Tilladelse til drift af ATES-anlæg på Silkeborgvej 14, 7442 Engesvang (DGU-nr og )

Transkript

1 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande MICHAEL G. PROPERTIES ApS Julsøvej Silkeborg 10. oktober 2017 Tilladelse til drift af ATES-anlæg på Silkeborgvej 14, 7442 Engesvang (DGU-nr og ) Ikast-Brande Kommune giver hermed tilladelse til at indvinde og tilbagepumpe grundvand i forbindelse med et ATES-anlæg. Tilladelsen gives på betingelse af, at vilkårene i afsnittet "Vilkår for tilladelsen" overholdes. Det kræver en ny tilladelse fra Ikast-Brande Kommune, hvis virksomheden ønsker at ændre på boringerne, deres overbygninger, deres formål, den tilladte årlige vandmængde samt krav til temperaturer eller til dokumentation. Fakta om boringerne, anlæggene og tilladelsen Boringernes DGU-nr (varm boring) (kold boring) Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande Tlf.: hehkr@ikast-brande.dk Sagsbehandler: Heidi Hinge Krogsgaard Direkte telefon: Sags ID: 2013/05711 JupiterID (varm boring) (kold boring) Tilladelsens løbetid Denne tilladelse gælder indtil den Maksimal indvinding m 3 /år (varm boring) m 3 /år (kold boring) Maksimal tilbagepumpning m 3 /år (varm boring) m 3 /år (kold boring) Maksimal pumpeydelse 85 m 3 /time Formål med indvindingen Køle- og varmeproduktion Boringernes beliggenhed Silkeborgvej 14, 7442 Engesvang E: , N: (varm boring) E: , N: (kold boring) (UTM32, EUREF89)

2 Vilkår for tilladelsen 1. Etablering af anlægget 1a. Anlægget skal etableres som beskrevet i afsnit 3.3 i ansøgningen af og som beskrevet i Bilag om sikkerhedssystem af b. Anlægget skal etableres med mulighed for at udtage vandprøver ved begge boringer 1. Der skal både være mulighed for at tage vandprøve af det vand, der pumpes op og det vand, der pumpes ned. 1c. Anlægget skal etableres med temperaturloggere på begge boringer. Loggerne skal både måle temperaturen i det vand, der pumpes op, og det vand, der pumpes ned 2. Loggerne skal foretage mindst 1 logning i timen. 1d. Der skal etableres mulighed for løbende at overvåge/kontrollere temperaturmålingerne i dataloggerne fx via et online system. 1e. Anlægget skal etableres med trykmåler/vandstandsmåler i begge boringer. Trykniveauet/vandstanden skal logges mindst 1 gang om måneden. 1f. Begge boringer skal have en vandmåler, så de oppumpede vandmængder kan registreres for hver boring. Vandmålerene kan opsættes i teknikrummet. Ikast-Brande Kommune kan til enhver tid bestemme, at målemetoden skal ændres 3. 1g. Boringerne skal etableres med dykpumper. 2. Drift af anlægget 2a. Anlægget skal til enhver tid være et lukket system uden vandbehandling, uden mulighed for at atmosfærisk luft kan trænge ind i systemet og uden mulighed for at grundvand og væsker fra køle- /varmevekslerne kan blive blandet 4. 2b. Anlægget skal til en hver tid have et trykovervågningssystem, som straks sætter pumperne i stå, hvis der sker et læk et hvilket som helst sted i anlægget 5. 2c. Driften af anlægget herunder også boringerne må ikke genere naboer med fx støj mv. 2d. Nedkølet vand, der pumpes tilbage til grundvandsmagasinet må i gennemsnit over en måned ikke være under 2 C i Bek. om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (1716 af ). 12 i Bek. om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (1716 af ). 58 i "Lov om vandforsyning mv. " (LBK nr. 125 af ). 9+10,1 i Bek. om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (1716 af ). 10,2-3 i Bek. om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (1716 af ). 13 i Bek. om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (1716 af ).

