Julemandens arv. Kapitel 3

Transkript

1 Kapitel 3 Johnny hadede at flyve. Han var ikke bange for at flyve, men han brød sig ikke om at blive berøvet sin frihed på den måde det foregik på moderne flyrejser. Lang kø ved check in, sikkerhedskontrol som nærmede sig det absurde og sidde på små sæder med fremmede mennesker på hver side som det var næsten umuligt at undgå fysisk kontakt med på rejsen. Men nu var det overstået, og han var landet i Schiphol, Amsterdams største lufthavn. Han hentede sin bagage på det knirkende transportbånd og gik ud i den friske luft. Han tog en dyb indånding og nød at luften var varmere end i det kolde London han havde forladt. Der lå ikke sne her, endnu, men vejrudsigten havde forudsagt at det ville komme. Han så sig omkring og fik øje på rækken af Taxier der var linet op i deres egen kørebane. Han brød sig ikke om at skulle være tvunget til at vælge den første i køen. Han ville være sikker på at chaufføren kendte til Amsterdam og også gerne gennem mange år, da han havde en fornemmelse af at det kunne vise sig at være en fordel. Men han vidste også at køkulturen var meget striks i Holland, så han måtte være forsigtig. Johnny spottede en ældre chauffør der var stået ud af sin bil 5 biler nede i rækken. Der var noget i chaufførens kropssprog der fortalte Johnny at dette var en mand der havde set lidt af hvert. Han umoderne store overskæg dominerede ansigtet, og Johnny ville ikke blive overrasket hvis han havde set han som domptør i et cirkus, hvor han tæmmede løver og foretog præsentationen af de optrædende. Johnny slentrede ned langs rækken af Taxier, og da han var ud for chaufføren med det store overskæg, stak han manden et par penge sedler ubemærket i hånden og sagde lavmælt kør ned til efter svinget og saml mig op der. Chaufføren kastede et kort blik på Johnny og stak sedlen i lommen mens han tog det sidste sug af en tynd cerut. Johnny vendte om og gik med raske skridt ned til svinget, og kort efter holdt Taxien ind til siden og Johnny steg hurtigt ind. julehistorier.dk Side 11

2 Hvorhen? spurgte chaufføren, og Johnny stak ham adressen i hånden som han på turen over havde skrevet ned på en side fra sin sorte blok. Chaufføren tøvede lidt da han så adressen. Det er ikke tit jeg bliver bedt om at køre derhen. Sidste gang er ca. 14 dage siden. Johnny stoppede midt i en bevægelse og spurgte efter en pludselig indskydelse, det skulle vel aldrig have været 2 mænd, den ene i forretningstøj, den anden ved navn Severinsen? Chaufføren kiggede op i bakspejlet med et skarpt blik og kneb øjnene lidt sammen. Jo, det passer. Manden i forretningstøjet kaldte den anden for Severinsen. Johnny kunne ikke tro sit eget held. Lagde du mærke til noget anderledes ved de to personer? spurgte Johnny, mens han rakte en noget større pengeseddel frem til chaufføren. Igen tog chaufføren pengesedlen og stoppede den i lommen. Jeg er ikke helt sikker, men det virkede som om manden i forretningstøjet på en eller anden måde havde magten over manden han kaldte Severinsen. Johnny tænkte over dette besynderlige sammentræf. Severinsen havde jo forladt konsulenten i pubben på The Strand, så hvordan var de havnet sammen i en Taxi på vej til Santa Speciality i Amsterdam? Det måtte være konsulenten der stod bag det der mere og mere lignede en kidnapning. Men hvorfor havde de kidnappet Severinsen? Og hvorfor havde konsulenten først gennemført en handel med Severinsen og derefter kidnappet ham? Mysterier havde altid interesseret Johnny. Det var derfor han i sin tid var blevet privatdetektiv, og denne sag udviklede sig til et større og større mysterium. Der var kun en mulighed, tænkte Johnny. Konsulenten havde gennemført handlen, og havde hævet stemmen i pubben, for at få bartenderens opmærksomhed. Det kunne kun være for at få et alibi i forbindelse med Severinsens forsvinden, og for at julehistorier.dk Side 12

3 få det til at se ud som om han intet havde med sagen at gøre. Johnny smilede et af sine skæve smil. Dygtighed var ikke nok i denne branche, der skulle også held til, tænkte Johnny, og dette held fulgte lige nu Johnny Branzoo. Okay, lad os besøge denne adresse. Men bliv på adressen og vent på mig når jeg går ind i forretningen. Igen kiggede chaufførens øjne på Johnny i bakspejlet. OK, det er så en aftale. Kan jeg forvente problemer på adressen? Nej det tror jeg ikke, men jeg vil sætte pris på hvis du ville holde øjne og ører åbne mens jeg er i butikken. Chaufføren svarede ikke men satte Taxien i bevægelse. Turen til Santa Speciality tog ikke så lang tid som Johnny havde frygtet. Efter en god halv time sagde chaufføren Så er vi der. Det er 3 numre længe nede ad denne gade. Det må være forretningen med den grønne facade, så vidt jeg kan tælle, sagde chaufføren og slukkede motoren på Taxien. Johnny trådte ud på gaden og bemærkede at gaderne var utroligt rene i denne del af Amsterdam. Ikke et stykke papir lå nogen steder, og alt så nyfejet ud. OK, Johnny, sagde Johnny til sig selv, så gælder det. Johnny gik i normalt tempo ned ad gaden. Lyden fra hans fodtrin blev kastet tilbage fra facaderne, over på den anden side af gaden, og tilbage igen. Det gav en ildevarslende ekkolyd, den samme lyd man hørte i gamle film om Jack The Ripper, lige før den prostituerede blev overfaldet. Der var forretningen. Santa Speciality. Der var ikke meget jul over facaden. Det lignede mere indgangen til et advokatkontor end til et selskab der havde specialiseret sig i juledragter. Han åbnede langsomt døren og trådte indenfor. Det første han bemærkede var lugten. Det lugtede ikke som en tøjbutik, heller ikke som en skobutik, hvor lugten af læder lå i baggrunden. Det var mere en form for julehistorier.dk Side 13

4 hengemt lugt man typisk finder på et museum. Lugten af gamle ting der var blevet behandlet for at sikre det for eftertiden. Der sad en ældre herre ved et skrivebord bag en disk som fik Johnny til at tænke på en bank fra gamle dage. Den ældre herre havde et tykt hvidt hår og et prægtigt fuldskæt i samme hvide farve. Johnny tænkte at manden mest af alt lignede en julemand i jakkesæt, og han undertrykte en stille latter. Den ældre herre rejste sig og gik hen til disken. Goddag, hvad kan jeg hjælpe Dem med? spurgte den ældre herre smilende. Der var kun ét at gøre, tænkte Johnny, gå lige til benet. Jeg leder efter en engelsk herre der hedder Severinsen. Han skulle være kommet her for ca. 14 dage siden. Smilet forsvandt på den ældre herres ansigt og skuldrene faldt et par centimeter. Ak ja, en uheldig historie. Johnny hævede øjenbrynene En uheldig historie? Hvad mener de? Den ældre herre betragtede vurderende Johnny, og nåede øjensynligt til den konklusion, at det ville være indenfor hans beføjelser at fortælle historien. Vi ansatte en ung mand for 2 måneder siden, da vi manglede en rejsende konsulent til vor forretning. Vi får mange henvendelser fra udlandet, og vi andre er lidt op i årene og gider oprigtigt talt ikke alt det rejseri mere. Vi fik en række henvendelser fra London, som altid, og den unge mand tog afsted med et udvalg af vore bedste julemandsdragter. Vores dragter er lavet af den bedste kvalitet, og efter et meget gammelt originalt mønster som er selskabets varemærke, så at sige. Det betyder at mange af vores kunder har været kunder gennem rigtigt mange år.. julehistorier.dk Side 14

