Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport Abstrakt En fremskrivning af trafikken afhænger bl.a. af de opstillede forudsætninger. Landstrafikmodellens fremskrivning baseres for en række centrale forudsætninger på autoritative kilder som Finansministeriet, Danmarks Statistik og Energistyrelsen. I det følgende gennemgås hovedtrækkene i fremskrivningen for Landstrafikmodellen vers , mens der fokuseres på de opstillede forudsætninger og deres betydning for fremskrivningen. Disse følsomhedsanalyser belyser i samme omgang et spænd for forventningerne til den fremtidige trafikvækst. De centrale forudsætninger omfatter: Fremskrivning af BNP som specificeret af Finansministeriet i Konvergensprogrammet 2013 Fremskrivning af befolkningen og dens lokalisering som specificeret af Danmarks Statistik i befolkningsfremskrivningen fra 2013 Fremskrivning af arbejdspladserne opdelt på brancher som specificeret af Finansministeriet i Konvergensprogrammet 2013 Fremskrivning af kørselsomkostninger i form af brændstofpriser og afgifter samt øget energieffektivitet som specificeret af Energistyrelsen i Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser 2012 Infrastrukturforudsætninger i form af besluttede og finansierede projekter samt tilhørende køreplansforbedringer specificeret af Transportministeriet, Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen For de fire første punkter er det aftalt, at forudsætningerne opdateres ca. hvert andet år, da det tilstræbes, at de forskellige beslutningsgrundlag baseres på ensartede forudsætninger, så de er sammenlignelige. Infrastrukturforudsætningerne opdateres i takt med de indgåede politiske aftaler. Basisfremskrivningen Landstrafikmodellens fremskrivning omfatter beskrivelse af den forventede trafik i en lang række dimensioner bl.a. ture, trafikarbejde, transportarbejde og rejsetid opdelt på bl.a. transportmidler, geografi og formål. I det følgende fokuseres alene på det nationale persontransportarbejde. Af Tabel 1 nedenfor ses, at den samlede vækst i det nationale persontransportarbejde fra 2010 til 2020 ventes at være på 6,6%, mens væksten fra 2020 til ventes at være på 2,7%. Den lavere vækst efter 2020 skyldes dels de økonomiske forudsætninger, dels et relativt lille antal besluttede og finansierede Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

2 infrastrukturprojekter med åbning efter Til sammenligning har den historiske vækst i transportarbejdet ifølge Danmarks Statistik (Statistikbanken, tabel PKM1) været på 7,7% i perioden og 4,1% i perioden Tabel 1 Nationalt persontransportarbejde opdelt på transportmidler (mio personkm per hverdag) Person- og varebil 163,1 172,4 175,8 5,7% 2,0% Kollektiv 29,3 33,9 36,2 15,5% 6,8% Cykel 7,7 7,5 7,6-2,9% 1,4% Gang 4,3 4,2 4,3-2,4% 2,8% Fly 0,8 0,8 0,8 2,2% 2,5% Samlet 205,2 218,7 224,6 6,6% 2,7% Fordelingen af væksten på transportmidler varierer både i fremskrivningen og historisk, og den afhænger i høj grad af udviklingen i rejsetider og omkostninger. Derfor har udbygningen af infrastrukturen og omfanget af trængsel på vejnettet stor betydning for fremskrivningen for hvert enkelt transportmiddel. Den samlede vækst i den kollektive transport ventes at være på henholdsvis 15,5% og 6,8% i de kommende to 10-års perioder. Til sammenligning var væksten i de foregående to 10-års perioder på henholdsvis 7,3% og 1,3% ifølge Danmarks Statistik. Her er tallene i høj grad påvirket af åbningen af Storebæltsforbindelsen for banetrafik i Den høje vækst for den kollektive transport hænger da også tæt sammen med de omfattende investeringer i metro, Togfond og letbaner. Således forventes Metro Cityringen ifølge Tabel 2 at bidrage til en fordobling af transportarbejdet i forhold til Væksten i transportarbejde for metro og letbaner understøttes desuden af Danmarks Statistiks forudsætninger om en væsentlig indflytning til byerne, men mere om det senere. Tabel 1 viser, at forbedringerne af den kollektive trafik samtidig betyder en overflytning af en række længere cykel- og gangture, hvilket bidrager til et forventet fald i transportarbejdet for cykel og gang. Tabel 2 Transportarbejde i Danmark opdelt på kollektive servicetyper (mio personkm per hverdag) Fjern- og regionaltog 15,9 20,3 22,3 28,1% 9,8% S-tog 4,2 4,2 4,4-0,2% 5,9% Metro 0,8 1,7 1,9 112,5% 10,2% Lokal- og letbaner 0,7 1,1 1,1 49,6% 3,3% Busser 7,5 6,7 7,0-11,1% 3,8% Færger 0,2 0,2 0,2 2,1% -7,1% Samlet 29,3 34,2 36,9 16,7% 7,9% Note: Det samlede transportarbejde afviger fra Tabel 1, fordi den internationale transports andel i Danmark er medregnet. Modsat indgår til- og frabringertransport til busstop og stationer ikke i fordelingen på servicetyper. For vejtransport med person- og varebiler er den forventede vækst for og på henholdsvis 5,7% og 2,0%, mens den historiske vækst i de foregående to 10-års perioder har været på henholdsvis 8,8% og 4,9%, her påvirket af Storebæltsforbindelsens åbning for vejtrafik i Transportarbejdet for person- og varebiler stiger væsentligt mere i perioden end for, hvilket i høj grad skyldes, at der ikke er forudsat forbedringer af vejinfrastrukturen efter Tabel 3 viser sammenhængen mellem transport- og trafikarbejde for person- og varebiler. Det fremgår, at belægningsgraden (antal personer per køretøj) ventes at falde frem mod 2020 og. Det betyder, at Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