3 2e. Opvarmet vand, der pumpes tilbage til grundvandsmagasinet må aldrig overstige en temperatur på 25 C, og det må i gennemsnit over en måned ikke overstige 20 C Indretning af boringerne 3a. Omkring boringerne skal der være en beskyttelseszone med en radius på 5 meter 8. I beskyttelseszonen må der hverken gødes, sprøjtes, opbevares ting/materialer, opbevares eller håndteres affald eller etableres kørselsarealer, parkeringsarealer eller lignende. 3b. Der må ikke være risiko for at biler, maskiner eller lignende kan køre på boringerne. Dette kan sikres ved at afmærke beskyttelseszonen på 5 meter fysisk. 3c. Boringerne og deres overbygninger skal være indrettet og vedligeholdt efter reglerne for kategori A-boringer i boringsbekendtgørelsens kapitel 2 9 (uddrag af kapitel 2 er vedlagt som bilag). 3d. Inden boringerne tages i brug, skal virksomheden indsende fotos til Ikast-Brande Kommune, der dokumenterer, at boringerne er indrettet korrekt, at der er mulighed for prøvetagning og at der er etableret dataloggere til måling af temperatur og tryk/vandstand. 3e. Inden boringerne tages i brug, skal virksomheden indsende fotos til Ikast-Brande Kommune, der dokumenterer, at der er opsat en vandmåler til hver boring. 3f. Når boringerne kan lokaliseres præcist i forhold til bygninger, skal der indsendes et kort eller koordinater, der viser boringernes præcise lokalisering. 4. Monitering og egenkontrol - Analyser 4a. Inden anlægget tages i brug, skal virksomheden af egen drift sørge for, at få foretaget en boringskontrol (inkl. temperatur, bakteriologi, Al 2+, Ca 2+, Mg 2+, K +, HCO - 3 og P) fra hver boring. Analyse for pesticider og organiske mikroforureninger kan udelades. 4b. 1-1½ år efter anlægget er taget i brug og herefter hvert 4. år, skal virksomheden af egen drift sørge for, at få foretaget en boringskontrol (inkl. temperatur, bakteriologi, Al 2+, Ca 2+, Mg 2+, K +, HCO - 3 og P) fra hver boring. Prøverne skal tages af det vand, der pumpes op af boringerne. De 2 analyser skal derfor tages forskudt af hinanden, således at der har foregået oppumpning fra boringen i mindst 1 måned, inden analysen tages i Bek. om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (1716 af ). 8 9, stk. 4 i "Bek. om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land" (BEK nr af ) og 24 i "Lov om miljøbeskyttelse" (LBK nr af ). 9 Kapitel 2 i "Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land" (BEK nr af ).

4 4c. Alle vandprøver skal udtages af et akkrediteret analyselaboratorium. Alle analyserapporter skal sendes i kopi til Ikast-Brande Kommune, og alle analyser skal uploades til Jupiter. 5. Monitering og egenkontrol - Temperaturer 5a. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang om måneden lave et tjek af om temperaturgrænsen er overholdt i tilbagepumpningsboringen i den forgangne måned. 5b. Virksomheden skal af egen drift indsende data fra temperaturloggerne i de 2 boringer. Data kan afrapporteres i et Excel-regneark eller som en graf, der viser den samlede temperaturkurve fra den dag boringen blev taget i brug og frem til den seneste aflæsning. Ikast-Brande Kommune skal modtage disse data hvert år inden den 1. februar Monitering og egenkontrol Pejlinger 6a. Virksomheden skal af egen drift indsende data fra tryk- /vandstandsloggerne i de 2 boringer. Data kan afrapporteres i et Excel-regneark eller som en graf, der viser det samlede trykniveau fra den dag boringen blev taget i brug og frem til den seneste aflæsning. Ikast-Brande Kommune skal modtage disse data hvert år inden den 1. februar Monitering og egenkontrol Oppumpede vandmængder 7a. Hvert år inden den 1. februar skal de oppumpede vandmængder for hver boring indberettes til Ikast-Brande Kommune 12. Ikast-Brande Kommune udsender særskilt brev om dette hvert år. 8. Monitering og egenkontrol Vedligeholdelse af anlæg 8a. En gang årligt skal virksomheden af egen drift sørge for at ATESanlægget bliver efterset af en person/virksomhed, der er sagkyndig i ATES-anlæg 13. 8b. Virksomheden skal af egen drift hvert år inden den 1. februar indsende dokumentation for at dette eftersyn er foretaget i det forgangne år. 9. Generelt 9a. Ikast-Brande Kommune kan til enhver tid stille krav om, at virksomheden skal etablere en moniteringsboring nedstrøms den varme boring for at undersøge varmefanens udbredelse i Bek. om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (1716 af ). 18 i Bek. om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (1716 af ). 19 i Bek. om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (1716 af ). 21 i Bek. om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (1716 af ).

