Leasing i leasingtagers årsrapport - med fokus på klassifikation af leasingaftaler

Transkript

1 Institut for regnskabsvæsen Hovedopgave (HD-R) Forfatter: Marianne Schnoor Vejleder: Per Henrik Lindrup Leasing i leasingtagers årsrapport - med fokus på klassifikation af leasingaftaler Handelshøjskolen i Århus Vinter

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Problemformulering Afgrænsning Disposition Metodevalg Anvendte forkortelser Begrebsafklaring Begrebet leasing Forord Hvad er leasing? Finansiel leasing Operationel leasing Motiver til leasing Hvilke aktiver leases? Sammenfatning Den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler Forord Årsregnskabsloven af Generelt Finansielle leasingaftaler Operationelle leasingaftaler Regnskabsvejledning Leasingaftaler omfattet af RV Finansielle leasingaftaler Operationelle leasingaftaler IAS Reglernes anvendelse i praksis Sammenfatning Analyse af udvalgte virksomheders årsrapport Forord Valg af virksomheder Forudsætninger Danisco A/S Generelt Oplysninger om virksomhedens leasingaktiviteter Udviklingen i finansielle og operationelle leasingforpligtelser Ingen indregning af finansielle leasingaftaler Indregning af operationelle leasingaftaler FLS Industries A/S Generelt Oplysninger om virksomhedens leasingaktiviteter Udviklingen i finansielle og operationelle leasingforpligtelser Ingen indregning af finansielle leasingaftaler i balancen Indregning af operationelle leasingaftaler Sammenfatning

3 6. Klassifikation af leasingaftaler Forord RV Ejendomsretten overgår til leasingtager Favorabel købsret Leasingperioden Nutidsværdi af minimumsleasingydelserne Specialiseret aktiv Leasingaftalens substans Omkostninger ved annullering af leasingaftalen Gevinst/tab tilfalder leasingtager Option på forlængelse af leasingaftalen Ændringer til eksisterende leasingaftaler Specielle forhold vedrørende grunde og bygninger Samlet vurdering af klassifikationsbestemmelserne i RV Administrative udfordringer for virksomheden IAS G4+1 s kritik af klassifikation af leasingaftaler Sammenfatning Bør der skelnes mellem finansielle og operationelle leasingaftaler? Forord Formål med den nuværende regnskabsmæssig e behandling af leasingaftaler Alternativer til den nuværende klassifikation af finansielle og operationelle leasingaftaler Ingen indregning af leasingaftaler i balancen Indregning af både finansielle og operationelle leasingaftaler i balancen Sammenfatning Konklusion Litteraturliste Bilagsoversigt

4 Figuroversigt Figur 1: Opgavens disposition Figur 2: Former for leasingaftaler Figur 3: Større finansieringsselskabers leasingaktiviteter for 2003 Figur 4: Den regnskabsmæssige behandling af finansielle leasingaftaler Figur 5: Forudsætninger til eksempel på den regnskabsmæssige behandling af en finansiel og operationel leasingaftale Figur 6: Eksempel på de regnskabsmæssige konsekvenser af en finansiel leasingaftale Figur 7: Eksempel på de regnskabsmæssige konsekvenser af en operationel leasingaftale Figur 8: Finansielle og operationelle leasingaftalers påvirkning af nøgletal Figur 9: Nutidsværdi af de finansielle leasingforpligtelser i Danisco A/S for regnskabsårene 1999/ /04 Figur 10: Operationelle leasingforpligtelser for Danisco A/S for regnskabsårene 1999/ /04 Figur 11: Finansielle og operationelle minimumsleasingforpligtelser for FLS Industries A/S for regnskabsårene Figur 12: Beslutningsdiagram til klassifikation af leasingaftaler som finansiel eller operationel leasing Figur 13: Vurdering af klassifikationsbestemmelserne i RV

5 Forord Nærværende afhandling er skrevet som led i den afsluttende del af undertegnedes HD -studie i regnskab og økonomistyring. Valg af emne er foretaget indenfor faget eksternt regnskab med det formål for øje at tage udgangspunkt i et område, hvor Årsregnskabsloven af 2001 må antages at have væsentlig betydning for årsrapporten. Århus, den 30. november 2004 Marianne Schnoor - 5 -

6 1. Indledning I takt med den internationale udvikling stiller virksomheder, investorer og øvrige interessenter stadig større krav til en harmonisering af regnskabspraksis for at kunne sammenligne regnskaber på tværs af landegrænser. Samtidig stilles der også i stigende grad krav til mere detaljeret information fra virksomheden. Da Folketinget vedtog en ny årsregnskabslov den 22. maj 2001, var det som led i at bringe regnskabsaflæggelsen i Danmark på niveau med den internationale udvikling 1. Tilpasningen af den danske årsregnskabslov har derfor medført ændringer indenfor en del områder, og virksomhederne har stået overfor nye udfordringer for at imødekomme de skærpede regler. Et af de områder, hvor der er sket en markant ændring, er den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. Leasingaftaler har ikke tidligere været et separat område indenfor den danske regnskabslovgivning, men med Årsregnskabsloven af 2001 og en regnskabsvejledning (RV 21) indenfor området, er dette nu ændret. Tidligere (jvf. Årsregnskabsloven af 1981) var det nok, at virksomheden 2 blot oplyste om sine leasingforpligtelser såvel finansielle som operationelle i en note. En leasingaftales påvirkning på selve regnskabet skete således udelukkende i kraft af årets leasingudgifter i resultatopgørelsen. Dette er dog ikke længere tilstrækkeligt, når det gælder finansielle leasingaftaler. I henhold til Årsregnskabsloven af 2001 skal finansielle leasingaftaler indregnes i balancen, mens operationelle leasingaftaler stadig blot skal angives i en note. Dette betyder, at virksomheden i højere grad skal skelne mellem, om en leasingaftale er af finansiel eller operationel karakter. Hvornår er der tale om en finansiel henholdsvis operationel leasingaftale? Er det hensigtsmæssigt at behandle finansielle og operationelle leasingaftaler regnskabsmæssigt forskelligt, og hvad betyder de nye regler for virksomhedens årsrapport? Giver klassifikationen mellem finansielle og operationelle leasingaftaler anledning til, at der kan 1 KPMG (2001): Den nye årsregnskabslov introduktion til ændringer og nyskabelser i Årsregnskabsloven vedtaget 22. maj I dette tilfælde er virksomheden = leasingtager - 6 -

