Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit Afsnittet er fysisk placeret i bygning 23, 8 etage. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Øre-Næse-Hals sengeafsnit har et formaliseret samarbejde med Øre-Næse-Halsambulatoriet og Øre-Næse-Halsoperationsafdeling samt Høreklinikken. Øre-Næse-Hals sengeafsnit er ligeledes stamafdeling for patienter med øjenlidelser, hvor det ambulante behandlingstilbud i Øjenklinikken, ikke er dækkende for patientens plejebehov. Øre-Næse-hals sengeafsnit ledes af en ledende Overlæge og Oversygeplejerske i fællesskab. På Øre-Næse-Hals sengeafsnit varetages den daglige ledelse af 1 afdelingssygeplejerske og 1 souschef. Der ud over er der 17 sygeplejersker og en afdelingssekretær. Afdelingens lægestab består af en ledende Overlæge, Overlæger, Afdelingslæger, 1.reservelæger, reservelæger. Afdelingen er uddannelsessted for yngre læger, sygeplejestuderende, social og sundhedsassistentelever og sekretærelever. Patientkategorier/borgerkategorier Øre-Næse-Hals sengeafsnit varetager undersøgelser, behandling, rehabilitering og pleje indenfor det otorhinolaryngologiske område. Afsnittet er et 7 døgns afsnit med 20 sengepladser. På Øre-Næse-Hals sengeafsnit yder vi sygepleje til patienter, der er akut og kritisk syge, samt patienter der møder ind til planlagt behandling og operation. Der ydes sygepleje præoperativt (før operation) og postoperativt (efter operation). En stor del af operationerne i afdelingen er samme-dags-kirurgi. Der ydes sygepleje til patienter, der har brug for konservativ behandling.(uden operation). Der ydes palliativ sygepleje til patienter med hoved/ halscanser. Der ydes terminal pleje til døende patienter. Eksempler på elektive Patientkategorier, vi yder sygepleje til: Patienter der kommer til fjernelse af mandler (tonsillektomi) November 2012 Side 1 af 13

2 Patienter der kommer til fjernelse af polypper (adenoide vegetationer) Patienter der kommer til div. Øreoperationer (Tympanoplastik type I, II og III) Patienter til div. Kikkertundersøgelser (Laryngo-. Oesophago-,broncho-, og mediastinoskopi. Patienter til div. næseoprationer (septumplastik, conchotomi, FESS(functionel endonasal sinus surgery)) Patienter der kommer til strumaoperation (thyreoideaoperation) Eksempler på akutte Patientkategorier, vi yder sygepleje til: Patienter med næseblødning (Epistaxis) Patienter med byld i halsen (Abcessus peritonsillaris) Patienter med fremmedlegeme i spiserøret (Corpus alienum) Patienter med infektion af strubelåget (Epiglottitis) Patienter med brækket næse (næsefraktur) Eksempler på patientkategorier vi yder palliativ og terminal sygepleje til: Patienter der på grund af en hoved/hals cancer ikke kan klare sig i eget hjem. På Øre-næse-hals sengeafsnit modtager og behandler vi også børn i alderen 0-15 år. Største parten af børnene hører under øre-næse-halsspecialet, men der modtages også børn fra andre specialer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patientens møde med hospitalsvæsenet: Interaktionen mellem patient og sygeplejerske. Omsorgsrelationen i forhold til patient og pårørende. Patientens reaktioner på sygdom og indlæggelse. Modtagelse af patienten til undersøgelse, behandling og operation: Indlæggelsessamtale. Præ- og postoperativ observation og pleje. Pædagogiske overvejelser i forhold til information og vejledning/oplæring af patienter og pårørende i fx brugen af PEG-sonde eller kanylepleje Dokumentation af sygeplejen. November 2012 Side 2 af 13

3 Sygepleje til patienten i et behandlingsforløb: Anvendelse af målrettet og professionel kommunikation. Observere, reagere og handle på patientens behov/symptomer Tilrettelægge sygepleje der matcher patientens behov. Observation og pleje af kirurgiske cirkatricer/sår. Observation og pleje af patient med trakealkanyle. Observation og pleje af patienter med Epistaxis (næseblødning) Observation og pleje af patienter med smerter. Palliativ pleje og behandling af terminale cancerpatienter: Personlig pleje Vejledning i forhold til ernæring (sondeernæring) Smertebehandling. Pleje i forhold til kvalme og appetitløshed Obstipation. De administrative og tværfaglige aspekter i sygeplejen: Dokumentation af sygeplejen Stuegang og teamkonferencer (Kollegaer, afdelingens læger, fysioterapeuter, hjemmeplejen) Samarbejde med serviceafdelinger (lab, røntgen, portør og rengørings ass. osv.) Typiske kliniske sygeplejeopgaver I det følgende gives der eksempler på hvordan den studerende kan arbejde med læringsmålene for modul 12 i øre-næse-hals sengeafsnit indenfor følgende områder at udføre, at formidle, at lede og at udvikle sygeplejen. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udvikling- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. (at udvikle) At den studerende selvstændigt argumenterer for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At den studerende kender og anvender relevante kliniske retningslinjer og gældende instrukser At den studerende er opsøgende og kan forholde sig kritisk i forhold til at finde nyeste litteratur og deltage i formidlingen af denne til afdelingens øvrige personale. At den studerende i sin fastlagte studieaktivitet arbejder med en relevant sygeplejefaglig problemstilling og derved deltager i kvalitetsudviklingen i afdelingen At den studerende kan begrunde og dokumentere den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt(epj). At den studerende kan fordybe sig i et tema ud fra sygeplejefaglige problemstillinger der findes i afdelingen, eks: Sundhedsfremme, Information/mestring, kommunikation, Livsstilssygdomme. At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning November 2012 Side 3 af 13

4 af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. (at udvikle, at lede) At den studerende anvender sygeplejeprocessen som analysemetode for valg af sygeplejehandlinger At den studerende kan anvende og vurdere resultatet af diverse screeninger f. eks fald- og ernæringsscreening At den studerende selvstændigt kan observer og vurdere patienterne tilstand ud fra fysiologisk score system og handle på fundene. At den studerende i sin kommunikation anvender principperne fra ISBAR (Identifikation-Situation-Baggrund-Analyse-Råd) At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til Sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver (at udføre) At den studerende i sine observationer anvender ABCDE-princippet og agere på baggrund af fundene. At den studerende foretager dataindsamling om patienten, med udgangspunkt i V. Henderson eller Minimum Nursing Dataset, samt anvender disse data i den vider planlægning af sygeplejehandlinger. At den studerende i sin pleje til afsnittes cancer patienter og akutte patienter er i stand til at vurdere patientens psykiske tilstand/behov med inddragelse af f.eks. Culbers kriseteori for at kunne handle på baggrund af dette. Inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling(at udføre, udvikle) At den studerende kender og anvender relevante politikker, retningslinjer og instrukser der findes i Regionmidt e-dok At den studerende selvstændigt søger, sortere, vurdere og anvender praksisudviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet ved brug af internationale og nationale sundhedsfaglige databaser. At den studerende inddrager og anvender instrukser i forhold til patientsikkerhed og hygiejne. At den studerende behersker de anvendte elektroniske dokumentations og kommunikationssystemer i afdelingen. F. eks e-dok, PAS, booking, MEM, Labka og elektroniske blanketter. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner(at lede) At den studerende opnår viden og kendskab til afdelingens eksemplariske patientforløb. At den studerende er kontaktsygeplejerske og selvstændigt lede plejen for op til 4 øre-næse-halspatienter. Hvor prioritering og uddelegering er den del af opgaven. At den studerende arbejder med afdelingens sygeplejerskekoordinator funktion hvori November 2012 Side 4 af 13

5 der indgår opgaver som: præoperativ klargøring og modtagelse af patienter, præoperativ telefonkonsultation, indsamling af patientdata ved sygeplejekonference til brug ved Tværfaglig konference. At den studerende varetager kontakten til primærsekter og andre hospitalsafdelinger i forbindelse med udskrivelser og overflytninger. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg(at udføre, at lede) At den studerende kommunikerer professionelt, med anvendelse af forskellige samtaleformer og samtidig sikre at det er i et sprog som patienten forstår. At den studerende i sin tilrettelæggelse af sygepleje medtænker patientens selvbestemmelse og bevarelse at patientens autonomi. At den studerende drager omsorg for patientens pårørende, samt i den udstrækning de og patienten ønsker, inddrage dem i plejen. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde (at udvikle) At den studerende har kendskab til Den Danske Kvalitetsmodel. At den studerende opnår kendskab til afdelingens Kvalitetsarbejde, samt hierarkiet i de forskellige kvalitetsdokumenter(kliniske retningslinjer, Politikker, retningslinjer og instrukser). At den studerende gennem dialog med afdelingspersonale bliver opmærksom på viden og holdninger til kvalitets og udviklingsarbejde. At den studerende er opsøgende i forhold til at deltage i udviklingsarbejde. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje(at udføre, at udvikle) At den studerende reflekterer over egen praksis, samt dokumentere denne. At den studerende får kendskab til arbejdsredskabet arbejdsfordelingsplan, som led i at planlægge sygepleje. At den studerende deltager i mono- og tværfaglige refleksioner. At deltage i implementeringen af resultater fra udviklings- og forskninsarbejde i sygeplejevirksomhed(at udvikle) At den studerende gennem sin fastlagte studieaktivitet i sit seminar sætter fokus på et emne med udviklings potentiale og derved er medvirkende til at kvalitetsudvikle sygeplejen i afdelingen. At den studerende om muligt deltager i redigeringen af dokumenter i e-dok. At den studerende få kendskab til procedurer vedrørende rapportering af utilsigtede hændelser. November 2012 Side 5 af 13

6 At den studerende selv er opsøgende og undrende. Typiske patientforløb/borgerforløb Som studerende på Øre-Næse-Hals sengeafsnit er det muligt at tilrettelægge sin kliniske undervisning ud fra forskellige patientforløb. Et eksemplarisk præoperativt forløb for en patient, der møder ind til en planlagt operation på øre-næse- sengeafsnit kunne være: At modtage og vise patienten til rette i afdelingen. Sikre sig at den elektive patient har forstået og handlet efter de informationer der er givet patienten til forundersøgelsen. Samt ved præhospital telefonsamtale dagen før indlæggelse. Planlægge og varetage den præoperative sygepleje: Informere og vejlede patienten om den forestående operation og forebyggelse af komplikationer i det postoperative forløb. Klargøring af patienten udfra hygiejniske standarder, samt identifikation af patienten for at opfylde kravene om patient sikkerhed. Varetage medicinadministration gennem præmedicinering Varetage dokumentationen af det præoperative forløb. Et eksemplarisk forløb for en øre-næse-halspatient, i det peri-og umiddelbare postoperative forløb, kunne være: Følge patienten til operation Observere operationssygeplejerskens sygeplejefaglige opgaver Observere Anæstesisygeplejerskens sygeplejefaglige opgaver Følge patienten til opvågningsafsnittet og her observere en intensivsygeplejerskes sygeplejefaglige opgaver. Et eksemplarisk forløb for en øre-næse-halspatient, i det postoperative forløb kunne være: At identificere patientens behov for sygepleje Opstille mål for, udføre og evaluere egne sygeplejehandlinger At anvende sygeplejeprocessen som metode til bearbejde og reagere på postoperative observationer. Fx bevidsthed, cirkulation, smerter, kvalme, blødning, mobilisering og udskillelser. At give information og vejledning til ny-opererede patienter på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og instrukser. November 2012 Side 6 af 13

7 At dokumentere den udførte postoperative sygepleje i sygeplejejournalen. Samarbejde med patient og pårørende. Tværfagligt samarbejde med fx. læger, sekretær og portør. Planlægning af udskrivelse. Et eksemplarisk forløb for akutte øre-næse-halspatienter kunne være: Kommunikation med vagthavende læge og Falck. Modtage og yde omsorg for patienten der møder direkte i afdelingen til akut behandling Overvåge og observere patienten(værdimåling + score pt i forhold til fysiologiske score system). Assistere lægen og medvirke ved diagnostiske undersøgelse og behandling af patienten. Forestå indlæggelsessamtalen. Kontakt og samarbejde med pårørende. Planlægge, udføre relevante sygeplejehandlinger, samt udføre/igangsætte den/de ordinerede behandling og prøver. Dokumentere udførte handlinger samt videre plan i EPJ. Et eksemplarisk forløb for øre-næse-halspatienter, der kommer til udredning for cancer kunne være: Modtage og yde omsorg for patienten hvor elementer som empati og støtte indgår. Klargøre patienten til operation (se beskrivelse af det præoperativ operative forløb) I det postoperative forløb vurdere patientens behov for information og vejledning i forhold til ernæring, oplæring i håndtering af evt PEG-sonde, NG-sonde eller trakealkanyle. Smertebehandling. Udskrivelse og tilrettelæggelse af det videre udredningsforløb, herunder kontakt til primær sektor. Eksempel på et terminal forløb for en øre-næse-halspatient: Kommunikation/samarbejde med øre-næse-halsafdelingen i Århus. Modtagelse af patienten, med indlæggelsessamtale. Palliativ smertebehandling, Tværfagligt samarbejde med palliativteam. Samarbejde med pårørende, hjemmeplejen, hospice. November 2012 Side 7 af 13

8 Yde omsorg for patient og pårørende med fokus på håndtering og mestring af det at skulle dø, og støtte i at miste. Hjælpe til en værdig afslutning på livet. Ovenstående er som beskrevet eksempler på nogle af de patient forløb der kommer i afdelingen. Det er dog vigtigt, at præcisere at der er stor spredning i forhold til kompleksiteten i forløbene. I afdelingen finders der retningslinjer og instrukser, der beskriver patientforløbene og plejen til disse. Sygeplejemetoder Indlæggelses samtaler. (brug af sygeplejeprocessen) Screening i forhold til kost, ernæring og fald. Værdigrundlag for Øre-næse-hals sengeafsnit Sygehus. Værdigrundlaget skal i sammenhæng med Målsætning for sygeplejen i Øre-næse-hals sengeafsnit danne grundlag for god sygepleje i afsnittet. Værdigrundlaget beskriver de holdninger, der forventes at blive brugt i udførelsen af sygepleje og i kontakten til patienter og pårørende, samt kolleger og elever/studerende. Værdigrundlaget bygger bl.a. På De 20 anbefalinger omkring patientens møde med sundhedsvæsenet. I forhold til vejledning af studerende anvendes! Principperne fra før-under og eftervejledning beskrevet af Lauvås og Handal: Lauvås og Handal deler vejledningen op i tre faser: Førvejledning Gennemførelse Eftervejledning Kilde:(Lauvås og Handal,1997,s 146) Den studerende forbereder sig dagen inden på de handlinger, der skal udføres. Forberedelsen skal indeholde teorien bag den handling, man har valgt at arbejde med. Vejlederen skal også vide hvilket emne, der bliver omdrejningspunktet, således at hun også har mulighed for at forberede sig. Selve før-vejledningen foregår ved at vejlederen er aktivt lyttende og spørgende men også ærlig i forhold til den plan den studerende har, da hensynet til patienten vejer tungt. Før-vejledning: Indeholder en drøftelse af noget der skal ske, og kan derfor ikke forudsiges af November 2012 Side 8 af 13

9 nogen. Den skal være en hjælp til forberedelse og er rettet mod de konsekvenser, handlingen har eller kan få. Spørgsmål der kunne stilles: Hvad sker der så? Hvad sker der hvis? Hvad vil du opnå ved det? Hvad nu hvis? Det er tænkningen hos den studerende, der er i fokus. Vejledningen skal gerne resultere i, at det lykkes for den studerende, og at det er den studerende, der får æren for det udførte, hvis handlingen ikke lykkes, er det et fælles ansvar. Gennemførelse: Især i begyndelsen af praktikken er det vigtigt, at vejlederen er til stede under udførelse af praksissituationen, idet sygepleje så afgjort har meget med praktisk håndelag at gøre. Den studerende har brug for øvelse og for at få rettet eventuelle uhensigtsmæssige handlemåder. Det er desuden vigtigt, at den studerende ved, hvilken rolle vejlederen har i praksissituationen. Om hun er deltager, iagttager eller om hun vil yde rådgivning her og nu. Vejlederen behøver senere ikke være til stede under udførelse af handlingen, da forberedelsen via førvejledning har afklaret eventuelle problemstillinger. Efter handlingsforløbet skal der gennemføres efter-vejledning. Efter-vejledning Er kendetegnet ved at: Den foregår på baggrund af de observationer og den refleksion, der er knyttet til det, der skete under handlingen. At planerne og forberedelsen af handlingen vurderes i forhold til det, der faktisk skete. At vejledningen giver mulighed for at reflektere over, hvordan de planer man havde lavet, og virkeligheden harmonerede, sammenhæng mellem teori og praksis Om man har fået nogle handleredskaber, der kan anvendes i lignende situationer. Her har den studerende mulighed for at reflektere over sine handlinger ud fra de planer, hun/han lavede før situationen og ud fra sin egen teoretiske og praktiske viden. Hun/han kommer formentlig frem til en ny erkendelse og kan sætte situationen i nyt perspektiv. Vejlederen skal her give en konstruktiv evaluering af hele seancen, så den studerende kan forholde sig til sin egen praksis. Spørgsmål der kunne stilles: Hvordan oplevede du situationen? November 2012 Side 9 af 13

10 Hvordan reagerede patienten på det? Var der noget, der kunne være gjort anderledes? Hvad kan du bruge næste gang? Hvad er du blevet klogere på? Hele vejledningsforløbet indebærer, at den, der bliver vejledt først må formulere sine intentioner, begrundelser og handlingsforslag får frihed til at anvende sine egne praktiske erfaringer og sin viden indenfor grænserne for det acceptable. får vurderet sine egne handlinger i forhold til egne praktiske erfaringer og viden. får forholdt sine egne praktiske erfaringer, viden og sine egne handlinger til vejlederens. Ref. Handal og Lauvås, 1997 Sygeplejekonference. Der afholdes dagligt sygeplejekonferencer, hvor der er mulighed for sparring i forhold til de patientsituationer, man som kontaktsygeplejerske kan have. Onsdagsundervisning: Om onsdagen er der afsat 1 time af til undervisning af relevante emner i forhold til at ajourføre og udvikle sygeplejen i afdelingen. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I afdelingen arbejdes der på flere fronter med kvalitet og udvikling i forhold til den udførte sygepleje. Der arbejdes meget med udarbejdelse af sygeplejefaglige instrukser til opfyldelse af kravene i Den Danske Kvalitetsmodel. I afdelingen har man valgt, at der skal være en sygeplejerske med speciel funktion inden for de nedenstående hovedområder. F. eks arbejdes der med: 1. Dokumentation/sygeplejeinstrukser (DDKM, Kliniskeretningslinjer) 2. MEM 3. Patientsikkerhed. 4. Hygiejne 5. Ernæring 6. Palliation 7. EPJ 8. Klinisk vejledning November 2012 Side 10 af 13

11 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Der vil i praktik perioden blive arrangeret 2-3 Kliniske Refleksioner sammen med studiekammerater fra Urologisk, ortopædkirurgisk, dagkirurgisk og brystkirurgisk afdeling. Formål: At give den studerende mulighed for at reflektere over egen klinisk praksis med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, samt relevant viden knyttet til modulets fagområder. Deltagere: Studerende på modul 12. vejledere fra afd. Øre-næse-hals sengeafsnit, O, U, K1 og anæstesiologisk afd. Rammer: Med udgangspunkt i en selvoplevet praksissituation eller en undren over et praksisfænomen, udarbejder de studerende på skift et oplæg på max. En A-4 side som skal danne udgangspunkt for refleksion over en klinisk relevant problemstilling. Forventninger: Den studerende skal finde 1-2 relevante teorier til bearbejdning af problemformuleringen. Disse angives i det skriftlige oplæg sammen med litteraturhenvisning hertil. Den studerende sørger for at rundsende oplægget på mail til alle deltagere senest kl.8.00, 2 hverdage før. Til refleksionsseancen gør den studerende mundtligt rede for de valgte teorier, hvorefter der lægges op til diskussion med gruppen. Alle er ansvarlige for at sætte sig ind i de valgte teorier for derved at kunne deltage diskussionen. Den daglige tilrettelæggelse: Den studerende vil altid være tilknyttet en sygeplejerske som daglig vejleder. Der vil være mulighed for individuel vejledning med Klinisk vejleder en gang om ugen eller efter behov. Den studerende og den kliniske vejleder aftaler og tilrettelægger arbejdstider og studiedage.. Forventninger til den studerende Den studerende viser sig aktiv som beskrevet i den Generelle Modulbeskrivelse for modul 12 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Rikke Nielsen er ansat som klinisk vejleder på fuldtid. Rikke er uddannet sygeplejerske fra Viborg sygeplejeskole November 2012 Side 11 af 13

12 Efteruddannelse: Klinisk vejleder uddannelse. Krav vedrørende klinisk pensum Afdelingens anbefalet litteratur fremgår af pensumlisten, som den studerende får tilsendt sammen med velkomstbrevet. Den studerende indskriver sit selvvalgte pensum i eportfolio, senest en uge før intern klinik klinisk prøve. Der er i den Generelle Modulbeskrivelse for modul 12 beskrevet hvad pensum skal indeholde. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Planlagt studieaktivitet: Seminar Seminariet afvikles på den samme dag for alle studerende på modul 12. Der vil oftest være 2-3 højest 4 studerende i hver gruppe. N1,N2 og Øre-Næse-Hals sengeafsnit afholder seminar sammen. Seminaret afvikles over i alt 45 minutter. Den studerende har 10 minutter til et indledende oplæg. Derefter er der 30 minutter til drøftelse. Seminaret afsluttes med 5 minutters refleksion over proces og læringsudbytte. På seminariet diskuteres, og nuanceres patientforløb, tema, praksissituation, sygeplejefaglig problemstilling, etisk dilemma mv. som er udvalgt af den studerende Formålet er, at den studerende gennem en kommunikativ aktivitet med andre studerende, opnår ny erkendelse og nye perspektiver på sygepleje til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og relevant viden knyttet til modulets fagområder. I forhold til ansvar og rollefordeling henvises til modulbeskrivelse modul 12 bilag 2 på sygeplejeskolens hjemmeside. Planlagt studieaktivitet: Udvikling af klinisk sygepleje Formålet med den planlagte studieaktivitet er, at den studerende gennemfører en målrettet og systematisk undersøgelse af udførende, formidlende eller ledende aspekter i sygeplejerskens virksomhedsområde. At udvikle metodebevidsthed og evne til skriftlig argumentation. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til implementerings-, kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde. I forhold til form og rammer henvises til modulbeskrivelse modul 12 bilag 3 på sygeplejeskolens hjemmeside. November 2012 Side 12 af 13

13 Intern klinisk prøve Den interne kliniske prøve afvikles inden for de sidste to uger af den kliniske undervisningsperiode. Udgangspunktet for prøven er en eller flere patienter valgt af den kliniske vejleder. Den studerende får besked om valget af patienter, dagen før den kliniske prøve. Den interne kliniske prøve består af to delprøver. Første delprøve forløber over maksimum 3 timer, afhængigt af de udvalgte patientforløb og efterfølges af anden delprøve af 40 minutters varighed. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig.. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen November 2012 Side 13 af 13