DANSK BIOTEK. læs inde i bladet. MAGASINET FOR DANSK BIOTEK Tillæg BioZoom. Mediepartner: & BIOKEMISK FORENING. Leder Af Erhvervs- og vækstminister

Transkript

1 DANSK BIOTEK Nr. 2 maj årgang ISSN Nr MAGASINET FOR DANSK BIOTEK Tillæg BioZoom Mediepartner: & BIOKEMISK FORENING læs inde i bladet Leder Af Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Et stærkere samarbejde om fælles løsninger Af Minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup, (S) Ny gymnasielærerpris uddelt for første gang Af Presseansvarlig Christian Mostrup Scheel & Director Randi Krogsgaard, Dansk Biotek Den Europæiske Patent reform, herunder Patentdomstolen Af Advokat, Partner Peter-Ulrik Plesner

2 BENDT WIKKE MARKETING A/S Sikrer analyserent laboratorieudstyr med intelligent og effektiv rengøringsproces NYHED laboratorieopvaskemaskine PG 8536 Grundig og effektiv teknik kan rengøre meget kraftigt tilsmudset glasapparatur Intelligent måling sikrer at det ønskede niveau for renhed opnås Effektivt flow af udstyr ved hjælp af hurtig og effektiv tørring (op til 115 C) Kompakt og kan placeres direkte i laboratoriet Brugervenlig og doseringsanlæg med plads til 4 stk. beholdere Lad vores dygtige specialister hjælpe med at finde den optimale løsning på, hvordan I sikrer rengøringsprocessen af laboratorieudstyret sikkert og økonomisk fordelagtigt. Miele Professional A/S Erhvervsvej Glostrup Tlf

3 Redaktion Dansk Biotek: Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Fagredaktør: Randi Krogsgaard INDHOLD 2/14 Fagredaktion: Martin Bonde EpiTherapeutics ApS (formand) Søren Møller Novozymes A/S Peter Wulff Sentinext Therapeutics Peter Nordkild, CEO, Adenium Biotech Alejandra Mørk, Klifo Lars Christian Hansen, Novozymes Europa Birgitte Thygesen, Director, Adm. & Govt. Relations, Biogen Idec Inc. Anders Weber, CEO, Biogasol Salg: John Vabø Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf Fax ISNN Nr Abonnement: 4 udgaver i 2012 (incl. moms) kr. 150,- Bestilling på abonnement@scanpublisher.dk Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Et enkelt valg til gavn for Danmark Af Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen 4 Et stærkere samarbejde om fælles løsninger Af Minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup, (S) 6 Enhver god behandling starter med en god dialog 7 Ny gymnasielærerpris uddelt for første gang Af Presseansvarlig Christian Mostrup Scheel, Novo Nordisk Fonden & Director Randi Krogsgaard, Dansk BioteK 10 CPH LabMed får flot premiere i efteråret 12 Den Europæiske Patent reform, herunder Patentdomstolen Af Advokat, Partner Peter-Ulrik Plesner 13 Et fælles patentsystem i EU Af M.Sc., European Patent Attorney, Partner Peter Markvardsen, ZBM Patents 16 Patenter og andre immaterielle aktiver Af Statsautoriseret revisor, partner Kasper Vindelev, PKF Munkebo Vindelev Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 20 Administration: Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint A/S Ferie i Provence? Kontrolleret af Kontrolleret oplag: stk. i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2012 Se Dansk biotek 2 3

4 LEDER af Henrik Sass Larsen Et enkelt valg til gavn for Danmark Den 25. maj er der folkeafstemning om dansk deltagelse i den fælles europæiske patentreform. Det er en afstemning af stor betydning for dansk økonomi og erhvervsliv. I Danmark har vi mange små- og mellemstore virksomheder. De er spredt ud over hele landet og arbejder indenfor mange forskellige brancher. Fælles for rigtig mange af dem er imidlertid, at de er dygtige til at finde på nye ideer og skabe vækst og arbejdspladser igennem nye produkter og ideudvikling. En af disse virksomheder er Fertin Pharma i Vejle. Virksomheden producerer lægemiddelreguleret tyggegummi og beskæftiger mere end 500 mennesker. Både ledelse og tillidsrepræsentanter på virksomheden håber på et dansk ja den 25. maj. Et ja vil nemlig gøre det billigere for virksomheden at beskytte de gode idéer, der er grundlaget for virksomhedens indtjening. Min klare anbefaling er da også, at vi bør tilslutte os patentreformen. Det er der flere gode grunde til. For det første bliver det væsentligt billigere for virksomhederne at udtage et patent, hvis Danmark tilslutter sig patentreform. I dag kan det koste mange hundrede tusinde kroner for en virksomhed at sikre sig patent bredt i Europa jo flere lande, virksomheden skal have patentet i, desto dyrere bliver det. Med det fælles patent vil danske virksomheder få mulighed for at søge ét patent, der dækker i hovedparten af Europa. Derved slipper virksomhederne også for at skulle betale rådgiversalærer og patentgebyrer i hvert enkelt land, ligesom virksomhederne slipper for at skulle bruge penge på et hav af oversættelser. For det andet vil et ja til patentreformen betyde, at danske virksomheder vil få bedre muligheder for at forsvare deres patenter. Med en fælles patentdomstol behøver virksomhederne kun forsvare deres patent et sted, hvor de i dag risikerer at skulle føre den samme sag i forskellige europæiske lande. Samtidig vil dommerne ved den fælles patentdomstol være højt kvalificerede på patentområdet. En specialiseret domstol med dygtige dommere øger virksomhedernes retssikkerhed betydeligt. Når det således både bliver billigere, enklere og mere effektivt at beskytte ens idéer, er der også god grund til at tro, at det vil have en positiv effekt på dansk vækst og beskæftigelse. Effekten bliver ikke mindre af, at et dansk ja til patentreformen vil gøre det lettere for os at tiltrække udenlandske investeringer. Når internationale virksomheder og investorer skal vurdere hvilke lande, det er interessant at investere i, så vælger de nemlig helst lande, der er en del af det internationale samarbejde. Patentreformen handler altså helt enkelt om at give de danske virksomheder de bedst mulige rammer for at drive virksomhed og skabe innovation, vækst og arbejdspladser. Eksemplerne på danske virksomheder der får stort udbytte af dansk tilslutning til patentreformen er mange. Det er argumenterne imod ikke.

5 Copenhagen Helsinki Oslo Stockholm Keep your pharmaceuticals protected Entrust your next consignment with World Courier Whether it s below freezing or blazing hot outside, the temperature inside a World Courier VIP container remains remarkably consistent. VIP containers come in a range of size from 3 to 324 liters, and performs to specific temperature ranges between -25 C and +25 C. Copenhagen ops@worldcourier.dk

