Teknologioversigt AgroTech version 2.0 i uddrag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologioversigt AgroTech version 2.0 i uddrag"

Transkript

1 Teknologioversigt AgroTech version 2.0 i uddrag I det følgende er der indført beskrivelser af en række teknologier, som vurderes at have relevans for månegrisprojektet. Listen dækker alene indendørs og restfraktionsteknologier, da det vurderes at fodringsteknologier ikke er direkte relateret til staldkonceptet og derfor ikke har en direkte relevans for månegriskonceptet. De teknologier, som vurderes mest relevante for månegriskonceptet og som indgår i scenarieberegningerne, er beskrevet i detaljer i teknologibeskrivelser, der findes i appendiks bagest i rapporten.

2 Indhold 1.1. Gulvprofil Hyppig udslusning af husdyrgødning V-formede gyllekanaler Kildeseparering Gylleadditiver Gyllekøling Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning Delluftrensning Gulvudsugning Punktudsugning Gulvudsugning kombineret med luftrensning Høje ventilationsskorstene Højtrykskøling Filtrering af indsugningsluften med henblik på smittebeskyttelse Ventilationsteknik VE-energiproduktion IKT (velfærdsovervågning, udvejning m.v.) appendiks 1 Delvist fast gulv appendiks 2 støbejernsriste appendiks 3 V-formede gyllekanaler og delvist fast gulv appendiks 4 Kildeseparering af gødning urin inde i stalden appendiks 5 Forsuring af gylle med svovlsyre appendiks 6 Gyllekøling... 34

3 appendiks 7 Biologisk luftrensning appendiks 8 Gulvudsugning med luftrensning og inddampning af forsuret ajlefraktion ved hjælp af staldluft appendiks 9 Højtrykskøling appendiks 10 EC-Ventilatorer appendiks 11 Gårdbiogasanlæg appendiks 12 Biogasfællesanlæg appendiks 13 Gylleseparering appendiks 14 Tørring og Forgasning af fiberfraktion appendiks 15 Solceller integreret i taget... 59

4 1.1. Gulvprofil Gulvtyper Gulvet i svinestalde består typisk af fast og/eller drænet gulv kombineret med spaltegulv. Drænet gulv og spaltegulv tillader i modsætning til fast gulv at urin, fækalier, strøelse og spildvand (sammenblandet kaldet gylle) kan drænes til en underliggende gyllekanal eller -kumme, som benyttes til opsamling og opbevaringen af gyllen, inden den føres ud af stalden til videre lagring eller behandling. Tidligere blev mange stier til slagtesvin etableret med fuldspaltegulv, dvs. hvor der var spaltegulv i hele stiarealet. Sådanne stier er imidlertid ikke længere lovlige at etablere og eksisterende stalde med fuldspaltegulv er forbudt fra Loven tilskriver således, at minimum 1/3 af stiarealet skal være fast eller drænet gulv, mens resten kan bestå af spaltegulv. Drænet gulv er defineret ved at det maksimalt må have 10 % åbningsareal. Ved anvendelse af drænet gulv i kombination med spaltegulv vil der være fuld gyllekumme i hele stiarealet. Stier, hvor det faste gulv udgør 1/3 op til 2/3 af stiarealet, kaldes delvis fast gulv. Det faste gulv består normalt af beton uden underliggende gyllekanal, hvilket begrænser gyllens overfladeareal og dermed indvirker på tabet af ammoniak og lugt. Ved fast gulv kan der opstå problemer med dårlig hygiejne i stierne, hvis grisene begynder at afsætte urin og fækalier på det faste gulv. Dette har en negativ indvirkning på dyrenes velfærd og medfører forøgede emissioner af lugt og ammoniak. For yderligere information se teknologibeskrivelse i appendiks 1 Typer af spaltegulv I slagtesvinestalde benyttes der i dag i langt overvejende grad betonspalter. Dele af spaltegulvet kan dog bestå af andre materialer såsom plast, stål eller støbejern. Disse adskiller sig fra beton have en mere glat overflade end beton. Derudover er plast- og metalriste har smallere bjælker (trædeflade) og spalteåbninger end beton, hvilket har betydning for, i hvor høj grad afsat urin forbliver på spaltens overflade. Dette kan fordampningen af ammoniak og lugt fra gulvoverfladen og dermed påvirke emissionerne fra stalden. Den mere glatte overflade kan dog også have en negativ indvirkning på dyrevelfærden og staldens arbejdsmiljø, hvilket dog til dels kan modvirkes ved at præge mønstre i overfladen af ristene. Støbejernsriste benyttes i scenariet Miljøstalden. For yderligere information se teknologibeskrivelse i appendiks Hyppig udslusning af husdyrgødning I hovedparten af danske svinestalde håndteres husdyrgødningen som gylle, som i første omgang opsamles i gyllekummer eller gyllekanaler under gulvet i stierne. Kummerne tømmes med 2-4 ugers mellemrum, typisk når de er fyldte. Ved hyppig udslusning fjernes husdyrgødningen typisk fra stalden én eller flere gange dagligt. Dette har ikke nødvendigvis nogen reducerende effekt på ammoniakfordampningen, men udslusningen medfører alt andet lige, at gyllen fjernes fra stalden og opbevares ved lavere temperatur end i stalden, hvilket har betydning for dannelsen af metan. Hyppig udslusning af gylle praktiseres typisk i drægtighedsstalde, som er indrettet med linespilsanlæg under spaltegulvsarealet. Tilnærmet hyppig udslusning kan dog også praktiseres i stalde med gylle, fx slagtesvinestalde med traditionelt rørudslusningsanlæg, idet der efter en uge typisk vil være en tilstrækkelig mængde gylle i kummerne til at sikre det nødvendige flow på gyllen til at også den mere tørstofrige del af gyllen bliver

5 trukket ud af kummerne. Et forsøg i Italien viste, at ugentlig tømning af gyllekummerne i en slagtesvinestald reducerede ammoniakemissionen med 35 % sammenlignet med én gang pr. hold 1. En tilsvarende fransk undersøgelse i en slagtesvinestald viste, at sammenlignet med tømning én gang pr. hold medførte tømning af gyllekanalerne hver 15. dag at ammoniakemissionen blev reduceret med 20 %, men at der ingen effekt var på lugtemissionen 2. I Danmark har VSP sammenlignet ugentlig udslusning af gylle med tømning af gyllekummerne to gange pr. hold, hhv. efter 6 uger og ved afslutningen af holdet 3,4. Ved den første afprøvning blev der observeret en reduktion i lugtemissionen fra stalden med ugentlig tømning af gyllekummerne på ca. 50 % målt dagen efter tømning af gyllekummerne 3. Ved den anden afprøvning var lugtemissionen 40 % lavere i stalden med ugentlig tømning af gyllekummerne målt dagen efter tømning af gyllekummerne hhv. 31 % lavere målt 6 dage efter tømning af gyllekummerne 4. Sommer et al. 5 simulerede metanproduktionen som funktion af gødningsmanagement og beregnede i den forbindelse, at daglig udslusning af gylle fra kvægstalde kunne reducere den samlede drivhusgasemission målt i CO 2 -ækvivalenter med 35 % sammenlignet med en opbevaringstid på 30 dage V-formede gyllekanaler Gyllekanaler opbygges almindeligvis med lodrette vægge. Forsøg fra Holland 6 og Danmark har dog vist, at der kan opnås en miljøeffekt ved at benytte skråtstillede kanalvægge. Derved reduceres gyllens overfladeareal i bunden af kanalerne, hvilket begrænser ammoniakfordampningen. Ved stigende mængde af gylle i kanalerne øges gyllens overfladeareal gradvist, og ammoniakfordampningen øges. V-formede gyllekanaler giver mulighed for udslusning dagligt eller flere gange ugentligt, afhængigt af grisenes størrelse og gylleproduktion. Ved etablering af bagskylsfunktion (flushing), dvs. tilførsel af væske i enden af gyllekanalen modsat udslusningsåbningen, kan daglig udslusning praktiseres under alle omstændigheder. Bagskyl reducerer endvidere risikoen for driftsproblemer som følge af brug af strøelse. V-formede gyllekanaler benyttes i scenariet V-stalden i kombination med hyppig udslusning og gyllekøling. For yderligere information se teknologibeskrivelse i appendiks 3 1 Guarino, M., Fabbri, C., Navarotto, P., Valli, L., Mascatelli, G., Rossetti, M., Mazzotta, V., Ammonia, methane and nitrous oxide emissions and particulate matter concentrations in two different buildings for fattening pig. In: CIGR (Ed.), Proceedings of the International Symposium on Gaseous and Odour Emissions from Animal Production Facilities. Danish Institute for Agricultural Sciences, Foulum, Denmark, Guingand, N Influence de la vidange des préfosses sur l émission d ammoniac et d odeurs par les porcheries d engraissement. Journées Rech. Porcine en France, 2000, 32, Jonassen, K Reduceret lugtemission fra slagtesvinestald ved hyppig udslusning af gylle. VSP Meddelelse nr. 899, pp Jonassen, K Hyppig gylleudslusning i slagtesvinebesætning med henblik på reduceret lugtemission. VSP Erfaring nr. 1321, pp Sommer et al., Algorithms for calculating methane and nitrous oxide emissions from manure management. Nutrient Recycling in Agroecosystems 69: Groenestein og Montsma, 1993.

