Forskningsprojekt: Familieliv i forandring en længdesnitsundersøgelse
|
|
- Victoria Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskningsprojekt: Familieliv i forandring en længdesnitsundersøgelse Af Allan Westerling, Lars Dencik og Hans H. K. Sønderstrup-Andersen Center for Barndoms-, Ungdoms- og Familielivsforskning Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Universitetsvej 1, Bygning 30D.1 Postboks 260, 4000 Roskilde Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge, hvordan danskeres familieliv forandres over tid. Med udgangspunkt i et panel af danskere (n=989), født i 1968, vil det blive undersøgt, hvorledes familielivet har forandret og udviklet sig i perioden Panelet udgjorde respondenterne i en landsdækkende og statistisk repræsentativ spørgeskemaundersøgelse IFUSOFF (Interviewformular til undersøgelse af sociale fællesskaber og familieliv) - som var datagrundlaget for et omfattende studie af individualiserings- og moderniseringsprocessers betydning for danskernes sociale fællesskaber og familieliv (Dencik et. al. 2003, Dencik, Jørgensen & Sommer 2008, Westerling 2008, 2010, se også Baagøe og Westerling in press). Gennem brug af samme spørgeskema som i 2003, undersøges udviklingen i danskernes familieliv og sociale netværk. Skemaet er dog blevet revideres og distribueres i 2004 elektronisk via et webinterface (i 2003 gennemførtes IFUSOFF som Computer Assisteret Telefon Interviews). Det reviderede spørgeskema kalder vi for IFUSOFF2. Forsknigsprojektet har fokus på hverdagslivet og især på hvordan forholdet mellem individualisering og fællesskab udformes. Et udgangspunkt er, at det netop er i hverdagslivet, at det moderne samfunds modsætninger og dilemmaer bliver synlige og kan udforskes. Hverdagslivet er præget af udfordringer og spændinger; det består på den ene side af skift og opbrud, på den anden side af kontinuitet og stabilitet. Det interessante spørgsmål er, hvordan mennesker konkret balancerer og tilrettelægger hverdagslivspulsespillet og hvordan de derigennem håndterer det moderne samfund modsætninger og dilemmaer. Hvordan har øget ligestilling, styrkede krav om selvstændighed, teknologisk udvikling og andre samfundsændringer indvirket på dette? Projektets teoretiske tilgange er vokset ud af iagttagelsen af, at i og med den fortsatte modernisering af moderniteten vokser spændingsforholdet mellem individ og fællesskab i samfundet (Dencik 1999, Dencik, Jørgensen & Sommer 2008; Westerling 2008). Forholdet individ/samfund udgør i sig selv omdrejningspunktet for den socialpsykologiske forskning (Asplund 1983). En ambition med projektet er at videreudvikle og konkretisere det socialpsykologiske perspektiv til en samlet og grundlæggende forståelse af, hvordan processer og mekanismer, der indebærer ændringer 1
2 i menneskers livsbetingelser, formidles og slår igennem i faktiske livs- og relationsmønstre i hverdagslivet. Først og fremmest er projektets ambition at beskrive og forstå de sociale relationer, mennesker indgår i, i deres hverdags- og familieliv, og at analysere disse relationers karakter, funktion og i dette projekt især deres dynamik og udvikling over tid. Baggrund Projektet baserer sig på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse kaldet IFUSOFF2, som er en opdatering og fokusering af IFUSOFF. De medvirkende i undersøgelsen udgør et repræsentativt udsnit af årgang 1968, som medvirkede i IFUSOFF (se herunder), hvilket muliggør et unikt, komparativt længdesnitsstudie af dansk familieliv. IFUSOFF blev udviklet med henblik på at afdække familieliv og sociale netværk (Dencik et al. 2003). IFUSOFF havde særligt fokus på de praktiske og emotionelle støtterelationer i familien og netværket. Som sit udgangspunkt for dataindsamlingen