Folkeskolens afgangsprøve Maj Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3"

Transkript

1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3

2 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer Det er cirka 4,6 milliarder år siden, at Jorden blev dannet. Meget tyder på, at der var liv for 3,8 milliarder år siden. Siden da er der udviklet mange forskellige arter, hvoraf mange nu er uddøde. Illustrationen viser vigtige begivenheder i Jordens historie: 2/22 B3

3 Opgave 1 For ca. 450 millioner år siden blev de første fisk i havet udviklet. Senere blev der udviklet andre grupper af hvirveldyr, som kunne leve på land. Hvilke andre grupper af hvirveldyr kan der være tale om? Sæt 2 X Krebsdyr Pattedyr Edderkopper Bløddyr Insekter Krybdyr 3/22 B3

4 Opgave 2 Jorden menes at være 4,6 milliarder år gammel. De første levende celler fandtes på Jorden for omkring 3,8 milliarder år siden. Derefter har organismerne udviklet sig til de arter, vi kender i dag. I hvilken tidsmæssig rækkefølge har organismerne udviklet sig? Sæt et X Planter Insekter Pattedyr Bakterier Mennesker Fugle Dinosaurer Pattedyr Planter Mennesker Bakterier Fisk Padder Krybdyr Mennesker Svampe Dinosaurer Pattedyr Insekter Mennesker 4/22 B3

5 Opgave 3 Gennem evolution er der udviklet mange forskellige slags celler. Brug din viden om celler, og sæt kryds ved de rigtige udsagn. Sæt 4 X: Dyreceller har DNA frit i cytoplasma. Dyre- og planteceller indeholder en cellekerne. Grønkorn kan findes i planteceller. Alle bakterieceller har flere cellekerner. Bakterier har en cellemembran. Alle dyreceller har en tyk, udvendig cellevæg. Plantecellers arvemateriale består af DNA. En bakteries DNA består kun af aminosyrer. 5/22 B3

6 Opgave 4 Menneskets udvikling Sæt streg under det rigtige ord i hver parentes Der er igennem millioner af år udviklet flere forskellige menneskearter. Nogle af drivkræfterne i denne udvikling har været (konkurrence, tolerance, transpiration, harmoni, erosion), (mitose, udfældning, selektion, motion, osmose) og (refleksion, variation, forvitring, respiration, gæring). 6/22 B3

7 Opgave 5 Figuren viser en forenklet oversigt over dyrenes slægtskab. Brug figuren og din viden om grupper af planter og dyr. Sæt et X i hver linje Sporeplanter Bløddyr Leddyr Hvirveldyr Frøplanter Blomsterplanter er Bregner er Muslinger er Fugle er Insekter er 7/22 B3

8 Opgave 6 Mange af vores husdyr og afgrøder har mennesker udviklet ud fra oprindelige arter i naturen. Bestemte individer er blevet krydset, og unger med ønskede egenskaber er blevet valgt til videre avl. På figuren ses et krydsningsskema for et får (hun) og en vædder (han). A = dominerende gen for farven hvid. a = vigende gen for farven sort. Hvilken farve vil lammet i det markerede felt få? Sæt et X Grå Sort Mørkegrå Hvid Plettet hvid/sort Lysegrå 8/22 B3

9 Opgave 7 DNA består af en dobbeltspiral, hvor rækkefølgen af de forskellige baser udgør en kode. Hvad er rigtigt om DNA? Sæt 3 X Gener er stykker af DNA-strengen. Proteiner udgør baserne i DNA. DNA koder for fedtstoffer. DNA koder for proteiner. DNA koder for vitaminer. DNA kan lave kopier af sig selv. DNA består af cellulose. Stivelse opbygger DNA s dobbeltspiral. 9/22 B3

10 Opgave 8 Nogle planter kan formeres ved hjælp af stiklinger. Planterne behøver hverken han- eller hunblomster til denne formering, og alle planterne vil have ens arvemasse. Hvad er rigtigt om denne form for formering? Sæt 3 X Den kaldes botanisk multiplikation. De nye planter er dannet ved gensplejsning. Der er tale om kønnet formering. Det er uniformering. Den kaldes ukønnet formering. De nye planter dannes ved mitosedelinger. Alle nye planter har ens DNA i cellekernerne. 10/22 B3