6 1.4. Kildeseparering Ved kildeseparation søges den af dyrene frisk udskilte fæces og urin i størst muligt omfang holdt adskilt, således at urinen ikke kommer i kontakt med urease-enzym i fæces. Urinen drænes kontinuerligt fra gødningssystemet til en lukket beholder, mens fæces, foderrester og strøelse typisk fjernes fra stalden med timers mellemrum. Metoderne der anvendes til at opnå dette omfatter skrabekanaler med hældende bund, hvorved den flydende gødning kontinuerligt dræner væk, mens det faste del af gødningen tilbageholdes og skrabes ud af stalden ved hjælp af en skrabeanordning, fx linespilsanlæg eller andet mekanisk skrabeanlæg. Der er ingen dokumentation for at kildeseparation i optimerede skrabekanaler med mekanisk udmugning giver anledning til lavere emissioner af ammoniak og lugt 7,8. Ved kombination med køling af kanalbunden vil der kunne opnås ammoniakreduktion og evt. lugtreduktion (se separat beskrivelse). Der er ligeledes eksempler på såkaldt separering vha. gødningsbånd, idet der under spaltegulvet i stalden monteres et transportbånd som opfanger såvel fast som flydende gødning. Gødningsbåndet kan være udført i et materiale, der tillader passage af den flydende del til en underliggende kumme (filternet), mens den faste del tilbageholdes, eller gødningsbåndet kan være udført i et impermeabelt materiale, som opfanger såvel fast som flydende materiale. Båndet monteres i så fald med fald til én eller flere sider med henblik på kontinuerlig dræning af urin. Den faste del fjernes ved at aktivere transportbåndet, hvorved den faste del transporteres til enden af båndet og skrabes væk fra båndet til videre foranstaltning såsom lagring eller oparbejdning. Ved såvel kildeseparering i optimerede skrabekanaler som anvendelse af gødningsbælter opdeles den udskilte fæces og urin i to fraktioner, hvis karakteristik afhænger af systemet. Separationseffektiviteten af kildeseparation er typisk bedre end andre separeringstyper, som følge af en meget nænsom separering som er at betragte som en dekantering. På ét punkt er kildeseparering dog markant dårligere end gængse systemer, idet massesepareringen er ringe. Ved separering i optimerede skrabekanaler vil gødningen typisk blive opdelt i 50 % fast og 50 % flydende 9, mens bælteseparering er markant bedre med 35 % fast og 65 % flydende 10. Da der er tale om systemer, der benytter hyppig udslusning, vil metanemissionen være lavere end i stalde, hvor gyllen opbevares i længere tid. Der foreligger dog ikke dokumentation herfor. Kildeseparering benyttes i scenarierne Miljøstalden samt Velfærdsstalden i kombination med hyppig udslusning. For yderligere information se teknologibeskrivelse i appendiks Gylleadditiver Gylleforsuring i stald Tilsætning af syre til gylle bevirker, at gyllens ph-værdi falder, hvorved gyllens indhold af ammoniakalsk kvælstof i stigende omfang omdannes til ammonium (NH 4 + ), der ikke fordamper. Ved tilsætning af 4-6 kg koncentreret svovlsyre pr. ton svinegylle sænkes gyllens ph-værdi til mellem ph 5,5 og 6,0. Der kan 7 Von Bernuth et al., Efficacy of a Liquid/Solid Isolation System for Swine Manure. Paper No presented at ASAE/CSAE Annual International Meeting, Ottawa, Canada 1-4 August Pedersen og Kai, Kildesepareringsstald med gulvudsugning. VSP Meddelelse nr Pedersen og Kai, Kildesepareringsstald med gulvudsugning. VSP Meddelelse nr Pedersen og Kai, Separation af ajle og fast gødning med gødningsbånd. VSP Meddelelse nr. 958.

7 benyttes en række forskellige syrer i praksis benyttes der dog af økonomiske og effektivitetsmæssige årsager alene svovlsyre. Et anlæg til svovlsyrebehandling af gylle består normalt af en ventilbrønd, procestank og syrebeholder. Forsuringsprocessen foregår på den måde, at gyllen, som inde i stalden opsamles i gyllekummer under stierne, sluses ud i procestanken, hvor den omrøres, og ph-værdien aflæses. Derefter tilsættes svovlsyre under fortsat omrøring til gyllens ønskede ph-værdi er nået, hvorefter hovedparten pumpes tilbage til gyllekummerne i stalden, hvor den fungerer som en stødpude-opløsning for den friskproducerede gylle, frem til næste behandling. Overskuddet af gylle efter behandlingen pumpes til en gyllebeholder for lagring frem til gødskningstidspunktet. Gylleforsuring i stald er en forholdsvis nyudviklet teknologi. Konceptet vinder stigende udbredelse i Danmark, mens det endnu kun i meget begrænset omfang er implementeret i udlandet. Nyere danske undersøgelser viser at hyppig justering af ph-værdien i svinegylle i en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv reducerede ammoniakemissionen fra stalden med ca. 70% 11, 12. Se appendiks 5 for yderligere oplysninger. Gylletilsætningsstoffer Der eksisterer en række af kemiske og biologiske tilsætningsstoffer (additiver) som potentielt kan påvirke emissionen af lugt og ammoniak fra gylle. I denne beskrivelse indgår alene additiver, som tilsættes gylle i stald eller lager med henblik på at begrænse emissionen af ammoniak og lugt fra stald eller gyllelager. Rækken af additiver kan opdeles i henhold til deres generelle virkemåde i følgende fem grupper: 1. Fodringsadditiver, som potentielt kan påvirke den biologiske omsætning af husdyrgødningen i tarm og lager. Fodringsadditivernes virkemåde vil ofte være enzymatisk eller mikrobiel. 2. Forsuringsadditiver, som potentielt kan reducere husdyrgødningens surhedsværdi (ph), hvilket medfører, at en højere andel af gyllens N indhold forefindes på ammoniumformen (NH 4 ) frem for på ammoniakformen (NH 3 ), hvilket begrænser potentialet for ammoniaktab. Syretilsætning (forsuring) indgår dog ikke i denne gruppe, da denne teknologi beskrives separat. 3. Adsorptionsadditiver som eksempelvis zeolite, som potentielt kan binde gyllens ammonium/ammoniakindhold, eller som fremmer den mikrobielle omsætning i gyllen ved binding af toksiske substanser i gyllen. 4. Urease hæmmende additiver, som potentielt kan begrænse nedbrydningen af urinens indhold af urease til ammoniak/ammonium. Brugen af ureasehæmmere kan derfor potentielt begrænse størrel-sen af den ammoniakudledende kilde. 11 Pedersen, P Svovlsyrebehandling af gylle i slagtesvinestald med drænet gulv. VSP meddelelse nr Pedersen og Albrechtsen JH forsuringsanlæg i slagtesvinestald med drænet gulv. VSP Meddelelse nr. 932.

8 5. Naturlige additiver som eksempelvis udtræk fra Yucca planten. Den potentielle effekt og virkemåde af de naturlige additiver varierer fra produkt til produkt, men vil ofte være en kombination af to eller flere af ovenstående virkemåder. Der findes således en bred vifte af tilsætningsstoffer som markedsføres til og benyttes af landmænd med henblik på at opnå en given gødnings, håndterings- eller miljøeffekt. Miljøstyrelsen har udarbejdet en general vurdering af gylletilsætningsstoffer og har vurderet, at for en meget stor del af disse gælder det, at dokumentationen for miljøeffekt er manglende eller funderet på spinkle eller ikke uvildige undersøgelser Gyllekøling Gyllekøling kan anvendes i stalde med gyllekanal såvel som med mekanisk udmugning (linespil, skraber). Gyllekølingssystemet etableres ved nedstøbning af PEL-slanger i bunden af gødningskanalerne i stalden. Slangerne monteres typisk med en afstand på cm. I stalde med gyllesystem kan køleslangerne alternativt udlægges direkte oven på kanalbunden. Køleslangerne forbindes til en varmepumpe. I forbindelse med en teknologiudredning i regi af Miljøstyrelsen 14 blev der udviklet algoritmer for forventet ammoniakreduktion som funktion af køleeffekt i stalde med hhv. mekanisk udmugning og i stalde med gyllesystem (rørudslusningsanlæg). I anlæg for gyllekøling kan det kolde vand fremstilles på fire måder: 1) kompressor-drevet varmepumpe, 2) passiv jordkøling ved hjælp PEL-slanger nedgravet i jorden, 3) grundvandskøling med reinjektion af grundvandet, og 4) absorptionskøling. Det er primært kølemetode 1, der benyttes i stalde, da erfaringerne med de øvrige er begrænsede. I slagtesvinestalde kan det dog være vanskeligt at udnytte den indvundne varme, hvilket påvirker økonomien. Derfor vil det være relevant at undersøge mulighederne for alternative kølemuligheder. Gyllekøling benyttes i scenariet V-stalden og beskrives i detaljer i appendiks Biologisk luftrensning Ved biologisk luftrensning, ledes staldluft igennem et filtermateriale, som holdes fugtigt, så ammoniak og lugtstoffer absorberes i en vandfilm i biofiltret og efterfølgende nedbrydes af mikroorganismer. Biologiske luftrensningsanlæg kan opdeles i to hovedgrupper: biofiltre, som hovedsageligt fjerner lugt, og biologiske luftvaskere, som fjerner både lugt og ammoniak. Biologiske luftvaskere producerer lænsevand indeholdende ammonium, nitrit og nitrat. Ingen kendte biologiske luftrensere fjerner drivhusgasser. Derimod er biologisk luftrensning forbundet med omsætning af kvælstof, hvorved der er risiko for dannelse af lattergas. Der kan ikke gives en entydig angivelse af biologiske luftrenseres effektivitet, da den afhænger af en række faktorer, herunder rensertype og fabrikat. To biologiske luftrensere er opført på MST s teknologiliste, hhv. Farm Airclean BIO Flex 2 trin (SKOV A/S) med >70% ammoniakreduktion og 73% lugtreduktion, samt Dorset Biological Combi Aircleaner (Rotor A/S) med >70% ammoniakreduktion, 40% lugtreduktion og 55% støvreduktion. 13 Miljøstyrelsen, Gylletilsætningsstoffer. Teknologiudredning.Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. 14 Miljøstyrelsen, Køling af gylle i slagtesvinestalde.

9 Luftrensning giver anledning til øget energiforbrug som følge af større elforbrug til ventilation og vandpumper. Det forøgede energiforbrug afhænger stærkt af anlæggets type og dimensionering samt af vedligeholdelsen. Luftrensning giver anledning til et øget vandforbrug til befugtning af filtret. I biologiske luftvaskere vil typisk halvdelen af vandforbruget gå til fordampning mens resten er kvælstofholdigt lænsevand, som kan ledes til gyllekummer, lagertank og udbringes på marken. Biofiltres filtermatrice nedbrydes med tiden og derfor jævnligt udskiftes. Den brugte filtermatrice har karakter af kompost og kan håndteres som sådan til gødskningsformål og jordforbedring. Filtermatricen i visse fabrikater af biologiske luftrensere er ligeledes fremstillet af et nedbrydeligt materiale, som skal skiftes med mellemrum, mens andre fabrikaters filtermatrice er fremstillet af inerte materialer og således funktionsdygtigt i renserens levetid. Biologiske luftrensere anvendes i Tyskland og Holland til reduktion af ammoniak og lugt. I begge lande anvendes biologiske luftvaskere til reduktion af både ammoniak og lugt, mens biofiltre kun benyttes til lugtreduktion. Biologiske luftrensere kan med fordel benyttes til delluftrensning for ammoniak, hvor kun en del af staldens samlede ventilationskapacitet renses. De kan også reducere lugt. I det tilfælde skal luftrenseren som oftest have kapacitet til at rense al luft fra stalden. Biologisk luftrensning benyttes i scenarierne V-stalden og Velfærdsstalden og beskrives nærmere i appendiks Kemisk luftrensning Kemisk luftrensning er baseret på en renseproces, hvor ventilationsluften ledes igennem en filtermatrice, der konstant overrisles med en syreopløsning, typisk svovlsyre. Derved tilbageholdes og opsamles ammoniak fra luften, idet ammoniak bindes i væsken i form af ammonium. Etablering af luftrensning kræver et teknikrum samt beholdere til koncentreret svovlsyre og returvæske. Teknikrummet indeholder en blandetank, pumper, doseringsudstyr samt enheder til styring af hele luftrensningssystemet. Returvæsken fra renseprocessen opsamles i de førnævnte beholdere. Returvæsken er en flydende svovlholdig ammoniumgødning. Væsken er stabil og kan køres direkte ud på markerne som gødningstilskud eller hældes direkte i gylletanken. Undersøgelser har vist, at kemisk luftrensning kan reducere ammoniakindholdet i luften med mere end 90 pct. Det er uvist i hvilket omfang kemisk luftrensning kan reducere lugt, idet målinger foretaget i Danmark og Tyskland ikke har kunnet påvise en effekt, mens man i Holland har fundet en lugtreduktion af kemiske luftrensere på ca. 30 pct. Lavteknologisk luftrensning baseret på forsuret urin fra kildeseparering som skrubbervæske En særlig afart af kemisk luftrensning: Lavteknologisk luftrensning baseret på anvendelse af forsuret ajle fra kildeseparering som skrubbervæske benyttes i scenarie Miljøstalden og er nærmere beskrevet i appendiks 8

10 1.9. Delluftrensning Stalde indeholdende dyr skal ventileres kontinuerligt året rundt; om sommeren primært for at fjerne dyrenes overskudsvarme, mens ventilationen om vinteren primært tjener til at fjerne fugt og gasser (kuldioxid, ammoniak mv.) fra staldrummet. Typisk opererer ventilationsanlægget i en slagtesvinestald med drænet gulv med en ydelse på under 25 % af den samlede ventilationskapacitet cirka halvdelen af året. Dvs. at hvis ventilationsanlægget så 25 % af luften renses, vil al ventilationsluft blive renset omkring halvdelen af året (Kai et al., 2007). Afhængig af kravet til ammoniakreduktion, kan der derfor med fordel anvendes et luftrensningsanlæg med en lavere kapacitet end staldens samlede ventilationskapacitet. Ved delluftrensning er luftrenserens kapacitet lavere end staldens ventilationsbehov. For at opnå den største effekt af delluftrensning, ledes staldluften igennem luftrenseren i det omfang denne har kapacitet. Først når staldens ventilationsbehov overstiger luftrenserens kapacitet, ledes urenset luft ud i atmosfæren. Figur 1 viser et eksempel på en stald med delluftrensning. Figur 1. S kitse af stald, h vor en de l af stalden s udsu gnin gsluft lede s genne m et luftrens nin gsfilter (tv.). Først når ventilationskapaciteten på lu ftrensningsfiltere t e r n ået startes den an den ve ntilator (th.) (te gnin g: P. Kai, AgroTech ). Figur 2 viser et eksempel på sammenhængen mellem kapacitet af en kemisk luftrenser og den deraf følgende ammoniakreduktion for en slagtesvinestald med drænet gulv. Delluftrensning kan beregnes vha. simuleringsprogrammet StaldVent.

11 Figur 2. S ammenh æn g me lle m luftre nserens kapacitet sammenligne t me d stalden s ve ntilationskapacitet og den samle de redu ktion i ammoniake mission fra en slagte svin estald med drænet gulv/spaltegulv. Det er i simule ringe n antaget, at lu ftrenseren har e n e ffektivitet på 90 % for så vidt angår de n del af lu ften der re nse s (Kai et al., 2007) Gulvudsugning Staldens ventilationsanlæg opbygges således, at der i tillæg til de traditionelle loftudsugninger monteres udsugningspunkter i gyllekanalen under stiens gødeområde. Gulvudsugningen dimensioneres typisk så % af staldens ventilationskapacitet trækkes gennem gulvudsugningen samt således, at loftsudsugningen først startes, når staldens ventilationsbehov overstiger kapaciteten på gulvudsugningsanlægget. Derved opnås en forbedret ventilationseffektivitet for så vidt angår gyllegasserne såsom ammoniak, svovlbrinte og til en vis grad metan. Figur 3. E kse mpel på opbygning af gu lvudsugnin gssyste m i en stald, h vor stierne er in drette t me d de lvist fas t gulv. I gylle kanalerne s e ne kanalvæg e r indbygget side kanaler, som fører til hove dkanalen, der befinder u nder stalden s in spe ktion sgang. V ed passende dimen sionerin g af side kanaler og hove dkan al, kan der opn ås en ensarte t lu ftydelse i side kan alerne i hele stalden s længde. Ved mindre ydelser har gulvudsugning som udgangspunkt ingen effekt på emissionen af ammoniak, lugt og drivhusgasser fra stalden, men danner grundlag for en mere omkostningseffektiv luftrensning. Fuld gulvudsugning, dvs. hvor gulvudsugningen er den eneste kilde til ventilation, kan imidlertid øge ammoniakfordampningen og dermed -emissionen fra stalden som følge af en øget lufthastighed over gylleoverfladen. Gulvudsugning bør derfor begrænses til en mindre andel af det samlede ventilationsbehov.

