Vejledning Sikker anvendelse af glas i bygninger Indeholder retningslinjer for personsikkerhed ved anvendelse af glas og glaskonstruktioner i byggeri.
|
|
- Morten Schmidt
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning Sikker anvendelse af glas i bygninger Indeholder retningslinjer for personsikkerhed ved anvendelse af glas og glaskonstruktioner i byggeri. Anvendelse af glas i bygninger kan være forbundet med risiko for personer ved blandt andet kollision med glas i vinduer og døre, samt ved brud i glaspartier. Det gælder ikke mindst i ældre bebyggelser, hvor der fortsat anvendes enkeltglas, som med fordel kan udskiftes med mere sikre glastyper. Registrering af glasskader i bygninger viser, at en betydelig del af skaderne forekommer i boligen, og at det overvejende er den yngre del af befolkningen, der er udsat for skæreskader efter kollision med glasdele. Færre glasskader Hensigten med denne vejledning er at forebygge sammenstød, brud eller nedstyrtning af glas eller glaskonstruktioner, som derved kan være til fare for personer, der opholder sig i og omkring bygninger, samt reducere omfanget af skader der kan opstå, når personer støder ind i glaspartier. Vejledningen har til formål at give retningslinjer for valg og anvendelse af bygningsglas i forhold til personsikkerhed svarende til Bygningsreglementets bestemmelser. Dermed imødekommer vejledningen også det behov for afklaring, der er opstået, fordi der har været forskellige vejledninger om personsikkerhed i forbindelse med bygningsglas. Retningslinjerne vil kunne anvendes til at opnå tilfredsstillende sikkerhed for personer i forbindelse med glas i bygninger i et sådant omfang, at kravene i Bygningsreglementet til personsikkerhed bliver opfyldt. Samtidig gør vejledningen opmærksom på en række forhold, som bør tages i betragtning ved vurdering af personrisikoen i forbindelse med projektering, udførelse og brug af glas i bygninger omfattet af Bygningsreglementet. Sikkerhedsforanstaltninger Sikkerhed mod skader i forbindelse med sammenstød og brud i bygningsglas kan opnås med for eksempel værn, afskærmning, markering, bygningers udformning samt ved brug af sikkerhedsglas. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der bør anvendes i det enkelte tilfælde, afhænger primært af bygningens anvendelse, udformning og beliggenhed, og bør indgå i overvejelserne ved projektering og udførelse af bygværker, ved udskiftning af bygningsglas samt i forbindelse med vedligeholdelse og væsentlige ændringer af eksisterende bygninger. Bygningsejere har et ansvar Vejledningen henvender sig primært til bygningsejere samt deres rådgivere og leverandører, fordi personsikkerhed i forbindelse med bygningsglas, på linje med bygningens lovlighed i øvrigt, er et ansvar som påhviler den enkelte bygningsejer. Det betyder samtidig, at rådgivere og leverandører har et professionelt ansvar i forbindelse med deres rådgivning og leverancer. Anvendelsesområde
2 Vejledningen gælder for alle bygninger omfattet af bygningsreglementet og kan anvendes for alt bygningsglas, som varigt indbygges i et bygningsværk, samt for glas der indgår i en indretningsmæssig sammenhæng, hvor glasset er en permanent del af vægge og afskærmninger, f.eks. i badeværelser. Vejledningen indeholder retningslinjer for: - Glas og glaspartier, som personer kan støde ind i ved færdsel i og omkring bygninger, f.eks. vinduer, døre, skillevægge, spejle, facadepartier, glas i altaner, værn, rækværker og trappegelændere - Glas og glaspartier, som kan forvolde personskade ved nedstyrtning eller sammenbrud, f.eks. glastage, ovenlysvinduer, overdækninger, glasfacader - Glasgulve og trappetrin af glas (Bør drøftes i følgegruppen) Vejledningen omfatter derimod ikke: - Glas og glaskonstruktioner, som ikke er en varig del af en bygning, f.eks. løst inventar og møbler - Anvendelse af glas til sikring mod indbrud og brand - Konstruktioner som reguleres af Arbejdstilsynet, f.eks. glas i elevatorer Projekteringsforudsætninger Ved planlægning og projektering af byggeri bør der foretages en vurdering af risikoen for personskader i forbindelse med kollision, brud og nedstyrtning af glas og glaskonstruktioner i bygninger. Risikovurdering Ved vurdering af risikoen for personskader i forbindelse med bygningsglas bør det blandt andet indgå: - Om bygningen er offentlig tilgængelig - Hvor mange mennesker der anvender og forsamles i bygningen, herunder evt. spidsbelastninger - Om personer ved egen kraft eller ved pres kan komme til at gennembryde glaspartier - Om der indgår glaspartier, der kan rive sig løs og falde ned. Det bør også indgå i vurderingen, hvor store dele af glasfladerne, som bør sikres mod personskader. Det kan være i personhøjde, i mindre dele af glasfladen, f.eks. hvor glasflader er sprossedelte. Risikogrupper Børn og unge, svagtseende og større forsamlinger udgør særlige risikogrupper, som bør tages i betragtning ved en risikovurdering af glas i bygninger, der er offentligt tilgængelige, f.eks. skole, gymnastiksale, idrætshaller, svømmehaller, daginstitutioner, plejehjem, konference- og kulturcentre, glasfacader mod større pladsdannelser mv. Bygningsudformning Niveauspring i eller uden for bygninger, der er afgrænset af glaskonstruktioner, kan 2
3 udgøre en risiko for personer ved fald igennem glasset. Derfor skal det vurderes, hvordan glaspartier sikres, f.eks. ved markering, afskærmning eller ved at glasset fastholdes ved brud, så personer ikke falder igennem glasset. Glastage, ovenlys, overdækning, glaskonstruktioner ol., der beskadiges og falder ned, kan udgøre en risiko for personer, der færdes eller opholder sig under disse. Derfor bør det vurderes, hvordan sådanne glaspartier sikres, f.eks. ved afskærmning eller ved at glasset fastholdes i forbindelse med brud, så glasset ikke falder ned og forvolder skade. Projekteringsvejledning Ved projektering bør der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af personrisikoen ved brug af bygningsglas for at fastlægge, hvilke glastyper der bør anvendes for at opnå tilstrækkelig sikkerhed i forhold til kravene i Bygningsreglementet. Nogle af de væsentligste forhold, som kan indgå i en sådan vurdering, fremgår af Projekteringsvejledningen om bygningsglas og personsikkerhed, se side xx Valg og anvendelse af bygningsglas Glas, som person kan støde imod ved færden i og omkring bygninger, skal så vidt mulig kunne modstå belastning uden at gå i stykker. Ved brud bør brudmønsteret have en karakter, hvor det så vidt muligt ikke forvolder personskade. Hvor der kan være risiko for at glas ved nedstyrtning eller sammenbrud kan forvolde skade på personer, der opholder sig i og omkring bygninger, bør glasfladerne udføres så glasset fastholdes. Glaspartier og glaskonstruktioner bør derfor udformes og dimensioneres, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod personskade. Beskyttelsesmetoder Beskyttelse mod personskade ved risiko for kollision med bygningsglas kan for eksempel opnås ved at anvende afmærkning, afskærmning, værn eller sikkerhedsglas. Ved værn forstås i denne vejledning rækværker, gelændere ol. udført i henhold til reglerne for værn i Bygningsreglementet, kap Beskyttelse mod personskader ved risiko for nedstyrtning af glas kan forebygges konstruktivt eller med ubefærdede arealer, f.eks. plantebælter, bassiner og tilsvarende. Ved sikkerhedsglas forstås i denne vejledning: - Hærdet glas, hvor der er brug for øget styrke og reduceret risiko for skæreskader - Lamineret glas, hvor der er brug for at fastholde glasset og reducere risikoen for skæreskader - Hærdet, lamineret glas, hvor der er brug for at fastholde glasset og minimere risikoen for skæreskader. Ved almindeligt glas forstås i denne vejledning: - Floatglas, hvor der ikke er brug for særlige egenskaber Yderligere oplysninger om glastyper, egenskaber og anvendelse, se Glasvalg, side xx. Markering kan foretages med kontrastfarvemarkeringer på vinduer og glaspartier, hvor der kan være risiko for sammenstød med bygningsglas, se Markering, side xx. 3
