Særligt sensitive børn - Highly sensitive children

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særligt sensitive børn - Highly sensitive children"

Transkript

1 Særligt sensitive børn - Highly sensitive children Udarbejdet af: Line Maria Færch HS11023 Rikke Larsen HS08059 Udarbejdet uden uretmæssig hjælp Anslag: Vejleder: Holger Kjærgård Sensor: Anders Skemt Hjuler 1 I

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Problemformulering... 3 Læservejledning... 3 Metodeafsnit... 4 Begrebet særligt sensitiv... 7 Det fysisk sensitive barn Det socialt sensitive barn Det følelsesmæssige sensitive barn Det filosofiske sensitive barn Det temperamentsfulde sensitive barn Teoretikere og fagfolk Athina Delskov og Lene Sonne Elaine N. Aron Daniel Stern Berit Bae Jan Tønnesvang Birgitte Christensen Gammeltoft Case med en pædagog fra den almindelige børnehave som er tilhænger af begrebet særligt sensitiv Analyse af case med teori og handleforslag Case med en pædagog fra ude-børnehaven som forholder sig kritisk til begrebet særligt sensitiv Analyse af case med teori og handleforslag Konklusion Litteratur Bilag nr. 1. Spørgsmål til interview Bilag nr. 2. Svar fra udebørnehaven Bilag nr. 3. Svar fra almindelige børnehave Bilag nr. 4. Sensorisk profil... 52

3 Indledning I dag er der et hav af diagnoser som man kan få hjælp til på forskellig vis, oftest med en form for medicinskbehandling. Et emne som har fanget vores interesse, er børn med forskellige personlighedstræk, nærmere betegnet særligt sensitive børn. Hver 5. person besidder et personlighedstræk i mere eller mindre grad. Disse personlighedstræk starter allerede fra fødslen eller fra i de første måneder af barnets liv. (Lolk 2013) Vi har oplevet i vores praktikker at pædagoger har stigmatiseret/kategoriseret alle børnene og har en trang til at fortælle os om alle børnenes udfordringer og på hvilken måde børnene agerer i institutionen. Vi mener det er vigtigt som pædagog at se barnet for den det er og dets forskelligheder. I institutionerne rundt omkring i Danmark findes der børn, der bliver betragtet som særligt sensitive børn, orkidébørn eller mælkebøtte børn. Orkidebørn er en billedlig betegnelse for børn, som er mere afhængige af miljøet for at kunne trives. En orkide, som ikke er i det rette miljø, visner og kan ikke blomstre. En orkidé, der får den rigtige jord, næring og god pleje er derimod en usædvanlig smuk blomst. Udtrykket orkidébørn har forskerne knyttet til den sensitivitet, som opstår via påvirkning fra miljøet. Eller mælkebøtte børn som er børn der har en evne til at udvikle sig og trives trods modgang. Ligesom mælkebøtter ikke har brug for god jord eller nogen særlig pleje for at vokse op og blomstre, kan børnene klare sig, selvom miljøet er belastet. Udtrykket mælkebøttebørn er blevet knyttet til forskning i robusthed altså evnen til tilpasse sig positivt trods modgang. Det er bare tre af mange begreber, der anvendes om børn med særlige personlighedstræk. Som pædagoger bør vi behandle alle børn individuelt, det er derfor vigtigt at vi ser barnets stærke og svage sider. Er det et problem at have disse personlighedstræk, i en institution i nutidens Danmark? Er vi opmærksomme på at alle ikke føler og agerer på samme måde? 1

4 Som pædagoger er vi ofte uvidende omkring børn som er særligt sensitivt, men kender man barnet, kan disse personlighedstræk vendes til noget positivt og styrke barnets udvikling. Disse personlighedstræk misforstås til tider, hvis barnet er ekstroverte sensitiv (udadvendt) eller introverte sensitiv (indadvendt), disse to begreber vil vi komme nærmere ind på i vores analyse. (Delskov & Sonne 2013 ) De børn der er særligt sensitive får ofte stillet diagnosen ADHD 1, og kommer i medicinsk behandling. Vi undre os over om dette sker fordi der ikke er nok viden omkring det at være særligt sensitiv og hvordan vi som pædagoger bedst muligt kan støtte og vejlede det sensitive barn. At være særligt sensitiv er ikke en diagnose, blot et medfødt personlighedstræk. (Lolk 2013) Der findes mange forskellige personlighedstræk, eksempelvis er der nogle mennesker der besidder det samvittighedsfulde personlighedstræk. Dette kommer til udtryk ved at individet har en tilbøjelighed til selvdisciplin, pligtopfyldelse, målrettethed og strukturering frem for spontane aktiviteter. Et andet personlighedstræk kunne være, at man er emotionel ustabil. Dette kommer til udtryk ved at individet har en tendens til nemt at opleve ubehageligt følelser såsom vrede, angst, depression eller sårbarhed, det kan også kaldes for neuroticisme 2. Et tredje personlighedstræk kan være ekstroversion. I sådan et tilfælde ses et højt energiniveau, positive emotioner, kraftfuldhed og en tendens til at søge stimulationer og samvær med andre mennesker. (Lolk 2013) Vi er blevet bevidste om, at der findes mange personlighedstræk, vi vil derfor forsøge med denne bacheloropgave at redegøre for, hvad det vil sige at være et særligt sensitivt barn, hvem der taler om begrebet og på hvilken måde pædagoger kan støtte og forstå et barn, som besidder personlighedstrækket særligt sensitiv. 1 ADHD en diagnose man kan få medicin for - svært ved at koncentrere sig, skabe overblik og struktur og ved at planlægge og gennemføre aktiviteter. 2 Neuroticisme - et personlighedstræk, hvor bekymringstendens er dominerende 2

5 Problemformulering Ud fra overstående er vi kommet frem til denne problemformulering: Hvad er et særligt sensitivt barn og hvordan kan vi som pædagoger bedst muligt, fremme barnets udvikling til at begå sig i de forskellige arenaer? Læservejledning Vi vil her beskrive opbygningen af vores bacheloropgave, så det giver et bedre overblik for læseren. Igennem hele vores opgave har vi valgt at omtale børnene som særligt sensitive eller børn med personlighedstræk i stedet for HSP (Highly sensitive person) Vi vil starte med at beskrive, hvad vores menneskesyn er, da det er vigtigt, at vi som pædagoger er bevidste om, hvilket menneskesyn vi besidder. Dernæst vil læseren kunne se, at vores bacheloropgave er delt op i tre afsnit. Det første afsnit er den redegørende del. Her vil vi beskrive, hvad et særligt sensitivt barn er, og hvilke 5 typer der er indenfor det at være særligt sensitiv. Så vil vi skrive et afsnit om de teoretiker og fagfolk, vi har valgt at benytte i vores bacheloropgave. Disse fagfolk er Athina Delskov, Lene Sonne og Elaine N. Arons. Teorietikerne er Daniel Stern, Berit Bae, Jan Tønnesvang og Birgitte Christensen Gammeltoft. Vi har ligeledes valgt at skrive et kort afsnit om nervesystemet og neuropædagogik, da vi har stiftet bekendtskab med disse to begreber igennem vores empiri indsamling. Det næste afsnit er den analyserende del. Vi har valgt at lave en case. Vi vil benytte os af vores empiriske og praktiske erfaringer, hvortil vi vil koble de teoretiker som vi har valgt at tage udgangspunkt i. Disse teoretiker præsenteres også i opgaven. Vi vil ligeledes komme med handleforslag til, hvad der kan gøres for det fiktive barn Rasmus i vores case. 3

