Musik, søvn og traumatiserede flygtninge et pilotstudie
|
|
- Lars Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Musik, søvn og traumatiserede flygtninge et pilotstudie Kira Vibe Jespersen cand.psych. og BA i musikterapi, har arbejdet for Integrationsnet i Århus og nu ansat på Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Region Midt. Kontakt: kiravibe@gmail.com Søvn er et basalt menneskeligt behov på linje med mad og drikke. I vores moderne samfund er søvnproblemer udbredte (Roth 2007), og en gruppe af mennesker, som ofte lider af store søvnproblemer er traumatiserede flygtninge. Indsovningsbesvær og mareridt er nogle af kernesymptomerne ved diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), som ses hos en del af dem, der kommer hertil fra krig eller forfølgelse. Ud over den generelle træthed giver mangel på søvn negative konsekvenser i form af blandt andet nedsat koncentration og hukommelse (Bonnet & Arand 2006). Disse negative konsekvenser gør det endnu vanskeligere at håndtere de udfordringer, der kan være med både at holde sammen på sig selv og familien og med at lære et nyt sprog og integrere sig i samfundet. Forbedring af søvnkvaliteten hos traumatiserede flygtninge er derfor en vigtigt indsats for at give disse mennesker bedre vilkår for at klare sig til gavn for både det enkelte menneske og samfundet. En måde at forbedre søvnkvaliteten på kan være ved hjælp af musik. Musik har i mange hundrede år været knyttet til søvn, hvilket tydeligt ses af eksistensen af en decideret søvn-musikgenre, nemlig vuggeviser. Det er dog først i de seneste årtier, at man er begyndt at forske i området. På nuværende tidspunkt er der udgivet omkring 14 studier om effekten af receptiv brug af musik på søvnkvaliteten hos forskellige grupper af mennesker. Denne forskning viser en signifikant effekt af musiklytning på søvnkvaliteten hos børn (Field 1999; Tan 2004), studerende (Harmat et al. 2008), ældre (Lai & Good 2005; Ziv et al. 2008), mennesker med søvnproblemer pga. smerter (Zimmerman et al. 1996) og mennesker med søvnproblemer pga. psykiske vanskeligheder (Deshmukh et al. 2009; Hernández-Ruiz 2005). Enkelte studier finder ingen klar effekt af musiklytningen (Iwaki et al. 2003; Lazic & Ogilvie 2007) og generelt er der tale om relativt små studier med et begrænset antal deltagere og visse metodologiske problemer. En metaanalyse af fem randomiserede kontrollerede studier (RCT) viser dog en moderat effekt af receptive musik-afspændingsinterventioner (de Niet et al. 2009). I alle undersøgelserne bruges musikken til at opnå et terapeutisk mål (forbedring af søvnkvalitet), men interventionerne er generelt baseret på musikken og deltagernes egen administration af denne, og indebærer ikke en terapeutisk relation. De må derfor betegnes som musik-medicin. Det nærværende pilotstudie blev udført i 2010 hos Integrationsnet en del af Dansk Flygtningehjælp, og målet var at undersøge, om musik kan bruges til at forbedre søvnkvaliteten hos traumatiserede 27
2 Kira Vibe Jespersen blev instrueret i at lytte til musikken hver aften, når de gik i seng. Figur 1: Musikafspiller og ergonomisk pude flygtninge. Tre hypoteser blev undersøgt: 1) at lytte til rolig musik ved sengetid kan forbedre søvnkvaliteten hos traumatiserede flygtninge, 2) forbedret søvnkvalitet vil reducere traumesymptomer og 3) forbedret søvnkvalitet vil højne det generelle velbefindende. Projektet blev godkendt af videnskabsetisk komite, og alle deltagere underskrev informeret samtykke. Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra Trygfonden og Integrationsministeriet. Metode Hypoteserne blev undersøgt gennem et eksperimentelt design med én interventionsgruppe og én kontrolgruppe. Deltagerne blev fordelt efter et forudbestemt princip, hvor den første mandlige deltager blev placeret i den ene gruppe og den næste mandlige deltager i den anden, osv. De kvindelige deltagere blev ligeledes placeret skiftevis i den ene og den anden gruppe. Interventions gruppen fik en Maysound musikafspiller og en ergonomisk Tempur pude, der passer ind i afspilleren (se figur 1). De Kontrolgruppen fik den ergonomiske pude med hjem uden musikafspiller, og alle deltagere fik at vide, at det var en undersøgelse af forskellige ikke-farmakologiske interventioner til forbedring af søvn. Musikken, som deltagerne i interventionsgruppen lyttede til, var en kompilation med navnet Inducing sleep. Det var en sammenfletning af tre numre fra Musicure cd'erne af Niels Eje med et roligt tempo på 52 bpm, stabil dynamik og en enkel struktur. Musikken er instrumental og spilles på klaver, harpe, guitar og cello. Derudover er der naturlyde i form af bølger og fuglesang. Musikken blev valgt på baggrund af undersøgelser af vuggeviser, som netop er karakteriseret ved et langsomt stabilt tempo, stabil dynamisk kontur og en enkel struktur med mange gentagelser (Trehub & Trainor 1998). Interventionsperioden blev sat til 3 uger med dataindsamling ugentligt (se figur 2). Denne beslutning blev taget på baggrund af tidligere undersøgelser samt på grund af en begrænset tidslig ramme for undersøgelsen. Der blev indsamlet data om søvnkvalitet, traumesymptomer og velbefindende ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer. Til måling af søvnkvalitet brugte jeg Pittsburgh Sleep Quality Index () (Buysse et al. 1989). Traumesymptomer blev vurderet gennem PTSD-8 (Hansen et al. in press) og velbefindende blev målt gennem How do you feel? spørgeskemaet, som er udviklet specifikt til flygtninge af en gruppe svenske forskere (Hermansson & Timpka 1999). Alle data blev behandlet statistisk gennem SPSS, version
3 Musik søvn og traumatiserede flygtninge Individual meeting with information on study Systematic assignment to groups Pre-test: PTSD-8 HDYF Post-test: Week 1 Week 2 Week 3 Figur 2: Undersøgelsesdesign PTSD-8 HDYF Follow up after 3 weeks Intervention group Control group Global mean score 17,00 16,00 15,00 14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 Pretest Week 1 Week 2 Week 3 Measurement points Music Control Resultater Der var i alt 15 deltagere i undersøgelsen. Der blev rekrutteret 19 personer, men 4 faldt fra undervejs. Der var flere, der faldt fra i kontrolgruppen end i interventionsgruppen, så fordelingen endte med at være 9 deltagere, der lyttede til musik hver aften og 6 deltagere, der brugte den ergonomiske pude. Deltagerne var flygtet fra forskellige lande som Afghanistan, Iran, Irak, Syrien, Sri Lanka, Vietnam og Kosovo. Som vist i figur 2 blev alle deltagernes søvnkvalitet målt inden starten af studiet. Grupperne viste sig ikke at være helt ens, idet musikgruppen havde flere søvnproblemer end kontrolgruppen. Alle deltagerne havde dog markante søvnproblemer, så der var rig mulighed for forbedring i begge grupper. Statistisk bearbejdning af resultaterne fra før til efter interventionen viste, at deltagernes søvnproblemer faldt signifikant i musikgruppen, mens søvnkvaliteten ikke ændrede sig væsentligt i kontrolgruppen (se figur 3). At deltagerne var traumatiserede fremgik tydeligt af det anvendte screenings-spørgeskema PTSD-8, hvor deltagerne viste væsentlige symptomer på posttraumatisk belastnings reaktion (PTSD). Bearbejdning af målingerne før og efter interventionen viste dog, at der ikke var nogen signifikant Figur 3: søvnscore under interventionsperioden (højere score indikerer flere søvnproblemer og en score under 5 indikerer normal søvnkvalitet) ændring i graden af traumesymptomer hverken i musik- eller kontrolgruppen. Med hensyn til velbefindende viste undersøgelsen, at der var en signifikant forbedring af deltagernes velbefindende fra før til efter interventionen i musikgruppen, men ingen ændring i kontrolgruppen. For en mere detaljeret beskrivelse af resultaterne se Jespersen & Vuust (in press). Diskussion Resultaterne af undersøgelsen viser, at der er en signifikant forbedring af søvnkvaliteten i den gruppe, der lytter til musik, men ingen ændring i kontrolgruppen. Ligeledes oplever musikgruppen øget velbefindende i løbet af de tre uger, men ingen af grupperne rapporterer ændringer i graden af traumesymptomer. Det vil sige, at ud fra dette pilotstudie kan hypotese 1 og 3 bekræftes, mens hypotese 2 ikke kan bekræftes. Anden forskning har vist, at søvnkvalitet kan påvirke graden af PTSD symptomer (Belle ville et al. 2009), og der kan være 29
4 Kira Vibe Jespersen forskellige grunde til, at det ikke var tilfældet i dette studie. Deltagerne var stærkt traumatiserede, og en mulighed kan være, at interventionsperioden var for kort til at påvirke dette i væsentlig grad. Ligeledes kan det have indflydelse, at deltagerne i musikgruppen ikke opnåede normal søvnkvalitet, selvom der var en væsentlig forbedring gennem interventionen. Der er flere andre aspekter af resultaterne, som kan være interessante at diskutere. Et aspekt er, at interventionen, som beskrevet i indledningen, defineres som 'musikmedicin'. Dog finder jeg det væsentligt, at der er et ugentligt møde med deltagerne, hvor de får mulighed for at fortælle, hvordan det går og få vejledning til musikken og afspilleren. Med en målgruppe som traumatiserede flygtninge forestiller jeg mig, at det ville være vanskeligt at få interventionen til at fungere uden denne støtte og opbakning. Mange ville have svært ved at få brugt udstyret på grund af manglende overskud. Et andet væsentligt aspekt er, hvilken musik man lytter til. I dette studie var musikken bestemt på forhånd på baggrund af nogle strukturelle karakteristika, og alle lyttede til den samme musik. Musikoplevelser kan være ganske forskellige fra person til person, og en anden mulighed ville være at lade deltagerne selv vælge musikken. Det ville være interessant at sammenligne effekten på søvnkvalitet ved brug af 'standardiseret' musik og selvvalgt musik. Et sidste relevant spørgsmål, som jeg vil bringe frem i denne sammenhæng er, hvordan musik påvirker menneskets søvn? Selvom der er påvist en bedring af søvnkvaliteten i flere studier, er der endnu meget lidt viden om, hvilke mekanismer der er i spil. En mulighed kan være, at musikken påvirker det autonome nervesystem og derigennem sænker vores arousalniveau, så vi lettere kan sove. En anden mulighed er, at musikken påvirker vores emotionelle system og får os til at føle os veltilpas, så vi er mindre angste eller triste, og dermed sover bedre. En tredje mulighed kan være, at musikken påvirker vores kognition ved at fange vores opmærksomhed og dermed flytte fokus fra bekymringer eller ubehagelige minder, som ellers kan hindre eller udskyde indsovningen. Mest sandsynligt er det, at svaret skal findes i en kombination af disse (og muligvis andre) faktorer, men det må være op til fremtidig forskning at afgøre. Konklusion Dette pilotstudie viser, at det at lytte til rolig musik ved sengetid kan forbedre søvnkvaliteten hos traumatiserede flygtninge. Ligeledes oplevede deltagerne i musikgruppen et generelt øget velbefindende, men ingen ændring specifikt i traumesymptomer. Resultaterne stemmer overens med lignende studier, som har undersøgt effekten af musik i forhold til søvn hos f.eks. mennesker med depression (Deshmukh et al. 2009) og voldsramte kvinder på krisecenter (Hernández-Ruiz 2005). Der er dog tale om et ganske lille studie, så undersøgelsen bør repliceres med en større gruppe. Ligeledes er det væsentligt at få en større forståelse af, hvordan musik virker ind på søvn for at kunne lave den bedst mulige intervention. Søvnproblemer er udbredte i vores samfund, og søvn spiller en væsentlig i forhold til både fysisk og psykisk helbred. Det er derfor potentielt vigtigt at undersøge, om musik kan bruges som en non-farmakologisk intervention, der er nem at bruge, billig og uden bivirkninger. 30
