Indholdsfortegnelse. Ventileret drænlag som afværgeløsning på indeklimaproblemer. Region Hovedstaden

Transkript

1 Region Hovedstaden Ventileret drænlag som afværgeløsning på indeklimaproblemer Forslag til forhold som bør vurderes i sagsbehandlingen COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Generelt ved vurdering af indeklimaproblemer 2 3 Ventilation som afværge foranstaltning 3 31 Generelt om dimensionering 4 32 Afstand mellem drænrør 6 33 Ændring fra passivt til aktivt system 6 34 Materiale i ventilationslag 7 35 Elmotorer eller vindhætter 7 4 Dokumentation af afværgeløsningens effekt 9 41 Dokumentation ift ventilation 9 42 Dokumentation ift forurening 11 5 Formulering af vilkår 12 6 Referencer 13 1 Indledning Dette notat sammenfatter forhold vedrørende vurdering af ventileret drænlag som afværge i forhold til indeklimaproblemer, særligt i forbindelse med sagsbehandling af 8-tilladelser Notatet er udarbejdet for Region Hovedstaden som en opsamling på Team Frivilligs temadag afholdt september 2009, og er udarbejdet til teamets brug vedr vurdering af ventilationsløsninger på 8 sager Når regionen vurderer 8-ansøgninger i forhold til indeklimaafværge omfatter dette generelt 3 forhold: 1 Er der en risiko for indeklimaet? 2 Vil den foreslåede byggetekniske foranstaltning virke både set i forhold til teknik og robusthed? 3 Hvilken dokumentation skal der til i forhold til teknik og risiko for in- Dokumentnr p a Version 30 Udgivelsesdato 29 okt 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt BGH/TJO TVB/CRB BGH

2 2 / 15 deklima i det enkelte tilfælde? Notatet berører alle tre forhold, dog med fokus på teknikdelen af den byggetekniske foranstaltning ventilation i overensstemmelse med temadagens indhold Det bør nævnes, at der dags dato ikke findes entydige retningslinjer for, hvordan en ventilationsløsning skal designes Hver sag kræver individuel vurdering med hensyntagen til både den specifikke forureningssituation samt robustheden af den enkelte løsning Notatets indhold skal således ikke ses som endegyldigt, da der fortløbende kommer ny viden om ventilationsløsninger De nævnte forhold er oplæg til, hvad COWI mener, er væsentligt i forbindelse med vurdering af en ventilationsløsning og er bla baseret på COWI s erfaringer Andre rådgivere kan have andre erfaringer Læseren forudsættes bekendt med: /1/ Afsnit 954 i Håndbog i Jordforureningslovens 8, Teknik og Administration Nr , Amternes Videnscenter for Jordforurening /2/ Vurdering af byggetekniske foranstaltninger ved nybyggeri på forurenede arealer Internt arbejdsnotat i Region Hovedstaden, udarbejdet af Region Hovedstaden i samarbejde med COWI Læseren forudsættes endvidere at have faglig erfaring indenfor afdampning af forurening til bygninger 2 Generelt ved vurdering af indeklimaproblemer For at kunne vurdere om en foreslået afværgeløsning i forhold til indeklima er acceptabel, skal det rette grundlag være til stede Forureningen skal være undersøgt tilstrækkeligt til, at det er klart, om der er en reel eller potentiel indeklimapåvirkning Det bør være klarlagt, om der er tale om en kraftig påvirkning eller en svag påvirkning iht Region Hovedstadens vurdering af robustheden af en afværgeløsning /2/ Afdampning bør om muligt være dokumenteret af poreluftmålinger det er ofte for usikkert at vurdere, hvorvidt der forekommer afdampning ud fra resultater af jordprøver og vandprøver I områder med højtstående grundvand eller impermeable jordlag kan det dog være teknisk umuligt at udtage poreluftprøver i den rette dybde i forhold til et kommende byggeri Her kan vandprøver fra toppen af vandspejlet eller jordprøver til nød bruges Hvis der er tale om eksisterende byggeri, bør der suppleres med indeklimamålinger Man skal dog være opmærksom på eventuelle bidrag fra interne kilder Poreluftmålinger skal være udtaget så områder med forventede maksimale forureningsindhold er belyst og afgrænset, og alle potentielle kildeområder skal være undersøgt Herved kan indeklimaafværge designes så den bliver etableret, hvor der er behov for den

