Planteavlsforsøg 2003

Transkript

1 Planteavlsforsøg 2003 Foto: Djursland Landboforening - Erik Silkjær Pedersen.

2 Planteavlsforsøg Vækstvilkår og forsøg Vækstforholdene Vækståret 2002/2003 var som helhed lidt lunere end normalt, og der faldt knap 50 mm nedbør mindre end normalt, hvilket særlig skyldes relativt tørre forhold i vintermånederne. Fordampningen og solindstrålingen (benævnt globalstrålingen i Oversigt 1) var lidt højere end normalt. Planteavlskonsulent Erik Silkjær Pedersen Planteavlskonsulent Kim Ellermann Økologikonsulent Henrik Østergaard Nielsen I Oversigt 1 ses data for vækstsæsonens vejrforhold for hele Danmark i sammenligning med normalværdier for perioden Efteråret 2002 var solrigt og med temperaturer tæt på det normale. September var varm, tør og solrig, og mange steder spirede vinterrapsen uens frem grundet tør jord. Meget vintersæd blev sået tidligt grundet erfaringen fra forrige års problemer med vintersædssåningen. Oktober var September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August kold og meget nedbørrig, medens novembers vejrforhold var omtrent normale. I modsætning til de to foregående år var der i efteråret 2002 kun meget få problemer med rapsjordlopper i de ny vinterrapsmarker; derimod var der flere tilfælde af gnav af kålsommerfuglens og kålmøllets larver. Vinteren (december februar) var forholdsvis kold og meget nedbørfattig. I begyndelsen af januar kom der sne, og det var koldt - natten til den 7. januar måltes på udsatte steder på Djursland ned til 15 graders frost. I februar var der en lang, tør periode med hyppig, let nattefrost. De tørre vintermåneder betød, at kvælstofudvaskningen var lavere end normalt. Kvælstof prognosen var derfor for første gang i flere år negativ for de fleste jordtyper. Temperatur ( C) Nedb r (mm) Potentiel fordampning (mm) Middel Normal 14,7 7,2 4,3 0,2 0,3-1,1 3,4 7,1 11,4 15,8 18,1 17,7 12,7 9,1 4,7 1,6 0,0 0,0 2,1 5,7 10,8 14,3 15,6 15,6 Globalstrling (MJ/m) Absolut Aktuel Normal Aktuel Normal Aktuel Normal Min. Max. -2,5 26, ,0 21, ,1 11, ,2 7, ,0 10, ,7 9, ,8-8,9-0,5 4,7 8,1 1,3 16,7 21,5 24,7 27,8 30,1 31, Vkstret 8,3 7,7-21,0 31, Oversigt 1. Foreløbige månedsværdier for temperatur, nedbør, potentiel fordampning og globalstråling for Danmark (kilde: Danmarks Meteorologiske Institut). Foråret var i marts og begyndelsen af april tørt, solrigt og med hyppig nattefrost. I weekenden den 5./6. april var der kraftig blæst med jordfygning. Iflg. oplysninger fra DMI var middelvinden 12 m/s og vinstødene op til 21 m/s. Den 8.april kom der en snebyge, som dog hurtigt smeltede, og den efterfølgende nat nåede temperaturen ned på Udvintret vinterhavre 2

3 TEMA omkring 7 graders frost ved Kolind. Maj var nedbørrig og havde lidt mindre sol end normalt. Vejrforholdene i vinteren og foråret gav problemer for mange vinterrapsmarker, som så meget medtagne ud i foråret. Også flere vinterhvedemarker så triste ud med tydelig sortsforskel. På landboforeningens demonstrationsareal udvintrede alle fire sorter af vinterhavre. Udviklingen af vintersæden gik langsomt og var skønsmæssigt et par uger efter det normale. Det tørre, solrige vejr først på foråret forårsagede vandingsbehov i vintersæd og græs sidst i april på lette jorder, og enkelte steder begyndtes vandingen omkring den 20. april. I de sidste dage i april kom der dog betydelige nedbørmængder, som dækkede det tidligere oparbejdede underskud. De første meldugangreb i vinterhvede indfandt sig på let jord sidst i april. Sommeren fortsatte med en våd maj måned. Derimod var juni meget tør på Djursland (31 mm i Grenaa, 50 mm i Følle) - i modsætning til nedbørmængden for juni i Oversigt 1, der dækker hele landet - og der var igen vandingsbehov i juni på let jord, midt på måneden ses de første brandpletter. Juli havde meget nedbør, særlig først og sidst på måneden, og såvel som juni som juli var varmere end normalen. De væsentligste sygdomme i vinterhvede var meldug, stedvis var der tillige angreb af den forholdsvis nye sygdom hvedebladplet. I juli sås desuden en del hvedemarker med fusarium. I vårbyg var der udbredte angreb af bladplet, ikke mindst i maltsorten Prestige (se senere). Mange vinterrapsmarker blev behandlet mod knoldbægersvamp som følge af det fugtige majvejr. Rug og vinterbyg var svagt angrebet af sygdomme, i triticale var hovedproblemet meldug. Skadedyrsforekomsten i kornafgrøderne var overvejende begrænset. Hvedepletblad Høstperioden Det varme vejr fra sommeren fortsatte ind i august med 2 grader højere middeltemperatur end normalt, og samtidig var solstrålingen og fordampningen højere, medens nedbørmængden var væsentligt lavere end normalt. Alt i alt var der dermed vældig gode høstforhold. Vinterbyghøsten starter omkring midten af juli, og sidst på måneden følger de første vårbyg- og rugmarker, hvorpå høsten af ærter og vinterhvede starter først i august. Vandindholdet i kornet var generelt lavt, i nogle tilfælde helt ned til 11% i vårbyg og hvede. Maskinhandlere melder om færre reparationer på høstmateriellet end normalt på grund af den tørre og nemme høst. Kun meget få kornpartier har skullet tørres. Generelt var vinterbyg- og rugudbytterne bedre end i de foregående år, måske fordi kernefyldningen var startet, før tørkeperioden i juni satte ind. Også vinterraps har givet et godt resultat; selv marker, der i foråret så meget dårlige ud, har ofte givet pænt. Samtidig var rapspriserne fornuftige. Fra grovvarefirmaerne meldes om en god kvalitet af maltbyg. Vinterhveden skuffede derimod mange steder, og ligger skønsmæssigt 10-15% under sidste års udbytte, og også vårbyg har flere steder givet for lidt - for begge arters vedkommende er årsagen formentlig den tørre periode i juni. Havreudbytterne har overvejende været gode, medens ærter har skuffet. For landet som helhed tales der om en middel kornhøst af god kvalitet. I tal er det iflg. høstprognosen 9,1 mill. tons eller lidt mindre end gennemsnittet for de seneste fem år. Kornpriserne udviklede sig positivt hen på efteråret, og i skrivende stund nærmer hvedeprisen sig 100 kr/hkg. Dette står i stærk kontrast til forholdene i høst forrige år, hvor man i høst kunne opleve et prisfald på korn på 10-20%. 3

4 Grovfoder Vækstsæsonen for grovfoder startede kold i 2003, hvilket betød en langsom start i afgrøderne. Med et tilbageblik på året har udbytterne generelt været gode og kvaliteten i orden. Første slet græs blev høstet omkring 26. til 30. maj. Udbyttet blev middelstort med en god kvalitet. Genvæksten kom godt i gang, og tilfredsstillende udbytter blev høstet sidst i juni måned. Det skulle senere vise sig, at græsproduktionen var lille til afgræsning og slet p.g.a. ringe nedbør. Mange steder blev det kun til tre slet. Første slet græs. Igen i år lykkedes majsproduktionen godt. Dog blev visse majsmarker sået om, idet råger havde ædt de spirende majs. Også omsåede majs klarede sig godt. Som i 2002 blev de magiske 2400 majsvarmeenheder nået inden midten af oktober. Optimale vejrbetingelser for majs betød også, at der blev høstet rigtig gode udbytter. Kvægkontoret vurderer, at udbyttet i gennemsnit har ligget på ca fe/ha af høj kvalitet. Analyseresultater ligger ofte på 1,10 kg ts pr. fe. Mange steder startede høsten i midten af september. I byg/ært helsæd blev der i år høstet gode udbytter på ca fe/ha. Kvaliteten var god med ca. 1,2 kg ts pr. fe. Både byghelsæd og hvedehelsæd er i kraftig tilbagegang til fordel for majs. Analyser fra dette år viser også at foderet er mere tungt fordøjeligt i forhold til sidste år, idet halmmængden har været stor. De få roeavlere der er tilbage har meldt om høje udbytter fe pr. ha har været niveauet i år med en tørstofprocent på mellem 18 og 20. Forsøgsarbejdet Forsøgsarbejdet i Djursland Landboforening gennemføres efter kvalitetssikringssystemet Kvalitet i Landsforsøgene. Som led i dette er alle kornanalyser udført på NIT-apparatur, som formentlig er den sikreste analysemetode til formålet. NIT-apparaturet er velvilligt stillet til rådighed af DLG-Djursland. Der blev i 2003 gennemført 36 forsøg, stort set samme niveau som i Foreningen råder over et fastliggende forsøgsareal hos Jakob Arendt, Auningvej 5 mellem Auning og Gjesing. Jordtypen på arealet er JB 4, og der er mulighed for vanding. Fire af årets forsøg var anlagt på dette areal. På de efterfølgende sider kan forsøgenes resultater ses i tekst, tabeller og diagrammer. De enkelte tabeller og diagrammer er kort omtalt med en konklusion for det pågældende forsøg. Tabellerne er søgt opstillet med få, men vigtige kolonner. Ud over de 36 forsøg blev der gennemført et antal undersøgelser for at belyse aktuelle spørgsmål. Som i tidligere år var der anlagt et areal med demonstration af vintersædssorter fordelt på vinterbyg, vinterhvede, vinterrug, vintertriticale og vinterhavre. Udviklingen af skadegørere i vinterhvede, vinterbyg og vårbyg er fulgt også i 2003 via deltagelse i registreringsnettet. Et godt værktøj, som er med til at danne grundlag for rådgivning i behandling af aktu- 4