12 Teknikken kan kombineres med alle kendte luftrensningsteknologier. Hvis hovedfokus er lugt, kan gulvudsugningen kobles sammen med en høj skorsten, som øger udledningspunktet for ventilationsluften og derved sikrer en bedre atmosfærisk fortynding af lugten i atmosfæren. Gulvudsugning forbedrer indeklimaet i stalden i kraft af lavere koncentrationer af gyllegasser, herunder svovlbrinte, i staldrummet, hvilket kan have en gavnlig effekt på grisenes velfærd såvel for arbejdsmiljøet. Dette er dog en kvalitativ vurdering uden dokumentation. Der må forventes et øget energiforbrug til gulvudsugning, som følge af større tryktab i kanalsystemet. Energiforbruget afhænger af gulvudsugningssystemets dimensionering og skal derfor fastlægges for det enkelte anlæg. Gulvudsugning har været anvendt i Danmark siden 1970 erne, hvor det især blev anvendt i farestalde som en metode til at forbedre indeklimaet i staldene. I disse stalde blev der typisk benyttet fuld gulvudsugning, hvilket er energikrævende. Gulvudsugning blev derfor senere i høj grad erstattet af billigere og mere energieffektive ventilationssystemer. Gulvudsugning er en teknologi, som kan give en mere omkostningseffektiv reduktion af lugt og ammoniak fra svinestalde. Teknikken kan kombineres med alle kendte luftrensningsteknologier samt høje skorstene. Gulvudsugning benyttes kombineret med luftrensning i scenarierne Miljøstalden, V-stalden samt Velfærdstalden Punktudsugning I slagtesvinestalde med fulddrænet gulv og diffust luftindtag gennem loftsfladen kan der etableres punktudsugninger i gyllekanalen under grisenes lejeareal. Denne særlige afart af gulvudsugning udnytter staldens mikroklima til at optimere ventilationseffektiviteten og derved opnå en forbedret udsugningseffekt. En kombination af staldens luftindtag diffust luftindtag i loftet og dyrenes varmeproduktion skaber et lokalt mikroklima i stalden, som påvirker luftens strømning i stalden. Som følge heraf er koncentrationerne af ammoniak, svovlbrinte og lugt højest i gyllekanalen under dyrenes lejeareal. Ved at placere udsugningspunkterne under grisenes lejeareal opnås derfor en yderligere forbedret ekstraktion af gyllegasserne. Fordampningen af ammoniak og lugtstoffer sker primært fra gyllen, der opsamles i gyllekummer under stierne. Ved at placere flere mindre udsugningsenheder i gyllekummerne parallelt med loftsudsugningerne, kan hovedparten af gyllegasserne opfanges i en mindre luftmængde, hvilket gør det muligt at reducere størrelsen af luftrensningsanlægget og stadig opnå en god ammoniak- og lugtreduktion.

13 Figur 4. S kitse af slagte svin esti me d drænet gulv i 1/3 af stiarealet og spaltegu lv 2/3 af stiare alet. Oran ge pile angiver lu ftstrømninger i staldrummet h hv. over og un de r spaltegulvet. Den oran ge cirkel i gyllekanalen un der grisene e r e t udsugnin gsrør for punktu dsugn ing. (Te gnin g: VS P, 2013). Punktudsugning har isoleret set ikke effekt på ammoniak, lugt og drivhusgasser, men giver grundlag for en mere omkostningseffektiv efterfølgende luftrensning. Ved et forsøg i en vinterperiode i en forsøgsslagtesvinestald med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv blev det fundet, at montering af punktudsugninger i gyllekanalen under grisenes lejeareal medførte, at udledningen af ammoniak og lugt fra loftudsugningen blev reduceret med hhv. 65 og 70 % ved en nominel udsugningsydelse af punktudsugningen på 10 m 3 /t pr. stiplads og 79 og 76 % ved en nominel udsugningsydelse af punktudsugningen på 20 m 3 /t pr. stiplads 15. Tilsvarende målinger i en sommerperiode afviste, at udledningen af ammoniak og lugt fra loftudsugningen blev reduceret med hhv. 82 og 62 % ved en nominel udsugningsydelse af punktudsugningen på 10 m 3 /t pr. stiplads og 85 og 66 % ved en nominel udsugningsydelse af punktudsugningen på 20 m 3 /t pr. stiplads 16. Såfremt det antages, at punktudsugning ikke påvirker staldenes samlede emissioner, kan det forventes, at den del af emissionerne, der ikke udledes via loftsudsugninger, i stedet udledes via punktudsugninger. Ved anvendelse af punktudsugning kan det forventes, at mere end 70 % af ammoniakemissionen og mere end 60 % af lugtemissionen kan koncentreres i så lille en luftydelse som 10 m 3 /t pr. stiplads, hvilket gør det meget attraktivt at lave delluftrensning, da gaskoncentrationerne i denne lille luftmængde samtidig er højere end normalt for staldluft. Erfaringer fra Videncenter for Svineproduktion (VSP) viser, at punktudsugning kan forbedre stihygiejnen i stalde med diffus ventilation, da punktudsugningen sikrer en forbedret ventilationseffektivitet i den enkelte sti. Som følge af en mere effektiv udsugning af gyllegasser i kraft af punktudsugningerne falder koncentrationen af disse gasser i staldluften i dyrenes og menneskenes opholdszoner. 15 Pedersen et al., Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning til slagtesvin i en vinterperiode. VSP meddelelse nr Pedersen og Jensen Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning til slagtesvin i en sommerperiode. VSP meddelelse nr. 883.

14 VSP vurderer, at ventilationsbehovet i staldene kan reduceres med % som følge af forbedret ventilationseffektivitet, hvilket vil medføre en energibesparelse til ventilation 17. Punktudsugning er en ny teknologi, som kan give en mere omkostningseffektiv reduktion af lugt og ammoniak fra svinestalde. Teknologien er stadig under udvikling/dokumentation og har endnu ingen større udbredelse i hverken Danmark eller andre lande. Teknikken kan kombineres med alle kendte luftrensningsteknologier samt høje skorstene. Punktudsugning reducerer energiforbruget og dermed energiomkostningerne som følge af, at teknologien forbedrer ventilationseffektiviteten i svinenes opholdszone. Selvom punktudsugning er mere effektiv end traditionel gulvudsugning benyttes det ikke i scenarierne, da disse er indrettet med delvist fast gulv Gulvudsugning kombineret med luftrensning Delluftrensning kan yderligere optimeres, hvis luftrenseren tilsluttes et gulvudsugningsanlæg, hvor luften hentes så tæt på gyllen som muligt. Formålet er at koncentrere så stor en andel af ammoniak- og lugtemissionen i så lille en luftmængde som muligt og efterfølgende rense luften, mens den resterende mindre forurenede del af ventilationsluften udledes urenset til det eksterne miljø. Der er på nuværende tidspunkt gennemført to projekter, som indikerer at gulvudsugning kan anvendes til at koncentrere ammoniak og lugt i en lille luftmængde (10-20 % af staldens ventilationskapacitet), mens koncentrationen af ammoniak og lugt er lav i den resterende normale loftsudsugning (Pedersen et al., 2010; Pedersen & Jensen, 2010). Det er dog i forbindelse med Miljøstyrelsens teknologiudredningsprojekt vurderet, at teknologien endnu mangler dokumentation, bl.a. som følge af en risiko for, at emissionen af ammoniak og lugt kan stige ved uhensigtsmæssig dimensionering af gulvudsugningsanlægget. Der er et igangværende projekt under GUDP om emissionsforhold ved forskellige former for gulvudsugning med henblik på efterfølgende luftrensning, som skal være med til at afklare dette. Gulvudsugning i stier med delvist fast gulv og biologisk luftrensning benyttes i scenarierne Klimastald og Velfærdsstald. For yderligere oplysninger se appendiks Høje ventilationsskorstene Forhøjede ventilationsafkast enkelt vis eller som samlet skorstensløsning kan være en effektiv metode til at sikre en større atmosfærisk fortynding af de udledte lugtstoffer med henblik på at reducere lugtpåvirkningen hos beboere omkring fx stalde. Lugteffekten kan beregnes ved hjælp af atmosfæriske spredningsmodeller såsom det Operative Meteorologiske Luftkvalitetsprogram OML-Multi. En sidegevinst ved forhøjet udledningshøjde af ventilationsluften er en lavere risiko for smittespredning mellem staldsektioner. Ved traditionel afkastplacering opfanges afkastluften i varierende grad af vindens strømning hen over tagfladen og trækkes med vinden ned i læsiden af stalden, hvor den kan blive suget ind i stalden igen, hvorved de smitstoffer der måtte være i luften føres tilbage i stalden, herunder til andre 17 Riis, 2012 Punktudsugning i svinestalde.