4 Vejledning i udformning af personsikre bygningsdele, der helt eller delvis består af bygningsglas, er i det følgende opdelt i bygningskategorier i henhold til Bygningsreglementet, Kap
5 Alle anvendelseskategorier Fælles regler for bygning og terræn Glas i facader og tagkonstruktioner skal styrkemæssigt dimensioneres efter konstruktionsnormerne. Samtidig bør glas fastholdes, så det kan modstå personkollision, så kollaps undgås. Yderligere oplysninger, se Projekteringsvejledning for bygningsglas og personsikkerhed, side xx. I vejledningerne for de enkelte anvendelseskategorier, side xx-yy, er det forudsat, at vinduer og ovenlys er udført med termoglas. Vejledningerne refererer alene hertil med mindre der specifikt refereres til anvendelse af enkeltglas. Energi- og brandkrav i forbindelse med valg af bygningsglas indgår ikke i vejledningerne og skal derfor vurderes særskilt i de enkelte tilfælde. Tagvinduer Tagvinduer i uudnyttelige tagrum, f.eks. tørrelofter, pulterum og tilsvarende tagrum uden vedvarende personophold kan udføres med almindeligt glas, f.eks. enkeltglas. Tagvinduer og ovenlysvinduer til andre formål er omtalt under den respektive anvendelseskategori, se side xx-yy. Figur xx Eksempler på tagvindue Glasfacader Glasfacader udført som konstruktionsglas og beklædningsglas bør udføres af sikkerhedsglas, hvor der vurderes at være risiko for personskader ved nedstyrtende dele, se Projekteringsvejledning for bygningsglas og personsikkerhed, side xx. Værn, gelændere og altaner Værn, rækværker, gelændere, afskærmninger ol. på trapper, reposer, altaner, altangange, terrasser, luftsluser ol. udført med glas bør, hvor der er niveauspring i gulv eller terræn, udføres af sikkerhedsglas for at hindre personskader og nedstyrtning ved kollision med glasset, se figur xx. Værn af glas, som udføres indspændt, f.eks. i gulv eller terræn, bør udføres af sikkerhedsglas og sikres konstruktivt mod kollaps, se Projekteringsvejledning for bygningsglas og personsikkerhed, se side xx. Figur xx Eksempler på værn ol. med glas ved niveauspring i gulv eller terræn Fritstående glasvægge Fritstående glasvægge, f.eks. skærmvægge, info-tavler mv., der monteres indspændt i gulv eller terræn, bør være udført af sikkerhedsglas, og eventuelt afskærmet hvor kollaps kan medføre personskade, se Projekteringsvejledning for bygningsglas og personsikkerhed, se side xx. Figur xx Eksempler på fritstående glasvægge ol. 5
6 Anvendelseskategori 1 Kontorer, industri, lager mv. Vejledningen for bygninger i anvendelseskategori 1 er ikke gældende for jordbrugserhvervenes driftsbygninger. Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør glasset enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Hvor der kan være risiko for indefra kommende beskadigelser af ovenlysvinduer, f.eks. i industrilokaler, og hvor nedfald af glas kan medføre personskade, bør glasset i ovenlysvinduer være af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Hvor vinduer enten er uafskærmet eller afstanden fra glassets underkant til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør det inderste glaslag være af sikkerhedsglas for hindre fald ud gennem vinduet, se Glasvalg side xx, og figur xx. Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Hoveddøre, sidepartier bredere end 0,25 m og flugtvejsdøre inkl. eventuelle sidepartier, der er udført i helglas eller overvejende udført i glas, bør enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, f.eks. ved reception og tilsvarende steder, hvor der færdes mange mennesker, se figur xx. Sekundære døre og sidepartier, hvor risikoen for kollision vurderes at være begrænset, kan normalt udføres af almindeligt glas, og eventuelt afmærket eller afskærmet i nødvendigt omfang., se figur xx. 6
7 Helglasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader Glasfacader Glasfacader kan normalt udføres i almindeligt glas, hvor få personer færdes, f.eks. på privat grundarealer, eller hvor facaden er beskyttet mod kollision af værn eller afskærmet af beplantning, vandbassinger ol., se figur xx. Glasfacader uden afskærmning mod befærdede arealer, hvor der er færdsel og ganglinjer i retning mod facaden, f.eks. offentlige pladser, gågader, parkeringspladser ol., og hvor underkanten af glasset er mindre end 1,8 m over terræn, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset og normalt udført af sikkerhedsglas, se figur xx. Hvor afstanden fra underkant glas til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør glasfacaden enten være indvendigt afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Kontorbygninger med glasfacader mod offentligt tilgængelige arealer, hvor der overvejende er færdsel langs facaden, f.eks. stier eller fortov, og hvor underkanten af glasset er mindre end 0,8 m over terræn, bør normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Figur xx Eksempler på afskærmning af udvendige glasfacader Figur xx Eksempel på glasfacader mod befærdede arealer Figur xx Glasfacader med afstand til terræn Figur xx Glasfacader i kontorbygninger mod sti eller fortov Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, og hvor der kan være risiko for kollision med glasset, f.eks. på tværs af eller for enden af gangarealer eller hvor mange personer samles, og hvor underkanten af glasset samtidig er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas og markeret i nødvendigt omfang, se Glasvalg side og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 7
8 Anvendelseskategori 2 Skoler, fritidshjem mv. Anvendelseskategorien omfatter også mindre butikker og restauranter, mindre undervisningsrum samt klinikker. Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør glasset enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Hvor der kan være risiko for indefra kommende beskadigelser af ovenlysvinduer, f.eks. gymnastiksale, og hvor nedfald af glas kan medføre personskade, bør glasset i ovenlysvinduer være af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv., se figur xx.. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier, hvor underkant glas er mindst 0,8 m over gulv, kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Hvor vinduer enten er uafskærmet eller afstanden fra glassets underkant til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør det inderste glaslag være sikkerhedsglas for hindre fald ud gennem vinduet, se Glasvalg side xx, og figur xx. Figur xx Vinduer i ydervægge, hvor der bør anvendes sikkerhedsglas Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Hoveddøre, sidepartier bredere end 0,25 m, flugtvejsdøre inkl. eventuelle sidepartier og glaspartier der kan forveksles med døre, der er udført i helglas eller overvejende udført i glas, bør enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg og figur xx. Sekundære døre og sidepartier, hvor risikoen for kollision vurderes at være 8
9 begrænset, kan normalt udføres af almindeligt glas, og eventuelt afmærket eller afskærmet i nødvendigt omfang., se figur xx. Helglasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader Glasfacader Glasfacader kan normalt udføres i almindeligt glas, hvor facaden er beskyttet mod kollision af værn eller afskærmet af beplantning, vandbassinger ol., se figur xx. Glasfacader mod offentligt tilgængelige arealer, hvor der overvejende er færdsel langs facaden, f.eks. stier eller fortov, og hvor underkanten af glasset er mindre end 0,8 m over terræn, bør normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader uden afskærmning mod befærdede arealer, hvor der er færdsel og ganglinjer i retning mod facaden, f.eks. skolegårde, parkeringspladser ol., og hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over terræn, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset og normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader mod rum, hvor mange mennesker forsamles, f.eks. aulaer, skolekantiner ol., som er uafskærmet eller hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag. Hvor afstanden fra underkant glas til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør glasfacaden enten være indvendigt afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Figur xx Eksempler på afskærmning af udvendige glasfacader Figur xx Glasfacader i bygninger mod sti eller fortov Figur xx Eksempel på glasfacader mod befærdede arealer Figur xx Glasfacader med afstand til terræn Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, og hvor der kan være risiko for kollision med glasset, f.eks. på tværs af eller for enden af gangarealer eller hvor personer samles, og hvor underkant glas samtidig er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas, og markeret i nødvendigt omfang, se Glasvalg og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 9
10 10
11 Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingslokaler, idrætshaller mv. Anvendelseskategorien omfatter også teatre, biografer, koncertsale, biblioteker udstillingslokaler mv. Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør glasset enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Hvor der kan være risiko for indefra kommende beskadigelser af ovenlysvinduer, f.eks. i idrætshaller, og hvor nedfald af glas kan medføre personskade, bør glasset i ovenlysvinduer være af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv., se figur xx.. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier, hvor underkant glas er mindst 0,8 m over gulv, kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Hvor vinduer enten er uafskærmet eller afstanden fra glassets underkant til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør det inderste glaslag være sikkerhedsglas for hindre fald ud gennem vinduet, se Glasvalg side xx, og figur xx. Figur xx Vinduer i ydervægge, hvor der bør anvendes sikkerhedsglas Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Hoveddøre, sidepartier bredere end 0,25 m, glaspartier der kan forveksles med døre og flugtvejsdøre inkl. eventuelle sidepartier, der er udført i helglas eller overvejende udført i glas, bør enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, f.eks. butiksdøre og tilsvarende steder, hvor der færdes mange mennesker, se figur xx. Sekundære døre og sidepartier, hvor risikoen for kollision vurderes at være 11
12 begrænset, kan normalt udføres af almindeligt glas, og eventuelt afmærket eller afskærmet i nødvendigt omfang., se figur xx. Helglasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader Glasfacader Glasfacader kan normalt udføres i almindeligt glas, hvor facaden er beskyttet mod kollision af værn eller afskærmet af beplantning, vandbassinger ol., se figur xx. Glasfacader mod offentligt tilgængelige arealer, hvor der overvejende er færdsel langs facaden, f.eks. stier eller fortov, og hvor underkanten af glasset er mindre end 0,8 m over terræn, bør normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader uden afskærmning mod befærdede arealer, hvor der er færdsel og ganglinjer i retning mod facaden, f.eks. offentlige pladser, gågader, parkeringspladser ol., og hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over terræn, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset og normalt udført af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader mod publikumsarealer, hvor mange mennesker forsamles, som er uafskærmet eller hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og med sikkerhedsglas i det inderste glaslag. Hvor afstanden fra underkant glas til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør glasfacaden enten være indvendigt afskærmet eller udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Figur xx Eksempler på afskærmning af udvendige glasfacader Figur xx Glasfacader i kontorbygninger mod sti eller fortov Figur xx Eksempel på glasfacader mod befærdede arealer Figur xx Glasfacader med afstand til terræn Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas, se Glasvalg og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 12
13 Anvendelseskategori 4 Etageboliger, ungdomsboliger mv. For småhuse som enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse mv. gælder lempede regler, se side xx. Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør glasset enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv., se figur xx.. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Hvor vinduer enten er uafskærmet eller afstanden fra glassets underkant til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør det inderste glaslag være af sikkerhedsglas for hindre fald ud gennem vinduet, se Glasvalg side xx, og figur xx. Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Hoveddøre, sidepartier bredere end 0,25 m, glaspartier der kan forveksles med døre og flugtvejsdøre inkl. eventuelle sidepartier, der er udført i helglas eller overvejende udført i glas, bør enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, f.eks. døre og glaspartier i fælles indgangspartier og fordelingsgange, se figur xx. Sekundære døre og sidepartier, hvor risikoen for kollision vurderes at være begrænset, kan normalt udføres af almindeligt glas, og eventuelt afmærket eller afskærmet i nødvendigt omfang., se figur xx. Helglasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. 13
14 Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader Glasfacader Glasfacader kan normalt udføres i almindeligt glas, hvor få personer færdes, f.eks. havearealer, eller hvor facaden er beskyttet mod kollision af værn eller afskærmet af beplantning, vandbassinger ol., se figur xx. Glasfacader mod offentligt tilgængelige arealer, hvor der overvejende er færdsel langs facaden, f.eks. stier eller fortov, og hvor underkanten af glasset er mindre end 0,8 m over terræn, bør normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader uden afskærmning mod befærdede arealer, hvor der er færdsel og ganglinjer i retning mod facaden, f.eks. offentlige pladser, gågader, parkeringspladser ol., og hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over terræn, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset og normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader mod indendørs arealer, hvor mange mennesker forsamles, som er uafskærmet eller hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas. Hvor afstanden fra underkant glas til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør glasfacaden enten være indvendigt afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Figur xx Eksempler på afskærmning af udvendige glasfacader Figur xx Glasfacader i kontorbygninger mod sti eller fortov Figur xx Eksempel på glasfacader mod befærdede arealer Figur xx Glasfacader med afstand til terræn Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, og hvor der kan være risiko for kollision med glasset, f.eks. på tværs af eller for enden af gangarealer eller hvor mange personer samles, og hvor underkant glas samtidig er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas, se Glasvalg og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 14
15 Anvendelseskategori 4 Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse mv. For etageboliger, ungdomsboliger mv. henvises til side xx-yy. Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør det enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv., se figur xx.. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Døre og dørpartier kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Glasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, og hvor der kan være risiko for kollision med glasset, f.eks. på tværs af eller for enden af ganglinjer, og hvor underkant glas samtidig er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for 15
16 hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas, og markeret i nødvendigt omfang, se Glasvalg og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 16
17 Anvendelseskategori 5 Hoteller, kollegier, vandrehjem mv. Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør glasset enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv., se figur xx.. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Hvor vinduer enten er uafskærmet eller afstanden fra glassets underkant til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør det inderste glaslag være af sikkerhedsglas for hindre fald ud gennem vinduet, se Glasvalg side xx, og figur xx. Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Hoveddøre, sidepartier bredere end 0,25 m, glaspartier der kan forveksles med døre og flugtvejsdøre inkl. eventuelle sidepartier, der er udført i helglas eller overvejende udført i glas, bør enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, f.eks. døre og glaspartier i foyer, indgangspartier, forhaller ol., se figur xx. Sekundære døre og sidepartier, hvor risikoen for kollision vurderes at være begrænset, kan normalt udføres af almindeligt glas, og eventuelt afmærket eller afskærmet i nødvendigt omfang., se figur xx. Helglasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader 17
18 Glasfacader Glasfacader kan normalt udføres i almindeligt glas, hvor få personer færdes, f.eks. mod park og havearealer, eller hvor facaden er beskyttet mod kollision af værn eller afskærmet af beplantning, vandbassinger ol., se figur xx. Glasfacader mod offentligt tilgængelige arealer, hvor der overvejende er færdsel langs facaden, f.eks. stier eller fortov, og hvor underkanten af glasset er mindre end 0,8 m over terræn, bør normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader uden afskærmning mod befærdede arealer, hvor der er færdsel og ganglinjer i retning mod facaden, f.eks. offentlige pladser, gågader, parkeringspladser ol., og hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over terræn, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset og normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader mod f.eks. foyer og tilsvarende arealer, hvor mange mennesker forsamles, som er uafskærmet eller hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas. Hvor afstanden fra underkant glas til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør glasfacaden enten være indvendigt afskærmet eller markeret og udføret med sikkerhedsglas i det inderste glaslag for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Figur xx Eksempler på afskærmning af udvendige glasfacader Figur xx Glasfacader i kontorbygninger mod sti eller fortov Figur xx Eksempel på glasfacader mod befærdede arealer Figur xx Glasfacader med afstand til terræn Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, og hvor der kan være risiko for kollision med glasset, f.eks. på tværs af eller for enden af gangarealer eller hvor personer samles, og hvor underkant glas samtidig er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas, og markeret i nødvendigt omfang, se Glasvalg og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 18
19 Anvendelseskategori 6: Plejehjem, hospitaler, børnehaver mv. Anvendelseskategorien omfatter også f.eks. vuggestuer, ældreboliger Tag og tagkonstruktioner Ovenlysvinduer Ovenlysvinduer kan normalt udføres med almindeligt glas. Er underkant af ovenlysvinduer mere end 2,5 m over gulv, bør det inderste lag glas være udført af sikkerhedsglas, så der ikke er risiko for nedfald af glas, se Glasvalg side xx. Hvor det vurderes, at der kan være fare for personfald, nedstyrtende dele eller klimapåvirkning af det yderste glaslag, bør glasset enten være afskærmet eller udført af sikkerhedsglas, ligesom følgevirkninger for det inderste lag glas bør vurderes. Hvor der er behov for ekstra sikkerhed mod nedfald af glas, f.eks. i behandlingsafsnit på hospitaler, bør det inderste glaslag udføres af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx. Glastage og glasoverdækninger Glastage, glasoverdækninger, tagudhæng, afskærmninger ol. over områder, hvor personer færdes eller opholder sig, bør sikres mod nedfald af glas ved afskærmning eller ved anvendelse af sikkerhedsglas, se Glasvalg, side xx. Eksempler på områder som bør beskyttes er f.eks. glasbygninger, forbindelsesgange, glasbaldakiner mv., se figur xx.. Figur xx Ovenlysvinduer som bør udføres med sikkerhedsglas Figur xx Eksempler på glastage og glasoverdækninger som udføres med sikkerhedsglas Ydervægge Vinduer Vinduer og vinduespartier, hvor underkant glas er mindst 0,8 m over gulv, kan normalt udføres med almindelig glas. Ved anvendelse af enkeltglas bør der vælges sikkerhedsglas. Hvor vinduer enten er uafskærmet eller afstanden fra glassets underkant til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør det inderste glaslag være markeret og udført af sikkerhedsglas for hindre fald ud gennem vinduet, se Glasvalg side xx, og figur xx. Figur xx Vinduer i ydervægge, hvor der bør anvendes sikkerhedsglas Figur xx Vinduer i ydervægge med afstand til terræn Døre og dørpartier Hoveddøre, sidepartier bredere end 0,25 m, glaspartier der kan forveksles med døre og flugtvejsdøre inkl. eventuelle sidepartier, der er udført i helglas eller overvejende udført i glas, bør enten være afskærmet eller markeret og udført af sikkerhedsglas, f.eks. foyer og tilsvarende steder, hvor der færdes mange mennesker, se figur xx. Sekundære døre og sidepartier, hvor risikoen for kollision vurderes at være begrænset, kan normalt udføres af almindeligt glas, og eventuelt afmærket eller 19
20 afskærmet i nødvendigt omfang., se figur xx. Helglasdøre, og glaspartier der kan forveksles med døre, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset, se Markering side xx og figur xx. Figur xx Eksempler døre og dørpartier i facader Figur xx Eksempler sekundære døre og dørpartier i facader Glasfacader Glasfacader kan normalt udføres i almindeligt glas, hvor få personer færdes, f.eks. mod park og havearealer, eller hvor facaden er beskyttet mod kollision af værn eller afskærmet af beplantning, vandbassinger ol., se figur xx. Glasfacader mod offentligt tilgængelige arealer, hvor der overvejende er færdsel langs facaden, f.eks. stier eller fortov, og hvor underkanten af glasset er mindre end 0,8 m over terræn, bør normalt udføres af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader uden afskærmning mod befærdede arealer, hvor der er færdsel og ganglinjer i retning mod facaden, f.eks. offentlige pladser, gågader, parkeringspladser ol., og hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over terræn, bør være markeret for at mindske risikoen for kollision med glasset og normalt udført af sikkerhedsglas, se figur xx. Glasfacader mod publikumsarealer, hvor mange mennesker forsamles, som er uafskærmet eller hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag. Hvor afstanden fra underkant glas til gulv er mindre end 0,8 m, og afstanden fra overkant gulv til terræn samtidig er mere end 1 m, bør glasfacaden enten være indvendigt afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas i det inderste glaslag for at hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Figur xx Eksempler på afskærmning af udvendige glasfacader Figur xx Glasfacader i bygninger mod sti eller fortov Figur xx Eksempel på glasfacader mod befærdede arealer Figur xx Glasfacader med afstand til terræn Skillevægge og indvendige døre Skillevægge og indvendige døre udført i helglas eller som store glaspartier, hvor underkant glas er mindre end 1,8 m over gulv, bør være markeret og udført af sikkerhedsglas, se Glasvalg side xx og figur xx. Skillevægge i helglas eller glaspartier, der adskiller gulvflader med niveauspring over 1 m, bør enten være afskærmet eller markeret og udført med sikkerhedsglas for hindre fald gennem glasset, se Glasvalg side xx og figur xx. Afskærmninger og døre af glas i bade- og omklædningsrum, arbejdslokaler ol. bør udføres af sikkerhedsglas, og markeret i nødvendig omfang, se Glasvalg og figur xx Figur xx Skillevægge og indvendige døre af glas Figur xx Skillevægge ved niveauspring på mere end 1 m Figur xx Eksempler på glasafskærmninger 20
21 (Afsnittet udbygge med flere forklaringer iht. BR-definition) Anvendelseskategorier I Bygningsreglementet er der defineret 6 anvendelseskategorier for bygninger. Anvendelseskategori 1: Kontorer, industri- og lagerbygninger, jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, garager, carporte og udhuse, teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester samt visse garageanlæg i én eller i flere etager. Anvendelseskategori 2: Undervisningsrum, skolefritidsordninger og fritidshjem, dagcentre og andre lignende rum beregnet til højst 50 personer. Hvert rum udgør en brandmæssig enhed. Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre lignende rum beregnet til mere end 50 personer. Anvendelseskategori 4: Etageboliger, ungdomsboliger samt enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og sommerhuse. Anvendelseskategori 5: Hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater. Anvendelseskategori 6: Ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver. 21
22 (Under udarbejdelse) Projekteringsvejledning for bygningsglas og personsikkerhed Opbygges med inspiration fra NS 3510:2015, DS/INF 119 og andet dansk tekstmateriale. Opdelingen i brugskategori iht. Eurocode DS/EN : A til D2 forsøges indarbejdet. (Under udarbejdelse, og i princippet identisk med DS/INF 119) Glastyper (Under udarbejdelse, og i princippet identisk med DS/INF 119) Glasvalg (Under udarbejdelse, og i princippet identisk med DS/INF 119) Mærkning af sikkerhedsglas (Under udarbejdelse, og i princippet identisk med DS/INF 119) Personsikkerhed Personsikkerhed klassificeres iht. EN (Under udarbejdelse, og i princippet identisk med DS/INF 119) Sikkerhedsglas og modstandsklasser - eksempler (Under udarbejdelse) Definitioner og betegnelser Følgende definitioner og betegnelser anvendes i vejledningen: Sikkerhedsglas Glastyper, som forhindrer eller minimerer risikoen for personskader, benævnes sikkerhedsglas. Sikringsglas Glastyper, som kan beskytte mod indbrud, hærværk, beskydning eller eksplosion, benævnes sikringsglas. Xxxxxxxxxx xxxxxx 22
Sikkerhed brugen af sikkerhedsglas Indtroduktion af ny vejledning. Glassikre miljøer Boligen. Carl Axel Lorentzen cal@glasfakta.dk
Sikkerhed brugen af sikkerhedsglas Indtroduktion af ny vejledning. Glassikre miljøer Boligen Carl Axel Lorentzen cal@glasfakta.dk Sikkerhedsglas - forhistorie TI DS/INSTA 154 GF DS/INF 119 1986 1987 1995
Læs mereBrandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner
BR18 vejledning om indplacering i Brandklasse Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner Til såvel intern som ekstern anvendelse (efter den enkelte kommunes ønske og skøn) Version 1.0, versionsdato
Læs mereBrand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer
Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger
Læs mereGLASSIKRE MILJØER - BOLIGEN
VEJLEDNING GLASSIKRE MILJØER - BOLIGEN GLASSIKRE MILJØER - BOLIGEN SIDE 2 Glassikre miljøer Boligen Publikationen giver retningslinjer for valg af glas i boliger, hvor personer risikerer at komme i kontakt
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som
Læs mereRammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale.
Notat vedrørende den forebyggende myndighedsdel. Nedenstående notat er udarbejdet med baggrund i de ønskede kvalitets krav til model 2. EKSEMPEL Samarbejdsaftale mellem beredskabet og de 6 kommuners byggesagsafdelinger.
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Projekt- og Driftsafdelingen Kristineberg København Ø. Att.: Lars Max Nielsen. d
Region Hovedstadens Psykiatri Projekt- og Driftsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø Att.: Lars Max Nielsen d. 16.9.2011 RAPPORT PC Nordsjælland Helsingør - Ny Lukket Afdeling Fløj 3 Afdeling 2713,
Læs mereGlastage. Opdateret vejledning 2012. Isoleringsevne, personsikkerhed, U-værdier osv. Carl Axel Lorentzen cal@glasfakta.dk
Glastage. Opdateret vejledning 2012. Isoleringsevne, personsikkerhed, U-værdier osv. Carl Axel Lorentzen cal@glasfakta.dk Glastag - forhistorie GS GF GS April 2006 + Dimensionering?? 1999 (rev.07) Dec.06
Læs mereGLASSIKRE MILJØER - BOLIGEN
TEMADAG I SAMARBEJDE MED MOLIO, BYGGERIETS VIDENSCENTER Onsdag 26. september 2018 KL. 10-16:30 Huset Middelfart, Hindsgavls Allé 2, 5500 Middelfart GLASSIKRE MILJØER - BOLIGEN Carl Axel Lorentzen cal@glasfakta.dk
Læs mereNye vejledninger og anvisninger på glasområdet
Nye vejledninger og anvisninger på glasområdet Alufacadesektionen CW A Curtain Wall Adviser Martin Asly Lading 31-01-2019 Martin Asly Lading mlading@cwadviser.com CW A Curtain Wall Adviser Ingeniørrådgivning
Læs mereEn række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08
Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,
Læs mereBETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE
BYGGESAGSBEHANDLING Indhold Afsnit A Simple konstruktioner. Kategorien omfatter garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, dvs. bebyggelser omfattet af kap.1.3.1, stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5,
Læs mereLAMINERET GLAS Mange varianter
LAMINERET GLAS Mange varianter VEJLEDNING 1. Lamineret Lamineret glas er udført iht. DS/EN 14449 og DS/EN ISO 12543. Lamineret glas består af to eller flere lag glas, som er lagt sammen med mellemlag af
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 (Omtryk - 21-10-2013 - Bilag tilføjet) KEB Alm.del Bilag 25 Offentligt 10. oktober 2013 UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse
Læs mereSikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas
Forsikring & Pension Januar 2014 Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10 Indledning...
Læs mereTingene er ikke, som vi plejer!
Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?
Læs mereFULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009
FULDGLASVÆGGE Valg af glas til indvendige fuldglasvægge Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i valg af indvendige
Læs mereTakstblad for byggesagsbehandling i Glostrup Kommune
GLOSTRUP KOMMUNE Takstblad for byggesagsbehandling i Glostrup Kommune Gyldig fra den 1. april 2014 Center for Miljø og Teknik Bygningsmyndigheden marts 2014 side 1 11 Indhold 1) Kategori 1 Simple konstruktioner...
Læs mereGLAS OG SIKKERHED, MONTAGE, MÆRKNING GLASINDUSTRIENS PUBLIKATIONER
TEMADAG I SAMARBEJDE MED MOLIO, BYGGERIETS VIDENSCENTER Onsdag 26. september 2018 KL. 10-16:30 Huset Middelfart, Hindsgavls Allé 2, 5500 Middelfart GLAS OG SIKKERHED, MONTAGE, MÆRKNING GLASINDUSTRIENS
Læs mereVersion: Revision 1. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand
Version: 29-01-2019 - Revision 1 Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Kapitel 1: Generelt om sikkerhed ved brand 1.1.0. Bygningsreglementets brandkrav... 2 1.2.0. Brandteknisk byggesagsbehandling...
Læs mereParkeringsnorm for Sorø Kommune
Parkeringsnorm for Sorø Kommune Forord P-normen indeholder retningslinjer for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer. P-normen for Sorø Kommune er et vigtigt element til at sikre,
Læs mere5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund
Page 1 of 18 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 5. Brandforhold (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id76/0/42) 5. Brandforhold 5.1 Generelt 5.2
Læs mereAnsøgningstyper koblet til servicemålsaftalens kategorier
Ansøgningstyper koblet til servicemålsaftalens kategorier Miljøgodkendelser I servicemålsaftalen er der fastsat servicemål for to sagstyper: Bilag 1-virksomheder Bilag 2 virksomheder Der er to ansøgningstyper
Læs mereBrand og personsikkerhed i BR18
Temadag Hotel Vejle Fjord 31.1.2019 Brand og personsikkerhed i BR18 Carl Axel Lorentzen cal@glasfakta.dk BR18 SBi 213 (Be18) SBi 215 Eurocodes DS/EN 1991-1-1 DS/EN 12600 DBI: Glas og brand bips B1.280
Læs mere5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )
MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen
Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december
Læs mereTema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri
Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt
Læs mereAnsøgningstyper koblet til servicemålsaftalens kategorier
Ansøgningstyper koblet til servicemålsaftalens kategorier Miljøgodkendelser I servicemålsaftalen er der fastsat servicemål for to sagstyper: Bilag 1-virksomheder Bilag 2 virksomheder Side 1 af 6 Der er
Læs mereFULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016
FULDGLASVÆGGE Valg af glas til indvendige fuldglasvægge Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016 VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i valg
Læs mereEdvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst
Læs mere(B.1.1.2, stk. 3, nr. 1) Vedrørende zoneinddelingen henvises til lov om planlægning.
B.1.1 Beregningsregler B.1.1.1 Beregning af bebyggelsesprocent Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundens areal. B.1.1.2 Beregning af grundens areal Stk. 1. Grundens
Læs mereNye vejledninger og anvisninger på glasområdet.
Temadag Hotel Vejle Fjord 25.1.2018 Nye vejledninger og anvisninger på glasområdet. Carl Axel Lorentzen cal@glasfakta.dk BR18 Eksempelsamlingen SBi 213 (Be18) SBi 215 SBi 258 (erstatter 230 om BR15) Eurocodes
Læs mereEdvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst
Læs mereBilag 1. B. 1.1 Beregningsregler Beregningsregler. B Beregning af bebyggelsesprocent
B. 1.1 Beregningsregler Beregningsregler Bilag 1 B. 1.1.1 Beregning af bebyggelsesprocent Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundens areal. (B. 1.1.1, stk. 1)
Læs mereFormand for teknik udvalget i GLASINDUSTRIEN, TEKNISK STATUS
ÅRSMØDE I GLASINDUSTRIEN FREDAG 10. MAJ 2019 KL 13 DEN GAMLE BY I AARHUS, VIBORGVEJ 2, 8000 AARHUS C Formand for teknik udvalget i GLASINDUSTRIEN, TEKNISK STATUS 2018-19 Carl Axel Lorentzen cal@glasfakta.dk
Læs mereGLASTAG VEJLEDNING VALG OG MONTERING AF GLAS I TAGKONSTRUKTIONER. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret november 2012
GLASTAG VALG OG MONTERING AF GLAS I TAGKONSTRUKTIONER VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af et glastag. Formålet er at: - give vejledning
Læs mereStål- og branddøre. Brandskydeporte og Glaspartier i stål. Uklassificerede døre. Lyddøre. Glaspartier. Røntgendøre. Jyde Port A/S
Stål- og brand Brandskydeporte og Glaspartier i stål DK-8 Løsning Tel + 0 00 DK-8 Løsning Fax + 0 Tel + 0 00 Fax + 0 Uklassificerede Brand Lyd Indbrudshindrende Røntgen Glaspartier DK-8 Løsning Tel + 0
Læs mereNotat - Vurdering af indsigelser
Notat - Vurdering af indsigelser Laulundgade 3, 7400 - Opførelse af etageboliger Adresse: Laulundgade 3, 7400 Herning Dato: 16-05-2018 Sagsnr: 02.34.02-P19-107-18 Sagsbehandler: Sussi Munch Jensen Projektet
Læs mereFULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret Marts 2019
FULDGLASVÆGGE Valg af glas til indvendige fuldglasvægge Udarbejdet af Glasindustrien Revideret Marts 2019 VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i valg
Læs mereBekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18)
Skabelon til høringssvar Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18) Afsender: Glasindustrien Poul Sabroe, redaktør, Kommunikationschef gs@glasindustrien.dk Generelle bemærkninger:
Læs mereDS 418 Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard 2002. DS 474 Norm for specifi kation af termisk indeklima. Dansk Standard 1993 Rett.
74 Noter Referencer Standarder Danske DS 418 Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard 2002 DS 474 Norm for specifi kation af termisk indeklima. Dansk Standard 1993 Rett.1:1995 DS 490: Lydklassifi
Læs merekvalitet til tiden siden1927
rulff Gje kvalitet til tiden siden1927 Gjerulff Velkommen til Gjerulff A/S Gjerulff A/S er et gammelt, velrenommeret og solidt Silkeborgfirma, der har leveret... Kvalitet til tiden lige siden starten i
Læs mereHar du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces
Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering
Læs mereSå er det sikkert! Foråret og håndværker fradraget er endelig tilbage...
Så er det sikkert! Foråret og håndværker fradraget er endelig tilbage... kpk-information - nr. 35 - maj 2013 Her får du sidste nyt med fokus på sikkerhed. For dig og dine kunder. Der er meget, der er sikkert.
Læs mereStål- og branddøre. Brandskydeporte og Glaspartier i stål. Uklassificeret Brand Lyd Indbrudshindrende Røntgen Glaspartier. Uklassificerede døre
Stål- og branddøre Brandskydeporte og Glaspartier i stål Jyde Port A/S Helge Nielsens Alle Jyde Port A/S DK- Løsning Helge Nielsens Alle Tel + 0 1 00 DK- Løsning Fax + 0 Tel + 0 1 00 Fax + 0 Uklassificerede
Læs mereVejledninger Bestemmelser og anvisninger
Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,
Læs mereKapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje
Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje FORSAMLINGSLOKALER, BUTIKKER OG LIGNENDE SALGSLOKALER, UNDERVISNINGSLOKALER, FÆLLES
Læs mereVejledninger Bestemmelser og anvisninger
Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 2 og bilag 1 Byggeret og beregningsregler Bebyggelse, v/sommerhuse i et sommerhusområde Sommerhuse. Garager, carporte, udhuse, drivhuse mv. Småbygninger på
Læs mereIndretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.
Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde
Læs mereUddrag af Bygningsreglementet Specielt om sommerhuse
Uddrag af Bygningsreglementet 2018. Specielt om sommerhuse Bestyrelsen har her samlet de paragraffer, som den mener er relevante for sommerhusområder. Men fraskriver sig ansvar for at alt er med. Det er
Læs mereLAMINERET GLAS og lamineret
LAMINERET GLAS og lamineret sikkerhedsglas DS/EN 14449 Folielamineret DATABLAD Udarbejdet af Glasindustrien Maj 2005 Generelt Lamineret glas består af to eller flere glaslag sammenklæbet/lamineret ved
Læs mereForeløbig helhedsvurdering
1 - Foreløbig Helhedsvurdering TEKNIK OG MILJØ Foreløbig helhedsvurdering Vedr.: Ejendommen Østre Kirkevej 25A, 7400 Herning. Matrikel nr.: 547H, Herning Bygrunde Sagsnr.: 02.34.02-P19-583-16 Byggeri,
Læs mereBestil sikkerhedsglas til dine gelænderopgaver
Crystalline glas Bestil sikkerhedsglas til dine gelænderopgaver Med Crystalline glasgelændersystem har ud over det gennemsigtige udseende det vigtigste, sikkerhed. Vores sikkerheds glas tilbyder en fremragende
Læs mereGLAS kursus september 2017
GLAS kursus september 2017 1. Bygningsreglementet BR15. BR krav til facader. Nye publikationer. Nyt BR18 2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator 3. Funktioner og valg
Læs mere1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse
GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.
Læs mereLove og regler og grundlag for automatiske sprinkleranlæg og vandtågeanlæg
Love og regler og grundlag for automatiske sprinkleranlæg og vandtågeanlæg v. Kjeld N. Petersen Dias 1 /FSTA BR10 nu BR15. Udgives af Klima, Energi- og Bygningsministeriet 5 Brandforhold 5.1 stk 1. Bygninger
Læs mereRettelser til SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 1. udgave, 2008
Indledning Side 11. Linie 3 og 4 1.2 stk. 3 Reglementstekst side 19 V (1.4, stk. 1 og 2) 2. pind Vejledningstekst side 21 1.4, stk 1, afsnit erklæringer og attestationer, 4. bullet Anvisningstekst side
Læs mereTILGÆNGELIGHEDS- BESTEMMELSERNE I BR
TILGÆNGELIGHEDS- BESTEMMELSERNE I BR 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg v. Arkitekt Carsten Lykke Graversen, cag@tbst.dk Trafik- og Byggestyrelsen, Center for Byggeri Temadag Nyborg Strand 14.04.2016
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Bygningsafdelingen Sagsbehandler: Annette Sia Christiansen Sagsid.: 11/19345 Doc.id.: 93786-11 Holmegårdens Bibliotek, ændret anvendelse 28.03.2011/anc Lokalerne
Læs mereI forbindelse med nybygning og ændringer af eksisterende bygninger er der en række regler man skal være opmærksom på.
I forbindelse med nybygning og ændringer af eksisterende bygninger er der en række regler man skal være opmærksom på. De overordnede regler er beskrevet i Ballerup kommunes LOKALPLAN NR: 059, der gælder
Læs mere1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse
GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.
Læs mereUddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.
Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og
Læs mereArealvejledning til BBR
Arealvejledning til BBR Er du i tvivl om arealerne på BBR-meddelelsen for dit hus er korrekte, kan arealerne kontrolleres ved hjælp af denne arealvejledning for enfamiliehuse. Vejledningen er vejledende
Læs mereGODE TIPS FØR DU BYGGER 1
GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 Enfamiliehuse, række- og kædehuse Tilbygninger til eksisterende huse Udestuer, herunder overdækkede terrasser der lukkes Ombygninger med udvidelse af etagearealet Ændret anvendelse
Læs mereBilag 1 - Værdier af α afhængig af tilvæksthastigheden og tilvæksthastigheden bestemt af bygningens anvendelse [3]
Bilagsfortegnelse Bilag 1 - Værdier af α afhængig af tilvæksthastigheden og tilvæksthastigheden bestemt af bygningens anvendelse [3] Bilag 2 - Fotos fra Hasselager og møbelhus Bilag 3 - Eksempel på ARGOS-rapport
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereMÆRKNING AF BYGNINGSGLAS
VEJLEDNING Anvendelsen af glas til mange formål er i dag så udbredt i byggeri og teknologisk produktion, at dokumentation med klassifikation, type, art og værdier i det individuelle glas er blevet påtrængende
Læs mereB. 1.1 Beregningsregler
B. 1.1 Beregningsregler B. 1.1.1 Beregning af bebyggelsesprocent MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundens
Læs mereTiltag mod delaminering i lamineret bygningsglas
Tiltag mod delaminering i lamineret bygningsglas Denne vejledning giver råd om tiltag, som kan reducere risikoen for delaminering. VEJLEDNING Glas tåler meget - men ikke alt Bygningsglas er et materiale
Læs mereSagstype. SagsTypeKategori. Gebyrkategori. SagstypeNr. KL_Emne. BR10-ref Navn
SagstypeNr Gebyrkategori SagsTypeKategori BR10-ref Navn KL_Emne Sagstype 1 4 1 1.3.3 Ny - Antenner (tele) - med eventuelt teknikhus [1] 2 4 2 1.5 Nedrivning - Antenner (tele) - med eventuelt teknikhus
Læs mereSafeCoat Sikkerhedsfilm og Sikringsfilm
forvandler almindelige ruder til sikkerheds-, sikrings- og solbeskyttede ruder der afhængigt af film kan beskytte mod tyveri, indbrud, hærværk, glasskader, eksplosion, sol, ridser, indsyn og meget meget
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereNYT BYGNINGSREGLEMENT - NYE ROLLER, NYE KRAV, NY METODE. Rasmus Damkjær-Ohlsen Teamkoordinator, byggemyndigheden
NYT BYGNINGSREGLEMENT - NYE ROLLER, NYE KRAV, NY METODE Rasmus Damkjær-Ohlsen Teamkoordinator, byggemyndigheden Disposition Ny struktur i Bygningsreglementet helt overordnet Ny måde at inddele byggeri
Læs mereGLAS kursus BR Bygningsreglementet Nyt BR18. Nye publikationer. 2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator
GLAS kursus BR18 1. Bygningsreglementet Nyt BR18. Nye publikationer. 2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator 3. Funktioner og valg af glas: Energi og indeklima 4. Glas-reklamationer:
Læs mereFunktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE
sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10
Læs mereUd over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold:
Version: 11.12.2018 Bygningsreglements vejledning til kap 5 - Brand INTRODUKTION 0.1.0. Regulering af brandsikkerhed i byggeri Den overordnede ramme for reguleringen af byggeri er byggeloven. Byggeloven
Læs merePilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur
Pilkington Pyrodur BRANDBESKYTTENDE GLAS og Pilkington Pyrodur En effektiv barriere mod røggasser, flammer og varmestråling Brandbeskyttende glas: Personlig og materiel sikkerhed Brandbeskyttende Glas
Læs mereVejledninger Bestemmelser og anvisninger
Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 2 og bilag 1 Byggeret og beregningsregler Bebyggelse, der ikke er i et sommerhusområde Generel byggeret. Specielt: Fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse
Læs mereGEBYRBESTEMMELSER M. V. FOR BYGGESAGSBEHANDLING
GEBYRBESTEMMELSER M. V. FOR BYGGESAGSBEHANDLING 1. januar 2014 Gebyrbestemmelser for byggesagsbehandling m.v. i Svendborg Kommune pr. 1. januar 2014 I henhold til kap. 1.12 i Bygningsreglement 2010 (BR
Læs mereBR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede
BR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede Annette Bredmose, ingeniør M.IDA, tilgængelighedskonsulent, rådgiver By, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Alborg Universitet,
Læs mereVejledning om valg af gelændersystemer Valg af system og glas til værn og rækværker ihft BR og glasindustriens vejledninger
Vejledning om valg af gelændersystemer Valg af system og glas til værn og rækværker ihft BR og glasindustriens vejledninger Formålet er at: Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår
Læs mereVejledninger Bestemmelser og anvisninger
Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 2 og bilag 1 Byggeret og beregningsregler Bebyggelse, v/sommerhuse i et sommerhusområde Sommerhuse. Garager, carporte, udhuse, drivhuse mv. Småbygninger på
Læs mereFør du bygger ROSKILDE KOMMUNE
Enfamiliehuse og tilbygninger Hvis du skal opføre enfamiliehus, rækkehus eller lave en tilbygning eller udestue, er det vigtigt at få overblik over, hvornår og hvordan man bærer sig ad med at lave en ansøgning
Læs mereGlasværn og gulvglas. Trappeglas Beslag
og gulvglas Trappeglas Beslag Med Pilkington glas som glasværn, gulvglas og trappeglas er det muligt at lave elegante og tidsløse løsninger. Glasset kan være ætset (frostet), gennemfarvet, påtrykt et mønster
Læs mereAnsøgning for Sammenbyggede enfamiliehuse, avls- og driftsbygninger, visse industri- og lagerbygninger
Ansvarlig myndighed Hvidovre Kommune Indsendt af Carina Kunckel Kock Søndergårdsvej 69C 0 Værløse E-mail: arkitekt.carina.kock@gmail.com Telefon 51518606 Indsendt: 29-08-2017 11:57 BOM-nummer: byg-2017-168696
Læs mereCrystalline gelændersystemer Valg af system og glas til værn og rækværker
Crystalline gelændersystemer Valg af system og glas til værn og rækværker Formålet er at: Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i valg af Crystalline glasværn og give vejledning
Læs mereDen gode ansøgning. Forløbet for en byggesag Hjælpeværktøjer Spørgsmål
Den gode ansøgning Forløbet for en byggesag Hjælpeværktøjer Spørgsmål 1 Byggesagsprocessen 2 Forhåndsdialog Afklaring af projektet i en tidlig fase Kræver det dispensation Kræver det tilladelse fra andre
Læs mereVejledninger Ansøgningsmateriale
Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger
Læs mereGLASBESKRIVELSER VEJLEDNING. Eksempler på beskrivelse af termoruder og enkeltglas. Udarbejdet af Glasindustrien Oktober 2017 (2)
Eksempler på beskrivelse af termoruder og enkeltglas VEJLEDNING Denne beskrivelsesvejledning dækker almindeligt anvendte termoruder og enkeltglas til vinduer/facader og glastage i byggeriet. Anvisningen
Læs mereP-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1
P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1 Forord P-normen indeholder retningslinier for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer.
Læs mereDette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.
Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse
Læs mereskolefritidsordning mv.).
Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,
Læs mereParkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm
Parkeringsnorm Haderslev Kommune Teknik og Miljø Vej og Trafik Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 23 00 Fax 74 34 23 34 www.haderslev.dk 23. september 2013 Sagsident:13/17781 Sagsbehandler: Per Fogh
Læs mereVejledninger Ansøgningsmateriale
Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.3, 1.3.4, 1.5 stk. 1 nr. 5-9, stk. 6-9 Øvrige bebyggelser mv. Ansøgning om byggetilladelse Etageboliger, vandret lejlighedsskel. Ældreboliger, plejekrævende.
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereRegnvandsanlæg Lovgivning og myndighedsbehandling
Regnvandsanlæg Lovgivning og myndighedsbehandling Inge Faldager,, 1 BEK nr. 1449 af 11/12/2007 Gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Kvalitetskrav til vand fra vandforsyningssystemer
Læs mereFormand for teknisk udvalg i GLASINDUSTRIEN, TEKNISK STATUS
Formand for teknisk udvalg i GLASINDUSTRIEN, TEKNISK STATUS 2017-18 ÅRSMØDE I GLASINDUSTRIEN 4. MAJ 2018 HUSET, Middelfart Carl Axel Lorentzen cal@glasfakta.dk Teknik udvalg Formål - at sikre, at Glasindustriens
Læs mereBBR OPMÅLINGSVEJLEDNING
BBR OPMÅLINGSVEJLEDNING Vejledningen giver overblik over, hvordan man som ejendomsejer kan undersøge, om det er de rigtige oplysninger, der er registreret på BBR-ejermeddelelsen, og hvordan eventuelle
Læs mereRØNDE BORGER- OG KULTURHUS
RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-
Læs mere