5 TEMA elle svampesygdomme. Som en ny facilitet på Djursland Landboforenings hjemmeside, var der fra foråret 2003 mulighed for at se de ugentlige resultater fra registreringsnettet. I 2003 er der registreret i fire vinterhvedesorter på tre lokaliteter. Derudover blev der registreret i fire vinterbygsorter og tre vårbygsorter. Der bliver registreret i både behandlede og ubehandlede sorter, hvorfor man kan følge svampesygdommenes udvikling. Få timer efter registreringen kan resultatet læses på foreningens hjemmeside. Rapsjordlopper er et forholdsvis nyt skadedyr på Djursland. Derfor blev der i efteråret 2002 varslet Vinterbygsorter i Fårup. mod rapsjordlopperne ved at opstille fangbakker. Formålet med denne varsling er at kortlægge udbredelsen af rapsjordlopper og behovet for bekæmpelse rettet mod larverne. Til varsling af knoldbægersvamp i raps har der i sæsonen 2003 været udlagt depoter af hvileknolde (sklerotier) i vinterraps. Det kendte pointsystem, der er med til at afgøre, om der er grundlag for behandling af knoldbægersvamp, er stadig under udvikling og kræver afprøvning og justering. Med henblik på at avle kvalitetsærter til konsum og fremavl har vi i 2003 haft opstillet fangstfælder til ærteviklere. Ved at følge ærteviklernes flyvning får man et indtryk af, hvor stort et behov der er for bekæmpelse af dette skadedyr. Jo flere ærteviklere desto større risiko for beskadigelse af ærterne. I forsøg med afprøvning af planteværnsmidler er påført behandlingsindeks (BI). BI er i disse forsøg tilføjet i tekstdelen til ledbehandling. BI definers som det antal gange, en afgrøde kan behandles med normaldosis af et relevant middel i dyrkningsåret (aug. - aug.). I forsøg, hvor der er anvendt planteværnsmidler, er der yderst til højre i tabellen tilføjet en kolonne med nettomerudbytte. Nettomerudbytte for behandlinger er anført i hkg eller kg frø pr. ha. Det er beregnet ud fra det opnåede merudbytte minus de omkostninger, der går til behandling (middel + udbringning). Hvis nettomerudbytte ikke findes i visse led, skyldes det, at midlet ikke er markedsført. Forsøgenes sikkerhed er angivet under tabellerne ved en LSD-værdi, som står for laveste sikre differens. Hvis en udbytteforskel mellem to forsøgsled er lig med eller større end LSD-værdien, er forskellen statistisk sikker. Betegnelsen ns (non signifikant) betyder, at udbytteforskellene mellem forsøgsleddene ikke er sikre. I forsøg nr. 1er vist resultater af 8 vinterbygsorter med og uden svampebehandling. Alle sorter havde en god overvintring. Især svampesygdommene bygbladplet, bygrust og skoldplet var dominerende i forsøget. Kun et par sorter havde en smule meldugangreb. Fra det tidlige forår var skoldplet den dominerende sygdom. Især var sorterne Vanessa, Menhir og Escape angrebet af sygdommen. Den 22. maj blev blok B svampebehandlet med Amistar og Unix 75 WG. Denne behandling havde effekt på det senere svampeangreb. Effekten på svampesygdommene gav dog ikke sikre merudbytter. Der blev målt sikre udbytteforskelle sorterne imellem, og det højeste udbytte i blok B blev opnået i sorterne Carola og Escape. Udbytte hkg pr. ha Vinterbyg med og uden svampebekmpelse Fs nr. 1 Ingen svampebekmpelse Med svampebekmpelse Blanding Clara Ludo Cleopatra Carola Vanessa Menhir Escape 5

6 I forsøg nr. 4 sammenlignes hybridvinterbygsorten NFC med Carola og en sortsblanding ved dyrkning med forskellig udsædsmængde (200 og 325 planter/kvm), forskelligt niveau af svampebekæmpelse og med og uden vækstregulering. I blok A er der sprøjtet med svampemidler svarende til BI 0,55, i blok B er der anvendt BI 0,8 samt vækstregulering med 0,5 l Cerone/ha. Sådato for forsøget var den 12. september. Det største bruttoudbytte er opnået i hybridsorten ved 325 kerner/kvm, men generelt er de højeste udbytter høstet ved den høje udsæds- Fs. nr. 2 Vinterbygsorters reaktion p svampebekmpelse. Fors gsvrt: Jacob Arendt Auning. Vinterbyg, Ludo, Forfrugt: Vinterbyg. Jb nr 4. Bygblad Bygrust, % plet, % sd hkg Skold- Leje- Udb, Meldug, -plet, % % dkn dkn dkn dkn kar.0-10 kerne 10 /6 Ingen bladsvampe-bek Blok A kg Blanding,vi-byg2 (Hanna Clara + Rafiki + Ludo) kg Escape kg Ludo kg Vanessa kg Carola kg Cleopatra /5: BI mltal, svampebek (Amistar 0.15 l, Unix 75 WG kg) Blok B kg Blanding,vi-byg2 (Hanna Clara + Rafiki + Ludo) kg Escape kg Ludo kg Vanessa kg Carola kg Cleopatra /5: BI mltal, svampebek 0.55 (Amistar 0.3 l, Unix 75 WG 0.25 kg) Blok C kg Blanding,vi-byg2 (Hanna Clara + Rafiki + Ludo) kg Escape kg Ludo kg Vanessa kg Carola kg Cleopatra /5: BI mltal, svampebek 1.1 (Amistar l, Unix 75 WG 0.18 kg), 26/5: Amistar l, Unix 75 WG 0.19 kg Blok D kg Blanding,vi-byg2 (Hanna Clara + Rafiki + Ludo) kg Escape kg Ludo kg Vanessa kg Carola kg Cleopatra /7 Udbytte, hkg kerne: LSD1=0.9 LSD2=3.0 lsd12=1.8 Fs. nr. 3 Stider og udsdsmngder i vinterbyg. Fors gsvrt: Jakob Arendt, Auning. Vinterbyg, Ludo, Forfrugt: Vinterbyg. Jb nr 4. Ukrudt Ukrudt UkrudtN-min, Overvintringdug, Mel- Udb, % % % kg i hkg dkn. dkn. dkn pr vedybde kar. % kerne af jord af jord af jord dkn 26 /9 28/8: Pl jning, 29/8: Sning Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 50 kg) Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 100 kg) Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 156 kg) Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 210 kg) Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 256 kg) 15/9: Pl jning, 17/9: Sning Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 50 kg) Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 100 kg) Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 156 kg) Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 210 kg) Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 256 kg) 2/10: Pl jning, 3/10: Sning Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 50 kg) Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 100 kg) Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 156 kg) Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 210 kg) Spiredygt kerner/m 2 (Udsdsmngde 256 kg) 29 /7 Udbytte, hkg kerne: LSD1=1.5 LSD2=4.8 LSD12= /6 15 /10 10 /6 31 /10 25 /11 10 /6 14 /4 21 /7 10 /6 22 /7 29 /7 I forsøg nr. 2 vurderes forskellige sorters respons på forskellige niveauer af svampebekæmpelse. Blok A er ubehandlet, medens der i blok B, C og D er gennemført svampebekæmpelse med stigende intensitet (fra BI 0,275 til BI 1,1). Ved bedømmelsen i juni fandtes i den ubehandlede blok bygrust i alle sorter undtagen Carola. Der var meldug i alle sorter, mest i Ludo og mindst i Carola og Cleopatra. Øget intensitet af svampebekæmpelse har haft stigende effekt på sygdommene. Udbytteniveauet var højst ved BI 1,1 (blok D), medens der ikke har været en udbyttestigning ved at gå fra BI 0,275 til BI 0,55 (blok B og C). Det højeste udbytte er opnået i den flerradede sort Carola, de toradede sorter lå på et lavere niveau uden nogen stor forskel sorterne imellem. Forsøg nr. 3 havde som hovedformål at finde det optimale såtidspunkt og den optimale udsædsmængde i vinterbyg. Der er sået fra 100 til 500 kerner/kvm på tre tidspunkter - den 29. august, den 17. september og den 3. oktober. Den optimale kombination af såtidspunkt og udsædsmængde har været såning midt i september med kerner/kvm. Overvintringen har været lidt ringere ved den tidlige såning, hvor afgrøden var rigeligt kraftig i efteråret, og ved den lave usædsmængde uanset såtid. Af forsøget ses det tydeligt, at jo tidligere der sås, desto mere ukrudt spirer der frem. Det fremgår også af N-min-prøver udtaget i november, at en tidligt sået afgrøde optager betydeligt mere af jordens kvælstof i efteråret end afgrøder sået til normal tid eller sent efterår. Der var mindst meldug ved tidlig såning og mest ved sen såning. 6

7 TEMA mængde. Dyrkning med den intensive svampebekæmpelse og med vækstregulering (blok B) har resulteret i den mest effektive svampebekæmpelse og det højeste udbytte. Samtidig er lejetilbøjeligheden for hybridsorten elimineret. I forsøg nr. 5 har triticalesorten Algalo givet det højeste udbytte, efterfulgt af California og SW Valentino. Der var lidt meldug og Septoria i Lamberto, SW Valentino og Algalo var helt fri for sygdomme og i de øvrige var angrebene meget svage. I ingen af sorterne var der lejesæd. Der er gennemført to ens planer med vinterhvedesorter i forsøg nr. 7 og 8. Forsøgene var anlagt på hhv. JB 4 og JB 6 og i begge tilfælde med gode forfrugter. Arealerne er behandlet som omgivende mark. I forsøg nr. 6 overvintrede alle sorter tilfredsstillende. Ved bedømmelsen omkring skridning var der et kraftigt meldugangreb i Boston, og til dels også i Solist. Septoriaforekomsten var svag, mest angrebet af denne sygdom var Kris og Galicia. Før høst var der meget svag lejesæd i Boston og Galicia; Senat og Galicia havde det korteste strå, Bill det længste. Det højeste udbytte blev opnået i sortsblandingen, Kris og Ritmo. Senat gav et meget betydeligt mindreudbytte i forhold til målesortsblandingen, men også Boston og Solist skuffede. De øvrige sorter lå i en gruppe mellem disse to yderpunkter. I forsøg nr. 7 er 8 sorter sammenlignet. Alle sorter overvintrede godt. Svampesygdommene meldug og Septoria blev observeret på alle sorter. Overraskende blev der i sorten Boston fundet et stort angreb af meldug. Også i Ritmo og Solist blev der fundet et forholdsvis stort angreb af meldug. De laveste Septoria angreb blev fundet i sorterne Boston og Senat. Udbytteniveauet var højt og ens, dog med undtagelse af sorterne Boston og Senat, som gav henholdsvis 4,6 og 10,6 hkg/ha under målesorten. ne i forsøg nr. 8 er behandlet som omgivende mark. Der var et kraftigt meldugangreb i Wasmo i juni, mest Septoria fandtes i Pirat. Denne sort havde samtidig det korteste strå, Skater det længste; de andre sorter lå på ca. samme niveau i en gruppe herimellem. I forhold Fs. nr. 4 Dyrkning af hybridvinterbyg. Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auning. Vinterbyg, Ludo, Forfrugt: Vinterbyg. Jb nr 4. Bygrust, % dug, % plet, % længde hkg Mel- Skold- Strå- Udb, Leje-sæd kar.0-10 dækn dækn dækn cm kerne 12/5: BI måltal, svampebek 0.55 (Unix 75 WG 0.25 kg, Amistar 0.3 l), Ingen vækstreguler kg Blanding,vi-byg2 (Hanna + Clara Rafiki + Ludo) Spiredygt. kerner/m kg Carola Spiredygt.kerner/m kg NFC Spiredygt kerner/m kg Blanding,vi-byg2 (Hanna + Clara Rafiki + Ludo) Spiredygt. kerner/m kg Carola Spiredygt. kerner/m kg NFC Spiredygt kerner/m 2 2/5: Unix 75 WG 0.2 kg, Amistar 0.2 l, 19/5: Cerone 0.5 l, Unix 75 WG 0.2 kg, Amistar 0.2 l kg Blanding,vi-byg2 (Hanna + Clara Rafiki + Ludo) Spiredygt. kerner/m kg Carola Spiredygt kerner/m kg NFC Spiredygt kerner/m kg Blanding,vi-byg2 (Hanna + Clara Rafiki + Ludo) Spiredygt. kerner/m kg Carola Spiredygt. kerner/m kg NFC Spiredygt kerner/m 2 16 /7 Udbytte, hkg kerne: LSD1=1.7 LSD2=3.3 lsd12=2.5 Fs. nr. 5 Triticalesorter. Forsøgsvært: Lars Laursen, Auning. Triticale, Lamberto, Forfrugt: Vinterbyg. Jb nr 2. Meldug, Sep-toria, Leje-sæd Udb. og merudb, Udb, % dækn % dækn kar.0-10 hkg kerne forht 10 / kg Tricolor kg SW Valentino kg Lamberto kg California kg Kortego kg Algalo /8 Udbytte, hkg kerne: LSD1=2.0 Udbytte hkg pr. ha /6 2 /6 2 /6 5 /8 2 /6 Vinterhvedesorter 2 lokaliteter Fs. Nr. 6 og 7 Balle Blanding Kris Boston Ritmo Senat Bill Solist Galicia Fs. nr. 8 Vinterhvedesorter. Forsøgsvært: Claus Bilde, Balle. Vinterhvede, Solist, Forfrugt: Markært. Jb nr 4. Septoria, % længde, merudb, Strå- Udb. og Meldug, Leje-sæd Udb, % dækn kar.0-10 forht dækn cm hkg kerne 10 / kg Blanding,vi-hved (Solist Boston + Pentium + Ritmo) kg Grommit kg Skater kg Pirat kg Symbol kg Deben kg Wasmo kg Veronica /8 Udbytte, hkg kerne: LSD1= /6 F lle 4 /8 4 /8 16 /7 5 /8 10 /8 16 /7 5 /8 10 /8 16 /7 7