3 3 / 15 Ved nybyggeri er det naturligvis vigtigt at få beskrevet forureningsforholdene indenfor bygningernes fodaftryk og i randzonen udenfor fodaftrykket Målinger bør også i videst muligt omfang tage højde for, at betingelserne for afdampning og spredning ofte ændres under byggeriet (Det oprindelige jord afgraves og erstattes ofte med rent grus til en hvis dybde Tidligere friarealer dækkes af gulv ol Målinger udført på friarealer uden belægning kan eksempelvis vise lavere koncentrationer, end dem der senere vil være på samme sted, når der er etableret gulv mv) Potentielle spredningsveje til byggeri og eventuelle relevante udearealer bør klarlægges, således at der kan tages højde herfor i planlægningen af bygge- og afværgeprojektet (feks spredning via trappeopgange/elevatorskakte, ledningstraceer og rørgennemføringer, gennem kældervægge etc) 3 Ventilation som afværge foranstaltning Når ventilation vælges som afværgeforanstaltning er formålet oftest at afskære afdampning til indeklimaet Ventilationsløsninger under gulv sigter derfor på: 1 at transportere afdampet forurening væk fra drænlag/hulrum under gulve 2 at fortynde koncentrationen af afdampet forurening i drænlag/hulrum under gulve 3 at eliminere eventuelle trykforskelle imellem atmosfæren og drænlag/hulrum under gulve Der skelnes mellem én-strengede og to-strengede systemer og mellem passiv og aktiv ventilation jf /2/ Muligheden for at etablere en luftstrømning i systemet vil afhænge af systemets tryktab set i forhold til det drivtryk, der kan opnås Ved systemets tryktab forstås her modstanden mod den luftstrømning, der ønskes i rør og drænlag Der er til illustration af uhensigtsmæssige design vedlagt to bilag: Bilag 1 Fundamentsplaner til illustration af: - forkert placeret indsug i forhold til udsug og vindpåvirkning - stor afstand mellem drænrør - ikke-ventilerede områder

4 4 / 15 Bilag 2 Fotos fra etableringsfase til illustration af: - forkert materiale med sand i ventilationslaget, som hindrer effektiv beluftning - adskilte ventilationsstrenge for ind- og udsug og deraf uens beluftning og døde zoner 31 Generelt om dimensionering En-strengede systemer kan kun bruges til at sikre trykudligning i drænlaget Der vil således ikke ske en egentlig ventilering Et to-strenget system vil ventilere drænlaget og derved i større eller mindre grad skifte den forurenede luft ud med frisk luft For at udnytte det naturlige drivtryk, der opstår når vinden påvirker en bygning, er det meget vigtigt, at indsugning og udsugning i et passivt tostrenget system placeres på hver side af bygningen, og der skal her tages højde for de fremherskende vindretninger (se bilag 1) Endvidere er det vigtigt, at systemet opbygges med et minimalt tryktab Udsugningen på to-strengede systemer og tilslutningen for en-strengede systemer skal placeres i bygningens læside i forhold til den fremherskende vindretning I Danmark har vi oftest vestenvind, så indsug kan med fordel placeres på vestvendte sider af byggeri (se bilag 1) Det bemærkes dog, at lokale vindforhold feks i byområder, med høje bygninger der skaber vindpassager, kan betinge en anderledes vindpåvirkning Der er flere parametre, der bestemmer drænlagets tykkelse Drænlaget skal lede luften fra indsugnings-drænrøret til udsugnings-drænrøret Tryktabet i drænlaget og den rent fysiske indbygning af drænrøret er vigtige paremetre Det samlede tryktab afhænger af drænlagets tykkelse, drænlagets beskaffenhed, afstanden imellem drænrørene og luftmængden i systemet Placering af et drænrør i et drænlag kræver, at drænlaget har en vis tykkelse, og i et drænlag under 20 cm er drænrør vanskelige at placere Generelt vil luftskiftet, som kan opnås i et ventileret drænsystem være en funktion af tryktabene igennem hele systemet og det drivtryk, der kan opnås Når der vælges drænrør skal disse tilpasses den luftmængde, der ønskes udsuget, og det til rådighed værende tryk Det til rådighed værende tryk skal fordeles i alle drænrør og over hele drænrørets længde Dette gøres ved at sørge for, at luftens vej fra indsugningsdrænrør til udsugningsdrænrør er lige lang, uanset hvilket rør der ses på, det vil sige at der er samme tryktab i alle rørsystemer (se principfigur efterfølgende) Rørdimension og slidseareal skal derfor vælges ud fra det nødvendige luftskifte, rørlængder og afstand imellem rør

