Indholdsfortegnelse Projektdesign Indledning Motivation Problemfelt Problemstilling...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Projektdesign Indledning Motivation Problemfelt Problemstilling Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Metode Indledning Fremgangsmåde Valg af teori Valg af empiri Argumentation for valg af kapitler Kildekritik Anerkendelsesteori og de historiske forandringer Indledning Axel Honneths Anerkendelsesteori Anerkendelse i den retslige sfære Historiske forandringer i den retslige sfære Ligestilling på arbejdsmarkedet

2 3.4.2 Barselsorlov Forældremyndigheden Anerkendelse i privatsfæren Historiske forandringer i den private sfære Arbejdsfordelingen i hjemmet Skilsmisse Krisecentre Anerkendelse i den solidariske sfære Historiske forandringer i den solidariske sfære Fordelingen på arbejdsmarkedet, uddannelserne og andre sociale fællesskaber Barselsorlov Opsummering af Axel Honneths anerkendelsesteori Opsummering af de historiske forandringer Det senmoderne danske samfund Indledning Redegørelse af det senmoderne Opsummering Maskulinitet Indledning Redegørelse af maskulinitet Nutidens maskulinitet Opsummering De traditionelle værdier Indledning Redegørelse af de traditionelle værdier Gíddens - romantisk kærlighed

3 6.4 Opsummering af de traditionelle værdier De senmoderne værdier Indledning De senmoderne værdier i det intime liv De senmoderne værdier i arbejdslivet Kendetegn for den kreative klasse Opsummering af de senmoderne værdier Analyse Indledning Illustrativt eksempel: René Rhode Madsen Analyse af eksemplet med René Rhode Madsen Illustrativt eksempel: FTF Analyse af eksemplet med FTF Opsummering Analyse af mænd, skilsmisser og forældremyndighed Illustrativt eksempel: Thomas Pedersen Analyse af eksempel med Thomas Pedersen Mænd på krisecenter Opsummering Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Internetsider: Artikler: Bilag 1,2,

4 Projektdesign Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Metode Fremgangsmåde Valg af teori Valg af empiri Argumentation for valg af kapitler Kildekritik Teoretisk og empirisk fremstilling Anerkendelsesteori og de historiske forandringer Det senmodernes danske samfund Maskulinitet De traditionelle værdier De senmoderne værdier Analytisk diskussion Indledning Analyse af mandens anerkendelse på barselsområdet Analyse af mandens anerkendelse i skilsmisseog forældremyndighedssager Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering 4

5 1. Indledning 1.1 Motivation Det 20. århundrede var for alvor starten på kampen om ligestilling af kvinder og mænd og dette er stadig et meget omdiskuteret emne. Fra 1915 hvor kvinderne fik fuld stemmeret (leksikon.org) til 68 er generationens kvindekamp med opbruddet og opgøret med det traditionelle billede af husmoderens rolle. I takt med overgangen til det senmoderne samfund har de traditionelle kønsroller gennemgået en omvæltende udvikling, kunne det tyde på at det har påvirket mænd og kvinders roller i samfundet. Hvor man tidligere havde en klar forestilling om hvordan mænd og kvinder skulle agere og begå sig i samfundet, er man i dag gået mere væk fra de traditionelle opfattelser af kønnene og kvinderne har i gennem tiden brudt med den generelle forestilling om deres væren og rettigheder(jensen; 2005, 201). Vores undren startede, da vi blev opmærksomme på det faktum, at samfundet nu i mange år har debatteret kvindens rolle og rettigheder, men at manderollens forandring har været en meget tavs debat. Derfor undrer vi os over hvor manden er henne på dagsordenen og hvad manderollen står for i dag. Vi er nysgerrige efter at finde ud af, hvilken drejning manderollen har taget og hvad der har ført til denne forandring samt hvad det betyder for mandens opfattelse af selvet. Vi blev opmærksomme på, at denne negligering af manderollen skabte nogle problemer dels for mandens selvopfattelse, men også for det omkringliggende samfund. Derudover er der også nogle mænd, som befinder sig i en krise og flere kommer på krisecentre i forbindelse med skilsmisser(andersen; 2009, Artikel). Det kunne derfor være interessant at se på hvilke faktorer, der har indflydelse på mandens ageren og selvopfattelse 1.2 Problemfelt De ændrede kønsroller har medført en omstilling fra kønnenes klart opdelte arbejdsområder til en mere ens arbejdsdeling. Her menes specielt mændenes øgede husarbejde samt kvindernes ligestillingsproces på arbejdsmarkedet. Udviklingen af de meget traditionsbundne roller har medført at individer er blevet mere frigjorte (Kaspersen; 1995,122). Men trods en udvikling mod det bedre, opstår der nye problematikker for det mandlige køn, som der kunne være spændende at undersøge. 5

6 Igennem de sidste årtier har netop kvindeforskningen og ligestillingskampen været det dominerende indenfor kønsforskningens felt. Mandeforskningen har i selv samme periode haft mindre fokus og mænd som forskningsobjekter har været neutrale og usynlige (Reinicke; 2002,20). I de senere årtier er der dog kommet mere fokus omkring forskningen af mændenes tilværelse. Årsagen til dette er blandt andet manderollens forandring og hvordan den tilpasses i det moderne samfund. Mandens omstilling har forårsaget en ny og anderledes opfattelse af hvordan han skal begå sig og hvilke idealer, der knyttes dertil. Hvor manden førhen opnåede anerkendelse gennem sin rolle som familiens overhoved og beslutningstager, stilles der i dag større krav til hans refleksive værdier og væren. Hertil kunne man stille spørgsmålet, om det skaber en uoverensstemmelse mellem den traditionelle og den moderne forestilling om en mand. Hvis dette er tilfældet har maskulinitetsbegrebet så også fået en ny betydning, som gør det mere udefinerbart hvad maskulinitet i grunden repræsenterer? Man kan dertil undre sig over, om de forskellige opfattelser af hvad en rigtig mand er, kan skabe frustrationer for manden. Den moderne mand er i dag sværere at definere og det kan tyde på at der er direkte modsigelser i hvad der forventes af ham. Eksempelvis kan det være forvirrende når en fader, der går på barsel, den ene dag fremstår som et mobbeoffer og den næste dag som en rollemodel (Reinicke; 2002,173). Kønsrolleændringen i dagens samfund stiller nye krav til mandens anerkendelse og stiller derfor spørgsmål om mandens selvopfattelse og fremtidige udvikling i det moderne samfund. 1.3 Problemstilling I og med at der i dag ikke findes tydelige faste rammer, ser vi en problematik i at manderollens forandring kan fremstå kompleks. Problemstillingen ligger i, at mange mænd oplever en krise fordi det at være mand i det senmoderne har modsatrettede definitioner. De traditionelle kønsroller var klart definerede, men i og med at disse er i opbrud skabes der måske en masse forvirring omkring spørgsmålet om, hvad det vil sige at være mand og maskulin. 1.4 Problemformulering Hvilke forandringer har den mandlige kønsrolle gennemgået og på hvilken måde har det påvirket mandens selvopfattelse og anerkendelse i det senmoderne danske samfund? 6

7 1.5 Arbejdsspørgsmål 1 Hvilke forandringer siden efterkrigstiden og frem til nu har haft betydning for den mandlige kønsrolle? 2 Hvad er tendenserne i vores nutidige samfund og hvordan betegnes dette? 3 Hvordan har maskuliniteten forandret sig og hvad udgør begrebet i dag? 4 Hvad udgør de forskellige mandlige værdier i det senmoderne danske samfund? 1.6 Afgrænsning Projektet er bygget op ud fra den overbevisning, at den mandlige kønsrolle befinder sig i omfattende forandringer og at den moderne mand derfor kan have følelsen af at befinde sig i en krise. En krise fordi det at være mand indeholder mange værdier, som er i konflikt med hinanden. Vi har derfor afgrænset vores opgave til at bevæge sig indenfor spændingsfeltet mellem den mandlige kønsrolle, familien, samfundet og arbejdet. Disse er i sig selv brede emner, men giver dog en forståelse af hvilke sfærer vi beskæftiger os med. Vi tager udgangspunkt i manden og den mandlige kønsrolle og har valgt at fokusere hovedsageligt på denne. I projektet beskæftiger vi os i høj grad med de forandringer kvinden og manden har gennemgået, fordi disse hænger sammen, men vi vælger at afgrænse os til de forandringer der har betydninger for manden. Ved at udvælge de teoretikere som vi gør (jf. afsnit 2.3), afgrænser vi os fra emner som: retorikken og diskursen om hvordan medierne omtaler kønnene og den værdipolitiske ligestillingsdebat om hvad der er retfærdigt og hvorfor. Vi tager kun udgangspunkt i den heteroseksuelle, danske mand. Vi afgrænser os til dette, selvom homoseksuelle og indvandrere også kan komme ud for de problematikker. I vores problemformulering bruger vi begrebet, senmoderne danske samfund. Vi er klar over at dette begreb benyttes i meget stor udstrækning, og kan tillægges forskellig betydning, alt efter hvilken sammenhæng begrebet anvendes i. Senmoderne skal i vores opgave primært forstås som en tidsmæssig afgrænsning, at den største udvikling er sket fra efterkrigstiden og til nu. Vi mener at det er hér, manden har bevæget sig fra at have de traditionelle værdier, til at favntage sig nye og senmoderne værdier. Vi vælger sidst men ikke mindst, at se på det danske samfund, for at kunne sammenholde de forandringer, der har været i Danmark med mandens mulighed for anerkendelse i dag. 7

8 2. Metode 2.1 Indledning Projektet vil primært have en sociologisk tilgang, da vi mener, at dette er den mest anvendelige tilgang til vores emne. Vi har derfor også valgt mest af dette områdes teori og dermed vil det sociologiske udgøre størstedelen af projektet. Vi vælger derudover også at bruge politologien til at supplere med, hvilket vil fremkomme af de politiske tiltag, som har betydning for vores problematik. Vi vælger Axel Honneths anerkendelsesteori til at beskrive hvilke sfærer man kan opnå anerkendelse i og hvorledes denne anerkendelses opnås. Ydermere beskrives hvilke konsekvenser det kan have for et individ, hvis denne anerkendelse udebliver. Axel Honneths teori bygger på de tre sfærer man kan anerkendes i. Vi ligger et fundament for projektet ved at beskrive hvilke historiske forandringer, der har fundet sted i disse sfærer. Dette fundament bruger vi blandt andet til at skildre det danske senmoderne samfund. Det er vigtig at beskrive det senmoderne samfund, da vi tager udgangspunkt heri, når vi vil analysere mandens mulighed for anerkendelse. Det er desuden vigtig at beskrive det senmoderne samfund, idet roller og værdier er noget der blandt andet skabes igennem samfundets forskellige sociale institutioner. Netop derfor er det vigtig at klarlægge de historiske forandringer, fordi de er med til at skabe nye roller og nye værdier. Da man ikke kan skære alle mænd over en kam, har vi valgt at beskrive og analysere ud fra to idealtyper af mænd; mænd med traditionelle værdier og mænd med senmoderne værdier. Det gør vi ydermere fordi en stor del af problematikken om anerkendelse ligger i sammenstødet mellem disse værdier. De traditionelle og senmoderne værdier vil vi bruge to afsnit på at klarlægge og hertil bruge sociologen Anthony Giddens, sociologen og økonomen Richard Florida samt de beskrevne historiske forandringer til at definere disse to forskellige sæt af værdier. Derefter kommer en analytisk diskussion, hvor vi tager udgangspunkt i forskellige illustrative eksempler, der er med til at belyse kompleksiteten i at finde ud af, hvad det vil sige at være mand og om det er muligt at vide hvad man skal anerkendes for. Vi ser på forskellige områder, hvor manden bringes i en situation, hvor det er forvirrende at vide hvordan man skal opnå 8

9 anerkendelse. Den første del af den analytiske diskussion omhandler illustrative eksempler om, hvordan der skabes eller ikke skabes mulighed for mænds anerkendelse ved valg af barselsorlov. Vi bruger René Rhode Madsens eksempel, hvor han ekskluderes fra de sociale fællesskab på hans arbejdsplads og chikaneres af chefen, fordi han ønsker otte ugers barsel med fuld løn som han er berettiget til. René Rhode Madsen ender med at skifte job fordi forholdet til chefen og kollegaerne er blevet forringet så meget. Det andet eksempel, der omhandler mænd og barselsorlov, tager udgangspunkt i finanssektoren som oplevede en succes med en øremærkning af barsel til mænd. Finanssektoren har i deres overenskomst valgt at øremærke 14 ugers barsel med fuld løn til mænd. Her er sket en markant stigning i mænd, der vælger at gå på barselsorlov. Disse to eksempler analyseres og diskuteres. Den anden del af analysen omhandler et område hvor mange mænd i dag oplever en stor frustration, der i sidste ende kan føre til depressioner og deciderede kriser. Vi tager udgangspunkt i Thomas Pedersen, der oplever at kæresten smider ham ud og han pludselig står uden tag over hovedet. Det illustrative eksempel viser Thomas kamp for at bevare den delte forældremyndighed over børnene og forsøge at skabe sig et liv uden kæresten. Det eksempel vil vi underbygge med statistikker, samt andre mænds oplevelser af samme situation. Som afslutning i den analytiske diskussion vil der komme en diskussion af, hvorledes manden har mulighed for anerkendelse og om det er muligt at sige noget om, hvad han skal anerkendes for. Den sidste del af projektet vil indeholde en konklusion, hvor vi vil konkludere på den analytiske diskussion og vores problemformulering. Som det allersidste vil vi i en perspektivering se på hvad der ellers kunne være interessant at undersøge efter vi har opnået et større forståelsesniveau for mænds mulighed for anerkendelse i det danske senmoderne samfund. 2.2 Fremgangsmåde Vi anvender en deduktiv fremgangsmåde, idet vi har en opfattelse af at manderollen er i forandring og at dette stiller krav og udfordringer til mandens mulighed for at opnå anerkendelse. Forstået på den måde, at manden kan have svært ved at definere, hvad han som mand skal og kan anerkendes for. Vi bruger derfor eksempler og empirisk materiale til at underbygge denne påstand. Vi går altså fra en generel betragtning til nogle specifikke eksempler for at bekræfte vores opfattelse, hvilket understøtter argumentet for en deduktiv fremgangsmåde (Pedersen; 2003, 152). Dog opstiller vi ikke en decideret hypotese, men har i stedet en antagelse om, at manderollen er i forandring og dette kan skabe nogle anerkendelsesproblemer. Idet vi ikke 9

10 opstiller en decideret hypotese, vælger vi ikke at teste teorien. I vores historiske redegørelse vælger vi at bruge de forandringer, der har haft betydning for skiftet i manderollen og ikke alle de forandringer, der er sket indenfor de forskellige sfærer. Dertil bruger vi nogle teoretiske antagelser, som vi strukturerer projektet ud fra. Dette skal forstås således, at vi bruger Axel Honneths teori om anerkendelse til at undersøge mandens anerkendelsesproblemer. Vi vælger at anvende meget generel teori, fordi vi gerne vil undersøge det generelle skift der sker i manderollen og derved vil vi også være i stand til at kunne konkludere nogle generelle betragtninger. Fordelen ved at bruge den mere generelle teori og dermed nogle idealtyper er, at det viser en stor kontrast og gør det mere anskueligt at beskrive skiftet og de igangværende forandringer i manderoller. Dertil anvender vi en kvalitativ analysestrategi idet vi bruger eksempler, der kan understrege det fænomen vi undersøger, nemlig vores antagelse om at flere mænd bringes i krise fordi samfundet har forandret sig fra et traditionelt samfund, til det vi vælger at kalde for det senmoderne samfund. Det er dette sociokulturelle fænomen vi ønsker at belyse og beskrive, for til sidst at kunne give en forklaring (Pedersen; 2003, 152). Vi bruger netop vores eksempler til at vise en generel pointe, der gør sig gældende i samfundet (Pedersen; 2003, 152). Vi opstiller her nogle idealtyper af værdier og bruger hertil illustrative eksempler der underbygger disse idealtyper. Vi har valgt at anvende illustrative eksempler og ikke en case, idet vi ikke har alle de involverede personers syn på sagen. En case ville kræve at vi havde et mere indgående kendskab til personernes relationer og dermed kunne være sikre på hvorfor de alle handler som de gør. De illustrative eksemplers gyldighed strækker sig til den interne gyldighed. Dog mener vi, at ved at analysere disse eksempler kan vi konkludere nogle mere generelle betragtninger, da vi anvender deduktion (Pedersen: 2003, 152). Men den eksterne gyldighed kan diskuteres. Vi kan ikke ved vores eksempler konkludere, at alle mænd i det senmoderne samfund er i samme situation, men samtidig påvises det ved brugen af udtalelser og statistikker, at det heller ikke kun er de mænd i vores illustrative eksempler, der står i en sådan situation. Det er netop også derfor, vi vælger at underbygge eksemplerne med statistikker samt andres erfaringer på samme område. Man kunne have brugt flere illustrative eksempler for måske at sikre den eksterne gyldighed, men vi mener dog, at selv her ville man ikke kunne vide sig sikker (Bryman, 2008, kap. 3). Derfor begrænser vi os, også for overskuelighedens skyld til de illustrative eksempler som tidligere beskrevet. En anden årsag til, at vi anvender illustrative eksempler og ikke deciderede cases skyldes, at vi 10

11 mener, det er vigtig at se situationens med mandens øjne, fordi det jo netop er ham, der står overfor anerkendelsesproblematikken. 2.3 Valg af teori Som den centrale teoretiker i vores projekt, benytter vi den tyske professor i socialfilosofi Axel Honneth og hans normative teori om at opnå den fulde identitet igennem anerkendelse i samfundets forskellige felter. Honneth er elev af Jürgen Habermas og ses som tredjegenerationsteoretiker fra Frankfurterskolen (Willig; 2003,7). Vi ser anerkendelsesteorien som et godt værktøj til at definere manden og hans position i det senmoderne danske samfund, da Honneth tager fat i de sfærer manden befinder sig i. Herigennem kan man få et indblik i mandens, det modsatte køns og samfundets syn på ham selv, samt de udviklingstendenser der kan anses som udfordrende og negative for manderollen (Willig; 2003, 19). For at kunne analysere mandens anerkendelsesproblemer må vi kortlægge, hvad det er for et samfund, manden skal forsøge at opnå denne anerkendelse i. Derfor vælger vi nogle anerkendte og nutidige teoretikere til at tegne et billede af det danske senmoderne samfund. Disse teoretikere er den engelske sociolog Anthony Giddens, den polske sociolog Zygmunt Bauman samt den tyske sociolog Ulrich Beck. Det er ganske vist ikke danske samfundsteoretikere, men vi har valgt dem idet, deres teorier siger meget generelt om det senmoderne samfund. Vi mener ydermere, at disse tre teoretikere beskriver nogle tendenser, der gør sig gældende for den globaliserede vestlige kultur og derfor kan de bruges til at skildre det senmoderne danske samfund. Ulrich Beck bruges også til beskrivelsen af de traditionelle værdier, idet han har behandlet dette emne i forhold til hans teorier om det senmoderne samfund. Ydermere bruger vi både Ulrich Beck samt Anthony Giddens til at beskrive maskuliniteten og dens forandringer. Udover at de har gjort sig generelle betragtninger om samfundets udvikling, beskriver begge udviklingen af kønsroller og derfor ser vi dem som relevante. Hertil anvender vi også forfatteren Bertill Nordahl, som i mange år har beskæftiget sig med kønnets betydning i det menneskelige liv, hvor han især har belyst den mandlige kønsrolle. Som nævnt ovenfor eksisterer der flere forskellige forestillinger og holdninger til hvad det vil sige at være mand. Idet manden i dag er i en situation, hvor der ikke er klare retningslinjer for hvordan man er mand, må der altså eksistere forskellige værdier. Derfor vælger vi i projektet at tage udgangspunkt i to idealtyper af værdier; traditionelle værdier og senmoderne værdier. Dette gøres for at skabe en forståelse for hvilke værdier, der kan ligge til grund for mandens 11

