Kortlægning af dagområdet i Helsingør Kommune

Transkript

1 Kortlægning af dagområdet i Helsingør Kommune

2 Indhold Indledning... 3 Organisering og funktion Kommunens dagtilbud Kommunens specialdagtilbud Udviklingen i pasningsmønsteret Størrelsen på dagtilbud Åbningstider i dagtilbud Forældreønsker til åbningstider i dagtilbud Pædagogisk kvalitet og inkluderende læringsmiljøer Pædagogisk kvalitet i dagtilbud Dokumentationskrav på dagområdet Resultater af sprogvurderingerne i Praksis for forældresamarbejde Det tværfaglige samarbejde på dagområdet Ressourceforbrug og drift Antal børn pr. pædagogisk personale, set med forskellige perspektiver Udviklingen i udgifter pr. barn Udviklingen i andelen af uddannet personale Kapacitet og bygningsmasse Nuværende bygningskapacitet og børnekvadratmetre Evaluering af anvendelsen af børnekvadratmeterbegrebet Nuværende antal børn og forventet udvikling i børnetallet de kommende 10 år Fordele og ulemper ved eventuel anvendelse af skolebygninger, samt øvrige kommunale bygninger til dagtilbudsaktiviteter Bilag 1: Geografisk placering af dagtilbud i de 4 distrikter Bilag 2: Oversigt over åbningstider i kommunens dagtilbud Bilag 3: Forhold af betydning for hvor mange børn der kan være tilstede i rummet/børnegruppen Bilag 4: Faktisk antal børn pr. pædagogisk personale i en 4 ugers periode dagtilbud enkeltvis Bilag 5: Børns faktiske tilstedeværelse i 4 uger dagtilbud enkeltvis /104

3 Indledning Denne kortlægning indgår i arbejdet med at udarbejde en analyse af dagområdet i Helsingør Kommune. Det overordnede formål med analysen af dagområdet er, at sikre den fortsatte udvikling af kvaliteten på dagområdet i Helsingør Kommune. Herunder at sikre, at fremtidige beslutninger i højere grad kan træffes langsigtet og strategisk og derigennem sikre, at dagtilbudsområdet fortsat vil være præget af bæredygtighed, høj kvalitet, udvikling og fleksibilitet. Analysen af dagområdet skal give et samlet overblik over dagtilbudsområdet, opstille en vision og komme med forslag til fremtidig struktur for området. Specialtilbud på dagområdet indgår ikke i analysen. Formålet med kortlægningen er at skabe baggrundsdata til analysen, at skabe et samlet billede af dagområdets situation i Helsingør Kommune. Kortlægningen er arbejdsgrundlaget for den arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til en masterplan for udviklingen af dagområdet. Kortlægningen inddrager data for de 25 kommunale og selvejende dagtilbud som helhed, det betyder at der ikke indgår data for dagtilbuddenes enkelte afdelinger. Kortlægningen skal politisk behandles i august 2017, og arbejdet med masterplanen igangsættes i august 2017, og forventes politisk behandlet i april Kortlægningen indeholder, så vidt det har været muligt, nøgletal om udviklingen i de almindelige dagtilbud de seneste 4 år, dvs. årene Kommunens specialtilbud er beskrevet særskilt i kortlægningen. Dagområdets nye tildelingsmodel trådte i kraft pr. 1. januar 2017, hvilket kan udfordre eventuelle sammenligninger hen over årene. 3/104

4 Organisering og funktion 1. Kommunens dagtilbud Helsingør Kommune har 25 dagtilbud, der er geografisk placeret på 30 forskellige matrikler. 17 af dagtilbuddene er kommunale og 8 er selvejende dagtilbud, der har en driftsoverenskomst med kommunen. Der er ca indmeldte børn og ca. 412 fuldtidsstillinger. Dagområdet har et samlet budget på 185,7 millioner. Dagtilbuddene er fordelt på fire distrikter, som ses herunder. På bilag 1 ses dagtilbuddenes placering mere detaljeret. 4/104