6 Det sidste afsnit i vores bacheloropgave er den konkluderende del. Her vil vi redegøre for, hvad vi har lært igennem vores arbejde med dette emne og forholde os kritisk til dette personlighedstræk. Metodeafsnit I vores pædagogiske arbejde i hverdagen, er det vigtigt, at vi er klar over, hvilket menneskesyn vi besidder. Menneskesynet afspejler sig i vores arbejde med børnene. Derfor vil vi beskrive, hvilket menneskesyn vi tager afsæt i. Vi er bevidste om at ens menneskesyn kan være påvirket af flere retninger, men vi beskriver det, vi anser for vores grundlæggende i opgave. Vores menneskesyn er dialektiskidealistisk. Det betyder at vi ser barnet som et individ, der kan lære at handle og tænke og som har følelser og tanker. Barnet påvirker dens omgivelser, barnet bliver en kompetent medspiller i hverdagen der er med til at præge sine omgivelser og medmennesker i et gensindigt sammenspil. I vores dagligdag som pædagoger betyder dette menneskesyn, at vi er inkluderende og anerkendende i vores tilgang til børnene, forældrene og hinanden som kollegaer. Vores styrke er, at gå positivt ind i alle relationer. Vi føler et stort ansvar for at sikre, at alle accepteres - der skal være plads til alle. Vi mener, at vi alle er lige meget værd som mennesker, men ikke nødvendigvis ligestillede. Vi arbejder ud fra en fælles tese om, at vi ikke skal være ens og at det er i orden at være anderledes. Vi lærer børnene at kunne lide det anderledes i andre mennesker. Vi vil starte med at undersøge og beskrive, hvad et særligt sensitivt barn er, da det er vores overordnet emne i hele bacheloropgaven. Dernæst vil vi beskrive 5 typer af sensitivitet. Vi har valgt, at have fokus på børn i børnehaven, da det er indenfor dette område, vi har mest praksis erfaring. Vi tager udgangspunkt i psykologen Athina Delskov og psykoterapeut Lene Sonne, som er de første to, som har skrevet en bog i en dansk kontekst om det sensitive barn og dets personlighedstræk. For at have flere fagpersoner med i opgaven, som fagligt forholder sig til vores emnevalg, har vi valgt at anvende Elaine N. Arons 4

7 som er psykoterapeut, hun har ligeledes skrevet mange bøger om personlighedstrækket særligt sensitive. Ligeledes vil vi beskrive de teoretiker, vi har valgt at anvende i vores opgave. Det er Daniel Stern, Berit Bae, Jan Tønnesvang og Birgitte Christensen Gammeltoft. Vi vil herefter skrive et kort afsnit om neuropædagogik. Vi finder det relevant for pædagoger, at have en neuropædagogisk viden og kompetence til, at samarbejde med det særligt sensitive barn. Vi har valgt at anvende den kvantitative metode i bacheloropgaven, i form af semistruktureret interview. Vi har været i kontakt med to institutioner i Brønderslev Kommune. Den ene institution er en almindelig børnehave som har eksisteret siden 1993 og har plads til 44 børn, i alderen 3-6 år. Den anden institution er en udebørnehave som har eksisteret siden 1997 og har plads til 66 børn i alderen 3-6 år. Vi har fået kontakt til en pædagog fra hver børnehave. Pædagogen fra udebørnehaven har en kritisk holdning til begrebet særligt sensitiv. Pædagogen fra den almindelige børnehave er tilhænger af begrebet særligt sensitiv og søger hele tiden ny viden indenfor området. Vi vil anvende disse interviewes til at understøtte vores beskrevne teorier og synspunkter. Desuden vil vi anvende interviewene til at undersøge pædagogens rolle nærmere, i forhold til det særlig sensitive barn. Vi har valgt, at bacheloropgaven skal tage udgangspunkt i fagene pædagogik og IIS (individ, institution og samfund). Vi har også valgt at lave en case med to forskellige tilgange til begrebet særligt sensitiv. Den første case er med en pædagog fra den almindelig børnehave, som er tilhænger til dette begreb, den anden case er med en pædagog fra ude-børnehaven som er kritisk overfor begrebet. Begge cases har vi valgt at opdele i individ, institution og samfunds niveau. Vi vil analysere casen, koble vores valgte teori på og komme med handleforslag. Vi vil beskrive niveauet hvor individet er i fokus, heriblandt pædagogens arbejde med det enkelte barns trivsel og udvikling. Vi vil definere institutionsniveauet, hvor institutionen skal arbejde med, at give plads, støtte og 5

8 vejlede det barn som er særligt sensitive. Til sidst vil vi på samfundetsniveau undersøge, hvad der kan gøres, for børn med særlige behov. Her har vi valgt at inddrage Brønderslev Kommune, da vores empiri er fra Brønderslev. Endvidere har vi valgt kort at inddrage skolen på samfundsniveau, da vores fiktive barn Rasmus i casen skal gøres skoleparat. Den kritiske pædagog fra vores interview ligeledes kommer ind på emnet om skoleparathed. Vi vil anvende Daniel Sterns teori om de 5 udviklingsdomæner i barnets udvikling. Vi mener, det er vigtigt, at vi ser på barnets udvikling helt fra spæd og op igennem det første leveår. Det er det første leveår, hvor barnet udvikler sig allermest. Vi vil anvende Jan Tønnesvangs vitaliseringsmodel om dannelsestænkning. Teorien finder vi relevant da vi mener at vi som pædagoger, skal være bevidste om, at hele livet igennem skal vi gøre os erfaringer og lære at udvikle os, dels for at kunne blive anerkendte men også for at anerkende andre. Vi skal kunne finde meninger og værdier for vores eget liv, men også for andre menneskers liv. Vi vil også anvende Birgitte Christensen Gammeltoft, da hun bibringer os viden om det autonærme (ubevidst) nervesystem. Det er relevant, da børn som er særligt sensitive har et nervesystem der bearbejder stimuli mere end gennemsnitsbefolkningen. Det betyder at påvirkningerne bliver ekstra stærke. (E.N.Aron 2010) Den sidste teoretiker, vi har valgt at anvende i bacheloropgaven, er Berit Bae. Berit Bae vil vi inddrage på grund af hendes teori om anerkendende relationer. Vi mener, at anerkendelse er særdeles vigtig for børn med særlige personlighedstræk. Til slut vil vi formuler en konklusion på vores problemstilling, her vil vi stille os kritisk men også med en hvis forståelse for begrebet særligt sensitiv. 6