12 anerkendelsesproblemer. Endvidere for at forklare hvorfor det er uklart hvilke muligheder man har for at opnå anerkendelse mand til mand, idet mænd bærer rundt på forskellige sæt af værdier. Historikeren Henrik Jensen har skrevet bogen Det faderløse samfund, som netop skildrer den traditionelle mand og datidens normer og værdier(jensen; 2006,). Han beskæftiger sig meget med tabet af den faderlige autoritet og han bruger netop dette til at forklare nogle historiske skift. Hans beskæftiger sig desuden med diskussion om hvorvidt dette tab af autoritet har haft negative konsekvenser. Vi har valgt hans beskrivelse, idet den lægger sig op ad vores forestillinger om datidens mandeideal og dermed hvad det er for nogle traditionelle værdier, der til dels stadig er gældende for nogle mænd. Dette er ikke decideret en teori om de traditionelle mandeværdier, men derimod en historisk beskrivelse af hvad der udgjorde disse værdier i det traditionelle samfund. Richard Florida er Professor of Business and Creativity (creativeclass.com) og har som forfatter defineret en ny klasse, som han kalder den kreative klasse. Til baggrund for fremstillingen af denne klasse, ligger en forskning af data fra sociale, økonomiske og demografiske faktorer, der driver økonomien i den vestlige verden i dag. I projektet beskæftiger vi os med de traditionelle og senmoderne værdier. Da de senmoderne værdier kan være et vidt begreb, vælger vi blandt andet at benytte den kreative klasse til at tegne et billede af manden med de senmoderne værdier på arbejdsmarkedet og i andre sociale sammenhænge. En undersøgelse af Mark Lorenzen og Kristina Vaarts Andersen, lektor og forskningsassistent ved forskningscentret Imagine Creative Industries Research på CBS, viser at op mod 43 procent af den danske befolkning tilhører den kreative klasse. Målt ved de samme grupper af arbejdsstyrken som Richard Florida beskriver i hans teori om USA. Det er en kvalitativ analyse, der forsøger at kortlægge den kreative klasse i Danmark. Det vigtigste ved denne analyse er, om teorien om den kreative klasse også kan bruges til at beskrive blandt andet mænd i Danmark. Vi mener den er gældende for Danmark og vælger derfor også teorien om den kreative klasse til at beskrive til senmoderne værdier mænd kan besidde i dag(kreativeklasse.dk). Da teorien forholder sig mest til manden i arbejdslivet, ser vi det nødvendigt med en teori om udviklingen af selve kærlighedsforholdet. Teorien om at kærligheden er gået fra en romantisk form til en konfluerende, er udviklet af den engelske sociolog Anthony Giddens, hvilket er en analyse af det traditionelle og moderne parforhold. Denne beskrivelse lægger sig op ad flere af Henrik Jensens synspunkter og samtidig med at Anthony Giddens ses som en af vor tids førende tænkere(kaspersen; 2007, 425), vil det være oplagt for os at benytte denne teori. Derfor vælger 12

13 vi at bruge den romantiske kærlighed til at beskrive de traditionelle værdier og teorien om den nuværende konflurende kærlighed til at beskrive de senmoderne værdier. Der er utallige forskere indenfor kvindeforskning, men der ikke er mange, der beskæftiger sig forskningsorienteret med manden. Mandeforskeren Kenneth Reinicke er en af dem, der har taget emnet manden op til debat. Vi vil bruge ham som inspiration og ser hans forskningsområder utrolig relevant for vores opgave, eftersom han blandt andet tager fat i mandens behov, samt hans forhold til ligestilling, med henblik på barselsorlov, ligeløn og forældremyndighed. Derudover stiller han spørgsmålstegn ved den manglende debat om det mandlige køn og netop dette ser vi interessant for vores undren over hvilke muligheder manden har for anerkendelse i det senmoderne danske samfund og hvad der kan hjælpe den på vej. 2.4 Valg af empiri Vores empiri vil bestå af forskellige tiltag på områder som barsel, skilsmisser, forældremyndigheder samt andre områder, der har betydning for forståelsen af manderollen. Derudover vil vi benytte os af statistikker, meningsundersøgelser, artikler og illustrative eksempler. De forskellige tiltag vil være lovgivningen indenfor ligestilling, forældremyndighed, barselsorlov og rettigheder ved skilsmisser i det danske samfund. Det vil være med til at give os et billede af hvordan manderollen er stillet i samfundet og dermed et led i analysen af hans anerkendelsesproblemer. Lovgivningen vil vi primært benytte i beskrivelsen af forandringerne i den retslige sfære og den videre analyse. I vores analyse vælger vi primært at analysere to områder; mænd og barsel samt mænd, skilsmisser og forældremyndighed. Til dette bruger vi de illustrative eksempler med René Rhode Madsen, Finanssektoren og Thomas Pedersen der er beskrevet tidligere. Vi vælger at analysere mænds anerkendelsesproblemer på disse områder, fordi det blandt andet er her, man kan sætte spørgsmålstegn ved mandens ligestilling. Det kan være svært at tyde hvad mandens holdninger er til lovgivningerne og den daglige debat og vi har derfor valgt at berøre tilgængelige meningsundersøgelser, som omhandler de tidligere nævnte områder. TNS Gallup har udarbejdet en meningsundersøgelse vedrørende kønnenes generelle holdning til barselsorlov og en mere specifik holdning til øremærkning af barsel. Denne meningsundersøgelse vælger vi at bruge idet Gallup har erfaringer igennem 50 år (gallup.dk) og der dermed må være kvalitet i deres analyser. Denne antagelse skyldes, at Gallup er ISO certificeret og dette er et kvalitetsstempel. Vi bruger Gallups meningsundersøgelse for at 13

14 finde frem til hvorfor det er svært for manden at vide hvordan han skal opnå anerkendelse på et område som barselsorlov. I analysedelen vil der desuden indgå artikler og interviews, som eksempler på mænd, der i dag befinder sig i de omtalte situationer. Vi vælger som sagt to eksempler på virksomheders håndtering af en mands ønske om barselsorlov, til at illustrere hvorledes de traditionelle og senmoderne værdier modstrider hinanden og derudover om det er muligt for manden at vide, hvordan han skal opnå anerkendelse på dette område. Disse to eksempler er nutidige og er en del af samfundsdebatten vedrørende mænds anerkendelse i spørgsmålet om barselsorlov. Det skal inspirere og styrke os i vores analyse, samt hjælpe os frem til en konklusion. Statistikkerne vil bruges med henblik på at underbygge empirien og give et bredere billede af mandens position i det danske senmoderne samfund. Begge eksempler er anvendelige i vores projekt, eftersom de begge kredser om de senmoderne og traditionelle værdier i det nutidens samfund. Empirien til den andel del af analyse vil være det illustrative eksempel med Thomas Pedersen, som tidligere beskrevet bruges fordi han er et ud af mange eksempler på at mænds behov for krisecentre er stigende. Vi bruger eksemplet til at analysere, hvad det er for nogle tendenser i vores samfund, der medfører dette. Vi inddrager her andre mænds oplevelser af samme situation samt statistikker skilsmisser og om fordelingen af børn efter en skilsmisse for netop at underbygge, at oplevelsen af frustration og mangel på anerkendelse er situationen for mange mænd i det senmoderne danske samfund. 2.5 Argumentation for valg af kapitler I det følgende vil vi redegøre for dels vores valg af kapitler og dels for rækkefølgen af kapitler. Dette vil stå som en læsevejledning og en begrundelse for vores opbygning af projektet. Det første kapitel Anerkendelsesteorien og de historiske forandringer omhandler den tyske sociolog og filosof Axel Honneths anerkendelsesteori samt nogle vigtige historiske forandringer. For at forstå hvad en mand er i dag og hvad en mand skal være, må man vide hvad manden skal anerkendes for. Derfor bruger vi anerkendelsesteorien til at undersøge hvorvidt mænd har mulighed for at vide hvad de skal anerkendes for. Dernæst er det vigtig at forstå hvilke forandringer, der er sket i de forskellige anerkendelsessfærer. Dette gøres ved at vi bygger det først kapitel op i tre dele; den retslige sfære, den private sfære og sidst den solidariske sfære. Vi beskriver tidsmæssige ændringer i disse sfærer, for at belyse hvorfor manden i dag kan være i tvivl om hvad han skal anerkendes for og dermed for at forstå kompleksiteten i dagens 14

15 manderolle, men også for at skabe forståelse for hvad det er for et samfund vi befinder os i. Med andre ord bruges dette kapitel til at kortlægge de historiske forandringer i de forskellige sfærer. Kapitler bruges til at besvare spørgsmålet om hvilke forandringer fra efterkrigstiden og frem til nu, der har haft betydning for manden. Dette kapitel skal lægge et fundament for resten af projektet. Det skal danne en forståelse for hvorfor manderollen nu befinder sig i en situation med modsatrettede krav og udefinerede forventninger. I vores andet kapitel Det senmoderne danske samfund beskrives den samfundsmæssige kontekst vi skal forstå manderollen ud fra. Kapitlet skal besvare vores arbejdsspørgsmål om, hvad tendenserne er i vores nutidige samfund samt hvordan samfundet kan betegnes. Dette gøres blandt andet på baggrund af de historiske forandringer, vi har beskrevet i det foregående kapitel. Disse forandringer er nemlig et udtryk for, hvad samfundet har ændret sig til og hvad det er for en kontekst, manden skal anerkendes i. Vi bruger desuden her nogle nutidige samfundsteoretikere til at belyse de mange bud, der er på hvad det senmoderne er. Ydermere for at finde ud af om, der er nogle klare iboende krav og forventninger til manderollen, eller om alt er flydende og udefinerbart. Det tredje kapitel Maskulinitet har vi valgt at tage med fordi maskuliniteten udgør en meget stor del af manderollen og mandens selvforståelse. Kapitlet besvarer arbejdsspørgsmålet om hvordan maskuliniteten har forandret sig og giver et bud på hvordan maskulinitetens skal forstås i vores samfundsmæssige kontekst. I dette kapitel undersøges hvad maskuliniteten har været og hvilke normer, der gør sig gældende for maskuliniteten i dag. Kapitlet skal bruges til at forstå hvad det er for en maskulinitet, manderollen i dag skal anerkendes for. Vi kan ikke kortlægge præcist, hvad der udgør en maskulin mand i dag, men derimod give nogle bud på det. Dette vil også hjælpe til forståelsen af, hvorfor det kan være svært for manden at vide hvordan han opnår anerkendelse for det at være mand. I det efterfølgende kapitel De traditionelle værdier beskriver vi de traditionelle værdier mænd kan besidde. Dette gøres i erkendelsen af, at ikke alle mænd har de samme værdier og vi vælger i dette kapitel at se nærmere på de mere traditionelle værdier. I dette kapitel bruger vi til dels historikeren Henrik Jensens traditionelle samfundsbeskrivelse og sociologen Anthony Giddens romantiske kærlighed, til at forklare hvilke værdier, der er traditionelle. Det er vigtig at beskrive 15

16 disse traditionelle værdier fordi de stadig eksister i dag, selvom vi skriver det senmoderne samfund. For at forstå dette bruger vi også kapitlet om maskulinitet til at se på at disse værdier kan ligge indgroet i nogen opfattelser af maskuliniteten og at man som mand kan møde disse værdier, der gør det sværere at definere hvem, man er som mand. Disse værdier samt det næste kapitel om de senmoderne værdier bruges til at skabe forståelse for at der kan opstå en kompleksitet når disse værdier støder sammen. I vores sidste kapitel inden den analytiske diskussion, De senmoderne værdier, bruger vi Giddens konfluerende kærlighed samt det rene forhold til at beskrive hvilke værdier den senmoderne mand har i sit privatliv. Det gøres for at få en forståelse af hvilke værdier og normer, der ligger i familielivet i dag. Ydermere anvender vi teorien om den kreative klasse til at belyse hvilke normer og værdier, der gør sig gældende i arbejdsrelationer. Disse to skal danne et billede og vores definition af de senmoderne værdier. Dette kapitel vil sammen med de forrige besvare vores arbejdsspørgsmål om, hvad det er for nogle værdier vi oplever i det senmoderne danske samfund. Kapitlerne om de traditionelle og de senmoderne værdier er med til at stille nogle idealtyper op for de værdier man kan støde på i det senmoderne samfund. Det gøres for at få den mere generelle betragtning frem. Med valget af den kreative klasse indsnævrer vi mænd, men det kan indsnævres endnu mere. Det vælger vi ikke at gøre, fordi vi dermed ikke ville kunne undersøge de forandringer for manderollen generelt i samfundet. Den kreative klasse er stadig en indsnævring, trods det at det er en bredtfavnende klasse. Vi mener at det er den indsnævring der sætter os bedst muligt i stand til at konkludere noget generelt. Herefter følger den Analytiske diskussion der har til formål at analysere og diskutere, hvad det er for nogle tendenser i det senmoderne samfund, der gør det svært for mænd at være klar over, hvad de skal anerkendes for. Vi bruger her de traditionelle og senmoderne værdier til at analysere de situationer, hvor mænd oplever ikke at vide hvordan de skal agere, fordi der ingen faste holdepunkter er. Kapitlet vil ydermere være en diskussion af om manden i virkeligheden har så svært ved at vide, hvad han skal anerkendes for. Vi bruger her illustrative eksempler på mænd i krise, mandeforskeren Kenneth Reinicke samt de forskellige teorier til at diskutere det. Alle de foregående kapitler vil lede til vores konklusion og perspektivering. Her vil vi konkludere på hvilke forandringer der har haft betydning på manderollen udvikling samt om 16

17 hvorledes manden har mulighed for at vide hvad han skal anerkendes for. I perspektiveringen vil vi se på hvilke andre perspektiver man kunne se mænds anerkendelsesproblemer i og diskutere hvad det kunne have bragt af svar. 2.6 Kildekritik Vores teori er primære kilder, dog oversat fra hovedsproget til dansk. Dette kan gøre, at der mistes noget af betydningen i oversættelse. Vi har forsøgt at komme uden om dette ved at bruge flere forskellige kilder til hver teoretiker og på den måde skabe et helhedsindtryk af deres teorier. De tre nutidige samfundsteoretikere Anthony Giddens, Zygmunt Bauman og Ulrich Beck teorier om samfundets udvikling og nuværende situation er meget generelle og ikke så specifikt på det mandlige køn. Her kunne man have fundet nogle teorier, der mere konkret omhandlede situationen for kønnene. Det vælger vi dog alligevel ikke at gøre, fordi de tre teoretikere netop bruges til at klarlægge nogle generelle tendenser i samfundet og den samfundsmæssige kontekst manden skal søge anerkendelse i. Ydermere anvendes mandeforsker Kenneth Reinicke som inspiration og kilde. Det kunne dog have givet en bredere diskussion, hvis vi havde brugt andre mandeforskere. Dertil skal det siges at der ikke er mange der arbejder forskningsorienteret med det mandlige køn og det derfor ikke altid har været muligt at få flere syn på sagen. Kritikken af vores illustrative eksempler er, at vi kun ser situationen fra én side og dermed ikke får alle de involverede parters syn. Men det har ikke været muligt at finde oplysninger om deres holdning til sagen. Derfor er vi blevet nødt til at antage nogle ting i vores illustrative eksempler. Havde vi haft de andre involverede parters syn på sagen, kunne det have givet flere aspekter af sagen, men vi mener dog stadig, at vi kan forsvare kun at se det fra de implicerede mænds synspunkter. Da vi ser på mandens mulighed for anerkendelse og om han ved hvad han skal anerkendes for samt hvad det gør ved hans selvforståelse, mener vi at det er fyldestgørende at se på situationen kun fra hans side. 17

18 3. Anerkendelsesteori og de historiske forandringer 3.1 Indledning Vi har i det følgende afsnit valgt at redegøre for den tyske filosof og sociolog Axel Honneths anerkendelsesteori samt for de historiske forandringer, der er sket med mandens rolle inden for familien og samfundet. Afsnittet er opbygget således, at der først vil komme en kort indledning om Alex Honneths anerkendelsesteori, hvorefter afsnittet deles op i Honneths anerkendelsessfærer; privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Under hver anerkendelsessfære vil teorien uddybes og en efterfølgende redegørelse af forandringer i mandens og kvindens rolle på dette område. 3.2 Axel Honneths Anerkendelsesteori Axel Honneths anerkendelsesteori er en normativ kritisk teori, der har sit fokus på individets anerkendelse i samfundet. Honneths anerkendelsesbegreb er delt i tre forskellige sfærer; privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære(willig; 2003, 14). Det er dog vigtigt at fremhæve, at de tre sfærer nødvendigvis ikke svarer præcist til den empiriske virkelighed, men er teoretiske begreber, som kan bruges til at forklare anerkendelse med. Anerkendelse er en vigtig faktor for individets udvikling og selvopfattelse og det er derfor ikke nok kun at opnå anerkendelse i en af sfærerne. Alle tre sfærer er vigtige udviklingstrin, som skal realiseres for at individet kan opnå sin fulde identitet (Willig; 2003, 14). De tre anerkendelsessfærer har betydning for individets selvtillid, dets selvagtelse som borger og dets selvværdsfølelse (Willig; 2003, 14). I det følgende vil de tre anerkendelsessfærer blive beskrevet og som nævnt i det ovenstående, vil vi under hver anerkendelsessfære beskrive de historiske forandringer, der har haft indflydelse på mandens rolle i samfundet og familielivet. Vi har valgt at placere den retslige sfære først, efterfulgt af den private sfære samt den solidariske sfære. Dette har vi valgt at gøre, fordi de forskellige politiske tiltag har været grundsten for de beskrevne forandringer. 18

19 3.3 Anerkendelse i den retslige sfære I den retslige sfære opnås anerkendelse ved universelle rettigheder som er givet til alle borgerne i samfundet. Her igennem er subjektet i stand til at opnå selvrespekt eller -agtelse som et lige medlem af samfundet (Willig; 2003,16). Der refereres her til de lovmæssige relationer der giver borgere lige rettigheder, såsom velfærdsgoder. Ved at opnå anerkendelse igennem disse rettigheder sikrer individet sig mulighederne for at realisere sin autonomi (Willig; 2003,16). Med det forstås, at alle har samme rettigheder og derfor er i stand til at være og handle uafhængigt. Opnår man ikke anerkendelse i den retlige sfære, beskriver Honneth nogle krænkelsesformer, som kan bruges til at forstå grunden til kampen for anerkendelse. Honneth refererer her til de negative situationer, hvor anerkendelsen udebliver. I det store hele har manden været meget anerkendt i den retslige sfære, men i den seneste tid har der været fokus på de områder, hvor manden ikke opnår samme juridiske rettigheder som kvinden. I det følgende vil vi beskrive de historiske forandringer inden for den retslige sfære, som har haft og har indflydelse på manden. 3.4 Historiske forandringer i den retslige sfære De udvalgte tiltag vil gå helt tilbage til midten af det 20. århundrede, da disse har haft betydning for den senere udvikling. Dertil vil der forekomme flere tiltag omhandlende kvinder, da disse har haft indflydelse på manden Ligestilling på arbejdsmarkedet Inden for den retslige sfære gennemgår den mandlige kønsrolles forandringer, forårsaget af de rettigheder kvinderne får trumfet igennem. Første skridt i kampen om ligestilling i Danmark starter i 1875(Danmarks statistik og ligestillingsrådet; 1999, 7), hvor kvinderne får adgang til universiteterne. Herefter går der 40 år før, at kvinder tager det næste skridt, hvor de får ret til at stemme på samme vilkår som mændene i 1915(Danmarks statistik og ligestillingsrådet; 1999, 8). I året 1921(Danmarks statistik og ligestillingsrådet; 1999, 8) tiltager konkurrencen på arbejdsmarkedet, idet kvinderne får lige adgang til offentlige tjenestestillinger og erhverv. Først i 1960 (Danmarks statistik og ligestillingsrådet; 1999, 8) vedtager folketinget en konvention vedrørende ligeløn. Endvidere vil kildeskatteloven fra 1970 (Danmarks statistik; 1999,8) bevirke en særlig skatteansættelse for gifte kvinders indtægt. Kvindernes rolle på arbejdsmarkedet bliver yderligere styrket i 1976 (Danmarks statistik og ligestillingsrådet; 1999,8), da ligestilling af 19

20 kønnene for arbejde af samme værdi, bliver givet ved lov samt ligestilling med hensyn til beskæftigelse i 1978 (Danmarks statistik og ligestillingsrådet; 1999, 8). En arbejdsgiver kan nu risikere at blive sendt i retten for at yde forskelsbehandling på grund af kønnet og ende med at betale et beløb i form af bøde eller erstatning. Det vil blive set som en forskelsbehandling, hvis et arbejde af samme art bliver belønnet efter den ansattes køn, såsom hvis en kvinde bliver dårligere stillet i forbindelse med graviditet eller den efterfølgende barselsorlov. Endvidere er det en kønsdiskrimination, hvis der opstår chikane i form af verbale eller ikke verbale tilnærmelser, med undertoner i relation til den pågældende persons køn og som har til formål at krænke en medarbejders værdighed (retsinformation.dk). For at følge op på ligestilling på de forskellige arbejdspladser, skal virksomheder med mindst 35 ansatte hvert år, efter aftale med de ansatte, udarbejde enten en kønsopdelt lønstatistik eller en redegørelse. Lønstatistikken indeholder mindst 10 personer og skal bruges i forbindelse med samtaler og information af de ansatte om lønforskelle mellem kvinder og mænd i virksomheden. Redegørelsen indeholder både hvilke forudsætninger, der ligger til grund for aflønningerne af de forskellige køn, samt konkrete handlingsorienterede initiativer (retsinformation.dk). I 1985 bliver ligestilling også et krav ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg (Danmarks statistik og ligestillingsrådet; 1999, 8) Barselsorlov Kvinderne har siden 1901(Danmarks statistik og ligestillingsrådet; 1999, 7) haft ret til barselsorlov, men orloven blev senere forlænget til 24 uger efter fødselen. I 1983 (Danmarks statistik og ligestillingsrådet; 1999, 8) får fædrene for første gang mulighed for at tage en fædreorlov eller en delt forældreorlov i forbindelse med barslen og i 1998 får de ret til yderligere to ugers orlov i løbet af de første 14 uger(danmarks statistik og ligestillingsrådet; 1999, 9). Barselsorloven er igennem årene blevet ændret flere gange og ser man på hvordan reglerne for barselsorloven i dag er sammensat, så er de første 14 ugers barsel øremærket til kvinder. Hertil har manden ret til 2 ugers barsel inden for de første 14 uger efter barnets fødsel. Derefter har forældre tilsammen ret til 32 ugers barsel, som de kan fordele mellem sig. Derudover er retten til orlov en sag mellem arbejdsgiver og de ansatte og er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i ligebehandlingsloven (bm.dk). Der er i den nuværende barselslov ikke en øremærket barsel til fædre hvilket skyldes, at den nuværende regering i 2002 fjernede denne (Thorup, 2007, Artikel) med argumentet om, at fordelingen af barsel mellem moderen og faderen skulle være et fleksibelt valg og dermed være op til parterne selv. Dog er spørgsmålet nu igen taget op til debat i Folketinget. Dette kommer blandt andet af, at den fleksible barselsorlov i Danmark stort set 20

21 ikke har øget mænds andel af barslen. Derfor har flere partier, her i blandt Socialdemokraterne (socialdemokratiet.dk), SF (sf.dk) og Enhedslisten (enhedslisten.dk), bakket op om forslaget om 12 ugers øremærket barsel til fædre. Der er dog endnu ikke blevet fremsat et endeligt lovforslag, da undersøgelser omkring mænds barsel stadig er i gang. I skemaet herunder er fremsat en oversigt over mænd og kvinders barselsdage fra 2003 til 2007 og det fremgår heraf, at mænds barsel er langt mindre end kvinders og at der trods en fleksibel barselslov, ikke er sket den store ændring. Der skal dog tages forbehold for at flere af disse kvinder måske er enlige mødre, som ikke har en far til at tage del i barselsorloven. Samlet orlov efter fødslen efter orlovsuger, gennemsnitligt antal dage pr. barn og tid Alle børn Orlov ialt Fars orlov Mors orlov (statistikbanken.dk) Forældremyndigheden I 1922 bliver spørgsmålet om forældremyndighed sat under lup, men det er først i 1957, at kvinderne bliver ligestillet med mændene i spørgsmålet om forældremyndigheden over egne børn efter skilsmisse (Danmarks statistik og ligestillingsrådet; 1999, 8). Børneloven, som træder i kraft i 1961, berører emnet om faderskabet og forsørgelsespligten. Begge forældre er lige forpligtet til at forsørge barnet, men i tilfælde af et barn bliver født uden for ægteskab, kan en faderskabssag rejses før og senest tre måned efter barnets fødsel. Ønsker moderen, at den pågældende fader skal yde bidrag til barnet, skal moderen inden en måned efter fødslen bekendtgøre en mulig fader til barnet, for at gøre krav på den biologiske faders forsørgelsespligt. Hvis faderen ikke anerkender faderskabet sendes sagen for en domstol. Afgøres faderskabet før fødslen, kan statsamtet pålægge faderen yderligere at støtte moderen økonomisk, med henblik på en eventuel abort eller to måneder op til samt en måned efter fødslen. Denne støtte kan forlænges i tilfælde af sygdom forårsaget af graviditeten. Nægter faderen at betale de forskellige bidrag, kan han risikere en bøde (retsinformation.dk). Når barnets bopæl skal bestemmes og forældrene med fælles forældremyndighed ikke kan blive 21

22 enige, er det op til retten at træffe en afgørelse på baggrund af, hvad der er bedst for barnet og i visse tilfælde helt at overføre den fulde forældremyndighed til den ene forælder. Hvis barnet og forældrene ønsker det, kan barnet dog skiftes mellem forældrene hver uge. En forælder der ikke før har haft myndigheden, kan anmode om samvær med barnet samt oplysninger om barnets forhold, hvis indehaveren af forældremyndigheden ikke har frataget denne muligheden (retsinformation.dk). Det gælder her, at forælderen uden forældremyndighed har ret til oplysninger om barnets trivsel i forskellige institutioner såsom børnehave, skole, SFO etc., men omvendt har disse ikke pligt til at oplyse den pågældende forælder om barnet(statsforvaltning.dk). Statistikken over udfaldet af forældremyndigheden i 2007 fortæller os, at der har været en tendens til, at det er moderen, der overtager forældremyndigheden, når der er opstået uenighed. (domstol.dk) Man blev opmærksom på problemet og 1. oktober 2007 trådte en ny forældreansvarslov i kraft for at sætte barnets behov for begge forældre i fokus. Loven tager nu udgangspunkt i en fælles forældremyndighed. Der skal derfor ligge tungtvejende grunde til for at fratage en forælder sin del af forældremyndigheden, hvor børnene også vil blive hørt i sagen, samtidig med at forældrenes evne til at samarbejde vil være afgørende. Endvidere skal det være muligt at dele samværet med børn ligeligt mellem sig, alt efter hvad der er hensynsfuldt for børnene (statsforvaltning.dk). 22

23 3.5 Anerkendelse i privatsfæren Denne anerkendelsessfære refererer til kærlighed og derved individets forhold mellem familien og venner. For at præcisere det nærmere udgør kærlighedsforholdet mellem mor, far og barn, mellem ægtefæller og mellem venner symmetriske relationer. De symmetriske relationer kan tolkes som værende ens på den måde, at det netop er i denne sfære individet finder en fortrolighed med sine ressourcer, indstillinger og værdier og oplever dem blive modtaget og anerkendt (Willig; 2003, 15). Herved mener Honneth, at kærlighed og venskab udgør den emotionelle anerkendelse og udløser forudsætningen for subjektets fundamentale selvtillid (Willig; 2003, 15). Den private sfære er derfor også grundlaget for at træde ind i et intersubjektivt forhold. Med et intersubjekt forhold forstås et forhold, hvor begge parter er lige. Det er to subjekter der er fælles om forholdet, det vil sige de personer tilsammen skaber et rum, der hos Honneth kaldes et intersubjekt forhold. Som nævnt under den retslige sfære beskriver Honneth nogle krænkelsesformer i forbindelse med, et individ ikke opnår anerkendelse. Disse kan også ses som moralske krænkelser, som skal forstås på den måde, at der i sociale relationer er en forventning om gensidige moralske krav og anerkendelse. I tilfælde hvor en sådan forventning ikke bliver indfriet, er der tale om en moralsk krænkelse. Det er i den forbindelse vigtigt at komme omkring Honneths definition om synlighed og usynlighed. For at man kan opnå anerkendelse, skal individet først erkendes. Synlighed er derfor erkendelse af individets tilstedeværelse og usynlighed det modsatte, hvor individet føler sig ydmyget og ignoreret. I afsnittet om de historiske forandringer indenfor den private sfære vil vi beskrive ændringerne i familien og hvilken betydning det efterfølgende har haft for manden og hans forandring. 3.6 Historiske forandringer i den private sfære Arbejdsfordelingen i hjemmet I privatsfæren er der mange forhold, der er ændret i takt med, at samfundet har udviklet sig fra pligtsamfund til rettighedssamfund. Den største udvikling og den vi beskriver, sker efter at kvinderne kommer på arbejdsmarkedet i 1960 erne. Det skyldes blandt andet, at de ikke længere bruger dagen på at være hjemmegående, men derimod på at gå på arbejde. Som følge heraf må rollefordelingen i hjemmet altså blive berørt. Ser man på kvinder og mænds procentandel af 23

24 huslige gøremål i parfamilier, fremgår det at fordelingen er gået fra at være meget ujævn til mere ligeligt fordelt. I 1976 står over 50 procent af kvinderne i parfamilierne for procent af de huslige gøremål. Det tilsvarende tal for mændene ligger på cirka to procent. Her er det tydeligt, at det er kvindens rolle i familien at varetage de huslige opgaver og mandens rolle er at være forsørger (Danmarks statistik og ligestillingsrådet; 1999, 23) Som historikeren Henrik Jensen beskriver det, var manden dengang den autoritære faderfigur, der styrede familien. Det var manden, der gik på arbejde og kvinden der havde ansvaret for det huslige(jensen; 2006, 214). 20 år efter er denne fordeling ændret drastisk. Her er det nemlig omkring 33 procent af kvinder i parfamilier, der står for procent af de huslige gøremål, hvor mændenes andel er steget til otte procent. Til gengæld påtager cirka 62 procent af alle mændene sig procent af det huslige gøremål i 1995 (Danmarks Statistik & Ligestillingsrådet; 1999, 23) Skilsmisse I processen fra pligtsamfundet mod rettighedssamfundet, har parforholdet også gennemgået en udvikling (jf. afsnit 6.3 og 7.2). (statistikbanken.dk). 24