6 Et stærkere samarbejde om fælles løsninger Fremtidens sundhedsvæsen kræver, at vi samarbejder på tværs af sektorer om patienternes bedste. Af Minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup, (S) I mange lande er sundhedsvæsenet under pres, og Danmark er desværre ingen undtagelse. Årsagen er bl.a., at vi bliver flere og flere ældre medborgere, og at antallet af danskere med en kronisk lidelse tegner til at vokse med frem mod Det skaber naturligvis et stort og ret så alvorligt pres på vores fælles sundhedsvæsen. Et pres vi må forholde os til, hvis vi fortsat vil sikre danskerne fri og lige adgang til behandling af høj kvalitet i sundhedsvæsenet. Heldigvis er vi ikke magtesløse. For selv om udfordringerne er til at tage og føle på, har vi en fordel i Danmark. Vi kan nemlig noget, som adskiller os fra mange andre lande. Vi kan samarbejde på tværs af det private og det offentlige, fordi det falder os naturligt. Lige præcis det samarbejde har medvirket til, at vi i dag står med et rigt og højtudviklet samfund, som mange andre lande spejder med store øjne efter. Og det er også det samarbejde, i spændingsfeltet mellem offentlig og privat, der skal bidrage til at udvikle ny medicin, der kan helbrede morgendagens sygdomme, skabe mere effektive behandlingsformer og ikke mindst sælge løsningerne til andre lande, så vi kan skabe arbejdspladser i Danmark. Et stærkere samarbejde om fælles løsninger Fotograf Ulrik Jantzen Det gode samarbejde er kendetegnet ved, at de samarbejdende parter bøjer sig mod hinanden for i fællesskab at nå et højere mål. Et fælles mål er i denne sammenhæng at finde løsninger til patienterne. Derfor tror jeg på, at fire øjne ser bedre end to, og derfor ser jeg gerne, at vi bliver bedre til at udnytte det enorme potentiale, der ligger i at lade virksomheder få adgang til at finde løsninger til gavn for patienterne. Biotek er et godt eksempel på en branche, der står lige midt i det samarbejde. Og biotek er også et meget godt eksempel på en branche, der kan levere mange af de løsninger, der skal gøre vores sundhedsvæsen bedre og mere effektivt i fremtiden. Det kan være nye forståelser af sygdomme og sygdomsforløb, nye behandlingsformer og muligheder. Alt sammen vigtige udviklingsområder, som sundhedsvæsnet efterspørger, og som forskning og samarbejde i sundhedsvæsenet skal levere på. Det gør vi bl.a. ved give industrien mulighed for at bruge de mange data, der findes i f.eks. Statens Serum Institut om vores sygdomme. Det betyder ikke, at alle og enhver kan gå ind i en database og finde ud af, om fru Hansen på den anden side af hækken f.eks. har diabetes. Nej, det betyder, at brancher, der lever af at udvikle løsninger til gavn for patienter og danske arbejdspladser, kan få mulighed for at bruge data til at adressere sundhedsvæsenets udfordringer, uden at den enkeltes privatliv bliver krænket. Det afgørende er altså, at danskerne kan have tillid til, at data om egne forløb håndteres forsvarligt, og derfor skal forskningen i alvorlige sygdomme og patientsikkerheden gå hånd i hånd. Det nytter ikke noget at sige, at alt hvad det private gør, det er bare noget skidt, sådan som jeg nogle gange hører det ude på venstrefløjen. Det nytter heller ikke noget at sige, at alt hvad den offentlige sektor gør, er spild af penge og tid, sådan som jeg hører mange borgerlige politikere sige. Jeg er socialdemokrat og optaget af at bevare vores solidariske sundhedsvæsen, og derfor er jeg optaget af dækkende løsninger og ikke, hvilke kasketter man har på. Det er nemlig løsninger på udfordringer, der er interessante, og vi kan i Danmark så fantastisk meget mere, end vores størrelse egentlig berettiger os til. Det kan vi, fordi vi kan bryde grænserne ned og på tværs af interesser skabe løsninger til gavn for patienterne.

7 Enhver god behandling starter med en god dialog Patienten først er et af TrygFondens 11 fokusområder og omfatter forbedring af patientsikkerheden i sundhedsvæsenet gennem fokus på både sundhedspersonale, patienter og pårørende. Derved handler det ikke blot om, at sundhedsvæsenet skal sikre den bedste og mest sikre behandling. Det handler også om, at behandlingen skal tage udgangspunkt i patienten hele patientens livssituation og forløbet fra indlæggelsen, gennem behandlingen og til udskrivningen. TrygFonden har arbejdet med patientsikkerhed igennem en længere årrække, og det er baggrunden for, at man har valgt at støtte dette projekts første to år med 4,9 mio. kroner, fortæller Mette Meldgaard, områdechef for sundhed i TrygFonden. Vi ønsker at afprøve nye løsninger og styrke det forskningsmæssige fundament, der kan fremme en ny dagsorden for arbejdet med patientsikkerhed. Projektet på Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsnet (ViBIS) har fokus på aktiviteter, som skal medvirke til, at patienter kan indgå i en ligeværdig dialog med sundhedsvæsenet, og det er dermed helt i tråd med TrygFondens strategi for området, siger Mette Meldgaard og fortsætter: Siden 2007 har vi sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed undersøgt, hvordan man ved at indføre nye rutiner for hospitalspersonalet kan nedbringe antallet af utilsigtede hændelser. Resultaterne viser en forbedring på mange af de parametre, vi har målt på. Men patienten og de pårørende er også vigtige ressourcer for at forbedre patientsikkerheden, da det er dem, der er eksperter i deres eget liv og vi arbejder allerede med det inden for både somatiske sygdomme og i psykiatrien. Det bliver derfor spændende at følge projektet på Aarhus Universitetshospital i de kommende år. Projekt med stor ekspertise Ifølge Mette Meldgaard har der de seneste 20 år været interesse for området for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Der er både en stor vilje til at skabe forbedringer, og der er mange projekter med gode intentioner men erfaringerne er ikke tidligere blevet vidensbaseret og bredt forankret. Derfor støttede TrygFonden etableringen og siden forankringen af ViBIS i 2011, for at de kunne indsamle og gøre viden fra de mange projekter tilgængelig, og for samtidig at fungere som konsulenter og støtte sundhedspersonalet med værktøjer, som kan bruges til at inddrage patienterne og udnytte patienternes ressourcer. Vi går ind i projektet, fordi vi har tillid til, at ViBIS og Aarhus Universitetshospital kan løfte projektet. ViBIS har kontakt til alle, der arbejder med brugerinddragelse i Danmark, og Aarhus Universitetshospital har ekspertviden inden for brugerinddragelse. De skal nu udvikle værktøjer og implementere dem med henblik på, at erfaringerne kan deles med andre hospitaler, og i den forbindelse er både forsknings- og formidlingselementerne meget væsentlige for os, fortæller Mette Meldgaard. Patienter skal turde stille spørgsmål En undersøgelse gennemført af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i 2013 viser, at hver femte patient mener, at der ville ske færre fejl, hvis de pårørende inddrages, og den betragtning er Mette Meldgaard enig i. Enhver god behandling starter med en god dialog, og det er dokumenteret, at behandlingen bliver bedre, hvis patienten og de pårørende inddrages. Patienten forstår bedre, hvilke valgmuligheder der er, og man kan selv være med til at vælge til og fra. Der kan fx være alternativer til en operation, som I TrygFonden ønsker vi at afprøve nye løsninger og styrke det forskningsmæssige fundament, der kan fremme en ny dagsorden for arbejdet med patientsikkerhed. Derfor støtter vi ViBIS, fortæller Mette Meldgaard. er lige så gode givet patientens livssituation i øvrigt, siger Mette Meldgaard og fortsætter: I det arbejde vi laver i TrygFonden, har vi rigtig meget fokus på at klæde borgerne på til at stille de rigtige spørgsmål, når de møder sundhedsvæsenet. Som patient og pårørende kan man stille krav, og det er i orden at spørge, indtil man forstår, hvad lægen siger. Patienterne skal inddrages, og de skal have et kvalificeret grundlag at træffe beslutninger ud fra, siger Mette Meldgaard. TrygFondens seneste initiativ på området er et samarbejde med Huset Mandag Morgen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Danske Regioner, der vil gennemføre en høring med fokus på at gøre patienters rejse gennem det danske sundhedsvæsen mere sikker og mere tryg. Dansk biotek 2 7