15 staldsektioner. I visse tilfælde kan udbrud af sygdomme i én staldsektion således overføres til de øvrige staldsektioner via denne kortslutning af ventilationssystemet. Ved forhøjet udledning af afgangsluften fra stalden, reduceres eller elimineres denne mulighed for ventilationsmæssig kortslutning. Forhøjelse af ventilationsluftens udledning kan finde sted ved at forhøje de individuelle ventilationsafkast eller ved at lave en egentlig skorstensløsning, hvor ventilationsluften fra de enkelte staldsektioner samles i en hovedkanal og føres til skorstenen. Æstetisk/arkitektonisk er den sidste løsning at foretrække. En skorstensløsning passer fint sammen med fx kemisk luftrensning, som er effektiv i forhold til ammoniak, men ikke luftstoffer. Der kan ikke givet generelle tal for hverken lugteffekten eller omkostningerne ved høje ventilationsskorstene, da dette kræver individuel beregning. Høje ventilationsskorstene har ingen effekt på emissioner, hvorfor metoden ikke er relevant i forhold til drivhusgas og ammoniak. For så vidt angår ammoniak, vil metoden kunne benyttes at reducere den specifikke immission (deposition) af ammoniak-kvælstof i staldens næromgivelser, hvilket kan være relevant, hvis der i staldens nærområde findes kvælstof-følsomme biotoper. Der findes meteorologiske spredningsmodeller, der kan benyttes til at beregne effekten Højtrykskøling Et højtryksanlæg består af et dyse system, som udsender forstøvede vandpartikler til staldluften under et højt tryk (> 70 bar). Størstedelen af de forstøvede vandpartikler fordamper, og da denne faseovergang er energikrævende afkøles luften, hvilket sænker staldtemperaturen. Højtrykskøling bruges bl.a. til at sænke temperaturen i varme perioder for at fremme dyrevelfærd og hindre varmestress. Teknologien benyttes bl.a. i forbindelse med produktion af slagtekyllinger. Undersøgelser gennemført i slagtesvinestalde viser, at højtrykskøling kan reducere staldtemperaturen med 1 2 C (Hauesermann et al., 2007). Dette kan have betydning for ammoniakemissionen, da undersøgelser viser, at ammoniakfordampningen i svinestalde er korreleret med staldtemperaturen (Lyngbye et al., 2006). Den ammoniakreducerende effekt af højtrykskøling er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, men i en mindre undersøgelse fandt man at højtrykskøling tilsat Biosa Air reducerede ammoniakfordampningen fra slagtesvin med 47 % (Maahn et al., 2009). Det er dog ikke klart om den fundne effekt skyldtes tilsætningen af Biosa air eller effekten af højtrykskølingen. I praksis benyttes højtrykskøling alene i varme perioder med henblik på at køle staldrum og grise. Den eventuelle ammoniakbegrænsende effekt er derfor begrænset, og vurderes i denne sammenhæng til at udgøre max 5 %. Højtrykskøling benyttes i scenarierne Miljøstalden, Klimastalden og Velfærdsstalden. Yderligere oplysninger kan ses i appendiks Filtrering af indsugningsluften med henblik på smittebeskyttelse Der er udviklet systemer til rensning af luftindtaget i svinestalde. Formålet hermed er at reducere friskluftsindtagets indhold af smittestoffer, som potentielt kan inficere grisene. Teknikkerne omfatter UV-

16 bestråling af luften i luftindtagene samt forskellige former for mekaniske filtre, fx HEPA filtre, som kan filtrere luften for partikler, herunder bakterier, mykoplasmer og vira. Implementering giver i sig selv ikke en produktivitetsforøgelse, men giver øget sikkerhed mod luftbåren smitte i besætningen, hvilket kan være særdeles omkostningsgivende. Filtrering af indsugningsluften benyttes primært i besætninger med høj produktionsværdi, fx avlsbesætninger. Teknikken er bl.a. benyttet i USA 18 og Frankrig Ventilationsteknik EC-ventilationsprincip En EC-ventilator er en ventilationsenhed, hvor motorenheden er en EC-motor (elektronisk kommuteret). Denne type elmotor betegnes også PM-motor, og er en motortyper med permanente magneter i/på rotoren. EC-motor rummer en række fordele i forhold til asynkronmotorer, nemlig lavere vægt, mindre støj, længere holdbarhed og fremfor alt en væsentlig bedre energieffektivitet. Særligt ved lave omdrejninger bruger EC-ventilatorer betydelig mindre energi end ventilatorer med andre typer af motorer, eksempelvis sparemotorer og frekvensregulerede asynkronmotorer. EC-ventilatorer er i reglen designet således, at ECmotoren er integreret i ventilatorhjulet. Anvendelse af EC-ventilatorer har en reducerende effekt på den energiforbundne udledning af CO2 i kraft af, at EC-ventilatorerne bruger mindre energi sammenlignet med andre ventilationstyper. Undersøgelser har således vist at energiforbruget ved ventilation med EC-ventilatorer kan reduceres markant i forhold til ventilering med traditionelle ventilatorsystemer, specielt i perioder, hvor ventilationsbehovet er lavt. EC-ventilatorer benyttes i alle scenarierne undtaget referencen. For yderligere informationer se appendiks VE-energiproduktion Staldanlæggene kan på flere måder bidrage til energiproduktion. Der kan eksempelvis udvindes energi af restproduktet gyllen (ufordøjede tørstofforbindelser fra foderet, som havner i gødningen) ved hjælp af biogasanlæg eller forgasningsanlæg. Staldanlæggets ydre skal kan også anvendes til integration af strømproducerende solceller. Biogasproduktion Ved afsætning af gylle til biogasfællesanlæg afhenter biogasanlæggets tankbiler den friske svinegylle fra staldens fortank. På biogasfællesanlægget pumpes gyllen over i reaktoren, hvor den opvarmes til C i 3-4 uger. Under denne proces omdannes ca. halvdelen af gyllens organiske tørstof til biogas. I forbindelse med processen omdannes også ca. halvdelen af gyllens organiske kvælstofforbindelser til ammonium, og en stor andel af gyllens lugtstoffer (fx organiske fedtsyrer) nedbrydes. Derved øges gyllens gødningsværdi og risikoen for lugtgener efter udbringning på marken reduceres. 18 Kristensen og Pedersen Filtrering af indsugningsluften forhindrer smitte med sygdomme. VSP notat nr

17 Efter afgasning returneres gyllen til landmandens gylletank. Under biogasprocessen øges gyllens ph med 0,5-1 enhed, hvilket øger risikoen for tab af ammoniak under især lagring af gyllen. For yderligere informationer om gårdbiogasanlæg se appendiks 11 og appendiks 12. I stedet for at afhente hele gyllemængden kan gyllen separeres på bedriften og kun den tørstofrige fiberfraktion transporteres til biogasanlægget. Det giver den fordel, at væskefraktionen med høj gødningsværdi bliver på bedriften, og potentielt reduceres ammoniakfordampning og lugtgener efter udbringning. For yderligere informationer se appendiks 13. Tørring og forgasning af fiberfraktion Ved gylleseparering deles gyllen i en fast fraktion (fiberfraktionen) og en flydende fraktion (væskefraktionen). Ved højteknologiske separering kan der dannes flere flydende fraktioner med henblik på at opsamle gyllens forskellige næringsstoffer i flere fraktioner. Fiberfraktionen har typisk et tørstofindhold på %, indeholder % af gyllens volumen og har en relativ høj koncentration af organisk kvælstof og fosfor. Fiberfraktionen indeholder en relativ stor andel af gyllens kvælstof og fosfor. Ved tørring afdampes størstedelen af fiberens vandindhold og samtidig afdampes ca. 75 % af fiberens indhold af ammoniumkvælstof (Petersen, 2005). Den fordampede ammoniak kan opsamles og tilsættes væskefraktionen. Den tørre fiberfraktion indeholder 5-10 % vand og presses til piller i en pillepresse. Pillerne er lagerstabile og lagres i en silo, inden de skal anvendes til forgasning. Væskefraktionen er tørstoffattig og derfor meget tyndtflydende. Væsken er meget velegnet til gødskning af de korn- og rapsafgrøder, som typisk dyrkes på svinebrug. Derved reduceres ammoniakfordampning og lugtgener efter udbringning. Ved forgasning opvarmes fiberen under iltfattige forhold, hvorved brændbare gasser frigives. De brændbare dele af gassen består af CH 4, H 2 og CO. Desuden indeholder gassen CO 2 samt tjærestoffer. Gassen skal efterfølgende renses og anvendes til kraft-varmeproduktion. Hovedudfordringen ved forgasning har traditionelt været at opnå tilstrækkelig høj gaskvalitet. Gasrensning, primært fjernelse af tjærestofferne, er en afgørende udfordring, hvis gassen skal anvendes til el og varmeproduktion. Forgasningsteknologien har en række fordele. Biomassen opbevares tør og kan anvendes, når der er behov for energi. Forsuret biomasse kan anvendes uden problemer for teknikken. Restproduktet, kaldet Biochar, tilskrives en række fordele for jordens langsigtede frugtbarhed og giver en mulighed for kulstoflagring. Forgasning kræver ikke fedt eller andre næringsmidler til processen. Af negative forhold kan nævnes, at det organisk bundne kvælstof i fiberfraktionen mistes, ligesom gassen indeholder tjærestoffer som skal bortrenses før anvendelse i en gasmotor. Forgasningsteknologierne er under udvikling, og de økonomiske forhold er derfor ikke dokumenterede. For yderligere informationer se appendiks 14. Solceller integreret i taget Størrelser og typiske taghældninger på staldbygninger er ideel for placering af solceller, idet retningen mod solen næsten er optimal. Bygningen skal helst være øst-vestvendt, således at taget vender stik syd. I dag er

18 det mest almindeligt at montere paneler af solceller uden på det eksisterende tag. Ved at integrere solcellerne i tagkonstruktionen i forbindelse med byggeriet kan man opnå en mere æstetisk løsning end ved montering af paneler oven på taget. Ulempen er, at den integrerede løsning er dyrere, og at effekten i varmt vejr kan være lavere, fordi ventilation og afkøling nedsættes. Integration af solceller på staldbygninger er i dag almindelig i Tyskland, men teknologien har på grund af et andet tilskudsgrundlag kun i begrænset omfang vundet indpas på danske staldbygninger. For yderligere informationer se appendiks IKT (velfærdsovervågning, udvejning m.v.) IKT indgår dog i de fleste staldsammenhæng som styringsværktøj og kan i et nødvendigt omfang bruges til at overvåge emissioner og restprodukter. Styringssystemer med etablering af RFID (Radio Frequency Identification) tags kan identificere det enkelte dyr. Der findes passive tags og aktive tags. Passive tags behøver ingen intern strømforsyning hvor aktive behøver en elektricitetskilde. RFID teknologien kan overvåge svinene fra fødsel til slagtning hvor alle relevante informationer om hvert enkelt svin lagres. Registreringerne omfatter f.eks. indsættelsesdag, vægt, tilvækst, æde- og drikkemønster, overfladetemperatur, medicinering mm. Systemet kan afgive alarm i tilfælde af afvigelser. Oversigt over staldteknologier og deres funktioner. De nedenstående beskrivelser er fremkommet på basis af teknologier testet i forskellige sammenhæng. Beskrivelserne er publiceret som et sammendrag af mange forskellige undersøgelser. Datatyper der kunne vurderes interessant at monitere: Identificeringssystemer Teknologien der kan anvendes på bedriften er et øremærke med en transmitter (passiv sensor) RFID, hvor en modtagerantenne f.eks. er placeret på foderstationen. Dette bruges til at identificere dyret når det er tæt på antennen. De fleste undersøgelser baseret på sensorisk overvågning af de enkelte dyr, bruger identifikationssystemer til at identificere specifikt data for de enkelte dyr.

19 Vejningssystemer Vejninger kan udføres manuelt ved hjælp af en vægt eller bedømmes visuelt af landmanden. Automatisk vejning de enkelte svin kan udføres ved bl.a. vejning af grisens forben, ved fodertruget, på vejecelle med efterfølgende beregning. Fuldvejning af grisen i vejesystem som f.eks. tilbageholder grise med for lav vægt og lader slagteklare grise passere til anden indhegning. Fotogrammetri til at vurdere den tredimensionelle form af den levende gris. Disse systemer gør det muligt at måle vægt inden for 3 til 5 % for de manuelle målemetoder, og inden for 2 kg eller ± 6 mm ved fotogrammetri. Temperaturmålinger Kropstemperaturen kan måles forskellige steder på grisen. Temperaturmålinger i øret er en ikke automatiseret metode som vaginal eller rektal måling. Temperaturen i stalden kan måles med temperatursensor. Drikkeadfærd Drikkeadfærd kan overvåges via information fra flowmålere og ved at tælle antallet af besøg til hver drikkenippel. Spiseadfærd Spiseadfærd overvåges ved hjælp af et øremærke med transmitter, der identificerer den enkelte gris ved hvert besøg til fodertruget eller ved hjælp af videoovervågning. Her kan fodring kombineres med vejning, et kombineret fodertrug med vejecelle til at registrere den tiden grisen spiser, den konsumerede mængde foder samt det enkelte svins vægt. Hoste Hoste kan konstateres ved brug af mikrofoner hvor lyden i stalden optages. Baseret på dette kan antallet af host tælles og dermed konstateres som værende hosteanfald. Aktivitet Aktivitetsdata kan detekteres automatisk ved hjælp af forskellige teknologier. For søer opstaldet i bokse er infrarøde sensorer/fotoceller blevet brugt. For både løsgående og opstaldede søer har accelerometere været brugt. Brunst adfærd Brunst kan detekteres ved at monitere grisens kropstemperatur, aktivitetsniveau og spiseadfærd. Graviditetsinformation Der kan detekteres en stigning i soens temperatur 6-12 timer før faring. Øget aktivitetsniveau som rede bygning kan ligeledes observeres ca. 24 før. Litteratur Cornou et al. 2013: Use of information from monitoring and decision support systems in pig production: Collection, applications and expected benefits.

20 APPENDIKS 1 DELVIST FAST GULV Kort beskrivelse af teknologien Gulvet i svinestalde kan helt eller delvis bestå af spaltegulv. Spaltegulvet dækker en underliggende gyllekanal, som benyttes til at opbevare og borttransportere fæces, urin og vandspild fra stien. Hvis spaltegulvet dækker hele stiens areal, kaldes det et fuldspaltegulv. Spaltegulvet og den underliggende gyllekanal kan helt eller delvist erstattes af et fast gulv i stiens lejeområde (delvist fast gulv) (Figur 5). Dette begrænser gyllekanalens overfladeareal, hvilket indvirker på tabet af ammoniak og lugt. Spaltegulvet dækker normalt mellem 1/3 og 2/3 af stiens gulvareal. Det faste gulv består normalt af beton uden underliggende kanal. Figur 5. Te gning af slagtesvinesti me d 2/3 fast gul v og 1/3 spaltegulv (te gnin g: Miljøstyrelsen, 2011). Miljøeffekt (Ammoniak, lugt, støv, drivhusgasser) Betydningen af delvist fast gulv i slagtesvinestalde er bl.a. vurderet i et teknologiblad 20. Teknologibladet vurderer på baggrund af en undersøgelse gennemført af Videncenter for Svineproduktion (VSP), at ændring fra drænet gulv til fast gulv i lejearealet reducerer ammoniaktabet fra stald og lager med 17 %, hvis det faste gulv udgør % af stiens areal og 34 %, hvis det faste gulv udgør % af stiens gulvareal 20. Undersøgelsen finder således tilsvarende andre undersøgelser, at jo højere andel af stiarealet, der udgøres af fast gulv, jo lavere ammoniakemission. Dette er dog betinget af, at det faste gulvareal kan holdes tørt og rent. En undersøgelse udført af VSP viser, at risikoen for, at lejearealet ikke kan holdes rent og tørt, stiger jo større andel fast gulv 21. Der er fundet lavere emission af lugt fra stalde med delvist fast gulv (300 OU/s/1000 kg dyr) end fra stalde med fuldspaltegulv eller drænet gulv i lejeareal (450 OU/s/1000 kg dyr) 22. Der er ikke fundet dokumentation for, at delvist fast gulv påvirker emissionen af støv og drivhusgasser. En kortere opholdstid af gyllen i stalden som følge af en mindre kapacitet i gyllekanalerne kan dog forventes at have en positiv effekt på dannelsen og fordampningen af metan fra gyllen og dermed på udledningen af drivhusgas. 20 Miljøstyrelsen, Delvist fast gulv. Teknologiblad, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Pp Jensen, T., 2003: Flokstørrelser og gulvudformning i slagtesvinestier med delvist fast gulv. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. 22 Riis, A.L., 2006: Standard tal for lugtemission fra danske svinestalde om sommeren. Meddelelse nr. 742, Videncenter for Svineproduktion.

21 Dyrevelfærd I forbindelse med fast gulv er det i modsætning til fuldspaltegulve muligt at benytte strøelse som eksempelvist halm. Dette har en positiv effekt på svins dyrevelfærd. Det er dog en forudsætning, at strøelsen kan holdes tør på lejearealet. Arbejdsmiljø Luftkvaliteten i stalden kan forbedres ved brug af fast gulv, forudsat at lejearealet kan holdes tør. Et forurenet lejeområde på fast gulv vil forringe luftkvalitet og arbejdsmiljøet i stalden, specielt i forbindelse med dyrenes håndtering. Energiforbrug Teknologien har kun marginal indvirkning på staldens energiforbrug. Der kan dog påregnes øget energiforbrug til ventilation, da man normalt ønsker en lidt lavere staldtemperatur i stalde med delvist fast gulv sammenlignet med stalde med fuldspaltegulv eller med drænet gulv. Ressourceforbrug Teknologien har kun marginal påvirkning på staldens ressourceforbrug. Økonomi Delvist fast gulv er vurderet til at føre til en ekstra investeringsomkostning på 6,70 og 13,3 kr. per stiplads, når det faste gulv udgør henholdsvis % og % af stiens gulvareal 23. Desuden er det beregnet, at sikring af et rent og tørt leje på det faste gulvareal øger de samlede driftsomkostninger med mellem 3,50 og 4,80 kr. per produceret slagtesvin. Utilsigtede effekter Fast gulv kan føre til et mere vådt og urent lejeareal 24. Dette kan føre til højere emission af lugt, ammoniak og forringe dyrevelfærden. En undersøgelse i 10 slagtesvinebesætninger med delvist fast gulv i stierne viste, at halvdelen af besætningerne havde så udtalte problemer med svineri, at der i perioder var svineri i lejearealet i mellem 10 og 50 % af stierne 25. Den anden halvdel af besætningerne havde relativt få problemer med svineri. Rapporten anslår, at ekstra rengøring af bare 10 % af stierne i tre sommermåneder medfører en meromkostning på 1,8 kr. pr. slagtesvin 26. Udbredelse Fast og drænet gulv vinder stigende indpas både i dansk og europæisk svineproduktion. Ikke mindst begrundet i et lovkrav om, at mindst 1/3 af gulvarealet i alle nye stalde siden 2000 skal være indrettet som fast eller drænet gulv. Dette krav er i Danmark gældende for alle stalde medium Miljøstyrelsen, Delvist fast gulv. Teknologiblad, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Pp Jensen, T., 2003: Flokstørrelser og gulvudformning i slagtesvinestier med delvist fast gulv. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. 25 Pedersen, P Fast gulv er ikke sikkert for alle svineproducenter. VSP notat nr. 26 Ved ekstra manuel rengøring 3 måneder om året og fordeling af dette på 4 hold slagtesvin, svarer det til et gennemsnitligt merarbejdsforbrug på 0,68 minut pr. gris pr. dag eller en meromkostning på 1,8 kr. pr. slagtesvin ved en timeløn på 160 kr. pr. time.

22 APPENDIKS 2 STØBEJERNSRISTE Kort beskrivelse af teknologien Gulvet i svinestalde kan helt eller delvis bestå af spaltegulv. I slagtesvinestalde benyttes der i dag i langt overvejende grad betonspaltegulv. I forbindelse med nybygning kan betonspaltegulv dog erstattes af andre materialer som plast eller støbejern (Figur 6). Disse har som udgangspunkt en mere glat overflade end betonspaltegulve, hvilket har betydning for i hvor høj grad afsat urin forbliver på spaltens overflade. Dette kan potentielt påvirke potentialet for emissioner af ammoniak og lugt fra stalden. Den glatte overflade kan dog også have betydning for dyrevelfærden og staldens arbejdsmiljø. Figur 6. Foto af smågrisesti me d støbejernsriste i gødearealet. Miljøeffekt (Ammoniak, lugt, støv, drivhusgasser) Betydningen af brugen af støbejernsriste i so- og smågrisestalde er bl.a. vurderet i en teknologiudredning udarbejdet for miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 2010). I Danmark er der gennemført et enkelt laboratorieforsøg (Pedersen og Ravn, 2008). Ved denne undersøgelse fandtes, at ammoniakfordampningen fra støbejernsriste kun udgjorde halvdelen af ammoniakfordampningen fra betonspaltegulv. Samme positive resultater er dog ikke fundet i forbindelse med undersøgelser gennemført under staldforhold i praksis. I en Hollandsk undersøgelse gennemført i en slagtesvinestald fandt man, at brugen af støbejernsriste reducerede ammoniakfordampningen med 5 % sammenlignet med brugen af betonspaltegulv (Aarnink et al, 1997). Teknologiens effekt på lugt, støv og drivhusgasser er ikke undersøgt, men vurderes ikke påvirket markant. Dyrevelfærd Metalriste er som udgangspunkt mere glatte end betonspalter. En undersøgelse gennemført af Videncenter for Svineproduktion fandt dog ikke, at dette førte til problemer med skridsikkerhed i forbindelse med slagtesvin (Boykel I., 2001). Arbejdsmiljø Metalriste er som udgangspunkt mere glatte end betonspaltegulv. Dette kan potentielt føre til højere risiko for udskridning og fald, hvilket kan påvirke arbejdsmiljøet negativt. Effekten er dog ikke dokumenteret.

23 Energiforbrug Teknologien påvirker ikke staldens energiforbrug. Ressourceforbrug Teknologien har kun marginal indvirkning på staldens ressourceforbrug. Utilsigtede effekter Ingen. Udbredelse Metalriste er ikke almindelig udbredt i forbindelse med slagtesvinestalde i Danmark. I udlandet er det mest i Holland, som benytter stålriste, hvor bjælkerne er fremstillet med trekantprofil (såkaldte trangelriste/tribarriste). Metalriste finder udbredt anvendelse i farestalde. Økonomi Omkostningen ved etablering med støbejernsspalter er højere end omkostningen ved brugen af betonspaltegulv. Miljøstyrelsen (2010) vurderer, at omkostningen ved indkøb af støbejernsriste på ca. 480 kr./m 2 er ca. dobbelt så høj som betonspaltegulv (ca. 250 kr./m 2 ). Referencer Aarnink, A. J. A.; D. Swierstra; A. J. van den Berg; L. Speelman (1997). Effect of type of slatted floor and degree of fouling of solid floor on ammonia emission rates from fattening piggeries. Journal of Agricultural Engineering Research. 66(2): Boykel, I., Spaltegulve til slagtesvin i stier med delvist spaltegulv. Videncenter for svineproduktion, Erfaring Online Miljøstyrelsen, Spaltegulvudformning stål, plastic og beton. Teknologiudredning, Miljøministeriet BE85E4EDF/0/Spaltegulvsudformningisostalde.pdf. Pedersen S and P. Ravn Characteristics of slatted floors in pig pens; friction, shock absorption, ammo-nia emission and heat conduction Agricultural Engineering International: CIGR Ejournal. Manuscript BC Vol. X. July 2008.

24 APPENDIKS 3 V-FORMEDE GYLLEKANALER OG DELVIST FAST GULV Kort beskrivelse af teknologien Gyllekanaler opbygges almindeligvis med lodrette vægge. Forsøg fra Holland (Mol & Ogink, 2003) og Danmark har dog vist, at der kan opnås en miljøeffekt ved at benytte skråtstillede kanalvægge (V-formede kanaler). Ved V-formede kanaler reduceres gyllens overfladeareal i bunden af kanalerne, hvilket potentielt begrænser ammoniakfordampningen. Ved stigende mængde af gylle i kanalerne øges gyllens overfladeareal gradvist, og ammoniakfordampningen øges. V-formede gyllekanaler giver mulighed for udslusning dagligt eller flere gange ugentligt, afhængigt af grisenes størrelse og gylleproduktion. Ved etablering af bagskylsfunktion (flushing), dvs. tilførsel af væske i enden af gyllekanalen modsat udslusningsåbningen, kan daglig udslusning praktiseres under alle omstændigheder. Bagskyl reducerer endvidere risikoen for driftsproblemer som følge af brug af strøelse. Figur 7. Skitse af V formede gyllekanaler i en slagtesvinestald med delvist spaltegulv. Miljøeffekt (Ammoniak, lugt, støv, drivhusgasser) Den miljømæssige effekt af V-formede kanaler afhænger af, hvor hyppigt gylle udsluses, og om effekten sammenlignes med et stisystem med gyllekumme under hele stien eller et stisystem med delvist fast gulv. Miljøeffekten af teknologien er vurderet i et teknologiblad udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning (2003). I denne vurderes V-formede gyllekanaler kombineret med daglig udslusning af gylle at kunne reducere ammoniakfordampningen med ca. 25 % sammenlignet et tilsvarende staldsystem med delvist fast gulv og udslusning af gylle hver anden/tredje uge. Den samlede effekt af daglig gylleudslusning, delvist spaltegulv og V-formede gyllekanaler vurderes at reducere ammoniakfordampningen med ca. 55 % i forhold til et staldsystem med gylle under hele stiens areal og uden daglig udslusning af gylle (Dansk Landbrugsrådgivning, 2003). Hollandske undersøgelser har fundet, at teknologien kan begrænse lugtgener med mellem 0 og 50 %. Effekten vurderes dog meget usikker (Mol & Ogink, 2003), hvilket bl.a. kan skyldes, at den hyppige udmugning fører til flere lugttoppe (Dansk Landbrugsrådgivning, 2003).