3 væksten i trafikarbejdet er lidt højere end væksten i transportarbejde, så væksten i trafikarbejde fra 2010 til 2020 er på 10,2%. Tabel 3 Nationalt transport- og trafikarbejde (mio personkm hhv. mio køretøjskm per hverdag) Transportarbejde 163,1 172,4 175,8 5,7% 2,0% Trafikarbejde 110,5 121,8 125,6 10,2% 3,1% Belægningsgrad 1,48 1,42 1,40 I Tabel 4 er trafikarbejdet opdelt på vejtyper, hvoraf det fremgår, at der forventes en væsentlig højere vækst på motorvejene, hvilket er helt i tråd med den historiske udvikling og den tidligere fremskrivning fra Infrastrukturkommissionen. I fremskrivningen er der et fald i trafikarbejdet for øvrige statsveje, hvilket hænger sammen med, at det typisk er de mest trafikerede af disse, der opgraderes til motorveje. Uden udbygningen af infrastrukturen er den forventede vækst på de øvrige statsveje på 8,1% i perioden Endelig er væksten på kommunevejene væsentligt lavere end på statsvejnettet, hvilket også er i tråd med både den historiske udvikling og tidligere fremskrivninger. Tabel 4 Trafikarbejde i Danmark opdelt på vejtyper (mio køretøjskm per hverdag) Motorveje 35,2 43,7 45,7 24,3% 4,5% Øvrige statsveje 19,7 19,1 19,5-3,2% 2,1% Kommuneveje 60,5 64,3 65,9 6,2% 2,6% Samlet 115,4 127,1 131,1 10,1% 3,2% Note: Det samlede trafikarbejde er højere end i Tabel 3, fordi den internationale transport på det danske vejnet er medregnet. Betydning af forudsætninger I gennemgangen af fremskrivningen ovenfor henvises til forskellige forudsætningers betydning for fremskrivningen. I det følgende gennemgås betydningen af de centrale forudsætninger enkeltvis ved en fem følsomhedsberegninger, der belyser betydningen af forudsætningerne om BNP, befolkning og kørselsomkostninger samt to følsomhedsberegninger til belysning af infrastrukturens betydning. Betydningen for kollektiv- og vejtransport gennemgås hver for sig med præsentation af hovedtallene i henholdsvis Tabel 5 og Tabel 6. Tabel 5 Nationalt transportarbejde for kollektiv transport (mio personkm per hverdag) Basisfremskrivning 29,3 33,9 36,2 15,5% 6,8% Højere BNP 29,3 33,8 36,0 15,3% 6,5% Fastholdt lokalisering 29,3 33,6 35,3 14,6% 5,0% af befolkning Lavere 29,3-35,8 22,1% kørselsomkostninger Uden udbygning af 29,3 29,8 30,8 1,8% 3,4% infrastrukturen Uden trængsel 27,3 31,5 33,5 15,4% 6,3% Note: Den kollektive transport i 2010 uden trængsel er lavere end observeret i 2010, fordi der allerede findes trængsel på vejnettet i Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