8 DANSK BIOTEKS Generalforsamling d. 6. maj, 2014 kl hos Biogen Idec, Biogen Idec Allé 1, Hillerød Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Godkendelse af regnskab for Fastsættelse af kontingent for 2014 Bestyrelsen indstiller at kontingentet er uændret Kontingentet er kr. for virksomheder med mindre end 10 ansatte, kr. for virksomheder med ansatte, kr. for virksomheder med ansatte, kr. for virksomheder med mere end ansatte, kr. for associerede medlemmer uanset virksomhedens størrelse 5. Valg af bestyrelses medlemmer Formand Martin Bonde er på valg Bestyrelsesmedlemmer Søren Møller og Alejandra Mørck er på valg Alle genopstiller 6. Valg af revisor Bestyrelsen indstiller, at Ernst & Young vælges som revisor 7. Behandling af indkomne forslag 8. Præsentation af nye medlemmer Medlemmer, der er meldt ind i DANSK BIOTEK i perioden , præsenteres kort på generalforsamlingen. 9. Eventuelt Referat Ad. 1 Valg af dirigent Formand Martin Bonde bød velkommen og foreslog Anders Jensen, Advokat, som dirigent, hvilket blev godkendt. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig på alle dagsordenspunkter i henhold til foreningens vedtægter. Ad. 2 Formandens beretning Formanden informerede om arbejdet i DANSK BIOTEK og de opgaver, der er løst i Beretningen indgår i DANSK BIOTEKs årsberetning, som efter generalforsamlingen blev lagt på Referatet vil ligeledes blive lagt på Det er DANSK BIOTEKs vision, at Danmark bliver et af de bedste lande i verden at drive bioteknologisk forskning, udvikling og produktion i, således at eksisterende biotekvirksomheder til stadighed kan vokse, og således at der er en fortsat tilgang af nye virksomheder. Formålet er at fremme mulighederne for bioteknologisk forskning, udvikling og produktion i Danmark og varetage virksomhedernes fællesinteresser i den forbindelse, såvel nationalt som internationalt. Bestyrelsen har i perioden arbejdet med: Skattekreditter (forhøjet og trådte i kraft pr ) Innovationsfond forventninger til fremtiden og endelig sammensætning af bestyrelsen (DANSK BIOTEK indstillede et bestyrelsesmedlem) INNO+ og Finanslovforslag Valg om fælles patentdomstol 25/5/14 Samarbejder med DVCA, LIF, Dansk Erhverv, Novo Nordisk, Novo Nordisk Fonden, Biopeople Medlemsmøder og networking Initiativer i forhold til stimulering af den naturvidenskabelige undervisning i folkeskole og gymnasier (Unge Forskere pris, gymnasielærerpris) Medlemskab af Europabio Foreningen har serviceret medlemmerne med information m.v. via nyhedsbreve, hjemmeside og artikler i Magasinet Dansk Biotek, publiceret af Scanpublisher, samt via interviews i medierne informeret offentligheden om den bioteknologiske industri i Danmark. Formand Martin Bonde orienterede desuden om, at der i regi af DANSK BIOTEK er nedsat et fagudvalg bestående af jurister og patentagenter, som vil bistå organisationen med rådgivning og hjælp til høringssvar mv. Derudover orienterede Martin Bonde om, at DANS BIOTEK vil udvikle et idekatalog, der skal dannebaggrund for en biotekpakke til politikerne. Som led i dette arbejde vil DANSK BIOTEK kortlægge Skattemæssige incentives i Europa og virkning (via andre medlemsorganisatoner i Europabio) SMV ernes ønsker og behov Investortilgang/behov i Danmark Der blev inklusive årsmødet i 2013 afholdt fire succesfulde medlemsmøder i med mange deltagere, der blev udsendt 5 nyhedsbreve (inkl. nytårsbrevet). Der blev sat et nyt initiativ i søen Gå-hjem møder i samarbejde med Biopeople. 2 møder blev afholdt i foråret 2014 med stort fremmøde. Der blev gennemført en undersøgelse vedr. kliniske forskningsaktiviteter i Danmark i samarbejde med Lif. DANSK BIOTEK vil fortsætte de nævnte aktiviteter i det kommende år. Beretningen blev taget til efterretning. Ad. 3 Godkendelse af regnskab for 2013 Regnskabet, der er revideret af DANSK BIOTEKS revisor Ernst & Young blev godkendt. DANSK BIOTEK har i perioden maj 2013 maj 2014 haft en nettotilgang af nye medlemmer på 4. Indtægterne i 2013 var og årets resultat blev kr. mod kr. året før. De likvide beholdninger var ved afslutningen af 2013 på kr. Dette giver DANSK BIOTEK mulighed for i højere grad at invitere udenlandske foredragsholdere til medlemsmøderne og dermed give medlemmerne mulighed for at få et bredere og mere internationalt input om bioteknologiens vilkår og muligheder.

9 DANSK BIOTEK ophørte i 2013 sin finansielle mediepartneraftale mde Scanpublisher om udgivelse af magasinet Dansk Biotek, men leverer fortsat materiale til magasinet. Ad.4 Fastsættelse af kontingent for 2014 Kontingentet for 2014 blev fastsat som indstillet af bestyrelsen: kr. for virksomheder med mindre end 10 ansatte, kr. for virksomheder med ansatte, kr. for virksomheder med ansatte, kr. for virksomheder med mere end ansatte, kr. for associerede medlemmer uanset virksomhedens størrelse Ad. 5 Valg af bestyrelsesmedlemmer Formand Martin Bonde, CEO Epitherapeutics blev genvalgt for en periode af 2 år Kunde BIONEER Emne PRODUKTBLADE OG ANNONCE Status FINAL 2 2 Side år A5 ANNONNCE Dato Bestyrelsesmedlem Søren Møller, Investment Director, Novo Seeds, Novo A/S blev genvalgt til bestyrelsen for en periode af Alejandra Mørck, CEO, Klifo blev genvalgt til bestyrelsen for en periode af 2 år Bestyrelsen består i af: Martin Bonde, CEO, Epitherapeutics A/S(formand) Anders Weber, CEO, Biogasol Alejandra, Mørk, CEO, KLIFO A/S Peter Nordkild, CEO, Adenium Biotech Søren Møller, Investment Director, Novo Seeds, Novo A/S Birgitte Thygesen, Director, Adm. & Govt. Relations, BiogenIdec Inc Ejner Bech Jensen, Novozymes (observatør) afløste Lars Christian Hansen, Novozymes medio 2013 Ad. 6 Valg af revisor Ernst & Young blev genvalgt som revisor Ad. 7 Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen. Ad. 8 Præsentation af nye medlemmer De tilstedeværende nye medlemmer, meldt ind i DANSK BIO- TEK i perioden , blev præsenteret kort på generalforsamlingen. Det var CEBIO, MInervax, ZBM Patents, Marselis Advokater, HB-Medical, Lallemand, Medivir, PKF Munkebo- Vindelev, REBBLS, TFS Trial Form Support, Tracer Pharma, Huntingdon Life Sciences, Xenia Pharma Ad. 9 Eventuelt Ingen punkter til behandling. Dirigenten takkede de fremmødte medlemmer for en god generalforsamling. Referent Randi Krogsgaard Referatet er godkendt af dirigent Anders Jensen Formand for DANSK BIOTEK Martin Bonde SOLUTIONS FOR BIOTECH Protein Production Bacterial and mammalian production - from process development to purified product. Immune Models In vitro models for prediction of immune-regulatory effects of compounds. Molecular Histology Service In situ detection of microrna. Image analysis - quantitative ISH. Combined IHC and ISH service. From Active Compound To Administration Drug characterization, analysis, and formulation development. Your Partner in Biotechnology Biomarkers Identification, validation and documentation of disease relevant biomarkers. Bioneer Your Partner in Biotechnology Stem Cell Technology Adult and pluripotent stem cell characterization. Stem cell models for regenerative medicine. Cell (stem) motility models. Bioneer A/S Kogle Allé 2 DK Hørsholm t f e info@bioneer.dk w Dansk biotek 2 9