5 5 / 15 Figur: Eksempel på et ventilationsdræn, hvor luftens vej mellem indsugningsog udsugningsrør overalt er lige lang Det vil sige, at der er det samme tryktab, og luften fordeles derfor jævnt i systemet I tilfælde af uens trykfald (feks længere afstand imellem rørene på en del af strækningen eller i en del af området) vil luften løbe der, hvor det mindste trykfald er (den korteste vej), og der vil derved opstå områder, der ikke eller i ringe grad ventileres Ventilationssystemer skal udføres således, at de er selvdrænende i tilfælde af opstigende grundvand I områder med højtstående grundvand skal rørene lægges omhyggeligt ud uden væsentlige lunker Rørene lægges med fald med minimum 3-4 promille fald væk fra hvor der suges, således at evt opstigende vand i ventilationsdrænet ikke blokerer for luftskiftet på dele af, eller hele drænstrengen I langt de fleste tilfælde ligger grundvandstanden langt under ventilationsrørene Det skal alle steder sikres, at rørsystemerne er drænbare Det vil sige, at hvis der ophobes vand i systemet, feks pga kondens, skal vandet kunne bortledes igennem huller i bunden af røret Der vil ofte være tale om at der skal bores et lille drænhul (4 mm) i det laveste punkt af et rør, der ikke er drænbart Antallet og størrelsen af drænhuller skal begrænses, idet der igennem disse huller vil trækkes "falsk luft" som modvirker den ønskede effekt af ventilationsdrænet Luftindtag og udsugning skal etableres i et tilstrækkeligt antal til at der bliver skabt et jævnt luftskifte i hele ventilationsdrænlaget, således at luftskiftemæssige døde punkter undgås Erfaringsmæssigt giver for få udsugningspunkter et ujævnt luftskifte Erfaringsmæssigt vil det i forhold til monitering være mest fordelagtigt at opdele et hulrum i flere ventilerede sektioner Ventilationsdræn skal placeres således at fundamenter ikke forhindrer fri passage af luft fra det ene drænrør til det andet (eksempel på forkert etablering med adskilte ind- og udsugningsdrænrør er vist i bilag 2)

6 6 / 15 Fundamentsplan med angivelse af rørføringer og placering af luftindtag og udsugningspunkter skal indgå som en del af 8-ansøgningen Der skal redegøres for hvilket luftskifte, der forventes nødvendigt i drænlaget Almindeligvis er et luftskifte på 0,5-2 gange pr time tilstrækkeligt, men dette skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, ud fra afdampningen fra jorden Det er risikovurderingen, der afgør, hvor stor en fortynding, der er behov for, for at afdampningskriterierne overholdes Ud fra det ønskede luftskifte beregnes hvor stor en luftmængde, der skal fjernes Med udgangspunkt i den beregnede luftmængde og det til rådighed værende drivtryk, fastlægges lægningsafstande, rørdiameter, slidseantal og slidsestørrelse Der skal redegøres for hvordan det sikres, at dækkonstruktionen over ventilationslaget er tæt, herunder hvordan gennembrydninger til feks kloakog ledningsinstallationer tænkes gennemført af hensyn til at sikre en sikker og varig tætning 32 Afstand mellem drænrør Der findes pt ikke videnskabelig dokumentation for den mest optimale afstand mellem drænrør, eller data til at foretage tryktabsberegninger for drænlag Ved øget afstand imellem drænrørene stiger tryktabet i systemet, og med et begrænset drivtryk, fra feks vindpåvirkninger, vil luftskiftet falde Det er COWIs holdning, at en afstand på 1-2 m mellem drænrørene er optimal i et passivt system Jo tættere rørene ligger, jo mindre er risikoen for "døde områder" og jo mindre er tryktabet i drænlaget mellem drænrørene Ved stor afstand mellem drænrørene mindskes sandsynligheden for, at der rent faktisk kan etableres et flow i drænlaget Hvis anlægget etableres som aktivt system vil afstanden imellem drænrør i ventilationsdrænet kunne forøges betydeligt, idet det nu er ventilatorens drivtryk, der er bestemmende for, hvor stort et modtryk der kan overvindes Af hensyn til luftfordelingen igennem ventilationslaget vurderes det, at en afstand imellem rørene på 4-5 m ikke bør overskrides 33 Ændring fra passivt til aktivt system Et passivt ventilationssystem bør etableres på en sådan måde, at det senere er muligt at etablere mekanisk sug på systemet Dette gøres ved at etablere tilslutninger til systemet, som føres til et centralt sted, hvor det er muligt at etablere ventilator og afkast Ved placering af disse tilslutninger skal det tilses, at luftfordelingen opretholdes (at der suges lige meget fra alle drænrør) Det skal også sikres at det aktive system kan overvåges og at eventuelle driftsstop bliver registreret og håndteret, feks ved koblingen til andre elektriske systemer i boligejendommen /jf /2/ eller et alarm system