9 Begrebet særligt sensitiv Alle børn er født med deres egen personlighed sammensat af forskellige karakteristika. Alle disse personlighedstræk er unikke hver for sig, men for en bestemt gruppe børn er de helt specielle. De børn kaldes for særligt sensitive børn. Mellem 15 og 20 % af befolkningen er fra fødslen særligt sensitiv i mindre eller højere grad. Dog viser forskning, at især særligt sensitive drenge bliver hyperaktive (ved overstimulering) og har vanskeligt ved at acceptere deres medfødte sensitivitet, hvorimod pigerne ofte klarer sig lidt bedre. (E.N.Aron 2010) Særligt sensitive børn lider under, at de ikke passer ind i de forventninger, som de fleste mennesker har til, hvad det vil sige at færdes i samfundet. De kommer med mange positive kvaliteter, ofte er det vidunderlige kvaliteter såsom at de er betænksomme over for andre, eller de er en rigtig god kammerat. De kan møde meget modstand i deres liv, der gør at disse kvaliteter ikke kommer til udtrykke på den rigtige måde. Et særligt sensitivt barn mærker i mange situationer, at de ikke passer ind. Nogle mennesker, der er omkring disse børn, vil også undre sig over deres opførsel og reaktioner. Et særligt sensitivt barn er født med et nervesystem, der tager mange sanseindtryk ind og bearbejder dem meget dybere, end de ikke sensitive børn gør. De ser, sanser og føler, meget og de tænker dybere over tingene. Omgivelserne påvirker dem, hvis der er smukt så glædes de, hvis der er dårligt luft, så føler de det som om de ikke kan trække vejret. Omgås de en person der er skarp i stemmen, så frygter de på forhånd, det stærke ubehag som de forudser der vil komme. (Delskov & Sonne 2013) Nogle sensitive børn oplever i intense situationer en fysiologisk reaktion såsom: øget puls, rødmen, tydelig svedudskillelse og tør mund. Særligt sensitivitet er et biologisk personlighedstræk, som er en fysiologisk proces i kroppens nervesystem. Derfor reagerer børn med særligt sensitivitet på stress eller blot ved mindre uproblematiske situationer, og oplever forskellige fysiske reaktioner. Nogle sensitive børn kan også reagere i de intense situationer med at stamme eller ryste kraftigt 7

10 med hovedet, blinke ujævnt med øjnene eller lave tics. Nogle børn har let til tårer, trykken for brystet, tissetrængende eller sommerfugle i maven. Og hvis det er en meget belastende situation, så kan reaktionen være kvalme, svimmelhed og hovedpine. Sensitive børns immunforsvar er under pres og derfor er det ofte disse børn som bukker under for sygdom først. Den intense sansebearbejdning påvirker nervesystemet og det kommer til udtryk ved, at nogle børn ofte har forkølelsessymptomer, allergier og udslæt. For det sensitive barn kan det være svært at forklare hvordan det oplever verden. Derfor har andre såsom pædagoger, læger, psykologer, familie og venner ingen viden om hvordan det føles at være sensitiv. Et barn med personlighedstræk kan også være selvmodsigende og svingende imellem hvid og sort. Det gør også, at sensitive børn har en smertekrop der består af smertefulde følelser, følelser som barnet har oplevet igennem sit liv. Så alt det negative, som fylder rigtig meget i barnet med dette personlighedstræk, er næring til smertekroppen i det sensitive barn, og det kan tage al magten i de kritiske øjeblikke. Der er lavet målinger på et sensitivt barns hjerne, som viser, at et barn med dette personligheds træk kan sammenlignes med en dynamo, som tildeles en masse energi. Disse børn har en øget blodgennemstrømning i højre hjernehalvdel, og dette kan kædes sammen med mønstre, helheder, fantasier og drømme, men det kan også forsage tristhed og angst. Sensitive børn har en rigtig god grov og fin motorik. De er gode til at indleve og fordybe sig i ting og deres omgivelser, men samtidig kan de personer også havde svært ved at løsrive sig igen. Det medfører derfor at de ikke altid får genopladet deres ressourcer til at klare resten af dagen. De sensitive børn har ligesom andre brug for søvn, men alligevel er søvnbehovet ikke så stort og nødvendigt som ved andre børn. Børn som er sensitive, kan have rigtig svært ved at falde i søvn og 8

11 deres nattesøvn bliver ofte afbrudt eller de har en urolig søvn og alligevel vågner det sensitive barn stadig tidligt om morgenen. (Lolk 2013) Selvom disse børn lægger mærke til flere ting, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de har bedre øjne, ører, smagssans eller lugtesans, men det er deres hjerne der behandler informationerne mere grundigt. Deres krop er designet til, at opdage og forstå de indtryk der kommer ind mere præcist. Informationsbehandlingen kan være hurtig, for eksempel når et barn øjeblikkelig ved, at der er ved at ske noget. Eller sådan en lille ting som at barnet har fået skiftet sengetøj. Det sensitive barn ser forandringer som andre børn ikke ville ligge mærke til. Barnet kan også være langsomt når det tænker over noget i timevis. Særlig sensitive børn opfatter som sagt mange flere detaljer, påvirkes af stærke følelser og opfanger mange flere detaljer end andre børn. Det kan let føre til overstimulering. Når vi bliver overstimulereret fungerer vi alle sammen dårligt. Vi tænker ikke klart, føler os forvirret, kan få hjertebanken, føle os stresset, kan overskue mindre, få svedige håndflader osv. Disse følelser kan opleves som indre kaos. Børn sammenligner sig med andre børn, de føler sig nemt forkerte, hvis de ikke kan holde til det samme som andre børn. Barnet forstår ikke, hvorfor de ikke kan det samme som andre og vil undre sig. Hvis barnet tit bliver overstimuleret eller stresset, vil det påvirke barnets udvikling. Dette gælder for alle særligt sensitive børn. Overstimulering og stress kan resultere i, at barnet returnerer til et tidligere udviklingsstadie. Derfor vil barnet også havde det adfærdsmønstre, der hører til dette alders trin. Barnet kan reagere på to måder, når den bliver overstimuleret. Den ene måde er, hvor barnet kan skabe uro og blive ressourcekrævende. De kan også få raserianfald eller blive overgearet for, at slippe for det der irriterer dem. (Delskov & Sonne 2014) Men de kan også håndtere overstimulering i den anden grøft, altså reagere ved at være fuldstændig artig, så der ikke er nogle der ligger mærke til dem eller forventer mere af dem. De forsøger ikke at være til ulejlighed og de vil blive afdæmpet og stille. (E.N.Aron 2010) 9