5 Musik søvn og traumatiserede flygtninge Litteratur Belleville, G., Guay, S., & Marchand, A. (2009). Impact of sleep disturbances on PTSD symptoms and perceived health. Journal of Nervous and Mental Disease, 197(2), Bonnet, M. H., & Arand, D. L. (2006). Consequences of insomnia. Sleep Medicine Clinics, 1(3), Buysse, D. J., Reynolds, C. F., Monk, T. H., & Berman, S. R. (1989). The pittsburgh sleep quality index: A new instrument for psychiatric practice and research. Psychiatry Research, 28(2), De Niet, G., Tiemens, B., Lendemeijer, B., & Hutschemaekers, G. (2009). Music-assisted relaxation to improve sleep quality: Metaanalysis. Journal of Advanced Nursing, 65(7), Deshmukh, A. D., Sarvaiya, A. A., R., S., & Nayak, A. S. (2009). Effect of indian classical music on quality of sleep in depressed patients: A randomized controlled trial. Nordic Journal of Music Therapy, 18(1), Field, T. (1999). Music enhances sleep in preschool children. Early Child Development and Care, 150(1), Hansen, M., Andersen, T. E., Elklit, A., Palic, S. & Mackrill, T. (in press). PTSD-8: A Short PTSD Inventory. Clinical Practice & Epidemiology in Mental Health. Manuscript accepted for publication. Harmat, L., Takács, J., & Bódizs, R. (2008). Music improves sleep quality in students. Journal of Advanced Nursing, 62(3), Hermansson, A., & Timpka, T. (1999). 'How do you feel?': A self-rating scale for measuring well-being in refugees. Transcultural Psychiatry, 36(3), Hernández-Ruiz, E. (2005). Effect of music therapy on the anxiety levels and sleep patterns of abused women in shelters. Journal of Music Therapy, 42(2), Iwaki, T., Tanaka, H., & Hori, T. (2003). The effects of preferred familiar music on falling asleep. Journal of Music Therapy, 40(1), Jespersen, K. V. & Vuust, P. (in press). The effect of relaxation music listening on sleep quality in traumatized refugees: A pilot study. Journal of Music Therapy. Manuscript accepted for publication. Lai, H. & Good, M. (2005). Music improves sleep quality in older adults. Journal of Advanced Nursing, 49(3), Lazic, S. E., & Ogilvie, R. D. (2007). Lack of effcacy of music to improve sleep: A polysomnographic and quantitative EEG analysis. International Journal of Psychophysiology, 63(3), Roth, T. (2007). Insomnia: Definition, prevalence, etiology, and consequences. Journal of Clinical Sleep Medicine, 3(5 SUPPL.), S7-S10. Tan, L. P. (2004). The effects of background music on quality of sleep in elementary school children. Journal of Music Therapy, 41(2), Trehub, S. E. & Trainor, L. (1998). Singing to Infants: Lullabies and Playsongs. Advances in Infancy Research, 12, Zimmerman, L., Nieveen, J., Barnason, S., & Schmaderer, M. (1996). The effects of music interventions on postoperative pain and sleep in coronary artery bypass graft (CABG) patients. Scholarly Inquiry for Nursing Practice, 10(2), Ziv, N., Rotem, T., Arnon, Z., & Haimov, I. (2008). The effect of music relaxation versus progressive muscular relaxation on insomnia in older people and their relationship to personality traits. Journal of Music Therapy, 45(3),
Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.
Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,
Læs mereArousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne
Arousal kontinium (inspireret af Bruce Perry s Neurosequential Model of Therapeutics) Ro- balance Moderat pres På vagt Pres Frys Stress Flugt Trussel Kamp Neocortex Cortex Cortex Limbisk Limbisk Mellemhjerne
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereMonitorering af behandlingseffekt ved RCT-Jylland
Monitorering af behandlingseffekt ved RCT-Jylland Mikkel Auning-Hansen, Psykolog & Sabrina F. Jørgensen, Psykolog Baggrund Hvorfor er mængden af forskning baseret på traumatiserede flygtninge så sparsom,
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereThe impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa
The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereEvaluering af søvnhold på CEB
Evaluering af søvnhold på CEB Udarbejdet af udviklingskonsulent Anita Lund Kjær, BSK Sekretariat. Juli 2018 Indledning Søvnproblemer er et udbredt problem i Danmark, hvor de seneste tal fra Hvordan har
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereHvordan har du sovet?
Hvordan har du sovet? En undersøgelse af faktorer, der påvirker søvnen hos rygkirurgiske I-dese patienter Sygehus Sygeplejerske Randi Jensen Rygkirurgisk sektor Middelfart Baggrund Patienterne klager over
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereTUBA effekt for 2011. januar 2012
TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress
Læs mereSøvnpolitik I Hørning Dagtilbud
Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Hørning Dagtilbud AT SOVE I HØRNING DAGTILBUD Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen indvirkning har på nattesøvnen for børn indtil ca. 4 år. Barnets biologiske
Læs mereAf Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011
TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereKL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereDokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.
Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk
Læs mere3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer
a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. Kommune: c. Område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1. Er du generet af hyppige vandladninger? Nej, slet ikke Ja, lidt Ja,
Læs mereSTART - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer
Kære For at kunne hjælpe dig bedst mulig med dine vandladningsproblemer, bedes du udfylde dette spørgeskema side 1 - side 7. Læs hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem, inden du svarer. Hvis du har behov
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 2: Skema Intervention Forfatter, år, land Undersøgelser Population Bias Resultater Evidens Konklusion Kognitiv adfærdstera pi Der er ikke fundet evidens for interventionen kognitiv adfærdsterapi
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereUdvikling få viden til at virke!!!
Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereLone Jørgensen Klinisk sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Lone Jørgensen Klinisk sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital lojo@rn.dk, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereRapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)
Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereBehandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt
Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt Forfatter og projektansvarlig: Torben Egelund Sørensen, Kandidat i musikterapi, Psykiatrisk Afdeling, Horsens Sygehus Supervisor:
Læs mereSociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
Læs mereSLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer
a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. : c.område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1 1. Hvilke tilbud har du modtaget? (sæt gerne flere krydser!) Undersøgelse /
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereCRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereSøvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit fokus på metoden
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit fokus på metoden 1 Formål med vores studie At klarlægge hvilke faktorer der kan have betydning for patienternes søvnkvalitet
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereAt leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereFlygtninge med traumer og den frivillige støtte
Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereIndhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere
Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereAf Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen
Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Relevans og definition
Læs mereLitteraturliste til temaet Vold i nære relationer
Litteraturliste til temaet Vold i nære relationer august 2019 Litteraturliste til temaet Vold i nære relationer Baggrund for søgning År for søgning: Juni 2018 Tidsafgrænsning for søgning: 2013-2018 Geografisk
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereEvalueringsmetoder og forventninger til udbytte
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereOplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Læs mereDer er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige
Der er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige skolefærdigheder, der skal sikre deres fremtid. De anbragte børn
Læs mereDeltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE
Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og
Læs mereHARD WIRED I HJERNEN
HARD WIRED I HJERNEN Af Henning Due, journalist Illustration af Kevin Umaña Musikterapi er så småt ved at vinde frem på danske hospitaler, og der forskes i metoden til behandling af alt fra depression
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereEn ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Læs mereEVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:
Læs mereÅrsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereOm DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur
Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig af partipolitik. I Danmark behandler DIGNITY flygtninge, der har overlevet tortur, og forsker samtidig i årsagerne
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereBetydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt
Betydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt Peter Lund Kristensen (PhD) Associate professor Department of Sports Science and Clinical Biomechanics Research unit for Exercise Epidemiology
Læs mereResultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mere- Torben Egelund Sørensen -
En mand på 20 år, med diagnosen Paranoid Skizofreni, har brugt MusiCure 4 gange om aftenen, når jeg har følt mig stresset og har haft irriterende tanker om vold og død. Han oplever at musikken får ham
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs merePatienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O
Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk
Læs mereUdviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Læs mere