5 9b. Hvis der opstår mistanke om, at indvindingen eller tilbagepumpningen påvirker natur, vandløb eller grundvandsmagasinet negativt, kan Ikast-Brande Kommune til enhver tid ændre i tilladelsen og/eller stille krav om yderligere monitering 14. 9c. Hele anlægget både boringer og varmeveksler mv. skal løbende vedligeholdes, så der ikke opstår risiko for forurening af grundvandet som følge af manglende vedligeholdelse 15. 9d. Hvis ejeren, brugeren eller andre på virksomheden får mistanke om, at anlægget er utæt eller at kravene til temperaturen i afløbsvandet ikke overholdes, skal Ikast-Brande Kommune straks have besked. 9e. Virksomheden skal opbevare alle analyse- og måleresultater i mindst 10 år 16. 9f. Boringerne må ikke erstattes af nye boringer uden at Ikast-Brande Kommune har givet tilladelse til det. 9g. Hvis boringerne tages ud af brug 5 år i træk, eller de ikke længere har en gyldig tilladelse til vandindvinding, skal de sløjfes af en brøndborervirksomhed med A-bevis. Hvis vilkårene i tilladelsen ikke bliver overholdt, kan Ikast-Brande Kommune trække tilladelsen tilbage uden erstatning 17. Erstatningsregler Ejeren af boringen har pligt til at udbetale erstatning, hvis brugen af boringen medfører, at der sker skade i bestående forhold (herunder beskyttet natur), som skyldes ændring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer 18. Hvis der ikke kan opnås forlig om eventuel erstatning, afgøres spørgsmålet af Taksationsmyndighederne 19. VVM-screening I redegørelsen i bilag 1 har Ikast-Brande Kommune vurderet, at hverken indvinding, tilbagepumpning eller ændrede temperaturforhold omkring boringerne vil have en væsentlig påvirkning på vandløb, våd- og naturområder eller forureninger. Desuden har Ikast-Brande Kommune vurderet, at anlægget ikke vil give anledning til væsentlige støjgener. Vurderingen har 14 16, stk. 1, nr. 6 i "Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning" (BEK nr. 832 af ) i Bek. om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (1716 af ). 20 i Bek. om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (1716 af ) i "Lov om vandforsyning mv. " (LBK nr. 125 af ) i "Lov om vandforsyning mv. " (LBK nr. 125 af ). 19 Taksationskommissionen for Ringkøbing, c/o Retten i Herning, Nygade 1-3, 7400 Herning.

6 inddraget de relevante punkter i en VVM-screening, og derfor vurderer Ikast-Brande Kommune, at indvindingen ikke er VVM-pligtig 20. Klagevejledning Hvis du vil klage over denne tilladelse eller afgørelsen om, at der ikke er VVM-pligt, skal du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Sådan gør du, hvis du vil klage: Gå på nmkn.dk. Under overskriften "Klageportalen" vælger du "link via borger.dk" (som privatperson) eller "link via virk.dk" (som virksomhed). Log herefter på med NemId og følg vejledningen på skærmen. Du skal indgive din klage på klageportalen inden 4 uger. Miljø- og Fødevareklagenævnet opkræver et gebyr på 900 kr. (privatperson) eller 1800 kr. (virksomhed) + indeksregulering for at behandle klagen. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du får pengene tilbage, hvis du får medhold i klagen. Hvis du har særlige grunde til ikke at klage via Klageportalen, skal du sende en begrundet ansøgning om fritagelse til Ikast-Brande Kommune. Kommunen sender din ansøgning videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der afgør, om du kan blive fritaget fra at bruge Klageportalen. Tilladelsen offentliggøres på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside. Ansøger vil få besked, hvis andre klager over tilladelsen eller afgørelsen om, at der ikke er VVM-pligt. Du har desuden mulighed for aktindsigt. Lovgrundlag Denne tilladelse er givet efter 19 i Lov om miljøbeskyttelse 21. Den del af tilladelsen, der vedrører vandindvinding, er givet efter 20 i "Lov om vandforsyning mv" i "Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" (BEK nr. 448 af ). 21 LBK nr af LBK nr. 125 af

7 Spørgsmål Har du spørgsmål til tilladelsen, er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Heidi Hinge Krogsgaard Bilag: Bilag 1 Redegørelse Bilag 2 Uddrag af boringsbekendtgørelsens kapitel 2 ( 12-17). Kopi sendt til: Mascot (Niels Højgaard Hald): nhh@mascot.dk Enopsol: info@enopsol.dk Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling: dnikast-brandesager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskerforbundet.dk Forbrugerrådet: fbr@fbr.dk

8 Bilag 1 Redegørelse Sammenfattende vurdering Ikast-Brande Kommune vurderer ud fra nedenstående, at det er miljømæssigt forsvarligt, at give tilladelse til at indvinde og tilbagepumpe grundvand fra/til de 2 boringer med DGU-nr og samt derved at skabe en kold og en varm boring. Ikast-Brande Kommune vurderer, at temperaturændringen i grundvandsmagasinet omkring boringerne ikke vil påvirke omgivelsernes kvalitet i nævneværdig grad. Tilladelsen gælder i 10 år, da ansøgningsmaterialet er beregnet for en 10- årig periode. Ansøgning Ansøgningen består af en egentlig ansøgning fra GEO, dateret den , en pumpetest af DGU-nr fra Enopsol ApS, som Ikast- Brande Kommune modtog den samt et bilag om sikkerhedssystem fra Enopsol, som Ikast-Brande Kommune modtog den Der er søgt om tilladelse til at oppumpe og returpumpe grundvand fra 2 boringer. Grundvandet skal hhv. køle virksomheden ned om sommeren og varme virksomheden op om vinteren. Derved skabes en kold og en varm boring. Der er søgt om at anvende DGU-nr som varm boring og DGU-nr som kold boring (GEO). GEO har søgt om tilladelse til at indvinde op til m 3 vand om året. Enopsol har præciseret fordelingen af indvindingen i mail af , således, at der indvindes m 3 /år fra den kolde boring (DGU.nr ) og m 3 /år fra den varme boring (DGU-nr ). I den oprindelige ansøgning fra GEO er der ikke søgt om en ønsket maksimal ydelse. Enopsol har i mail af søgt om en ydelse på 85 m 3 /timen. Boringerne er prøvepumpet med 66 og 70 m 3 /timen, og det primære ansøgningsmateriale fra GEO er beregnet ud fra data, der er fremkommet ved en prøvepumpning på 66 m 3 /timen. Grundvandskortlægning Boringerne ligger hverken i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsopland til almene vandværker eller i andre former for grundvandskortlagte områder. Boring DGU-nr (varm boring) Boringen er etableret i 2012 og er filtersat i Bastrupsandet (tolket af GEO) fra m under terræn. Boringen er 72 m dyb. Grundvandsspejlet er den pejlet til ca. 23,8 m under terræn, hvilket ca. svarer til kote 75,5 m (GEO). Den er rovandspejlet pejlet til ca m under terræn, hvilket ca. svarer til kote 79 (Enopsol).

9 Der er en koteforskel på ca. 3,5 m mellem de 2 pejlinger. Noget af forskellen kan nok skyldes årstidsvariation samt at GEO og Enopsol har brugt hhv. kote 99,3 og kote 99 som terræn. Men alligevel virker det som om, der er en væsentlig usikkerhed på pejlingerne. Boringen er prøvepumpet over ca. 4 døgn med en ydelse på gennemsnitligt 66 m 3 /t, hvilket gav en sænkning på 9,8 m. Boring DGU-nr (kold boring) Boringen er etableret i 2016 og er filtersat i et utolket sandlag fra m under terræn. Boringen er 54 m dyb. Grundvandsspejlet er den pejlet til ca. 18,8 m under terræn, hvilket ca. svarer til kote 76 m (Enopsol). Boringen er prøvepumpet i 39 timer med en makimal ydelse på 70 m 2 /t, hvilket gav en sænkning på ca. 7 m. Geologi Afstanden mellem de 2 boringer er ca. 240 m, hvorfor man umiddelbart kunne forvente en ensartet geologi. Borerapporterne for de 2 boringer er dog ikke helt ens i de øvre jordlag. Varm boring (m u.t.) Kold boring (m u.t.) Muld, fyld Sand Ler Sand 10-36,5 Grus Ler ,5-39 Sand Ler Den varme borings geologiske lag er tolket af GEUS, mens den kolde boring er tolket af brøndboreren. Dette kan være en forklaring på den divergerende geologi i de øvre jordlag. Forskellen kan også skyldes, at boringerne ligger på kanten af en bakkeø (morænelandskab fra Saale istiden). GEO har vurderet, at det nederste sandlag i den varme boring er Bastrupsandet. Enopsol vurderer ud fra pumpetest i den kolde boring og samtidig trykmåling i den varme boring, at de 2 boringer er filtersat i samme magasin, og at der er tale om et spændt magasin, da trykændringen i den varme boring er helt sammenfaldende med pumpestart i den kolde boring. Ifølge potentialekort for Bastrupsandet (Herning-Ikast modellen) strømmer grundvandet i Bastrupsandet fra sydvest mod nordøst.

10 Geotekniske forhold GEO har beregnet det areal omkring hver boring, hvor der vil etablere sig en sænkningstragt (ved oppumpning) eller en stigningskegle (ved tilbagepumpning) med en ydelse på 66 m 3 /timen. I disse områder kan der ved særlige jordbundsforhold være risiko for grundbrud (kollaps af jordlag) som følge af vandindvinding og tilbagepumpning. GEOs beregninger viser, at den største udbredelse af sænkningstragt/stigningskegle findes i slutningen af april, hvor områderne har en diameter på ca. 150 m. Ved en ydelse på 85 m 3 /timen vil området blive lidt større. GEO vurderer, at der ikke er risiko for grundbrud, da der ikke er hydraulisk kontakt mellem det filtersatte magasin og det terrænnære magasin. Ikast-Brande Kommune vurderer ligeledes, at der ikke er risiko for grundbrud, da alle jordlag mellem indvindingsmagasinet og terræn består af geoteknisk ret stabile jordlag som sand og sandet/gruset ler. Kun i et enkelt jordlag umiddelbart over filteret i den ene boring er der truffet spor af brunkul. Da det er vurderet, at der ikke er risiko for grundbrud, er der ikke stillet særskilt vilkår om, at anlæggets tekniske udformning skal sikre, at der ikke er risiko for grundbrud ( 8 i Bek. om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (1716 af )). Tekniske beregninger Ansøgningen fra GEO indeholder oplysninger om et 3-trins pumpeforsøg, et længerevarende pumpeforsøg og en kapacitetstest fra den varme boring (DGU-nr ). GEO har tolket på de indsamlede data samt beregnet hydraulisk ledningsevne og transmissivitet lokalt for den varme boring. Data for den varme boring er brugt i en FeFlow model til at simulere varmetransporten og strømningsretningen i både den varme og den kolde boring. Simuleringen fremkommer med en varme- og en kuldefane af ca. 450 m længde og 200 m bredde efter 10 års drift. Fanerne strækker sig fra omkring boringerne mod nord-nordøst. Efter 10 år vil hele den kolde fane stadig befinde sig under virksomhedens egen grund. Den varme fane vil strække sig lidt ind på nabomatriklen, som er ubebygget og ejet af Ikast-Brande Kommune. Temperaturen i magasinet umiddelbart rundt om den kolde boring vil efter 10 år være faldet til 6-6,5 C, mens temperaturen umiddelbart omkring den varme boring vil være steget til 13-13,5 C. Enopsol har beregnet en transmissivitet for den kolde boring (6,0*10-3 m 2 /sek), som stemmer rimeligt overens med den transmissivitet, der er brugt i FeFlow modelbergningen (3,7*10-3 m 2 /sek). Da det er den varme borings temperaturfane, der er mest interessant i en miljømæssig sammenhæng, har det ikke væsentlig betydning, at den kolde fane er simuleret med den varme borings transmissivitet.