11 Opgave 9 Mennesket kan i dag gribe ind i den evolutionære udvikling ved at bruge fx gensplejsning. Gensplejsning er en blandt flere genteknologier. Understreg det rigtige ord i hver parentes Gensplejsning er en metode til at ændre cellens (sanseorganer, væv, blod, nervesystem, arvemateriale), ved at der indsættes nye (mitokondrier, proteiner, enzymer, DNA-stykker, cellekerner). 11/22 B3

12 Opgave 10 En gruppe ræve kan varigt blive isoleret fra deres artsfæller. Efter mange år kan denne gruppe ræve have udviklet sig til en ny art. Der er sket en evolution. Den nye art kan ikke parre sig og få unger med de oprindelige artsfæller. Hvordan kan man forklare denne evolutionære udvikling hos de isolerede ræve? Sæt et X Deres gener har vænnet sig til de nye og anderledes forhold. Der sker ingen selektion, fordi rævene bliver meget gamle Rævene har med vilje ændret på deres arvelige egenskaber for at udvikle sig. Den lange isolation har gjort rævene afvisende over for de oprindelige artsfæller. Kønnet formering, mutationer og selektion har forandret rævene. 12/22 B3

13 Opgave 11 Karusser er vekselvarme ferskvandsfisk. Det vil sige, at deres kropstemperatur følger omgivelsernes temperatur. Arten er tilpasset, så den lever bedst i et bestemt temperaturområde. Karusser har svært ved at flytte sig til andre søer. Hvad kan der ske, hvis temperaturen i en sø med karusser stiger til en temperatur, som er varigt højere end den, som karusser er tilpasset? Sæt et X Den enkelte karusse omstiller sig til det varmere vand ved ikke at optage fedt. Den enkelte karusse ændrer sine gener, så den bliver tilpasset det varmere vand. Karusserne bliver udkonkurreret af en anden fiskeart, som er tilpasset højere temperaturer. Den enkelte karusse ændrer sig fra et vekselvarmt dyr til at være et ensvarmt dyr. Karusserne påvirkes ikke, men de ændrer straks deres miljøkrav. 13/22 B3

14 Opgave 12 Infektion med en type stafylokokbakterier kan give blodforgiftning. Stafylokokker er en gruppe af bakterier, som kan tilpasse sig forskellige miljøændringer over tid. For eksempel kan de udvikle resistens, så de ikke bliver påvirket af antibiotika. Hvad er baggrunden for, at stafylokokbakterier kan udvikle resistens mod antibiotika? Sæt et X De kan vænne sig til at undgå antibiotika. Der kan ske mutationer i bakterierne. De kan fremkalde en anden sygdom i stedet. De kan udsende et slør, som skjuler dem. Der kan ske en ændring af fødekilde. 14/22 B3

15 Opgave 13 En sø forandrer sig naturligt gennem tid. Her er 4 tegninger af en sø på forskellige udviklingstrin. Tegning A Tegning B Tegning C Tegning D Hvad er den rigtige rækkefølge i søens udvikling fra seneste istid til nu? Sæt ring om det rigtige bogstav i hver parentes Udviklingstrin 1 svarer til tegning ( A, B, C, D) Udviklingstrin 2 svarer til tegning ( A, B, C, D) Udviklingstrin 3 svarer til tegning ( A, B, C, D ) Udviklingstrin 4 svarer til tegning ( A, B, C, D) 15/22 B3

16 Opgave 14 viser stoftransport i kulstofkredsløbet. Indsæt ordene på de rigtige steder i skemaet, så det viser det biologiske kulstofkredsløb. Sæt et X i hver linje Dødt organisk materiale Planter Nitrogen Rovdyr Fossilt brændstof Nedbrydere I boks nr. 1 skal der stå I boks nr. 2 skal der stå I boks nr. 3 skal der stå I boks nr. 4 skal der stå 16/22 B3

17 Opgave 15 Se på tegningen, og brug din viden om kulstoffets kredsløb (C-kredsløbet). Sæt et X i hver linje omdanner kul og olie til C 6 H 12 O 6, som udledes til atmosfæren. frigiver O 2 til atmosfæren ved respiration. optager N 2 fra luften til opbygning af kulhydrater. omdanner dødt organisk materiale i jorden til H 2 O og CO 2. optager CO 2 fra luften og binder det i organisk materiale. Græsser Bakterier 17/22 B3

18 Opgave 16 Hvad er grundlæggende betingelser for alle former for liv på Jorden, som vi kender dem i dag? Sæt 4 X Vand i flydende form Brug af redskaber Radon i atmosfærisk luft Spændende oplevelser Passende temperatur Stoffer til vækst og formering Energitilførsel Skyggefulde hvilesteder 18/22 B3

19 Opgave 17 Her ser du en forsøgsopstilling med to reagensglas med en CO 2 -indikator. Når der ikke er noget CO 2 i væsken, er den blå. Væsken er klar, når der er meget CO 2. Før forsøget Efter forsøget Hvad kan forsøget påvise? Sæt et X Saltindhold Respiration Symbiose Fotosyntese Saftspænding 19/22 B3

20 Opgave 18 Temperaturen på Jorden har varieret gennem Jordens historie. Måske kan dette forklares med, at atmosfærens indhold af CO 2 har varieret. Hvilken forsøgsopstilling kan bruges til at undersøge, om luftens indhold af CO 2 har betydning for temperaturen, når Solen skinner. Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Sæt 1 X Forsøgsopstilling 1 Forsøgsopstilling 2 Forsøgsopstilling 3 Forsøgsopstilling 4 Forsøgsopstilling 5 20/22 B3

21 Opgave 19 Danmark ligger i det tempererede løvskovsbælte. Det betyder, at Danmarks naturlige plantevækst er løvtræer som for eksempel bøg og eg. Grantræer i danske skove er plantet. Brug figurerne og din viden om danske skove. Sæt 3 X Der har altid været mest nåleskov i Danmark. Bøgetræer og egetræer giver større mangfoldighed i skoven end nåletræer. De danske skove består i dag mest af løvtræer. Der har altid været omkring 11 % skov i Danmark siden seneste istid. Nåletræer er i dag de mest almindelige træarter i Danmarks skove. Skovarealet i Danmark er forøget fra 1881 til Grantræer i danske skove er kommet på grund af naturlig frøspredning. 21/22 B3

22 Opgave 20 Træernes blade udnytter sollysets energi i fotosyntesen. Sæt et X i hver linje Dette optages af blandt andet træer gennem rødderne til brug i fotosyntesen. Dette energirige og kulstofholdige stof er et slutprodukt fra træernes fotosyntese. Dette stof dannes ved proteinsyntesen i træernes blade. Træernes blade udskiller ved fotosyntesen dette stof, som bruges ved respiration. Træer optager denne kulstofkilde fra den atmosfæriske luft til brug i fotosyntesen. C 6 H 12 O 6 CO 2 H 2 O O 2 22/22 B3

23

24

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog B Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A Filen

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. De gode, de onde og de grusomme bakterier. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser

TEMA-rapport fra DMU. De gode, de onde og de grusomme bakterier. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser TEMA-rapport fra DMU De gode, de onde og de grusomme bakterier Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 33/2000 De gode, de onde og de grusomme bakterier Bjarne Munk Hansen Anne Winding

Læs mere

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog A Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A. Filen

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Peter Jepsen. Det er også min. natur. Tema om biodiversitet

Peter Jepsen. Det er også min. natur. Tema om biodiversitet Peter Jepsen Det er også min natur Tema om biodiversitet Det er også min natur Tema om biodiversitet Elevbog 2008, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Forfatter: Peter Jepsen Redaktør: Annegrete

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Genetisk modificerede planter indeholder som regel gener, som gør planten modstandsdygtig overfor enten et ukrudtsmiddel eller et antibiotikum. Disse gener,

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Fasanen Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Dette hæfte indeholder såvel en tekst som nogle opgaver til undervisning i fasanens biologi og levevilkår i Danmark. Teksten fortæller

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 1 27-10-2003 BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 2 27-10-2003 EUC Køge HTX afd. Titelblad Titel: Tema: Projektperiode: Sideantal: Fag: Hvorfor Opstår Kræft? Kræft. Til 31 oktober

Læs mere

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget?

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Jes Fenger Afdeling for Atmosfærisk Miljø Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2000 TEMA-rapport fra DMU, 31/2000 - Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Forfatter:

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvilke konsekvenser har rygning? HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? I dette tema kommer du til at arbejde med

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte AFFALD - før, nu og i fremtiden Aktivitetshæfte STENALDEREN Jæger og fisker LANDET I 1700-TALLET UDE PÅ LANDET BYEN I 1700-TALLET LIVET FRA 1930-1970 Da FARFAR var ung INDE I BYEN BYEN FRA 1850-1930 LIVET

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND VEJLEDNING I HUNDEHOLD 1 FORORD Her finder du information om hunde og hundehold fra hunden er født til den går på pension. Det er ikke forsøgt at give

Læs mere

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Leif Knudsen Hans Spelling Østergaard Ejnar Schultz Landskontoret for Planteavl Forord

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere