POLITIK RADIKAL 12. Alt for mange børn får problemer i løbet af deres første leveår. Læs om Det Radikale Venstres børnepakke på side 3

Transkript

1 RADIKAL 12 POLITIK 2o. november 2003 Alt for mange børn får problemer i løbet af deres første leveår. Læs om Det Radikale Venstres børnepakke på side 3

2 INDHOLD DET MENER JEG Af landsformand Søren Bald, Det Radikale Venstre DET MENER JEG DET MENER JEG "Det mener jeg" 2 Børnepakke 3 Medlemsfremgang 4 Mariannes klumme 4 FNs fremtid 5 Finansloven og DRV Udlændingelovgivning 8-9 RUs side 10 Debat 11 Landet rundt Retfærdig krig? 16 REDAKTION: Johannes Sørensen (ansvarshavende), Hans-Jacob Randskov, Lars Nielsen, Line Friberg Nielsen og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 100 (14 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Janus Bonde. FORSIDEFOTO: Christoffer Askman/BAM ARKIVFOTOS: Johannes Sørensen, Michael Toft Scmidt TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk Skal vi æske ministrenes forklaring? GRUNDLOVENS 53 ER BARE ét eksempel på ordvalg, der var brugbart i Der holdes heller ikke foredrag i statsrådet med klapsalver, selv om det i 18 hedder, at kongen bestemmer, om han vil bifalde ministerrådets indstilling eller lade sig sagen foredrage i statsrådet. Grundloven nævner Folketinget næsten 90 gange, kongen 40 og regeringen kun 10. Der er et åbenlyst misforhold mellem ordvalg, disposition og de faktiske forhold. Grundloven er gammel og ikke ændret i 50 år. Alder er ikke garanti for kvalitet, men heller ikke i sig selv et handicap. Med et vigtigt forbehold: En forfatning skal kunne forstås af andre end jurister. Jyske Lov fra 1241 er undtagelsen og i sin fortale tæt ved idealet. Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. I dag er det kun vælgere født før 1928, som har haft indflydelse på 1953-grundloven. Den gav gode nyskabelser, men på det sproglige plan blev der ikke pillet ved æske, fattighjælp, oppebære, øjemed og omordning, D. G. Monrads formuleringer, som stadig fylder 2/3 af grundloven. Det er et interessant sprogligt dokument, men det er jo ikke meningen med en forfatning. Målet må være forståelige formuleringer, der fastlægger statsorganernes kompetence, formelle begrænsninger på magtudøvelsen, regler for magtoverdragelsen og endelig borgernes rettigheder, der kan sikre den enkeltes integritet, værdighed og autonomi. Grundloven er ikke Folkets lov, for det er den simpelthen for knudret til at være. Vi har en rimelig ramme om borgernes liv i en demokratisk stat, men helt symbolsk ligger selve loven i en Snehvide-agtig glaskiste på Christiansborg. Den lever i kraft af virkeligheden, ikke i kraft ordvalg og folkelig begejstring. Den er forstandig, men ikke forståelig. Den afspejler ikke de seneste generationers ordbrug. Der er ingen indbygget udløbsdato, selv om verden er i konstant opbrud. Internationale relationer spiller en stadig større rolle for både staten Danmarks forhold til omverdenen og den enkelte borgers liv. Derfor er der tre afgørende grunde til at sætte en grundlovs-revision på dagsordenen: Hver generation skal have reel mulighed for at se og bruge sit eget ordvalg og sine egne idealer i forfatningen. Balancen mellem magthaverne og befolkningen er dynamisk, men spillereglerne skal kunne ses klart i forfatningen. Vi står ikke i en krisesituation. Netop derfor er der basis for velovervejede og besindige forslag. Vi behøver ikke jage, men kan tænke os om, så vi forener den gamle grundlovs kvaliteter med en ny tids krav og sprogbrug. Endelig er der et markant behov for at forandre vilkårene for ændring af grundloven. De nuværende betyder, at det næsten er umuligt. En forfatning skal ikke ændres med 173 km i timen, men en uforanderlig forfatning frister til regelglidning og juristeri. En grundlovsreform skal på dagsordenen. Ideen skal på Folketingets bord. Vi skal ikke nødvendigvis med tidens ordvalg have en fed forfatning, men vi skal forlange den nødvendige reform-debat. Vi skal vise, hvem der tænker, mens andre tøver. Vi skal æske de tøvende deres forklaring!

3 Pas på hinanden! Pas på de små! Af Lars Nielsen SAMFUNDET ER FORPLIGTET til at træde til, hvis forældrene ikke magter deres opgaver som forældre. Det mener den radikale folketingsgruppe, som netop har fremsat en børnepakke i Folketinget. Hver tiende danske børnefamilie oplever en betydelig social belastning allerede indenfor barnets tre første leveår, som fx psykisk sygdom hos en af forældrene. Forældre og børn har forskellige grader og typer af problemer, og der er derfor ifølge Det Radikale Venstre brug for en styrket indsats på flere områder. I børnepakken lægger Det Radikale Venstre op til fire konkrete initiativer. For det første skal alle amter tilbyde en udvidet fødselsforberedelse og opfølgning til kommende mødre med psykiske eller sociale problemer. Den nuværende indsats er sporadisk og i nogle amter er selv den almindelige fødselsforberedelse delvist brugerfinansieret og besøg hos jordemoderen er stærkt reducerede. Det Radikale Venstre foreslår derfor, at alle sundheds- og socialmedarbejdere kan henvise kommende mødre med psykiske og sociale problemer til udvidet fødselsforberedelse med henblik på at forebygge skader på barnet. Socialpolitisk ordfører Margrethe Vestager understreger, at der er behov for insatsen: Alle skal have gode muligheder for at klare sig godt i livet. Imidlertid er op til 5% af de gravide i risikogrupper, der oftere end gennemsnittet kommer til at skade deres barn fysisk eller psykisk under eller efter graviditeten. Børnene får øget risiko for problemer i hele deres opvækst og for at gentage forældrenes misbrugsmønstre. Genetiske og miljøbetingede forhold spiller sammen på kompliceret vis. Jo tidligere vi giver mødrene bedre muligheder, jo større er chancen for at ændre det uheldige mønster. Der kan faktisk gøres noget Et andet punkt i børnepakken er en udvidet støtte til børn med forældre, der har store problemer. Det Radikale Venstre foreslår, at alle typer af behandling for alvorlig psykisk sygdom og misbrugsbehandling af forældre skal følges af et tilbud om støtte og samtaler til deres børn. På nogle få psykiatriske afdelinger er der tilbud til de indlagtes børn, men dette er ikke landsdækkende. Alle børn, hvis forældre modtager behandling for psykisk sygdom eller misbrug skal derfor tilbydes støtte og samtaler om forældrenes sygdom og behandling og om deres egen situation. Internationale og nationale erfaringer viser, at der er brug for en hurtig indsats. Det er børn, der har taget et alt for stort ansvar alt for tidligt. Og som ofte oplever det som helt afgørende, at ingen får noget at vide. Derfor er det svært at hjælpe de børn, hvis forældre ikke går i behandling. Men når forældrene går i behandling, og det bliver klart, at de har børn, så er det mindste vi kan gøre at hjælpe og støtte børnene, siger Margrethe Vestager. Det tredje punkt i børnepakken medfører, at det fremover skal være en økonomisk uafhængig instans som skal tage beslutningen om tvangsanbringelser af børn og unge. Hidtidige undersøgelser viser, at der er stor vilkårlighed og for lidt faglighed i behandlingen af sagerne, hvilket blandt andet giver sig udslag i store forskelle i antallet af tvangsfjernelser mellem kommunerne. Margrethe Vestager mener, at de store forskelle er problematiske udfra både hensynet til de berørte børns bedste og hensynet til forældrenes retssikkerhed: Vi er bekymrede over, om kommunerne i for høj grad prioriterer egne økonomiske hensyn og ikke barnets bedste, når der træffes beslutning om tvangsfjernelse og måske også i sager om frivillig anbringelse. Det er også problematisk, at børn- og ungeudvalgene i mange kommuner har for få sager til at opbygge tilstrækkelig ekspertise og erfaring. Socialministeren har varslet en anbringelsesreform. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad denne vil indeholde, men familierådslagning vil sikkert blive et obligatorisk element i sagsbehandlingen. Det Radikale Venstre foreslår, at der udarbejdes en analyse af forskellige modeller, der kan sikre faglighed, retsenhed og økonomisk uafhængighed i sager om tvangsanbringelser af børn. Analysen skal munde ud i et konkret forslag og blandt andet belyse muligheden for en økonomisk uafhængig instans, som skal træffe beslutning i sager vedrørende tvangsfjernelser af børn. Den skal være uafhængig af kommunen, fordi det i nogle kommuner bogstavelig talt kan ses på skatteprocenten, hvis et barn bliver anbragt uden for hjemmet. Det handler ikke om at færre eller flere skal fjernes. Det handler om at sikre, at der ikke bliver gjort det dårlige for det enkelte barn af økonomiske grunde. siger Margrethe Vestager Det Radikale Venstre foreslår også, at socialministeren gennemfører en kampagne, der gør opmærksom på pligten til at underrette kommunen om børns problemer. Margrethe Vestager mener, at det er afgørende for samfundets sammenhængskraft, at vi som borgere tør gribe ind i hinandens liv, især, hvis børn og unge er truede. Meget tyder desværre bare på, at underretningspligten ikke efterleves eller at det endda opleves som stikkeri, hvis man henleder kommunens opmærksomhed på en familie, hvor børnene ikke trives. Det er ikke stikkeri det er at tage ansvar. At lade stå til er ansvarsløst. Det er klart, at der vil være forældre, som får et overflødigt ekstra blik fra kommunen, og det er afgørende, at der er åbenhed for at sikre mod chikane m.v. siger Margrethe Vestager. Børnepakken kan læses på den radikale hjemmeside, FOTO: NICOLAS LUND-LARSEN 3

4 Nr Af Johannes Sørensen DA 28-ÅRIGE MARIE JUUL PETERSEN i begyndelsen af november meldte sig ind i Det Radikale Venstre havnede hun på en flot plads i medlemsregisteret. Hun blev nemlig medlem nr Det Radikale Venstres store medlemsfremgang startede for alvor i forbindelse med sidste valg for to år siden, hvor medlemstallet lå omkring Det er helt normalt at en valgkamp giver flere medlemmer til alle partier, men denne gang viste det sig, at det for de Radikales vedkommende ikke var et forbigående fænomen. Indmeldelsesbølgen fortsatte for fuld styrke og viser stadig ingen tegn på afmatning. Marie Juul Petersen er på mange måder typisk for mange af de nye radikale medlemmer: Hun bor i København og hun er studerende. Studiet er religionsvidenskab, som kombineres med at halvtidsjob på Institut for Menneskerettigheder. Marie har tidligere arbejdet i Guatemala. Sidst for Red Barnet og det var netop i den forbindelse, at det gik op for hende, at det var nødvendigt at organisere sig politisk. Jeg oplevede på nært hold, hvilke negative konsekvenser det får, når Danmark skærer ned på ulandsbistanden. Jeg fik øje for, at det alligevel ikke er lige meget, hvem der sidder i regering, sådan som jeg har sagt og mange andre unge ellers går rundt og siger, fortæller Marie Juul Petersen. Det Radikale Venstre er et frit parti, der ikke er bundet: Det hænger ikke fast i gamle højre/venstre-modsætninger, det kan være flexibelt, det kan samarbejde med forskellige partier, og det kan indgå kompromiser - uden at sætte for meget af indholdet over styr, forklarer hun på spørgsmålet om, hvorfor det blev Det Radikale Venstre, der fik æren. Marie Juul Petersen satser på, at hun kan få indflydelse i Det Radikale Venstre. Det må i hvert fald være lettere i et lille parti, mener hun, og for ikke kun at virke pragmatisk skynder hun sig at tilføje: - Jeg er også meget glad for Det Radikale Venstres arbejde for menneskerettighederne og grundloven. En god aftale MARIANNES KLUMME Af Marianne Jelved ERHVERVSUDDANNELSERNE FIK sidste år en flerårsaftale. Sidste år blev der lagt en økonomisk ramme for fire år. Den ramme gav skolerne et økonomisk løft, som skaber rimelig ro om økonomien. Næste fase drejer sig om måden uddannelserne er organiseret på. De faglige uddannelser forudsætter praktikpladser i nødvendigt omfang. Det er ikke nemt. Hvert år mangler der praktikpladser. For at råde bod på det, er der på nogle af de faglige uddannelser skabt skolepraktik. Det er en form for værkstedsundervisning på skolerne. Af en årgang unge starter ca elever på skolepraktik. Mange af dem kommer senere ud i enten delaftaler (korte ophold i forskellige virksomheder) eller i restaftaler, hvor de typisk efter ca. et år i skolepraktik får en restuddannelsesaftale med en virksomhed. De mange restaftaler viser, at praktikpladserne er der, men arbejdsgiverne vil have, at de unge kan noget mere, inden de kommer ud. Analyser viser, at antallet af elever i skolepraktik er stigende, og der er flere uddannelser, hvor virksomhederne helt konsekvent først tager de unge i en restaftale, når de har været et godt stykke tid i skolepraktik. Desuden er der uddannelser med skolepraktik, der typisk kun kan gennemføres alene med skolepraktik, og hvor der ikke er beskæftigelse bagefter. Der er et klart ønske om at fastholde vekseluddannelsen, men at ændre den utilsigtede brug af skolepraktik. Derfor er der aftalt en række forskellige initiativer. Der bliver et praktikpladstaxameter på 3150 kr. pr. uddannelsesaftale til skolen. Det er delvist nye penge. Forsøg har vist, at det er en virkningsfuld måde at skaffe flere praktikpladser på. Der bliver muligheder for at ændre på uddannelsernes indhold og struktur, så eleverne har været igennem længere forløb, inden de skal ud i praktik. Der bliver mulighed for adgangsbegrænsning til nogle flere uddannelser og der bliver mulighed for at lægge kvoter på andre uddannelsers træk på skolepraktik. Disse initiativer skal udmøntes sammen med de faglige udvalg. Der er fortsat uddannelsesgaranti. Er den unge på en uddannelse, hvor skolepraktik er en mulighed, kan den unge om nødvendigt gøre uddannelsen færdig der. Men den unge kan også gå ud efter første trin i uddannelsen og få minimum 6 måneders beskæftigelse på en relevant arbejdsplads. Derefter kan man gå tilbage på skolen og få merit for beskæftigelsen og gøre uddannelsen færdig på eud+. Det bliver på dagpengetakst, og er en ungdommens GVU (Grundlæggende Voksenuddannelse). Det er en nyskabelse. Mange virksomheder har nemmere ved at binde sig for seks måneder end for omkring fire år. Aftalen indebærer også, at regeringen tager besparelsen på produktionskoleydelsen af bordet, så den er uændret. Skolepraktikydelsen bliver fremover den samme som på produktionsskolerne. I skolepraktik betales ikke arbejdsmarkedsbidrag o.l., og lærlingelønnen er berettiget i en virksomhed, hvor man bidrager til virksomhedens produktion. Det er ikke tilfældet i skolepraktikken. Det kan måske bidrage til, at de unge vil være mere mobile, når de skal finde praktikpladsen. Der er desuden gode støttemuligheder til kost og logi mm., hvis man skal flytte for at få en praktikplads. 4

5 FN i forandring og forvandling Af Christian Friis Bach, Rasmus Hylleberg, Lone Loklindt og Christian Brix Møller TIDEN ER MODEN TIL AT SE på FN s grundlæggende politiske opgaver og til eventuelt om nødvendigt at ændre på strukturen i FN... Vi befinder os i et historisk øjeblik, der kan vise sig lige så afgørende som i 1945, hvor FN blev grundlagt. Så markante var ordene fra FNs generalsekretær Kofi Annan, da han i september talte til FNs generalforsamling. De ord skal tages alvorligt. Der er et stort behov for at udvikle og reformere FN. På FN-dagen d. 24 oktober fremlagde vi og den radikale folketingsgruppe 55 konkrete reformforslag. Vi vil skabe en mere klar struktur i FN med udgangspunkt i den klassiske tredeling af magten. I takt med at flere og flere lande bliver demokratiske skal FNs generalforsamling udgøre den lovgivende magt. Den dømmende magt skal udbygges ved at styrke de eksisterende internationale domstole og etablere nye blandt andet på miljøområdet. Den udøvende magt skal varetages af de tre FN-hovedorganer, der ligger dør om dør ved FN i New York: Sikkerhedsrådet, det Økonomiske og Sociale Råd og Formynderskabsrådet. Sikkerhedsrådet skal være den centrale udøvende magt når det gælder fred og sikkerhed. Men vi vil skabe et mere effektivt sikkerhedsråd ved at indbygge automatik i Sikkerhedsrådets beslutninger, så der følges op med handling, hvis de ikke efterleves. Der skal være bedre begrundelser for at nedlægge veto og mindst to lande skal nedlægge veto, før det gælder. Derudover skal sikkerhedsrådet udvides med et antal permanente, men regionale og roterende medlemspladser med vetoret, hvor for eksempel Indien, Pakistan, Indonesien og Japan skiftes til at have en asiatisk plads. Vi vil udvide Sikkerhedsrådets praksis. Der skal kunne gribes ind, hvis der sker overgreb på folkenes ret til selvbestemmelse eller massive krænkelser af de grundlæggende menneskerettigheder. Sikkerhedsrådet skal ikke kun formelt have ansvar for international fred og sikkerhed, men også for menneskelig sikkerhed indenfor landegrænser. Det Økonomiske og Sociale Råd (det nuværende ECOSOC) skal være udøvende for den langsigtede sikkerhedspolitik udvikling, opbygning, stabilitet men skal reformeres så det i opbygning og arbejdsmetode kommer til at minde om Sikkerhedsrådet og dermed får langt mere magt og gennemslagskraft. Endelig skal Formynderskabsrådet genoplives. Det blev brugt til at tage vare på de tidligere kolonier, men dets virke blev stillet i bero i Det skal genoplives og bruges til at tage hånd om lande efter krig eller kollaps. Det kunne være Kosovo, Irak eller Liberia. Vi vil sikre FN en stærkere placering, når det gælder konfliktforebyggelse og løsning. FN skal have egen efterretningskapacitet, et permanent korps af våbeninspektører og et bedre medieberedskab i konfliktsituationer. Men vigtigst skal FN have bedre mulighed for at rykke hurtigt ud både med militære styrker og med civile udrykningshold. Hurtighed og handlekraft er afgørende for at skabe fred og sikkerhed. På menneskerettighedsområdet vil vi sikre FN langt flere midler, mere magt og gennemslagskraft. På udviklingsområdet skal 2015-målene, De 55 radikale FN-forslag er blevet til efter et halvt års arbejde i FN- og Udviklingsgruppen. Undervejs blev der blandt andet afholdt en studiekreds med en række af landets fremmeste FN-eksperter. Forslaget er behandlet og tiltrådt af folketingsgruppen, og kan læses i sin helhed på herunder halveringen af fattigdommen, være det helt centrale omdrejningspunkt, med UNDP som den centrale drivkraft. På miljøområdet skal der etableres én Verdensmiljøorganisation til at samle og styrke de op mod 200 internationale miljøaftaler. Og arbejdet for en stærkere styring af den globale økonomi skal forbedres ved at koble FN, Verdenshandelsorganisationen, Verdensbanken og den Internationale Valutafond tættere sammen. Et stærkere økonomisk samarbejde vil bane vejen for et udbygget politisk samarbejde. Endelig vil vi styrke organisationen FN. Uafhængigheden skal sikres gennem mere automatiske finansieringsmodeller. Administrationen forbedres ved at skærpe fokus, sammenlægge og nedlægge FN organisationer, udpege medarbejderne efter kvalifikationer alene og sikre en bedre koordinering gennem FN-huse i det enkelte land. Vi må og skal kræve, at FN fungerer. Ellers vil opbakningen forsvinde. Det er nogle af de 55 bud på, hvordan vi sikrer et stærkere og mere handlekraftigt FN. Man kan drømme om den store reform. Om en vilje til forandring som den, der var tilstede, da den globale arkitektur blev udtænkt under og efter Anden Verdenskrig. Men den vilje findes næppe i dag. Vores forslag er realistiske pejlemærker for de kommende års reformer i FN. Debatten er i gang ved FNs Generalforsamling. Det radikale udspil er en opfordring til den danske regering om at gøre langt mere. Det er helt nødvendigt. Og det haster. FOTO: UN 5

6 BAGGRUND: Flere radikale fingeraftryk Af Lars Nielsen DER ER FLERE RADIKALE fingeraftryk på næste års finanslov. Selvom de fleste aftaler om finansloven er indgået alene med Dansk Folkeparti formåede Det Radikale Venstre alligevel at opnå markant indflydelse på dele af finansloven for Det Radikale Venstre fik indflydelse på 3 forlig: Aftale om Det Kongelige Teater Det Radikale Venstre kom med i aftalen om teatrene i København inklusiv Det Kongelige Teater. Forliget indebærer en ny fire-årsaftale for Det kgl. Teater og dermed en sikkerhed for teatrets økonomiske situation i perioden Vi stiller en række kvalitets- og aktivitetskrav til teatret, som sikrer en fortsat udvikling af Danmarks nationalscene. Aftalen indebærer endvidere, at hovedstadens teatre under Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab modtager en årlig ekstrabevilling på seks millioner kroner i perioden Det Radikale Venstres indflydelse på aftalen medførte, at alle Folketingets partier efterfølgende kunne tilslutte sig aftalen. Oprindelig havde regeringen nærmest smidt alle partier ud af forhandlinger. Men på grund af flere Radikale træk lykkedes det at genoptage forhandlingerne og endelig sikring af et bredt flertal. Årtiers største jernbaneaftale Det Radikale Venstre indgik også en stor aftale om investeringer i trafikken frem til Efter benhårde forhandlinger i slutspurten lykkedes det onsdag den 5. november Det Radikale Venstre at give den kollektive trafik i Danmark et tiltrængt løft. Forliget er det største jernbaneforlig i årtier. Aftalen omhandler alle trafikale investeringer i de næste ti år (svarende til 26 milliarder kroner), driftsaftale med DSB over de næste ti år ( svarende til 42 milliarder) samt nye bevillinger til Banestyrelsen i de næste ti år (svarende til 24 milliarder kroner) næsten en fordobling af Banestyrelsens nuværende niveau. Forliget indebærer endvidere, at der allerede fra næste år gennemføres forbedringer på jernbanen mellem København og Ringsted for 800 millioner. Præcis denne beslutning var det radikale hovedkrav i forhandlingerne. Samtidig har parterne forpligtet sig til inden for to år at beslutte sig endeligt for det såkaldte 5. spor eller en nybygningsløsning over Køge Bugt, og der er foreløbig afsat yderligere 800 millioner til disse projekter. I vil en udvidelse af jernbanen Lejre-Vipperød blive projekteret, og endelig beslutning om evt. anlæg skal træffes i Dermed peger alt i retning af, at Det Radikale Venstre vil få det 5. spor til Roskilde, som partiet har kæmpet for i mange år. Forliget indebærer også en række investeringer i veje. Her har Det Radikale Venstre lagt vægt på, at der skulle være et seriøst trafikgrundlag for investeringerne, og at vejene ikke måtte gå ud over sårbare naturområder. Således gennemføres fx kun de første etaper af Frederikssund og Århus-Herning-motorvejen, mens der gennemføres yderligere VVM-undersøgelser for resten af strækningerne, der med de nuværende projekteringer risikerer at ødelægge noget af den smukkeste natur i Danmark. Af de midler, som parterne blev enige om at udmønte med det samme, går ca. 10,5 milliarder til jernbanerne, mens 3,4 mia. går til veje. Derudover er der igangsat en lang række undersøgelser, som parterne så skal diskutere senere, men hvor vi alle er frit stillet. Trafikforliget er indgået mellem V, K, O og R senere tiltrådt af Q. Mere SU til handicappede Undervejs i forhandlingerne lykkedes det også Det Radikale Venstre at overbevise finansministeren om at der skulle flyttes 25 mio. kr. fra statskassen over i undervisningsministeriet til en forhøjelse af SU til handicappede studerende. Det er et afgørende gennembrud for radikale holdninger, et gennembrud som partiet har arbejdet for i årevis. Handicappede får dermed et tiltrængt løft i deres SU med kr. pr måned. Studerende med handicap har nemlig begrænset mulighed for at påtage sig erhvervsarbejde ved siden af deres studier og har derfor hidtil været henvist til økonomisk støtte i revalideringssystemet. Aftalen betyder, at studerende med handicap nu kan studere på lige vilkår med andre studerende, da de via SUsystemet og det nye tillægsstipendium kompenseres for deres nedsatte erhvervsevne. Aftalen er senere tiltrådt af samtlige partier i folketinget. Du kan læse mere om alle tre aftaler på vores hjemmeside 6

7 Ny begynder det for alvor... Det Radikale netværk Af Morten Østergaard, projektleder På landsmødet blev partiets diskussionsklub på internettet Det Radikale netværk indviet. Siden har knap 10 % af medlemmerne via partiets hjemmeside hentet en kode (password) og gået ombord i netværket. Her har de automatisk mødt nyheder og debat fra deres lokal-, kreds- og amtsforening, samt landsudvalg de var medlem af på forhånd. De har også kunnet tilmelde sig udvalg og netværksgrupper på andre interesseområder. For tiden raser debatten om strukturkommissionen i det kommunale netværk. Her er præsenteres to af superbrugerne og deres første erfaringer. Karen Nøhr: Jeg plejer jo nok ikke at betegne mig selv som computernørd Tidl. amtsborgmester på Fyn og medlem af landspolitisk udvalg Karen Nøhr er blandt stamgæsterne på netvær- KET. Hun håber flere vil benytte det nye redskab, som både skaber overblik over egne aktiviteter, men også indsigt i andres. Karen Nøhr har mødt flere som ikke synes de har tid til at gå derind hver dag, men det er i virkeligheden en misforståelse. Jeg har jo tilmeldt mig service. Så hver gang der er noget nyt får jeg en . Det er kun når jeg selv vil skrive eller har tid og lyst til at kigge på andre netværksgruppers diskussioner, at jeg behøver at gå på internettet og bruge hjemmesiden. siger Karen Nøhr, der naturligvis har linket til den radikale side gemt blandt hendes foretrukne, så hun kun er et museklik væk. Hendes adgangskode behøver hun ikke at huske, for på den Personlige side under personlige data kan hun klikke på automatisk log-in, så nu skal hun bare finde så er hun automatisk på. Jeg håber flere vil kaste sig over netværket, for det er jo kun gennem brugen at det bliver noget værd. Hvis alle brugte det i stedet for de gamle bunk s, ville alle få det nemmere og man vil altid kunne gå tilbage og se hvem der sendte hvad ud hvornår. slutter Karen Nøhr, superbruger m.m. Den nye type tillidsmand: Mød Erik Arndal, websekretær i SOFA Erik Arndal har i et stykke tid sørget for referater m.m., når sikkerheds- og forsvarspolitisk arbejdsgruppe (SOFA) under Udenrigspolitisk Udvalg har holdt møde. Nu har han indtaget rollen som websekretær og hurtigt fået smagen for netværkets muligheder. Ikke bare har udvalget fået egen hjemmeside på men Erik holder gruppens valgte og åbne medlemmer fast forsynet med materiale via det radikale netværk. Det er kanon nemt at komme i gang. Nu får vi sendt materiale ud og samtidig gemt det på hjemmesiden. Det er blevet sjovere at være sekretær. siger Erik Arndal fra Århus. Han er et eksempel på den nye nøgletillidsmand i partiarbejdet: websekretæren, som holder kommunikationen i gang mellem møderne. I starten er der lidt dobbeltadministration fordi nogen er netværksbrugere og andre ikke er. Men jeg giver det tre måneder, så er alle på. Det er en langt mere fleksibel måde at holde styre på al dialogen på. Og samtidig får vi forhåbentlig flere interesserede lokket ud af busken. Lyder det fortrøstningsfuldt fra forsvarskrumtappen. Hovedbestyrelsen har sat som mål, at mindst 10 % af medlemmerne skal blive aktive på netværket i løbet af år 1. For nylig afholdte Microsoft konference for 1000 IT-branchefolk i Bellacenteret. På programmet var bl.a. Det Digitale Parti et eksempel på en banebrydende ITløsning. Det Radikale Venstre er banebryder også her, men alle ved at det er indholdet og ikke rammerne, der skal bringe os i mål. Så kast dig ud i debatten med Erik og SOFA-folket, med Marianne og Anders eller med kommunalpolitikerne. Og savner du noget, så skriv det til os på ofte stillede web-spørgsmål. God fornøjelse! Morten Østergaard, Næstformand Kom i gang 1. Klik på glemt kodeord 2. Indtast og klik på send 3. Login med din og det tilsendte kodeord 4. Klik på min personlige side 5. Klik på netværksgrupper 6. Klik på det grønne ikon udfor f.eks. den kredsforening du tilhører. (Du kan også tilmelde dig andre netværksgrupper ved at klikke på ikonet udfor. Hvis du ikke er tilmeldt en netværksgruppe er ikonet orange.) 7. Vælg hvilke informationer du ønsker at modtage pr Gem og luk 9. Opdater ved at trykke på F5 7

8 Hr. Integrationsminister formoder jeg? 8 en gennemgang af indholdet af og debatten omkring L6 loven som indfører såkaldte formodningsregler i dansk udlændingelovgivning I MEDIER, BLANDT POLITIKERE og i folketingssalen har der været stor debat om et ret lille lovforslag, med det endnu mindre navn L6. Alligevel er det nok de færreste som har hørt om det. Lovforslaget er ellers blevet betydeligt større end oprindelig tiltænkt, fordi de væsentligste konsekvenser af loven kun fremgik af bemærkningerne og ikke af selve lovteksten. Bemærkningerne kundgøres ikke ved lovens vedtagelse, men bestemmer en del om hvordan lovens tekst skal fortolkes. Der mumledes derfor om hemmelige love som i Sovjetunionen, og regeringen valgte at flytte en del af konsekvenserne op i selve lovteksten. Men da var debatten og problemerne kun lige begyndt. For det første er L6 en lempelse af tilknytningskravet, så dette principielt kun gælder borgere med under 28 års dansk statsborgerskab. Lempelsen skyldes primært et forsøg på at imødegå den kritik, som er regnet ned over regeringen i løbet af sommeren 2003 hvor danske statsborgere en masse i medierne redegjorde for, at de ikke kunne vende hjem til Danmark med udenlandske ægtefæller. Problemet med 28 års-reglen er, at et statsborgerskab ikke længere er et statsborgerskab, men kan være helt eller knapt så helt, alt efter hvor længe man har været statsborger. I praksis kan det betyde at en flygtning, som kommer til Danmark, som f.eks. 15 årig først skal vente 10 år på at Elsebeth Gerner Nielsen: blive dansk statsborger, og derefter skal vente yderligere 28 år på at have de samme rettigheder som andre danske statsborgere på hans alder. Det betyder at hvis denne flygtning forelsker sig i en udlænding, så skal han være 53 år før han kan være sikker på at kunne gifte sig og bo sammen med hende i Danmark. Den anden del af L6 indfører to formodningsregler. Den ene (det var forresten den, som regeringen flyttede op i selve lovteksten) medfører, at hvis en person søger familiesammenføring med en ægtefælle, som er fætter, kusine eller en i øvrigt nærmere beslægtet, så formoder man at der er tale om et tvangsægteskab. Den anden formodningsregel (som stadig kun fremgår af bemærkningerne) medfører, at man formoder, at et ægteskab i en familie med tidligere familiesammenføringer nok også er et tvangsægteskab. Hvis man fældes af en formodningsregel, så skal man bevise overfor staten, at der vitterligt er tale om ægte kærlighed for at kunne få familiesammenføring. Med andre ord indfører formodningsreglen omvendt bevisførelse. Men hvordan beviser man, at der er ægte kærlighed med i spillet? En mulighed er selv at finansiere og arrangere sit bryllup altså nægte forældre og svigerforældre indflydelse. En anden er at samleve inden ægteskabet. Det kan imidlertid dels være svært, hvis man måske ikke har ret til at være i hinandens lande, dels støde enkeltes moralske eller religiøse overbevisninger. Præcist hvad man skal gøre for at bevise at ægteskabet er frivilligt er der ingen klare angivelser af. Det eneste som står klart er at det hele skal tælles med L6 er en milesten i dansk udlændingelovgivning. Vi indfører principper, som vi aldrig ville acceptere på noget andet politikområde: Omvendt bevisbyrde. Regler som kun fremgår af bemærkningerne. Dyneløfteri for at finde ud af hvordan folk er blevet kærester. Statslig indblanden i hvordan man arrangerer sit bryllup. Og det hele har etnisk slagside. Det sender et signal til danskere med anden etnisk baggrund om, at de ligeså godt kan lade være med at integrere sig for vi vil alligevel aldrig acceptere dem. Ingen stat, som vi ville bryde os om at blive sammenlignet med, har tilsvarende regler. Slet ikke for egne statsborgere. Det er pinligt, det er flovt og det er synd for Danmark. i udlændingestyrelsens samlede vurdering. Og så er det jo bare med at krydse fingre! Angiveligt er formålet med L6 at beskytte unge kvinder og mænd mod at blive tvunget ind i ægteskaber mod deres vilje. Men kan man virkeligt formode, at ægteskaber mellem fætre og kusiner eller mellem en fremmed og en hvis søster allerede har giftet sig med en udlænding nok er tvangsægteskaber? Det er der ikke meget der tyder på. Regeringen gider knapt nok argumentere for det sidste og mht. det første har man henvist til et enkelt notat, som baseredes på en række rapporter, hvor forfatterne har det tilfælles, at de ikke er enige med regeringens udlægning af deres forskning. L6 vil altså også ramme andre ægteskaber end tvangsægteskaber. Udlændinge vil generelt blive ramt, fordi der oftere i deres familiehistorie findes eksempler på familiesammenføringer. Arrangerede ægteskaber uanset om disse er indgået frivilligt eller ej vil blive ramt, fordi personerne her oftere gifter sig med fætre, kusiner og i øvrigt nærmere beslægtede og også oftere netop har moralske skrupler ved bl.a. at samleve før ægteskabet. Endelig anerkender regeringen, at der nok bliver nogle uskyldige ofre men det kan man leve med! Det resterende spørgsmål er, om loven så reelt vil forebygge tvangsægteskaber? Risikerer man ikke at tvangsægteskaberne blot flytter til Malmø, London eller endnu værre til f.eks. Pakistan, hvor der er meget ringe støtte til de unge, som gerne vil bryde ud af et ægteskab? Er problemet ikke, at der kun er en vej til at standse tvangsægteskaber: Nemlig at støtte de unge så godt som overhovedet muligt. Sikre sig at de kender deres rettigheder. Gøre alt for at de kan forblive sikre og trygge også efter de har sagt nej. Antallet af ansøgninger om familiesammenføring er mere end halveret siden regeringens udlændingepakke trådte i kraft 1. juli Antallet af afslag på disse ansøgninger er mere end fordoblet. L6 medfører at det bliver nemmere for etniske danskere at få familiesammenføring i Danmark. Til gengæld bliver det endnu sværere for udlændinge og for danske statsborgere af anden etnisk herkomst. Så kan man diskutere om dette gøres for at lette integrationen eller til glæde for Dansk Folkeparti. Det er en diskriminerende politik, som Det Radikale Venstre naturligvis ikke støtter, men som desværre nok er en realitet d. 1. januar 2004.

9 Det er jo netop det, at man kun har fanget 17 eksempler [på tvangsægteskaber i forbindelse med familiesammenføringer], som viser, at vi er nødt til at have et bredere net kastet ud i vandet for at fange de fisk, der her skal fanges. For efter de gældende regler kræver det jo lodrette beviser. Integrationsminister Bertel Haarder (V), fra debatten ved 1. behandlingen af L6 Så siger hr. Kamal Qureshi, at det jo er ligegyldigt, om det [red: tvangsægteskaber] sker her eller i udlandet. Nej, det er minsandten ikke. Jeg er da ikke som dansker ligeglad med, om det er mit land, der giver grønt lys for sådan nogle uhyrligheder. Jeg kan ikke tage mig af, hvad der sker i alle mulige andre lande og i hele Mellemøsten. Jesper Langballe (DF), fra debatten ved 1. behandlingen af L6 Men vi er ikke af den holdning, at man ikke kan gøre forskel på statsborgere. Sophie Hæstorp Andersen (S), fra debatten ved 1. behandlingen af L6 Citater: Tidligere ægtefællesammenføringer i familien indebærer ikke i sig selv, at et ægteskab må anses for indgået mod eget ønske. Det er imidlertid regeringens vurdering, at tidligere ægtefællesammenføringer i familien kan pege i retning af, at den unge som led i et familiemønster presses til mod eget ønske at indgå ægteskab med en person, der herefter ønskes ægtefællesammenført til Danmark. Dette gælder, uanset at der i de tidligere ægtefællesammenføringstilfælde ikke bevisligt har været tale om tvangsægteskaber eller tvangslignende ægteskaber. Bemærkningerne til L6 Jeg eller andre skal ikke bestemme, hvem folk forelsker sig i, gifter sig med, eller hvad de nu i øvrigt gør med dem. Det er heller ikke nogen fejl af en 22-årig at forelske sig i udlandet, at gifte sig i udlandet, at få børn i udlandet, men de kan bare ikke bruge dette ægteskab til at få en udlænding til at få opholdstilladelse i Danmark. Else Theill Sørensen (KF), fra debatten ved 1. behandlingen af L6 Det er selvfølgelig principielt rigtigt at sige, at [tvangsægteskaber] skal retsforfølges og straffes det skal det men ærlig talt, jeg spørger også mig selv, om det giver nogen mening konsekvent at retsforfølge et mønster, en adfærd, som er generelt for samtlige muslimske familier hele verden over. Jesper Langballe (DF), fra debatten ved 1. behandlingen af L6 I forhold til spørgsmålet om vurderingen af, hvornår et ægteskab er indgået ved tvang, mener Dansk Røde Kors, at lovinitiativer rettelig hører under ægteskabslovgivningen og ikke udlændingeloven. Dansk Røde Kors, Fra høringssvarene Retsområdet, som regulerer ægtefællesammenføringer vil ved vedtagelsen af nærværende lovforslag blive præget af yderligere uigennemsigtighed og uforudsigelighed. Institut for Menneskerettigheder, Fra høringssvarene Der er mange mennesker, både pakistanske og tyrkiske og fra andre lande, hvor de sidder med en meget, meget underlig fornemmelse omkring det her og tænker at det her er endnu et tegn på at de [...] kun [er] andenrangsborgere Manu Sareen, Forfatter og Radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, i P1 Orientering d Jeg finder det rent ud sagt ubehageligt at min forskning bliver brugt på denne måde, til at indføre en politik som jeg ikke bare er stærkt uenig i, men som jeg også finder er uden praktisk belæg. Anja Bredal, Socialantropolog, Institut for samfundsforskning i Oslo, I P1 Orientering d Jeg vil helst ikke ind i en diskussion med forskere. De skal have lov til at mene hvad de vil. Og jeg vil også gerne læse hvad de skriver. Men hvis de kommer og siger at der ikke er nogen sammenhæng mellem fætter/kusine ægteskaber og ægteskaber, der indgås under et stort eller lille pres fra familien, så vil jeg tillade mig ikke at tro dem. Integrationsminister Bertel Haarder, i P1 Orientering, d

10 RADIKAL UNGDOM 10 VI VIL STØRST MULIG FRIHED for hver enkelt borger, det gælder i det sociale liv og i markedsøkonomien. Vi vil kæmpe for vores politiske mål og krav i vores seniororganisation Det Radikale Venstre. Vi er ingen legeplads men danser alligevel gerne på bordene. Vi kan bevæge meget og blander os i alt. Vi er unge radikale. Disse citater fra Radikal Ungdoms landsmøde 2003 i Sorø gengiver stemningen blandt de cirka 130 deltagere (ny rekord!). Et landsmøde der var præget af opbrud, kampgejst, nye ideer og unge visioner. Et landsmøde, der også var præget af stor mødedisciplin; for alle var klar over, at vi havde en lang og ambitiøs dagsorden med blandt andet afstemning om helt nye vedtægter. Et møde der var præget af følelsesladede diskussioner, personlige nederlag og små championer der var en masse (kamp-)valg. Vi har en liberal regering, men aldrig har de liberale værdier været så trængte som nu. Radikal Ungdom vil kæmpe for de borgerligt liberale værdier: frihed og frisind; rummelighed og lydhørhed; fremsyn og udsyn. Vi vil gå sammen med andre om at kæmpe imod de uheldige tendenser, som præger den politiske debat. Vi vil samle de unge om politisk arbejde og i den demokratiske debat. Sådan Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør, Jon Gaarsmand, Borups Allé 215A 1.tv, 2400 København NV, tlf , jon@radikalungdom.dk deadline for næste nummer er: mandag den 1. december Vi er unge radikale Sig nej til kristendom i forfatningstraktat Af Simon Emil Ammitzbøll, forhenværende landsformand for Radikal Ungdom SKAL KRISTENDOMMEN INDSKRIVES i EU s kommende forfatningstraktat? Det er en stor debat i kirkelige kredse og katolske lande i Europa. Argumentet er, at en stor del af den europæiske kultur bygger på kristendommen, men kravet bør afvises. I udkastet til forfatningstraktat hedder det allerede, at EU skal bygge på den religiøse, kulturelle og humanistiske arv. Det kunne næsten ikke blive mere smukt. Faktisk er det et eksempel på, at EU ikke blander sig i hvilken religiøs og kulturel arv, som det enkelte land bygger på. Her i landet er den evangelisk-lutherske kirke den danske folkekirke. Det kan man have en holdning til om den bør være, men sådan er det altså ifølge Grundloven. I andre af de nuværende EU-lande er der andre grene af kristendommen som er den herskende, men der er alligevel i hvert fald tre forhold, der gør, at kristendommen ikke bør skrives ind i den kommende forfatningstraktat. For det første er det mit udgangspunkt, at bestemte religiøse overbevisninger bør skrives sagde den nyvalgte landsformand Zenia Stampe, der afløser Simon Emil Ammitzbøll efter tre år på posten. Landsmødet vedtog også en arbejdsplan, som skal danne grundlag for denne politiske kamp. Arbejdsplanen indeholder fire overordnede projekter, der stiller store krav til alle i foreningen: Vi vil sætte fokus på velfærdssamfundets fremtid (1). Vi vil uddybe det radikale udgangspunkt og forskellene mellem den radikale fortolkning og andre fortolkninger af det moderne samfund (2). Internt i foreningen vil vi sætte fokus på udvikling af alternative måder at være aktiv på og fremme velfungerende og levedygtige lokalforeninger (3) Landsformanden og undertegnende har derfor som det første taget rejsekufferten i hånden og rejser rundt i hele Danmark. Ikke for at flygte fra opgaverne, men for at besøge alle RU lokalforeninger og høre deres tilskyndelser, forventninger og visioner til det kommende år. Vi kalder det for en lokalforeningsstour. It s yourope Vi er unge i Europa. Vi må have det politiske grundlag for Den Europæiske Union i orden. Dette grundlag er rodfæstet i den demokratiske nationalstat. Effektivitet uden demokrati ud af enhver form for politisk traktat eller forfatning. Det gælder også for så vidt angår den danske Grundlov. Det er ganske enkelt fundamentet, hvis religionsfriheden skal have mening. Det fører mig over i det andet, som er, at der faktisk er en del mennesker i EU-landene som slet ikke er kristne. Jeg tænker på jøder, ateister, muslimer, buddhister mfl. Det er da en hån overfor disse mennesker, at indskrive kristendommen i EU s forfatningstraktat. Endelig for det tredje kan vi også forudse kommende EU-lande, som ikke er domineret af kristendommen. Mange vil her først og fremmest tænke på Tyrkiet, men også lande som Albanien og dele af det tidligere Jugoslavien kan forestilles at blive medlemmer af et helt og udelt Europa i fremtiden. Når alt kommer til alt bør kristne i Europa glæde sig over, at den religiøse arv overhoved er medtaget i udkastet til EU s nye forfatningstraktat, og stoppe lobbyismen for at fremme egeninteresser på steder hvor den ikke hører hjemme. Bland religionen ude om politikken. Det bør være grundlaget i EU og såmænd også i Danmark... ville være tyranni. Danmark har besluttet, at Den Europæiske Union er den mest effektive vej til at opnå, hvad vi ønsker: Velstand, sikkerhed og styrke. Vi ønsker at viderebygge et Europa af ligeværdige partnere, der betjenes af institutioner, som skal være uafhængige, men lydhøre og ansvarlige. Vi ønsker et Europa, hvor der er nationale forskelle, ikke nationale barrierer, hvor vi har fælles politik på mange områder, men beholder vore særegne, separate identiteter. Det Europæiske Projekt hedder det fjerde af projekterne i vores arbejdsplan. Det kommende år venter bl.a. optagelsen af de nye medlemslande til foråret, Europavalget den 13. juni 2003, afstemninger om forfatningstraktaten og de danske forbehold og forhandlinger med Tyrkiet om en eventuel optagelse i EU i slutningen af næste år. Vi vil i det næste år markere os i Europa. Radikal Ungdom vil sætte fokus på debatten om EU og arbejde for Danmarks fulde deltagelse i Det Europæiske Samarbejde. Og vi vil bidrage til at øge borgernes ikke mindst de unges interesse i Europa. Vi glæder os til samarbejdet med moderpartiet. Vi vil ha Marianne som Statsminister. Af Stefan Seidler, næstformand i Radikal Ungdom Generationsskifte i Radikal Ungdom På Radikal Ungdoms landsmøde i Sorø d oktober fik Radikal Ungdom nyt formandsskab. Blandt de mange nyvalg var bl.a. Zenia Stampe og Stefan Seidler som afløste hhv. Simon Emil Ammitzbøll og Frederik Berling på posterne som formand og næstformand. Zenia er 24 år og studerer statskundskab ved Københavns Universitet. Zenia har siddet i RU s forretningsudvalg i tre år og har også været formand for RU s Landspolitiske udvalg og Temaudvalget om ligestilling. Stefan Seidler er 24 år og studerer statskundskab ved Århus Universitet. Stefan har tidligere i Zenia Stampe fire år været landsformand for de danske mindretal i Sydlesvigs politiske ungdomsorganisation. Han er i øvrigt Europa-Parlaments-kandidat for Det Radikale Venstre. Et helt nyt Forretningsudvalg blev tillige valgt, samt nyt formandsskab for Hovedbestyrelsen, der fremover vil styres af Lars Groth (formand) og Kirstine Tofthøj Andersen (næstformand). Flere informationer om nyvalg kan findes på Radikal Ungdoms hjemmeside: RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf fax ru@radikalungdom.dk radikalungdom.dk

11 I øvrigt mener vi det retlige forbehold skal afskaffes Af Camilla Hersom, Hellerup Det er indlysende, at Det Radikale Venstre fortsat skal gå ind for en ophævelse af alle forbehold. Jeg mener ikke, at det er en option for os at anbefale et nej. For uanset hvad er et delvist retligt forbehold at foretrække frem for et fuldt dækkende. For så vidt angår tværgående retsakter kan det retlige forbehold risikere i praksis [at] brede sig til hjertet af de hidtidige fællesskabspolitikker, såsom indre marked, miljø, landbrug etc. og dermed til områder, hvor forbehold næppe vil være acceptable for de andre medlemslande (Udenrigsministeriets notat om forbeholdene). Det vil altså næppe være muligt for Danmark at fortsætte som medlem af EU, hvis forbeholdet opretholdes i sin nuværende form. Det er en dårlig idé at vente med at tage stilling til et revideret retligt forbehold ligger på bordet. Befolkningen har krav på at vide, hvor Det Radikale Venstre står. DRV bør ved enhver given lejlighed kræve, at vælgerne også får mulighed for at ophæve det nuværende forbehold på afstemningsdagen. Man skal altså kunne tage stilling til om man ønsker en bevarelse af det retlige forbehold, et delvist retligt forbehold eller en fuldstændig afskaffelse af forbeholdet. (forkortet af red.) Strukturdebat Af Leon Sebbelin, Skørping DEBAT DEBAT Er DRV blevet ramt af Venstresygen, der indebærer at de ubehagelige diskussioner kvæles, puttes i syltekrukker eller udsættes til senere, enten til når det er for sent eller til efter næste valg? På vores eget landsmøde blev der i hvert tilfælde vedtaget et, for mig at se, meget uradikalt resolutionsforslag om, at enhver diskussion om en eventuel strukturreform skal udsættes, til efter regeringens strukturkommission er kommet med sin rapport. Hvorfor skal vi have presset en strukturreform igennem? Oprindeligt var det næsten altid det økonomiske argument, der blev fremhævet. Nogle hænger stadig på det argument, bl.a. har Anders Fogh Rasmussen udtalt at de sparede midler skal bruges til bedre offentlig service. Her overfor står, at snart alle har erkendt, at der næppe er noget at komme efter. Så er der argumentet om faglighed. Der er næppe tvivl om, at små kommuner på specifikke faglige områder kan have nogle problemer, men disse kan løses på andre måder end ved kommunesammenlægninger. Til gengæld er der næppe heller tvivl om, at de små kommuner har nogle fordele, når det drejer sig om fleksibilitet. I de små kommuner er der korte kommandoveje, hvilket letter samordningen, når flere afdelinger i kommunen skal / bør koordinere en indsats. Altså heller ikke her et entydigt argument for at presse en strukturreform igennem. Tilbage er kun argumentet: Nu MÅ der ske noget! Og hvad skal man sige til det? (forkortet af red.) Lejesoldater for fred? Af Ole Olsen, Roskilde En gruppe af mine sprælske partifæller lancerede på FN-dagen 54 gode ideer til forbedringer af FN - og en enkelt dårlig, nemlig at FN skal kunne leje sikkerhedsfirmaer, når medlemslandene ikke vil stille soldater til rådighed for en god sag. Der kan være hårfin grænse mellem den gode og den dårlige sag. Jeg ved ikke, hvem der finansierede, at modstandsfolk fra Afghanistan kæmpede på den muslimske side i Bosnien, og sikkert i nogle tilfælde beskyttede uskyldige mod at blive dræbt - og dræbte andre. Men at denne anvendelse af lejesoldater dels blev en hjælp til Al Queda som sådan, dels bidrog til netværkets fodfæste i Europa, kan man vist ikke komme udenom. Der findes sikkert mindre problematiske eksempler, men risikoen for at en organisation, kald det lejesoldater, militser eller sikkerhedsfirmaer, udvikler sig til et ukontrollabelt militært netværk til tjeneste for højestbydende er for stor. Jeg er opmærksom på, at det ofte har været svært for FN at finde medlemslande, der vil bidrage med soldater til at løse meget nødvendig opgaver (fx Rwanda), men det må altså løses ved en større vilje blandt staterne til at tage ansvar - ikke ved at betale sig fra det. Privatisering af fred kan hurtigt blive til privatisering af krig. Det ønsker jeg ikke. (forkortet af red.) Hvis du har noget på hjerte, så send dit indlæg til debat@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, Debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Alle indsendte bidrag lægges på hjemmesiden. De kan i begrænset omfang også bringes i Radikal Politik. Kun kortfattede indlæg (højst 200 ord) kan komme i betragtning. Sygeskat skal betale for finkultur af Kim Sejr, Allerød Ikke alene er der indgået et finanslovsforlig om Det Kongelige Teater og Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab. DRV understreger ligefrem sin afgørende rolle for at sikre dette forlig. Så stor grund til tilfredshed bør der egentlig ikke være - for ved at gøre det lettere at nyde finkulturen på Det Kongelige Teater forringer man samtidig forholdene for de mindre virksomheder. Aftalen finansieres nemlig ved at justere på forsikringsordningen for mindre virksomheder, hvor mindre private arbejdsgivere via den statslige forsikringsordning har mulighed for at forsikre sig mod udgifter til sygedagpenge i de første to uger af medarbejderes sygdom. Påstanden fra aftaleparterne er, at dækningen fra første sygedag nedsætter incitamentet til at begrænse sygefraværet. Gad vide om den påstand ikke mere stammer fra ministerielt skrivebordsarbejde end virkelighedens erfaringer. Sygdom kan nu engang ikke afskaffes. Men nu skal man som mindre virksomhed altså straffes for sygdom - derfor kommer betalingen for medarbejderens første sygedag til at virke som en ren sygeskat. Den eneste trøst ved dette forlig er, at det er indgået med regeringen, så DRV ikke kommer til at fremstå som eneste liberale parti, der straffer danske erhvervslivs husmænd, nemlig de mindre virksomheder. (forkortet af red.) Den nye trafikaftale Af Ulrik Møller Rasmussen, København Der er grund til stor glæde over årtiers bedste jernbaneaftale, der med radikale stemmer sikrer ni hårdt tiltrængte milliarder til skinnenettet over de næste år. Et forbløffende klart gennembrud, efter mange års pengemangel og mislighold. Man kan og bør lære af succeshistorien. Desværre er der meget få hjørner af den offentlige sektor, der fremviser en udvikling mod større effektivitet svarende til DSBs. Og derfor er der al mulig grund til at fokusere på mere effektivitet - bl.a. gennem flere udbud og udliciteringer. Med hjertet handler radikal politik selvfølgelig ikke om rationaliseringer og penge. Men vi skal bruge hjernen: Hvert år kæmper radikale politikere en sej kamp for at sikre selv små forbedringer, der handler om mennesker og et godt samfund: Indsatsen for svage grupper, kultur, bedre skoler, ulandsbistand og meget andet. Alt for ofte mangler finansieringen - sådan var det indtil for nylig på trafikområdet. Med hjernen kan vi nå frem til, at et effektivt samfund på mange måder er forudsætningen for et godt samfund. Derfor bør modernisering og effektivisering af det offentlige være en radikal hjertesag. (forkortet af red.) Løs skolens problem Af Birgitte Larsen, Karlebo Nedlæg specialundervisningen var en resolution, der gik igennem på Landsmødet. Karen Nøhr gik på talerstolen og udtrykte sin betænkelighed ved, om lærerne var nok rustede til denne opgave? En del lærere er rustede til opgaven med at tilpasse undervisningen til børnenes forudsætninger, men jeg er ganske enig med Karen i, at erstatter vi specialundervisningen med undervisningsdifferentiering, kræver det efteruddannelse af nogle af lærerne. Skolens og pressens problem er, at alt for megen snak går med at diskutere børns adfærd, og meget lidt tid går med at tale om undervisningsdifferentiering. Altså den pædagogik, der skal til for at ændre adfærd. Der må sættes fokus på barnets videre udvikling og ikke barnets tidligere liv. Det er barnets aktuelle udviklingsbetingelser og barnets handlemuligheder, der er interessante i den forbindelse. Og så skal vi huske på, at der findes ikke et i alle kulturer accepteret ideal for, hvordan man skal opføre sig. 11

12 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT 12 Det næste nummer udkommer torsdag den 18. december Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt er fredag den 5. december kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde senest onsdag den 3. december. Redaktion Landet Rundt/annoncer: Janus Bonde helle@radikale.dk København/Frederiksberg Frederik Berling Vælgerforen. for København/Frederiksberg Ny Kongensgade 18 5tv 1557 København V tlf.: hovedstaden@radikale.dk Træffetider: Tirs. kl og tors. kl Åbent Hovedbestyrelsesmøde med politisk debat Hovedbestyrelsen holder møde onsdag den 26. november kl i Vartov, Store Sal, Farvergade 27, opgang H. Der vil være politisk debat på mødet om et aktuelt emne. Dette oplyses i en senere mail. Alle medlemmer af partiet er meget velkomne og man behøver ikke at tilmelde sig. Møde i den radikale sundhedsgruppe Mødet er planlagt afholdt på Rådhuset i Inger Marie Bruun-Vierø s mødesal, 1. sal værelse 102, d. 1. december kl På mødet vil der være en oplægsholder og efterfølgende diskussion. Tilmelding skal finde sted hos Inger Marie Bruun-Vierø s sekretær Bente Lyngsby (bl.suf@ipost.kk.dk) senest dagen før. NYHED:Intromøde for nye og nyere medlemmer Intromøde for nye og nyere medlemmer, onsdag d. 3. december kl til ca Vi mødes foran hovedindgangen til Christiansborg (der hvor Tøjhusgade ender) præcis kl. 19:00, hvor MF Naser Khader vil vise rundt samt fortælle om arbejdet som fuldtidspolitiker. Bagefter gives en grundig indføring i partiets organisation, samt fif til, hvordan du kan blive aktiv i mere eller mindre grad. Tilmelding inden d. 27 november til: hovedstaden@radikale.dk. Da der er begrænset antal pladser, skal der om muligt meldes afbud, hvis man bliver forhindret i at deltage alligevel. Næste intromøde igen er også med MF Naser Khader d. 4. feburar mere information følger senere. AFLYST: Møde i Etisk udvalg Møderne i Etisk udvalg onsdag den 3. december er desværre aflyst for resten af året, da der ikke er nok interesserede. Hvis du har lyst til at forsætte arbejdet med etiske spørgsmål kan du evt. tage kontakt til tidl. tovholder på Vælgerforeningens etiske udvalg Thomas Uhd: thomasuhd@hotmail.com eller formanden for Etisk Udvalg på landsplan Mai Christiansen: mai@christiansen.dk. Møde om EU-konventet med MEP Lone Dybkjær EU-konventet Danmark og det ny EU. Oplægsholder MF-kandidat Lone Dybkjær. Onsdag den 3. december kl i Island Brygge Kulturhus, Island Brygge 18 Alle medlemmer er velkomne NYHED: Julefrokost i Vælgerforeningen Julefrokost for alle vælgerforeningens medlemmer, lørdag d. 13 december, fra kl til??? Stedet er vælgerforeningens lokaler, Ny Kongensgade 18, 5. tv. Og der vil være julemusik, julehygge, juleoverraskelser og spændende julekonkurrencer. Medbring en frokostret til 2 personer til buffeten og fortæl gerne undertegnede, hvilken delikatesse du tager med. Pris derudover er 50,- kr. til kaffe, te, pynt, snaps og meget andet. Tilmelding til sekretariatet hovedstaden@radikale.dk eller , senest den 27. november. Københavns amt Torben Tallerup (amtsfmd.) Ellehaven Vedbæk tlf: tallerup@ofir.dk Gentofte-Hellerup lokalforening Tirsdag den 25. november kl Den islamiske verden over for de vestlige demokratier. Studieleder, dr. phil. Jacob Skovgaard-Petersen, Café Apoteket, Hellerupvej 40 - ved Hellerup Station. Arr. Gentofte-Hellerup lokalforening sammen med FO i Gentofte. Frederiksborg amt Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf.: , ptipe@tdc.dk Åbent amtsbestyrelsesmøde afholdes onsdag den 26. november kl i mødelokale 2 i Mantziusgården (ved biblioteket) i Birkerød. Grundet tidspunktet byder foreningen på en bid pizza og et glas rødvin, men til gengæld kræves tilmelding senest tirsdag den 25. november til ptipe@tdc.dk eller tlf To år efter Onsdag den 26. november 2003 afholdes debatmøde med Margrethe Vestager og Lars Barfod (K). Sådan er det gået efter 2 år med borgerlig regering. Politiske indsatsområder. Mødet afholdes i Birkerød i Byrådssalen (ved siden af biblioteket) med start kl Arr. Lokalforeningen i Birkerød og Fredensborgkredsen Frederiksværkkredsen: Julemøde. Julemøde med spisning onsdag den 3. december kl hos kredsens folketingskandidat, Peter Sørensen, Østre Alle 35D, Gilleleje. Tilmelding nødvendig senest onsdag den 26. november på tlf eller ps@radikale.dk Julemøde med politisk aften på Christiansborg afholdes torsdag den 4. december 2003 kl med spisning i Snapstinget og efterfølgende debat med amtets MF, Margrethe Vestager. Alle amtets medlemmer er velkomne dog kun mod tilmelding til Peer Tidemand-Petersson på tlf eller mail ptipe@tdc.dk senest den 30. november. Hillerødkredsen holder julemøde onsdag den 10. december kl på Rytterskolen, Østergade 1 i Ganløse. Asger Baunsbak Jensen holder juletalen om Radikale Værdier. Vi hygger, drikker gløgg, spiser æbleskiver, synger julesange og diskuterer politik. Der udsendes invitation med angivelse af mulige menuer (og priser). Alle medlemmer og pårørende i kredsen er velkomne. Se i øvrigt kalenderen på amtsforeningens hjemmeside: Roskilde amt Aksel Appel Alfarvejen 33 Osted 4000 Roskilde tlf.: aksel.appel@mail.dk Amtsorganisationen. Åbent amtsbestyrelsesmøde mandag den 24. november kl i Kulturhuset, Helligkorsvej 5 i Roskilde. Dagsorden: Det kommende kommunalvalg/amtsrådsvalg. Alle er velkomne. Tag selv kaffe/te med. Øl/vand kan købes. Roskildekredsen. I samarbejde med FO afholdes møde om kommunalpolitik. Mødet afholdes onsdag den 26. november kl i Kulturhuset, Helligkorsvej 5 i Roskilde. Mødet er første møde i en række af møder omkring kommunalpolitik i Roskilde amt. Indleder: Kulturdirektør Stig V. S Hansen, Roskilde kommune. Alle fra amtet er velkomne. Nærmere hos Asbjørn Ryde, ryde@mail.tele.dk Lejrekredsen. Ekstraordinær generalforsamling, onsdag den 3. december kl i kulturhuset Felix i Lejre. Dagsorden: Valg af folketingskandidat. Dagsorden udsendes. Tag selv kaffe/te med. Øl/vand kan købes.

13 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Haderslev kalder Storstrøms amt Jan von Deyen Engvej Nykøbing F tlf.: arb.: vondeyen@post8.tele.dk Nyoprettede arbejdsgrupper. Formål: Politikformulering, både til brug i den løbende debat og i forbindelse med kommende valgprogram. Afholdelse af debatmøder. Arbejdsform: e-post mens egentlige møder fortrinsvis vil blive afholdt i forbindelse med andre møder i amtsforeningen. Der vil blive åbnet for debat og ideer på netværket under Storstrøms amt. Forslag modtages gerne også selvom man ikke er interesseret i at deltage i arbejdsgruppen, men kun har et enkelt forslag eller ønske. Emnerne er: 1. Trafikal infrastruktur. 2. Naturgenopretning. Her skal vi bl.a. forsøge at gennemføre Elsebeth Gerner Nielsens Handlingsplan for Danmarks Natur i Storstrøms amt eventuelt i forbindelse med viderebearbejdning af naturgenopretningsmødet i Vordingborg i januar. INTERESSERET? Kontakt Mette Frederiksen, tlf eller mettefrederiksen@oncable.dk eller bidrag til debatten. Nakskovkredsen Torsdag den 20. november Offentligt debatmøde med Simon Emil Ammitzbøll fra Radikal Ungdom og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkepartis Ungdom i Bibliotekets mødesal i Nakskov kl Temaet for debatten er: Danmarks plads i Europa og Den nye EU-forfatning. Møde i Amtspolitisk udvalg Mandag den 24. november: Udvalgte sager på Amtsrådsmødet 26. november. Vordingborg lokalforening. Onsdag den 26. november: Fyraftensmøde med Per Skov med temaet Aktuelt fra byrådsarbejdet. Mødet holdes hos Ulf Andersen,Goldschmidtsvej 15, Vordingborg. kl Ekstraordinær generalforsamling Onsdag den 26. november i Næstved Kredsen med valg af ny folketingskandidat afholdes på Rådhuskroen, Skomagerrækken 8A, 2. sal kl Vordingborg lokalforening: Julemøde onsdag den 10. december. Spisning og ekstraordinær generalforsamling (kontingentforhøjelse). Mødet holdes i Vordingborg. Møde i Amtspolitisk udvalg Mandag den 15. December. Udvalgte sager på Amtsrådsmødet 17. december Vordingborg lokalforening. Julemøde tirsdag den 16. december (Bemærk ny dato!) kl hos Inger Drachmann, Jernbanegade 5, Vordingborg med ekstraordinær generalforsamling (kontingentforhøjelse til landsforbundet). Vi starter med ekstraordinær generalforsamling derefter er der spisning og socialt samvær. Nærmere om tilmelding følger. Alle møder starter kl og afholdes hvis ikke andet er anført på Amtsrådhuset, Parkvej 37 i Nykøbing F. Alle møder er åbne for alle medlemmer. Fyns amt Jesper Olesen Agnetevej Odense C tlf.: j.ole@webspeed.dk Fyns Radikale Venstre Mandag den 8. december kl er der mulighed for at møde DRVs nye sekretariatschef Cristina Lage, som tidligere har været adm. direktør for TV2 og direktør for Louisiana. Cristina vil dels fortælle om sig selv og hvorfor hun valgte at blive sekretariatschef hos DRV og dels lægge op til en diskussion om, hvad der skal til for at blive valgt ved næste byrådsvalg. Mødet er åbent for alle medlemmer af DRV. Sted: Musikbiblioteket i Odense, Pantheonsgade 15. Middelfartkredsen Onsdag den 3. december kl afholdes Julemøde med Niels Helveg Petersen. Sted: Båring Højskole. Odense Radikale Venstre Onsdag den 26. november kl afholdes EU-debatmøde om bl.a. den ny forfatningstraktat, institutionernes nye roller i fremtidens EU, Europarlamentes rolle. Mødedeltagere: Anders Samuelsen, Det Radikale Venstre, Henrik Dam Kristensen, Socialdemokratiet, Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, Bent Hindrup Andersen, Junibevægelsen. Sted: Hovedbiblioteket EU Info Point. Sønderjyllands amt N. A. Nielsen Hedebyvej Padborg tlf./fax: didde@post2.tele.dk Åbne amtsbestyrelsesmøder i Aabenraa Amtsbestyrelsesmøder i Sønderjyllands Radikale Venstre og formøderne til amtsrådsmøderne er nu slået sammen til åbne amtsbestyrelsesmøder. De planlagte møder holdes alle på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa, og starter kl. 19. Kommende mødedatoer er 11. december 2003, 21. januar 2004, 10. marts 2004 Udover Nyt fra amtsrådet ved amtsrådsmedlem Bjarke Larsen skal der på møderne ske drøftelse af mål og strategier ved det kommende folketingsvalg samt forberedelse af kommunal- og amtsrådsvalget i november Alle medlemmer af DRV er velkomne. Det Radikale Venstre i Haderslev inviterer til et medlemsmøde, hvor andre interesserede også er velkomne. Hvis du er politisk interesseret og på en uforpligtende måde vil høre om politisk arbejde på lokalt niveau, så er du meget velkommen. Tag en ven med. Karl Erik Olesen, tidligere byrådskandidat for Det Radikale Venstre, vil fortælle om, hvordan han blev radikal og siden har været aktiv. Der er mulighed for politisk debat, hvor du kan prøve et par holdninger af. Det Radikale Venstre er vært for et lille traktement. Sted: Byhistorisk Arkiv på Bispen Tidspunkt: Torsdag den 27. november kl Tilmelding til bestyrelsesmedlem i lokalforeningen Henrik Møller Tag en eller to af dine venner med og prøv et par af dine holdninger af. På Det Radikale Venstres Landsmøde sagde Marianne Jelved: Den radikale vej til demokratiet bygger på samhørighed, fordi et demokrati må omfatte et fællesskab. Vi tænker på mere end dig udtrykker det godt. Deltagelse betyder medfølelse og involvering. Det betyder også, at vi hver især har ansvar for demokratiet og for hinanden. Vi vil et fællesskab, hvor der er plads til at være noget for nogen. PS. Medlemmer med internet opfordres til tilmelde sig Haderslevs debat-, kalender- og mødeomtale. Dette gøres på landsforbundets hjemmeside under Min personlige hjemmeside Retspolitisk Konference om gentagelseskriminalitet og straf Mandag den 24. november, kl Sted: Aarhus Universitet, Juridisk Auditorium, Bartholins Allé Paneldeltagere: Ole Ingstrup, lic. jur. Jørgen Illum, politimester Elisabeth Arnold, retspolitisk ordfører, MF, Det Radikale Venstre Arr.: Det Radikale Venstre, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Frit Oplysningsforbund, Aarhus Alle er velkomne 13

14 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Århus amt Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116 st Århus C tlf.: ehj@mail1.stofanet.dk Amtspolitisk møde. Mandag den 24. november kl Sted: Rosensgade 24, 1. Århus. Aktuelt ved viceamtsborgmester Gunhild Husum og Elisabeth Arnold. Åbent for alle medlemmer. Amtsbestyrelsesmøde. Mandag den 24. november kl Sted: Rosensgade 24, 1. Århus. Emner: Arbejdsgrupper og medlemmer i landsudvalgene. Status fra vedtægts og strukturudvalg. Åbent for alle medlemmer. Kontakt Ejner Hviid Jensen, tlf , ehj@stofanet.dk ÅRV Åben bestyrelsesmøde Tirsdag den 25 november kl Sted: Rosensgade 24, 1. Århus. Dagsorden fås ved formanden Torsten B. Jacobsen tbj@dafolo.dk ÅRV kulturgruppens møde. Onsdag den 26. november kl Sted: Århus Rådhus lokale 309. Dagsorden ved kontaktperson Erik Meistrup meistrup@stofanet.dk tlf ÅRV. Kommunalpolitisk Følgegruppemøde. Mandag den 1. december kl Sted: Århus Rådhus vær Dagsorden ved kontaktperson Morten Brænder mbt@mail.dk FI-gruppens møde. Mandag den 1. december kl Sted: Rosensgade 24, 1. Århus. Dagsorden ved kontaktperson Astrid Egerod Leth, fi@aarv.dk FIgruppen drøfter flygtninge og indvandrerspørgsmål især Århus-området. Møde i den sociale velfærdsgruppe. Onsdag den 3. december kl Sted: Rosensgade 24, 1. Århus. Dagsorden ved kontaktperson Kåre Albrechtsen, kaare@albrechtsen.net Møde om foreslag til et retspolitisk program. Mandag den 8. december kl Sted: Rosensgade 24, 1. Århus. Udvalgsmedlem Kirsten Grønborg vil forklare og debatere forslaget til et nyt retspolitisk program. Ændringer til programmet skal være indsendt senest Cafemøde med nye medlemmer. Tirsdag den 9. december kl Sted: Rosensgade 24, 1. Århus. Personer fra bestyrelsen og udvalgene vil fortælle lidt om foreningen og mulighederne for at blive hørt i partiet. Tilmelding senest dagen før til Ejner Hviid Jensen tlf eller ehj@stofanet.dk, da ÅRV er vært med brød og kaffe. Derefter deltagelse i mødet med Søren Bald. Møde med Søren Bald om partiets aktuelle situation. Tirsdag den 9. december kl Sted: Rosensgade 24, 1. Århus. Landsformand Søren Bald vil holde oplæg om partiets aktuelle Det Radikale Venstres Nyborg Strand Stævne Den januar 2004 EUROPA EN VERDEN AF MULIGHEDER LØRDAG den 10. januar Kl Stævnet åbnes af Søren Bald Kl Henning Christophersen EN HISTORISK CHANCE Kl Spørgsmål og debat Kl Hans Branner NEJ TAK TIL KORSTOG Kl Spørgsmål og debat Kl Kaffe (betales særskilt) Kl Søren Riishøj DE NYE MEDLEMSLANDE CHANCE ELLER RISIKO Kl Spørgsmål og debat NYBORG STRAND STÆVNE Januar 2004 NAVN: Deltagergebyr kr. 100 Overnatning incl. morgenmad på enkeltværelse......kr. 400 Overnatn. incl. morgenmad på dobbeltvær. pr. pers.....kr. 400 sammen med: Overnatning incl. morgenmad på sovesal kr. 80 Middag (to retter) og kaffe lørdag kr. 190 Frokost (ta selv bord) og kaffe søndag kr. 155 ADRESSE: POSTNR./BY: /TLF.: Kl Christian Friis Bach EUROPA OG DET GLOBALE ANSVAR Kl Spørgsmål og debat Kl Afslutning Lone Dybkjær Kl Middag Kl Uffe Østergaard & Bertel Heurlin EUROPÆISKE UDFORDRINGER med særlig fokus på forholdet mellem Europa og USA Efter de to oplæg debat mellem oplægsholderne og ordstyreren Niels Helveg Petersen Efter Aftenhygge med socialt samvær og musik SØNDAG den 11. januar Kl Morten Kjærum EUROPÆISKE RETTIGHEDER BORGERENS CHANCE Kl Camilla Hersom FORFATNINGSTRAKTATEN FLERE SKRIDT FREMAD Kl Spørgepanel Anders Samuelsen, Johannes Lebech & Simon Ammitzbøll Kl Kort pause Kl Lykke Friis DANSKE INTERESSER MED OG UDEN FORBEHOLD Kl Spørgsmål og debat med spørgepanelet og stævnedeltagerne Kl Frokost Kl AKTUEL POLITISK DEBAT MED SÆRLIG FOKUS PÅ DANSK EUROPA-POLITIK Marianne Jelved, Per Stig Møller & Frank Jensen Ordstyrer: Søren Bald Kl Stævnet afsluttes af Det Radikale Venstres landsformand Ret til ændringer forbeholdes

15 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT situation. og lægge op til debat om hvilke veje, vi skal gå. Yderligere information hos Martin Schaumann, tlf.: eller mail: ÅRV kulturgruppens møde. Onsdag den 10. december kl Sted: Århus Rådhus lokale 309. Dagsorden ved kontaktperson Erik Meistrup tlf Julefest. Lørdag den 13. december kl. 18. Sted: FO/Gimle lokaler i Norsgade 2-4. Århus. Foreløbig kontaktperson, hvor tilmelding sendes senest en uge før til Ejner Hviid Jensen tlf eller ehj@stofanet.dk Pris ca. 100 kr. ÅRV. Kommunalpolitisk Følgegruppemøde. Mandag den 15. december kl Sted: Århus Rådhus vær Dagsorden ved kontaktperson Morten Brænder mbt@mail.dk Se aktuelle møder på vores hjemmeside: Vejle amt Anne Flindt Prytz-Madsen Nørregade Kolding tlf.: vifdam@stofanet.dk DRV i Vejle amt: Formøde på amtsgården Møde sammen med vores valgforbund (Kristeligt Folkeparti, CD, Lokallisten) torsdag den 27. november kl , hvor vi bl.a. drøfter amtsrådets dagsorden. Kontakt: amtsrådsmedl. Dorte Rørbye, dor@vejleamt.dk, tlf eller mobil På godt gensyn. Egtved Lokalforening og Give kredsen Mandag den 8. december kl Elsebeth Gerner Nielsen indleder til debat i relation til regeringens politik: Hvad sker der på miljøområdet? Hvad sker på flygtningeområdet? En kæphest? Står det så galt til? Får borgerne ikke bare det, de ønsker sig? Sted: Aagaard kro, Bramdrupvej 136, Ågård. Ringkøbing amt Finn Albertsen Rudesvej Holstebro tlf.: finn-albertsen@compaqnet.dk Formøde Holstebro Der afholdes formøde forud for byrådsmødet tirsdag d kl Formødet afholdes på rådhuset mandag d kl Alle er velkomne. Formøde Vinderup Lokalforeningen afholder formøde forud for byrådsmødet. Formødet afholdes mandag d kl i Vinderup Hallens møderum. Alle er velkomene. Verden i Forandring nr. 6 Tema: EU og udviklingslandene Bogen er på 86 sider og har bidrag af Lone Dybkjær, Poul Nielson og Niels Johan Juhl- Nielsen. Udkommer 9. november Normalpris 100 kr. Særpris for Radikal Politiks læsere 75 kr. ved henvendelse til Syddansk Universitetsforlag, tlf Få En dollar om dagen Bliv medlem af Fremsyn, og få en sjældent vellykket antologi oven i hatten. I En dollar om dagen giver 18 gode hoveder tankevækkende bud på, hvordan vi kan forholde os til globaliseringens dramatiske omvæltninger inden for alt fra tv og samhandel til kriminalitet og folkevandringer. Medlemskab af Fremsyn og En dollar om dagen for 150 kr. Normalpris: 398 kr. Medlemspris for bogen er 100 kr. Bestilling på: Fremsyn blev stiftet i 1967 af blandt andre Karl Skytte og Hilmar Baunsgaard. Fremsyn støtter udgivelsen af bladet Radikal Politik og socialliberale bøger og skrifter. Som medlem af Fremsyn støtter du et ædelt formål og får bøger billigere. Debatmøde den 4. december i Landstingssalen, Christiansborg HVAD KOSTER TRAFIK? - og hvordan regner vi os frem til de bedste løsninger? Samfundsøkonomi er det vigtigste værktøj vi har i trafikpolitik. Samfundets nytte af veje, jernbaner, metroer og broer gøres op i kroner og ører og danner et afgørende grundlag for de politiske beslutninger. Men hvordan værdisætter man en time, et stykke natur, et menneskeliv eller en co2- kvote? Er det i bund og grund et fagligt eller et politisk valg? Og hvad er praksis i dag? Det Radikale Venstre inviterer til en kritisk debat om den samfundsøkonomiske metode, som Trafikministeriet fremlagde i sommeren På mødet præsenterer Danmarks Transportforskning den nye metode, derefter hører vi om de svenske erfaringer og endelig får vi vurderinger fra anerkendte eksperter på området. PROGRAM: Kl Velkomst ved Martin Lidegaard, trafikpolitisk ordfører for Det Radikale Venstre Kl Mogens Fosgerau, forskningschef i Danmarks Transportforskning: Trafikministeriets nye samfundsøkonomiske metode Kl Roger Pyddoke, SIKA (Den svenske stats institut for kommunikation- og trafikanalyse) De svenske metoder Kl Henrik Duer, COWI, Alternative metoder i den økonomiske planlægning Kl Per Ole Front, formand for Ingeniørforeningen, Trafikpolitisk planlægning med perspektiv Kl Lise Drewes, professor RUC, De bløde værdier i trafikplanlægningen Kl Kaffepause Kl Debat med panelet Kl Afslutning ved Martin Lidegaard TILMELDING: Jane Christensen, tlf.: , rvjach@ft.dk 15

16 RADIKAL POLITIK UDGIVELSESPLAN FOR DE NÆSTE NUMRE: NR. DEADLINE UDKOMMER 13/14* * Udvidet nummer! Den anførte deadline gælder stof til Landet Rundt og annoncer. Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: redaktion@radikale.dk RADIKAL POLITIK: POSTBESØRGET BLAD (0900 KHC) BAGSIDEN Af Thomas Dyhr BAGSIDEN BAGSIDEN BAGSIDEN BAGSIDEN BAGSIDEN Den retfærdige krig som blev væk RETFÆRDIG KRIG. HVAD ER DET? Machiavelli konstaterer knastørt i det klassiske værk om magtens lære, Fyrsten, at krig bare er det som er nødvendigt. Det er betryggende for den internationale retssikkerhed, at Det Radikale Venstre lyttede til et markant flertal i FN s Sikkerhedsråd og deres ønske om at følge Hans Blix. Han sagde That would not take years, nor weeks, but months på et møde den 7. marts d.å. i Sikkerhedsrådet om våbeninspektørens undersøgelse af uafklarede punkter vedrørende nedrustningen af Irak. Sikkerhedsrådet er som bekendt den højeste myndighed på området for opretholdelse af international fred og sikkerhed. Og dette bør til enhver tid respekteres. FN-pagten er læren af to verdenskrige. Og med FN-pagten er krig ikke længere et legalt magtmiddel. Enkeltlande må selvfølgelig gerne forsvare sig imod direkte overgreb, men forebyggende angreb mod andre lande er ikke tilladt. FN s Sikkerhedsråd kan i undtagelsestilfælde, når alle fredelige midler er udtømt intervenere med militær magt om nødvendigt. Men magtanvendelsen skal stå i et rimeligt forhold til formålet. Landes politiske uafhængighed og territoriale integritet skal altid respekteres. Det er ikke tilladt nogen at besætte andre lande og overtage magten. Og hvorfor ikke? Det er et brud på FN pagten. Der er tale om beskyttede rettigheder. På sigt vil manglende respekt for enkelte landes selvbestemmelsesret føre væk fra en international retsorden mod anarki og kaos. Bush-doktrinen, som åbenlyst accepterer forebyggende angrebskrig, er ikke et acceptabelt magtpolitisk middel. Hvad skal mindre lande dog ikke tænke. Positive militære magthandlinger i forbindelse med opretholdelsen af international fred og sikkerhed skal først godkendes i FN s Sikkerhedsråd. Hvorfor det? Fordi FN-pagten kræver det. Det er ikke acceptabelt i forhold til FN pagten bare at slå først og så spørge om lov bagefter! Hvorfor? På grund af forbudet mod magtanvendelse, men ikke mindst på grund af vetoretten. USA eller andre af de 5 permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet ville nemlig kunne lade hånt om FN s Sikkerhedsråd ved at benytte deres vetoret til efterfølgende at afvise en resolution imod deres angrebshandlinger. Dette er den primære grund til at der ikke er kommet et resolutionsforslag i Sikkerhedsrådet med krav om et øjeblikkeligt stop af krigshandlingerne i Irak, selv om et markant flertal i Sikkerhedsrådet udtrykte behov for dette umiddelbart efter krigens start den 19. marts Skyd først og spørg bagefter politikken er altså ikke en lovlig fremgangsmåde. Dette er et stort problem for FN og sikkerheden i en usikker verden. Hvad skal mindre lande ikke tænke? Lad mig give et godt eksempel. I FN s sikkerhedsråd måtte USA to gange for nylig nedlægge veto til fordel for staten Israel i Mellemøstkonflikten. Dels i forbindelse med staten Israels påtænkte udvisning eller om nødvendigt likvidering af palæstinensernes demokratisk valgte leder, Yassir Arafat, og dels senest i forbindelse med det berømte hegn i de besatte områder. USA stod begge gange fuldstændigt alene med deres forsvar af staten Israel i Sikkerhedsrådet, og blev nødt til at bruge håndbremsen i form af vetoretten. Skal dette ikke respekteres, selv om resten af verden udtrykker sin modvilje imod dette!? FN s generalforsamling kom med en krystalklar markering, da USA led et smerteligt nederlag for nylig. Stort set alle medlemslande på nær USA og Israel vedtog en resolution i FN s Generalforsamling, som fordømte opførelsen af det berygtede hegn. Men selvfølgelig skal USA s veto respekteres. Det er jo kun Sikkerhedsrådets beslutninger som er bindende. Og USA nedlage i begge tilfælde i fuld overensstemmelse med spillereglerne i FN pagten et veto, som forhindrede en resolution som gik staten Israel imod. Men omvendt må man nødvendigvis også kræve, at USA respektere Sikkerhedsrådet, når de ikke kan få opbakning til deres til tider aggressive udenrigspolitik. Det burde være logik for burhøns. Vetorettens uretfærdige natur og tendens til favorisering er et stort problem for FN og sikkerheden i en usikker verden. Hvad skal mindre lande ikke tænke? Hvad skal muslimer i verdens lande dog ikke tænke? Der findes ikke noget alternativ til FN og den retfærdighed, som FN s Sikkerhedsråd udøver. En aktivistisk udenrigspolitik, som fører til en fast politik om indgreb uden om FN s Sikkerhedsråd, vil ikke styrke verdensfreden og demokratiudviklingen i det internationale samfund. Beslutninger i FN s sikkerhedsråd skal respekteres til enhver tid. Forandringer må ske indefra i FN systemet om nødvendigt via et vedholdende politisk pres på parter som aktivt modarbejder en udvikling af et stærkt FN system. Man må ikke give efter over for synspunkter som underminerer FN og Sikkerhedsrådets rolle. I Det Radikale Venstre skal vi glæde os over, at vort traditionelle akademiske skarpsyn på sagerne ikke står i vejen for det menneskelige livssyn. Det er min varmeste anbefaling til en fornuftig Radikal udenrigspolitik på dette område, men det kræver politisk courage! Hvor blev den retfærdige krig af? Ja, det spørger jeg også mig selv om fra tid til anden. Det mærkelige er, at svaret afhænger af hvem jeg spørger, og alligevel møder jeg ingen fortalere for krig. Ovenstående er baseret på forfatterens juridiske specialeafhandling Just War in Iraq