11 Påvirkning af nærliggende boringer Der er 2,2 km til den nærmeste enkeltindvinder, der tilnærmelsesvist ligger i temperaturfanens strømningsretning. Det er således usandsynligt, at ATES-anlægget nogensinde vil kunne påvirke temperaturforholdene hos denne enkeltindvinder. Alt vand, der bliver pumpet op fra den ene boring, vil blive pumpet ned i den anden, og derfor fjernes der netto ikke noget vand fra grundvandsmagasinet. Da de 2 boringer har en indbyrdes afstand på kun ca. 240 m, og alle øvrige boringer omkring dem ligger væsentligt længere væk, vil ingen øvrige boringer kunne mærke en vandstandsændring. Påvirkning af natur og vandløb Som førnævnt bliver alt vand, der pumpes op fra den ene boring pumpet ned i den anden, og derfor fjernes der netto ikke noget vand fra grundvandsmagasinet. GEO har beregnet, at den maksimale sænkningstragt og stigningskegle omkring boringerne ved en ydelse på 66 m 3 /timen vil have en diameter på ca. 150 m. Det vil sige, at grundvandsspejlet er ved normalt niveau uden for disse zoner. Når der pumpes med en ydelse på 85 m 3 /timen vil tragten og keglen blive større. Men da der hverken er beskyttet natur eller vandløb inden for en radius på mindst 450 m, vil ATESanlægget ikke kunne påvirke natur og vandløb hvad angår vandtilgængelighed. Nærmeste beskyttede naturtype er en lille sø ca. 500 m nordnordøst for den varme boring. ATES-anlægget medfører en temperaturændring i grundvandet og i magasinet (Bastrupsandet). Da Bastrupsandet er hydraulisk adskilt fra naturtyper og vandløb på jordoverfladen, vil temperaturændringen ikke kunne få betydning for hverken natur eller vandløb. Natura 2000-områder Der ligger ingen Natura 2000-områder inden for en radius af 4 km. På grund af den store afstand, er der, af samme årsag som ovenfor, ikke risiko for at ATES-anlægget kan påvirke Natura 2000-området. Det er dermed ikke nødvendigt at lave en nærmere vurdering af indvindingens konsekvenser for Natura 2000-området 23. Bilag IV-arter Da hverken natur eller vandløb vil blive påvirket af ATES-anlæggets drift, er der ikke risiko for at påvirke bilag IV-arter i "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" (BEK nr. 926 af ).

12 Forureningskilder På Silkeborgvej 14 har der tidligere været skrotplads, men matriklen er udgået inden kortlægning, hvilket vil sige, at en arkivgennemgang ikke har givet anledning til at tro, at der er forurening på grunden. Ca. 280 m nordvest for DGU-nr findes en V1-kortlægning (lokalitet ). Ejendommen er kortlagt på baggrund af oplysninger om, at der har været bearbejdning af jern og stål mv. Denne type industri vil primært risikere at forurene med tungmetaller og olieprodukter nær jordoverfladen. Ca. 820 m syd-sydvest for de 2 boringer findes en V2-kortlægning (lokalitet ). Ejendommen er kortlagt, da der er påvist forurening, som stammer fra de erhverv, der har været på ejendommen. Der har været asfalt- og tagpapfabrik, genbrug af metalprodukter og autoophug. GEO har lavet partikelbanesimuleringer for de 2 kortlagte ejendomme. På trods af, at det antages, at forureningen allerede findes i Bastrupsandets grundvand, så viser simuleringen, at vandindvinding og tilbagepumpning fra/til de 2 boringer ikke vil ændre på forureningsudbredelsen i forhold til, hvis der ikke indvindes/tilbagepumpes vand. Da de mulige forureningskomponenter generelt ikke er ret mobile, vurderer Ikast-Brande Kommune, at det er usandsynligt, at der er forurening i Bastrupsandets grundvandsmagasin under de 2 kortlagte lokaliteter. Og hvis der er, så vil forureningens mobilitet ikke blive større på grund af ATES-anlægget, da der netto ikke fjernes vand fra grundvandsmagasinet. Støj Boringerne etableres med dykpumper, og der ligger en motorvej umiddelbart syd for boringerne. Anlægget og boringerne vil derfor ikke bidrage med væsentlig støj til omgivelserne.

13 Bilag 2 Uddrag af boringsbekendtgørelsens kapitel 2 ( 12-17) 12. Forerør skal foroven afsluttes mindst 0,2 m over bund eller gulv i overbygning eller 0,5 m over naturligt terræn. Gennemføring for forerør skal være tæt, således at overfladevand, kondensvand eller andre forureninger ikke kan trænge ned i forerøret, og således at grundvand ikke kan trænge op i overbygningen. Stk. 2. Alle boringer skal kunne pejles manuelt, og pejlerøret/studsen skal have en diameter på mindst 25 mm, medmindre andet fremgår af tilladelsen, jf. 7. Stk. 3. Alle boringer skal påsættes et blivende kotemærke (boringsfikspunkt), der entydigt angiver, hvor indmåling af koten for boringen foretages. Kotemærket anvendes desuden til bestemmelse af pejledybde fra kotemærket til grundvandsspejl. 13. Omkring forerør skal der indrettes en fritliggende, let tilgængelig overbygning, som ikke må tjene andre formål end beskyttelse af boringen og tilhørende installationer. Stk. 2. Overbygningen til vandindvindingsboringer, afværgeboringer, moniteringsboringer, permanente grundvandssænkningsboringer og pejleboringer med vandtryk over terræn skal udformes som en råvandsstation, jf. 14. Stk. 3. Overbygningen til midlertidige grundvandssænkningsboringer, pejleboringer med vandtryk under terræn og miljøtekniske boringer kan udformes som et aflåseligt dæksel på beskyttelsesrøret. 14. En råvandsstation skal 1) beskytte installation og grundvand mod indtrængning af forurening og herunder mod indtrængen af overfladevand, 2) være uden afløb, 3) beskytte installationen mod frost, 4) beskytte boring og installation mod mekanisk påvirkning, og 5) være aflåselig. Stk. 2. Råvandsstationen skal udføres således, at opdrift eller sætninger ikke beskadiger konstruktionen, boringen, rørgennemføringer eller de øvrige installationer. Jordoverfladen skal i alle retninger have fald væk fra råvandsstationen, således at denne holdes tør. Stk. 3. Råvandsstationen kan udformes som installationsbrønd af glasfiber, beton eller lignende tæt materiale eller som en råvandsstation på terræn. Stk. 4. For boringer, der ikke skal benyttes til almen vandforsyning, kan råvandsstationen dog udformes som en adapterkonstruktion. 15. Etableres råvandsstationen som en installationsbrønd af beton, skal denne være udført med tætsluttende dæksel, tætte sider og tæt bund, eventuelt med fald mod en anordning for tømning i form af tæt sump uden afløb. Gennemføringer for rør og kabler skal være vandtætte.

14 Stk. 2. Etableres råvandsstationen som glasfiberinstallationsbrønd eller af lignende tætte materialer, skal den være udført med tætsluttende nedgangslem og være vandtæt. Gennemføringer for rør og kabler skal være vandtætte. Stk. 3. Etableres råvandsstationen på terræn, skal den være udført således, at vandindtrængning ikke kan finde sted. Gennemføringer for rør og kabler skal være vandtætte. Stk. 4. Etableres råvandsstationen som adapterkonstruktion, skal forerøret føres mindst 0,5 m over terræn og afsluttes med en vandtæt forerørsafslutning, som kan indeholde vandtæt kabelindføring. Forerøret skal forsynes med aflåseligt beskyttelsesrør eller, for forerør af stål, som er ført mindst 3 m under terræn, med en aflåselig forerørsafslutning. 16. Pumpeinstallationer skal indrettes således, at der er mulighed for installation af vandmåler. Det gælder dog ikke for hævertanlæg. Stk. 2. Når der installeres pumpe, skal forerørsafslutningen afpasses efter pumpeanlægget, og gennemføringer for pumperør og kabler udføres vandtæt. Forerørsafslutningen skal let kunne afmonteres og i øvrigt udføres således, at sætninger af overbygningen kan ske, uden at boringen beskadiges. Stk. 3. Hvis forerørsafslutningen er forsynet med udluftning, skal denne være ført op over terrænhøjde og mindst være 0,5 m over gulv i overbygningen. Udluftningen skal have en diameter på mindst 15 mm. Åbningen skal vende nedad og være forsynet med insektnet. 17. Anvendte materialer skal besidde tilstrækkelig styrke og holdbarhed til, at de kan modstå mekaniske påvirkninger, erosion samt kemisk og galvanisk korrosion. Stk. 2. Materialerne skal så vidt muligt have glatte overflader, som hindrer samlinger af fugt og snavs, og som er lette at renholde og vedligeholde. Stk. 3. Materialer, der under borearbejdet eller i den færdigt indrettede boring kan komme i berøring med vandet eller de gennemborede jordlag, må kun indeholde stoffer, der afgives til vandet i sådanne mængder, at påvirkningen af vandet i fysisk, kemisk, mikrobiologisk eller anden henseende er uden betydning for anvendelsen af vandet til drikkevand og for afledning af oppumpet grundvand fra boringen til overfladevand, jord og lignende.