12 Disse børn har ofte vanskeligt ved at gå til en sport, hvis det kræver, at de skal færdes blandt mange fremmede på et stort hold. De er ikke særligt konkurrenceorienterede og vil hellere dyrke en sport, som kræver fordybelse frem for præstationer. Derfor ser man dem sjældent deltage i de fritidsaktiviteter, som andre børn dyrker. Læsning kan være en behagelig aktivitet for disse børn, som kan give deres meget aktive tankeliv en tiltrængt pause. ( Hvis barnet vokser op og føler sig set, forstået og værdsat, som det individ det er, med dets personlighedstræk, får det en indre følelse af tryghed. Barnet kan blive overstimuleret, men her ved det, at det nok skal gå over igen. Barnet oplever sig som ok selvom det nogle gange kan miste overblikket og jordforbindelsen. Barnet kan godt have svært ved at formulere det med ord, men barnet giver sig selv accept og respekt. Børn der vokser op uden denne tryghed, uden at føle sig forstået og værdsat har mere tilbøjelighed til at føle sig magtesløs. Omverdenen kommer med utålmodige og kritiske reaktioner over for barnet som medfører at barnet dømmer sig selv for det. Barnet forstår ikke, hvorfor det reagerer som det gør, eller årsagen til hvorfor det fungere som det gør. Barnet ser kun det negative, hvorfor det ikke fungerer som dets omverden og det føler sig forkert. Det vil få den konsekvens at barnet vil udvikle et lavt selvværd. (Delskov & Sonne 2014) Det er vigtigt at vide, at særligt sensitive børn kan være meget forskellige. Derfor kan det være svært at se, om der er tale om et særligt sensitivt barn eller et barn der er eksempel vis er sårbar på grund af en diagnose, en utryg opvækst, eller barnet bare er dårligt opdraget. For at se på kategorier af personlighedstrækket vil vi herefter præsentere 5 forskellige typer af sensitivitet. Det fysisk sensitive barn Disse børn er de kropslig orienterede børn. De kan have tendens til mavepine/hovedpine, hvis de føler sig stressede eller når deres hverdag bliver for kaotisk, uoverskuelig eller overvældende. De klager over tøjet kradser, de vil helst gå uden sko og strømper. Når de får nyt tøj, reagerer de ofte med modstand og 10

13 vrede mod det nye tøj. De bemærker, når der er fysiske ændringer såsom lugte, dufte, tørst og sult. Nogle børn bryder sig ikke om at blive snavset, våd eller sandet, disse børn har brug for hjælp til at mindske ubehaget, de har brug for tid til at vænne sig til det. Deres grov- og finmotorik kan i perioder give dem udfordringer. De spilder nemt vand/mad, mister balancen for eksempel når de er trætte, overstimuleret eller bliver distraheret. Disse børn har et følsomt immunsystem, kan nemt have allergier og eksem. De foretrækker ofte rolige lege, leg alene eller i små grupper. De vil ofte følge levende med på sidelinjen når andre børn leger. Nogle begynder at tale tidligere end andre, meget verbale. De er gode til at argumentere og sætte ord på deres tanker, følelser og ideer. Det socialt sensitive barn Disse børn er sociale på deres helt egen måde. Foretrækker ofte små grupper og social kontakt med ligesindede børn med samme personlighed og adfærd. De har 1-2 bedste venner, hvis de er indadvendt sensitiv og mange venner, hvis de er udadvendt sensitiv. De indadvendte børn er de børn, der typisk lader op til dagen ved at lave noget, der ikke involverer andre. Det kan være at male, spille computer, læse, tegne, dagdrømme osv. De keder sig sjældent i deres eget selvskab. Når der så er faldt ro over dem og de er ladet op, kan de gå ud i verden og bruge deres energi. Disse børn kan nemt blive overset. Forskning i USA har vist, at 70 % af alle børn der er særligt sensitive har denne form for sensitivitet. De udadvendte børn elsker at være sammen med andre, de skal helst være sammen med andre mennesker for at lade op til dagen. Men de bliver derved også let overstimuleret og udmattet og må gå i enerum for at hvile sig. Forskning i USA har vist at 30 % af alle børn der er særligt sensitive har denne form for sensitivitet. De sociale sensitive børn observerer ofte på sidelinjen inden de går ind i fællesskabet, aktiviteten eller legen. De iagttager, hvad andre børn gør for eksempel når der bliver sunget eller danset. Herefter øver de sig på det, og så har de mere mod på at deltage, når de føler de kan det. Disse børn tænker vi frem 11

14 for mig, tænker på andre før dem selv. De gider ikke være sociale med børn som behandler andre dårligt, hader uretfærdighed både i forhold til dem selv og andre. De har brug for hjælp til at sige fra/stop. De har brug for at komme tidligere hjem fra sociale begivenheder end andre børn, for at undgå at blive overstimuleret. Det følelsesmæssige sensitive barn Disse børn fylder ofte en del i familien. Der skal ikke så meget til, før deres verden bryder sammen. De har meget stærke følelser, både når de er kede af det, vrede eller glade. De græder let, når deres følelser såres. Barnet bekymrer sig mere end andre børn om hvad der for eksempel kommer til at ske i fremtiden. De bryder sig ikke om pludselige overraskelser, de skal forberedes, inden der skal ske noget. De skal have meget trygge rammer og struktur. Disse børn er meget opmærksomme på andres kropsprog, de mærker med det samme, hvilke følelser omgivelserne har. De føler tingene meget dybt, de føler stor sorg over dødsfald/sygdom. Barnet kan have svært ved at falde i søvn, det har brug for tid sammen med en voksen inden sengetid, for at få reflekteret over dagen. Hvis barnet ikke selv kan sætte ord på dagen, skal den voksne støtte barnet. Barnet kan blive meget påvirket følelsesmæssigt af børn, der har det dårligt eller bliver kede af det. De har svært ved at slippe det igen og tænker over det i lang tid. De har en stor indlevelsesevne i andres følelser. Det filosofiske sensitive barn Disse børn tænker dybt over tingene, stiller meget dybe og tankevækkende spørgsmål. Barnet har brug for forklaringer på for eksempel menneskets adfærd. Barnet har brug for at snakke om både liv og død omkring sengetid, hvor de mere dybe tanker dukker frem. De sætte ord på andres følelser Mor, hvorfor er du ked af det?. De føler sig ikke bedre end andre, har stor ydmyghed, de er intelligente og har en veludviklet humor. De er perfektionistiske og kan være meget selvkritisk. De føler ansvar for verdens tilstand, for dyr, der ikke har det godt, for børn, som sulter eller for mennesker, der er syge. De vil rigtig gerne være med til, at gøre en forskel i verden. 12

15 Det temperamentsfulde sensitive barn Disse børn fylder ekstra meget i familien, da de eksempelvis har svært ved at acceptere regler og grænser. De vil ikke lade sig opdrage, og voksne skal gøre sig fortjent til barnets respekt. De er ofte temperamentsfulde, og kan reagere med vrede eller raseriudbrud efter endt institutionsdag. Det ses især hvis der bliver stillet krav og forventninger til dem, når de lige er kommet hjem, og endnu ikke har holdt en pause. Disse børn overvældes nemt af stærke følelser, det er her de har allermest brug for at føle sig elsket. De har en stærk personlig vilje og er meget beslutsomme. De hader et nej og kan tit opleves som besværlige. De vil gerne bestemme både i forhold til dem selv og andre. De er gode til at kommunikere og argumentere men behøver hjælp til at rumme og få sat ord på de svære følelser. De kan være voldelige og få blackouts, hvor de ikke kan styr deres raseri/aggressioner. De føler sig dumme hvis de laver fejler, og vil ikke indrømme deres fejl. De har meget lidt selvværd/selvtillid og møder ofte modstand eller manglende forståelse fra omgivelserne. Barnet føler sig ikke set og hørt, som den det er. (Delskov & Sonne 2014) Af de overstående præsentationer af 5 forskellige typer af sensitivitet ses at særligt sensitive børn på den ene side er meget sårbare og på den anden side meget robuste. De har brug for masser af knus, kram, kærlige ord, tid og nærvær fra de voksne som forsøger ar forstå dem som de er. Efter vi har undersøgt og beskrevet, hvad det vil sige at være særligt sensitiv, og vi mener, at have fået en god forståelse af dette personlighedstræk. Vil vi nu beskrive de teoretiker, vi har valgt at anvende i vores bacheloropgave. Teoretikere og fagfolk Vi er blevet præsenteret for mange spændende teoretiker igennem hele vores uddannelse. Vi vurderer at de udvalgte teoretiker og fagfolk er dem der bedst belyser vores problemstillinger i bacheloropgaven. Vi vil her beskrive disse teorier. 13

16 Athina Delskov og Lene Sonne Athina Delskov er psykolog, og har en række terapeutuddannelser, hun er formand for foreningen særligt sensitive mennesker også kaldes HSP - Highly sensitive person. Hendes vision er, at gøre en forskel ved at udbrede kendskabet til det sensitive træk. Hun har skrevet bogen Sensitive børn sammen med Lene Sonne. Lene Sonne er uddannet pædagog, dramaleder og psykoterapeut. Lene Sonne har fornylig stiftet en lokalafdeling under HSP foreningen. Hun har altid haft en særlig motivation for, at arbejde i dybden med tingene og beskæftige sig med ting, der rent eksistentielt er meningsfulde. Athina Delskov og Lene Sonnes teori er at alle børn er født med et personlighedstæk, hvor de betragtes som særligt sensitiv. Alle børn er sensitive, idet de har et mere åbent nervesystem og er nemt påvirkelige. Men nogle børn er mere påvirkelige og ekstra modtagelige end andre børn. Det giver dem en række udfordringer, når de vokser op i en verden med rigtig mange stimuli og forventninger til, at de skal være robuste og kunne have mange bolde i luften på én gang. Athina Delskov og Lene Sonne har tit stødt på følgende udtalelse; Vi har jo altid haft følsomme børn, hvorfor skal de nu gøres til noget særligt?. Der har altid været følsomme børn, men der er bare ingen, der har haft en viden om disse børn. Mange familiemedlemmer er ikke blevet forstået, og ting er gået skævt. Der er dog mange, der har fundet gode strategier, til at håndtere deres sensitivitet uden at være klar over, hvad det egentlig handler om. Vi skal kunne se, at et barn er sensitivt, for at kunne give barnet de vilkår, der gør at barnet er i trivsel. Den forståelse er det lettere at tilegne sig, når man ved, at det sensitive træk findes, og hvordan det i hovedtræk fungerer. Dalskov og Sonne bruger begreberne ekstrovert og introvert til at beskrive to forskellige persontypers indstilling til omverden. 14

17 Den ekstroverte personlighed eller udadrettede, som begrebet kan oversættes til på dansk orienterer sig udad og har brug for omgivelsernes opmærksomhed for at trives. Disse mennesker får energi fra, hvad der sker i verden omkring dem. Ekstroverte personer føler sig godt tilpas i udadvendte og sociale aktiviteter og trives i handling og afveksling. Den introverte personlighed eller indadrettede på dansk orienterer sig derimod mod sit eget indre, mens indtrykkene fra omverden er mindre vigtige. Disse personer er mere tøvende i deres reaktionsmønstre. De vil helst forstå verden, før de oplever den, og tingene skal først lige afprøves først på den indre tankeverden. Introverte er mest interesserede og veltilpasse, når de kan arbejde i fred og ro uden afbrydelse og behøver derfor tid til at overveje, før de handler. (Delskov & Sonne) Elaine N. Aron Elaine N. Aron er en amerikansk forskningspsykolog, universitetsprofessor og psykoterapeut. Elaine N. Aron er selv særlig sensitiv og har et barn med samme personlighedstræk. Hendes første bog skrev hun i 1996 The Highly Sensitive Person, den udkom i 2008 på dansk med titlen Særligt sensitive mennesker. Hun har skrevet flere bøger om dette emne og har forsket i det i mere end 12 år. Hun er inspireret af Carl Gustav Jungs teori. Ethvert menneske har et stimuleringsniveau, hvor de befinder sig bedst. Hvis man er under dette niveau keder man sig, og ligeledes hvis man er over dette, så er man overstimuleret. Hun mener at % af befolkningen er særligt sensitive overfor stimulering. Særligt sensitiv er et personlighedstræk. Definitionen på dette personlighedstræk, er at særligt sensitive børn lettere bliver overvældet af de mange indtryk, der foregår i det miljø mennesket befinder sig i. Elaine N. Aron siger, at særligt sensitive mennesker sandsynligvis har arvet dette personlighed træk og omtaler det som nedarvet eller medfødt. Men mener også, 15

18 at det kan være svært som voksen at vide om man har arvet det eller det er et træk man har udviklet igennem livet. Hun taler om, hvor vigtigt det er for særligt sensitive børn at finde en balance mellem det at være ude og det at være inde. Disse mennesker skal udfordre sig selv og vænne sig til alle de indtryk og stimuli de lever i til hverdag. (E.N.Aron 2010) Hun har rigtig mange teorier og definitioner på det, at være særligt sensitiv. Daniel Stern Daniel Stern var amerikansk læge og psykoanalytiker. Fra 1987 var Daniel Stern professor i psykologi ved Université de Genève i Schweiz, hvor han arbejdede med behandling og forskning i spædbørns psykiske liv. Og fra 1990 var Daniel Stern professor i psykiatri ved Cornell University, New York. Daniel Sterns konklusion var at, barnet oplever langt mere nuanceret og faktisk kan langt mere, end der hidtil er antaget. Han mente også, at barnet er engageret, udadvendt og social lige fra fødslen. Daniel Stern har delt barnets udvikling op i 5 domæner, som barnet vil gennemgå i løbet af de første leve år. Disse 5 udviklingsdomæner omhandler hvordan barnet oplever sig selv, sin udvikling og sin omverden på. Disse 5 domæner kalder han for: 1. I følelsernes verden (det gryende selv) 0-2 mdr. Spædbarnet forholder sig udforskende og aktivt til sine omgivelser, ser godt og kan opfatte afstand og firkanter i rummet. Barnet er bevidst om forskellige farver, former og styrker. Barnet undersøger lysets styrke, farver og bevægelser. Spædbarnet kan også overføre en erfaring fra følesansen til en visuel erfaring. 2. Den nære sociale omverden (oplevelse af kerne selv) 2-6 mdr. Barnets evne til socialt samspil begynder at blomstre. Barnet begynder at smile, pludre og få øjenkontakt i længere tid af gangen. Efter 3 mdr. ved barnet, hvad det kan forvente af en ansigt-til-ansigt kontakt. Grundlaget for 16

19 kommunikation dannes non verbalt. Barnet kan i denne alder selv sige fra når det bliver overstimuleret ved at begynder at græde. 3. Sindlandskabernes verden (det subjektive, den intersubjektive relatering) 7-15 mdr. Et sindlandskab indeholder hensigter, ønsker, følelser, opmærksomhed, tanker og erindringer. Barnet opdager, at det har sine egne private sindlandskaber (psykiske landskaber som er dets egne og ikke er synlige for andre). Her er barnet også hypersensitiv altså meget følsom overfor andres reaktioner. Hvis forældrene eksempel vis ikke deler glæden, vil barnet føle sig ensom. 4. Ordenes verden (det verbale selv, den verbale relatering) mdr. Barnet begynder et betydningsfuldt spring ind i ordenes verden. Sproget åbner en helt ny verden for barnet. Men sproget er langsomt, hvor imod handlingerne, handlingsudtryk og gestik er hurtigt. Sproget kan adskille tanken fra følelsen. Barnets kropssprog er bedre, kan udtrykke sig ved at vise det. 5. Historiernes verden 3-4 år (Det narrative selv) Barnet er i stand til at fortælle historie og hvad det har oplevet. Her skaber barnet en identitet ved at fortælle disse historier. Her kan barnet også fortælle løgnehistorier, som kan skabe psykiske forstyrrelser. Den oplevede fortid og den fortalte fortid er ikke altid ens, hvilket barnet skal kunne forholde sig til. 17

20 Line Maria Færch hs11023 Rikke Larsen hs08059 Bachelor 2014 UCN Hjørring HS11A- B Vejleder: Holger Kjærgård Sensor: Anders Skemt Hjuler Selvudviklings model ifølge Daniels Stern Kilde; Bog; Marianne Brodin At blive sig selv Pointen, i Daniel Sterns udviklingsmodel, er, barnets måde at opleve sig selv på og skaber helt specifikke relationer til andre. Daniels Stern beskriver en række udviklingsdomæner, men han mener samtidig, at vi aldrig vokser fra nogle af faserne. Derfor er der ikke tale om, at den ene fase afløser den anden. Specielt når det gælder relateringsområdet, som Daniel Stern kalder det, er det vigtigt at understrege at barnet ikke vokser fra nogle af faserne, ingen forsvinder eller bliver mindre betydningsfulde. Dvs. livslange problemstillinger, der bearbejdes inden for de respektive relateringsområder og selvoplevelser. Daniel Stern tager afstand fra at tale om særlig sensitive eller kritiske perioder. Alle perioder er betydningsfulde på hver sin måde. (Marianne Brodin 1998) Berit Bae Berit Bae er født 1944, er norsk forsker og professor ved Høgskolen i Oslo. Hun er uddannet pædagog og har en doktorgrad i relationer mellem voksen og barn i børnehaven. 18

21 Vi har valgt at bruge Berit Bae s teori om anerkendelse i forhold til sammenspillet mellem voksen og det særligt sensitive barn. Hvordan opfatter pædagoger barnet, og hvordan opnår pædagoger den bedste relation til sensitive børn i børnehaven. Med viden om at barnet er sin egen person, med sine egne følelser og tanker, og det er pædagogens opgave at forstå og aflæse barnets signaler. Som omsorgsperson for barnet skal pædagogen vise respekt, imødekommenhed og anerkendelse for barnets oplevelser. På den måde kan der opnås den bedste kommunikation mellem barnet og pædagogen. Det er ikke altid at pædagogen kan afstemme barnet korrekt, om det er ros, kritik eller andre former for udtryk, dette vil være mangel på ligeværd af barnets oplevelser. Som Berit Bae siger, så skal man som pædagog kunne skelne mellem sin egen og barnets oplevelser. Hvis pædagogen besidder denne kompetence, resultere det i at barnet oplever anerkendelse fra pædagogen. Berit Bae redegøre for de fire anerkendelsesdimensioner; de er forståelse og indlevelse, åbenhed, bekræftelse, selvreflektion og selvafgrænsning. Vi ser disse dimensioner som værende en god måde at møde og samarbejde med det særligt sensitive barn. Efterfølgende vil vi se på dimensionerne i forskellige kontekster og redegøre for, hvad vi mener, er vigtigt i forhold til det sensitive barn. Forståelse og indlevelse Forståelse og indlevelse er vigtigt i forhold til at kunne mærke, forstå og indleve sig i, hvad der foregår inden i det sensitive barn. Hvad er det der for eksempel får barnet til at trække sig ind i sig selv og gemme sig under bordet, når vi egentlig skulle ud og finde vores madkasse i børnehaven?. 19

22 Åbenhed Åbenhed handler om at undersøge, hvad det sensitive barn føler, mener, gerne vil og ikke vil og hvad barnet har oplevet. Det er godt at kunne sætte sig ind i, for at hjælpe og støtte det sensitive barn i de forskellige arenaer, som finder sted i en børnehave. Dette kræver at pædagogen har en reel åbenhed til at forsøge at få indblik i barnets oplevelse af verden. Dermed skal pædagogen være åben for andre virkelighedsopfattelser end sin egen. Et eksempel kunne være når der sker noget nyt hjemme i barnets familie. Måske er der kommet en lillebror, eller far er meget væk hjemmefra i en periode på grund af arbejde. I sådanne situationer skal pædagogen kunne fornemme på barnet at det oplever forandring. Måske har det sensitive barn brug for ekstra nærværd af pædagogen i en periode og pædagogen skal her udvise forståelse for hvordan barnet har det. Det vil være med til at barnet føler trykhed og måske undgå at barnet har en kraftig reaktion, hvor barnet eksempel vis går ind i sig selv eller bliver udadreagrende. Bekræftelse Bekræftelse kan kaldes handlekompetence. Vi forstår barnet og agerer i det. Pædagogen viser barnet, at han/hun har forstået, hvad det er det føler og har oplevet. Og vil gerne være der for barnet. Pædagogen følger barnets spor og hvis det sensitive barn for eksempel har brug for nærvær fra en voksen en til en, så må pædagogen handle ud fra dette. Det kunne eksempelvis være at pædagogen netop den dag sidder sammen med barnet til madpakketid. Selvreflektion og selvafgrænsning Denne dimension er en forudsætning for de tre andre dimensioner; forståelsen og indlevelsen, åbenheden og bekræftelsen. Som pædagog er det vigtigt hele tiden at reflektere over sig selv, sin gørende og sigende, mærke efter hvor ens egen begrænsning er, og hvor man som pædagog kan give lidt ekstra og vise anerkendelse for det sensitive barn. At anerkende andre betyder også, at kunne adskille hvad der foregår i en selv og andre. 20

23 I forhold til det sensitive barn er det vigtig at huske anerkendelse, af det barnet føler og oplever. Hvis pædagogen taler forkert til barnet, kan dette resultere i en negativt respons fra barnet. Vi vil her komme med et eksempel på, at pædagogen ikke anerkender barnet og ligeledes at pædagogen anerkender barnet. Rasmus er et fiktivt barn, han vil ligeledes blive nævnt i casen senere i opgaven. Pædagogen ser at Rasmus sidder under bordet med sine arme over kors, og nu er tiden blevet til madpakker i børnehaven. Pædagogen siger: Rasmus du skal ikke sidde dernede under bordet og surmule, vi skal have madpakker nu, kom! Drengens reaktion er, at han vil ikke med, og han bliver måske mere sur eller ked af det, end han var før. Det udvikler sig mere og mere til en diskussion imellem pædagog og Rasmus og pædagogen har svært ved at få ham ud fra bordet. Det kunne pædagogen have gjort i stedet. Pædagogen: Nå for søren Rasmus, sidder du under bordet? Hvordan kan det være at du gør det min ven? Er der noget du er ked af? Rasmus åbner sig og siger: Det var fordi at Peter tog de legoklodser jeg var ved at lege med, og det var mig der legede med dem først. Pædagog: Kom du her ud til mig, så vil jeg hjælpe dig med at snakke med Peter. Vi laver en aftale om, at når vi er færdig med at spise madpakker, så kan vi lave bål ude på legepladsen. Det viser, at pædagogen har reflekteret over, hvordan hun skal handle overfor drengen, og at hun anerkender ham for det han tænker og føler lige i nuet. Dette ses ved at hun sætter sig i Rasmus tanker og følelser og anerkender ham i at det var trælst at Peter tog de legoklodser han var ved at lege med. Berit Bae siger endvidere, at de rummelige samtalemønstre er kendetegnet for en god og nødvendig relations dannelse imellem barn og voksen. En relations dannelse hvor man som pædagog udviser en gensidig forståelse for barnet. Det 21

24 udvikler sig som en tillid imellem barnet og den voksne, og det sensitive barn har brug for voksne som han/hun kan have trykhed til og stole på. (Suzanne Krogh & Søren Smidt) Jan Tønnesvang Jan Tønnesvang er født 1963 og professor MSO ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Jan Tønnesvang er leder af forskningsenheden for Integrativ Psykologi og Intervention samt leder af Netværk for Integrativ Vitaliseringspædagogik, Intervention og Dannelse. Han forsker i teoribaseret praksisudvikling med afsæt i integrativ (selv)psykologi og begrebet om kvalificeret selvbestemmelse. Jan Tønnesvang har lavet en vitaliseringsmodel. Hans teori og tankegang er, at alle mennesker har behov for varme, mad og søvn for at trives. Ligeledes har alle mennesker også brug for selvhævdelse, samhørighed, at mestre og idealisering. Barnet har brug for: Selvhævdelse; se mig som den jeg er. Samhørighed; lad mig blive en del af jer. Mestring; udfordre mine kompetencer, uden at knække mig. Idealisering; vis mig hvem jeg kan blive. Vi har alle brug for psykologisk ilt 3 og det får vi ved betydningsfulde relationer. Når pædagogen møder et barn der siger; se mig som den jeg er skal pædagogen være empatisk spejlende, altså se barnet som den det er. Pædagogen skal acceptere/respektere at det barn, der eksempelvis er særligt sensitiv, også har ret til at indgå i fællesskabet, men på dets egne principper acceptere ligeværds bestræbelser. Pædagogen skal give barnet modspil, altså udfordre barnets kompetencer, uden at knække barnet. Pædagogen skal også være medspiller. Og til sidst skal pædagogen være en god rollemodel altså være det gode eksempel som tilbud. Vise de værdier som pædagogen står for. 3 Psykologisk ilt; Det er særlige responsmåder fra vores omgivelser, som vi har brug for. 22

25 Jan Tønnesvangs vitaliseringsmodel. Kilde; Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard; Vitaliseringsmodellen Birgitte Christensen Gammeltoft Hun er specialergoterapeut for senhjerneskadet. Vi har valgt at inddrag Bae da vi anser det som essentielt at vi får en forståelse af kroppens nervesystem. Betegnelsen er som tidligere nævnt i opgaven at børn som er særligt sensitive opfatter og sanser flere indtryk og bearbejder dem dybere end børn der ikke har et personlighedstræk. (Delskov & Sonne 2014) Vores nervesystemet er blandt andet inddelt i centralnervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven, og det perifere nervesystem består af nervetråde mellem centralnervesystemet og 23

26 resten af kroppen. Vores nervesystems hovedfunktioner er registrering, overførsel og behandling af informationer. Nervesystemet har en stor betydning for vores tilpasningsevne og overlevelse. Desuden har vi et nervesystem, som vi ikke kan kontrollere bevidst. Dette kaldes det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem kontrollerer indre organer, blodkar, blodtryk, hjerte, kropstemperatur, sved osv. Ligeledes er det i det autonome nervesystem, at følelsen af behag og ubehag oplevelses. Det skaber grundlaget for sansninger, der senere får en betydning for tanker og adfærd. Dette nervesystem består af to forskellige systemer; det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. (Birgitte Christensen Gammeltoft 2013) Det sympatiske nervesystem; det er den mekanisme som sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning. Det øger hjertets sammentrækningsevne og hastighed, øger blodgennemstrømning til muskulatur, hjerte og lunger. Vores evner forbedres til at yde vores maksimale, det vil sige, at vi kæmper fysisk eller flygter med stor hast. Angst, stress og fysisk belastning, fører således til en aktivering af det sympatiske nervesystem. Det parasympatiske nervesystem; det er de nerver, der er særligt aktive, når vi skal genopbygge kroppens ressourcer. Det styre vores fordøjelsesprocesser og mavetarmsystemet. Denne del af nervesystemet er mest aktivt, når vi ligger på sofaen efter indtagelse af et stort måltid. Dette nervesystem hæmmer hjertets aktivitet. 24

27 Det parasympatiske nervesystem Beroligelsessystemet Dæmper hjerterytme, puls Opbygger kropsenergi Udløser tårer/savl Muskelafslappende Regulerer søvn Næringstransport til kroppens celler Det sympatiske nervesystem Aktiveringssystem Øget hjerterytme Puls, vejrtrækning Adrenalin og noradrenalin udløses Glukose/insulin udskilles Frygt eller parathed Responderer på trusler Med den viden om kroppens nervesystem, finder vi det relevant at berøre neuropædagogik. Vi har igennem vores arbejde med denne opgave, flere gange stødt på dette begreb. Dels i litteraturen og dels igennem vores empiriindsamling. Neuropædagogikken giver os en forståelse af barnets udvikling, trivsel og læringsproces. Neuropædagogikken arbejder med tilknytningshormonet oxytocin. Oxytocin er et hormon som giver oplevelse af varme, kærlig følelse, er beroligende og er medvirkende til, at vi viser gavmildhed og tillid, når vi indgår i sociale sammenspil og tilknytningsdannelse med hinanden. Oxytocin niveauet forstærkes ved amning, berøring og varme, beroligelse, trøst, rare ansigtsudtryk og stemmer. Disse følelser kan altid blive fremkaldt igen ved en lignende situation, eller blot ved tanker, der tidligere har udløst oxytocin. Dette tilknytningshormon igangsætter selvberoligende adfærd, ved at sænke aktiviteten i det sympatiske nervesystem og aktivere det parasymatiske nervesystem. Hvis oxytocin niveauet er lavt kan det medfører forringet koncentrationsevne, langsommere overførsel og bearbejdning af impulser. (Birgitte Christensen Gammeltoft 2013) Med vores viden fra de præsenterede teorier vil vi nu opstille en case. Denne case vil vi anvende med det formål at koble vores empiri fra de to børnehaver til de valgte teorier. 25