7 7 / 15 Almindeligvis er det små ventilatorer, der skal til at overvinde modtrykket i et drænsystem Det er i højere grad frygten for tekniske svigt end udgiften til at drive ventilatoren, der kan være argumentet for ikke at etablere aktive systemer Der kan generelt opnås større sikkerhed for at ventilationsdrænet bliver gennemluftet med et aktivt system, og etableringsomkostningerne vurderes at være tæt på et passivt system I tilfælde, hvor der etableres aktive systemer, bør drænsystemet stadig opbygges med et minimalt tryktab for at begrænse energiforbruget til ventilatoren 34 Materiale i ventilationslag Ved ventilation under gulv skal luft kunne passere uhindret i hele det lag, der ventileres Dette fordrer, at: materialet i ventilationslaget er porøst, materialet i ventilationslaget ikke har tendens til at lejre sig indbyrdes, så luftpassage hindres, materialet i ventilationslaget ikke giver et tryktab, der overstiger den drivkraft, der kan opnås Materialer der indbygges som ventilationslag skal vælges, så der sikres god passage for luften igennem materialet Ved at vælge runde og tilpas store sten kan dette sikres, feks vaskede nøddesten (16-32 mm), eller evt LECA (10-20 mm) Singels, som er større sten (32-64 mm), giver også en optimal ventilering, men stenenes størrelse gør, at de kan være vanskelige at lægge drænrør i Disse materialer kan ikke pakke sig og sikrer derfor gode muligheder for luftpassage Tryktabet igennem det valgte materiale skal dog altid vurderes Brug af sand og grus er uanvendeligt ved passive systemer, og i aktive systemer vil brug af sand medføre store udgifter til pumpe/ventilator drift, idet tryktabet i et sanddræn vil være stort Skærver er heller ikke anvendelige, da de er kantede og pakker, og kræver mere kraft for at trække luft igennem og giver dermed et for stort tryktab 35 Elmotorer eller vindhætter De datablade, som eksisterer for ventilatorer, viser altid data for det tryk, ventilatoren kan yde ved et bestemt flow og altså ikke hvad ventilatoren yder, når den er tilsluttet et givet system Ventilatorens ydelse vil altid være betydeligt lavere, når den monteres på et rørsystem end når den kører uden modtryk Ventilatorens ydelse (m 3 /t) er altså afhængig af det modtryk, den skal overvinde

8 8 / 15 Det bør anføres hvilket tryk, det forventes en ventilator skal overvinde Der findes ikke officielle data for tryktab i drænlag, eller data for trykforhold for vinddrevne ventilatorer En vindhætte kan kun drive et flow gennem et system, hvis vindhætten kan overvinde tryktabet i systemet Tilsvarende kan en elektrisk drevet ventilator kun opretholde et flow, hvis den kan overvinde tryktabet i det rørsystem, den er tilkoblet Da der ikke findes data på vinddrevne ventilatorer, kan det ikke fastslås i hvilket omfang en vindhætte bidrager til ventilering af et dræn Det vurderes at vindhætten vil bidrage til ventilering, men effekten kan være begrænset og er meget afhængig af hele systemets opbygning I flere sager bliver det foreslået, at den passive ventilation kan forstærkes med en elmotor i vindstille perioder, hvilket umiddelbart lyder som en god og billig løsning Imidlertid er denne løsning teknisk vanskelig, idet overgangen til aktiv ventilation kræver, at afkastrørene til den passive ventilation lukkes imens ventilatoren kører Det rørsystem, som et aktivt system suger på, må ikke stå i direkte forbindelse med det fri, for så vil luften blot komme her fra og ikke igennem drænlaget Derfor skal udgangen til det fri i de passive afkast rør lukkes i tilfælde af omkobling til aktiv ventilation Et system udformes sædvanligvis til enten at drives ved passiv ventilering, eller ved aktiv ventilering Ønskes et passivt system omstillet til aktivt sker dette sædvanligvis som en permanent løsning Der vil naturligvis kunne findes teknisk komplicerede løsninger som kan løse problemerne med omskiftning fra passivt til aktivt drift

9 9 / 15 Figur: Ovenfor er vist et ventileret dræn der er opbygget for passiv ventilering, men forberedt for aktiv ventilering Den stiplede linje markerer røret som er tilsluttet "luft ud" drænrørene, og som ved overgang til et aktivt system skal tilsluttes en ventilator Hvis dette system skal ændres fra passivt til aktivt, skal det passive afkast ("luft ud" rørene) lukkes, og ventilatoren skal aktiveres Hvis det passive afkast ikke lukkes ved overgang til aktiv ventilation, vil ventilatoren blot trække luft fra "luft ud" rørene langs facaden, og der vil ikke blive ventileret i drænlaget 4 Dokumentation af afværgeløsningens effekt Det vil være ønskværdigt, om man allerede ved projekteringen kunne beregne at en given ventilationsløsning kan lade sig gøre i teorien, men der findes pt ikke fuldstændige beregningsmetoder hertil Dokumentation for afværgeløsningen kan derfor udelukkende ske ved en målrettet monitering 41 Dokumentation ift ventilation Den primære årsag til at etablere ventileret dræn, er at sikre miljøet i opholdsområder Det er derfor i opholdsområderne, at effekten af de afskærende foranstaltninger bør dokumenteres Det er oplagt, at dokumentere koncentrationen i opholdsområderne ved at udføre koncentrationsmålinger / kulrørsmålinger i opholdsområderne Tolkning af udførte indeklimamålinger kan dog vanskeliggøres af, at det kan være svært at bestemme hvor stor en del af den målte koncentration, der skyldes bidrag fra forureningsafdampning, og hvor stor en del som udgøres af bidrag fra baggrundskilder Om bidrag fra baggrundskilder er relevant, bør bero på en vurdering af det pågældende forureningsstof og på anvendelse af og indhold i det rum, der måles i Rum, som vurderes ikke at være eksponeret for afdampning, kan i nogle tilfælde anvendes som reference-målerum Derudover bør der tages