10 Ny gymnasielærerpris uddelt for første gang Af Presseansvarlig Christian Mostrup Scheel, Novo Nordisk Fonden & Director Randi Krogsgaard, Dansk Biotek Direktør for Novo Nordisk Fonden, Birgitte Nauntofte PÅ DANSK BIOTEK s årsmøde 6. maj blev Novo Nordisk Fondens nye gymnasielærerpris på kroner uddelt første gang. Prisen er målrettet gymnasielærere som underviser i biologi, kemi og bioteknologi og gik til Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, og Frank Grønlund Jørgensen, Tørring Gymnasium begge har ifølge bedømmelsesudvalget ydet en ekstraordinær indsats inden for den biologiske naturvidenskabelige undervisning. Prisen har til formål at sætte fokus på det høje faglige niveau i den biologiske naturvidenskabelige undervisning i gymnasierne samt at anerkende de gymnasielærere, som har ydet et markant bidrag til den biologiske naturvidenskabelige undervisning. Der uddeles årligt to priser; en øst for Storebælt og vest for Storebælt. Prismodtagerne udvælges af et bedømmelsesudvalg nedsat af DANSK BIOTEK på baggrund af indstillinger fra landets gymnasierektorer. Pengebeløbet er doneret af Novo Nordisk Fonden og går til prismodtagerne personligt. med prisen ønsker at påskønne de gymnasielærere, der gør en ekstraordinær indsats for at øge de unges interesse inden for det biologiske naturvidenskabelige område. Forskning inden for biomedicin og bioteknologi er vigtige områder for Danmarks fremtid. Novo Nordisk Fonden ønsker at medvirke til, at interessen for faget stimuleres og øges blandt børn og unge. De er morgendagens forskere og berigere af både dansk forskning og erhvervsliv, siger Birgitte Nauntofte. Martin Bonde, formand for DANSK BIOTEK og prisbedømmelsesudvalget, fortæller, at man i DANSK BIOTEK er overbevist om, at evnen til at formidle bioteknologi på en vedkommende og nærværende måde er helt afgørende. Det gælder i forhold til interessenter i vore virksomheder, det gælder i forhold til vore politikere, og det gælder måske endda i særlig høj grad i forhold til den næste generation. Vi er derfor meget begejstrede for den ihærdige indsats, som de to prismodtagere hver dag udfører, siger Martin Bonde. Om Novo Nordisk Fonden Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, der har rødder tilbage til 1920erne. Fonden støtter primært forskning inden for biomedicin og bioteknologi, men yder også støtte til sociale og humanitære formål. Siden 2007 har fonden doneret mere end fem milliarder kroner primært til forskning ved universiteter og hospitaler i Danmark og det øvrige Norden. Med fondens donationer følger forsknings- og publikationsfrihed. Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskernes helbred og velfærd. Formidlingen afgørende Birgitte Nauntofte, direktør for Novo Nordisk Fonden, fortæller, at fonden Gode rollemodeller Birgit Sandermann Justesen og Frank Grønlund Jørgensen modtager prisen Om Novo Nordisk Fondens Gymnasielærerpris Novo Nordisk Fondens Gymnasielærerpris er indstiftet af DANSK BIOTEK og Novo Nordisk Fonden. Der uddeles årligt to priser på hver kroner i forbindelse af med årsmødet i DANSK BIOTEK. Indstilling af kandidater til prisen foretages af landets gymnasierektorer. Blandt de indstillede udvælges prisvinderne af et særligt bedømmelsesudvalg. Bedømmelsesudvalget består af: Formand: Martin Bonde, CEO, Epitherapeutics, og formand for DANSK BIOTEK Povl Krogsgaard-Larsen, professor, ph.d., Dr.pharm., Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet Rektor Jannik Johansen, Frederiksberg Gymnasium Søren Møller, Managing Investment Director, Novo Seeds og medlem af DANSK BIOTEKS bestyrelse

11 for deres engagerede indsats for at sætte bioteknologi på dagsordenen. De beskrives begge som engagerede formidlere, fantastiske repræsentanter for faget og gode rollemodeller. Frank Grønlund Jørgensen, der underviser i biologi og fysik, er trods sine blot 35 år allerede lærerbogsforfatter og ansvarlig for talentudviklingsprojektet Fra gymnasieelev til forsker. Jeg er meget stolt og beæret over, at jeg blandt så mange fantastisk dygtige og inspirerende kollegaer er blevet udvalgt til at modtage Novo Nordisk Fondens Gymnasielærerpris. Jeg anser det som et stort privilegium at være med til at undervise og motivere unge mennesker til at dygtiggøre sig inden for det biologiske fagområde og sætter stor pris på den fleksibilitet og opbakning, jeg møder overalt i mit daglige arbejde både som gymnasielærer og som lærebogsforfatter, siger han. Birgit Sandermann Justesen har undervist i bioteknologi i en årrække og anses som en af dem, der har været med til at sætte faget på skoleskemaet: For mig er det vigtigt at give alle mine elever uanset niveau indblik i det fantastiske område bioteknologi er, både praktisk og teoretisk dét at give eleverne indblik i de mange potentielle muligheder for eksempelvis bedre sundhed, nye mediciner og nye afgrøder og Om prisvinderne Birgit Sandermann Justesen, 60 år Underviser i biologi og bioteknologi på Nærum Gymnasium. Uddrag af udvalgets begrundelse: Birgit Sandermann Justesen har bl.a. siden 1980erne spillet en stor rolle i IMMUNOLOGI-gruppen, der sammen bioteknologi-gruppen udgav de første bøger, der var målerettet forsøg, som måtte laves på landets gymnasier, og sammenlagt har de undervist mere end halvdelen af landets gymnasielærere i eksperimentel bioteknologi. Hun har i høj grad bidraget til, at bioteknologi er på dagsordenen i gymnasieundervisningen i Danmark. vise dem, at de kan være med. Derfor skal både lærere og elever klædes på til den spændende bioteknologiske verden, siger hun. Frank Grønlund Jørgensen, 35 år Underviser i biologi og fysik på tørring Gymnasium. Uddrag af udvalgets begrundelse: Frank Grønlund Jørgensen er bl.a. lærebogsforfatter, leder af efteruddannelseskurser og ansvarlig for talentudviklingsprojektet Fra gymnasieelev til forsker støttet af Ministeriet for børn og unge. Han er desuden en af fire ansvarlige for et forsknings- og undervisningsprojekt om danskernes genetiske historie, hvor flere end gymnasieelever deltager. Fra venstre Søren Møller, Novo A/S, medlem af DANSK BIOTEKS bestyrelse, Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, Frank Grønlund Jørgensen, Tørring Gymnasium og Martin Bonde, Formand for DANSK BIOTEK. Dansk biotek 2 11

12 CPH LabMed får flot premiere i efteråret Skandinaviens nye fagmesse for laboratorieteknik ser ud til at få en flot start, når messen i efteråret afvikles for første gang i Lokomotivværkstedet i København. Udstillingschef Bo Rasmussen vi har så mange udstillere, at vi godt tør sige, at CPH LabMed bliver den største messe branchen har set i nyere tid. Når vi åbner tirsdag den 7. oktober forventer vi at have omkring 130 udstillere på plads i et fyldt Lokomotivværksted. Der er flere elementer der har sikret den gode start. Det er lykkes os, i nært samarbejde med LIF-Udstilling, at samle flere af sundhedssektorens vigtigste årsmøder så disse afvikles parallelt med selve messen. Det drejer sig om DEKS Brugermøde og LSB s årskongres. Og Bo forsætter flere af vores udstillere har deltaget i branchens messe samt i DEKS og LSB mødet nu kan de så og sige slå 3 fluer med et smæk. Og dette har givet os en massiv opbakning fra branchen. Det betyder i sagens natur meget for den enkelte udstiller; men det betyder også meget for messen faglige niveau, og dermed for messens appel overfor de besøgende. En af de store udfordringer for fagmesser i de senere år, har været at branchens brugere, altså besøgerne, ikke længere bare får eller kan tage tjenestefri til at besøge branchens messe. Men nu når det faglige niveau er hævet med DEKS og LSB møderne, så forventer vi det bliver nemmere for vores besøgende at få lov til at besøge messen. Besøgstal er altid svære at spå om, men det er vores håb at omkring fagfolk vil besøge CPH LabMed, hvilket også vil være en fremgang i forhold til hvad branchen har oplevet de senere år. slutter Bo Rasmussen Den nye messe har været i konkurrence med Scanlab messen, der i mange år har været afviklet i og af Bella Center. Men i slutningen af april måned kunne man læse følgende meddelelse på messens hjemmeside Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Scanlab 2014 aflyses. Til det siger Bo Rasmussen det er da positivt nok, at hverken de kommende besøgende eller vores udstillere skal forvirres af budskabet om to messer, inden for samme branche. CPH LabMed 2014 afvikles i dagene oktober For yderligere info: Din kompetente leverandør af Ismatec slangepumper Diatom A/S Avedøreholmen Hvidovre Produktchef: Trine Krag Tlf tk@diatom.dk

13 Den Europæiske Patentreform, herunder Patentdomstolen Af Advokat, Partner Peter-Ulrik Plesner 1 Problemerne med den nuværende ordning Den nuværende ordning går ud på, at europæiske patenter udstedes centralt af det europæiske patentkontor (EPO) i München. Efter udstedelse skal patenterne valideres i de lande, der er medlem af den Europæiske Patentkonvention (EPK). Validering betyder, at der skal betales et gebyr til de enkelte lande, og der skal indsendes en oversættelse i nogle lande kun af kravene. Herefter behandles det europæiske patent som et nationalt patent i de enkelte lande. Det vil sige, at retssager om gyldighed og krænkelse skal anlægges i de enkelte lande med virkning for de enkelte lande. Hvis der foregår krænkelse i flere forskellige lande, vil der derfor være omkostninger forbundet med at føre sager i hvert enkelt land. Ud over betydelige omkostninger medfører dette uforudsigelighed i resultatet, idet de enkelte landes domstole kan komme til forskellige afgørelser. 2Baggrunden for forslaget Allerede i 1975 blev der indgået den såkaldte Luxembourg Konvention om et fællesskabspatent. Denne ordning trådte imidlertid aldrig i kraft. Hovedindvendingen imod ordningen var, at man ikke havde truffet aftale om et egnet domstolssystem. Det, brugerne ønsker, er ét patent, der dækker alle lande, der er medlem af EPO uden krav om oversættelser (et såkaldt enhedspatent). Til dette system skal knyttes en domstolsordning, der kan afgøre gyldighed og krænkelse for alle EPO-lande. EU Domstolen i Luxembourg afgav den 8. marts 2011 en udtalelse om det da foreliggende forslag. En konsekvens af udtalelsen var blandt andet, at en ny ordning kun kan omfatte EU-medlemslande. Under de følgende forhandlinger meddelte Spanien og Italien, at man krævede oversættelse til nationale sprog på linje med engelsk, tysk og fransk. Dette resulterede i, at en række lande arbejdede videre under reglerne om såkaldt enhanced cooperation. Italien og Spanien har meddelt, at de ikke ønsker at deltage i det nye enhedspatent, medens Spanien og Polen har meddelt, at de ikke ønsker at deltage i domstolsordningen. 3 Enhedspatentet Enhedspatentet udstedes, som vi kender det i dag, af EPO med beskrivelse på engelsk, tysk eller fransk. De materielle regler for udstedelse af patent ændres ikke ved ordningen. Det kræves, at kravene oversættes til både engelsk, tysk eller fransk. Enhedspatentet udstedes herefter direkte af EPO, således at der ikke kræves validering i de enkelte lande. Enhedspatentet har ensartet retsvirkning i alle landene, hvilket betyder, at det giver samme beskyttelse i alle deltagende medlemsstarter, og at det kun kan begrænses, ugyldiggøres og overdrages for alle deltagende medlemsstater. Enhedspatentet reguleres af en EUforordning. 4 Patentdomstolen 4.1 Grundlaget Patentdomstolen er oprettet ved en aftale mellem de EU-medlemslande, der ønsker at deltage i ordningen. Der er tale om en selvstændig traktat uden for EU-systemet. Medlemsstaterne overfører deres kompetence til at udøve døm- Dansk biotek 2 13

14 mende myndighed vedrørende patenter til den nye domstol. Der er således tale om afgivelse af suverænitet, og det er derfor, at vi i Danmark skal til folkeafstemning den 25. maj Patentdomstolens eksklusive kompetence Det følger af aftalen, at Patentdomstolen får eksklusiv kompetence til at træffe afgørelser om en række spørgsmål inden for patentretten. Eksklusiv kompetence vil sige, at disse spørgsmål altså udelukkende kan afgøres af Patentdomstolen og ikke længere kan afgøres af de nationale domstole. Den nationale kompetence drejer sig særligt om følgende: Spørgsmål om krænkelse af klassiske EP-patenter, de nye enhedspatenter og SPC er knyttet til de nævnte patenter. Ugyldighedssager om klassiske EPpatenter, de nye enhedspatenter og dertil knyttede SPC er. Erstatningskrav i relation til disse sager. I en overgangsordning på 7 år (der eventuelt kan forlænges med yderligere 7 år) kan patenthaver for så vidt angår EP-patenter med tilhørende SPC er fravælge ordningen. Denne mulighed for såkaldt opt-out forudsætter, at patenthaver meddeler dette til et Register, der føres af domstolen. 4.3 Patentdomstolens opbygning Patentdomstolen består af en Første Instans og en appeldomstol. Første Instansen består af følgende afdelinger: Den centrale afdeling, der er delt i 3 sektioner i henholdsvis Paris, London og München Det er aftalt, at forskellige teknikområder hører under de forskellige afdelinger af første instansen. En central afdeling vil altid blive besat med to juridiske dommere med forskellig nationalitet og en teknisk kvalificeret dommer. Hvert deltagende land har mulighed for at beslutte, at man opretter en lokal afdeling af Domstolen. Danmark har besluttet at oprette en lokal afdeling, der vil få sæde i København. Hvis der er anlagt mindre end 50 sager pr. år i en treårig periode, vil den lokale afdeling bestå af en dommer fra det pågældende land og to dommere fra en fælles dommerpulje, der udpeges fra sag til sag. Det vil sige, at der vil være tre nationaliteter repræsenteret i en sådan afdeling. Hvis der anlægges flere end 50 sager pr. år over en treårig periode, vil den pågældende lokale afdeling bestå af to juridiske dommere fra det pågældende land og en udpeget fra den nævnte dommerpulje. I dette tilfælde vil der være tale om udpegelse af dommere fra puljen på lang tids basis. Der vil maksimalt kunne oprettes fire lokale afdelinger i et land. Der tænkes her på Tyskland. Medlemsstaterne har også mulighed for at oprette regionale afdelinger, hvis to eller flere stater går sammen. I så fald vil der være to dommere fra de pågældende lande, og en dommer udpeges af den nævnte dommerpulje fra et land uden for regionen. De lokale og regionale afdelinger kan bede om udpegelse af teknisk kvalificerede dommere fra sag til sag. Der er en appeldomstol i Luxembourg. Denne besættes med tre juridiske dommere af forskellig nationalitet og to teknisk kvalificerede dommere. Alle sager vil kunne indbringes for appeldomstolen, og der er tale om en fuld prøvelse af de rejste spørgsmål. 4.4 Hvor skal sagen anlægges? Som udgangspunkt er det patenthaveren, der vælger, hvor han vil anlægge sag. Patenthaveren kan vælge at anlægge sag ved den lokale afdeling i den kontraherende medlemsstat, hvor den faktiske krænkelse eller trussel om krænkelse har fundet sted. Herudover kan patenthaver vælge at anlægge sag ved den lokale afdeling, hvor sagsøgte har sin bopæl eller sit hovedforretningssted. Det er diskuteret, om disse regler giver patenthaver mulighed for det, der betegnes som forum shopping. Man skal dog her være opmærksom på, at det er i overensstemmelse med langt de fleste procesordninger, at en sagsøger kan vælge mellem at anlægge sag ved det såkaldte fornærmelsesværneting, den førstnævnte løsning, eller ved sagsøgtes hjemting, den anden nævnte løsning. Dertil kommer, at systemet gerne skulle udvikle sig således, at resultatet af en sag ikke afhænger af, hvilken afdeling sagen anlægges ved. 4.5 Deling af spørgsmål om gyldighed og krænkelse Et spørgsmål, der har været fremme i debatten om domstolsordningen, er muligheden for deling af spørgsmålet om gyldighed og krænkelse, den såkaldte bifurcation. Baggrunden er følgende: Der kan fremsættes modkrav om ugyldighed under et søgsmål om krænkelse. Den pågældende lokale eller regionale afdeling har herefter en skønsmæssig beføjelse til efter at have hørt parterne herom enten: a) at fortsætte både med spørgsmål om krænkelse og med modkravet om ugyldighed og anmode Første Instans domstolens præsident om fra dommerpuljen at allokere en teknisk dommer med kvalifikationer og erfaring inden for det pågældende tekniske område; b) at henvise modkravet om ugyldighed til afgørelse i den centrale afdeling og suspendere eller fortsætte med spørgsmålet om krænkelse; eller c) med modpartens godkendelse at henvise sagen til afgørelse i den centrale afdeling. Hvis retten vælger bifurcation det vil sige løsning b) skal retten også tage stilling til, om krænkelsessagen skal suspenderes eller fortsætte parallelt med behandlingen af ugyldighedssagen. Det følger af procesreglementet, at der kan afsiges dom om krænkelse, selv om ugyldighedssagen ikke er afgjort. Men der er en mulighed for, at en eventuel håndhævelse af dommen om krænkelse gøres betinget af, at patenthaveren stiller sikkerhed for den skade, en sådan håndhævelse vil medføre. 4.6 Hovedpunkter i procesformen. Man har ved Domstolen skabt en helt ny procesordning og ikke blot en kopiering af procesordningen fra et eller få medlemslande. Det har under forhandlingerne om etablering af den nye ordning været et krav, at der skal afsiges domme af høj kvalitet, og at der skal være forudsigelighed i resultaterne. Det har endvidere været et krav, at dommerne skal have særligt sagkundskab, dels for at opnå de nævnte hensyn, og dels for at sagerne kan blive behandlet hurtigt og effektivt. Procesformen forudsætter, at Første Instans skal kunne afsige dom i en typisk sag inden for et år. Den mundtlige forhandling forudsættes at kunne tage en dag. Den skriftlige forberedelse af sagen bliver derfor ganske vigtig. Systemet er opbygget som et såkaldt front loaded system, hvor alle parternes synspunkter og anbringender skal fremlægges med de første processkrifter, det vil sige stævning og svarskrift.

15 Man skal nok være forberedt på, at dommerne selvfølgelig på objektiv måde vil deltage langt mere effektivt under forberedelsen af sagen, end vi er vant til fra Danmark. Det er nok også nødvendigt for, at den enkelte sag kan køre hensigtsmæssigt, og at de nødvendige tidsmæssige mål kan opnås. Det må selvsagt forventes, at dommerne lever op til de krav, der er i nævnt i præamblen om proportionalitet, fleksibilitet og fairness. 5 Ja/nej? Til slut skal jeg komme med en personlig begrundelse for, at Danmark bør tilslutte sig ordningen. Enhedspatentet er en god og elegant løsning, der helt givet vil medføre besparelser for patentaktive virksomheder. Man undgår kravet om oversættelser og besværet med at skulle validere patentet i de enkelte lande. Ordningen er et tilbud til patentaktive virksomheder. De kan opte-out af domstolens kompetence i overgangsperioden for EP-patenterne, virksomhederne kan stadig søge nationalt, og man kan anvende brugsmodeller. Selvom der måske nok er enkelte punkter i domstolssystemet, der kunne være bedre, skal man være opmærksom på, at danske virksomheder under alle omstændigheder bliver omfattet af ordningen for hovedparten af EU-lande. Det bliver billigere at føre en retssag for patentdomstolen frem for at føre flere parallelle nationale sager. Selvom Danmark skulle vælge at stå uden for patentdomstolen, vil domstolens afgørelser givet få både direkte og indirekte virkning for danske virksomheder. Hvis vi siger ja til ordningen, får vi en dansk afdeling, hvor der vil sidde en dansk dommer, og der vil kunne udpeges danske dommere til dommerpuljen. Derved får vi mulighed for at påvirke ordningen indefra og dermed udviklingen af europæisk patentret. nye medlemmer i DB Hb-Medical ApS HB-Medical is a Scandinavian based pharmaceutical CMO and CRO HB-Medical offers a full range of contract services from preclinical development to commercial product manufacture and GXP Consulting. A strong track record with biotech and big pharma customers in Europe has been built since the company s establishment in 2000 by CEO Helle Böwadt A former pharmaceutical EVP. CPH LabMed Danmarks nye fagmesse for laboratorieteknik Diagnostik Forskning Bioteknologi Kvalitetskontrol Laboratorieudstyr Fagkonferencer + DEKS-Brugermøde og LSB s Årskongres oktober cphlabmed.dk Lokomotivværkstedet oktober 2014 Dansk biotek 2 15

16 Et fælles patentsystem i EU Af M.Sc., European Patent Attorney, Partner Peter Markvardsen, ZBM Patents Introduktion Heri vil kort blive forklaret, hvordan det fælles EU patentsystem kommer til at fungere sammenlignet med det nuværende system. Mere detaljeret information kan e.g. findes via følgende links: Heri er brugt dagligdagssprog i.e. måske ikke 100% juridisk set korrekt sprog det er for at lette forståelsen. Nuværende system European Patent Office (EPO) udsteder såkaldte EP patenter. Når udstedt, bliver EP patentet til et såkaldt bundt af nationale patenter. Det vil sige, for at opretholde paten- tet skal der laves relevante oversættelser og betales årlige skatter/afgifter i hvert land. Dette er dyrt (omkring Euro per år) og meget upraktisk. Hvis en konkurrent der laver en kopi af ens produkt skal fjernes fra markedet skal den samme patent sag køres i flere lande (e.g. DK, SE, DE, UK osv.). Dette er meget dyrt og besværligt. European Patent Office (EPO) er generelt anerkendt som værende et af verdens bedste (fagligt dygtig) patent kontorer. Uden at sige for meget, EPO er generelt anerkendt som fagligt bedre end specielt nationale patent kontorer i mindre EU lande. Man kan sige, at EPO er en succes historie som viser, at Europa ved at samarbejde nogle gange kan lave meget konkurrence dygtige organisationer. Det er klart, at et fagligt dygtigt patent kontor har mange fordele e.g. for det lille firma, idet risikoen for at et stort firma uretsmæssigt får et patent udstedt er mindre. Fremtidigt fælles patentsystem i EU Nedenfor er kort gennemgået, hvad vi basalt set skal stemme om d. 25. maj. Patent systemet vil KUN blive EU harmoniseret EFTER patent udstedelse af EPO. Det vil sige, der bliver INGEN ændring i hvad (e.g. software) der kan fås patent på, idet det stadig er EPO (som i dag) der vil udstede patenterne. Der vil komme et såkaldt EU enhedspatent. Det vil betyde, at man kun skal betale årlig skat/afgift et sted i.e. det bliver meget nemmere og billigere end i det nuværende system. Der vil komme en EU fælles patentdomstol. Det vil medføre, at en konkurrent der laver en kopi af ens produkt i flere lande (e.g. DK, SE, DE, UK osv.) kan fjernes fra markedet med en fælles retssag i.e. det bliver meget nemmere og billigere end i det nuværende system. EU fælles patentdomstol vil få mange sager og den bliver dermed fagligt dygtig/erfaren. Nationale patent domstole i mindre lande har relativt få sager og er dermed relativt mindre erfarne. Basalt set kan man sige, at Europa her vil prøve at gentage succesen med EPO det vil sige, samarbejde for at prøve på at lave verdens fagligt dygtigste og mest erfarne fælles patentdomstol. Det er klart, at en fagligt dygtigt fælles patentdomstol har mange fordele. For eksempel, hvis et mindre firma har en objektivt set god sag, vil det være en stor fordel at have en fagligt dygtig/ erfaren patent domstol. Et større firma med en objektivt set tvivlsom sag, vil have sværere ved at snyde en fagligt dygtig/erfaren patent domstol. Tabel 1 JA Skal ikke betale ekstra for patent i DK fælles EU patent vil dække DK Kan bruge regional EU patent domstol med Danske dommere, som måske kommer til at ligge i København Kan bruge lokale danske advokater til at forsvare sin sag ved EU patent domstolen NEJ Ekstra skat/afgift til at have patent i DK Kan IKKE bruge regional EU patent domstol med Danske dommere Tvunget til at bruge udenlandsk (e.g. en tysk) advokat

17 Et lille Dansk firma kan i dag have svært ved at fjerne en kopi konkurrent fra markedet i e.g. Portugal i fremtiden bliver dette meget lettere, hvis DK firmaet har en objektivt set god sag. Nogle effekter af JA/NEJ I tabel 1 er givet en kort oversigt over nogle effekter af JA/NEJ til afstemningen d. 25. maj. Med hensyn til punkt 3 hvis vi siger nej, så er Danmark ikke et land, der er medlem af den nye fælles patentdomstol og mange eksperter forstår derfor, at man så ikke kan bruge lokale danske advokater til at forsvare sin sag ved den nye fælles patentdomstol. Sagt med al respekt jeg har personlig svært ved at forstå, at Dansk Folkeparti (DF) anbefaler et Nej og dermed tvinger danske virksomheder til at skulle bruge udenlandsk arbejskraft (e.g. en tysk advokat). Fordele ved et JA I lyset af blandt andet ovenstående, mener jeg, at der er mange fordele ved det nye fælles patentsystem i EU. Jeg mener derfor, at man skal stemme JA til EU patent afstemningen d. 25 maj. Fordele ved et NEJ Personligt, kan jeg ikke se nogen signifikante fordele ved at stemme NEJ. Nogle (e.g. DF) vil sige, at det er vigtigt at en patent sag bliver afgjort af en national dansk domstol og dette sikres ved et NEJ. En jurist (e.g. Morten Messer schmidt) burde vide, at dette generelt ikke bliver tilfældet i praksis. I praksis kan det forventes, at den lille Danske domstol automatisk vil følge en afgørelse fra den fagligt erfarne/dygtige EU patent domstol i.e. hvis et patent fra et e.g. et DK firma er blevet erklæret ugyldigt ved EU domstolen så vil det i praktisk også være ugyldigt i DK. Det værste der kunne ske, ville være, hvis lokale DK domstole skulle begynde at lave mærkelige afgørelser, som ville være signifikant forskellige fra EU domstolen dette ville gøre DK til et mærkeligt og usikkert land at investere penge i. Hvis DK siger NEJ så kunne det være, at et mindre firma (e.g. fra Holland) ville glemme at betale den separate ekstra skat/afgift i DK og dermed kun have sit fælles EU patent i.e. i DK vil det mindre Hollandske firma ikke have patent. Hvis et DK firma lever af kopi produkter og kun sælger i DK kunne dette (i.e. ikke patent i DK) ses som en fordel. Jeg ved ikke, hvor mange kopi firmaer der er i DK en del kopi produkter kunne nok laves billigere i e.g. Polen eller Kina. Store multinationale firmaer vil generelt ikke glemme DK så DK patent fri situationen vil i praktisk generelt opstå ved mindre firmaers patenter. Hvis NEJ så vil lille DK firma ikke være beskyttet af fagligt erfarne/dygtige EU patent domstol det medfører, at et e.g. stort multinationalt firma ville kunne køre en sag mod det lille DK firma ved en relativt uerfaren DK domstol. Patenter Varemærker Design Værdi = Innovation x Engagement 2 Chas. Hude har sat dit udbytte af rådgivning på formel. Målet er at skabe værdi for dig og din forretning. Midlet er at bruge vores indsigt innovativt, så vi tænker nyt i forhold til produkt- og forretningsudvikling. Og brændstoffet er et engagement langt ud over det sædvanlige. Hos Chas. Hude kæmper branchens skarpeste hoveder for at beskytte de nyeste opfindelser, varemærker og design. Altid båret af entusiasme, stolthed og et sæt af værdier, der ikke er tomme ord, men hver dag foldes ud i konkrete handlinger. Chas. Hude A/S er en af Danmarks førende virksomheder inden for rådgivning om immaterielle rettigheder. Vi beskytter, overvåger, håndhæver og forsvarer disse rettigheder for danske og udenlandske kunder. Chas. Hude A/S blev grundlagt i 1896 og har i dag 50 medarbejdere. Mød flere af vores værdiskabere på Marianne Johansen Patentdirektør, European Patent and Design Attorney Ph.d. (Farmaci) Rådgiver om Patentansøgninger, indsigelses- og appelsager samt krænkelsesvurderinger og IPR-strategiske spørgsmål. Særlig teknisk ekspertise inden for lægemidler, dosering af lægemidler, bioteknologi, lægemiddelkemi, biokemi, genteknologi, immunologi, vacciner, medicin, medicinske behandlinger og diagnose. København H. C. Andersens Boulevard København V Telefon Aarhus Marselisborg Havnevej Aarhus C Telefon Dansk biotek 2 17

18 9. Danish Conference on Biotechnology and Molecular Biology May 22-23, 2014 Hotel Munkebjerg, Vejle Animal Cell Cultures Expression and Engineering Over the last fifty years research in cell biotechnology has revealed substantial potentials for the production of bioactive proteins and use of the cells themselves particularly in medical applications. The development of efficient and safe processes for production of novel pharmaceuticals is of significant industrial importance and subject to extensive research efforts. The increasing availability of genome editing tools and genome sequences of mammalian cell factories, such as the Chinese hamster ovary cell, and other animal cell cultures enables for the first time a systems biotechnology driven approach to cell factory design. The conference will focus on Perspectives in Animal Cell Factory Research Expression and production systems Technology platforms Systems biology Post translational modifications Mammalian Cell Factories Insect Cell Factories Commercial perspectives and regulatory issues The conference includes a poster session covering a broad range of topics on biotechnology as well as a commercial exhibition of equipment, consumables and services to Danish biotechnology. The conference is organised in collaboration with Danish Society of Biochemistry and Molecular Biology as well as BioPeople. Last minute registration on-line at or at the IDA secretariat Tel.: Pollution is a waste of resources The apple falls from the tree. The worm eats the apple. The bird eats the worm. When the bird dies it falls to the earth and replenishes the soil from which another apple tree may grow. Nothing is wasted. What is left from one thing will nourish another. It s the cycle of life. Just as in nature, we have the ability to utilize waste as a valuable resource. We can create products, and energy from the waste we create. It s a science fact. Not science fiction. Read more about the biobased economy on Novozymes.com Novozymes is the world leader in bioinnovation. Together with customers across a broad array of industries we create tomorrow s industrial biosolutions, improving our customers business and the use of our planet s resources.

19 Pålidelige og prisbillige pumper til transport af væsker Slangepumper, tandhjulspumper og sprøjtepumper fra kr ,- inkl. pumpehoved Skan koden og køb direkte fra webshoppen. Tel

20 Patenter og andre immaterielle aktiver Skatte- og regnskabsmæssige aspekter Af Statsautoriseret revisor, partner Kasper Vindelev, PKF Munkebo Vindelev Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Nærværende artikel giver en overordnet gennemgang af de regnskabsmæssige regler for patenter og andre immaterielle aktiver for danske selskaber, som aflægger regnskab efter Årsregnskabsloven samt de gældende skatteregler for patenter og andre immaterielle aktiver. Herefter følger en overordnet gennemgang af de skattemæssige konsekvenser ved overdragelse af immaterielle aktiver til et selskab (ved apportindskud ) samt afslutningsvis kort om elementer i en skatteoptimal strategi. Immaterielle anlægsaktiver, håndtering i Årsrapporten Årsregnskabsloven indeholder ikke en definition af immaterielle anlægsaktiver. Derfor må danske selskaber søge inspiration i den internationale standard IAS 38. Immaterielle anlægsaktiver er her defineret som aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden, og IAS 38 definerer de immaterielle aktiver som identificerbare, ikke-monetære aktiver uden fysisk substans. Immaterielle anlægsaktiver, og herunder patenter samt udgifter forbun- det med udviklingsprojekter, indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivernes værdi kan måles pålideligt. For virksomheder i regnskabsklasse B og mellem C, er det valgfrit, om man vælger at indregne de afholdte omkostninger som aktiver i balancen, mens det for selskaber i regnskabsklasse stor C og D er pligtigt (under den forudsætning, at de kan opgøres pålideligt). Ved første indregning måles aktiverne til kostpris, og skal herefter løbende formindskes med afskrivninger, som tilsigter en systematisk værdiregulering over brugstiden. Afskrivning påbegyndes, når aktivet er klar til ibrugtagning. Ifølge Årsregnskabsloven kan afskrivningsperioden som udgangspunkt maksimalt være 5 år. Mod behørig og fyldestgørende begrundelse i årsrapporten kan den dog være op til 20 år. Udgangspunktet er dog, at der kun kan argumenteres for en afskrivningshorisont på over 5 år i sjældne tilfælde. Der går en skarp skillelinje mellem forsknings- hhv. udviklingsomkostninger, idet forskningsomkostninger altid regnskabsmæssigt skal indregnes direkte i resultatopgørelsen. Immaterielle anlægsaktiver, skattemæssig håndtering Patenter og andre rettigheder afskrives efter reglerne i Afskrivningslovens 40. Aktivet afskrives med lige store årlige beløb over rettighedsperioden. Hvis rettighedsperioden er ubegrænset eller overstiger 7 år, kan aktivet altid afskrives med 1/7 årligt. Som alternativ kan man efter Afskrivningslovens 41 vælge at straks-afskrive den fulde anskaffelsessum. Den skattemæssige håndtering af omkostninger afholdt til forsknings- og udviklingsprojekter, reguleres af Ligningslovens 8B. Herefter er der valgfrihed mellem at fradrage det fulde beløb i afholdelsesåret eller fordele fradraget i 5 lige store dele over afholdelsesåret og de efterfølgende 4 indkomstår. Vælges det at afskrive over 5 år, er afskrivningerne bundne, hvilket vil sige at man ikke kan udskyde et års afskrivning til et senere indkomstår. I relation til forsknings- og udviklingsomkostninger, har man mulighed for at få skattekredit, hvilket vil sige at SKAT udbetaler skatteværdien af det realiserede underskud for indkomståret, som kommer fra selskabets forsknings- og udviklingsaktiviteter (fra og med 2014 for den del af det samlede underskud op til kr. 25 mio., som udgøres af forsknings- og udviklingsomkostninger). Denne mulighed har man ikke for patentomkostninger, da disse omkostninger ikke er omfattet af skattekreditordningen. Skattekreditordningen er nærmere beskrevet i vores artikel i Dansk Biotek nr Det fremførte underskud nedsættes med den del af underskuddet, der benyttes til at opnå skattekredit. Særligt om apportindskudte immaterielle aktiver Det ses ofte i praksis, at forsknings- og udviklingsprojekter starter op i personligt regi (personlig virksomhed eller privat), herunder arbejdet med sikring af patenter og andre rettigheder. På et tidspunkt, når det begynder at blive mere omfattende, og der eventuelt kommer et behov for ekstern finansiering, vælges det oftest at stifte et selskab. Dette kan gøres ved at bruge det igangværende projekt som indskud ved stiftelsen. Selskabsretligt er der tale om en selskabsstiftelse ved apportindskud, hvor selskabets kapital tilvejebringes ved indskud af aktiver i stedet for kontanter. Skattemæssigt er der tale om et salg af immaterielle aktiver fra stifteren til