28 Case med en pædagog fra den almindelige børnehave som er tilhænger af begrebet særligt sensitiv. Rasmus går i børnehave, han er 6 år gammel, han bor sammen med hans lillesøster, mor og far. Mor har meget at se til i hverdagen, da far tit er på forretningsrejser. Mor har svært ved at sætte Rasmus ind i alle de ting, der skal ske i løbe af en dag, da hun syntes det er meget tidskrævende, og derfor får Rasmus tit en ustruktureret hverdag. Mor har fuldtidsarbejde og har tit ikke tid til at hente Rasmus i børnehaven, hvilket betyder at han ofte bliver hentet af hans barnepige. Mor fortæller, at Ramus har svært ved at falde i søvn om aftenen og at han vågner tit op med mareridt. Rasmus har meget svært ved at komme i gang og blive færdig om morgenen, han reagere kraftigt på skarpt lys og høje lyde. Han har svært ved at have tøj på, da han syntes det kradser. Rasmus elsker at være udenfor i børnehaven. Han elsker at kigge på dyr, klatre i træer og bruge naturen. Han fordyber sig tit i de forskellige ting, han oplever udenfor. Rasmus bliver frustreret over de krav der stilles til ham i børnehaven, da han er letpåvirkelig følelsesmæssigt. Han reagerer ofte ved at blive frustreret over at omverden ikke forstår ham. Når Rasmus er i konflikter med voksne eller børn, slår og sparker han. Efterfølgende har han svært ved at falde til ro og finde sig selv igen. Når der har været en konflikt i løbet af børnehavedagen, har han svært ved at bryde den onde cirkel og skaber konflikter når han kommer hjem. Analyse af case med teori og handleforslag Ud fra overstående case med Rasmus kan det ses, at familiens hverdag er meget travl og når far er ude at rejse er den også ustruktureret. Athina Delskov og Lene Sonne udtaler, at børn med et sensitivt personlighedstræk har brug for en fast og struktureret hverdag. (Delskov & Sonne 2014) Rasmus hverdag er meget hektisk og ustruktureret. For at gøre hverdagen mindre hektisk for Rasmus kan institutionen benytte sig af et redskab som børneyoga. Børneyoga er et redskab, der arbejder ud fra balance, nærværd og evnen til at fordybelse. Generelt møder børnene i børnehaven mange input og 26

29 sansepåvirkninger i hverdagen, og der stilles mange krav og forventninger til dem. Det er godt for børnene at kunne mærke sig selv og det vil give dem en større selvfølelse. Det gælder for alle børn, men for det særligt sensitive barn kan det have afgørende betydning for handling af hverdagen. For at koble yoga sammen med vores nervesystemet vil vi her give eksempler på hvad der aktiverer det sympatiske nervesystem (som er speederen), der giver kroppen energi og børnene for mulighed for at brænde krudt af. Efterfølgende vil vi se på elementer der stimulerer det parasympatiske nervesystem som er en form for bremser, der får kroppen til at falde til ro. For at børnene er i en god balancen i hverdagen, kan vi som pædagoger tilrettelægge en hverdag for børnene, hvor de både mærker det at blive speedet op, såsom løbeture, puderummet og gymnastik. Men vi skal også sikre at børnene kan finde ro. Det kan vi for eksempel gøre med læsning, fodbad, massage og yoga. Her har børnene mulighed for at komme i kontakt med deres følelser, tanker og sansninger. Yoga er en god måde at styrke børnenes koordination, balance og koncentration evne på. Det vil hjælpe børnenes evne til at koncentrere sig og blive bedre til at fokusere. Yoga lærer børnene at fokusere på deres vejrtrækning, at få luften godt ned i maven, mærke roen og stilheden omkring dem. Det er vores erfaringer at børn elsker yoga og syntes det er sjovt at mange stillinger imitere dyr, ting og naturen. Eksempelvis løven, fisken og helten. Vi leger os ind i stillingerne, brøler som en løve og trækker os helt ind i vores skjold, når vi imiterer skildpadden. Det kan være en rar verden at træde ind i for børnene på grund af roen. Der er ingen stress men et fællesskab med de andre børn og oplevelse af nærkontakt. Der er for eksempel en øvelse, som hedder lynlåsen. Her ligger børnene skiftevis med deres hoveder ovenpå sin kammerats mave, så de til sidst danner et lynlås mønster. Den voksen beder børnene om at ligge stille og lukke deres øjne, trække 27

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

KENDETEGN FOR SÆRLIGT SENSITIVE BØRN

KENDETEGN FOR SÆRLIGT SENSITIVE BØRN KENDETEGN FOR SÆRLIGT SENSITIVE BØRN Jeg er af personlige årsager begyndt at interessere mig for særligt sensitive børn (og voksne). I den forbindelse er jeg stødt på Familiekonsulent Anette Bitten Christensen,

Læs mere

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Sensitiv vi kalder det sansestærk 07/10/16

Sensitiv vi kalder det sansestærk 07/10/16 Sensitiv vi kalder det sansestærk At være Sansestærk Hvad betyder særlig sensitivitet? Hvad kendetegner en, der er sansestærk? En sansestærk i kærlighed, på job og i venskaber Mulige sansestærke strategier

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Særligt sensitive mennesker

Særligt sensitive mennesker Særligt sensitive mennesker Psykolog Athina Delskov Formand for HSP foreningen Min baggrund Arbejde med spiseforstyrrelser siden 2003 Opdagede, at jeg selv er særligt sensitiv Elaine N. Aron: Særligt sensitive

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Særligt sensitive mennesker

Særligt sensitive mennesker Særligt sensitive mennesker 1 2 Kan blive ret utilpas af lugte, lys, lyde, kulde og træk, berøring www.vielskerstilhed.dk 3 Sansesart Omkring hver femte er særligt sensitiv Det gælder også højerestående

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV?

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? Særligt sensitive mennesker Man er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende. Indtryk bearbejdes mere detaljeret og nuanceret og opleves derfor

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Sensitiv og sansestærk

Sensitiv og sansestærk Sensitiv og sansestærk Sansestærk Jette Ottosen, Tid til ro Fysioterapeut, mindfulnessinstruktør, akupunktør, yogalærer Enagron 2017 Hvad er det, at være sansestærk? At være sansestærk, at være særligt

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

12. At beskrive et problem specifikt og præcist 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Betydning af berøring

Betydning af berøring Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Ilse Sand. find dine strategier Omkring hver femte er særligt sensitiv Det gælder også højerestående dyrearter Ligeligt fordelt på begge køn

Ilse Sand. find dine strategier Omkring hver femte er særligt sensitiv Det gælder også højerestående dyrearter Ligeligt fordelt på begge køn Særligt sensitiv Fakta om særligt sensitive find dine strategier Omkring hver femte er særligt sensitiv Det gælder også højerestående dyrearter Ligeligt fordelt på begge køn 1 2 Sansesart Stærk eller svag

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf

Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1. Intuition s. 2. Kreativitet s. 3. Er man så kun introvert? s 4

Indholdsfortegnelse. Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1. Intuition s. 2. Kreativitet s. 3. Er man så kun introvert? s 4 Indholdsfortegnelse Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1 Intuition s. 2 Kreativitet s. 3 Er man så kun introvert? s 4 Tre fordomme ved at være særligt sensitiv s. 5 Fordom nr. 2 s. 6 Stress og

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIV. Dagens indhold Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør

SÆRLIGT SENSITIV. Dagens indhold Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør SÆRLIGT SENSITIV Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør Dagens indhold 1. Hvad vil det sige at være særligt sensitiv? 2. Hvordan virker det? 3. Kend dig

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere