Danmark bliver Danmark. KRIG, DAMP OG GENIER I 1800-tallet

Transkript

1 Danmark bliver Danmark KRIG, DAMP OG GENIER I 1800-tallet

2 Indhold 1800 Danmark i overblik 1801 Slaget på Reden 1802 Guldhornene 1803 Slavehandel 1804 Arkitektur Indhold fortsat 1805 Musik 1806 Bondevennerne 1807 Københavns bombardement 1808 Jul 1809 Lægevidenskab 1810 Vaccination 1811 Luftfærd 1812 Psykologi 1813 Statsbankerot 1814 Farvel til Norge 1815 Skole 1816 Vejret 1817 Straf 1818 Guldalderkunst 1819 Damp 1820 Bedrageri 1821 H.C. Andersen 1822 Hertugdømmerne 1823 Danskhed 1824 H.C. Ørsted 1825 N.F.S. Grundtvig 1826 Johanne Luise Heiberg 1827 Aviser 1828 Salon 1829 Kærlighed 1830 Ballet 1831 Dannelsesrejse 1832 Opera 1833 Adel 1834 Stænderforsamlinger 1835 Trykkefrihed 1836 Barnet 1837 Mad 1838 Borgerskab 1839 Skandinavisme 1840 Satire 1841 Etnografi 1842 Helstaten 1843 Søren Kierkegaard 1844 Højskolen 1845 Kolonier 1846 Ekspedition 1847 Industri 1848 Treårskrigen 1849 Grundloven 1850 Universitetet 1851 Kvinder 1852 Sindssyge 1853 Epidemi 1854 Valgret 1855 Friskolen 1856 Mode 1857 Lys 1858 Iværksætteri 1859 Underholdning 1860 Foreningsliv 1861 Museum 1862 Aarhus 1863 Landbrug 1864 Krigen 1865 Grønland 1866 Moderskab 1867 Hæren 1868 Udvandring 1869 Telegrafi 1870 Liberalisme 1871 Det moderne gennembrud 1872 Evolution 1873 Børnearbejde 1874 Eksport 1875 Heden 1876 Carlsbergfondet 1877 Prostitution 1878 Socialisme 1879 Botanik 1880 Erotik 1881 Konservatisme 1882 Andelsbevægelsen 1883 Jøder 1884 Nydelse 1885 Forfatningskampen 1886 Kannibaludstilling 1887 Sædelighedsfejden 1888 Turisme 1889 Religionskritik 1890 Byen 1891 Velfærdsstat 1892 Skagensmalerne 1893 Indvandring 1894 Arbejdere 1895 Litteratur 1896 Kroppen 1897 Film og kamera 1898 Folkeoplysning 1899 Den danske model 1900 Danmark i overblik

3 Danmark bliver DANMARK KRIG, DAMP OG GENIER I 1800-tallet

4 Danmark bliver Danmark Krig, damp og genier i 1800-tallet Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2014 Tilrettelægning, sats og omslag: Trefold Forsideillustration: Vilhelm Jacob Rosenstand, Ottende Brigades angreb ved Dybbøl, 1894, olie på lærred, 127 x 190 cm. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Foto: Kit Weiss Repro: Narayana Press, Gylling e-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Aarhus N Bogen er finansieret af Aarhus Universitet og Aarhus Universitets Forskningsfond AARHUS AU UNIVERSITET Bogen udgives i anledning af Århundredets Festival, der sætter spot på 1800-tallet i perioden marts Festivalen præsenteres af Folkeuniversitetet i tæt samarbejde med Aarhus Universitet, kulturinstitutioner og kreative ildsjæle. Programmet byder på debatter, saloner, forestillinger, koncerter, speedforedrag, udstillinger, film og byvandringer. Forskere er programmets røde tråd. Oplev dem på scenen i Folkeuniversitetets nye forestilling, til Forskerdebatter, til Filosofibar, til Samtalefabrikken, og når de serverer viden til historiske middage. Læs programmet på

5 Forord Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom, lyder en populær sætning, der må være en provokation for de mange, der slæber rundt på en tung bagage. Men der er den sandhed i sætningen, at fortiden både den personlige historie og den nationale og globale hele tiden genfortolkes. Konkrete begivenheder står fast, men det at skrive historie og at fortælle sin egen historie er at udvælge, at se nye sammenhænge, at sætte i perspektiv og kontekst, at tegne mønstre. Derfor gælder det ikke kun, at nutiden er skabt af historien. Historien skabes også af nutiden. Den store påstand i denne bog er, at 1800-tallet i høj grad er det århundrede, hvor Danmark blev til det land, vi kender i dag. Det ville man nok ikke have påstået for 50 eller 100 år siden. I hvert fald ville de 100 valgte temaer om 1800-tallet ikke have set ud som i denne udgivelse for blot få år tilbage. I dag kaster en dansk bestseller-kogebog fra 1837 lys ind over det ny nordiske køkken. En retssag om trykkefrihed i 1813 sætter perspektiv på en højaktuel diskussion. Den økonomiske nedsmeltning frem mod statsbankerotten i 1813 giver stof til eftertanke midt i en krisetid. Og erfaringerne med polske indvandrere fra 1893 og frem kan give os en anden forståelse af nutidens migrations-debat. Perspektiv og ny viden, en dybere forståelse af verden og af de omstændigheder, der har skabt vores samfund og os det er noget af dét, et universitet kan og gerne vil levere. Til denne bog bidrager forskere fra alle Aarhus Universitets hovedområder plus museumsforskere og enkelte andre eksperter. Tilsammen har de skabt en bred fortælling, hvor ballet, erotik, kannibaler, botanik og meget mere optræder side om side med Grundloven, krigen i 1864 og afskeden med Norge i I 1800-tallet blev folkehøjskolerne, folkeuniversitetet, ideen om universitetet i videnskabens tjeneste og idealet om befolkningens almene uddannelse fostret. Det er derfor både i 1800-tallets ånd og i tråd med Aarhus Universitets ambitioner, at universitetet med denne udgivelse formidler sin viden bredt i et tæt samarbejde med de to store videnformidlere Folkeuniversitetet i Aarhus og Aarhus Universitetsforlag. To institutioner, der sammen med Aarhus Universitet allerede mange gange har bevist, at der ikke er en modsætning mellem faglighed og formidling, mellem eliteforskning og bred dannelse. Stor tak til forskerne, Folkeuniversitetet i Aarhus og Aarhus Universitetsforlag for de fantastisk inspirerende og velskrevne små fortællinger med tilhørende velvalgte illustrationer, der tilsammen danner et spændende billede af 1800-tallets Danmark. God fornøjelse med historie-læsningen! Søren E. Frandsen prorektor Aarhus Universitet

6 Danmark i overblik 1800 Hvis den danske konge 1. januar år 1800 havde kastet et blik ud ad vinduet og set på de lande, han herskede over, havde det næppe givet anledning til videre kongelig tankevirksomhed. Christian 7. ( ) var nemlig bindegal og holdt i sine unge dage af at ture rundt i København og skabe skandale på bordellerne. Siden 1784 havde hans søn, kronprins Frederik, derfor styret landet under sin enevældige faders mentale fravær. Og hvis kronprins Frederik ( ) lod tankerne flyve nytårsdag, tænkte han måske først på det København, hvis huse efterhånden strakte sig helt ud forbi Amalienborg. København havde i år 1800 ca indbyggere. Det var stort i nordisk sammenhæng, men måske ikke imponerende i et europæisk perspektiv. Kiggede kronprinsen videre ud forbi Valby Bakke, kunne han se resten af sit kongerige, som fortsatte helt ned til Kongeåen syd for Kolding. Her boede i alt ca undersåtter på landet og i små købstæder med Odense som den største med knap indbyggere. Danmark var først og fremmest et landbrugsland, men det var også et land, hvor en mere selvbevidst klasse af bønder stod klar til at vokse frem i kølvandet på de store landboreformer. Den enevældige danske konges besiddelser fortsatte syd for Kongeåen med hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Her boede godt mennesker, som for størstedelens vedkommende talte tysk. Det gjaldt ikke mindst det økono- Ø Akvarel af H.G.F. Holm fra ca. 1840, der viser udsigten over kongens København, som den så ud fra toppen af Rundetårn. I midten Frue Kirke og Universitetet. I baggrunden Frederiksberg Slot. Københavns Museum misk stærke Holsten. Trods dette lå stridighederne mellem dansk og tysk endnu et stykke ude i fremtiden. Omkring år 1800 var de store nationalistiske bølger endnu ikke skyllet ind over Europa. Mod nord lå Norge med sine godt indbyggere, og landet var officielt ligestillet med Danmark i tvillingeriget Danmark-Norge. Riget blev dog reelt styret fra København, og der var særligt i den norske elite stigende utilfredshed med den danske dominans i unionen. Længere ude over havet kunne kronprinsen også lade sine tanker dvæle ved så eksotiske steder som Island, Færøerne, Grønland, Dansk Vestindien, Trankebar og Guldkysten, som kongen havde under sit scepter som bilande eller kolonier. Den danske kronprins herskede enevældigt over et multinationalt 1800-talsrige. Men uroen ulmede uden for rigets grænser. I 1799 havde Napoleon sat sig selv i spidsen for Den Franske Revolution, der skulle kaste Europa ud i en serie langvarige krige, der kom til at nytegne både europaog danmarkskortet. Peter Brunbech projektleder, ph.d., danmarkshistorien.dk Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet 00