5 Den ældre herre talte videre om selskabets fortræffeligheder og om produkternes egenskaber, osv. Johnny undertrykte et behov for at afbryde den ældre herres fortælling for at komme frem til det vigtige, men erfaringen sagde ham, at han burde lade den ældre herre tale som han ønskede. Men nuvel, tilbage til historien.. Johnny drog et lille lettelsens suk og rettede på ny sin fulde opmærksomhed mod den ældre herre. Vor unge konsulent, Hr. Van der Erde, ankom med en anden herre lige ude foran vor forretning. Da Taxien var kørt, holdt en anden bil, en sort Mercedes så vidt jeg erindrer, ind til siden og ud sprang 3 mand iført sorte elefanthuer, slog Van der Erde i jorden, og skubbede den anden herre ind i bilen or kørte deres vej. Van der Erde kom på hospitalet, og han er endnu ikke kommet til bevidsthed. Der er vist tale om en eller anden form for koma som følge af slaget, men de regner med at han kommer sig. Politiet står på bar bund. De ved vist ikke helt hvad der er sket og hvorfor. Det eneste vi stod tilbage med var en pose med en julemandsdragt, som så meget gammel ud. Men helt tilfældigt kom der kort efter en engelsk herre ind i forretningen da vi skulle til at undersøge dragten, og han købte den straks. Han ville ikke engang have den renset. Han syntes den så dejligt autentisk ud som den var. Jeg forsøgte at stoppe salget men det gik så hurtigt. Johnny studsede. Hvorfor forsøgte De at stoppe salget? Jeg ved ikke. Der var et eller andet over den dragt. Jeg har set mange julemandsdragter igennem tiden, men denne var noget helt specielt. Hvordan specielt? spurgte Johnny interesseret. Hmm Det virkede autentisk, magisk næsten. Autentisk? Magisk? En vanvittig tanke dukkede op i Johnnys hoved. Hvad nu hvis den VAR autentisk, hvad nu hvis det VAR Julemandens ægte dragt? Johnny rystede på hovedet af sig selv. I guder Johnny, sagde han til sig selv, det ville jo betyde at Julemanden virkelig har eksisteret, eller eksisterer, eller. julehistorier.dk Side 15

6 Han så på den ældre herre og forsøgte en gammel taktik når man ønskede at få belyst noget meget besynderligt. Et pludseligt og ligefremt spørgsmål Tror De på Julemanden? spurgte han den ældre herre. Dette fik smilet tilbage på den ældre herres læber, og han kluklo. Ja, selvfølgelig gør jeg det. Jeg har selv mødt ham engang sagde den ældre herre og grinede endnu højere ved mindet. Johnny var komplet målløs. En voksen mand der troede på Julemanden og som endda påstod at have mødt ham. Enten var manden komplet gal eller også forgik der noget meget besynderligt. Den ældre herre stoppede pludseligt med at grine mens hans øjne blev større og større. Jeg vidste at der var noget bekendt ved den dragt. Det var den dragt som Julemanden havde på da jeg mødte ham. Han kiggede så intenst på Johnny, at Johnny ubevidst trådte et skridt baglæns. Den ældre herre blev pludselig alvorlig. Hør, det var vist mere information end du kunne klare. Nej, jeg er ikke tosset. Kom med ind bagved. Der er noget jeg skal vise dem. Den ældre herre gik rundt om disken og over til yderdøren som han låste. Han vinkede Johnny med sig hen til en stor kraftig trædør som måtte være mindst 200 år gammel. Han åbnede døren som gik op med et protesterende lille skrig fra gamle hængsler og et fantastisk syn mødte Johnny. julehistorier.dk Side 16