8 til sortsblandingen gav Symbol et statistisk sikkert merudbytte, men også Deben og Skater har klaret sig godt. Pirat og Wasmo har skuffet, for Wasmos vedkommende skyldes det lave udbytte formentlig det kraftige meldugangreb. Fs. nr. 9 Vinterhvedesorters reaktion på svampebekæmpelse. Forsøgsvært: Jørgen Madsen, Assentoft. Vinterhvede, Deben, Forfrugt: Markært. Jb nr 6. Gul-rust, Meldug, Sep-toria, Leje-sæd % dækn % dækn % dækn kar.0-10 Udb, hkg kerne 24 / 6 24 / 6 24 / 6 17 / 8 17 / 8 Blok A kg Blanding,vi-hved (Solist Boston + Pentium + Ritmo) kg Kris kg Boston kg Ritmo kg Baltimor kg Stakado /5: Opus 0.19 l, Comet 0.18 l Blok B kg Blanding,vi-hved (Solist Boston + Pentium + Ritmo) kg Kris kg Boston kg Ritmo kg Baltimor kg Stakado /5: BI måltal, svampebek 0.75 (Opus 0.1 l, Tern 0.15 l), 27/5: Opus l, Comet l, 10/6: Opus l, Comet l Blok C kg Blanding,vi-hved (Solist Boston + Pentium + Ritmo) kg Kris kg Boston kg Ritmo kg Baltimor kg Stakado /5: BI måltal, svampebek 1.5 (Tern l, Opus 0.15 l), 27/5: Opus 0.18 l, Comet 0.18 l, 10/6: Opus 0.19 l, Comet 0.19 l Blok D kg Blanding,vi-hved (Solist Boston + Pentium + Ritmo) kg Kris kg Boston kg Ritmo kg Baltimor kg Stakado / 8 Udbytte, hkg kerne: LSD1=0.9 LSD2=1.6 lsd12=1.8 Fs. nr. 10 Bladsvampe i vinterhvede strategi med Opus Team og Opera. Forsøgsvært Niels Olaf Rasmussen, Grenaa. Vinterhvede, Solist, Forfrugt: Vinterraps. Jb nr 4. Grønne Udb. og Nettome Meldug, Septoria, blade, antal- merudb, hkg udbytte % dækn % dækn /strå kerne hkg 2 / 7 2 / 7 2 / 7 10 / 8 10 / 8 1 Ingen sygdoms-bek ,25 l Opus Team 8 / 5; ,25 l Opera 26 / 5; 0,25 l Opera 12 / 6. BI: 0, ,125 l Opus Team 8 / 5; ,25 l Opera 26 / 5; 0,25 l Opera 12 / 6. BI: 0, ,25 l Opera 26 / 5; ,25 l Opera 12 / 6. BI: 0, ,25 l Opus 26 / 5; ,25 l Opera 12 / 6. BI: 0, ,375 l Opera 26 / 5; ,375 l Opera 12 / 6. BI: 0, ,25 l Opus Team 8 / 5; ,25 l Opera 12 / 6. BI: 0, ,75 l Opera 26 / 5. BI: 0, ,5 l Opera 26 / 5. BI: 0, ,25 l Opera 26 / 5. BI: 0, ,5 l Opera 12 / 6. BI: 0, ,25 l Opera 12 / 6. BI: 0, / 8 Udbytte, hkg kerne: LSD1=2.3 I forsøg nr. 9 undersøges seks vinterhvedesorters respons på svampebekæmpelse med forskellig intensitet. Blok A var ubehandlet med svampemidler, medens der i blok B, C og D er anvendt svampemidler (Tern, Opus og Comet) svarende til hhv. BI 0,375, 0,75 og 1,5. Ved bedømmelsen i juni var Boston i blok A (ubehandlet) forholdsvis kraftigt angrebet af meldug. Baltimor var stærkt angrebet af Septoria, men også Kris og Ritmo havde meget Septoria. Mindst angrebet af denne sygdom var Boston. De gennemførte behandlinger har haft en god effekt på sygdommene, og der var en tydeligt stigende effekt med stigende BI. Det højeste udbytte blev ved alle niveauer af svampebekæmpelse opnået i Boston. I forsøg nr. 10 undersøges, hvordan midlerne Opus Team (aktivstofferne i Opus + Corbel) og Opera (aktivstofferne i Comet + Opus) bedst anvendes til svampebekæmpelse i vinterhvede. I led 2-12 er afprøvet forskellige kombinationer af midler, doser og sprøjtetidspunkter. Sorten var Solist, som er middel modtagelig over for meldug og svagt modtagelig over for Septoria. Før første sprøjtning i maj var der et svagt meldugangreb på arealet. Ved bedømmelsen i juni havde angrebet udviklet sig i det ubehandlede led, ligesom Septoria havde indfundet sig. Den højeste indsats af svampemidler (højeste BI) har generelt bekæmpet sygdommene bedst. Det ses, at hvor der er anvendt Opus Team ved 1. sprøjtning i maj (led 2 og 3), er melduggen bekæmpet bedst. De fleste løsninger har haft en god effekt på Septoria, men ved BI omkring 0,25 eller ved meget sen sprøjtning falder effekten (led 10-12). Der er opnået bruttomerudbytter på op til 8,0 hkg/ha, men når omkostningerne til midler og udbringning er afholdt, er der ikke meget tilbage. Det bedste nettoresultat er således opnået i led 12, hvor der er sprøjtet én gang med 0,25 l Opera svarende til et BI på kun 0,23. 8

9 TEMA Søjlediagrammet for forsøg nr. 11 viser resultater fra forsøg med bekæmpelse af rajgræs. Forsøget blev anlagt i vinterhvede med alm. rajgræs til frø som forfrugt. I det ubehandlede led blev der sidst på vækstsæsonen optalt 100 rajgræsaks/m2. Forsøget viser, at ved 100 rajgræsaks pr. m2 før høst var der 100% effekt, når der anvendes Hussar om foråret. I dette forsøg blev det bedste nettomerudbytte opnået i led 4, hvor der blev anvendt 50 gr/ha Hussar. Led 4 havde et BI på 0,55. Behandling 0,15 l Oxitril + 0,03 l DFF + 1 l Boxer gr. Hussar + 0,5 l Renol 0,15 l Oxitril + 0,03 l DFF + 2 l Boxer + 50 gr. Hussar + 0,5 l Renol 0,15 l Oxitril + 0,03 l DFF + 2 l Boxer gr. Hussar + 0,5 l Renol 0,15 l Oxitril + 0,03 l DFF + 2 l Boxer 0,15 l Oxitril + 0,03 l DFF + 50 gr. Hussar + 0,5 l Renol 0,15 l Oxitril + 0,03 l DFF gr. Hussar + 0,5 l Renol 0,15 l Oxitril + 0,03 l DFF gr. Hussar + 0,5 l Renol Ingen ukrudtsbekmpelse Bekmpelse af rajgrs i vinterhvede. Fs. Nr Udbytte hkg pr. ha I forsøg nr. 12 afprøves en række løsninger mod vindaks ved sprøjtning på forskellige tidspunkter i efteråret samt i foråret. Led 10 er sprøjtet d. 5. oktober, led 2-8 den 16. oktober, led 9 den 5. november. Herudover er led 7, 8 og 10 sprøjtet den 23. april. Der indgår såvel kendte som kommende midler i forsøget. SuperStomp er Stomp tilsat et nyt aktivstof (picolinafen). Tilsvarende er DFF Super en blanding af DFF + et nyt aktivstof Af bedømmelsen af frøbærende vindaksstrå sidst i juli fremgår det, at de fleste løsninger har virket effektivt på denne ukrudtsart. Den svageste effekt er opnået i led 6 (Lexus+DFF Super). Efter sprøjtning i foråret kunne der ses en kraftig svidning (gulfarvning) efter brug af Lexus i led 7 og 8. Se foto. Der var desuden en svag svidning efter brug af Hussar i foråret (led 10). Der er opnået nettomerudbytter for ukrudtsbekæmpelsen på ca hkg for de fleste løsninger. Svidningen efter brug af Lexus i foråret har været hård kost for afgrøden, hvilket kan aflæses af merudbytterne. Der er også en tendens til et lidt lavere udbytte, hvor der er brugt Hussar i foråret. Fs. nr. 12 Vindaks i vinterhvede. Forsøgsvært: Katholm Gods, Grenaa. Vinterhvede, Bill, Forfrugt: Vinterhvede. Jb nr 4. Plantebestand frøbæ- merudb, merud- Vindaks Udb. og Netto- Græsukr, Tokimbl. ukr, aks, Vind- excl. kvik pl/m 2 pl/m 2 kar. pl/m 2 rende hkg bytte, 0-10 strå/m2 kerne hkg 16 /10 16 /10 1 Ingen ukrudts-bek l Boxer EC + 0,25 l Oxitril CM + 0,05 l DFF 16 /10. BI: 1, l SuperStomp + 10 g Lexus WG 16 /10 4 1,5 l Stomp Pentagon g Lexus 50 WG 16 /10. BI: 0, l Boxer EC + 10 g Lexus WG 16 /10. BI: 0, g Lexus 50 WG ,05 l DFF-Super 16 /10. BI: 0, ,5 l Stomp Pentagon g Lexus 50 WG 16 /10; 10 g Lexus 50 WG + 0,1 l Lissapol Bio 23 /4. BI: 1, g Lexus 50 WG ,1 l Lissapol Bio 16 /10; 10 g Lexus 50 WG + 0,1 l Lissapol Bio 23 /4. BI: 1, l Boxer EC + 0,25 l Oxitril CM + 0,05 l DFF + 0,4 l Primera Super + 0,4 l Isoblette 5 /11. BI: 1, l Boxer EC 0,1 l Oxitril CM 0,03 l DFF 5 /10; 60 g Hussar 0,4 l Isoblette /4. BI: 0, /8 Udbytte, hkg kerne: LSD1= /5 19 /5 30 /7 11 /8 11 /8 Lexussvidning. 9

