Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Centerchef for Sundhed og Centerchef for Projekter til Gribskov Kommune. Gribskov Kommune

Transkript

1 Lundgaard Konsulenterne rekrutterer Centerchef for Sundhed og Centerchef for Projekter til Gribskov Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Vilkårene 1. Stillingerne 2. Ansættelsesvilkårene 3. Gribskov Kommune 4. Center for Social og Sundhed Forventningerne 5. Centerchefernes hovedudfordringer og generelle ansvar 6. Centerchefen for Sundhed og området Sundhed, Ældre og Træning 7. Centerchefen for Projekter og Social- og sundhedsstaben 8. Centerchefernes baggrund og bagage Ansættelsen 9. Ansøgerens vurdering af arbejdspladsen 10. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne 11. Tidsplan for ansættelsen 12. Efter ansættelsen

2 Vilkårene 1. Stillingerne Center for Social og Sundhed er et nydannet center, der samler alle tilbud til borgere inden for social- og sundhedsområdet. Det gælder både ift. sundhed og forebyggelse og ift. specifik støtte og hjælp til fx borgere med et handicap, sindslidelse, misbrugsproblemer eller andre sociale problemer. Det store center ledes af tre centerchefer, Centerchef for Sundhed, Centerchef for Projekter og Centerchef for Social. Centercheferne forestår i fælleskab, men i en beskrevet ansvars- og opgavedeling, den samlede ledelse af centeret og har alle direkte reference til direktøren for området, lige som alle er medlemmer af kommunens fælles chefkreds. Stillingerne som Centerchef for Sundhed og Centerchef for Projekter opslås hermed til besættelse. Stillingen som Centerchef for Social er besat. 2. Ansættelsesvilkår Ansættelserne sker på overenskomstvilkår, jf. Aftale om aflønning af chefer. Aflønning vil ske med afsæt i kandidaternes kvalifikationer. Lønniveauet for Centerchef for Projekter vil ligge mellem kr. årligt excl. pension. Lønniveauet for Centerchef for Sundhed vil ligge mellem kr. årligt excl. pension. Til begge stillinger vil der være mulighed for at indgå resultatlønaftale. 3. Gribskov Kommune Også i Gribskov arbejdes der med at finde nye veje til velfærd. En række af de udfordringer, Gribskov Kommune står overfor, kan ikke løses alene af de kommunalt ansatte medarbejdere. Kommunen arbejder derfor aktivt med at udvikle samarbejde på tværs af traditionelle grænser, på tværs af den kommunale organisation og via et styrket samarbejde med erhvervsliv, foreninger og borgere. Det sker under overskrifter som Borgerorientering, Strategisk orientering og Helhedsorientering. Gribskov Kommune har siden 1996 været foregangskommune vedrørende offentligt privat samarbejde. Driften af en række plejecentre, botilbud, rehabilitering og genoptræning samt udførelsesopgaver relateret til hjemmeboende borgere og borgere med handicap varetages i dag af private aktører og kommunens egen udførervirksomhed. side 2

3 I øjeblikket er næsten alle udførelsesopgaver på ældre- og sundhedsområdet i udbud, herunder også opgaver, der i dag varetages af kommunens egen virksomhed. Dertil kommer opgaver på socialområdet. Den samlede værdi anslås til ca. 250 mio. kr. pr. år, ekskl. moms, og vil direkte influere på ca visiterede borgeres dagligdag. Udbuddet og resultaterne heraf vil få meget stor betydning for Center for Social og Sundhed og for drift og udvikling af opgaverne. Nærmere oplysninger om Gribskov Kommune, dens økonomi, organisation samt om udbuddet mv. findes på 4. Center for Social og Sundhed Center for Social og Sundhed arbejder med en ny vision. Visionen er tæt forbundet til Social- og Sundhedsudvalgets pejlemærker for social- og sundhedsområderne: Fra kompenserende til aktiverende tilgang, udvikling af samspillene til lokalsamfundet samt investering i forebyggelse og teknologi I arbejdspapiret om den nye vision hedder det bla.: Vi yder aktiverende støtte, træning og hjælp i et samarbejde på tværs af fagligheder, afdelinger og sektorer med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, for at understøtte, at den enkelte kan være så aktiv og selvhjulpen som muligt ved forebyggende og skadesreducerende indsatser ved rehabiliterende indsatser, der er kortvarige og tidsafgrænsede ved aktiverende indsatser, der er længerevarende ved aktiverende og/eller kompenserende indsatser, der kan være varige. Vi tror på, at alle borgere helst vil klare deres egen hverdag så mange år som muligt, og at mestre sit eget liv har en direkte sammenhæng med god livskvalitet. Vi tror på, at borgerens egen oplevelse af sin livssituation er et afgørende udgangspunkt for vores arbejde. Der er sammenhæng i de indsatser, vi yder. Vi organiserer os rundt om borgeren og arbejder fleksibelt og innovativt i et tæt samspil med civilsamfundet og borgerens netværk og yder så vidt muligt hjælpen i borgerens nærmiljø. Vi samarbejder med borgerne om at fastholde fokus på de små virkemidler, der kan gøre en forskel i hverdagen, også på den lange bane. Kort fortalt bevæger vi os fra et fokus side 3

4 på det mere kompenserende og til det i stadig højere grad aktiverende og ressourceind- dragende. Med dette afsæt skal indsatserne i det nye center bæres af en dialogorienteret og integrerende tænkning, der tager afsæt i den fælles vision og den fælles opgave, på tværs af myndighed/leverandør. Dette gælder uanset leverandørens styringsmæssige ophæng; uanset om der er tale om en kommunal eller en privat udøver. Disse tilgange er bærende for en organisering af Center for Social og Sundhed, der væg- ter korte ledelsesmæssige kommunikations- og beslutningsveje, klart ledelsesansvar og tydelige opgavefelter, bundet sammen af en stærk tværgående koordinering og klare strategiske prioriteringer. De nye chefer bliver inviteret ind i den videre udvikling af centret, dets opgavevaretagelse, organisering og ledelse. Det samlede budget for Social- og Sundhedsområdet (2013) udgør ekskl. ejendomme ca. 867 mio. kr. Budgettet er fordelt således: Tilsyn, drift og myndighed: 41 mio. kr. (de centrale funktioner) Sundhed, ældre og træning: 462 mio. kr. Social: 364 mio. kr. (inkl. handicap) Organisationen kan grafisk fremstilles således: side 4

5 Forventningerne 5. Centerchefernes hovedudfordringer og generelle ansvar Centercheferne vil hver især og sammen møde et social og sundhedsområde, der er udfordret på demografien, der lægger pres på den kommunale økonomi, og som vil fordre et solidt styringsfokus og også fremadrettet fordre budgettilpasninger. Samtidig skal centercheferne bidrage til en løbende udvikling af social- og sundhedsområderne og de kommunale velfærdsområder i øvrigt, baseret på næste practice. Det gælder ikke mindst udfordringerne i feltet arbejdsmarked/social og sundhed, hvor der er behov for tværgående fokus og opgaveløsning på tværs af udvalg og sektorer. Centercheferne skal tillige bidrage markant i arbejdet med at udvikle og indarbejde den aktiverende og rehabiliterende tilgang i alle dele af organisationen og i alle tilgange til borgeren. I tråd hermed vil cheferne være forpligtede på i samspil at udmønte udbuddet så målene herfor realiseres, herunder så der opnås færre indlæggelser og mere aktive, selvhjulpne og medbestemmende borgere. Centeret har på forebyggelsesområdet til opgave at udmønte budgetaftalen og etablere en programorganisation, der skal udvikle, forankre samt skabe ejerskab på tværs af fagområderne, så Gribskov Kommune spiller aktivt ind omkring KKR s målsætninger. Det handler ikke mindst om et øget arbejde med at implementere forebyggelsespakkerne, hvor Gribskov Kommunes sundhedsprofil peger på tre hovedudfordringer: For lidt bevægelse, for megen røg og for megen alkohol. Alle tre centerchefer har: Ansvar for økonomi og ressourceudnyttelse samt for den faglige kvalitet og udvikling heraf inden for eget opgaveområde. Tværgående ansvar for udvikling og implementering af centrets vision, de socialog sundhedsmæssige pejlemærker, for en integrerende tænkning og arbejdsform, for at understøtte den fælles linje i fælles opgaver og ansvarsfelter i alle dele af centret, og for kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse på tværs af centrets opgaveområder samt i samspillene udadtil. Tværgående ansvar for specifikke opgavefelter, som går på tværs af chefkollegers linieansvar. Områderne, chefstillingerne og disses strategiske hovedopgaver kan kort beskrives således: side 5

6 6. Centerchefen for Sundhed og området Sundhed, Ældre og Træning Ansvaret Centerchefen for Sundhed har særligt ansvar for centrets opgavefelt på sundheds-, ældre- og træningsområdet og herunder ansvaret for myndighedsudøvelsen og særligt ansvar for udvikling og styring af kontraktholderopgaven i forhold til de fremtidige leverandører (udbuddet). Dertil kommer særligt ansvar for Gribskov Kommunes udvikling af de nære kommunale sundhedsopgaver samt det forestående arbejde med formulering og implementering af Sundhedsaftale Centerchefen har tillige Ansvaret for områdets budget og økonomi, kvalitet og kvalitetsudvikling, kontraktopfølgning og udvikling af sundhedsområdet i Gribskov Kommune. Endvidere har Centerchefen ansvar for at dække opgaveområdet i forhold til Social- og Sundhedsudvalget. Sundhed, Ældre og Træning Området er organiseret med et stort team Visitation, der rummer pleje og praktisk bistand, træning, hjælpemidler og rehabilitering. Teamet ledes af en afdelingsleder, der referer til Centerchef Sundhed. Den samlede organisation er præget af meget dedikerede og ambitiøse ledere og medarbejdere, et højt fagligt niveau, højt tempo og store ambitioner. Som ovenfor beskrevet er næsten alle udførelsesopgaver på ældre-og sundhedsområdet i udbud, herunder også opgaver, der i dag varetages af kommunens egen virksomhed. Udbuddet omfatter: Fuld drift af 5 plejecentre med alle opgaver relateret til centrenes beboere. Borgerrettet drift af et genoptræningscenter (Bymosevej) samt relaterede genoptræningsydelser, herunder beskæftigelsesrettet træning og rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk lidelse (KOL, diabetes etc.), Fuld drift af et center for midlertidigt ophold samt alle opgaver relateret til centeret. Hele kommunens hjemmepleje og hjemmesygepleje i henhold til sundhedsloven og vedligeholdende træning i henhold til servicelovens 86, stk. 2. Madservice til visiterede hjemmeboende borgere. Drift af to sociale botilbud samt relaterede socialpædagogiske ydelser til borgere med omfattende fysisk handicap bosat uden for botilbud. side 6

7 Udbuddet sætter fokus på at skabe positive sundhedseffekter ved at aktivere og inddrage brugerne mere, forebygge funktionstab ved tidlig indsats og rehabilitering samt brug af velfærdsteknologiske løsninger. Derudover sætter udbuddet øget fokus på samarbejde med frivillige kræfter i civilsamfundet. 7. Centerchefen for Projekter og Social- og sundhedsstaben Ansvaret Centerchefen for Projekter har særligt linjeansvar for arbejdet med frivillige foreninger, civilsamfund og borgerinvolvering særligt ansvar for den borgerrettede forebyggelsesindsats Disse indsatser er tværgående, såvel i Center for Social og Sundhed som i særdeleshed på tværs af Gribskov Kommune. Centerchefen for Projekter har samtidig: ansvar for Centrets opgaver i forhold til betjening af politiske udvalg, herunder Social- og Sundhedsudvalget og Ældrerådet, betjening af MED-udvalg osv. samt ansvar for løbende kvalificering og udvikling af arbejdet med organisationens projekter, såvel i form af nye indsatser, f.eks. fælles kvalitetsmodel eller lign, som i form af udvikling af god metode og projektarbejdsform planlægning, årshjul, opfølgning. Endvidere varetager Centerchefen for Projekter ledelsesansvar i forhold til centrets konsulenter, teamleder og administrative medarbejdere. Social- og sundhedsstaben Social- og sundhedsstaben varetager linjeansvar for strategiske indsatser/programmer samt klassiske stabs- og sekretariatsopgaver for det samlede center. Forankring af den brede forebyggelsesindsats, der forventes organiseret som et tværgående strategisk program på tværs af den samlede kommunale organisation, med særligt fokus på bevægelse og med formulering af politiske målsætninger for indsatserne. Derudover varetages også kommunens strategiske satsning på samspil med og tilskud til civilsamfund og samspil med foreninger her en satsning, som skal videreudvikles og udbredes yderligere i den kommunale organisation. side 7

8 Staben består af centerets konsulenter og et administrativt team. Det administrative team ledes af teamleder, der tillige varetager den daglige personaleledelse af de administrative medarbejdere. Staben rummer konsulenter med faglige opgaver i forhold til udvalgsbetjening, (IT), økonomi, fælles borgere, kommunikation, jura/klager, mv. Øvrige konsulenter kan fagligt/opgavemæssigt tillige være tilknyttet opgaveområde/team eller til en bestemt udviklingsindsats, f.eks. psykiatri. Staben er dermed sammensat af et stærkt hold, der dækker en meget bred palet af relevante kompetencer. Der arbejdes meget engageret, kreativt, åbent og ofte nytænkende i et arbejdsmiljø, der er præget af højt tempo og mange bolde, men også stort medejerskab og plads til, at den enkelte kan folde sine kompetencer ud. Til orientering bemærkes, at Centerchefen for Social har særligt ansvar for centrets opgavefelt på social-, handicap og psykiatriområdet, og det koordinerende ansvar for arbejdet med Fælles Borger Fælles Praksis. Chefen har videre særligt ansvar for at forestå et åbent strategisk udviklingsforløb, der integrerer og udvikler kommunens tilbud på social-, handicap- og psykiatriområdet i tæt sammenhæng til centrets vision og de politiske pejlemærker. 8. Centerchefernes baggrund og bagage Centerchef for Sundhed Vi forventer, at Centerchefen for Sundhed har stor indsigt i det kommunale og regionale sundhedsområde, f.eks. med afsæt i en sundhedsfaglig eller samfundsvidenskabelig ballast, der matcher et akademisk niveau. Vi forventer også, at centerchefen har solid indsigt i og erfaring med kommunal styring, ledelse og politiske beslutningsprocesser, herunder gerne indsigt i udbud og kontraktstyring. Centerchefen for Sundhed kan tænke i og arbejde med udvikling af sundhedsplanlægning såvel på makroniveau i forhold til KKR-arbejdet, klyngesamarbejder og det lokale kommunale niveau f.eks. omkring de forebyggende indsatser. Centerchefen kan også tænke i sundhedsøkonomisk styring, herunder udmøntning af servicelovens rammer og politisk besluttede serviceniveauer i forhold til Gribskov Kommunes tilbudsvifte, indsatser mv. Centerchef for Projekter Centerchefen for Projekter har formentlig en samfundsvidenskabelig eller anden generalistbaggrund på akademisk niveau og med fokus på administrativ styring, ledelse og projektstyring/ledelse. Der bør være erfaring fra en kommunal organisation, herunder solid side 8

9 erfaring med politisk betjening og borgerinddragelsesprocesser, gerne - men ikke nødvendigvis - fra social- og sundhedsområdet. Centerchefen for Projekter er dygtig til at skabe struktur, prioritere indsatser og ressourcer, give sparring og sætte rammer og retning for processer og projekter, og evner samtidig selv at tage ved og facillitere processer med mange aktører og interesser, så der skabes ejerskab på tværs. Generelt for begge chefer forventes evne og vilje til at: Arbejde ind i en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang til borgeren, ligesom det forudsættes, at dette fokus også bærer indsatsen i forhold til de ledelsesmæssige og styringsmæssige processer i og omkring centeret. Arbejde målrettet, strategisk og tværgående i ledelsessamspil, der vægter tæt dialog samt løbende koordination og ansvarsdelinger, der er klare og gennemskuelige uden samtidig at stivne. Når dialogen er på plads handlekraftigt sætte og kommunikere klare retninger og tydelige prioriteringer med fast blik på helheden. Arbejde innovativt og netværksbaseret, med fokus på god og tydelig kommunikation, men også med ro til at være i de lidt mere løse og ustrukturerede kreative rum Indgå lydhørt i samspil og dialoger, hvor man ikke taler til, men er en del af såvel samspillet til borgere og samarbejdspartner som i ledelse og samspil med organisationens mange ledere og medarbejdere. Bevæge sig mellem det strategiske perspektiv og de lange linjer og - når det er påkrævet gå til bunds i sagen eller gribe det akutte. Centercheferne er personligt robuste, resultatskabende, magter de lange træk og evner at tage også den konfliktfyldte dialog på en ordentlig måde. Ansættelsen 9. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til: Konsulent for Lundgaard Konsulenterne, Malene Hansen, tlf eller kst. direktør Mette Bierbaum, Gribskov Kommune, tlf side 9

10 Under de 2 samtalerunder der indgår i ansættelsesproceduren, vil der som udgangspunkt ikke være anledning for ansøgerne til at stille spørgsmål. De ansøgere, der går videre til sidste samtalerunde, opfordres i stedet til at aftale et møde med direktøren for at få mulighed for at danne sig et personligt indtryk af arbejdspladsen og få svar på eventuelle spørgsmål inden sidste runde. På kan findes yderligere relevante oplysninger om kommunen og om området. Det gælder budget, strategier og politikker, mv. 10. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne Ansættelsesudvalgene er sammensat af kommunaldirektør og direktør, ledere og medarbejdere fra Center for Social og Sundhed. Ansættelsesudvalgene udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalgene vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet her i jobprofilen. Kommunaldirektøren har ansættelseskompetencen. Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for vurderingen af de sidste ca. 3 ansøgere: Den skriftlige ansøgning. Det personlige indtryk fra 1. samtalerunde. Et skriftligt resumé af en dialogtest hos en anden konsulent hos Lundgaard Konsulenterne, i dette tilfælde chefkonsulent Jørgen Norup. Resuméet udarbejdes på baggrund af en dybtgående, struktureret samtale om ansøgerens faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer. (Resuméet sendes også til ansøgeren, der får lejlighed til at kommentere det ved 2. samtalerunde). Et skriftligt resumé af ca. 4 referencer, som konsulenten indhenter telefonisk fra ansøgerens leder, kolleger og medarbejdere. Referencerne indhentes umiddelbart før anden samtalerunde og kun efter aftale med ansøgeren. (Referencerne er fortrolige og forelægges ikke ansøgeren) Det personlige indtryk fra 2. samtalerunde Man kan læse mere om bl.a. dialogtesten og vores etik i ansættelsessager på Tidsplan for ansættelsen Hos Lundgaard Konsulenternes sekretariat i Ribe er Dorit Bech tovholder på ansættelsen. Dorit Bech kan træffes på tlf side 10

11 Ansøgning sendes via det elektroniske stillingsmodul på Lundgaard Konsulenternes hjemmeside senest den 31. oktober 2013 kl Lundgaard Konsulenternes sekretariat sender kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, ansøgningen er sendt fra. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og sekretariat i resten af ansættelsesprocessen. Den 8. november træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag. 1. samtalerunde afvikles med op til 6 ansøgere den 11. november kl eller den 12. november kl Dialogtesten for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles af chefkonsulent Jørgen Norup i uge samtalerunde afvikles med op til 3 ansøgere den 26. november kl Efter ansættelsen For de ansøgere, der udvælges til stillingerne, tilbyder konsulenten en opfølgende personlig samtale straks efter, at beslutningen om ansættelse er truffet. I samtalen vil der bl.a. blive lejlighed til sparring omkring, hvordan de nye chefer kommer godt i gang med jobbet. 3-4 måneder efter de nye chefs tiltræden vender konsulenten tilbage og holder opfølgende samtaler med direktøren og de pågældende chefere for at evaluere, hvordan samspillet er kommet fra start. September 2013 Malene Hansen Konsulent på ansættelsessagen side 11