25 Der er ikke dokumentation for, at teknologien reducerer udledningen af drivhusgasser og støv. Dyrevelfærd Teknologien påvirker ikke dyrevelfærden. Arbejdsmiljø Teknologien kan ved reduktion af ammoniak i staldluften potentielt skabe et bedre staldklima og dermed arbejdsmiljø. Energiforbrug Teknologien vil marginalt øge energiforbruget ved hyppig udskylning af kanaler. Ressourceforbrug Teknologien vil kun marginalt påvirke staldens ressourceforbrug. Utilsigtede effekter Forkert hældning af V-kanalerne kan medføre gødningsophobning på de skrå sider, hvilket kan føre til flueplager. Erfaringen fra danske V-formede gyllekummer viser, at kummer med 60 graders hældning holder sig fri for gødningsophobning, hvorimod der sker gødningsophobning ved kun 45 graders hældning. Udbredelse Delvist fast gulv er almindelig udbredt i danske og udenlandske slagtesvinestalde. V-formede gyllekanaler er mest udbredt i Holland, mens teknologien kun benyttes meget begrænset i Danmark og andre Europæiske lande. Teknologien er kun relevant i forbindelse med nybyggeri. Økonomi Dansk landbrugsrådgivning (2003) har vurderet meromkostningen ved etablering af V-formede gyllekanaler og delvist spaltegulv sammenlignet med et tilsvarende staldsystem med gyllekumme under hele stiarealet. De vurderer, at meromkostningen er ca. 50 kr. lavere per stiplads ved etablering af V-formede gyllekanaler og delvist fast gulv sammenlignet med etablering af kummesystem under hele stien overdækket med delvist drænet gulv (Dansk Landbrugsrådgivning, 2003). Meromkostningen ved benyttelse af V-kanaler i stedet for traditionelle kanaler er ikke opgjort separat, men vurderes højere. Der findes ikke dokumentation for omkostningen ved dobbelt V-kanaler, men omkostningen vurderes på niveau med omkostningen ved delvis spaltegulv med gyllekumme under hele stiens areal. Referencer Landsudvalget for svin Foreløbige resultater. Dansk Landbrugsrådgivning, V-formede gyllekanaler i stalde med 1/3 spaltegulvsareal og 2/3 fast gulv. Mol, G, Ogink N.W.M Odour emission from animal husbandry II. General report Institute for Agricultural and Environmental Engineering, report In Dutch with summary in English.

26 APPENDIKS 4 KILDESEPARERING AF GØDNING URIN INDE I STALDEN Kort beskrivelse af teknologien Ved kildeseparering søges den af dyrene frisk udskilte fæces og urin i størst muligt omfang holdt adskilt. Urinen drænes kontinuerligt fra gødningssystemet til en lukket beholder, mens fæces, foderrester og strøelse typisk fjernes fra stalden med timers mellemrum. Ved denne proces opnås dels en separering, dels reduceres nedbrydningshastigheden af urinstof til ammonium, som er kilde til ammoniakfordampning fra gylle. Metoderne, der anvendes til at opnå kildeseparering, omfatter optimerede skrabekanaler med fast, hældende betongulv, som jævnligt skrabes rent med en mekanisk anordning fx linespilanlæg. Figur 8.Ekse mpe l på slagte svine stald me d 2/3 fast gulv og optimeret skrabe kanal med svag v -form og linespilsanlæg for kilde separering (tegning: stald.dk). Det andet princip er kildeseparering baseret på gødningsbånd (transportbånd), som monteres under spaltegulvet i stierne. Gødningsbåndet kan være udformet på forskellig vis; som filternet 27,28, der tillader dræning af urin og anden væske gennem båndmaterialet samt bånd fremstillet af et for væske impermeabelt materiale, der opfanger såvel fæces som urin. Båndet monteres i så fald med fald til én eller flere sider med henblik på kontinuerlig dræning af urin. Den faste del fjernes ved at aktivere 27 Kroodsma, W Separation of pig feces from urine using synthetic netting under a slatted floor. Livestock Waste: A Renewable Resource. ASAE: Kroodsma, W Separation and removal of Faeces and Urine using Filter Nets under Slatted Floors in Piggeries. Journal of Agricultural Engineering Research, 34:75-84 Kroodsma, 1986.

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

MÅNEGRIS Teknologibeskrivelser samlet

MÅNEGRIS Teknologibeskrivelser samlet MÅNEGRIS Teknologibeskrivelser samlet Af Peter Kai, Martin Nørregaard Hansen, Torkild Birkmose, Mathias Andersen, Kurt Hjort Gregersen og Jørgen Pedersen, AgroTech RAPPORT 20. september 2013 INDHOLD 1.

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal

Læs mere

Lugtreducerende tiltag

Lugtreducerende tiltag Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING

AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier

Læs mere

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,

Læs mere

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.

Læs mere

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT. Side 1 af 5.

Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT. Side 1 af 5. Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT Anlæg I forbindelse med ansøgningen om godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. 12 er der foretaget en vurdering af anvendte virkemidler

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

SPACE MÅNEGRIS PROJEKT

SPACE MÅNEGRIS PROJEKT SPACE MÅNEGRIS PROJEKT SPACE Syst ems Månegris Projektet Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har besluttet, hvem der skal bygge modelstalden i Månegrisprojektet og dermed

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen

Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

Teknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen

Teknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen Teknisk notat Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi 14. december 2012 Projekt: 30.5403.47 Udarbejdet : Susanne Soelberg Carlsen Kontrolleret :

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

BAT renere teknologi og ressourcebesparende tiltag på svinebruget på adressen Munklindevej 3, 7441 Bording.

BAT renere teknologi og ressourcebesparende tiltag på svinebruget på adressen Munklindevej 3, 7441 Bording. Bilag 4. BAT renere teknologi og ressourcebesparende tiltag på svinebruget på adressen Munklindevej 3, 7441 Bording. Hensigstmæssig drift og renere teknologi Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling

Læs mere

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk

Læs mere

Samspil mellem miljøteknologier. Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste

Samspil mellem miljøteknologier. Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste Samspil mellem miljøteknologier Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste Titel: Samspil mellem miljøteknologier - Vurdering af mulighederne for at kombinere

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Staldseparering af husdyrgødning i so- og smågrisestalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Staldseparering af husdyrgødning i so- og smågrisestalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Staldseparering af husdyrgødning i so- og smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af teknikken er ikke undersøgt i so- og smågrisestalde.

Læs mere

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Af Jørgen Pedersen, Martin Nørregaard Hansen, Torkild Søndergaard Birkmose og Peter Kai, AgroTech RAPPORT 20.

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Køling af gyllen i svinestalde *

Køling af gyllen i svinestalde * Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i

Læs mere

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Disposition Tilskudsordninger (Bent Ib Hansen): Tilskud til miljøteknologi i 2014 Tilskud til løsgående diegivende

Læs mere

HOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia

HOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia HOT OM MILJØ Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia EMNER Luftrensning Forsuring af gylle Emissioner fra drægtighedsstalde 2.. LUFTRENSNING Fuld luftrensning/delrensning Punktudsugning Munters - MAC 2.0

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen 1), Tavs

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Håndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Håndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Håndtering af BAT og andre tekonologier i miljøgodkendelser v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Teknologiudvalget Teknologiliste Bilag 3 Teknikker i IT-ansøgningssystemet t Beskrivelse af BAT BAT-byggeblade

Læs mere

Overblik over international nyeste viden og udvikling af teknologier med relevans for månegrisen Technology Outlook

Overblik over international nyeste viden og udvikling af teknologier med relevans for månegrisen Technology Outlook Overblik over international nyeste viden og udvikling af teknologier med relevans for månegrisen Technology Outlook Af Peter Kai, Martin N. Hansen, Torkild S. Birkmose, Mathias Andersen, Kurt Hjorth Gregersen,

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MICHAEL JØRGEN HANSEN, TAVS NYORD, PETER KRYGER JENSEN, BO MELANDER, ANTHON THOMSEN, HANNE DAMGAARD POULSEN, PETER LUND OG LILLIE

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010 Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin

Læs mere

Miljøteknologi til svinestalde

Miljøteknologi til svinestalde Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten

Læs mere

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Energivenlig ventilation til svineproduktion

Energivenlig ventilation til svineproduktion Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM MEDDELELSE NR. Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede lugtemissionen

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene

Læs mere

Optimalt staldklima til dine slagtesvin

Optimalt staldklima til dine slagtesvin Optimalt staldklima til dine slagtesvin Thomas Ladegaard Jensen, SKOV A/S Anders Leegaard Riis, SEGES Svineproduktion Disposition Klimakrav i slagtesvinestalden Ventilationsprincipper fordele og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Kemisk luftrensning med syre

Kemisk luftrensning med syre Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning kemisk luftrensning med syre Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Kemisk luftrensning med syre

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3

8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3 Nørreskov Bakke 28 8600 Silkeborg Bilag 11 skemaer, Smedebækvej 43 Tlf. 8682 1666 Fax. 8798 1666 Regnskabskontoret@SHLRK.dk www.shlrk.dk Silkeborg, d. 21. januar 2019 Produktions arealer Tabel 1a Produktions

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 24. januar 2016. Revideret den 31. maj 2016. - i - Forord

Læs mere