10 Vrbyg med og uden svampebekmpelse. Fs. Nr. 13 I forsøg nr. 13 er 8 vårbygsorters ydeevne og Uden svampebekmpelse Med svampebekmpelse dyrkningsegenskaber blevet undersøgt. 80 Forsøget blev sået den 27. marts, og fremspiringen var optimal i alle sorter. Som det frem går, var forsøget delt op i to blokke. En ubehandlet blok A og en blok B hvor svampes prøjtningen blev udført den 28. maj og igen den juni, i henholdsvis st. 32 og 49. (st. 49 = 20 første stak synlig). Den dominerende svampesygdom i forsøget var bladplet. Allerede før 10 0 første sprøjtning var alle sorter på nær Annabell Blanding Neruda Landora Alliot Prestige Astoria Annabell Lux angrebet af bladplet. Det største angreb af bladplet blev fundet i Prestige. Senere blev også meldug og skoldplet erkendt. I forsøget blev der høstet mellem 8 og 15 hkg pr. ha i merudbytte for svampebehandling. Lux var den sort der betalte bedst for svampebehandlingen. Det højeste udbytte i blok B, blev målt i sorten Annabell. Udbytte hkg pr. ha Fs. nr. 14 Discountdyrkning af vårbyg. Forsøgsvært: Hans Henrik Jensen, Auning. Vårbyg, Alliot, Forfrugt: Vårbyg. Jb nr 1. Græsukr, Plantebestand, merudb, Udb. og Tokimbl.- Udb, excl. kvik pl/m 2 ukr, pl/m 2 pl/m 2 forht hkg kerne 1 Pløjning 20 /3; 120 kg N som kvælstofnorm (N-25 m. S 483 kg) 21 /3; Harvning; Kombi-såning 21 /3; Sprøjtning (Express ST 1 tab. + Oxitril CM 0,5 l) 28 /4; 1 Sprøjtning (Mangansulfat 27 2,5 kg + Lissapol Bio 0,2 l) 7 /5; Sprøjtning (Amistar 0,125 l + Stereo 312,5 EC 0,2 l) 4 /6; 1 Sprøjtning (Mangansulfat 2,5 kg + Lissapol Bio 0,2 l) 16 /5;. BI: 1, kg N som kvælstofnorm (N-25 m. S 483 kg) 21 /3; Såning (Udstrøet) 21 /3; 1 gange Stub-harvning 21 /3; Sprøjtning (Express ST 1 tab. + Oxitril CM 0,5 l) 28 /4; 1 Sprøjtning (Mangansulfat 27 2,5 kg + Lissapol Bio 0,2 l) 7 /5; Sprøjtning (Amistar 0,125 l + Stereo 312,5 EC 0,2 l) 4 /6. BI: 1, kg N (N-25 m. S 370 kg) 21 /3; Såning (Udstrøet) 21 /3; 1 gange Stubharvning 21 /3; Sprøjtning (Express ST 0,25 tab. + Oxitril CM 0,125 l) 28 /4; 1 Sprøjtning (Express ST 0,25 tab. + Oxitril CM 0,125 l) 12 /5. BI: 0, /7 Udbytte, hkg kerne: LSD1=ns 29 /4 29 /4 29 /4 31 /7 31 / Forsøg nr. 14 havde til formål at undersøge, om det på let sandjord uden vandingsmulighed er muligt at dyrke vårbyg med lave maskinomkostninger og beskeden indsats af gødning og kemi og samtidig opnå et tilfredsstillende nettoresultat. I led 1 er afgrøden dyrket traditionelt. I led 2 er der ikke pløjet, i foråret er udsæd og gødning udspredt, og nedmuldet med en Dyna- Drive. Led 3 er som led 2, dog er kvælstofmængden nedsat, der er anvendt egen udsæd, der er anvendt halv dosis ved ukrudtsbekæmpelsen, ingen mangan og ingen svampebekæmpelse. Hele forsøgsarealet blev sprøjtet med glyphosat tidligt forår. Der var mest græsukrudt (enårig rapgræs) ved den traditionelle dyrkning, og mest tokimbladet ukrudt ved pløjefri dyrkning. Der var væsentlig færre manganproblemer ved pløjefri dyrkning. Udbyttetallene er desværre usikre, og der kan ikke ud fra dette forsøg konkluderes noget om de forskellige dyrkningssystemers betydning for udbyttet. Det er dog helt tydeligt, at de samlede dyrkningsomkostning i led 3 er betydeligt lavere end i led 2 og særlig led 1. Forsøgsresultatet antyder en mulighed for, at der med reduceret jordbehandling og lavere stykomkostninger kan opnås et DB II, som kan måle sig med traditionel vårbygdyrkning. Fs. nr. 15 DEMO: Langtidseffekter ved pløjefri dyrkning 1. år. Forsøgsvært: Kjeld Andreasen, Langkastrup. Vårbyg, Forfrugt: Vinterhvede. Såning, Jb nr 1, Grovsand 74.0, Finsand 18.0, Silt 3.0, Ler 3.0, Humus 1.8, Jb nr 1. Græsukr, excl. kvik pl/m 2 29 /4 Tokimbl. -ukr, pl/m 2 29 /4 Udb, hkg kerne 31 /7 Udb. og merudb, hkg kerne 31 /7 Udb, forht 1 Pløjning 30 / Ingen pløjning Pløjning hvert andet år ingen pløjning i 2002/ /7 I forsøg 15 sammenlignes pløjede arealer med upløjede arealer. Dette er demoforsøgets første af fem år. Demoforsøget dækker hele marken. Der har ikke i årets demoforsøg været udbytteforskelle. Dog har der været betydelige forskelle i fremspiringen af ukrudt. Således var der væsentligt mere ukrudt i de upløjede led. Græsukrudtet bestod hovedsageligt af enårig rapgræs. Af tokimbladet ukrudt var det især agerstedmoder der var dominerende. 10

11 TEMA I forsøg nr. 16 afprøves en række midler og middelkombinationer mod svampesygdomme i maltbyg (Prestige). I led 12 indgår tillige vækstregulering med Cerone. Før sprøjtning den 7. juni var der et kraftigt bladpletangreb på arealet. Ved bedømmelsen tre uger efter sprøjtning havde angrebet udviklet sig alvorligt i ubehandlet (30% dækning af bladene). De fleste løsninger har reduceret angrebet til mellem 10 og 15%, bedst effekt er opnået i led 2 (Amistar + Unix) og led 4 (Opera). Opus Team uden blandingspartner (led 8 og 9) havde den ringeste effekt. Der er opnået meget store merudbytter for bekæmpelse op til 15 hkg brutto for 0,5 l/ha Opera, men også Amstar + Unix (led 2) og Amistar + Opus Team (led 10) har klaret sig godt. Det fremgår desuden, at svampebekæmpelse har haft stor indflydelse på sorteringen, som er steget fra 75 % kerner > 2,5 mm i ubehandlet til mellem 87 og 90% i behandlet (målt i led 3 og 12). Strånedknækningen var betydelig uden svampebekæmpelse grundet svampens mørning af strået. Svampebehandling (led 3) reducerede stråknækningen betydeligt, hvorimod tilsætning af Cerone ikke resulterede i yderligere reduktion af knækningen. Fs. nr. 16 Svampebekæmpelse og vækstregulering i maltbyg. Forsøgsvært: Robert Ric-Hansen, Grenaa. Vårbyg, Prestige, Forfrugt: Fabriksroer. Jb nr 4. Grønne Strånedknæknintering, % merud- Sor- Netto- Bygbladplet, % -plet, % merudb, Bygblad Udb. og blade, antal-, -kar. kerner > bytte, dækn dækn hkg kerne /strå mm hkg 7 /6 27 /6 1 Ingen behandling 7 /6 2 0,25 l Amistar ,25 kg Unix 75 WG 7 /6. BI: 0, ,125 l Amistar ,125 kg Unix 75 WG 7 /6. BI: 0, ,5 l Opera 7 / BI: 0, ,25 l Opera 7 / BI: 0, ,125 l Amistar ,125 l Folicur EW /6. BI: 0, ,125 l Amistar ,125 l Juventus 90 7 /6. BI: 0, ,5 l Opus Team 7 /6. BI: 0, ,25 l Opus Team 7 /6. BI: 0, ,125 l Amistar ,125 l Opus Team 7 /6. BI: 0, ,125 l Amistar ,125 l Opus 7 /6. BI: 0, ,125 l Amistar ,125 kg Unix 75 WG + 0,15 l Cerone 7 /6. BI: 0, /8 Udbytte, hkg kerne: LSD1= /6 31 /7 13 /8 10 /8 10 /8 Bygbladplet i Prestige. 11