7 sættes spørgsmålstegn ved, om virksomhedens årsrapport giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultatet jvf. Årsregnskabsloven af ? De skærpede regler i Årsregnskab sloven af 2001 og RV 21 rejser mange spørgsmål om den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. En diskussion af klassifikationen mellem finansielle og operationelle leasingaftaler danner således baggrund for denne opgaves problemstillinger

8 2. Problemformulering 2.1. Problemformulering Årsregnskabsloven af 2001 havde virkning fra regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2002 og senere, mens RV 21 trådte i kraft fra regnskabsår begyndende den 1. juli 2003 eller senere. 3 De skær pede regler indenfor den regnskabsmæssige behandling af leasing er dermed taget i brug. Jeg vil i den forbindelse analysere, hvorvidt sondringen mellem finansielle og operationelle leasingaftaler har indvirkning på virksomhedens årsrapport. Opgavens første formål bliver således at be- eller afkræfte følgende hypotese: Klassifikationen af finansielle og operationelle leasingaftaler påvirker virksomhedens årsrapport. Be- eller afkræftelse af ovenstående hypotese vil jeg inddrage i en diskussion af, hvorvi dt det kan give anledning til uklarheder at klassificere leasingaftaler i henholdsvis finansielle og operationelle jvf. bestemmelserne i RV 21 og dermed skabe disharmoni til generalklausulen et retvisende billede. Dette resulterer i nedenstående hypotese: Reglerne om den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i RV 21 er i overensstemmelse med generalklausulen et retvisende billede Afgrænsning Bestemmelserne i Årsregnskabsloven af 2001 om den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler omfatter virksomheder i regnskabsklasse B-D. Til trods herfor vil opgaven tage udgangspunkt i virksomheder i regnskabsklasse D. Dette valg er foretaget med den begrundelse, at de børsnoterede virksomheder skal følge de danske regnskabsvejledninger, mens det blot er en anbefaling for øvrige virksomheder. 3 Det var dog tilladt at implementere RV 21 for regnskabsår, der begyndte før den 1. juli 2003, såfremt det blev oplyst herom i anvendt regnskabspraksis jvf. RV 21, pkt

9 Jeg har valgt at anskueliggøre problemstillingen udelukkende fra leasingtagers synsvinkel ud fra den forudsætning, at reglerne har betydet størst omvæltninger for leasingtager, og det er samtidig min vurdering, at reglerne er specielt møntet på leasingtager. RV 21 er udarbejdet med udgangspunkt i IAS 17, men såfremt der er områder, som ikke er indarbejdet i den danske regnskabsvejledning eller omvendt, vil disse forhold blive fremhævet. Den regnskabsmæss ige behandling af leasingaftaler vil ikke omfatte skattemæssige forhold. Dette er fravalgt af hensyn til opgavens dybde. Når jeg fremlægger hvilke motiver, der kan ligge bag leasing frem for køb, vil jeg ikke skelne mellem finansielle og operationelle leasingaftaler. Jeg vil således tage udgangspunkt i de generelle motiver, jeg mener ligger bag virksomhedens beslutning, da denne beslutning vil være afhængig af den enkelte leasingaftale. Der vil i opgaven kun blive taget udgangspunkt i aftaler mellem leasingtager og leasinggiver, det vil sige situationer, hvor leasingtager evt. fremlejer det leasede aktiv, vil ikke blive kommenteret. Sale-and-lease-back vil ikke blive behandlet i opgaven. Afgrænsning herfra er foretaget ud fra det perspektiv, at opgavens fokus er på klassifikationen mellem finansielle og operationelle leasingaftaler generelt set, mens sale-and-lease-back er en speciel form af de to typer af leasingaftaler. Årsregnskabsloven af 1981 må siges at være historie, men vil blive inddraget i opga ven i det omfang, det vurderes relevant for opgavens besvarelse Disposition Formålet med dette afsnit er at redegøre for, hvordan jeg vil finde frem til en be- eller afkræftelse af de, i problemformuleringen, angivne hypoteser

10 Opgavens problemformulering er struktureret efter den analytiske metode, det vil sige i form af hypoteser, som skal be- eller afkræftes i opgaven. Jeg har valgt denne metode frem for den syntetiske metode, idet jeg finder det hensigtsmæssigt, at læseren med det samme får s varet, og derefter igennem opgaven får den bagvedliggende viden og argumenter for, om dette svar er sandt eller falsk. Til at starte med er det relevant at få klarlagt, hvad leasing går ud på, og hvorfor virksomheder vælger at lease deres aktiver. Herund er følger en definition af de forskellige former for leasing; finansiel og operationel. Dernæst vil der blive redegjort for den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i leasingtagers årsrapport i henhold til Årsregnskabsloven af 2001 og RV 21. Afsnittet er tiltænkt som baggrund for analysen af konkrete virksomheders behandling af leasingaftaler i årsrapporten. Med henblik på at anlægge en praktisk synsvinkel på problemstillingen vil jeg i opgaven tage afsæt i et antal årsrapporter fra virksomheder, som alle leaser nogle af deres aktiver (leasingtagere). Formålet med analysen er at finde frem til, hvilken betydning det har på virksomhedens årsrapport, at der regnskabsmæssigt sondres mellem finansielle og operationelle leasingaftaler. Hertil har jeg gjort mig følgende overvejelser, som ønskes besvaret: Hvilke oplysninger er der givet om virksomhedens leasingaktiviteter? Er oplysningerne i overensstemmelse med Årsregnskabsloven af 2001 samt RV 21? Hvorledes har udviklingen været på henholdsvis de sam lede finansielle og operationelle leasingforpligtelser? Hvilke(-n) konsekvens(-er) vil det have, såfremt de finansielle leasingaftaler ikke blev indregnet i balancen (dvs. i henhold til bestemmelserne i Årsregnskabsloven af 1981)?