10 10 / 15 hensyn til mulige gener man påfører beboere ved eksempelvis gentagne målerunder Hvilken dokumentation og hvilken kombination af dokumentation, der er relevant, vurderes individuelt på baggrund af den enkelte sag Eksempelvis kan indeklimamålinger være relevante ved risiko for spredning af forureningsdampe gennem kældervægge, som en ventilationsløsning under gulv ikke dækker Til dokumentation af ventilationslagets effekt kan følgende tænkes udført: PID-målinger på indlagte målerør i drænlaget Denne måling er indikativ for, om der er forureningsdampe tilstede i drænlaget og kan ved sammenligning af resultater på flere målepunkter feks pege på, hvor koncentrationen af forureningsdampe i drænlaget er størst eller hvor der findes områder med forureningsdampe i drænlaget Flowmåling på indtag eller afkast fra ventilationsdræn Denne måling fortæller hvor stort et luftskifte der er i drænlaget Flowmålinger er begrænset af minimumshastigheder i målepunktet Flowmålingen udføres sædvanligvis som en lufthastighedsmåling, som omregnes til flow ud fra arealet på det aktuelle målested Bemærk at flowmåleren ikke må indgå som modstand i systemet Injektion af sporstoffer i indtaget og måling på afkastet Denne måling fortæller om der foretages luftskifte i drænlaget, og kan måles på meget små luftmængder Flowmåling via differenstrykmåling på aktive systemer På et aktivt system er der så meget tryk til rådighed, at der kan monteres en måleblænde med lavt modtryk En måleblænde er en let indsnævring på røret med et veldefineret areal På hver side af måleblænden måles trykket og differensen imellem disse tryk giver ud fra fabrikantens test et flow Glasrørs flowmålere (glasrør med en kugle, der løftes af luftstrømmen) kan sædvanligvis ikke benyttes i de her omtalte lavtryks anlæg, idet tryktabet i en glasrørs flowmåler er relativt højt Moniteringen skal være beskrevet i principper, så det kan afgøres, om den i praksis vil give den ønskede dokumentation Det bemærkes, at alt efter hvordan et ventilationssystem er udlagt, kan der være tale om så små luftmængder, at det kan være vanskeligt at måle Moniteringen bør derfor for både passiv og aktiv ventilation i første omgang bygges op på at bevise, at der ikke findes kritiske koncentrationer i indeluft og udeluft i opholdszoner og i drænlaget under gulv Målepunkter under gulv mellem drænstrengene skal være med til at demonstrere, at hele laget beluftes Hvis ikke der findes kritiske koncentrationer under gulv, er der ikke belæg for at gøre mere ved systemet, uanset om der er flow i det eller ej Dette skyldes, at der

11 11 / 15 ikke er potentiale for uacceptabel afdampning til indeklimaet Ikke kritiske koncentrationer under gulv kan være et udtryk for, at systemet virker efter hensigten, der hvor der måles Kritiske koncentrationer kan være udtryk for, at der er potentiale for forhøjet afdampning, hvilket i så fald bør bekræftes med indeklimamålinger Kritiske koncentrationer under gulv kan også være udtryk for at systemet eller en del af systemet ikke er dimensioneret korrekt i forhold til afdampningen, eksempelvis, hvis der er områder med ingen eller begrænset ventilation Prøvetagning af afkastluft til koncentrationsbestemmelse anvendes ofte som del af dokumentationen Målinger på afkastluft bør udføres inde i selve afkastrøret og prøven skal opsamles aktivt Der gøres opmærksom på, at man ved måling af afkastluften i et passivt ventileret system risikerer at måle på stillestående luft, såfremt der ikke er flow i systemet Det skal derfor ved måling på passive systemer sikres, at vejrforholdene sikrer et luftskifte 42 Dokumentation ift forurening Prøvetagningsfrekvens, prøvetagningsparametre og placering af prøvetagningspunkter skal fremgå af ansøgningsmaterialet eller anmodes eftersendt Placeringen af prøvepunkterne både med hensyn til prøvetagning under gulv, i drænlag og i indeklima skal tage hensyn til: Identificerede områder med maksimale forureningskoncentrationer Identificerede mulige ikke-ventilerede områder (dvs områder med potentiel nul-ventilation, døde zoner, se eksempel i bilag 1) Prøvetagningsfrekvensen skal beskrive hvor ofte der måles, hvornår prøvetagningsforløbet forventes ophørt, samt stopkriterierne for ophør Målinger i passive ventilationssystemer er stærkt afhængige af vindforholdene Vejrforholdene skal derfor indgå i planlægningen og dokumentationen for ventilationssystemets effektivitet På mange byggerier vil der ofte være et tidsrum på op til ½ år efter bygningsskallen står færdig og til byggeriet er færdigt til ibrugtagning Hvis det er muligt at vente til der er sat varme og ventilation på bygningen, så vil det være ekstra gode målebetingelser til at udføre indledende koncentrationsmålinger under gulv og indeklima i kælder/stueetage Dette fordi målebetingelserne vil minde mest om den situation, der vil være inde i bygningen, når den tages i brug, men uden at der er brugere/beboere i bygningen Målinger udført i en sådan periode kan evt bruges til at træffe beslutning om aktiv eller passiv ventilation

12 12 / 15 5 Formulering af vilkår Generelt bør vilkår formuleres, så de er teknisk uspecifikke Hvis en myndighed formulerer et teknisk specifikt vilkår, så kan myndigheden påtage sig ansvar for at teknikken virker Opførelsen af et nybyggeri er ofte en iterativ proces, hvor det oprindeligt planlagte ændres undervejs pga feks forureningsforhold eller pga idéer om mere hensigtsmæssige løsninger for byggeprojektet eller afværgetiltag Ofte ansøges der om en 8-tilladelse før projekteringen er tilendebragt Det kan således være principperne i designet af indeklimaafværge, der søges om I givet fald kan tilladelsen opdeles i deltilladelser, som feks gives når detaildesignet foreligger og kan godkendes, og/eller når måleprogram foreligger og kan godkendes Det kan overvejes at få indført i byggetilladelsen, at ibrugtagningstilladelsen først udstedes, når alle vilkår i 8-tilladelsen og tilhørende deltilladelser er opfyldt, herunder feks dokumentation af ventilationsløsningens etablering og effekt Det kan endvidere overvejes at stille vilkår om også at få tilsendt som udført tegninger og fotodokumentation Levering af som udført -tegninger og fotos af drænsystemet og de etablerede tilhørende prøvetagningspunkter kan vise om systemet er installeret i overensstemmelse med det ansøgte projekt eller om det projekterede kan være ændret undervejs Endvidere kan de vise om systemet er installeret iht krav/vilkår fra myndighederne Mange systemer opbygges som passiv ventilation med mulighed for overgang til aktiv ventilation, hvis monitering og dokumentation viser at der er behov herfor Myndighederne bør overveje hvorledes krav om overgang til aktiv ventilation iværksættes Her tænkes bla på om systemet er sat op til også at kunne dokumentere at aktiv ventilation virker Endvidere bør det overvejes hvem, der vil have ansvaret for at udføre og bekoste ændringer og hvem, der vil have ansvaret for monitering og dokumentation Der er som regel flere interessenter involveret i et byggeprojekt, feks bygherre, rådgivere, entreprenører og bygningsejer En bygherre vil ikke nødvendigvis stå som ejer af og dermed for driften af et byggeri efter det er opført Ved udarbejdelse af 8-tilladelsen skal man være bevidst om hvem der har ansvaret for, at en indeklimaafværge etableres, dokumenteres og drives, således at vilkår i 8-tilladelsen kan være formet herefter

13 13 / 15 Myndighederne bør gøre sig klart, hvilke konsekvenser de vil og kan vælge i tilfælde af: Hvis det ikke kan dokumenteres at en passiv ventilation virker i tilstrækkelig grad, skal der så etableres aktiv ventilation? Hvis det ikke kan dokumenteres at en aktiv ventilation virker, skal systemet så ombygges og kan det i givet fald lade sig gøre? Hvis der ikke påvises afdampning eller risiko for indeklimaet i en nyopført bebyggelse - er der så behov for at opretholde vilkår om at den passive eller aktive ventilation virker eller kan vilkåret evt udgå? Hvis det vurderes vanskeligt at kræve overgang til aktiv ventilation efter bebyggelsen er opført og evt solgt videre, kan myndigheden overveje om vurdering og beslutning om eventuel overgang fra passiv til aktiv ventilation kan ske forud for udstedelse af ibrugtagningstilladelsen 6 Referencer For andre oplysninger om ventilationsløsninger, monitering, baggrundsniveauer, dokumentation mv henvises til feks: Videncenter for Jordforurening Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Teknik og Administration Nr Videncenter for Jordforurening Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration Nr Videncenter for Jordforurening Undersøgelse af passiv ventilation af det kapillarbrydende lag Teknik og Administration Nr Amternes Videncenter for Jordforurening Transport af gasformig forurening i umættet zone og i bygninger Litteraturstudie Teknik og Administration Nr Amternes Videncenter for Jordforurening Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger Teknik og Administration Nr Miljøstyrelsen, Miljøministeriet Miljøprojekt Nr Håndbog - Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter Miljøstyrelsen, Miljøministeriet Miljøprojekt Nr Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning Miljøstyrelsen, Miljøministeriet Miljøprojekt Nr Dokumentation af interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen i boliger

14 14 / 15 Bilag 1 Fundamentsplaner

15

16

17 15 / 15 Bilag 2 Fotos

18