12 Antal enrig rapgrs ved nedsatte doser i vrbyg. Fs. Nr. 17 I forsøg nr. 18 belyses nyere midlers og middelblandingers 30 gr. Chekker + 0,15 l Oxitril + 0,1 Lissapol 60 gr. Chekker + 0,3 l Oxitril 30 gr. Chekker + 0,1 l Oxitril + 0,02 DFF + 0,1 Lissapol 0,05 l Primus + 0,1 l Oxitril + 0,02 DFF + 0,1 Lissapol 35 gr. Hussar + 0,2 l Starane + 0,1 l Lissapol 50 gr. Hussar + 0,5 l Actirob effekt mod ukrudt i vårsæd. Det nye middel Chekker er en blanding af Gratil og Hussar og tilhører derfor stofgruppen sulfonylurea. Chekker er endnu 25 gr. Hussar + 0,1 l Oxitril + 0,02 DFF + 0,1 l Lissapol 50 gr. Hussar + 0,1 l Oxitril + 0,02 DFF + 0,1 l Lissapol ikke markedsført. I dette forsøg var ukrudtsfloraen 0,5 tab. Express + 0,1 l Oxitril + 0,02 DFF + 0,1 l Lissapol domineret af enårig rapgræs, pileurter og hane- 1 tab. Harmony + 0,1 l Oxitril + 0,02 DFF + 0,1 l Lissapol 1 tab. Express + 0,1 l Oxitril + 0,02 DFF + 0,1 l Lissapol Ingen ukrudtsbekmpelse kro. Den bedste effekt blev opnået i led 5 (5. søjle fra Planter pr. kvm. neden), hvor bl.a Hussar indgik med 50 gr. pr. ha. I forsøget tyder det på, at når der optræder enårig rapgræs, skal der indgå Hussar i sprøjteplanen. 60 gr. Chekker har dog ikke haft stor nok effekt i dette forsøg. Forsøget viser ikke sikre merudbytter for ukrudtsbekæmpelse. Behandling Fs. nr. 18 Virkning af Premix Stalosan i kornafgr der. Fors gsvrt: Eigil Henriksen, Glesborg. Vinterhvede, Solist, Forfrugt: Vrbyg. Udb. og merudb, hkg kerne Udb, forht 1 Ubehandlet kg S (Premix Stalosan 120 kg) 17 / kg S (Superfosfat 8 m. S 150 kg) 17 / /8 Udbytte, hkg kerne: LSD1=ns Fs. nr. 19 Virkning af Premix Stalosan i kornafgr der. Fors gsvrt: Niels Hougrd Nielsen, Ryomgrd. Vrbyg, Prestige, Forfrugt: Vrbyg. Udb. og merudb, Udb, forht hkg kerne 1 Ubehandlet kg S (Premix Stalosan 120 kg) + 12 kg Stalosan G 3 / kg S (Superfosfat 8 m. S 150 kg) + 12 kg P 3 / /8 Udbytte, hkg kerne: LSD1=ns 4 /8 4 /8 4 /8 4 /8 I forsøg nr. 18 og 19 er gennemført to forsøg med afprøvning af Premix Stalosan i korn (vinterhvede, hhv. vårbyg). Ud over forsøgsbehandlingerne er forsøgene gødet og i øvrigt behandlet som omgivende mark. Der er ikke høstet merudbytter som følge af gødskning med Premix Stalosan eller Superfosfat 8. Fs. nr. 20 Kvlstofstrategier til vinterhvede. Fors gsvrt: Per Blach, Auning. Vinterhvede, Solist, Forfrugt: Vinterhvede. Jb nr 4. Rprot, Udb. og Meldug, Udb, % i merudb, hkg % dkn forht t rstf kerne 1 80 kg N (N-25 m. S 320 kg) 17 /3; 100 kg N under N-min anbef. (N-25 m. S 368 kg) 24 / kg N (N-25 m. S 160 kg) 17 /3; 60 kg N under N-min anbef. (N-25 m. S 528 kg) 24 / kg N under N-min anbef. (N-25 m. S 687 kg) 24 / kg N (N-25 m. S 320 kg) 17 /3; 100 kg N under N-min anbef. (N-25 m. S 367 kg) 13 / kg N (N-25 m. S 160 kg) 17 /3; 60 kg N under N-min anbef. (N-25 m. S 527 kg) 13 / kg N (N-25 m. S 320 kg) 17 /3; 140 kg N under N-min anbef. (N-25 m. S 207 kg) 13 /5; 40 kg N (N-25 m. S 160 kg) 3 / kg N (N-25 m. S 160 kg) 17 /3; 100 kg N under N-min anbef. (N-25 m. S 367 kg) 13 /5; 40 kg N (N-25 m. S 160 kg) 3 / kg N (N-25 m. S 320 kg) 24 /4; 100 kg N under N-min anbef. (N-25 m. S 367 kg) 13 / kg N (N-25 m. S 160 kg) 24 /4; 60 kg N under N-min anbef. (N-25 m. S 527 kg) 13 /5 12 /8 Udbytte, hkg kerne: LSD1=ns 12 /6 14 /8 12 /8 12 / I forsøg nr. 20 undersøges betydningen af tilførselstidspunktet for kvælstof i vinterhvede. Alle led er gødet med 172 kg kvælstof/ha. Kvælstoffet er fordelt ad 1, 2 eller 3 gange fra medio marts til primo juni. Der har ikke været statistisk sikre forskelle mellem behandlingerne udbyttet har været ens uanset fordelingen af kvælstoffet. 12

13 TEMA I forsøg nr. 21 afprøves forskellige handelsgødningstyper og tildelingstidspunkter i gyllegødet vinterhvede. Hele forsøgsarealet er grundgødet med 30 tons svinegylle/ha den 30. april. Gødningerne NS 25-5, NS 20-10, NS 28-4 m. Stalosan samt Premix Stalosan indgår i behandlingerne. Handelsgødningen (i alt 70 kg kvælstof/ha) er udbragt ad 1 eller 2 gange. Der er ingen sikre udbytteforskelle mellem behandlingerne. Udbyttet er altså upåvirket af tilførselstidspunktet, om kvælstofmængen har været delt eller tilført på én gang, af svovlmængden og af Stalosan-tilførsel. Der har været mest meldug i led 1, 2 og 8, som blev gødet med hele kvælstofmængden tidligt og på én gang. Fs. nr. 21 Gødningstyper til gyllegødet vinterhvede. Forsøgsvært: Lars Christensen, Grenaa. Vinterhvede, Galicia, Forfrugt: Vinterhvede. Jb nr 4. Meldug, Råprot, % Udb. og merudb, Udb, % dækn i tørstf hkg kerne forht 1 70 kg N (NS 25-5, ammoniumnitrat 285 kg) + 14 kg S 20 / kg N (NS 20-10, ammonsalpeter 357 kg) + 34 kg S 20 / kg N (NS 25-5, ammoniumnitrat 285 kg) + 14 kg S 15 / kg N (NS 20-10, ammonsalpeter 357 kg) + 34 kg S 15 / kg N (NS 25-5, ammoniumnitrat 122 kg) + 6 kg S 20 /3; 40 kg N (NS 25-5, ammoniumnitrat 163 kg) + 8 kg S 13 / kg N (NS 20-10, ammonsalpeter 153 kg) + 15 kg S 20 /3; 40 kg N (NS 25-5, ammoniumnitrat 163 kg) + 8 kg S 13 / kg N (NS 20-10, ammonsalpeter 153 kg) + 15 kg S 20 /3; 40 kg N (NS 20-10, ammonsalpeter 204 kg) + 20 kg S 13 / kg N (NS 28-4m.5% Stalosan 255 kg) + 10 kg S + 13 kg Stalosan G 20 / kg N (NS 28-4m.5% Stalosan 109 kg) + 4 kg S + 13 kg Stalosan G (Premix Stalosan 70 kg) 20 /3; 40 kg N (NS 25-5, ammoniumnitrat 163 kg) + 8 kg S 13 /5 11 /8 Udbytte, hkg kerne: LSD1=ns 12 /6 12 /8 11 /8 11 / I forsøg nr. 36 afprøves en række løsninger mod ukrudt i majs. Ukrudtsbestanden var domineret af agerstedmoder, herudover fandtes snerlepileurt, hyrdetaske, hvidmelet gåsefod, fuglegræs og enårig rapgræs. I led 2-6 er der sprøjtet to gange på småt ukrudt, led 7 og 8 er behandlet tre gange. Led 11 og 12 er sprøjtet efter anvisning af en prototype af Planteværn Online. Programmet har anvist behandling ud fra oplysninger om art, antal og størrelse af ukrudtet på arealet. Også i disse led er der sprøjtet tre gange; i led 11 er der tilstræbt et effektniveau på 85%, i led 12 90%. Tre uger efter sidste sprøjtning er ukrudtseffekten bedømt, og de fleste løsninger har bekæmpet den store ukrudtsbestand godt. Mest tokimbladet ukrudt var levnet i led 5 (Stomp+Cambio+Actirob) og led 9 (Lido og MaisTer+Maisoil). Tendensen genfindes i vurderingen af ukrudtets biomasse, som er et mål for, hvor meget ukrudtet fylder. Sluteffekten er opgjort før høst i september. På dette tidspunkt er der kun små forskelle mellem de prøvede behandlingers effekt over for tokimbladet ukrudt alle løsninger har bekæmpet ukrudtet tilfredsstillende. Græsukrudtet er bekæmpet bedst i led 9, hvor Fs. nr. 36 Ukrudt i majs. Fors gsvrt: Arne Porse, Allingbro. Majshelsd, Banguy, Forfrugt: Majshelsd. Jb nr 2. MaisTer indgår, medens løsningen med Stomp+Cambio (led 5) har virket svagest over for dette ukrudt. Den lave forekomst af enårig rapgræs i det ubehandlede led skyldes konkurrencen fra det tokimbladede ukrudt, som før høst dækkede næsten 90% af jordoverfladen. Denne betydelige ukrudtsbestand har desuden reduceret majsens vækst i en sådan grad, at plantehøjden er knap 1 meter lavere, end hvor ukrudtet er bekæmpet. Grs ukr excl. kvik pl/m 2 1 /7 Tokimbl.ukr, pl/m 2 1 /7 Tokim bl. 1 /7 ukrudt, biomasse Afgr deh jde, cm 18 /9 Grsukr excl. Tokimb kvik, % l ukr. dkn. af%dkn jord. 1 Ingen ukrudts-bek ,5 l Lido 410 SC 26 /5; l Lido 410 SC 4 /6. BI: 0, l Laddok TE + 0,5 l Actirob 26 /5; ,3 l Laddok TE + 0,5 l Actirob 4 /6. BI: 1, l Laddok TE + 1 l Stomp ,5 l Actirob 26 /5; 1,3 l Laddok TE0,5 l Actirob 4 /6. BI: 1, ,7 l Cambio + 1,25 l Stomp ,5 l Actirob 26 /5; 0,7 l Cambio + 1,25 l Stomp + 0,5 l Actirob 4 /6. BI: 2, ,8 l Lido 410 SC + 0,2 l Starane s 26 /5; 0,8 l Lido 410 SC + 0,2 l Starane 180 s 4 /6. BI: 0, ,8 l Lido 410 SC + 0,2 l Starane s 26 /5; 0,8 l Lido 410 SC + 0,2 l Starane 180 s 4 /6; 0,8 l Lido 410 SC 12 /6. BI: 1, ,75 l Laddok TE + 0,2 l Starane 180 s ,5 l Actirob 26 /5; 0,75 l Laddok TE + 0,2 l Starane 180 s + 0,5 l Actirob 4 /6; 0,8 l Laddok TE + 0,5 l Actirob 12 /6. BI: 1, ,5 l Lido 410 SC 26 /5; 50 g MaisTer ,67 l MaisOil 4 /6. BI: 0, ,75 l A13726E 26 /5; 0,75 l A13726E 4 / Pl.vrn Online, ukr. (Lido SC 0,6 l) 27 /5; 0,55 l Lido 410 SC 4 /6; 0,25 l Starane 180 s 12 /6. BI: 0, Pl.vrn Online, ukr. (Lido 410 SC 0,79 l) 27 /5; 0,75 l Lido 410 SC 4 /6; 0,73 l Lido 410 SC 12 /6. BI: 0, /9 18 /9 13

14 Resultater fra de økologiske forsøg I 2003 blev der udført i alt 14 økologiske forsøg i Djursland Landboforening. Alle økologiske forsøg var i 2003 samlet på Kalø Avlsgård. Forsøgene var placeret på et areal let skrånende mod syd. Boniteten er JB 6 7, d.v.s. en middel til svær lerjord. Jordbundsanalyserne viser middelhøje til høje fosfor-, kalium- og magnesiumtal. N-min analyserne i foråret afslørede en rimelig eftervirkning af forfrugten. I 2002 blev der dyrket vårbyg med udlæg af kløvergræs til grøngødning på arealet. Alle forsøg, med undtagelse af bælgsæd og ugødede parceller i forsøg med de gamle byg-, vinter- og vårhvede sorter, er blevet gødsket med t kvæggylle. Besøg i den økologiske forsøgsmark. Udbytte hkg pr. ha flkologiske triticalesorter. Fs. nr I forsøg nr. 22 var tre triticalesorter til afprøvning. Ikke overraskende gav Lamberto ca. 5,5 hkg mere pr. ha end Tricolor, men den højestydende sort var den nye California, som gav næsten 10 hkg mere end Lamberto. Sorten har kun været afprøvet i økologiske forsøg i 2003 (konventionelle forsøg i to år), men noget tyder på, at der udbyttemæssigt stadig er meget at hente ved nye sorter i triticale. California har større tendens til lejesæd end de to andre, men der var dog ikke lejesædsproblemer i forsøget på Kalø. Udbytte hkg pr. ha Tricolor Lamberto California Stider og udsdsmngder i kologiske triticale. Fs. nr. 23 Set d. 26/9 Set d. 8/ Forsøg nr. 23 med såtider og udsædsmængder i triticale blev i efteråret 2003 etableret for tredje år i træk. Såtidspunkterne var henholdsvis 26/9 og 16/10 og der blev udsået 300, 400 og 500 spiredygtige kerner pr. m2. Trods barfrost i marts overvintrede planterne fint uanset såtidspunkt. Såtidspunktet i disse forsøg har ikke haft statistisk sikker indflydelse på hverken udbytter eller forekomst af ukrudt i forsøget. Dog er der en tendens til, at det højeste udbytte blev opnået ved den sene såning med den højeste udsædsmængde. I efteråret var der mest ukrudt i det tidligt såede triticale. Optællinger i april og august indikerede dog ikke forskelle i forekomsten af ukrudt, hverken som følge af såtid eller udsædsmængde. 14

15 TEMA Ved skridning var planterne i de tidlige såede parceller ca. 10 cm højere end planterne i sent såede parceller. Højdeforskellen ses som lyse striber på billedet. I forsøg nr. 24 blev fem hvedesorter afprøvet. Her var Penta den højestydende og Terra gav det næsthøjeste udbytte. Ure og Complet gav de laveste udbytter, men havde de højeste indhold af protein og gluten. Ingen af sorterne udviste tendens til lejesæd. Kun Penta holdt sig fri for meldugangreb. Såtider og udsædsmængder. Diagram fs 24 flkologiske vinterhvedesorter. Fs. nr. 24 Forsøg nr 25 og 26. Djursland Landboforening har i to år deltaget i et projekt, hvor alternative udenlandske sorter af byg og hvede, som er kendt for kunne klare sig under ekstensive forhold, skulle testes over for de moderne sorter, der dyrkes herhjemme i dag. hkg kerne pr. ha ,96 2,94 hkg kerne 3,52 hkg rprotein 2,98 2,5 3,58 4 3,5 3 2,5 2 1,5 hkg rprotein pr. ha 1 To serier af vinterhvedesorter er testet overfor hinanden i en traditionel forsøgsopstilling. For at få et billede af sorternes ydeevne under ekstensive forhold, blev sorterne afprøvet både med og uden gylletilførsel. En detaljeret beskrivelse af sorterne og en oversigt og forsøgsresultaterne kan ses på internetadressen Sammenlagt afslører forsøgene ikke, at der er alternative sorter, som er udbyttemæssigt klart bedre end de moderne sorter under dyrkningsforholdene på Kalø. Det er muligt, at nogle af de alternative sorter ville klare sig forholdsvis bedre, hvis dyrkningsforholdene havde været mere ekstensive, men så havde et andet afgrødevalg måske været mere nærliggende. Resultaterne af en kvalitetstest af sorternes bageevne er i skrivende stund endnu ikke tilgængelig. Måske vil disse resultater give en indikation, af om industrien er interesseret i nogle af de alternative sorter. En tilpas stor efterspørgsel vil måske kunne udløse en merpris til avlerne, således at sorterne bliver interessante ,5 0 Blanding Ure Terra Asketis Complet Penta Alternative vinterhvedesorter. 15

16 Udbytte hkg pr. ha flkologiske vinterrugsorter. Fs. nr. 27 Dominator Hacada Matador Tre efterhånden meget udbredte rug-sorter har været afprøvet i forsøg nr. 27. Dominator var den højestydende af de tre sorter. Matador er velafprøvet i konventionelle forsøg og har tidligere år givet lidt højere udbytte end de to andre. I 2003 har sorten dog generelt givet lavere udbytter end Dominator og Hacada. Der har ikke været lejesæd i forsøget. Generelt har rugen i dette forsøg ligget på et relativt højt udbyttteniveau. Dette bekræfter, at rug med godt resultat, kan dyrkes på god lerjord. Udbytte hkg pr. ha Uddrag AF 14 kologiske vrbygsorter. Fs nr. 28 Blanding Otira Cicero Hydrogen Barke Alexandra Landora Helium Brazil Simba 14 vårbygsorter blev afprøvet i forsøg nr. 28. Den franske sort Brazil var den højestydende, dog skarpt forfulgt af danske Helium og Hydrogen. Brazil er en nyere sort, som også i konventionelle forsøg hører til blandt de absolut højestydende. Sorten er modtagelig for meldug, men har kun været angrebet i mild grad i de økologiske forsøg. Generelt har der været pæne udbytter i dette sortsforsøg. Der har været forholdsvis meget ukrudt i forsøget. Største forekomst af ukrudt fandtes i sorten Punto. Test af alternative og moderne vrbygsorter med og uden gylle. Fs. nr. 29 Oprind- Bemrkninger Meldug, % Meldug % Udb, hkg Udb, hk elsesland dkn dkn kerne kerne Ug det G det Ug det G det Blanding, Mleblanding vrbyg (Barke + Otira + Jacinta + Hydrogen) Edel Norge 6-radet, tidlig SW 1291 Sverige N gen byg Eunova Tyskland Topudbytter Auriga Tyskland Konkurrencestrk, h jt udbytte Modena flstrig Langstret, h jt proteinindhold Klinta Letland Moderne lav-input sort Sencis Letland Moderne lav-input sort Malva Letland Moderne lav-input sort Madeira Tyskland Moderne kologisk sort A 616 Danmark Ny dansk sort Godiwa USA 6-radet n gen byg Miezu Letland Moderne lav-input sort Otira Danmark Konkurrencestrk Punto Danmark Konventionel sort Forsøg nr. 29 indgik i førnævnte projekt om test af alternative kornsorter dyrket under ekstensive forhold. I forsøget indgik i alt 14 vårbygsorter, hvor de mest traditionelle sorter på det danske marked er Otira og Punto. Under ugødede forhold var Eunova, nummersorten A-616, samt Auriga, Madeira og Otira de højestydende. Efter gødskning med 70 kg ammonium-n pr. ha var Otira og Punto de højestydende, men skarpt efterfulgt af A-616, Eunova og Auriga. Adskillige af de ekstensive sorter udviste problemer med lejesæd og meldugangreb efter gødskning. Forsøget indikerer ikke, at der er alternative sorter der står på spring til at afløse de moderne kendte sorter herhjemme, når der er gødning til rådighed. Under ugødede forhold ser især Eunova interessant ud. 16

17 TEMA Fire vårhvedesorter indgik i forsøg nr. 30. Engelske Paragon var den lavestydende og tyske Amaretto den højestydende. Vinjett og Leguan er i dag de to mest dyrkede sorter herhjemme. Vinjett gav i dette forsøg højere udbytte end Leguan, men normalt er Leguan den højestydende af de to. Vinjett er på grund af sine gode bageegenskaber mere efterspurgt som konsumkorn end Leguan. Amaretto har ligeledes gode bageegenskaber og vil med sit høje udbyttepotentiale formentlig blive en meget dyrket sort i fremtiden. Der var noget ukrudt i forsøget. Største ukrudtstryk forekom i Leguan. hkg kerne pr. ha flkologiske vrhvedesorter. Fs. nr. 30 hkg kerne hkg rprotein 4,86 4,57 4,22 4,18 Vinjett Leguan Amaretto Paragon 5 4,8 4,6 4,4 4,2 4 3,8 hkg rprotein pr. ha Forsøg nr. 31 er det 3. sortsforsøg fra projektet med alternative kornsorter. Her er alternative sorter af vårhvede sammenlignet med hjemligt kendte vårhvedesorter. En detaljeret beskrivelse af sorterne og en oversigt og forsøgsresultaterne kan ses på internetadressen Både under ugødede og under gødede forhold gav sorten Amaretto det højeste udbytte. Dette gælder både ved hkg kerne og ved hkg råprotein pr. ha. Ingen af de ekstensive sorter kom udbyttemæssigt i nærheden af Amaretto på forsøgsarealet på Kalø. Andre steder i landet har der dog været enkelte af de afprøvede sorter, som f.eks. østrigske Egon og engelske Paragon, der i kraft af et højt proteinindhold, har kunnet matche Amaretto. De lavere ydende ekstensive sorter skal kunne afregnes noget bedre end f.eks. Amaretto, før de er interessante at dyrke. En bedre afregning kan kun opstå, hvis en ekstensiv sort indeholder nogle bedre egenskaber som en aftager er parat til at betale for. Et eksempel er Ølandshvede, som nu er i fremavl, fordi sorten har nogle bageegenskaber, som bagerierne er villige til at betale en merpris for. Med de største udbytter på forsøgsarealet med op til 69 hkg pr. ha bekræfter havren sin position som en kornart, der passer perfekt til økologisk produktion. I forsøg nr. 32 med havresorter var der ikke statistisk sikker forskel på sorternes ydeevne men der var tendens til et lidt højere udbytte hos Corrado og Revisor. Den svenske sort Gunhild, som er den eneste nematoderesistente sort på markedet, lå i forsøget på samme høje udbytteniveau som de øvrige sorter. Der var ikke nævneværdige forekomster af ukrudt elle sygdomme i forsøget, men nogen tendens til lejesæd. Største forekomst af lejesæd fandtes i Corrado og Markant. Udbytte hkg pr. ha flkologiske havresorter. Fs. nr. 32 Markant Corrado Revisor Gunhild Freddy 17

18 Udbytte hkg pr. ha flkologiske rtesorter. Fs. nr. 33 Blanding Pinochio Nitouche Javlo Santana Attika Canis Hardy Magellan Celine I forsøg nr. 33 blev ni ærtesorter testet. I forsøget indgik både modenhedstyper og helsædstyper, men i forsøget blev alle dyrket til modenhed. Forsøget blev høstet midt i august. De højestydende sorter var Attika, Celine og Canis og de lavestydende var Javlo, Santana og Hardy. Forsøget var karakteriseret ved at alle sorter havde en pæn afgrødehøjde ved høst, selv en sort som Javlo, der normalt har svært ved at blive stående oprejst ved høst til modenhed. Attika og Pinochio havde den største afgrødehøjde. Midt i juni var der ikke meget ukrudt i forsøget, men genvækst senere på sæsonen gav en noget stor ukrudtsforekomst i august. Udbytte hkg pr. ha flkologiske hesteb nnesorter. Fs. nr. 34 Scirocco Columbo Marcel Gloria Aurelia Hestebønnerne var den bælgsædsart, der klarede sig bedst på Kalø i I forsøg nr. 34 blev fem hestebønnesorter afprøvet. Scirocco og Marcel er sorter, der indeholder relativt meget af bitterstoffet Tannin. Columbo, Gloria og Aurelia er alle tanninfattige sorter. Scirocco, Marcel og Gloria regnes som relativt tidlige sorter, der modner rimeligt ensartet. Aurelia hører til den sortsgruppe, der modner relativt sent. I forsøget på Kalø var der dog ikke stor forskel i modningstidspunkt. Forsøget blev høstet d. 28. august og vandindholdet i den høstede vare svingede mellem 13,2 14,5 % vand. Marcel og Aurelia var de højestydende sorter i forsøget, både hvad angår hkg kerne og hkg råprotein pr. ha. Til trods for en rimelig stor ukrudtsbestand klarede hestebønnerne sig godt helt frem til høst og var nemme at høste. Dette skyldes ikke mindst en høj afgrøde på mellem 65 og 81 cm. Hestebønne. 18

19 TEMA Lupinerne var den bælgsædsart, der klarede sig dårligst på forsøgsarealet. Som det også er observeret andre steder, var der for dårlig fremspiring og i perioder af vækstsæsonen voksede lupinerne meget langsomt. Dette resulterede i, at ukrudt blev noget generende. Til trods for, at de afprøvede lupinsorter hører til i de tidlige ende af skalaen, afmodnede de noget senere end både ærterne og hestebønnerne, hvilket er overraskende, da de afprøvede lupinsorter normalt er tidligere modne end hestebønnerne. Forklaringen på dette fænomen er, at lupinerne blev ved med at sætte sideskud, som holdt afgrøden grøn langt ind i september. Selv en sort som Prima, der ellers regnes som meget tidlig på grund af lav tendens til sideskudsdannelse, var sen moden. Lupinerne blev høstet d. 22. september med vandindhold i den høstede vare på mellem 22 og 25 %. Lupinerne var da meget tvemodne og der var stort dryssespild fra de først udviklede bælge. Den højestydende sort var Rose (tidligere nummersort E106). Lavestydende var Prima og denne sort var også den laveste ved høst og den mest ukrudtsbefængte. Sorten Rose havde ved høst samme afgrødehøjde som de højeste hestebønner. Der er ingen tvivl om, at lupinerne ikke hører hjemme på Kalø s tunge lerjorde. Lupiner dyrket på en lettere og lunere sandjord ville ikke i samme grad være sat i stå i fremspiring og senere vækst, og ville heller ikke have haft samme høje tendens til sideskudsdannelse senere på sæsonen. Udbytte hkg pr. ha flkologiske lupinsorter. Fs. nr. 35 Prima Sonet Rose E105 Bora Boruta Bordako Ukrudtsplagede lupiner før høst. 19

20 Landbocentret Allingåbro Markedsplads 6, 8961 Allingåbro Tlf.: Fax: Kontorets åbningstid: Mandag-torsdag kl. 8,00-16,30 Fredag kl. 8,00-13,00. Landbocentret Følle Lerbakken 7, Følle, 8410 Rønde Tlf.: Fax: Kontorets åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8,00-15,30 Fredag kl. 8,00-15,00 Landbocentret Grenaa Grønland 24, 8500 Grenaa Tlf.: Fax: Kontorets åbningstid: Mandag-torsdag kl. 8,00-15,30 Fredag kl. 8,00-15,00 djursland@landboforening.dk