11 Hvilke(-n) konsekvens(-er) vil det have, såfremt de operationelle leasingaftaler blev indregnet i balancen? I RV 21 er angivet hvilke betingelser, der afgør om en leasingaftale skal klassificeres som finansiel eller operationel. Jeg vil i opgaven redegøre for disse klassifikationsbestemmelser, og vurdere om reglerne er gennemskuelige og giver en klar skillelinje mellem finansielle og operationelle leasingaftaler. I den sammenhæng vil jeg diskutere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt i forhold til generalklausulen et retvisende billede, at der, regnskabsmæssigt, sondres mellem de to typer af leasingaftaler i årsrapporten. Herunder vil jeg inddrage resultatet af analysen af de udvalgte virksomheders årsrapporter. Overordnet kan opgavens disposition illustreres som i figur 1: Problemformulering Begrebet leasing Den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler Analyse af udvalgte årsrapporter Klassifikationen af finansielle og operationelle leasingaftaler påvirker virksomhedens årsrapport Reglerne om den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i RV 21 er i overensstemmelse med generalklausulen et retvisende billede Klassifikation af leasingaftaler Bør der skelnes mellem finansielle og operationelle leasingaftaler? Figur 1: Opgavens disposition Kilde: Egen tilvirkning 2.4. Metodevalg Da jeg i opgaven har valgt at tage udgangspunkt i et antal årsrapporter, som led i besvarelsen af opgavens problemstillinger, finder jeg det relevant at opstille

12 udvælgelseskriterier for disse virksomheder. Analysen foretages via desk research og vil tage udgangspunkt i virksomhedernes årsrapport. Udvælgelseskriterierne har jeg opsat som følger: Branche: underordnet det vurderes ikke at have nogen betydning i forhold til denne opgaves besvarelse Virksomhed: Børsnoteret dvs. regnskabsklasse D Leasingaktiviteter: Både finansielle og operationelle I udvælgelsen tager jeg desuden udgangspunkt i virksomheder, som er anvendt som eksempler i Dansk Regnskabs praksis 2004 fra KPMG. Dette valg er foretaget med henblik på at indkredse antallet af årsrapporter. Jeg finder det væsentligt at understrege, at formålet med virksomhedsanalysen dels skal ses som led i en anskueliggørelse af den praktiske anvendelse af bestemmelserne om den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler samt som led i at undersøge, hvilken betydning det har for de udvalgte virksomheders årsrapporter. Endvidere er analysen en del af diskussionsgrundlaget i relation til opgavens anden hypotese. Ved udvælgelsesmetoden foreligger der en risiko for, at de udvalgte årsrapporter ikke giver et billede af reglernes betydning i et bredt perspektiv. Eksempelvis hvis de udvalgte virksomheders finansielt leasede aktiver udgør en meget lille andel af de samlede anlægsaktiver. Dette er forhold, der må haves in mente, når analysen inddrages i den videre diskussion i opgaven Anvendte forkortelser I opgaven anvendes der fremover følgende forkortelser: ÅRL : Årsregnskabsloven af 2001 ÅRL-GL: Årsregnskabsloven af 1981 RV 21: Regnskabsvejledning 21 Leasing RV 10: Regnskabsvejledning 10 Materielle anlægsaktiver IAS 17: International Accounting Standard 17 Leases

13 IFRS: International Financial Reporting Standard IASB: International Accounting Standard Board 2.6. Begrebsafklaring Når der i opgaven omtales virksomheden er dette ensbetydende med leasingtager, medmindre andet er nævnt. Leasingaftaler og leasingkontrakter anvendes synonymt i opgaven

14 3. Begrebet leasing 3.1. Forord Dette afsnit har til formål at give en introduktion til, hvad der ligger bag leasing og hvilke motiver, der kan ligge bag indgåelse af en leasingaftale Hvad er leasing? Leasing er egentlig blot et andet ord for leje. En leasingaftale kan defineres som en aftale, ifølge hvilken leasinggiver overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager for en aftalt periode mod en eller flere betalinger 4. I visse tilfælde er der dog ikke blot tale om en almindelig lejeaftale, idet aftalens indhold indikerer, at der er tale om et lånefinansieret køb af et aktiv, hvor leasinggiver har købt aktiver med det formål at udleje det til en leasingtager. Hermed får aftalen status af en finansiel leasingaftale Finansiel leasing En finansiel leasingaftale er en leasingaftale, hvorved alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv overdrages til leasingtager, uanset at ejendomsretten fortsat tilkommer leasinggiver og eventuel overdrages til leasingtager ved leasingperiodens slutning 5. Til trods for, at leasinggiver stadig er den juridiske ejer af aktivet, og leasingtager betaler for at leje aktivet, så er det leasingtager, der overtager alle væsentlige fordele og ulemper ved at være i besiddelse af aktivet, på samme måde, som hvis virksomheden selv havde erhvervet dette. Et eksempel herpå kan være, hvis der skal ske reparation af aktivet, så er det leasingtager, der selv skal forestå betaling heraf. Et andet eksempel kan være, hvis det i leasingaftalen indgår, at leasingtager overtager ejendomsretten over aktivet efter leasingperioden. Såfremt der er en værdistigning på aktivet, vil dette komme leasingtager til gode, mens det omvendte vil være en ulempe. 4 KPMG: Dansk Regnskabspraksis RV 21, pkt

15 Leasinggivers rolle i forbindelse med en finansiel leasingaftale er således primært at forestå finansieringen af det pågældende aktiv. Hvilke motiver, der kan ligge bag indgåelsen af en finansiel leasingaftale frem for, at virksomheden selv køber aktivet, vil blive anskueliggjort i afsnit 3.5 Motiver til leasing Operationel leasing Definitionen af en operationel leasingaftale er en negativ afgrænsning af definitionen på en finansiel leasingaftale. Det vil sige en leasingaftale, der ikke er en finansiel leasingaftale, er en operationel leasingaftale 6. De to former for leasingaftaler kan illustreres som i figur 2: Leasinggiver Finansiel leasingaftale Operationel leasingaftale Leasingtager Figur 2: Former for leasingaftaler Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra PricewaterhouseCoopers: Leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, side Motiver til leasing Tidligere var det ikke ligefrem positive tanker, der herskede om begrebet leasing, snarere tværtimod 7. Det var et udtryk for, at virksomheden ikke selv havde råd til at købe sine aktiver 8, og der herskede dermed en vis form for prestige i, at virksomheden ejede sine aktiver. I dag må billedet og tankegangen i store træk - siges at være ganske anderledes. Når der skal investeres i nye aktiver, tænker virksomheden i høj grad i kroner og ører, og hvorledes den pågældende investering vil påvirke virksomhedens likviditet. 6 Jvf. RV 21, pkt. 8 7 Krog, Troels; Jensen Lars; Storgaard Jensen, Ole (2001): Vær klædt økonomisk ordentlig på, Jern - og Maskinindustrien, årg. 31, nr Krog, Troels; Jensen Lars; Storgaard Jensen, Ole (2001): Vær klædt økonomisk ordentlig på, Jern - og Maskinindustrien, årg. 31, nr

16 Likviditetsmæssigt er leasing et godt alternativ til køb. Ved køb falder betalingen over ganske kort tid naturligvis afhængig af betalingsbetingelserne - og virksomhedens penge står herefter bundet i aktivet. Ved leasing er betalingen derimod spredt ud over leasingperioden. På denne måde får virksomheden frigjort likviditet til andre aktiviteter, og der skabes således sammenhæng mellem likviditet og brugsperiode. Der kan endvidere være en stor fleksibilitet forbundet med at anvende leasing. For nogle aktivers vedkommende eksempelvis, IT- og produktionsudstyr, hvor der udviklingsmæssigt sker meget indenfor kort tid, kan virksomheden med leasing udskifte udstyr relativt tit og samtidig væ re up-to-date. Ved køb kan virksomheden risikere at skulle foretage en del nyinvesteringer indenfor få år, fordi de er nødt til at være på banen med den nyeste teknologi for ikke at tabe terræn til sine konkurrenter. De risikerer samtidig, at det gamle udstyr ikke kan sælges eller må sælges med tab, da det er forældet 9. Derudover giver leasing mulighed for, at leasingtager kan vælge hvor lang tid, virksomheden ønsker det pågældende aktiv i kraft af leasingperioden. Hermed undgår virksomheden at ligge inde med et aktiv, som der måske kun er brug for i et par år. Det er forfatters overbevisning, at de likviditets- og fleksibilitetsmæssige fordele ved leasing, er de primære årsager til, at virksomheden vælger leasing frem for køb. Det er naturligvis også et spørgsmål om prisen for at lease frem for at købe. I den forbindelse skal der tages andre forhold i betragtning, som eksempelvis renten på leasingaftalen 1) Kontra renten, virksomheden skal betale ved at låne pengene til køb af aktivet. 2) Kontra det afkast, virksomheden kan opnå ved at foretage andre investeringer. Ad 1) Såfremt renten ved at lease aktivet er lavere end renten ved at skulle finansiere et køb via lån, taler dette, alt andet lige, for at lease aktivet. 9 Dette kan dog også forekomme, såfremt det i leasingaftalen er aftalt, at leasingtager overtager ejendomsretten over aktivet efter leasingperioden

17 Ad 2) Såfremt virksomheden kan opnå et bedre afkast ved at foretage andre investeringer i stedet for at købe aktivet, og renten ved at lease aktivet samtidig er mindre end afkastet, taler dette ligeledes, alt andet lige, for at lease aktivet. Der kan også være tilfælde, hvor leasinggiver i kr aft af sin position har aftaler med leverandører, og dermed har rabataftaler med disse, som kan komme leasingtager til gode. Totalt set afhænger det dog af, hvilket aktiv der leases samt den enkelte leasingaftale. Som nævnt i indledningen skulle virksom heden i henhold til ÅRL-GL ikke indregne hverken finansielle eller operationelle leasingaftaler i balancen. Dermed fik leasingaftalen kun direkte indflydelse på regnskabet i form af leasingydelserne i resultatopgørelsen. Det vurderes dog ikke at have haft afgørende indflydelse på virksomhedens valg af leasing kontra køb, men bør nævnes, når der tales om motiver til leasing. Med ÅRL vil det fremover kun være operationelle leasingaftaler, der indgår i den betragtning Hvilke aktiver leases? Udvalget af aktiver, der kan leases, er bredt. De mest hyppige aktiver, der leases er last- og varevogne, produktionsmaskiner, kontor- og IT-udstyr samt biler. Dette følger af en opgørelse fra Danmarks Statistik fra 2003 over større finansieringsselskabers leasingaktiviteter for 2003 jvf. figur 3: Mio. kr Aktivitet Industriudstyr Edb- og kontorudstyr Lastvogne og varevogne Personvogne Skibe, fly, jernbanemateriel Bygninger Andet Figur 3: Større finansieringsselskabers leasingaktiviteter for 2003 Kilde: - konsulteret den

18 Hvilke typer af aktiver, der leases, er naturligvis afhængig af den enkelte virksomheds behov Sammenfatning En leasingaftale kan betegnes som form for en lejeaftale, hvor en leasinggiver overdrager brugsretten til et aktiv til en leasingtager for en næ rmere aftalt periode og modtager betaling herfor. Indholdet af en leasingaftale kan antage form af en finansiel eller operationel leasingaftale. Ved en finansiel leasingaftale overtager leasingtager alle væsentlige risici og fordele, der er forbundet med at besidde aktivet, men ejendomsretten forbliver hos leasinggiver. En finansiel leasingaftale kan således nærmere ligestilles med et køb på afbetaling end en almindelig lejeaftale. Hvis leasingaftalen ikke har karakter af en finansiel leasingaftale, betegnes den som en operationel leasingaftale. Virksomhedens valg af leasing frem for køb kan være et udslag af flere forhold. Det vurderes dog, at de primære årsager er de likviditets - og fleksibilitetsmæssige fordele herved. Ved leasing har virksomheden større handlefrihed, idet dens penge ikke står bundet i aktivet i kraft af, at leasingbetalingen er fordelt på leasingperioden. Ydermere giver det virksomheden mulighed for at begrænse brugsretten i forhold til den periode, der er behov for aktivet samt udskifte udstyr relativt ofte og således være med med den nyeste teknologi uden at skulle foretage løbende store investeringer. Herudover kan der være betragtninger såsom prisen for at lease kontra køb samt leasinggivers aftaler med leverandører, der kan komme leasingtager tilgode i form af en billigere leasingydelse. Virksomhedens motiv til at vælge leasing afhænger dog af, hvilket aktiv, der er tale om samt den enkelte leasingaftale

19 4. Den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler 4.1. Forord Nærvæ rende afsnit skal klarlægge hvilke krav der stilles til den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i henhold til ÅRL, RV 21 samt IAS 17. Derefter følger et simplificeret fiktivt eksempel, der skal illustrere reglernes anvendelse i praksis Årsregnskabsloven af Generelt For både finansielle og operationelle leasingaftaler skal virksomheden i henhold til ÅRL s 53, stk. 1 give oplysninger om den anvendte regnskabspraksis for disse. Det vil sige, der skal redegøres for, hvilke indregningsmetoder der er anvendt, samt hvorledes posterne i balance, resultatopgørelse, noter og ledelsesberetning er værdiansat. Derudover skal den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler, såvel finansielle som operationelle, naturligvis være i overens stemmelse med ÅRL s 11 om et retvisende billede Finansielle leasingaftaler Indregning af finansielle leasingaftaler i balancen står ikke direkte angivet i ÅRL, men udspringer af flere forhold. Ved en finansiel leasingaftale har virksomheden som nævnt i foregående afsnit overtaget de væsentlige risici og fordele, der er forbundet med det pågældende aktiv på samme måde, som hvis virksomheden selv stod som ejer af aktivet. Dermed må virksomheden siges at have aktivet under kontrol et aktiv, som er en ressource for virksomheden i dens bestræbelser på at opnå et økonomisk afkast. Dette stemmer overens med ÅRL s definition på aktiver jvf. ÅRL bilag 1C, pkt. 1. Der tages således ikke hensyn til, hvorvidt virksomheden har den juridiske ejendomsret eller blot retten til at råde over aktivet, hvilket er i harmoni med substanskriteriet i ÅRL s 13,

20 stk. 1 nr. 2. Her bliver det påpeget, at der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold. Det vil med andre ord sige, at den virksomhed, som anvender aktivet, også skal afspejle det regnskabsmæssige forhold heraf. Hvem der står som ejer af aktivet, er blot en formalitet rent regnskabsmæssigt. Samtidig følger det af ÅRL s 33, stk. 1, at et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt En finansiel leasingaftale opfylder begge betingelser, hvorfor der er belæg for, at det finansielt leasede aktiv indregnes i balancen på lige fod med virksomhedens øvrige erhvervede aktiver. Deraf følger, at finansielt leasede aktiver skal indregnes og måles efter samme princip som disse. Desuden skal disse aktiver indgå som en del af anlægsnoten jvf. ÅRL s 57. Virksomheden skal dog jvf. ÅRL s 60 særskilt oplyse, hvilke aktiver, der er indregnet i balancen, som virksomheden ikke har den juridiske ejendomsret over. Det skal samtidig særskilt angives med hvilken værdi, de finansielt leasede aktiver er indregnet. Hermed fremkommer den første og eneste regnskabsmæssige adskillelse mellem de aktiver, som virksomheden har den juridiske ejendomsret over, og de aktiver, som virksomheden leaser på finansielle vilkår. Til den finansielle leasingaftale hører forpligtelsen, som er den ydelse, som virksomheden forventer at afdrage til leasinggiver. Denne forpligtelse skal på tilsvarende vis indregnes i balancen, eftersom denne er i overensstemmelse med definitionen på forpligtelser i henhold til ÅRL s Bilag 1C pkt. 5 samt opfylder bet ingelserne for indregning af forpligtelser jvf. ÅRL s 33, stk

21 Som for virksomhedens øvrige gældsforpligtelser, skal der ligeledes for finansielle leasingforpligtelser oplyses om den del, der forfalder til betaling efter fem år 10. Dette følger af ÅRL s 92. Derudover skal der ske oplysning om den kortfristede leasingforpligtelse jvf. ÅRL s 26, stk. 3. Det er dog ikke et krav, at finansielle leasingforpligtelser skal vises separat, medmindre disse er anført som en særskilt post, hvilket dog ikke alt id er tilfældet Operationelle leasingaftaler Ved en operationel leasingaftale er det stadig leasinggiver, der har alle væsentlige risici og fordele, der er forbundet med det pågældende aktiv. Leasingtager kan derfor ikke sige, at have aktivet under virksomhedens kontrol (jvf. ÅRL bilag 1C, pkt. 1). Dermed opfylder et aktiv leaset på operationelle vilkår ikke definitionen på et aktiv, og kan således ikke indregnes i balancen. Indregning af operationelle leasingaftaler sker derfor ved at omkostningsføre leasingydelserne løbende i resultatopgørelsen. Derudover skal virksomheden i henhold til ÅRL s 64, stk. 2 særskilt oplyse om leasingforpligtelser, der ikke er indregnet i balancen, og dermed hører under kategorien eventualforpligtelser Regnskabsvejledning 21 RV 21 indeholder de nærmere og mere uddybende bestemmelser for, hvorledes finansielle og operationelle leasingaftaler skal indregnes og måles i virksomhedens årsrapport Leasingaftaler omfattet af RV 21 RV 21 omfatter leasingaftaler, hvor retten til at bruge det pågældende aktiv overdrages til leasingtager. Dette gælder også, såfremt leasinggiver er forpligtet til at levere væsentlige tjenesteydelser forbundet med driften eller vedligeholdelsen af aktivet jvf. RV 21, pkt. 3. Til gengæld er RV 21 ikke gældende for servicekontrakter, hvor brugsretten til et aktiv ikke overdrages til leasingtager fra leasinggiver. Dette følger af RV 21, pkt Det vil sige den langfristede gæld

22 Jvf. RV 21, pkt. 26 inkluderer definitionen på en leasingkontrakt ligeledes kontrakter vedrørende leje af aktiver, der indeholder en klausul, som giver lejer mulighed for at overtage ejendomsretten over aktivet, hvis de aftalte betingelser er opfyldte. Det vil altså med andre ord sige, at det kan forekomme, at en almindelig lejeaftale henhører under bestemmelserne i RV 21, hvis der foreligger en mulighed for, at lejer overtager aktivet Finansielle leasingaftaler Når en finansiel leasingaftale indregnes i balancen for første gang, det vil sige ved kontraktens indgåelse, indregnes anlægsaktivet og den dertilhørende forpligtelse med samme beløb i balancen. Undtagelsesvis dog med afvigende beløb, såfremt virksomheden afholder omkostninger i forbindelse med aftalens indgåelse. Sådanne omkostninger skal medtages som en del af leasingaktivet. Dette følger af RV 21, pkt. 42. Beløbet, der indregnes i balancen første gang, udgør det laveste af dagsværdien og nutidsværdien af minimumsleasingydelserne 11 opgjort på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået jvf. RV 21, pkt. 38. Til opgørelse af sidstnævnte anvendes så vidt muligt leasingaftalens interne rente som diskonteringsfaktor, og ellers leasingtagers alternative lånerente. På samme måde som virksomhedens øvrige anlægsaktiver skal de finansielt leasede aktiver afskrives. Afskrivningsperioden er dog afhængig af den enkelte leasingkontrakt, og hvorvidt det er sandsynligt, at leasingtager overtager ejendomsretten til det leasede aktiv eller ej. Hvis førstnævnte er tilfældet, skal aktivet afskrives over dets brugstid jvf. RV 21, pkt. 46. Dette virker logisk i og med, at det må forventes, at såfremt virksomheden overtager det leasede aktiv efter leasingperioden, vil det sandsynligvis være med henblik på at anvende aktivet. 11 RV 21, pkt. 12: De ydelser, som leasingtager er eller kan blive forpligtet til at erlægge i løbet af leasingperioden, tillige med: for leasingtagers vedkommende ethvert beløb, der er garanteret af leasingtager eller en nærtstående part til leasingtager. Såfremt leasingtager imidlertid har en ret til at købe aktivet til en pris, der forventes at være s å meget lavere end dagsværdien på tidspunktet, hvor denne ret kan udnyttes, at det ved leasingkontraktens indgåelse er sandsynligt, at leasingtagers ret vil blive udnyttet, omfatter minimumsleasingydelserne den minimumsydelse, der skal betales over leasingperioden samt den ydelse, der er nødvendig for at udnytte købsretten

23 Hvis der ikke er stor sandsynlighed for, at ejendomsretten til aktivet overgår til leasingtager efter leasingperiodens udløb, skal aktivet afskrives over den korteste periode af leasingperioden og aktivets brugstid. Dette er i henhold til RV 21, pkt. 45. Leasingforpligtelsen vil blive nedbragt i form af leasingydelsen, som skal betales til leasinggiver. Denne ydelse består af to dele; rente og afdrag, som skal behandles forskelligt. Afdraget skal indregnes som en nedbringelse af virksomhedens leasingforpligtelse, mens renten skal indregnes i resultatopgørelsen. Dette følger af RV 21, pkt. 43. Et overblik over den regnskabsmæssige behandling af finansielle leasingaftaler er skitseret i figur 4:

24 Finansiel leasing Leasingaftalens minimumsleasingydelser (MLP) Fastsættelse af diskonteringsfaktoren Er det muligt at fastsætte leasingkontraktens interne rente Ja Nej Ved indgåelse af leasingkontrakten Diskonteringsfaktoren er den interne rente i leasingkontrakten Kalkuleret nutidsværdi af MLP Er nutidsværdien af MLP mindre end dagsværdien af aktivet Diskonteringsfaktoren er leasingtagers alternative lånerente Ja Nutidsværdien af MLP indregnes som et aktiv og en leasingforpligtelse Nej Dagsværdien af aktivet indregnes som et aktiv og en leasingforpligtelse Indregnet som aktiv Indregnet som forpligtelse Leasingkontraktens løbetid Ja Aktivet afskrives på samme måde, som hvis virksomheden ejede det Forventes det, at at ejendomsretten overføres ved leasingkontraktens ved udløb? udløb Nej Aktivet afskrives over korteste tid af leasingkontraktens løbetid eller aktivets brugstid Forpligtelsen ved leasingkontraktens indgåelse reduceret med betalingerne til leasinggiver fratrukket finansieringsomkostninger Finansieringsomkostningerne allokeres således, at der indregnes en konstant rente af restgælden i hvert regn skabsår Figur 4: Den regnskabsmæssige behandling af finansielle leasingaftaler Kilde: KPMG: Dansk Regnskabspraksis 2004 Samlet set påvirker en finansiel leasingaftale virksomhedens resultatopgørelse i form af afskrivninger og finansieringsomkostninger, og balancen af et anlægsaktiv med fradrag for afskrivninger samt en forpligtelse med fradrag af afdrag

25 Som et udfald af, at der kan være forskel på afskrivningsperioden og leasingperioden, vil det resultere i forskel på afskrivninger og afdrag på leasingforpligtelsen. Dermed vil værdien af aktivet og den dertilhørende leasingforpligtelse ikke altid udvikle sig ens gennem leasingperioden 12. Det gælder desuden, at virksomheden har de samme oplysningskrav for finansielt leasede aktiver som for de af virksomheden erhvervede aktiver jvf. RV 21, pkt. 49. Dette er der ikke noget usædvanligt i, eftersom d e finansielt leasede aktiver indgår som en del af virksomhedens samlede anlægsaktiver i balancen og således, også er en del af anlægsnoten jvf. ÅRL s 57. Det er dog påkrævet i henhold til RV 21, pkt. 48, at der oplyses om den regnskabsmæssige værdi på ba lancedagen for hver hovedkategori af de indregnede finansielt leasede aktiver. Dermed skal det således fremhæves, hvor stor en andel af de samlede aktiver, virksomheden har den reelle ejendomsret over. Såfremt leasingforpligtelsen ikke fremgår separat af balancen, skal virksomheden oplyse om de samlede minimumsleasingydelser samt nutidsværdien heraf på balancetidspunktet. Dermed skal leasingforpligtelsen synliggøres, men samtidig også det beløb opgjort på balancetidspunktet, der total set skal betales til leasinggiver. Sidstnævnte er leasingaftalens likviditetspåvirkning. Virksomheden skal som for de øvrige gældsforpligtelser oplyse om den del, der forfalder mere end fem år efter balancedagen. Derudover skal det specificeres, hvor stor en andel, der forfalder indtil 1 år efter balancedagen samt mellem 1 og 5 år efter balancedagen. Dette følger af RV 21, pkt. 48. Virksomheden er desuden forpligtet til at give oplysning om særlige forhold i de væsentlige indgående leasingaftaler, eksempelvis hvis der foreligger en købsoption jvf. RV 21, pkt. 48. I kraft af, de finansielt leasede anlægsaktiver regnskabsmæssigt skal behandles som virksomhedens erhvervede anlægsaktiver, er disse tillige omfattet af RV 10 Materielle anlægsaktiver jvf. RV 10, pkt KPMG: Dansk Regnskabspraksis

26 Operationelle leasingaftaler Som følge af, at operationelle leasingaftaler ikke skal indregnes i balancen, skal hele leasingydelsen indregnes i resultatopgørelsen jvf. RV 21, pkt. 51. Heraf følger endvidere, at indregning skal ske systematisk over leasingperioden medmindre, der er en anden fremgangsmåde, der bedre afspejler virksomhedens fordele ved at anvende aktivet. Dette kan eksempelvis være i de tilfælde, hvor leasingydelsen ikke udgør det samme beløb over hele leasingperioden. Hvis leasingydelsen udgør DKK 75,000 i de første tre år og DKK 150,000 i de næste tre år, så skal leasingydelsen periodiseres således, at der udgiftsføres DKK 112,500 hvert år uanset betalingsmønstret, som sandsynligvis er aftalt af likviditetsmæssige årsager. Som ved finansielle leasingaftaler, skal virksomheden give oplysning om de fremtidige minimumsleasingydelser, som forfalder indtil 1 år efter balancetidspunktet, mellem 1 og 5 år efter balancetidspunktet og mere end fem år efter balancetidspunktet jvf. RV 21, pkt. 52. Derudover skal virksomheden i henhold til RV 21, pkt. 52c) oplyse om årets leasingydelser, der er indregnet i resultatopgørelsen. Således får regnskabsbrugeren kendskab til årets resultatmæssige effekt af de indgåede operationelle leasingaftaler. Der gælder d esuden de samme oplysningskrav som for finansielle leasingaftaler med hensyn til særlige forhold i væsentlige indgåede leasingaftaler IAS 17 RV 21 er udarbejdet med udgangspunkt i IAS 17, og for så vidt angår den regnskabsmæssige behandling af finansielle og operationelle leasingaftaler i leasingtagers årsrapport, er der ikke konstateret forskelle mellem de to standarder Reglernes anvendelse i praksis Ved hjælp af eksemplet i figur 5 vil påvirkningen på de enkelte regnskabsposte, grundet den regnskabsmæssige forskelsbehandling af finansielle og operationelle leasingaftaler, nu blive illustreret Hvilke krav, der er gældende for, hvorvidt en leasingaftale klassificeres som finansiel eller operationel vil blive gennemgået i afsnit

27 Eksemplet lyder som følger: En virksomhed (leasingtager) indgår en aftale med et leasingselskab (leasinggiver) om leasing af en maskine. Generelle forudsætninger: Dagsværdi/Kostpris: DKK 350,000 Leasingperiode: 3 år Aktivets brugstid: 5 år Årlig leasingydelse: DKK 96,000 Såfremt det antages, at leasingaftalen er indgået på finansielle leasingvilkår gælder yderligere forudsætninger: Leasingtager overtager aktivet efter leasingperioden til en værdi af DKK 115,000. Scrapværdien efter fem år udgør DKK 50,000 Intern rente p.a.: 6,43% Såfremt der i stedet var tale om en leasingaftale på operationelle leasingvilkår gælder følgende: Leasingtager overtager ikke aktivet efter leasingperioden Figur 5: Forudsætninger til den regnskabsmæssige behandling af en finansiel og operationel leasingaftale Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra eksempel angivet i PricewaterhouseCoopers: Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 Der henvises til bilag 1 vedrørende beregninger i leasingforløbet. Den finansielle leasingaftale vil have følgende indvirkning på regnskabet: D K K Å r 1 Å r 2 Å r 3 Å r 4 Å r 5 R e s u l t a t o p g ø r e l s e A fsk riv n in ger R en t er R e s u l t a t p å vi r k n i n g A k t i ve r A n læ gsak t iv er A k k. Afskrivninger L ik v ider P å vi r kning på aktiver i alt P a s s i ve r O v e rført resultat L easingforpligtelse P å vi r kning på passiver i alt Figur 6: Eksempel på de regnskabsmæssige konsekvenser af en finansiel leasingaftale Kilde: Egen tilvirkning

28 Er leasingaftalen derimod indgået på operationelle leasingvilkår, ser billedet således ud: D K K Å r 1 Å r 2 Å r 3 R e s u l t a t o p g ø r e l s e L ea sin gy delse R e s u l t a t på vi r kning A k ti ve r L ikvider P å vi r kning på aktiver i alt P a ssiver O v erført resultat P å vi r kning på passiver i alt Figur 7: Eksempel på de regnskabsmæssige konsekvenser af en operationel leasingaftale Kilde: Egen tilvirkning I hele leasingperioden er den resultatmæssige effekt størst ved den operationelle leasingaftale. Til gengæld påvirker den finansielle leasingaftale også resultatet for år 4 og 5. Begge dele sker som følge af, at leasingtager overtager ejendomsretten til aktivet efter leasingperioden, hvorfor aktivet afskrives over fem år. Afskrivningsperioden afviger således fra leasingperioden, som er på tre år. Som en konsekvens af, at den finansielle leasingaftale indregnes i balancen, bliver anlægsaktiverne forøget, og det samme gør sig gældende for gældsforpligtelserne. Disse andrager dog ikke den samme bogførte værdi, h vilket igen kan relateres til forskel i afskrivnings- og leasingperioden. Når der ses på nøgletallene vil både den finansielle og operationelle leasingaftale påvirke afkastningsgraden, egenkapitalens forrentning samt soliditetsgraden. Dette sker dog ikke på samme måde og i samme grad

29 Overordnet set kan dette illustreres som i figur 8: Finansiel leasingaftale Afskrivninger Renter Anlægsaktiver Afkastningsgrad: Resultat af primær drift + finansielle indtægter x 100 Gns. balance Egenkapitalens forrentning: Andel af ordinært resultat x 100 Gns. egenkapital Operationel leasingaftale Leasingydelse Soliditetsgrad: Egenkapital x 100 Aktiver Figur 8: Finansielle og operationelle leasingaftalers påvirkning af nøgletal Kilde: Egen tilvirkning Disse tre nøgletal viser, 1) afkastningsgrad = virksomhedens evne til at genere overskud i forhold til de indsatte ressourcer/aktiver, 2) egenkapitalens forrentning = virksomhedens evne til at forrente den kapital, ejerne har indskudt samt 3) soliditetsgrad = virksomhedens evne til at bære fremtidige tab 14. De tre nøgletal er udvalgt, idet disse er i fokus, når der skal analyseres på virksomhedens rentabilitet, det vil sige, hvor god virksomheden er til at tjene penge og præstere et tilfredsstillende overskud 15 samt virksomhedens soliditet, det vil sige, hvor stor er virksomhedens nettoformue, dvs. evnen til at modstå eventuelle tab. 16 Hvorledes den pågældende leasingaftale påvirker virksomhedens nøgletal afhænger endvidere af den enkelte leasingaftale herunder rente- og afdragsvilkår samt af virksomhedens afskrivningsmetode. 14 Kühl Olufsen, Henriette; Otto Damgaard, Jens; Steffensen, Henrik; Berg, René; Michael Pruzan-Jørgensen, Peder: Knæk en årsrapport 15 Kühl Olufsen, Henriette; Otto Damgaard, Jens; Steffensen, Henrik; Berg, René; Michael Pruzan-Jørgensen, Peder: Knæk en år srapport 16 Kühl Olufsen, Henriette; Otto Damgaard, Jens; Steffensen, Henrik; Berg, René; Michael Pruzan-Jørgensen, Peder: Knæk en årsrapport

30 4.6. Sammenfatning Den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler er afhængig af, hvorvidt der er tale om en finansiel eller operationel leasingaftale. Finansielle leasingaftaler opfylder kriterierne for indregning af aktiver og passiver i henhold til ÅRL, hvori der ikke tages hensyn til, hvem der besidder ejendomsretten over det pågældende aktiv. Det samme er ikke tilfældet for de operationelle leasingaftaler, hvorfor der ikke kan ske indregning heraf. Disse skal i stedet oplyses under eventualforpligtelser. Konsekvenserne heraf er, at der stilles krav om, at finansielt leasede aktiver indregnes i balancen på lige fod med virksomhedens øvrige materielle anlægsaktive r, og tillige indregnes den dertilhørende forpligtelse som en del af virksomhedens gæld. En finansiel leasingaftale påvirker således virksomhedens resultat i form af afskrivninger og renter. En operationel leasingaftale derimod påvirker virksomhedens resultat i kraft af hele leasingydelsen. Den regnskabsmæssige forskelsbehandling på de to typer af leasingaftaler medfører tillige en effekt på virksomhedens nøgletal. Set i forhold til IAS 17 er der ikke noteret forskelle i den regnskabsmæssige behandling af henholdsvis finansielle og operationelle leasingaftaler i leasingtagers årsrapport sammenholdt med RV

31 5. Analyse af udvalgte virksomheders årsrapport 5.1. Forord Opgavens fokus har indtil nu været på den regnskabsmæssige behandling af fin ansielle og operationelle leasingaftaler i et teoretisk øjemed med undtagelse af det praktiske eksempel i foregående afsnit. I dette afsnit er formålet at analysere reglernes indvirkning på konkrete virksomheders årsrapporter Valg af virksomheder På baggrund af de, i afsnit 2.4, angivne udvælgelseskriterier, vil analysen tage udgangspunkt i årsrapporter fra følgende virksomheder: Danisco A/S FLS Industries A/S Da det formodes, at læseren kender lidt til de respektive virksomheders forretningsområd er, antages det ikke for nødvendigt at give en introduktion til disse. Såfremt der er oplysninger, der vurderes at være relevante i forhold til at besvare opgavens problemstilling, vil disse blive fremhævet Forudsætninger Til at kunne anspore udviklingstendensen i de finansielle henholdsvis operationelle leasingforpligtelser tages der udgangspunkt i de seneste fem år. Eftersom både Danisco A/S og FLS Industries A/S har aflagt regnskab i henhold til IAS/IFRS inden for denne årrække, er der således for begge virksomheders vedkommende sket indregning af finansielle leasingaftaler i perioden, som analysen strækker sig over. Når det analyseres, hvilke(-n) konsekvens(-er) det vil have, såfremt finansielle leasingaftaler ikke blev indregnet i balancen henholdsvis de operationelle bliver indregnet i balancen, vil udgangspunktet være den seneste aflagte årsrapport. Dette sker med henblik på at afspejle billedet i forhold til virksomhedens leasingaktiviteter på nuværende tidspunkt

32 Derudover vil være gælde nde, at i det omfang, der foretages konsekvensberegninger på de enkelte virksomheders nøgletal, skal disse udelukkende tjene som en indikation af, hvorledes det vil påvirke nøgletallet. Dette forbehold er foretaget grundet de tilgængelige informationer i årsrapporten. Der henvises til bilag 3 og 5 for beregninger, der er relateret til Danisco A/S henholdsvis FLS Industries A/S Danisco A/S Generelt Danisco A/S har aflagt den seneste årsrapport for regnskabsåret Denne er aflagt i overensstemmelse med IFRS, Årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D-virksomheder, samt de krav Københavns Fondsbørs stiller til børsnoterede selskabers regnskabsaflæggelse 17, herunder de danske regnskabsvejledninger. Det er værd at bemærke, at IFRS står anført først, idet virksomheden dermed tilkendegiver, at den bruger disse som udgangspunkt for regnskabsaflæggelsen Oplysninger om virksomhedens leasingaktiviteter Af anvendt regnskabspraksis fremgår det, at de finansielt leasede aktiver ved anskaffelsestidspunktet måles til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser og indregnes under materielle anlægsaktiver, hvor der sker afskrivning som på virksomhedens øvrige materielle anlægsaktiver 18. Nutidsværdien af de fremtidige leasingydelse r dette overlader til regnskabsbrugeren at forstå, at nutidsværdien af minimumsleasingydelserne på de finansielle leasingaftaler altid er lavere end dagsværdien på det pågældende aktiv jvf. bestemmelserne i RV 21, pkt. 38 herom. Derudover står det ikke nævnt, som det bør, ligeledes i henhold til RV 21, pkt. 38, hvilken rente, der anvendes til at beregne nutidsværdien, det vil sige leasingaftalernes interne rente eller virksomhedens alternative lånerente. 17 Danisco A/S: Årsrapport 2003/04, anvendt regnskabspraksis 18 Danisco A/S: Årsrapport 2003/04, anvendt regnskabspraksis

33 Den modsvarende post til de materielle anlægsak tiver; gældforpligtelsen bliver på tilsvarende vis indregnet som nutidsværdien af leasingforpligtelsen, mens de dertilhørende renter udgiftsføres 19. For virksomhedens operationelle leasingaftaler er leasingydelsen periodiseret og udgiftsført over kontraktens løbetid 20, hvilket er i henhold til RV 21, pkt. 51. Når virksomheden anfører, at der er sket periodisering over kontraktens løbetid, indikerer det, at leasingydelsen for nogle eller alle de operationelle leasingaftaler ikke udgør det samme beløb over hele leasingperioden. Af virksomhedens balance fremgår den bogførte værdi på finansielt leasede aktiver som en separat linie under materielle anlægsaktiver. Samtidig er disse i anlægsnoten 21 angivet som en særskilt kategori, der gør det muligt at se, hvorlede s den bogførte har udviklet sig i det forgangne regnskabsår. Dette må betegnes som værende helt i overensstemmelse med RV 21 henholdsvis pkt. 48a) og 49 samt ÅRL s 57. Virksomheden har valgt at angive den kort- og langfristede leasingforpligtelse som en separat linie i balancen, hvilket stemmer overens med ÅRL s 26, stk. 3 samt ÅRL s 92. Der mangler dog oplysninger om forpligtelsens samt minimumsleasingydelsernes forfaldsopdeling i henhold til RV 21, pkt. 48. Den kapitaliserede leasingforpligtelses forfaldsopdeling er til dels opfyldt i og med, at der er angivet den kort- og langfristede kapitaliserede leasingforpligtelse. Idet minimumsleasingydelserne ikke er angivet, har regnskabsbrugeren således ikke mulighed for at se likviditetsvirkningen af de indgåede finansielle leasingaftaler. De operationelle leasingforpligtelser i Danisco A/S er angivet under eventualforpligtelser 22 sammenlagt med virksomhedens lejeforpligtelser. Dette er i henhold til ÅRL s 64, stk. 2, og i overensstemmelse med RV 21, pkt. 52a) er der angivet forfaldsopdeling heraf. 19 Danisco A/S: Årsrapport 2003/04, anvendt regnskabspraksis 20 Danisco A/S Årsrapport 2003/04, anvendt regnskabspraksis 21 Danisco A/S Årsrapport 2003/04, note Danisco A/S Årsrapport 2003/04, note