4 Den kollektive transport påvirkes ikke ret meget af de forskellige økonomiske forudsætninger om BNP og kørselsomkostninger for person- og varebiler. Derimod betyder en fastholdt lokalisering af befolkningen (dvs. ingen indflytning til byerne), at den kollektive transport ikke stiger helt så meget. Eksempelvis forventes transportarbejdet i at være 1 mio personkm lavere per hverdag alene grundet forudsætningerne om lokalisering af befolkningen. De to følsomhedsberegninger knyttet til infrastruktur påvirker til gengæld det kollektive transportarbejde en del. En sammenligning af fremskrivningens 33,9 mio personkm per hverdag i 2020 med følsomhedsberegningen uden udbygning af infrastrukturen (29,8 mio personkm) viser, at 4,0 mio personkm per hverdag eller 12% af det samlede forventede transportarbejde i 2020 kan knyttes til forbedringer af infrastrukturen og køreplanerne. Samtidig viser Tabel 5, at det kollektive transportarbejde forventes at stige med 1,5 mio personkm per hverdag frem mod. Langt den største del af denne baggrundsvækst ventes at ske på banenettet og tallene kan derfor sammenlignes med Trafikstyrelsens Trafikplan for den statslige jernbane Baggrundsvæksten i Landstrafikmodellen (7% over 20 år) er noget lavere end i Trafikplanen (23% over 15 år), men den er til gengæld på niveau med Tetraplans fremskrivning for Infrastrukturkommissionen (2-13% over 25 år). Ikke overraskende viser følsomhedsberegningen uden trængsel, at færre trafikanter vil vælge kollektiv transport, hvis der ikke er trængsel på vejene. Modelresultaterne viser, at størstedelen af trafikanterne foretrækker at ændre på turlængde (og hyppighed) eller skifte til cykel eller gang frem for at skifte til kollektiv transport. Tabel 6 Nationalt transportarbejde for vejtransport (mio personkm per hverdag) Basisfremskrivning 163,1 172,4 175,8 5,7% 2,0% Højere BNP 163,1 173,6 177,8 6,4% 2,5% Fastholdt lokalisering af befolkning 163,1 177,1 185,0 8,6% 4,4% Lavere kørselsomkostninger 163,1-178,8 9,6% Uden udbygning af 163,1 169,5 172,6 3,9% 1,8% infrastrukturen Uden trængsel 178,6 189,9 195,6 6,3% 3,0% Note: Vejtransporten i 2010 uden trængsel er højere end observeret i 2010, fordi der allerede findes trængsel på vejnettet i For vejtransporten betyder de økonomiske forudsætninger en del, specielt fordi øget BNP i Landstrafikmodellen fører til øgede tidsværdier og dermed præferencer for hurtigere transportmidler også selvom de er relativt dyrere. Som for den kollektive transport betyder en fastholdt lokalisering en del for beregningerne, men her er fortegnet modsat. I fremskrivningen ventes en trafikvækst på 12,7 mio personkm per hverdag (eller 8%) fra 2010 til med Danmarks Statistiks forventninger til befolkningsudviklingen. Fastholdes lokaliseringen af befolkningen ventes i stedet en trafikvækst på 21,9 mio personkm per hverdag (eller 13%), altså en forøgelse af væksten på ca. 75%. En manglende udbygning af infrastrukturen, så den fastholdes på 2010 niveau betyder ikke så meget på vejsiden som for bane, fordi der ikke i fremskrivningen indgår forbedringer af infrastrukturen i samme omfang som for den kollektive transport. Følsomhedsberegningen uden trængsel viser to væsentlige effekter. For det første viser modelberegningen, at trængsel alene fortrænger en efterspørgsel efter vejtransport svarende til 15,5 mio personkm per hverdag i Derudover lægger trængslen sammen med de manglende forbedringer af infrastrukturen efter 2020 en dæmper på trafikvæksten for vej. Således er væksten i følsomhedsberegningen uden trængsel på 17,0 mio personkm per hverdag frem mod, mens den kun er på 12,6 mio personkm i fremskrivningen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

5 Højere BNP BNP anses normalt for at være en væsentlig drivkraft i efterspørgslen efter transport. I Landstrafikmodellen har BNP betydning for indkomststigninger for befolkningen og for øget handel og deraf øget godstransport. Udviklingen i BNP svinger en del med konjunkturerne, som det også fremgår af tabellen nedenfor. Således var der en meget høj BNP-stigning i 1990 erne og frem til 2007, mens den økonomiske krise fra 2008 og frem har trukket den samlede BNP-vækst for perioden væsentligt ned. Finansministeriets forventninger til BNP-vækst er for samlet set knap 5%-point under udviklingen i de foregående 20 år. Samtidig er væksten opdelt, så væksten i de første 10 år () er væsentligt højere end væksten i de efterfølgende 10 år. Det kan ses i fremskrivningen. Tabel 7 Vækst i real BNP per capita årig vækst 24,4% 2,3% 12,9% 8,7% 20-årig vækst 27,3% 22,7% Kilde: Danmarks Statistik for historiske tal og Finansministeriet for prognosetal Der er gennemført følsomhedsberegninger med Landstrafikmodellen, hvor BNP er øget med 5%-point i forhold til den forudsatte BNP i fremskrivningen til. Det svarer til, at den antagne udvikling i BNP for vil være en anelse højere end den historiske udvikling fra Tabel 5 og Tabel 6 viser som forventet, at transportarbejdet stiger for vejtransporten med øget BNP. Det skyldes højere indkomst og derved højere tidsværdier, der vil favorisere hurtigere transportmidler. Transportarbejdet med bil i øges med 2,0 mio personkm per hverdag i, hvilket svarer til at væksten fra 2010 til stiger fra 7,7% til 9,0%. Fastholdt lokalisering af befolkning Størrelsen af den danske befolkning og dens lokalisering påvirker dels antallet af rejser i Landstrafikmodellen men i høj grad også den geografiske fordeling, der igen påvirker bl.a. turlængder og transportmiddelvalg. Landstrafikmodellens forudsætninger om befolkningens udvikling og lokalisering er baseret på Danmarks Statistik officielle befolkningsfremskrivninger fordelt på kommuneniveau samt køn og alder. Tabel 8 Befolkningsfremskrivning til (personer) Region Hovedstaden ,3% 6,8% - Heraf Kbh og Frb ,6% 11,8% Region Sjælland ,5% -1,3% Region Syddanmark ,1% 1,2% Region Midtjylland ,5% 4,6% Region Nordjylland ,0% 1,4% Hele Landet ,4% 3,5% Kilde: Statistikbanken, FRLD113 og FRKM113 Som det fremgår af Tabel 8 forudsætter befolkningsfremskrivningen en væsentlig koncentration af befolkningen på byområder, hvor eksempelvis befolkningen i København og Frederiksberg ventes at stige med knap 34% frem mod, mens områderne omkring Aarhus, Aalborg og Odense også ventes at have væsentlige stigninger i befolkningen. Derimod ventes der kun begrænsede stigninger eller deciderede fald i de resterende områder, som det ses af højre side af Figur 1. Denne indflytning er en væsentlig ændring af den historiske udvikling, hvor en kortlægning af flyttemønstre mellem 1995 og 2010 (venstre side af Figur 1) viser, at befolkningen historisk øgedes væsentligt mere i både Region Hovedstaden og Region Sjælland som opland til København og Region Midtjylland som opland til Aarhus. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

6 Følsomhedsberegningen repræsenterer ikke en fortsættelse af den historiske udvikling, men udelukkende en fastholdelse af den danske befolkning med den lokalisering den havde i I praksis er det antaget, at den gennemsnitlige befolkningsvækst i Danmarks Statistiks fremskrivning er ensartet fordelt for alle områder af landet. Figur 1 Befolkningsvækst historisk ( ) og i fremskrivning (2010-) Kilde: Statistikbanken, FOLK1 og FRKM113 samt Danmarks Statistiks forskerordning Note: Bemærk, at væksten for den historiske periode dækker 15 år, mens fremskrivningen dækker 20 år. Den manglende indflytning til byerne i følsomhedsberegningen betyder samlet set en forøgelse af transportarbejdet på 8,5 mio personkm per hverdag. Som det fremgår af Tabel 6 øges transportarbejdet med person- og varebiler alene med 9,2 mio personkm hvilket betyder, at transportarbejdet for de øvrige transportmidler falder. For den kollektive transport er det specielt de bynære servicetyper som S-tog og metro, der ventes at få mindre transportarbejde, mens transportarbejdet øges en smule for regionaltogstrafikken. For vejtransporten er det også ganske naturligt det sekundære vejnet i form af kommuneveje og øvrige statsveje, hvor der er størst forskel på fremskrivningen og følsomhedsberegningen med fastholdt lokalisering. For eksempel øges trafikarbejdet på kommunevejene fra 65,3 mio køretøjskm i fremskrinvingen i til 71,0 mio køretøjskm i følsomhedsberegningen. Det betyder, at væksten på kommunevejene fra 2010 til øges fra 8,7% i fremskrivningen til 17,3% i følsomhedsberegningen, altså omkring en fordobling af den ventede trafikvækst alene på ændringen af en forudsætning. Noget tilsvarende er gældende for klassen øvrige statsveje, mens trafikarbejdet på motorvejene kun ventes forøget fra 45,7 mio køretøjskm til 47,5 mio køretøjskm fra fremskrivning til følsomhedsberegning i. Tallene understreger, at lokaliseringen af befolkningen især har betydning for den daglige transport, og forudsætningerne har derfor i høj grad betydning for planlægningen af den lokale infrastruktur. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

7 Lavere kørselsomkostninger Kørselsomkostningerne for vej indgår flere forskellige steder i modellen og i forskelligt omfang. Således medregnes i rutevalget for persontransport kun de helt marginale omkostninger, der dækker brændstof, olie og dæk, mens flere af de gennemsnitlige omkostninger i form af reparation og vedligehold, afgifter og afskrivninger indgår i henholdsvis transportmiddelvalg og bilejerskab. I fremskrivningen er kørselsomkostningerne baseret på Energistyrelsens antagelser om udviklingen i brændstofpriser og afgifter, bilparkens sammensætning på benzin, diesel og andre drivmidler samt endelig på den forventede udvikling i bilparkens brændstofeffektivitet. Selvom brændstofpriserne forventes at stige i perioden 2010 til, betyder forventningerne til øget brændstofeffektivitet, at kørselsomkostningerne forventes at falde frem mod. Dette skal holdes sammen med et historisk forløb, hvor kørselsomkostninger steg jævnt frem til midten af 2000 erne bl.a. fordi køretøjerne set over et blev større og tungere, så den forbedrede brændstofeffektivitet for den enkelte bil ikke slog helt så tydeligt igennem. Afgiftsomlægningerne i 2007 og den økonomisk krise fra 2008 har været med til at ændre bilparksammensætningen og dermed også på de gennemsnitlige kørselsomkostninger, der som det fremgår af Tabel 9 ventes reduceret væsentligt og mest i perioden fra 2010 til 2020, hvilket ligesom BNP og infrastrukturforbedringer bidrager til den lavere vækst for vejtransport i sammenlignet med. Tabel 9 Kørselsomkostninger for personbiler (kr per km) Kørselsomkostninger for rutevalg 0,797 0,639 0,571-19,8% -10,6% Kilde: Energistyrelsen via Transportøkonomiske Enhedspriser Der er gennemført følsomhedsberegninger på Landstrafikmodellen, hvor kørselsomkostningerne for personbiler er reduceret med 10% i. Som det fremgår af Tabel 6 stiger persontransporten på vej med 3 mio personkm per hverdag, så væksten fra 2010 til øges fra 7,7% til 9,6%. Beregningerne viser desuden en priselasticitet for persontrafik i Danmark på godt -0,3 svarende til, at trafikarbejdet øges med 3,2% (4,2 mio køretøjskm per hverdag), når kørselsomkostningerne reduceres med 10%. Uden udbygning af infrastrukturen Beskrivelsen af infrastrukturen i fremskrivningen omfatter den eksisterende infrastruktur suppleret med besluttede og finansierede projekter. På banesiden omfatter det en lang række udbygninger med Metro Cityringen, Timemodellen/Togfonden og letbaner som nogle af de største projekter, mens der på vejsiden sker udbygninger af bl.a. Vejle-Herning, Århus-Silkeborg-Herning og Herning-Holstebro samt en lang række mindre projekter med fokus på trængsel og trafiksikkerhed. Alle vejprojekter har åbningsår senest i 2020, hvilket påvirker trafikvæksten især efter 2020, for der er ingen tvivl om, at infrastrukturen og den trængsel der måtte være på vejnettet påvirker transportarbejdet med dets fordeling på transportmidler, ligesom det påvirker trafikarbejdet på vej og fordelingen af trafik på infrastrukturen. I det følgende vises effekterne af infrastruktur og trængsel hver for sig. I følsomhedsberegningen er de besluttede og finansierede projekter udeladt, så modelberegningen er gennemført på et 2010 net. På en måde viser følsomhedsberegningen samtidig den samlede trafikale effekt af alle de besluttede og finansierede projekter. Sammenlignet med den historiske udbygning af infrastrukturen er der ikke tvivl om, at der er ekstraordinært mange investeringer på banesiden, mens investeringerne på vejsiden nogenlunde holder niveauet frem til 2020 for eksempelvis motorveje og motortrafikveje. Således har Vejdirektoratet opgjort længden af udbygningen af motorveje og motortrafikveje på 10-års intervaller. Tabel 10 viser, at der i blev åbnet 341 km ny motorvej eller motortrafikvej, mens gennemsnittet for svarer til gennemsnittet til 1960 på 285 km per 10 år. I den sammenhæng er udbygningen for lidt under niveau. Det handler dog ikke kun om længden Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

8 af udbygningen, men også om hvor udbygningen sker. Her har hovedprincippet for udviklingen været, at de mest brugte strækninger eksempelvis København-Rødby, Nyborg-Kolding og Aarhus-Frøslev blev bygget først. Tabel 10 Længde af nyetablerede motorveje og motortrafikveje (km) Længde Kilde: Vejdirektoratet, Statsvejnettet 2013 Da de besluttede og finansierede projekter har størst effekt på rejsetiderne i den kollektive transport er det ikke overraskende, at netop den kollektive transport reduceres mest i den følsomhedsberegning, hvor udbygningerne udelades. Det kollektive transportarbejde reduceres således med 5,3 mio personkm per hverdag, hvis infrastrukturen fastholdes på 2010 niveau, svarende til at trafikvæksten fra 2010 til vil være på 5,2% i stedet for de 23,3%, der indgår i fremskrivningen. Transportarbejdet for vejtransport reduceres kun med 3,2 mio personkm per hverdag svarende til, at væksten reduceres fra 7,7% til 5,8% hvis infrastrukturen ikke udbygges. Hermed vil væksten fremmod med 2010 infrastruktur være højere for vej end for kollektiv, hvilket skyldes de stigende tidsværdierne. Infrastrukturen kan forbedres på andre måder end ved udbygning. For mange eksisterende motorveje er hastigheden f.eks. øget fra 110 km/t til 130 km/t, mens mange af de udbyggede strækninger har haft hastighedsforøgelser fra 80 km/t til 130 km/t. En supplerende følsomhedsberegning med den hypotetiske situation, at hastigheden på alle motorveje er 160 km/t i viser, at transportarbejdet for vej øges fra 175,8 mio personkm per hverdag til 185,2 mio personkm. Det er en forøgelse på 9,4 mio personkm per hverdag, hvilket svarer til, at væksten næsten fordobles fra 7,7% til 13,5%. Uden trængsel Den anden komponent af infrastrukturen er en følsomhedsberegning uden trængsel. Denne beregning belyser en efterspørgsel, der ikke bremses af trængsel. Da der var trængsel på dele af det danske vejnet i 2010, er det vigtigt at bruge den rigtige reference. Derfor omfatter Tabel 6 modelkørsler for både 2010 og for fremtidsårene. I praksis er modelberegningen sat op, så speed-flow relationen er sat ud af kraft, og alle bilister på alle tider af døgnet kan køre den frie hastighed. Derfor viser tallene i tabellen, at vejtransportarbejdet ventes øget med 12,6 mio personkm per hverdag (svarende til 7,7%) i fremskrivningen, mens forøgelsen ventes at være 17,0 mio personkm (svarende til 9,5%)i følsomhedsberegningen uden trængsel. Umiddelbart synes der at være en stor forskel på transportarbejdet i de to modelberegninger for, idet transportarbejdet i følsomhedsberegningen er 19,9 mio personkm per hverdag højere end i fremskrivningen. Det betyder, at trængselsniveauet i fortrænger en efterspørgsel på knap 20 mio personkm per hverdag. Det skal dog bemærkes, at fortrængningen allerede i 2010 er på 15,5 mio personkm. I svarer forskellen på 20 mio personkm til en forskel på 12,3 mio køretøjskm, hvor langt størstedelen af fortrængningen findes på motorvejsnettet (9,5 mio køretøjskm), efterfulgt at det øvrige statsvejnet med en fortrængning på 2,3 mio køretøjskm. Det efterlader en fortrængning på kun 0,5 mio køretøjskm til kommunevejene. Det kunne umiddelbart tyde på, at der stort set ikke er trængsel i byerne, men det er snarere et udtryk for, at dette område er et af dem, der arbejdes på at styrke i kommende versioner af Landstrafikmodellen. Således er der planer om at indarbejde en mere detaljeret beskrivelse af krydsforsinkelser i modellen. Opsamling Som det fremgår af ovenstående er nogle af følsomhedsanalyserne til mindre transportarbejde og andre til mere. Efter at have belyst de centrale forudsætninger hver for sig, er der gennemført en følsomhedsberegning Følsomhed+, hvor der for hver forudsætning er valgt den forudsætning, der giver mest transportarbejde. Formålet med -fremskrivningen er at belyse det spænd, der kan være på det forventede transportarbejde alene givet forskelle i forudsætningerne. Fremskrivningen er således Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

9 baseret på højere forventninger til BNP, en fastholdt lokalisering af befolkningen, fastholdte kørselsomkostninger, og en udbygningen af infrastrukturen med besluttede og finansierede projekter men uden trængsel. Forskellen mellem fremskrivningen og følsomhed +-fremskrivningen fremgår af Tabel 11. Tabel 11 Sammenligning af nationalt transportarbejde i fremskrivning og i fremskrivning (mio personkm per hverdag) 2010 Basis Person- og varebil 163,1 175,8 210,5 7,7% 17,9% Kollektiv 29,3 36,2 32,3 23,3% 18,4% Øvrig transport 12,7 12,7 11,5-0,5% -2,5% Samlet 205,2 224,6 254,3 9,5% 16,8% Note: Bemærk at ændringen er udregnet i forhold til en 2010 modelberegning uden trængsel for ikke at medregne effekter af den eksisterende trængsel i Mens fremskrivningen for en 20-årig periode giver en samlet vækst i transportarbejdet på 9,5%, hvilket er lidt under den historiske udvikling for på 10,6%, så giver -fremskrivningen en samlet vækst på 16,8%. Udeladelsen af trængsel, højere BNP og manglende indflytning til byerne er alle faktorer der trækker i retning af mere biltrafik. Det ses da også tydeligt i resultaterne, hvor væksten i transportarbejdet med bil kommer op på 17,9% sammenholdt med 7,7% i. For perioden var væksten i det nationale transportarbejde på vej 14,2% hvilket ligger inden for spændet for de to fremskrivninger. For kollektiv derimod væksten både i fremskrivningen (23,3%) og i fremskrivningen (18,4%) væsentligt over den historiske vækst på 8,7% for perioden Det stemmer dog fint overens med de mange igangværende udbygninger af den kollektive infrastruktur (metro, Togfond og letbaner). Tabel 12 Sammenligning af transportarbejde i Danmark opdelt på kollektive servicetyper (mio personkm per hverdag) Fjern- og regionaltog 15,9 22,3 20,6 40,7% 37,9% S-tog 4,2 4,4 3,6 5,7% -6,8% Metro 0,8 1,9 1,4 134,2% 90,3% Lokal- og letbaner 0,7 1,1 1,1 54,6% 54,9% Busser 7,5 7,0 6,4-7,8% -8,9% Færger 0,2 0,2 0,2-5,1% -2,9% Samlet 29,3 36,9 33,3 25,8% 21,2% Tabel 12 viser, at forskellene i de to fremskrivninger især påvirker de bynære servicetyper som S-tog og metro. Effekten skyldes primært to forudsætninger: Den manglende indflytning til byerne betyder, at der forudsættes væsentligt færre trafikanter med daglig færden i nærheden af disse servicetyper, mens forudsætningen om ingen trængsel betyder, at bilen står som et mere attraktivt transportmiddel i hovedstadsområdet, hvor der allerede er en del trængsel. I Tabel 13 er trafikarbejdet på vej opdelt på vejtyper for de to fremskrivninger. Det skal bemærkes, at væksten i trafikarbejde er højere end væksten i transportarbejde for begge fremskrivninger fordi der ventes en reduktion i belægningsgraden (antal personer per bil). Det fremgår af tabellen, at trafikvæksten fra 2010 til er næsten dobbelt så høj i følsomheds+-fremskrivningen som i fremskrivningen, fordi flere af de ændrede forudsætninger favoriserer transport med bil. Den samlede vækst i trafikarbejdet i Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

10 -fremskrivningen ventes at være på godt 33 mio køretøjskm eller knap 27%, som det fremgår af tabellen. Til sammenligning har væksten fra ifølge Danmarks Statistik været på knap 30 mio køretøjskm per hverdag, eller hvad der svarer til 31,5%, fordi udgangspunktet i 1990 var lavere. Så selvom fremskrivningen af flere forskellige årsager har et lavere transport- og trafikarbejde end observeret historisk, så viser -fremskrivningen, at de opstillede forudsætninger har stor indflydelse på fremskrivningen. Tabellen viser, som det tidligere er set, at der er væsentlige forskelle på trafikvæksten på de enkelte vejtyper. I -fremskrivningen er der relativt større vækst på kommunevejene og de øvrige statsveje, hvilket hænger sammen med forudsætningen om ingen indflytning til byerne. Tabel 13 Sammenligning af trafikarbejde i Danmark opdelt på vejtyper (mio køretøjskm per hverdag) 2010 Basis Motorveje 35,2 45,7 60,0 30,0% 47,9% Øvrige statsveje 19,7 19,5 24,7-1,2% 10,9% Kommuneveje 60,5 65,9 73,2 8,9% 18,6% Samlet 115,4 131,1 157,9 13,6% 26,8% Note: Bemærk, at der her er tale om trafikarbejde (inkl. den danske del af internationale ture), mens Tabel 11 ser på nationalt transportarbejde. Den højere vækst for trafikarbejdet skyldes derfor bl.a. et fald i belægningsgraden. Konklusionen på det hele er, at de opstillede forudsætninger ikke overraskende betyder en hel del for resultaterne af en beregning med Landstrafikmodellen. Selvom følsomhedsberegningerne for de forskellige centrale forudsætninger ikke direkte kan sammenlignes, fordi nogle ændringer er større end andre, er det dog tydeligt, at befolkningens lokalisering og udbuddet af infrastruktur er helt centrale for modelresultaterne. I forhold til infrastrukturudbuddet er det vigtigt at huske, at der i modellen er andre muligheder for infrastrukturforbedringer end den traditionelle udbygning infrastrukturen for bane såvel som vej. Forbedringer for trafikanterne kan også være at fokusere på flaskehalse med væsentlige hastighedsreduktioner i myldretiderne, øge hastigheden på givne strækninger (eventuelt som følge af teknologisk og sikkerhedsmæssig udvikling af køretøjerne), forbedre korrespondancerne i køreplanerne eller forbedre tilbringer mulighederne til den kollektive transport. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Landstrafikmodellens anvendelse

Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012 Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Fremskrivninger af befolkningen og dens lokalisering er specificeret af Danmarks Statistik i befolkningsfremskrivningen

Fremskrivninger af befolkningen og dens lokalisering er specificeret af Danmarks Statistik i befolkningsfremskrivningen FORELØBIGT NOTAT Titel: Forudsætninger for Basis 2020 og Basis 2030 Dok. nr.: 35425-010 Rev.: A Udarbejdet: Camilla Riff Brems, Søren Hasling Pedersen 21. januar 2016 Kontrolleret: Godkendt: 1 Indledning

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Landstrafikmodellens struktur

Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Transportudvalget Folketinget

Transportudvalget Folketinget har i brev af 17. december 2013 stillet min forgænger Spørgsmål nr. 222: Ministeren bedes bekræfte, at konklusionerne i ministeriets resume af Vejdirektoratets rapport om Midtjysk Motorvejskorridor, vedrørende

Læs mere

' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!

' (! #!# )*)'+,! )!!*) #! ( ' (! #!# + -!! #!#!!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %! $ #! #!# % &!! #!#!! '(## )*)'+, " )*)#( '(##+-. /#0/((#. 1#(### $%"$###%& . 3"((#" #. +-(## # 0. +&"" 04. ##"#. #&(/(#(# 2 $%"$###%& Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser # her et billede

Læs mere

BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER

BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER JUNI 213 TRANSPORTMINISTERIET BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk JUNI 213 TRANSPORTMINISTERIET

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Prognoseforudsætninger for trafikmodelberegninger. Camilla Brems Allan Steen Hansen

Prognoseforudsætninger for trafikmodelberegninger. Camilla Brems Allan Steen Hansen Prognoseforudsætninger for trafikmodelberegninger Camilla Brems Allan Steen Hansen Juli 2010 Prognoseforudsætninger for trafikmodelberegninger Notat 2010:1 Juli 2010 Af Camilla Riff Brems og Allan Steen

Læs mere

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Hvad betyder den stigende E-handel for vejtrafikken?

Hvad betyder den stigende E-handel for vejtrafikken? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Som led i arbejdet med de strategiske analyser, er der gennemført en kortlægning af fremtidens trafikale behov.

Som led i arbejdet med de strategiske analyser, er der gennemført en kortlægning af fremtidens trafikale behov. ARBEJDSPAPIR Dato J. nr. 2013 691 Trafikale behov på lang sigt Som led i arbejdet med de strategiske analyser, er der gennemført en kortlægning af fremtidens trafikale behov. Dette notat beskriver, hvilke

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Notat. Priselasticiteter på Storebælt

Notat. Priselasticiteter på Storebælt Notat Priselasticiteter på Til: Fra: Transport- og Bygningsministeriet DTU Transport og A/S Dato: 10. Maj 2016. Sammenfatning En beregning med den nuværende version af Landstrafikmodellen (LTM vers. 1.1)

Læs mere

Erhvervslivets adgang til motorveje

Erhvervslivets adgang til motorveje Erhvervslivets adgang til motorveje Michael Knørr Skov Afdelingschef, Plan og Trafik mks@cowi.com 1 Infrastruktur og sammenhængskraft - Økonomiske relationer - Sociale relationer - Agglomeration 2 Basis

Læs mere

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten September 2007 Rapport udarbejdet af ------------------------------------------------------------

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Transportøkonomiske Enhedspriser

Transportøkonomiske Enhedspriser Transportøkonomiske Enhedspriser Overførsel til regneark Notat 2007 Camilla Brems, DTF og Mads Paabøl Jensen, COWI Indhold 1 Enhedspriser... 1 1.1 Opdatering... 1 1.2 Anbefalinger og prioriteringer...

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Baggrundsrapport D: Transport

Baggrundsrapport D: Transport Baggrundsrapport D: Transport Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger... 2 2.1 Vejtransport... 2 2.1.1 Trafikarbejde... 2 2.1.2 Energieffektivitet... 4 2.1.3 Bilparkens størrelse og udskiftningstakt...

Læs mere

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2013 December 2013 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i efteråret 2013 vedrørende udviklingen i

Læs mere

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Februar 2017 Hovedkonklusioner Der er ikke tradition for at indregne forventede teknologiske fremskridt, når der foretages cost-benefitanalyser.

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Udfordringer i transportsektoren frem mod år 2050

Udfordringer i transportsektoren frem mod år 2050 Udfordringer i transportsektoren frem mod år 25 Annette Christensen, DI Mette Bøgelund, Incentive Partners Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN 163-9696 1 Indledning DI er ved at udarbejde en vision

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Langsigtet fremskrivning af vejtrafik

Langsigtet fremskrivning af vejtrafik Langsigtet fremskrivning af vejtrafik Indikation af fremtidige problemområder - Hovedrapport Rapport 2 2007 Mogens Fosgerau Camilla Brems Carsten Jensen Ninette Pilegaard Mikal Holmblad Ole Kveiborg Lisbeth

Læs mere

Adnan Jelin, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,

Adnan Jelin, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere