Bilag 2. Beskrivelse og vurdering af arealer

Transkript

1 Bilag 2. Beskrivelse og vurdering af arealer Arealer Udbringningsarealerne er vist i figur 12, 13 og 14. Af græsning Udbringning Figur 12. Oversigtskort over udbringningsarealer. Af græsning Udbringning Figur 13. Udbringningsarealer ved Herlufmagle. 54

2 Trælløsevej 50, 4160 Herlufmagle 11 Figur 14. Udbringningsarealer ved Lund. Alle udbringningsarealerne er ejet af ansøger og der er ingen gylleaftaler tilknyttet husdyrbruget. Markdata 55

3 Figur 15. Ejede arealer jf. ansøgningsskema Tabel 13: Oversigt over matrikelnumre for udbringningsarealerne. Mark nr. Matr. nr. Ejet/forpagtet Ejer a Herlufmagle by, Herlufmagle Ejet Henrik Nordling k + 12m Herlufmagle by, Herlufmagle 1at + 1l Ravnstrup Hgd., Herlufmagle Ejet Henrik Nordling p Ravnstrup Hgd., Herlufmagle Ejet Henrik Nordling a Lund by, Vallensved Ejet Henrik Nordling a Lund by, Vallensved Ejet Henrik Nordling a Herlufmagle by, Herlufmagle Ejet Henrik Nordling a Herlufmagle by, Herlufmagle Ejet Henrik Nordling ea Herlufmagle by, Herlufmagle Ejet Henrik Nordling a Herlufmagle by, Herlufmagle Ejet Henrik Nordling a Lund by, Vallensved Ejet Henrik Nordling a Lund by, Vallensved Ejet Henrik Nordling a Lund by, Vallensved Ejet Henrik Nordling d Lund by, Vallensved Ejet Henrik Nordling a Lund by, Vallensved Ejet Henrik Nordling a Herlufmagle by, Herlufmagle Ejet Henrik Nordling p Ravnstrup Hgd., Herlufmagle Ejet Henrik Nordling Mark 10-0 og 17-0 udgør hhv. 6,95 ha og 2,54 ha og anvendes til afgræsning. Arealerne er derfor ikke medtaget i udbringningsarealet. Kvægholdet er kun på græs på disse to arealer, hvilket medfører et årligt husdyrtryk på arealerne svarende til 1,3 DE/ha, idet køer, kvier og kalve er udegående i 7 måneder. Mark 10-0 og 17-0 tilføres endvidere handelsgødning. I den ansøgte drift vil der være uændret drift af afgræsningsarealerne mark 10-0 og 17-0 i forhold til nudrift. Da afgræsningsarealerne ikke er indført som udbringningsarealer til husdyrgødning og dermed ikke indgår i ansøgningssystemets beregninger på arealdriften, vil mark 10-0 og 17-0 ikke indgå i den efterfølgende vurdering af udbringningsarealerne i miljøgodkendelsen. 56

4 MVJ-aftale På mark 17-0 ved Ravnstrup foreligger der en MVJ aftale om afgræsning. Arealet benyttes til afgræsning for ammekøerne og er ikke medtaget som udbringningsareal i ansøgningen. MV J-aftaleområde Figur 16. MVJ aftale ved udbringningsareal Da MVJ-aftalen ikke er medtaget i udbringningsarealet i ansøgningen, indgår arealet ikke i ansøgningssystemets beregninger for fosfor- og nitrattilførslen til udbringningsarealet. MVJaftalen om afgræsning har derfor ikke betydning for størrelsen af husdyrbrugets areal til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Harmoniforhold Harmonikravet til Trælløsevej 50, 4160 Herlufmagle, er 1,42 DE/ha/planperiode jf. 27 stk. 2 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK nr af 19/12/2006). Til husdyrbruget hører 144,32 ha, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Den totale sum af husdyrgødning er 154,42 DE per år, hvori 12,38 DE er fratrukket fra husdyrbrugets dyrehold som følge af den tid kvæget er på græs uden for udbringningsarealet. 57

5 Det samlede harmoniareal er på 144,32 og harmonibehovet ved 1,42 DE/ha er jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen på 108,75 ha. Næstved Kommune vurderer, at der således er tilstrækkelig areal til at opfylde harmonikravet. Lokalisering og planrammer Figur 17. Udbringningsarealernes placering i forhold til zone-, kommune- og lokalplanlægning Figur 18. Udbringningsarealernes placering i forhold til zone-, kommune- og lokalplanlægning 58

6 Mark 1-0, 9-0 og 15-0 grænser op til Herlufmagle byzone. Herlufmagle er udpeget byzone og indeholder endvidere kommune- og lokalplaner i kategorierne boligformål, erhverv samt offentlige formål. Mark 32-0 og mark ligger mindre end 200 m fra byzonegrænsen. De øvrige udbringningsarealer ligger alle over 200 m fra byzonegrænsen og over 200 m fra områder udpeget i lokal- og kommuneplaner. I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 24 må der ikke udbringes husdyrgødning på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone samt områder i landzone, der er udlagt til boligformål. Endvidere må udbringning af flydende husdyrgødning i disse områder kun ske ved slangeudlægning, nedfældning eller lignende og der må ikke benyttes vandingskanon til udbringning af flydende husdyrgødning eller flydende husdyrgødning blandet med vand. Flydende husdyrgødning skal nedfældes i disse områder, hvis det udbringes på sort jord og græsmarker. Mark 15-0 ligger både syd for og vest for Herlufmagle byzone. Idet mark 15-0 ligger vest for et område i Herlufmagle byzone udlagt til boligformål, vurderer Næstved Kommune, at Husdyrgødningsbekendtgørelsens 24 skal opfyldes på hele arealet af mark Næstved Kommune vurderer derudover, at Husdyrgødningsbekendtgørelsens 24 er tilstrækkelig til at sikre Herlufmagle byzone mod væsentlige gener fra husdyrbrugets udbringning af husdyrgødning. Nærmeste nabobeboelse er placeret i byzone. For at undgå lugtgener fra markstak til nærmeste beboelse, stiller Næstved Kommune krav om, at markstakken placeres mindst 200 m fra nærmeste nabobeboelse i byzone. Der stilles endvidere vilkår om, at udbringning af gylle skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, således at lugtgener og ammoniakfordampning så vidt muligt søges begrænset. Næstved Kommune vurderer, at med førnævnte vilkår vil det ansøgte projekt ikke medføre væsentlige gener fra udbringning af husdyrgødning i nærheden af byzone og boligområder. Beskyttelse af natur, jord, grundvand og overfladevand Sædskifte Alle udbringningsarealer benytter i ansøgt drift refencesædskiftet S2 (>15 % vinterraps, 10 % efterafgrøder, udvaskningsindeks = 93). I ansøgt drift er der valgt en arealdrift med 6,10 % efterafgrøder udover Plantedirektoratets krav. Benyttelse af 6,10 % efterafgrøder udover Plantedirektoratets efterafgrødekrav vil indgå som vilkår i miljøgodkendelsen. 59

7 Næringsstofbelastning af naturområder beskyttet af 7 i Lov miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Nedenstående arealer til udbringning er placeret helt eller delvist inden for 1000 m af beskyttet 7 naturtype. Tabel 14. Beskyttede naturområder, 7 Udbringningsareal Naturareal ID-nr. Afstand fra areal Hældning fra areal mod 7 naturareal Beskyttet overdrev m Beskyttet overdrev m Beskyttet overdrev m Beskyttet overdrev m Beskyttet overdrev m Beskyttet overdrev m Beskyttet overdrev m Beskyttet overdrev m 0-6 Figur 19. Beskyttet natur ( 7) samt bufferzoner I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 24 og 38 skal flydende husdyrgødning nedfældes ved udbringning på græsmarker og sort jord indenfor m fra et naturområde jævnfør 7 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Ingen af udbringningsarealerne har terrænhældning over 6 grader mod 7 naturtype. 60

8 Næstved Kommune vurderer, at de generelle regler for udbringning af husdyrgødning i henhold til husdyrbekendtgørelsen 24 og 38 er tilstrækkelige til at beskytte 7- naturområderne. Næringsstofbelastning af 3 i Naturbeskyttelsesloven og 23 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Nedenstående udbringningsarealer indeholder eller grænser op til beskyttede 3 naturtyper. Tabel 15. Beskyttede naturområder, omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Hældning fra Udbringningsareal Naturareal ID-nr. areal 6-0 Fersk Eng Fersk Eng Sø Sø Mose Vandløb Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø

9 Figur 20. Arealernes placering i forhold til 3-naturtyper Figur 21. Arealernes placering i forhold til 3-naturtyper 62

10 Søen med ID på mark 15-0 eksisterer ikke ifølge orthofoto fra Næstved Kommune vurderer, at der skal foretages en 3 afklaring vedr. søen. Afklaringen kører sideløbende med denne miljøgodkendelse. Mens afklaringen vedr. søen kører skal søen tages ud af udbringningsarealet. Det sydligste af mark grænser op mod en beskyttet mose (ID nr: ). Mosen er ornitologisk besigtiget i 1999 og der er bl.a. fundet rørhøg som er en bilag I art i fuglebeskyttelsesdirektivet. Søerne beliggende i eller grænsende op til udbringningsarealerne 9-0, 22-0, 23-1, 29-0 og 28-0 er alle i mere eller mindre omkranset af træ og buskbevoksede vildtremiser. Udbringningsarealerne 1-0 og 9-0 grænser op til et beskyttet vandløb (ID nr ) der er C målsat som vandløb til afledning af vand. Udbringningsarealerne og 15-0 grænser mod syd op til tilløbet til Søgård Sø, der er målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk. Vandløbet er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Markerne, der bliver brugt til afgræsning, er beskyttet som fersk eng (ID nr, ) efter naturbeskyttelseslovens 3. På udbringningsarealet mark 16-0 er der en terrænhældning på mod de to søer og engen syd for arealet. Da der er en MVJ aftale om afgræsning omkring de to søer syd for udbringningsarealet mark 16-0 vurderes det at søerne er beskyttede mod erosion fra udbringningsarealet. På den sydlige del af udbringningsarealet 6-0 er der terrænhældninger på mod Ravnstrup Sø. Mellem Søen og udbringningsarealet er der er træbevokset bælte på mellem m, og Næstved Kommune vurderer derfor, at søen er beskyttet mod erosion fra udbringningsarealet. De 9 mindre søer beliggende i eller op til udbringningsarealerne vurderes at være beskyttet mod brinkerosion og afstrømning af næringsstoffer af de omkringliggende vildtremiser. Næstved Kommune vurderer dog, at for at sikre mulige forekomster af bilag IV arter skal der skal stilles vilkår om 2 meter dyrknings- og gødningsfrie bræmmer omkring søerne målt fra søernes øverste brink. Da der ikke er terrænhældning over 6 0 mod vandløbene og mosen fra udbringningsarealerne, og da der på grund af skærpede krav kun udbringes 1,07 DE/ha, vurderer Næstved Kommune i den konkrete sag, at de pågældende naturområder ikke bliver påvirket væsentligt ved udbringningen af husdyrgødning, og at de generelle regler for udbringning af husdyrgødning, naturbeskyttelsesloven samt vandløbslovens vilkår om 2 meter bræmmer langs bredderne af beskyttede vandløb, er tilstrækkelige til at beskytte mosen og vandløbene. 63

11 Trælløsevej 50, 4160 Herlufmagle 11 Nitratudvaskning til grundvand Alle udbringningsarealer ligger uden for nitratfølsomme indvindingsområder. Mark 1-0, , 6-0, 9-0, 15-0, 16-0 og 32-0 areal ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser. Mark 28-0 ligger delvist i område med almindelige drikkevandsinteresser og delvist i område med særlige drikkevandsinteresser. Mark 21-0, 22-0, 23-0, , 27-0 og 29-0 ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Arealerne beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser er i regionplanen udpeget indsatsområde for grundvandsbeskyttelse med prioritet 5 på en skala fra 1-7, hvor 1 er det dårligst beskyttede grundvand. Placering i prioritet 5 betyder, at området har begrænsede grundvandsressourcer og saltvandsproblemer. Figur 22. Arealernes placering i forhold til nitratfølsomme indvindingsområder Placering i indsatsområde for grundvand vurderes ikke at nødvendiggøre tiltag i forhold til grundvandsbeskyttelse, idet der er tale om prioritet 5. Som følge af at alle udbringningsarealer ligger uden for nitratfølsomme indvindingsoplande, vurderer Næstved Kommune, at det ikke er nødvendigt at stille vilkår til udvaskningen til grundvandet. 64

12 Trælløsevej 50, 4160 Herlufmagle 11 Nitrat til overfladevand Udbringningsarealerne afvander via vandløb til Karrebæk Fjord, der er Natura 2000 område nr Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. De nordlige udbringningsarealer afvander via Suså, der er udpeget som Natura 2000 område nr. 163, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmose, Holmegårds Mose og Porsmose. De sydlige udbringningsarealer afvander via Harrested å og Evegrøft. Alle udbringningsarealer er placeret i nitratklasser, hhv. nitratklasse II og III, hvilket betyder, at reduktionspotentialet for kvælstof fra rodzonen til overfladevand er hhv % og 0-50 %. Dette medfører en reduktionsprocent for harmonikravet på arealerne svarende til hhv. 65 % og 85 %. Den gennemsnitlige reduktionsprocent for udbringningsarealerne er beregnet til 56,15 %, hvilket resulterer i et skærpet harmonikrav på 0,7972 DE/ha. Figur 23. Arealernes placering i forhold til nitratklassificering. Det reelle dyretryk på udbringningsarealerne i det ansøgte projekt er 1,07 DE/ha. Farm-N beregninger i ansøgningssystemet viser, at den maksimalt tilladte udvaskning af kvælstof fra rodzonen på arealerne er 42,70 kg N/ha. Den reelle udvaskning af kvælstof fra rodzonen med det valgte sædskifte, 6,10 % efterafgrøder udover Plantedirektoratets efterafgrødekrav samt et husdyrtryk på 1,07 DE/ha er beregnet i Farm-N til 42,40 kg N/ha. 65

13 Idet alle udbringningsarealerne er omfattet af enten nitratklasse II eller nitratklasse III og den reelle udvaskning af kvælstof fra rodzonen ikke overstiger den maksimalt tilladte udvaskning beregnet i Farm-N, vurderer Næstved Kommune, at kravene som følge af nitratklassificeringen er tilstrækkelig til at beskytte overfladevand mod kvælstofudvaskning fra udbringningsarealernes rodzone. Næstved Kommune stiller dog vilkår om, at der ikke må benyttes et sædskifte, der resulterer i øget udvaskning fra rodzonen i forhold til referencesædskiftet. Der skal derfor foreligge dokumentation for anvendt sædskifte for mindst 5 år. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 154,4 DE per planår (1/8-31/7) og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,07 DE/ha. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år, f.eks. i form af kopier af indsendte gødningsregnskaber. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. Endvidere stilles der vilkår om benyttelse af 6,10 % efterafgrøder udover Plantedirektoratets efterafgrødekrav. Fosfor Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug stiller krav til fosforoverskud på drænede lerjorder og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder, der afvander til Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor. Drænede arealer beliggende i fosforfølsomme oplande til Natura 2000 områder placeres i fosforklasse I, II og III afhængigt af jordtype, jordens fosfortal samt hvorvidt der er tale om et lavbundsareal. I fosforklasse 0 placeres arealer uden for fosforfølsomme områder samt arealer på drænet lerjord med et fosfortal under 4. Her stilles ingen yderligere krav til fosfortilførslen udover de gældende harmoniregler. I fosforklasse I placeres arealer på drænet lerjord med et fosfortal mellem 4 og 6. Her stilles krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. I fosforklasse III placeres arealer på drænet lerjord med et fosfortal over 6, hvilket resulterer i krav om fosforbalance på arealet. Tilsvarende stilles der krav om fosforbalance på arealer placeret i fosforklasse II, som dækker over lavbundsarealer med okkerklasse II eller derover. Såfremt der ikke kan dokumenteres fosfortal på arealerne, placeres drænede lerjord i fosforklasse III. Størstedelen af husdyrbrugets udbringningsarealer er placeret i fosforfølsomme områder. Endvidere er en stor del af arealerne placeret i fosforklasse I, II eller III. 66

14 Trælløsevej 50, 4160 Herlufmagle 11 Figur 24. Arealernes placering i forhold til oplande til Natura 2000 områder overbelastet med fosfor og lavbundsarealer. Figur 25. Arealernes placering i forhold til oplande til Natura 2000 områder overbelastet med fosfor og lavbundsarealer. 67

15 Ansøger har dokumenteret fosfortal ved indsendte analyseresultater fra 2008 på udbringningsarealerne, og disse fosfortal er indført i ansøgningen og beregningerne af fosfortilførslen. Der fjernes 750 kg P fra gyllen via bundslam i gyllebeholderen. Figur 26. Udbringningsarealernes placering (i ha) i fosforklasse 0, I, II og III samt tilhørende krav til fosfortilførsel. På baggrund af de dokumenterede fosfortal og ifølge beregninger i ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk tillader beskyttelsesniveauet et maksimalt gennemsnitligt fosforoverskud på 5,1 kg P/ha/år, hvilket er en forøgelse i forhold til nudrift. Ifølge fosforberegningerne i ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk skal ansøger bortføre ca. 750 kg P pr. år for at opfylde sit fosforkrav. Hvis der skal bortføres 750 kg P pr. år, skal der hvert 3. år bortføres kg P for at opnå det samme fosforniveau. Dette svarer til, at der skal bortføres ca kg P / 117 kg P/ton = 19,2 tons bundslam hvert 3. år. Bundslammet kan køres til forbrænding og afregnes som affald pr. tons eller det kan anvendes i biogasanlæg. Den resterende del af bundslammet anvendes på normalvis på egne udspredningsarealer. Fosfor-overskuddet for det ansøgte projekt med referencesædskiftet S2, 6,10 % efterafgrøder udover Plantedirektoratets efterafgrødekrav samt afsætning af 750 kg P fra bundslam i gyllebeholderen er i ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk beregnet til 5,0 kg P/ha/år. Fra udspredningsarealerne til vandløb er der ingen områder med hældning over 6 grader og Næstved Kommune vurderer derfor, at der ikke er risiko for overfladeafstrømning af fosfor til vandløb. For at beskytte oplandet til Natura 2000 område nr. 169 og nr. 163 stiller Næstved Kommune krav til, at det beregnede maksimale fosforoverskud på 5,0 kg P/ha/år i den ansøgte drift ikke må øges. Da det anførte beregnede krav til fosforoverskud er afhængig af de dokumenterede fosfortal, vurderer Næstved Kommune, at det er nødvendigt at stille krav om fremtidig dokumentation af fosfortal på udbringningsarealerne. Dette skal ske ved analyse af arealernes fosfortal mindst hver 5. år og i et omfang svarende til mindst 1 prøve per 5 ha. For at sikre husdyrbrugets overholdelse af fosforkravet til udbringningsarealerne stiller Næstved Kommune vilkår om, at 19,2 tons bundslam svarende til 2250 kg P bortføres fra 68

16 gyllebeholderne hvert 3. år svarende til ca. 6,4 tons bundslam/år. Den bortførte mængde bundslam på ca. 19,2 tons hvert 3. år (svarende til 2250 kg P) må ikke udbringes på husdyrbrugets udbringningsarealer. Næstved Kommune stiller vilkår til dokumentation for dette f.eks. i form af kvittering fra afsat mængde bundslam (tons) til forbrænding, anvendelse i biogasanlæg eller afsætning som supplement til handelsgødning til 3. mands arealer. Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år og kunne fremvises ved tilsyn på husdyrbruget. Endvidere stiller Næstved Kommune vilkår om dokumentation for fosforindhold i det bortførte bundslam fra gyllen. Dette skal ske ved fosforanalyser af bundslammet ved tømning af gyllebeholderne for bundslam ca. hvert 3. år. Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år og kunne fremvises ved tilsyn på husdyrbruget. Påvirkning af Natura 2000-områder m.v. Nærmeste Natura 2000-område område nr. 163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmose, Holmegårds Mose og Porsmose som ligger ca. 1,8 km nord for husdyrbrugets sydligste arealer. Se nærmere beskrivelse af området under afsnittet Påvirkning af Natura2000 områder m.v. i bilag 1. Udbringningsarealerne afvander til Karrebæk fjord, der er Natura område nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. De nordlige udbringningsarealer afvander via Suså og de sydlige udbringningsarealer afvander via Harrested å og Evegrøft. Suså er ligeledes udpeget som Natura 2000 område nr. 163, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmose, Holmegårds Mose og Porsmose. Figur 27. Natura 2000 områdernes placering i forhold til husdyrbrugets anlæg og arealer. 69

17 Natura 2000-område nr. 169 omfatter den såkaldte dobbeltkyst langs det sydvestlige Sjælland. Natura 2000 området udgøres af: Habitatområde nr. 148: Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 81: Karrebæk, Dybsø og Avenø Fjorde Ramsarområde nr. 20: Karrebæk, Dybsø og Avenø Fjorde Tabel 15 viser arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område 169. Området er karakteriseret ved den lavvandede Avnø Fjord og flere kystlaguner som Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord. De lavvandede sandbanker giver området international betydning som spisekammer for tusindtallige flokke af vandfugle, hvoraf knopsvane, troldand og blishøne er de mest talrige. På de kystnære arealer i bl.a. Vejlø-/Fladstrandområdet træffer man i vinterhalvåret på flokke af rastende sædgæs og sangsvaner. Fåtallige og sårbare fuglearter som klyde, fjordterne, havterne og dværgterne, udnytter lavvandede områder til fødesøgning og ubeboede øer og holme som yngleplads. De mange vandfugle og fisk er fødegrundlag for havørn, der siden 2002 har ynglet i området. Spættet sæl yngler på Avnø Røn og har en bestand på nogle få hundrede dyr. Langs næsten hele den lange kystlinje findes naturtyper af international betydning. Den største del er strandenge, men flere steder i den yderste kystlinje er der strandvoldssystemer med komplekse systemer af naturtyper og med stor artsrigdom. Her findes partier med overdrev, rigkær, strandeng, klit-naturtyper og stenstrand imellem hinanden. Det gælder bl.a. på Enø, Dybsø og Svinø Sydstrand. Tabel 16. Udpegningsgrundlag for habitatområde H148 og EF-Fuglebeskyttelsesområde F81, tilsammen Natrua 2000 område 169. Kode Naturtype / art Foreløbelig trusselvurdering Kystnaturtyper 1110 Havdækkede sandbanker Eutrofiering 1140 Mudder- og sandflader Eutrofiering 1150 Kystlaguner og strandsøer Eutrofiering 1160 Lavvandede bugter Eutrofiering 1170 Rev Eutrofiering, miljøfarlige stoffer 1210 Enårig vegetation på strandvolde Eutrofiering, miljøfarlige stoffer 1220 Flerårig vegetation på strande 1230 Klinter og klipper ved kysten Invasive arter 1310 Kvellervade 1330 Strandenge Tilgroning, Invasive arter 2110 Forstrand og begyndende klit 2120 Hvide klitter 2130 Grå klit og grønsværsklit Invasive arter Ferskvandstyper 3130 Næringsfattige søer m. amfibiske planter 3150 Næringsrige søer Eutrofiering Overdrev og enge 6120 Tørt kalksand Fragmentering 70

18 6210 Kalkoverdrev Eutrofiering, Tilgroning, Invasive arter, Fragmentering 6230 Surt overdrev Invasive arter 6430 Bræmmer med høje urter Moser 7230 Rigkær Eutrofiering, Tilgroning, Fragmentering Skove 9110 Bøgeskov på mor uden kristtorn 9130 Bøgeskov på muldbund 9160 Fugtig ege- og blandskov 91E0 Elle- og askesump Arter 1166 Stor vandsalamander 1188 Klokkefrø 1365 Spættet sæl Ynglefugle A075 Havørn Skovdrift / Forstyrrelse A132 Klyde Prædation / Forstyrrelse A193 Fjordterne Prædation / Forstyrrelse A194 Havterne Prædation / Forstyrrelse A195 Dværgterne Prædation / Forstyrrelse A338 Rødrygget Tornskade Trækfugle A038 Sangsvane A036 Knopsvane A039 Sædgås Tilgroning A043 Grågås Tilgroning A054 Spidsand A056 Skeand A061 Troldand A068 Lille Skallesluger A125 Blishøne Næringsstofbelastning er et problem i hele det marine område, men især i Karrebæk Fjord, som modtager næring fra hele Suså-oplandet. I de indre dele af Karrebæk Fjord og Avnø Fjord er der massiv opvækst af søsalat og trådalger som tegn herpå. Uden for kystlinjen, i Karrebæksminde Bugt, strømmer der iltfattigt bundvand ind sensommer og efterår, som i nogle år er en alvorlig trussel mod fjordbundens dyre- og planteliv. Idet bunddyrene er fødegrundlag for en række bundlevende fisk, trues derved også de fiskebestande samt fugle og havpattedyr der anvender bugten som fødesøgningsområde. På landjorden er tålegrænsen for næringspåvirkning fra luften tæt på at være overskredet for nogle af de sårbare naturtypers vedkommende, herunder skovene. 71

19 Der foreligger ikke et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise en merbelastning til Natura 2000 områderne. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. Næstved Kommune har inddraget nuværende tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i Natura 2000 områderne og vurderer på den baggrund, at udpegnings-grundlaget ikke bliver påvirket væsentligt ved hverken ammoniak fordampning fra husdyrbrugets anlæg eller udvaskningen fra udbringningsarealerne. Bilag IV-arter, artsfredninger og rødlistearter En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have yngle- og/eller rasteområde på eller omkring udbringningsarealerne. På baggrund af de faglige rapporter nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt Næstveds Kommunes øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at der kan være: Vandflagermus, brun flagermus, langøret flagermus, sydflagermus, dværgflagermus, stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø. Vandflagermus, brun flagermus og langøret flagermus er optaget på rødlisten fra 1997 som sårbare. Næstved Kommune er ikke bekendt med, at der er andre forekomster af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart omkring husdyrbrugets udbringningsarealer. Næstved Kommune vurderer, at der bør stilles vilkår om etablering / opretholdelse af dyrknings-, gødnings- og sprøjtefrie zoner på 2 m omkring søer, moser og vandhuller for at sikre beskyttelse af mulige forekomster af stor vandsalamander og padder omfattet af bilag IV. Næstved Kommune vurderer derudover, at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter. 72