havde spørgeskemaet det enkelte individet: deltagerne blev ikke udvalgt på baggrund af deres familiemæssige status. Ud af dem, der var født i 1968 og bosiddende i Danmark i 2003, var det således et tilfældigt udvalg af 35årige, der medvirkede i undersøgelsen og udvalgets størrelse (N=1003) gjorde undersøgelsen repræsentativ for den danske befolkning af årgang Gennem IFUSOFF blev det moderne familieliv på den måde udforsket, uden at det på forhånd var defineret, hvad en familie var. Forskerne begrænsede ikke deres definition af familieliv til at være det hverdagsliv, der eksempelvis udfolder sig mellem en mand og en kvinde og deres fælles børn. IFUSOFF afdækkede i stedet sociale relationer og netværk i menneskers liv bredt set med henblik på at afdække, hvordan husstandsmedlemmer, slægt, kolleager og venner samt andre kategorier af personer indgik i de udvalgte respondenters sociale liv. Spørgeskemaet undersøgte respondenternes relationer til andre medlemmer af husstanden, til slægt og venner samt til andre personer, som på forskellig vis tog del i respondenternes dagligdag og familieliv. En del af spørgeskemaet afdækkede, hvem respondenterne delte husstand med. Da IFUSOFF indhentede informationer om alle medlemmer af husstanden, var forskerne ved hjælp af besvarelserne på dette spørgeskema i stand til at give et unikt overblik over variationen af hverdagslivets samværsmønstre. Desuden afdækkede spørgeskemaet respondenternes relation til en evt. partner; både de respondenter som havde en partner, de delte husstand med, men også de respondenter, som ikke boede sammen med deres partner (såkaldt særbo). Også på dette område var IFUSOFF i stand til at levere et unikt overbliksbillede. Resultater og fund Resultaterne af IFUSOFF viste blandt andet, at mennesker i hverdagens mange forhold på tværs af forskellige samlivsformer og familiemønstre primært orienterede sig mod de nære husstands og slægtsrelationer (Westerling 2008, 2010). Det var fortrinsvis samlevere, børn og forældre, der indgik som de primære personer i de 35åriges danskeres vigtigste sociale netværk. Venner spillede også en rolle, men kontakten til det, man kunne kalde den konventionelle families kerneaktører, var 2
3 mest tydelig og markant - både i forhold til de daglige praktiske gøremål, men også når det drejede sig om støtte og omsorg i bred forstand. Det, der gør dette fund særligt, er netop, at det forskningsdesign, som blev anvendt i IFUSOFF, også afsøgte, hvordan andre aktører end familiemedlemmer (såsom venner, naboer og kollegaer mv.) evt. også indgik i de sociale støtte og omsorgsfunktioner. Personkategorier, som den konventionelle familieforskning typisk ikke interesserer sig for, og som man derved heller ikke havde undersøgt betydningen af i forhold til husstands- og slægtsrelationerne. Ved IFUSOFF blev dette imidlertid gjort, og derfor er iagttagelsen af, at også moderne danskere primært orienterer sig mod de nære husstands og slægtsrelationer, bemærkelsesværdigt og stærkt. Et andet markant fund fra IFUSOFF var, at langt størstedelen af de 35åriges hverdagsliv var et liv med børn. 74% af respondenterne levede i 2003 sammen med egne børn eller partneres (sær)børn. Ikke nødvendigvis på fuld tid, men dog mindst 50% af ugens dage. Medregnes respondenter, som levede sammen børn mindre end 50% af tiden, voksede andelen af 35årige, som levede sammen med børn, til 78,2%. Fra den eksisterende familieforskning (Nygaard Christoffersen 2004:62) ved vi, at over på 13,9% af danske kvinder forbliver barnløse, mens det gælder for 22,7 % af de danske mænd. Det er således velkendt, at de fleste voksne danskere på et eller andet tidspunkt bliver forældre: Men de kendte tal er for alle kvinder og mænd, mens resultaterne af IFUSOFF gælder for dem, der er 34 år eller 35 år. Når IFUSOFF viser, at børn var en central del af de 35årige danskeres hverdagsliv selv de, der ikke i juridisk (eller biologisk) forstand var forældre så er det derfor et markant resultat. I forlængelse heraf, vil det være yderst interessant at få afdækket, hvor stor en andel af årgang 1968, som i 2014 er fyldt 45 år, der deler hverdag eller husstand med egne eller andres børn. De detaljerede analyser, som IFUSOFF muliggjorde, viste desuden, hvordan arbejdslivet og familielivet spillede sammen på komplekse og modsætningsfyldte måder i de konkrete parforhold. IFUSOFF kunne udfolde og nuancere det billede af et ligestillet og ligeværdigt familieliv, som bredt set idealiseres af voksne danskere, og som også praktiseres, hvis vi sammenligner Danmark med centraleuropæiske og sydeuropæiske velfærdssamfund. Blandt andet kunne en stort set identisk arbejdsmarkedsdeltagelse blandt samlevende mænd og kvinder dokumenteres: den var 96,4% for mænd, 93,5% for kvinder (Westerling 2008:245). Danske kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse er generelt høj, men i IFUSOFF-undersøgelsen viste det sig, at det er markant højere end hvad som fremkommer i mere konventionelle undersøgelser. Gennem IFUSOFFs detaljerede undersøgelse kunne det også dokumenteres at symmetrien i forhold til arbejdsmarkedet mellem partnere også er højere end mellem mænd og kvinder end det som fremgår af de offentlige statistikker 1 (Skov, Solbjerghøj et. al. 2003). Den symmetri, der er tale om, angår også indkomstfordelingen mellem partnerne, omend den her var mindre udtalt end ved arbejdsmarkedsdeltagelse. Blandt de 35årige kvinder, som levede i et fast forhold, bidrog de gennemsnitligt med 43,45% af husstandens samlede indkomst. De 35årige mænd 1 Som viste, at arbejdsmarkedsdeltagelsen var 92,1% for mænd og 84,3% for kvinder mellem 30 og 54 år 3
4 (i et fast forhold) bidrog i gennemsnit med 61,2% af husstandsindkomsten (Westerling 2008: 245) I analyserne af fordelingen af arbejdstiden blev flere nuancer imidlertid tydelige. Her viste sig en mere markant asymmetri i fordelingen at tid brugt på arbejdsmarkedet i de enkelte parforhold. På den baggrund kunne man gennem IFUSOFF påvise, at der blandt en stor andel af moderne, relativt ligestillede par også findes en kønnet asymmetri, som minder om et traditionelt familieliv, hvor kvindernes domæne er hjemmet og omsorgen og mandens opgaver primært angår forsørgelsen og de økonomiske forpligtelser. IFUSOFF2: Fokusering I løbet af de sidste 10 år har den samfundsmæssige og teknologiske udvikling markant forandret verden og menneskers hverdagsliv. Klimaforandringer, terrortrusler med følgende rets- og sikkerhedspolitisk stramninger, økonomiske kriser og nedskæringer i velfærdsydelser er sammen med informations- og kommunikationsteknologiske innovationer er nogle af de markante, overgribende tendenser, som mest tydeligt manifesterer sig i konkrete menneskers hverdag. Siden 2003 er der i Danmark gennemført en række rets- og sikkerhedspolitiske stramninger, som direkte og indirekte har effekt på borgernes familieliv, navnlig hvis disse borgere selv er (eller lever sammen med) personer, som ikke har dansk statsborgerskab eller er statsborgere i EU. 24-årsreglen er et eksempel på en juridisk regulering af borgernes privatliv og kærlighedsrelationer, som eller ikke har været på dagsordenen i nyere tid, selvom også spørgsmål om bøssers og lesbiskes ret til adoption og kunstig befrugtning har været genstand for politisk regulering. Den direkte regulering af familieliv er med andre ord ikke noget, som retter sig mod flertallet af (etniske) danskere, men på andre områder har lovgivningen og velfærdsstatens institutioner markant indflydelse på familiers hverdagsliv. Begrænsninger af størrelsen på overførselsindkomsterne, begrænsningen af dagpengeperioden samt økonomiske nedskæringer på daginstitutionsområdet er en udvikling i velfærdsstaten, som også får direkte og i nogle tilfælde dramatiske konsekvenser for menneskers hverdagsliv. Når dette ses i sammenhæng med stigende ungdomsarbejdsløshed, stigende jobusikkerhed, forringelse af pensionsformuer og en faldende vækst i bruttonationalproduktet (med periodisk recession) bliver det klart, at man ved at studere familiers hverdagsliv på seismografisk vis kan studere betydningen af disse omfattende, samfundsmæssig transformationer. På mange måder kan nemlig denne længdesnitsundersøgelse ses som et stykke social seismografi-forskning. I særlig grad synes teknologiske landvindinger at ændre kommunikationsformerne - og dermed også de sociale omgangsformer hvilket har betydning for menneskers hverdagsliv. Teknologien gør det muligt dagligt at føre asynkrone samtaler med flere mennesker fra hele verden samtidig med, at man selv befinder sig i hjemmet sammen med andre husstandsmedlemmer, samlevere og børn. Sociale medier som Facebook, Twitter, WhatsApp, Tumblr etc. gør det muligt at følge med i eller fremvise selv de mest intime elementer af samlivet. Skænderier med teenagedatteren rapporteres minutter efter døren er smækket, sønikkes første kys offentliggøres på Instagram og vi kan følge med i pop- og reality-stjernernes seksuelle aktiviteter og narkotikamisbrug in-real-time: uden at forlade sofaen eller slippe telefonen. 4
5 Frem for alt giver den teknologiske udvikling stadig flere mennesker muligheden for at udføre arbejde og jobrelaterede opgaver hjemmefra, i bussen eller på familieferien. En udvikling, der bidrager til en acceleration af det nedbrud af grænser mellem arbejde og ikke-arbejde, som synes at blive et stadig større dilemma (Alvin 2008). Det bliver i stadig større grad muligt at overskride de grænser mellem arbejdsliv og øvrigt hverdagsliv, som historisk har været et centralt karakteristika, og det udløser potentielt dilemmaer i menneskers liv. Hvordan håndteres disse i dag i den nu 45- årige interviewpersoners dagligdag og familieliv? Det er noget af det vi vil få svar på ved IFUSOFF2. I og med disse samfundsforandringer ændrer menneskers liv sig. Nogle gang på trods, andre gange som en konsekvens heraf. Men samtidig forandrer menneskers sig også altid alene af den grund at tiden går, og de bliver ældre. Dette forholds betydning for hverdags- og familielivet kan ikke studeres, med mindre der anvendes et længdesnitsdesign, hvor livshistoriske forløb kan udforskes. Den gruppe af respondenter, der medvirkede i IFUSOFF er alle blevet 10 år ældre i tiden der er gået siden første dataindsamling. De var 35 år i 2003 og er nu blevet 45 år. En del er blevet skilt, blevet gift igen, har oplevet sygdom, dødfald, personlige tragedier, men også glæder, familieforøgelser, øget velstand. Nogle har mistet forældre, slægt, ægtefæller andre har oplevet deres børn vokse op, forlade folkeskolen og enkelte er endda blevet bedsteforældre. Alt i alt har respondenternes personlige livsbaner forløbet og snoet sig med alle de forgreninger, som livet byder på. Analyserne af IFUSOFF2 vil undersøge disse strukturelle og personlige forandringer ved at følge op på fund og resultater fra IFUSOFF inden for tre områder 1) på hvilke måder de sociale netværk forandrer sig og/eller forbliver stabile over tid 2) hvordan respondenternes relationer til deres børn ændres og udvikles i perioden 3) hvordan forandringer i arbejdsmarkedsdeltagelsen og ændringer i arbejdslivet som sådan får betydning og konsekvenser i samlivet Som udgangspunkt vil analyserne afdække hvilken stabilitet og forandring, der har været i respondenternes civilstand og forældrestatus i løbet af de sidste 10 år. Der ud over vil der gennem delspørgsmål blive fokuseret yderligere ind på de tre ovennævnte områder. Det sker gennem følgende spørgsmål: Ad 1) I forhold til at undersøge forandringen og stabiliteten i de sociale netværk, fokuseres der på tre delspørgsmål a. Det skal undersøges hvordan den centrale plads, som husstands- og slægtsrelationerne havde i respondenternes hverdagsliv i 2003, over tid overtages af venner, kollegaer eller andre i takt med at børnene bliver ældre og ancienniteten på arbejdsmarkedet, stiger? b. Bedsteforældrenes betydning og plads i netværket skal undersøges. Dels skal det undersøges hvordan indholdet af kontakten mellem generationer i familierne ændrer sig i perioden. Vil respondenterne i 2014 i stigende grad drage omsorg for og støtte deres egen forældre, hvor de i 2003 i udstrakt grad trak på deres forældre (og slægt) som en støtte ifht. børneomsorg? c. Det skal undersøges om der en påviselig sammenhæng mellem netværkets densitet (tæthed) i 2003 og i
6 Ad 2) Når det drejer sig om respondenternes børnerelationer, er der tre delspørgsmål, der er centrale a. Hvordan hænger graden af konflikt mellem børn og forældre i 2014 sammen med konfliktmønsteret i 2003? b. Kan der påvises en mere udbredt tendens til mere hyppig kontakten mellem respondenterne og deres egen særbørn end deres partners særbørn? Eller er kontakthyppigheden i 2003 mere afgørende for mønsteret i 2014? c. Hvilken betydning har respondenternes arbejdsmarkedsrelation for relationen til deres børn? Ad 3) Når det mere specifikt drejer sig om samlivsrelationen og arbejdsmarkedets betydning, bliver det interessant at undersøge a. om ligestillede parforhold er mere stabile over tid end andre parforhold b. i hvilken grad venne- og kollegarelationer er stabile c. hvordan vanskeligheder ved at adskille arbejdsliv og familieliv har betydning for parforholdets stabilitet og udformning. Samlet set fokuserer IFUSOFF2 således på tre typer af relationer, nemlig: 1) Parrelationerne 2) Børnerelationer og 3) Slægt og Sociale Netværk. På tværs af disse relationer undersøges distributionen og konfigurationen af støtte og omsorg, af relationen mellem arbejdsliv og familieliv og af fællesskabskonfigurationerne i hverdagslivet relationen individ/fællesskab. Alt dette undersøges ved et længdesnitsdesign, hvilket gør forskningsprojektet unikt og giver det en særlig metodologisk styrke, især set i en dansk sammenhæng. Design Panelet udgøres af 989 personer, hvilket svarer til 98,6% af det oprindelige udvalg, nemlig de respondenter som tilkendegav at forskerne måtte kontakte dem igen med henblik på yderligere forskning). Alle respondenter er født i årgang Respondenterne har fået tilsendt et brev med en kort beskrivelse af projektet, information om deres status som frivillige, anonyme respondenter og samtidig en web-adresse (en url) med et tilhørende forskningsnummer og et unikt password. Herefter har de inden for en periode på tre uger mulighed for logge sig på og gennemføre spørgeskemaet. De kan afbryde besvarelsen undervejs og vende tilbage og genoptage besvarelsen senere. Spørgeskemaet vil tage ca. 30 minutter at gennemføre. For de respondenter, der ikke svarer umiddelbart vil der blive fulgt op med nye breve og telefonisk kontakt. Det skal også være muligt for respondenterne at komme i kontakt med forskningsprojektet og forskerne, både med henblik på etiske, forskningsmæssige og tekniske spørgsmål. 6
7 Efter endt dataindsamling samkøres svarene i IFUSOFF2 med svarene fra IFUSOFF. Referencer Allvin, M. (2008). New rules of work: exploring the boundaryless job. In Näswall, K., J. Hellgren & M. Sverke The Individual in the Changing Working Life. Cambridge University Press, pp Asplund, J. (1983). Tid, rum, individ och kollektiv. Stockholm, Liber förlag. Baagøe, S. & Westerling, A. (2013) Fathering as a learning process. Breaking new grounds in familiar territory in Tina Rostgaard og Gudney Eydal. Fatherhood. Camebridge: Polity Press (in press) Dencik, L. (1999). Små børns familieliv - som det formes i samspil med den udenomsfamiliære børneomsorg. Børn og familie i det postmoderne samfund. L. Dencik and P. S. Jørgensen. København, Hans Reitzel: Dencik, L. (2005). Mennesket i postmoderniseringen - om barndom, familie og identiteter i opbrud. Værløse, Billesø & Baltzer. Dencik, L., Marosi, K., Stanek, A., & Westerling, A. (2003). IFUSOFF: et instrument for undersøgelse af socialt fællesskab og familieliv. (Reports from centre for childhood & family research; 6). Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Dencik, L., Schultz Jørgensen, P., & Sommer, D. (2008). Familie og børn i en opbrudstid. København: Hans Reitzel. Nygaard Christoffersen, M. (2004). Familiens udvikling i det 20. århundrede. Demografiske strukturer og processer. København, Socialforskningsinstituttet. Skov, V., L. Solbjerghøj, et al. (2003). Statistiske efterretninger: Arbejdsmarked. København, Danmarks Statistik: 12. Westerling, A. (2008). Individualisering, familie og fællesskab. En socialpsykologisk analyse af hverdagslivets sociale netværk i en refleksiv modernitet. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning. Roskilde, Roskilde Universitetscenter. Ph.d.: 274. Westerling, Allan (2010): Everyday Family Life: Investigating the Individual/Social in a Radicalized Modernity. In K. Karlsson & K. Ellegård (Eds.), Proceedings of the Sustaining Everyday Life Conference, Norrköping, May 22-24, In Linköping Electronic Conference Proceedings, Issue 38, 7
Friheden opleves i fællesskabet
Friheden opleves i fællesskabet Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En ny undersøgelse af mænds refleksioner over deres parforhold peger på, at mange mænd oplever frihed ikke i modsætning til,
Læs mereFamilie ifølge statistikken
Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015
Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereBørn påvirker forældrenes brug af de sociale medier
Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereUnga in i Norden: Referencegruppemøde
Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine
Læs mereADBLOCK 2018 I DANMARK. Udarbejdet af AW Media
ADBLOCK 2018 I DANMARK Udarbejdet af AW Media INTRODUKTION Hvordan ser danskernes adblock tendenser ud i år 2018? Det har AW Media sat sig for at undersøge. I rapporten præsenteres et kombineret billede
Læs mereAnbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereUDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereResultater af succes-undersøgelsen via Internettet
Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereI Familie- og arbejdsliv
HK-analyse: I Familie- og arbejdsliv Spørgeskemaundersøgelse om holdninger og ønsker til arbejdstid og fleksibilitet RESUME Et flertal af HK s medlemmer mener, at det er svært at få dagligdagen til at
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mere- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER
- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen
Læs merePosttraditionelle parforhold
Posttraditionelle parforhold Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel I dagens Danmark bliver parforholdet diskuteret og analyseret som aldrig før. Mediebilledet præges af en række tv-udsendelser om
Læs mereRAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946
RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereUddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?
Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereKlik her for at se datoer for interne prøver](http://intra.ruc.dk/studier-og-kurser/alle-fag/ psykologi/ba-modul/kalender-for-ba-modulet/ "")
2. kandidatmodul: Metodeklynge v/peter Busch-Jensen Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Modul Undervisningssprog Eksamensform Eksamenstidspunkt Psykologi Http://www.ruc.dk/uddannelse/fag/psykologi/ Klynge
Læs mereAnbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs mereFamilievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef?
Familievenlig chef Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Udarbejdet af: Kilde: Image courtesy of digital art at FreeDigitalPhotos.net Helle Rosdahl Lund Center for Balance
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereVelkommen til statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereMennesket i postmoderniseringen
Lars Dencik Mennesket i postmoderniseringen - om barndom, familie og identiteter i opbrud BILLESØ & BALTZER Mennesket i postmoderniseringen - om barndom, familie og identiteter i opbrud 2006 Billesø &
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereUdsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv
Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Maj 2007 Side 2 af 34 Indledning...3 Nogle hovedresultater af FOAs medlemsundersøgelse...3 Tilfredshed med arbejdstidens placering, den samlede
Læs mereSST - monitorering af danskernes rygevaner - december 2009
SST - monitorering af danskernes rygevaner - december 2009 Metodebeskrivelse Den 5. januar 2010 BESKRIVELSE AF DATAINDSAMLINGEN 3 MÅLGRUPPE 3 PERIODE FOR DATAINDSAMLING 3 SVARPROCENT 3 FRAFALD OG SCREENOUT
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet
Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereFrivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereSoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier
SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereBALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019
BALANCE OG LIGESTILLING RAPPORT Februar 2019 BAGGRUND OG FORMÅL FORMÅL Epinion har i samarbejde med FH foretaget en bred undersøgelse af familie-arbejdslivs balancen og ligestilling blandt lønmodtagere
Læs mereDanske ældre i 1977 og 2017
Rapport Danske ældre i 1977 og 2017 Ældre voksnes familierelationer, helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet i 1977 og 2017 Anu Siren, Freya Casier & Marie Helgaard Seestedt Danske ældre i 1977 og 2017
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mere3. Profil af studerende under åben uddannelse
3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres
Læs mereBørnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv Juni 2018 Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 5. juni 2018 Ufleksible og korte åbningstider i dagtilbud påvirker forældres arbejdsliv Baggrund Det er langt fra
Læs mereBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING
NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende
Læs mereBefolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber
Befolkning Familier 1994-2016 Nærværende udgivelse er en revideret version af tidligere udgivelse. Tallene i tabel 1 og figur 1 er rettet, da årlige ca. 200 samboende mænd fejlagtigt var placeret som enlige
Læs mereHøringen kan ses på Folketingets TV:
Kommenterede slides fra Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalgs høring den 18. september 2012 i Landstingssalen, Christiansborg. Høringen kan ses på Folketingets TV: http://www.ft.dk/webtv/video/20111/suu/h1.aspx?as=1#pv
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereRØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17
RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:
Læs mereAARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereTilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet
Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år
Læs mereTilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015
Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af
Læs mereFremtidens fysiske arbejdsmiljø
Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl
Læs mereJacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune
16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er
Læs mereMit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereInternational Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion
Læs mereBørn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012
Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget
ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag
Læs mereSide 1 af 6. Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 6 Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Ansættelsestryghed... 4 2.1. Kvinder er lidt
Læs mereF. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre
Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs mereNÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.
NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereRapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE 4. KVARTAL: SUNDHEDSPOLITIK OG DEMENSVENLIGHED Samlede resultater December 2018 OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs mereSamarbejdet mellem kønnene
Samarbejdet mellem kønnene Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En stor del af kønsforskningen inden for de sidste årtier har fokuseret på (og fremhævet) kampen mellem kønnene, dikotomierne mellem
Læs mereCENTER FOR FAMILIEUDVIKLING
Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mere