer. Folketingets EU-Oplysning gør det her let at overskue ved, at du klikker dig ind på kortet over det land, du repræsenterer. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i den rolle og de udfordringer, der gælder i forhold til den rolle, som du har på topmødet. Sørg derfor for at læse materialet igennem. Udover at læse sagerne til det råd, du sidder i og dit rollekort, kan det være en rigtig god ide at sammenligne eget materiale med, hvad der står om andre lande, så du kan finde nogle af indgå aftaler med. Vi ved godt, at det kan se ud af meget, men lad dig ikke skræmme. Forberedelsesgruppen har netop lagt vægt på, at det skal være let for dig at få et overblik over forholdene i EU landene, også i det land, du repræsenterer. Derfor er en meget stor mængde information kogt ned til, at du skal have let ved at få overblikket Hvis du skulle blive i tvivl om noget undervejs på topmødet, vil der være supportere til stede, som kan hjælpe dig. Klæd dig ud til Ungdommens EU Topmøde 2014 Tænk over hvilken rolle, du har på topmødet. Tænk over, hvordan en minister mm. ser ud. Det behøver ikke være kedeligt og traditionelt. Tænk utraditionelt og klæd dig på herefter, og deltag i konkurrencen om de bedst udklædte på topmødet. Hvad skal Ungdommens EU Topmøde 2014 ende med? Som afslutning på Ungdommens EU Topmøde 2014 er det hensigten, at der med udgangspunkt i jeres roller, skal søges opnået enighed om Topmødets konklusioner. Praktiske ting i forbindelse med Ungdommens EU Topmøde Fælles middag lørdag aften: Jensens Bøfhus, Rådhuspladsen 37, kld København V Spørgsmål og tilmelding til middagen skal foregå gennem Claus Larsen-Jensen på Har du brug for kontakt før Ungdommens EU Topmøde 2014 kan du kontakte: dijana.omerbasic@fic.dk 2
3 Program for Ungdommens EU Topmøde 2014 Lørdag d. 1. marts Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Tjek ind/registrering i Folketingets gæsteindgang, Christiansborg Velkomst af Melanie Schaadt Formand for FIC SOLIDAR Ungdom og Formand for Kommissionen Inspirationstale af Udenrigsminister Martin Lidegaard Inspirationstale af Connie Hedegaard, EU s klimakommissær Formanden for Det Europæiske Råd byder velkommen til Ungdommens EU Topmøde 2014 og lægger op til weekendens diskussioner om miljø, energi og klima. Landedelegationerne mødes og bliver enige om en fælles holdning til temaerne på Ungdommens EU Topmøde Landedelegationerne præsenterer deres mærkesag i Landstingssalen. Sandwichfrokost fra Meyers Kantiner/Snapstinget. Ministerrådene mødes og udarbejder handlingsplaner. Kaffe og kage fra Meyers Kantiner/Snapstinget. Opsamling i Landstingssalen for alle deltagere. Kåring af de bedst udklædte og uddeling af præmier samt Topmøde familiefoto på Folketingets Trappe. Fælles Topmøde-middag for deltagerne på: Jensens Bøfhus, Rådhuspladsen 37, kld København V. 3
4 Søndag d. 2 marts Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Indtjekning i Folketingets gæsteindgang. Formanden for Det Europæiske Råd byder velkommen til Topmødets 2. dag og lægger op til tilrettelæggelse af forhandlingerne. Ministerrådene arbejder videre med handlingsplaner og stiller ændringsforslag. Præsentation og endelig vedtagelse af handlingsplaner for temaer ved forhandling og afstemning i Landstingssalen. Sandwichfrokost fra Meyers Kantiner/Snapstinget. Formanden for Europa-Parlamentet byder velkommen til Topmødets anden del, omkring unges indflydelse i EU. Parat, start, stem Oplæg af Anne Mette Vestergaard, chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark. Oplæg af FIC SOLIDAR Ungdom om unges muligheder for indflydelse i EU, og hvorfor det er nødvendigt at stemme til det kommende Europa-Parlaments valg d.25. maj. Paneldebat med unge kandidater til Europa-Parlamentsvalget Her kan du debattere med og stille spørgsmål til kandidaterne om de mærkesager, som du personligt interesserer dig for. MEP-kandidaterne er: - Lasse Quvang, Socialdemokraterne - Christian Kjølhede, Radikale Venstre - Josefine Kofoed Christiansen, Konservative - Teis Volstrup, Socialistisk Folkeparti - Tobias Clausen, Folkebevægelsen mod EU - Anders Primdahl Vistisen, Dansk Folkeparti - Nicolai Svejgaard Poulsen, Venstre Kl Kl Kaffepause. Formanden for Det Europæiske Råd og Formand for Europa- Parlamentet samler op og runder af. 4
5 Introduktion til Ungdommens EU-Topmøde 2014 Velkommen som deltager på Ungdommens EU-Topmøde 2014! Foran os står 2 dage fyldt med debatter, diskussioner, lobbyarbejde, frustrationer, håndtryk og sejre. I det følgende kan du læse lidt om, hvordan du forbereder dig til arrangementet og din rolle. Husk at 'like' vores Facebook side: På den måde kan du holde dig opdateret både inden og under arrangementet. Brug også hashtag #UngEUTop når du skriver på sociale medier, så alle kan følge med i dine opdateringer. Brug også hashtag #EP2014 og #ep14dk, når du skriver om Europa-Parlamentsvalget og når du følger paneldebatten søndag. Din forberedelse og indlevelse i rollen Tjek først hvilken rolle, du har fået på deltagerlisten, så du ved præcis, hvad du skal forberede dig på. Start med det sjove, undersøg hvem denne person er i virkeligheden. Det kan give dig inspiration til dit navn, udklædning, væremåde og så videre. Der vil i år blive afholdt en konkurrence, hvor en dommerkomité vil afgøre Topmødets: Mest kreative udklædning Udklædning med mest nationale særpræg Udklædning med mest europæiske præg Hver vinder modtager en præmie. Den mere alvorlige del består i at læse om følgende: EU s struktur. Dette er en kort indføring i, hvordan EU fungerer. Ungdommens EU Topmøde, der beskriver, hvordan vores Topmøde kommer til at fungere de næste to dage. Sagerne til det råd, du sidder i samt tilhørende rollekort. 5
6 EU s struktur Det Europæiske Råd Topmøder i EU foregår i Det Europæiske Råd (DER), som består af Formanden, hvert lands stats- eller regeringsleder samt EU-Kommissionens formand. På disse møder besluttes de overordnede retningslinjer inden for EU, der træffes centrale beslutninger for fremtiden, foretages traktatændringer og drøftes forskellige problemstillinger. Europa-Kommissionen Herefter udarbejder Europa-Kommissionen konkrete forslag til regler og love. Kommissionen består et medlem fra hvert af de 28 medlemslande, og hver kommissær har ansvar for hvert af deres politiske område. Disse kommissærer arbejder ikke for det enkelte land, men for EU's fælles interesser. Den almindelige lovgivningsprocedure I enkelte tilfælde kan Kommissionen beslutte regler og love, men oftest sendes disse til debat i Europa-Parlamentet. I første omgang kommer forslaget til førstebehandling, hvor Parlamentet diskuterer dette, kommer med ændringsforslag og til sidst udarbejder en udtalelse om dette. Herefter diskuterer Ministerrådet udtalelsen, og hvis et kvalificeret flertal godkender, er forslaget vedtaget, ellers sendes ændringsforslaget til Parlamentet, som tager det til andenbehandling. Her kan ændringer vedtages, der kan foreslås nye ændringer, eller Kommissionen kan vælge at forkaste forslaget og udarbejde et nyt. Hvis der foreslås nye ændringer, kan Rådet enten vælge at godkende ændringer, hvilket betyder at forslaget er vedtaget, eller forkaste dem, hvorefter forligsproceduren starter. Dette er en forhandling mellem repræsentanter fra Kommissionen, Rådet og Parlamentet, og hvis disse ikke når til enighed, kasseres forslaget. Tryk her for at læse mere om lovgivningsprocedurerne: Europa-Parlamentet består af folkevalgte parlamentarikere, og hvert land er repræsenteret med et antal svarende til landets størrelse (Danmark har f.eks. 13 medlemmer og derfor 13 stemmer). Ministerrådet sammensættes efter hvilke emne, der er til debat, så hver minister repræsenterer eget lands interesser. Disse ministre sendes afsted med et mandat fra landet (i Danmark er det Folketingets Europaudvalg, der godkender ministrenes forhandlingsoplæg).tryk her for at læse mere om EU's institutioner: Ungdommens EU Topmøde På dette topmøde er beslutningsprocedurerne forenklet en del. En gruppe, bestående af landenes stats- og regeringsledere, repræsenterer Det Europæiske Råd. Dette råd skal forsøge at finde de brede løsninger, som er dækkende for alle involverede områder; dvs. de skal have hele deres lands interesser for øje, og ikke kun et enkelt område. Dertil kommer 3 ministerråd; Energi, Miljø og Klima. Alle råd består af en minister fra hvert af de 28 medlemslande. Formanden for disse råd er ministeren fra det land, der har formandskabet for den givne periode, hvilket i dette halvår er Grækenland. De 3 råd arbejder med hver deres fagindelte tema under overskriften: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid. Hvert af disse råd skal forsøge at komme frem til en løsning inden for deres område. Når de har udarbejdet et løsningsforlag, mødes alle 4 grupper og fremlægger deres forslag, hvorefter disse diskuteres og der fortages afstemning. 6
7 Presse En del af deltagerne har fået rollen som journalist; de vil løbende opdatere, hvordan forhandlingerne i de 4 råd forløber. Men I har også selv mulighed for at bidrage til debatten, det kan I gøre på Facebook: Husk at bruge hashtags #UngEUTop #EP2014 og #ep14dk. Support Hvis der skulle opstå tvivl om noget under arrangementet, er du velkommen til at henvende dig hos vores supportere. Europa-Parlamentsvalg I anledning af Europa-Parlamentsvalget d.25. Maj 2014, får du søndag en unik mulighed for at debattere med kandidaterne om de spørgsmål, som du personligt går op i. Her behøver det ikke at handle om hverken klima, miljø eller energi. 7
8 Deltager- og rolleliste Ungdommens EU Topmøde 2014 Det Europæiske Råd: Rolle Navn Skole/Forening/ Organisation Formand Marek Skjødt FIC Solidar Ungdom Jørgensen Kommissionsformand Melanie Schaadt FIC Solidar Ungdom Belgien Aske Stærdal Bille Nordborg Slots Efterskole Bulgarien Kristoffer Ryhl Nordborg Slots Efterskole Cypern Katharina Telkamf DSU Nordsjælland Birch Danmark Jacob Fog- Dansk Metal Ungdom Petersen Estland Camila Laura Paredes Møller Finland Karina Nicolaisen HK Ungdoms formand Frankrig Patrik Walther Frederikshavn Grækenland Schøning Gislund Sally Karoline Olika Morks Ungdomsskole LH Landssammenslutnin gen af Handelselever Irland Jens Lomholt Frandsen Frederikshavn Ungdomsskole Italien Mikael Bo Nielsen Frederikshavn Ungdomsskole Kroatien Peter Christensen Letland Chris Veber Østergaard Handelsgymnasiet Lolland Falster Litauen Hakan Ørestads Gymnasium Memedovski Luxembourg Steffen Andersen LH - Landssammenslutnin gen af Handelselever Malta Marianne Bruun mariannebruunkristiansen@gmail.co DSU Kristiansen m Nederlandene Anders Gamst anders@gamst-skov.dk Rejsby Efterskole Skov Polen Frederikke Joy joyfrederikkekindtlarsen@gmail.com Rejsby Efterskole Kindt-Larsen Portugal Jens Wenzelsen jensteuchler@hotmail.com Rejsby Efterskole Teuchler Rumænien Line Müller linemueller@me.com Rejsby Efterskole Slovakiet Michelle Føns michelle.f.staal@hotmail.com Rejsby Efterskole Staal Slovenien Rikke Domino rikkedomino@gmail.com Rejsby Efterskole 8
9 Isaksen Spanien Julie Linder Storm Nielsen Storbritannien Annika Kölln Grindsted Gymnasium Sverige Jennie Hansen FIC SOLIDAR Ungdom Tjekkiet Cathrine Nielsen FIC SOLIDAR Ungdom Tyskland Nadia Haugbølle EEO Ungarn Esben Fribo EEO Gottsche Østrig Mie Hovmark Christensen EEO Miljøministrene: Rolle Navn Skole/Forening/ Organisation Grækenland Michael Holm FIC Solidar Ungdom Bulgarien Viggo Starcke Nordborg Slots Efterskole Danmark Elena Dimitrova FIC Solidar Ungdom Estland Emil Bender Lassen Finland Thomas Strauss Frederikshavn Frankrig Jensen Andreas Uhrenholdt Petersen Ungdomsskole Frederikshavn Ungdomsskole Irland Mikkel Pedersen Frederikshavn Ungdomsskole Kroatien Stefan Olkjær Letland Anders Jeberg Ørestads Gymnasium Staanum Malta Christina Rejsby Efterskole Richelsen Schulz Nederlandene Frederikke Vorgod Rejsby Efterskole Polen Jeppe Klitgaard Rejsby Efterskole Portugal Mads Primdahl Rejsby Efterskole Rumænien Morten Rejsby Efterskole Hybschmann Slovakiet Elev 1 fra Risskov Risskov Slovenien Spanien Silas Rasmussen Rejsby Efterskole silas.thanh.haltrup.rasmussen@gmail.com Storbritannien Frederik Danneboe Frederik.d@hotmail.com Dansk Metal Sverige 9
10 Tjekkiet Sarah Pedersen, DSU Silkeborg Tyskland Clara Marie Sylvest Nordborg Slots Efterskole Ungarn Helene Guldborg Nielsen Frederikshavn Handelsskole's Hg Belgien Mathias Skov Metal Ungdom Cypern Italien Tina Hindberg Tønder Handelsskole og Handelsgymnasium Litauen Luxembourg Østrig Energiministre: Rolle Navn Skole/Forening/ Organisation Grækenland Lasse Brunhøj FIC Solidar Ungdom Belgien Bulgarien Cypern Jensen Anne Brun Lytzen Hansen Nordborg Slots Efterskole Frederik Brok Brandi Skanderborg Gymnasium Danmark Jesper Klavsen Mercantec Viborg Frankrig Frederik Mølkjær Andersen Frederikshavn Ungdomsskole Irland Emilie Sørensen Frederikshavn Ungdomsskole Italien Laura Bonde Holst Frederikshavn Ungdomsskole Kroatien Henrik Fladeland Futtrup Letland Andrea Ingeborg Trap Friis Litauen Zacharias Polonius LH - Landssammenslutnin gen af Handelselever Luxembourg Mads Malik Knudsen mads.malik.knudsen@gmail.com LH - Landssammenslutnin gen af Handelselever Malta Nanna Bak-Jensen nanna.bak@gmail.com Nederlandene Eva Almann ewscky@gmail.com Rejsby Efterskole Simonsen Polen Gustav Brorholt gbe13@live.dk Rejsby Efterskole Eskildsen Portugal Kristina Schaedler schaedlerkristina@gmail.com Rejsby Efterskole Slovakiet Tobias Toft tobibi1@hotmail.com Rejsby Efterskole 10
11 Dethlefsen Estland Elev 2 fra Risskov Risskov Spanien Mine Lisberg mine.lisberg@eeo.dk EEO Storbritannien Simon Kjærulff Fjeldgaard simonkjaerulff@hotmail.dk Frederikshavn Ungdomsskole Sverige Emil Bill Larsen emillarsen88@gmail.com FIC Solidar Ungdom Tyskland Marie Dam mariedc5580@gmail.com Rejsby Efterskole Østrig Slovenien Finland Rumænien Ungarn Tjekkiet Christoffersen Magnus Thomas Nielsen lenin22@live.dk Klimaministre: Rolle Navn Skole/Forening/ Organisation Grækenland Mille Petersen mille.petersen@hotmail.com FIC Solidar Ungdom Belgien Anton Borup Jørgensen anton@sortehul.dk Nordborg Slots Efterskole Bulgarien Elev 4 fra Risskov Risskov Cypern Valdemar Kjærulff Valdemar_davidsen@live.dk Skanderborg Gymnasium Davidsen Danmark Louise Cornelius louise.cornelius96@gmail.com Mercantec Viborg Slovenien Maia R. Birch maiabirch@gmail.com Thomsen Finland Signe Bonde Tronsen signetronsen@yahoo.dk Frederikshavn Ungdomsskole Frankrig Simon Braad Jakobsen simonbraad@gmail.com Frederikshavn Ungdomsskole Italien Astrid Thorsen Astridthorsen@gmail.com Letland Tor Blaabjerg torsor1996@gmail.com Ørestads Gymnasium Sørensen Litauen Philip Nicolaisen philip-nicolaisen@hotmail.dk Rejsby Efterskole Luxembourg Thomas jrgensenthomas97@gmail.com Rejsby Efterskole Jørgensen Polen Adam Madsen adam-m-t@hotmail.com Rejsby Efterskole Thingstrup Rumænien Holger Wilhelm holger.ilsoe@gmail.com Rejsby Efterskole Ilsøe Slovakiet Lasse Lindved lasselindvedibsen@gmail.com Rejsby Efterskole Ibsen Spanien Stefan Roy Abrahamxeen@gmail.com ZBC Næstved, HHX 2. år Aaslev Frederiksen Storbritannien Frederik le Maire frederik.rendeman@me.com Frederikshavn 11
12 Hassing Ungdomsskole Rendeman Sverige Trine Simmel LH - Landssammenslutningen af Handelselever Tjekkiet Rebecca Orup Andersen ro@handelselever.dk LH - Landssammenslutningen af Handelselever Tyskland Anders Svane anderssvane@gmail.com Ungarn Mette Hoier mette1997@live.dk Rejsby Efterskole Østrig Irland Malta Nederlandene Kroatien Portugal Estland Frederik Wie Johansen Toni Laulund Larsen Wiejohansen@gmail.com toni.larsen@eeo.dk Rejsby Efterskole EEO Formand for Europa-Parlamentet: Navn Skole/Forening/ Organisation Emma Marie Severin Hansen emma.s.hansen@hotmail.com FIC Solidar Ungdom 12
13 Journalister: Navn Mette Pabst Andersen Jens Herskind Leer Alexander Frederik Bomholtz Lærke Otzen Siri Franceschi Kathrine Gjesing Hansen Balthazar Malmkjær Hoffmann Monica Vejgaard Jensen Support: Navn Skole/Forening/ Organisation Hanne FIC SOLIDAR Larsen-Jensen Dijana Dix Omerbasic Ungdom FIC Observatører: Navn Skole/Forening/ Organisation Søren Rasmussen Skanderborg Gymnasium Alexander Mason Rejsby Efterskole Matthew Danaher Rejsby Efterskole Christian Nonboe Mikkelsen Kirsten Morild Andersen Frederikshavn kommunes Ungdomsskole Frederikshavn kommunes Ungdomsskole 13
14 Det Europæiske Råd Dagsorden til Det Europæiske Råds møde: Case 1: Optimering af forbrug af ressourcer og sikring af forsyningsnet Til behandling i Det Europæiske Råd: Hvordan får vi nedsat vores forbrug af energi i EU? Hvordan opnår vi en større diversitet i det transnationale forsyningsnet? Case 2: Fremtidssikring Til behandling i Det Europæiske Råd: Hvordan kan vi sikre EU s fremtid igennem forbrug af energi? Hvad skal vi gøre for at udvikle nye teknologier og for dermed at skåne vores klima og miljø? 14
15 Baggrundsinformation Status angående 2020 mål: Mange af medlemslandene i EU er godt på vej til at nå 2020-målet om, at 20 % af energiproduktionen skal stamme fra bæredygtig energi - og flere lande har allerede opnået deres mål. I 2011 udgjorde vedvarende energi således 13 % af EU-landenes samlede energiforbrug et tal der i 2004 lød på 7,9 %. Samtlige 28 medlemsstater har i perioden formået at øge sin andel af vedvarende energi. Alle lande i Europa har et "Climate Change Performance Index", som er udarbejdet af Germanwatch - en miljø og klima NGO. Landende er rangeret efter et index-tal, som fortæller om, hvor godt landet implementerer klima-venlige tiltag på flere parametre. Figur 1: Noter til læsehesten: Link til læsning om redegørelse EU's energipolitik: Kort over EU's naturgas infrastruktur: Europa skal være mere uafhængig af importerede råstoffer Energiafhængigheden af omverdenen er et af Europas kendetegn. EU, verdens næststørste økonomi, forbruger en femtedel af al den energi, der produceres i verden, men er kun i besiddelse af meget små reserver. 15
16 Figur 2: Energi-import afhængighedsrate _all_products,_2010_(%25_of_net_imports_in_gross_inland_consumption_and_bunkers,_based_on_tonnes _of_oil_equivalent).png&filetimestamp= Oversigt over andel af råstofimport i Europa Figur 3: 2C_EU-27%2C_ _%28%25_of_extra_EU-27_imports%29.png 16
17 Det Europæiske Råds cases Case 1 - Optimering af forbrug af ressourcer og sikring af forsyningsnet Vi står over for enorme ressourceudfordringer i EU. I dag dækkes 50 % af EU's energiforbrug af importerede produkter, og dette tal vil stige til 70 % inden % af olien importeres fra Mellemøsten, og 40 % af naturgassen bliver importeret fra Rusland. Der er brug for fremtidssikring af EU's ressourcer. Vi skal både spare, men også forbedre diversifikationen af de ressourcer vi har til rådighed. EU har brug for en ny energiforsyningsplan. Eventuelle diskussionspunkter for fremtidssikring: Skal der laves et initiativ for nedsættelse af energiforbrug i de enkelte lande? Hvis ja, hvordan skal dette mål implementeres? Skal vi afsætte flere penge og fremme el- og gaskabler i EU, så vi internt bedre kan transportere energi på tværs af EU og undgå energitab? Hvilke lande skal have nye forbindelser, og hvem skal finansiere disse? Skal vi have en ny forsyningsforbindelse fra Rusland til Tyskland? Overvej miljørisikoen i Østersøen i så fald, og hvilke lande skal finansiere dette? 17
18 Case 2 - Fremtidssikring Vi har et stærkt videnssamfund i Europa, og det skal vi investere i. Vi skal sikre vores position på det globale plan gennem forskning af grøn og bæredygtig energi. En ny uddannelsesplatform, der eventuelt kunne inkludere forskning af alternative energikilder, kan sikre vores konkurrenceevne, forbedre klima- og miljømål, og samtidig være medvirkende til at skabe grønne jobs. EU skal gå forrest inden for miljø- og klimapolitik. Eventuelle diskussionspunkter for forskning: Hvordan sikrer vi, at EU kan gå forrest indenfor forskning? Og hvordan finansieres dette eventuelt? Skal der skabes et europæisk universitet, der kan skabe mere viden vedrørende energi, udvikle teknologi & produkter, og dermed konkurrere på et internationalt plan? Hvis ja, hvem skal finansiere dette? Og hvor i EU skal universitetet placeres? Hvilke energikilder skal der forskes i for at sikre fremtiden og undgå miljø- og kilmaskader? Skal der nedsættes en fond til forskning inden for alternative energikilder i EU? Hvis ja, hvilke lande skal finansiere denne fond? Hvordan sikres der grønne jobs i EU? 18
19 Rollekort Det Europæiske Råd Statsleder Belgien Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -16,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 10,17 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen: Støtter diversifikation af energiressourcer. deres primære energikilde består af 92 % atomkraft. Belgien har haft svært ved at nå målene. Belgien har nemlig meget kernekraft, og det tager lang tid at skifte til vedvarende energikilder. Det har længe været planlagt, at atomkraften skal afvikles inden I efteråret 2009 blev det dog besluttet, at udfasningen skulle udskydes til Belgien vil satse på biobrændsel og vindenergi for at nå 2020-målet. Belgien er positive overfor højere reduktionsmål inden for udledning af CO2. I Belgien stammer ca. 54 % af den belgiske elektricitet fra atomkraft. I Belgien kommer kun en lille del af den samlede energiproduktion fra vedvarende energikilder, og de har derfor svært ved at nå de 16 %, som de har forpligtet sig til. Belgien betalte i 2013 i alt 5.510,4 mio. Euro til EU. Statsleder Bulgarien Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = 20,0% CO 2 udledning pr. indbygger: 5,96 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ramt af krisen: folk fryser ihjel, og de er EU's fattigste medlemsland. De beskylder Ukraine og støtter Rusland i krisen. De primære energikilder i Bulgarien er 42 % atomkraft og 44 % faste brændsler, men kun 10 % er vedvarende energi. Bulgarien må øge deres nationale udledning af drivhusgasser med 20 %, blandet andet for at skabe den, økonomiske vækst, som de behøver, så de kan opnå samme velstand som resten af EU. De er derfor imod højere reduktionsmål. De går meget ind for vedvarende energi, som værende den primære energikilde. Til gengæld har de meget atomkraft, og har på nuværende tidspunkt ikke planer om at mindske den energiforsyning. Bulgarien er det land, der bidrager med mindst pr. indbygger til EU s kasse. I 2013 betalte de 437 mio. euro, hvilket betyder, at de betalte 60 euro pr. indbygger. 19
20 Statsleder Cypern Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -5,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 6,98 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen. Cypern er næsten fuldstændig afhængig af olieimport med et lille, men voksende, bidrag fra vedvarende energi. Deres primære energikilde består af 100 % vedvarende energi, dette er dog ikke meget set i forhold til importen af energi. Cypern betalte i ,2 mio. euro, og 221 euro pr. Indbygger. Dette anses for at være meget gennemsnitligt i EU. Statsleder Danmark Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -21,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 8,34 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen: Skeptisk overfor Rusland. Danmark har været selvforsynende med energi siden 1999, med betydelig olie- og gasproduktion i Nordsøen og er den eneste nettoeksportør af energi i EU. Deres primære energikilder består af 63 % olie, 28 % gas samt 9 % vedvarende energi. Danmark vil udbygge el-net til fordel for vindkraft. Danmark er imod atomkraft. Danmark mener også, at EU skal gå forrest og sætte det gode eksempel, men DK har allerede selv gjort meget, og de vil derfor have de lande, som endnu ikke har bidraget, til at yde. Danmark har mange virksomheder med klimateknologier. Danmark ligger nr. 1 på "Climate Change Performance Index" rangliste over klimavenlige tiltag. Danmark betalte i ,5 mio. Euro til EU. Det er et meget stort beløb, set i forhold til landets størrelse og kapacitet, og de vil derfor ikke bruge for mange penge på store EU-projekter. 20
21 Statsleder Estland Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = 11,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 13,67 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen, idet de forsynes via det baltiske netværk. Deres primære energikilder består af 75 % brændsler, 17 % vedvarende energi samt 8 % olie. Estland har især fokus på bærerdygtigt skovbrug og har bl.a. valgt at beskytte 30 % af deres skovområder. Deres største problem i forhold til energiproduktion er stort tab af energi ved transport og stort varmetab i de dårligt isolerede huse. Estland importerer hovedsageligt kul til deres el-produktion. Til varmeenergi importerer de gas, kul og biobrændsler. Estland ligger nr. 45 på "Climate Change Performance Index" rangliste over klimavenlige tiltag. Estland bidrager med det næstlaveste beløb til EU s kasse i 2013, navnlig 182,6 mio. Euro. Men hvis der ses pr. indbygger, lyder dette på 136 euro, og det er cirka gennemsnitligt for de østeuropæiske lande. Statsleder Finland Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -16,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 11,53 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke specielt ramt af krisen. Deres primære energikilder består af 57 % vedvarende energi samt 37 % atomkraft. Finland har nordens største energiforbrug pr. indbygger, det varierer dog afhængigt af vejret. De har også Nordens andenstørste CO2-udslip. Udbygning af vandkraften er begrænset af nedbørsmængderne og flodernes fald. Desuden er Finland i gang med en omstilling fra olie og kul til naturgas. Et forgrenet naturgasnet er etableret i industribæltet, og det udbygges til stadighed. De er positive overfor implementering af klimavenlig politik. Estland ligger nr. 38 på "Climate Change Performance Index" rangliste over klimavenlige tiltag. De betalte i ,5 mio. euro til EU, hvilket er meget set i forhold til pr. indbygger, som lyder på 387 euro. Til sammenligning betaler Polen 107 euro pr. indbygger. 21
22 Statsleder Frankrig Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -14,0% CO 2 udledning pr. indbygger: 5,75 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen: Har relativt lav afhængighed af russisk gas og har en evne til at kompensere for dette via andre importveje. Det er vigtigt for Frankrig at sænke udslip af CO2, ved bl.a. produktion af energi. Deres primære energikilder består af 85 % atomkraft samt 13 % vedvarende energi. De går derfor ind for atomkraft, som de selv benytter, hvilket ikke udleder CO2. Frankrig har en forholdsvis klimavenlig politik. De kan se klare fordele ved højere nationale reduktions-mål inden for CO2 udslip. De går generelt ind for investeringer i store handlekraftige EU projekter.: El: Primært atomkraft, vand, kul og gas. Varme: Primært gas, olie og affaldsafbrænding. Eksporterer til nabolandene inkl. Italien og Spanien (Atomkraft). Frankrig ligger nr. 15 på "Climate Change Performance Index" rangliste over klimavenlige tiltag. Frankrig betalte i ,3 mio. Euro til EU, og er derved den næststørste bidragsyder efter Tyskland. Statsleder Grækenland Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -4,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 2,49 BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Krisen: de er hårdt ramt, da de er meget afhængige af russisk gas, men de har mulighed for at kompensere via indkøb på verdensmarkedet og levering med skib. Deres primære energikilder består af 84 % faste brændsler samt 15 % vedvarende energi. De har længe haft et voldsomt handelsunderskud, som dog afbødes af indtægter fra skibsfart, turisme og fra grækerne i udlandet; disse sektorer er ligesom landbruget større end i andre EU-lande. Pga. økonomien er deres import faldet og deres eksport steget. El: deres primære produktion kommer fra import af kul, gas og olie. Varme: Import af kul. Grækenland ligger nr. 48 på "Climate Change Performance Index" rangliste over klimavenlige tiltag. De betalte i ,4 mio. Euro til EU s kasse. Relativt lavt, hvis man ser i forhold til pr. indbygger, som kun lyder på 175 euro. 22
23 Statsleder Irland Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -20,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 8,95 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen, idet de eksporter fra Storbritannien, Norge samt Columbia og Australien. Deres primære energikilder består af 17 % vedvarende energi, 36 % gas samt 47 % faste brændsler. Irland satser stort på vindemølleindustrien for at opnå EU s mål. Irland anses for at have nogle af verdens bedste naturressourcer til vedvarende energiproduktion. I husholdningerne i Irland anvendes primært olie og gas til opvarmning, og dette suppleres med bl.a. brændeovne. De betalte i ,2 mio. Euro til EU, hvilket er meget, set i forhold til antal indbyggere, hvor de betalte 309 euro pr. indbygger. Til sammenligning kan man se på et land som Polen, som betaler et samlet større beløb, men som kun betaler 107 euro pr. indbygger. Statsleder Italien Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -13,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 6,71 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Meget lidt berørt af krisen: Tæt samarbejde med Rusland, stor handel med Rusland, imod sanktioner overfor Rusland, støtter op om udbygning af el-netværk i middelhavet. Deres primære energikilder består af 42 % bæredygtigt energi, 37 % gas samt 21 % olie. Landet en voksende produktion af både sol- og vindenergi. Det har også betydet store indsatser indenfor klimarenovering af eksisterende bygninger og udskiftning af bl.a. energikrævende klimaanlæg og andre apparater i husholdninger og på hoteller. Italien forventer at nå over målet omkring vedvarende energikilder. Samtidig forventer landet at overgå EU s mål om 20 % formindskelse af energiforbruget, med 24 %. De kan derfor ses, som værende et land, der er tilhængere af højere nationale reduktionsmål. Der er i de sidste 20 år sket en fordobling af energi fra bæredygtige kilder. Da Italien har flere aktive vulkaner, bruger får man primært bæredygtig energi fra geotermiske kilder. Derudover er der en del vandkraft og i de seneste år også vindenergi. Der er potentiale for at udbygge alle disse, samt solenergi. Modstander af atomkraft Italien betalte i ,5 mio. Euro og er derved den tredjestørste bidragsyder økonomisk. 23
24 Statsleder Kroatien Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -11 % CO 2 udledning pr. indbygger: 4,74 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Da Kroatien økonomisk ikke står særlig stærkt, har EU en forventning om, at Kroatien udfaser brugen af atomkraft og påbegynder arbejdet mod vedvarende energikilder, som værende de bærende energiformer. Den energi, som Kroatien får fra atomkraft, er fra atomkraftværket Krško på grænsen mellem Kroatien og Slovenien. Kroatien får mest energi fra elværker, varmeværker og vandkraftværker. Ca. 75 % af den samlede energi kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer. Kroatien blev i 2013 medlem af EU. De er derfor stadig i gang med at omstrukturere deres land, og derfor må Kroatien øge deres nationale udledning af drivhusgasser, blandet andet for at skabe den behøvede økonomiske vækst, så de kan opnå samme velstand som resten af EU. Statsleder Letland Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -13,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 3,38 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Til dels ramt af krisen. Deres primære energikilde består af 100 % vedvarende energi, men importerer blandt andet olie og gas fra andre lande. De er modstandere af atomkraft. Letland støtter kampen mod klimaændringerne. De kan se klare fordele ved at omdanne fossile brændstoffer til vedvarende energikilder. De betalte i ,7 mio. Euro til EU. Det er et meget lav beløb, og trods antallet af landets indbygger må Letland ses som et af de lande, der bidrager med mindst. Statsleder Litauen Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = 15,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 4,08 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Hårdt ramt af krisen. 35 pct. af den primære energiforsyning kommer fra Ruslands gas. Deres primære energikilder består af 71 % atomkraft, 15 % vedvarende energi samt 7 % olie. De er positive stemte overfor klimapolitik, så længe de kan få lov til at inddrage atomkraft. Landet har nemlig store mængder atomkraft, som de ikke har råd til at omlægge. De betalte i ,1 mio. Euro, hvilket er omkring det gennemsnitlige for de østeuropæiske lande, hvis der ses på euro pr. indbygger. De er dog stadig en del af de lande, der betaler allermindst til EU s kasse. 24
25 Statsleder Luxembourg Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = - 20,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 21,34 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen. Deres primære energikilde består af 100 % vedvarende energi, men de importerer meget olie og gas. Luxembourg er et af de lande, der bidrager med allermest, når det gælder reduktionen af drivhusgasudledningen. Luxembourg er meget positive stemte over for en klimabaseret politik. Luxembourg udleder størstedelen af deres drivhusgasser fra transportsektoren, og de mener derfor, at man skal sætte ind på andre sektorer for at nå EU s mål. Luxembourg er det land i EU, der betaler mest pr. indbygger til EU s kasse. I 2013 betalte de samlet 320,3 mio. Euro, som er det 5 laveste beløb, men idet landet ikke har særlig mange indbyggere, betalte de pr. indbygger 610 euro. Det land, der betaler næstmest pr. indbygger, er Belgien med 499 euro. Statsleder Malta Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = 5,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 6,22 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen. Landet har ingen egenproduktion af energikilder. Deres energiforbrug består af 100 % olieimport, der eksporteres fra andre EU-lande, heriblandt Holland og Danmark. Malta er derfor 100 % afhængige af andre EU-lande mht. energi. Malta betalte i ,9 mio. Euro til EU. Dette var det laveste bidrag overhovedet mellem de 27 EU-landene (Kroatien er ikke med i fordelingen). Hvis der i stedet kigges på, hvor meget de betalte pr. indbygger, udgør dette 166 Euro. 25
26 Statsleder Nederlandene Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -16,0% CO 2 udledning pr. indbygger: 10,96 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen: Vil kunne skaffe erstatninger for eventuelle tab via import fra Nordsøen. Holland har en lang historie og tradition med bæredygtig energi, især vind. De primære energikilder er biogas og kul, men der benyttes også sol-, vand- og vindenergi. De er sammen med Danmark den eneste eksportør af naturgas i EU. Nederlandene arbejder hen mod at nedbringe deres forbrug af fossile brandstoffer og anvendelses af atomkraft, som skal erstattes med energi fra vedvarende energikilder. Indtil videres kommer ca.90 % af energien dog fra afbrænding af fossile brandstoffer som olie, kul og naturgas. Nederlandene er meget interesserede i vedvarende energikilder, og de satser derfor stort på det frem mod 2020, trods deres store mængde af naturgas og kul. De er tilhængere af højere reduktionsmål for EU, og de støtter også globale klimaaftaler for perioden efter 2012, som omfatter lande såsom USA og Kina. Holland ligger nr. 49 på "Climate Change Performance Index" rangliste over klimavenlige tiltag. Nederlandene betalte i ,7 mio. Euro til EU, og er derved et af de lande, der bidrager mest. Statsleder Polen Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = 14,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 8,29 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ramt af krisen: men ikke alvorligt, da de har store gaslagre samt tæt samarbejde med Ukraine. De støtter sanktion mod Rusland, og de er imod en ny gasforsyningsforbindelse mellem Tyskland og Rusland. Deres primære energikilde er 88 % kul. Polen har ikke råd til at investere i vedvarende energikilder og skal derfor bruge penge fra EU, hvis de skal nedsætte deres CO 2 udledning. Polen er den største producent af kul i EU, og derfor baserer deres energi sig på dette. Polen er en af de mindst afhængige af energi fra andre lande, og eksporterer en stor del til andre EU lande, men dette er faldende pga. den grønne energiomstilling. I EU s budget for er Polen det land, som modtager mest støtte fra EU. Polen betalte i ,3 mio. Euro til EU, og er derfor ikke meget for at skulle bruge flere penge på EU-projekter. 26
27 Statsleder Portugal Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = 1,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 4,90 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen. Deres primære energikilde er 100 % vedvarende energi. Deres energiforsyning er primært baseret på import, men 40 % kommer fra landets vandkraftsværker og ca. 5 % fra vindmøller. Portugal er sammen med Spanien et af de lande, der kommer til at lide mest, hvad angår klimaforandringer. Portugal er et af de lande, som har modtaget store summer fra EU til strukturændringer og modernisering af samfundet. Dette gælder også landbruget, som er blevet gjort mere effektivt. De har dog stadig en lav produktivitet i forhold til resten af EU. Portugal ligger nr. 3 på "Climate Change Performance Index" rangliste over klimavenlige tiltag. De betalte i mio. Euro til EU. Pr. indbygger er det kun 157 Euro. Statsleder Rumænien Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = 19,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 3,66 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke specielt ramt af krisen. Deres primære energikilder er 36 % gas, 22 5 kul, 21 % olie samt 16 % vedvarende energi. De har en stor bilindustri, samt stor konstruktions- og bygningsindustri, som alene udgør 32 % af deres BNP. Er stort set selvforsynende, men importerer en mindre mængde olie og gas. Deres egenproduktion af fossile brændsler er faldende, hvorimod bæredygtig energi er kraftigt stigende. Det er primært biomasse og vandkraft. Der er en mindre andel, der kommer fra atomkraft. De er imod højere reduktions-mål, da de i forvejen har problemer med at opfylde de nuværende. De ligger nr. 18 på "Climate Change Performance Index" rangliste over klimavenlige tiltag. De betalte i ,7 mio. Euro, hvilket er, set på hvad der bliver betalt pr. indbygger (66 euro), det næstlaveste bidrag til EU s kasse, kun overgået af Bulgarien med 60 euro pr. indbygger. 27
28 Statsleder Slovakiet Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = 13,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 6,61 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ramt af krisen: Stærkt brug for gas i landbrug., de beskylder Rusland og støtter Ukraine. Den primære energiforsyning kommer fra Ruslands gas. Deres primære energikilder består af 68 % atomkraft, 13 % kul samt 12 % vedvarende energi. De har en stor kul-, olie- og gasindustri. Deres energiproduktion består i atomkraft, kul og vandkraft. Varme kommer hovedsageligt fra import af både kul og gas. Derudover har de meget fokus på landbrug. Landet har en meget mild klimapolitik. Dvs. De gør, hvad de skal i henhold til målene, og er så vidt også positivt stemte over for en yderligere reduktion af drivhusgasudledningen, men har på nuværende tidspunkt ikke planer om, at udfase deres atomkraft. Hele % af deres drivhusgasudledning kommer fra fossile brændstoffer. Deres største problem i forhold til energiproduktion er stort tab af energi ved transport og stort varmetab i de dårligt isolerede huse. Slovakiet ligger nr. 16 på "Climate Change Performance Index" rangliste over klimavenlige tiltag. De betalte i ,8 mio. Euro. Dette er ikke er særlig meget. Statsleder Slovenien Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = 4,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 7,6 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Krisen: hårdt ramt da de er meget afhængige af russisk gas og har ikke reelle muligheder for at kompensere for tabte leverancer på anden vis. Deres primære energikilder består af 41 % atomkraft, 35 % kul samt 24 % vedvarende energi. Slovenien er det land med mindst vindenergi i EU. De er positivt stemt over for en klimavenlig politik, så længe de ikke skal bruge alt for mange penge. Anvender atomkraft som en del af deres energiforsyning, men de har besluttet en udfasning til fordel for andre energikilder. Deres største industrier tæller bildele og elektronik. Slovenien ligger nr. 22 på "Climate Change Performance Index" rangliste over klimavenlige tiltag. De betalte i ,6 mio. Euro, og de er dermed det land i Østeuropa, som betaler allermest pr. indbygger, nemlig 202 euro, hvilket f.eks. er mere end lande såsom Portugal og Grækenland. 28
29 Statsleder Spanien Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -10,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 5,85 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen idet deres gas importeres fra Nigeria og Algeriet. Deres energikilder består primært af henholdsvis 50 % atomkraft, 28 % vedvarende energi og 20 % kul. De har besluttet at afvikle deres brug af atomkraft. Spanien er sammen med Portugal et af de lande, der kommer til at lide mest, hvad angår klimaforandringer. Derfor er Spanien positive over for en effektiv klimapolitik, herunder CO 2 reduktionsmålene, dog har Spanien et kæmpe underskud, blandt andet på grund af høj arbejdsløshed, og kan derfor ikke bidrage særlig meget økonomisk. Spanien betalte i mio. Euro til EU, hvilket placerer dem som en af de største bidragsydere til EU s pengekasse. Statsleder Storbritannien Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -16,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 7,96 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen. Deres primære energikilder er 43 % olie, 39 % gas samt 9 % atomkraft. Da det er et stort land, med forskelligt klima, er der et stort potentiale, fordelt over forskellige dele af landet. Potentiale ligger derfor i de fleste bæredygtige energikilder: vind-, sol- og bølgeenergi og biomasse. Storbritannien betalte i ,9 mio. Euro til EU, og de er derved en af de største bidragsydere. Storbritannien satser meget på klimaet. De blev derfor også rangeret som nr. 2 på en top ti liste, lavet af flere miljøorganisationer, hvor der blev målt på, hvor klimavenlige landets politik er. 29
30 Statsleder Sverige Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -17,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 5,60 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ). Ikke ramt af krisen. Deres primære energikilder består af 58 % atomkraft og 41 % vedvarende energi. En tredjedel af Sveriges energiforbrug afhænger af import. Derfor har de mange atomkraftværker (nr. 3 i EU) og bæredygtige energikilder, det giver sig til udtryk i deres energipolitik, hvor de går efter mindst mulig udledning af CO2. Derfor er deres andel af gas og kul, utrolig lav. Deres bæredygtige energi er primært vandkraft, og der udbygges også i biomasse. Der er stort potentiale i begge samt vind- og solenergi. De betaler meget til EU's kassen, i 2013 betalte de 3.720,3 mio. Euro, og de er derfor bekymrede for at hæve udgiftsniveau et til EU. Sverige satser som sagt meget på klimaet. De er derfor også at finde på fjerdepladsen på listen Climate Change Performance Index, som kigger på hvor klimavenlige, de europæiske landes politik er. Statsleder Tjekkiet Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = 9,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 10,65 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ramt af krisen: folk fryser ihjel. De vil gerne have del af penge fra EU. Deres primære energikilder består af 72 % faste brændsler og 21 % atomkraft. Tjekkiet er et af de lande i EU, som er mindst afhængig af energiimport, både pga. deres store egenproduktion af energi i faste brændsler og atomkraft. Tjekkiet har store luft- og vandforureningsproblemer, som udgør en helbredsrisiko, bl.a. i det nordvestlige Behomia og det nordlige Maravia, hvor syreregnen ødelægger skovene. Derudover har de store energitab ved transport af energi og dårlig isolering. De betalte i mio. Euro til EU, hvilket er ca. 159 Euro pr. indbygger. Det er meget set i forhold til de andre Balkanlande. Modsat modtager de mere i støtte fra EU pr. indbygger. 30
31 Statsleder Tyskland Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -14,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 9,06 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen: Tæt samarbejde med Rusland og har aftale om en ny gasforsyningsforbindelse mellem landende, Deres primære energikilder er 43 % faste brændsler, 32 % atomkraft samt 10 % vedvarende energi. En lov kræver snarest lukning af atomkraftværkerne i Tyskland. De er mere afhængige af energiimport end gennemsnittet i EU, selvom de producerer betydelige mængder energi selv. En del af deres industrier er dog vindmølleproduktion, derfor vil andres investeringer i vindmøller have positive konsekvenser for Tyskland. Tyskland er det land i EU, der bidrager med mest til EU's kasse, og de er derfor meget tilbageholdende med at skulle bidrage med mere, medmindre det får positive konsekvenser for deres egen industri. Tyskland betalte i ,2 mio. Euro til EU. Statsleder Ungarn Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = 10,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 5,07 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Hårdt ramt af krisen: de er skeptiske overfor Rusland og støtter Ukraine. 35 pct. af deres primære energiforsyning kommer fra Ruslands gasforsyning, Deres primære energikilder er 31 % atomkraft, 23 % gas, 21 % faste brændsler, 16 % olie og 9 % vedvarende energi. Ungarn er dybt afhængige af energiimport, da deres egen energiproduktion fra atomkraft, naturgas, kul og olie kun delvis dækker deres forbrug. De betalte i ,3 mio. Euro til EU. Dette er relativt højt sammenlignet med resten af de østeuropæiske lande. Sammenlignet med alle EU s lande er det et meget lavt beløb. Statsleder Østrig Bindende reduktionsmål for drivhusgasser for 2020 relativt til 2005 = -16,0 % CO 2 udledning pr. indbygger: 7,97 ton BNP pr. indbygger: (Gennemsnittet i EU er ) Ikke ramt af krisen. Deres primære energikilder består af 71 % vedvarende energi, 17 % gas samt 11 % olie. De er imod udvidelse af vandkraft og de er modstandere af atomkraft. Landet har mangel på uddannet arbejdskraft, derfor benytter de bl.a. udenlandske arbejdstagere. Efter EU s udvidelse til østlandene har en del af de østrigske virksomheder flyttet deres aktiviteter dertil, hvilket har givet landet store handelsfordele. Østrig betalte i ,9 mio. Euro til EU s kasse. 31
32 Energiministre Dagsorden til Det Energiministrenes møde: Til behandling i rådet: Case 1: Skal der vedtages et fælles EU nej til fossile forsyninger? Case 2: Skal der etableres en bæredygtig energiproduktion? Case 3: Skal der etableres et fælles forsyningsnetværk (EuroGrid) 32
33 Baggrundsinformationer Mange af medlemslandene i EU er godt på vej til at nå 2020-planen om, at 20% af energiproduktionen skal stamme fra bæredygtig energi, og flere lande har allerede opnået deres mål. I 2011 udgjorde vedvarende energi således 13% af EU s 28 medlemslandes samlede energiforbrug et tal der i 2004 lød på 7,9%. Faktisk har samtlige 28 medlemslande i perioden formået at øge sin andel af vedvarende energi, nogen dog mere end andre. På baggrund af disse resultater kunne det overvejes om andelen af energi, der kommer fra bæredygtige kilder, skal opjusteres til 25%, frem for de allerede aftalte 20%. Det vil skabe større uafhængighed i EU. (Figur 1: EU medlemslandenes status på 2020-kravene vedr. bæredygtig energiforsyning) 12% af produktionen af vedvarende energi i 2020 forventes at komme fra offshoreanlæg, navnlig i de nordlige have. En betydelig del vil også stamme fra solenergi- og vindmølleparker i Sydeuropa eller fra biomasseanlæg i Central- og Østeuropa, og den decentraliserede el-produktion vil også vinde terræn på hele kontinentet. Gennem et ordentligt sammenkoblet intelligent el-net med stor oplagringskapacitet kan omkostningerne, forbundet med udbredelsen af vedvarende energi, reduceres, da de største effektivitetsgevinster kan tilvejebringes på europæisk plan. Europas energiinfrastruktur udgør livsnerven i vores økonomi. EU's energipolitiske mål og de økonomiske mål for Europa 2020 vil ikke kunne nås uden en større ændring i opbygningen af den europæiske energiinfrastruktur og energiproduktion. Der vil være behov for teknologiske forbedringer, større effektivitet og ny fleksibilitet. Dette er ikke en opgave, som det enkelte medlemsland kan overkomme alene. Der skal en europæisk strategi og europæisk finansiering til. 33
34 (Figur 2: Den primære fordeling af bæredygtige energikilder i Europa, kilde: The Guardian) I henhold til energipolitikken for Europa, som Det Europæiske Råd nåede til enighed om i marts 2007, består Unionens centrale energipolitiske målsætninger i at sikre konkurrenceevnen, fremme miljømæssig bæredygtighed og øge forsyningssikkerheden internt i EU. Det indre energimarked skal færdiggøres i de kommende år, og senest i 2020 skal vedvarende energi minimum tegne sig for 20 %, og gerne mere, af EU's samlede energiforbrug. EU skal sikre sine 500 mio. borgere forsyninger til konkurrencedygtige priser i en situation med tiltagende international konkurrence om verdens ressourcer. De enkelte energikilders relative betydning vil ændre sig. For fossile brændstoffer, især olie og gas, vil EU blive endnu mere afhængig af import. Efterspørgslen efter elektricitet ser ud til at ville vokse betydeligt. I meddelelsen om Energi 2020, der blev vedtaget den 10. november 2010, blev EU opfordret til at ændre den måde, hvorpå vi planlægger, bygger og driver vore energiinfrastrukturer og energinet. Energiinfrastrukturer indtager en central placering i flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa". På grund af stærk afhængighed af import, og store udsving i efterspørgslen, er der brug for tiltag, der kan give beskyttelse mod afbrydelser i energiforsyningen. EU er nødt til at indføre bæredygtige energiforsyninger, der er uafhængige af udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet. Det har stor betydning for EU's forsyningssikkerhed, hvilke valg der træffes, ift. hvilke energikilder, der vælges. Det er vigtigt for medlemslandende at sammensætte deres energiforbrug inden for en veldefineret EU-ramme, som er opstillet ud fra de forskellige forsyningsmuligheder og deres indvirkning på sikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. Der skal fastlægges nogle strategiske mål for, hvordan energiproduktionens sammensætning bør være for EU som helhed. 34
35 Primære problemstillinger: Landene er specialiserede i forskellige energikilder og har individuelle forsyningsnet. Når det blæser i Nordeuropa, men ikke i Sydeuropa, hvordan udligner vi så denne produktionsforskel/forsyningsulighed, både hvad angår pris og levering af energi på tværs af EU. Det er derfor svært at skulle finde en fælles løsning, én energikilde, da der er forskellige interesser på området. Der er også store problemer i at transportere energi fra nord til syd og øst til vest, over store afstande, da der er tale om produceret energi og ikke råstoffer. Cases til behandling: Skal der vedtages et fælles EU nej til fossile forsyninger? Skal der etableres en bæredygtig energiproduktion? Skal der etableres et fælles forsyningsnetværk (EuroGrid). Kildehenvisning: Om den vedtaget 2020-energiplan og de nuværende bæredygtige energikilder i EU: Om energiinfrastrukturen i EU 35
Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014
Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2. marts 2014 Temaer: I 2014 er der to hovedtemaer: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid Unges
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereFigur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder
Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereEnergiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05
Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet
Læs mereStatus på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund
Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser
Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS VEJ TIL #EP19dk
EUROPA-PARLAMENTETS VEJ TIL #EP19dk Anne Mette Vestergaard, Europa-Parlamentets kontor i Danmark Den næste time 1. Udfordringen 2. EU-valg 2019 3. Kampagnen 4. Q&A Eurobarometer 2018 Valgets temaer
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereEU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereErhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014
Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereKlimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.
Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereDenne gang stemmer jeg for europæisk demokrati
Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati Thomas Jørgensen, Europa-Parlamentets kontor i Danmark 29. januar 2019 Europa-Parlamentets kontor i Danmark 2 Tendenser for valgdeltagelse ved EU-valg 65
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mereA8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))
17.10.2018 A8-0321/78 Ændringsforslag 78 Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen Betænkning Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/2017 2017/0291(COD))
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereEU KORT &GODT. EP-valg i 2019, brexit, nye medlemslande?, Danmark i EU, institutionerne... Bliv klogere her!
EU KORT &GODT EP-valg i 2019, brexit, nye medlemslande?, Danmark i EU, institutionerne... Bliv klogere her! EP-VALG 2019 Søndag den 26. maj 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, men vidste du, at vi
Læs mereUdviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene
DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af
Læs mereLovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen
Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair
Læs mereReferat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg
18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne
Læs mereSammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver
Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 16.10.2007 ARBEJDSDOKUMENT om ændring af forretningsordenens artikel 29 - Dannelse af politiske grupper Udvalget om Konstitutionelle
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Giuseppe Conte Jeg er Italiens premierminister. Jeg er leder af et land der har været hårdt økonomisk presset med stor gæld. Alligevel har vi valgt at have fokus på miljøet. Vi ved, hvor
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014
Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mereDanmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande
15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,
Læs mereAktuelle CO2-problematikker og fremtidens
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mere