5 2. Kommunens specialdagtilbud Helsingør Kommune har fire specialtilbud, specialbørnehaven Himmelhuset, Spirerne, Månerne og Jordkloden. Fælles for de første 3 tilbud er at børn skal indstilles til en plads, mens der for det sidste tilbud gælder at børns manglende sproglige kompetencer kan medføre, at de skal møde i Jordkloden. Specialbørnehaven Himmelhuset er et dagtilbud for børn fra 0 til 6 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Spirerne er et dagtilbud for børn i alderen 2 til 6 år, der er generelt forsinket i udviklingen, og har behov for et specialpædagogisk tilbud i en mindre gruppe. Tilbuddet er tilknyttet Børnehuset Abildvænget, hvorved børnene kan sluses ud i det almene dagtilbud efterhånden som de bliver klar til det. Månerne er et skærmet vuggestuetilbud for børn mellem 0 og 3 år. Tilbuddet er rettet mod præmature og sansesarte børn, børn med nedsat immunforsvar, multiallergiske børn eller andre børn, som ikke kan trives og udvikle sig i et almindeligt vuggestuetilbud Jordkloden er et tilbud til børn mellem 3 og 6 år i flersprogede familier, og som ikke går i dagtilbud. Hvis sprogvurderingerne af børnene viser, at de ikke opnår de nødvendige dansksproglige kompetencer i hjemmet, stilles der krav om fremmøde i Jordkloden for at få sprogstimulering. 5/104

6 3. Udviklingen i pasningsmønsteret Tallene er med i kortlægningen: for at give et overblik over udviklingen i antallet af børn i de forskellige typer af pasningstilbud. Andelen af 0-5 årige som er i et pasningstilbud, den såkaldte dækningsgrad, viser ændringer i udbudsmønsteret, både i forhold til hvilke dagtilbudstyper der er til rådighed, og i forhold til ændringer i forældrenes valg af dagtilbud. Konklusion: Der er siden 2013 sket en stigning i antallet af private dagtilbud, hvilket også har medført en stigning i andelen af børn som er indmeldt i et privat dagtilbud. Der er ligeledes sket en mindre stigning i andelen som benytter sig af tilskud til at passe eget barn, eller anden form for privat pasning. Generelt er dækningsgraden faldet siden 2013, men dette skal blandt andet ses i lyset af en stigning i andelen af 0- årige. Andelen af 0-årige som er i et dagtilbud er traditionelt markant lavere end for de 1-5 årige. Ses der alene på aldersgruppen 1-5 årige er 95% af børnene i Helsingør kommune tilmeldt en form for pasningstilbud både i 2013 og i Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Antal indmeldte er opgjort den første hverdag i januar. Dækningsgraden er opgjort på baggrund af antallet af 0-5 årige. Dækningsgraden på landsplan indeholder alle indmeldte, og dermed også de 6 årige som fortsat er indmeldt i et pasningstilbud på dagområdet. Dette betyder at tallet på landsplan formentlig er lidt højere hvis det blev gjort op alene på baggrund af antallet af 0-5 årige. Tallene viser: I 2017 er der 17 kommunale, 8 selvejende og 8 private daginstitutioner i Helsingør kommune. Herudover er der mulighed for tilskud til privat pasning eller til at passe eget barn. Siden 2013 er antallet af kommunale dagtilbud reduceret med 11, som følge af enten lukninger eller sammenlægninger af afdelinger. I samme periode er antallet af private daginstitutioner steget fra 6 institutioner til 8. Antallet af selvejende institutioner har været konstant i perioden. Der var pr. 1.januar årige indmeldt en form for pasningstilbud i Helsingør kommune. Dette antal er frem mod i dag faldet til børn. Faldet skyldes primært et fald i antallet af 0-5 årige, men der ses også et fald i den generelle dækningsgrad for aldersgruppen. I 2013 var 85,3% af de 0-5 årige tilmeldt et pasningstilbud. I 2017 er denne andel faldet til 82,1%. Både i 2013 og i 2017 er over 9 af de 1-5 årige tilmeldt et dagtilbud. Der er dog begge år ca. 130 børn mellem 1-5 år som ikke er indmeldt i et af de pågældende dagtilbud, hvilket blandt andet kan skyldes at de er indmeldt i en form for fritids- eller specialtilbud. Størstedelen vil dog formentlig være børn som passes privat eller i hjemmet uden tilskud. Andelen af 0-5 årige indmeldt i en kommunal eller selvejende dagtilbud er i perioden faldet fra 73,9% i 2013 til 66,8% i Til gengæld er andelen af indmeldte i en privat daginstitution steget, hvilket hænger sammen med stigningen i antallet af private institutioner. Også blandt andelen af børn som passes hjemme med tilskud eller i privat pasning ses en svag stigning. Det er dog stadig mest udbredt at blive passet i et kommunal/selvejende dagtilbud. Sammenlignes med landsgennemsnittet var der på landsplan en dækningsgrad på 86,3% i I opgørelsen på landsplan indgår dog også 6 årige børn som er indmeldt i et dagtilbud, og dermed vil dækningsgraden på landsplan synes højere end opgørelsen for Helsingør kommune. Generelt er der på landsplan færre 6/104

7 børn i private daginstitutioner og private pasnings ordninger end i Helsingør, mens 11,1% er i et dagplejetilbud. Tal: Indmeldte 0-5 årige 2013 fordelt på alder 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Samlet pr. tilbudstype Kommunalt/selvejende dagtilbud 10,4% 68,7% 78,2% 89,3% 89,9% 86,5% 73,9% Privat dagtilbud 0,4% 2,9% 4,5% 8,3% 9, 9,9% 6,3% Tilskud til privat pasning 3,2% 14,5% 8,7% 0,3% 0, 0,6% 4,1% Tilskud til at passe eget barn 0,8% 3,1% 0,3% 0, 0,1% 0, 0,6% Dagpleje 0, 0,6% 1,5% 0,3% 0, 0, 0,4% Samlet andel i dagtilbud 14,8% 89,8% 93,3% 98,2% 99,1% 97, 85,3% Antal børn udenfor dagtilbud , 90, 80, 70, 60, 50, 40, 30, 20, 10, 0, 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Kommunalt/selvejende dagtilbud Tilskud til privat pasning Privat dagtilbud Tilskud til at passe eget barn Dagpleje Indmeldte 0-5 årige 2017 fordelt på alder 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 0-5 årige i alt Kommunalt/selvejende dagtilbud 13,8% 63,9% 74,2% 85, 80,1% 82,9% 66,8% Privat dagtilbud 0,2% 9,2% 7,5% 13, 16,1% 13,6% 10,1% Tilskud til privat pasning 1,5% 12,7% 11,2% 0, 0,2% 0,3% 4,2% Tilskud til at passe eget barn 0,8% 4,9% 0,7% 0,6% 0,2% 0, 1,1% Dagpleje 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Samlet andel 0-5 årige indmeldt i dagtilbud 16,3% 90,6% 93,6% 98,6% 96,5% 96,9% 82,1% Antal børn udenfor dagtilbud /104

8 100, 90, 80, 70, 60, 50, 40, 30, 20, 10, 0, 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Kommunalt/selvejende dagtilbud Tilskud til privat pasning Dagpleje Privat dagtilbud Tilskud til at passe eget barn Dækningsgrad for 0-5 årige udvikling Kommunalt/selvejende dagtilbud 73,9% 73,7% 69,9% 66,7% 66,8% Privat dagtilbud 6,3% 7,4% 8, 9,6% 10,1% Tilskud til privat pasning 4,1% 4,1% 3,7% 4, 4,2% Tilskud til at passe eget barn 0,6% 0,6% 0,6% 1,1% 1,1% Dagpleje 0,4% 0,1% 0,1% 0, 0, 85,3% 85,9% 82,4% 81,4% 82,1% Dækningsgrad for 0-6 årige landsgennemsnit 2014 Kommunalt/selvejende dagtilbud 67,8% Privat dagtilbud 5, Tilskud til privat pasning 2,1% Tilskud til at passe eget barn 0,4% Dagpleje 11,1% 86,3% 8/104

9 4. Størrelsen på dagtilbud Tallene er med i kortlægningen: for at vise udviklingen i størrelsen på de enkelte dagtilbud. Der har i mange år har været et politisk ønske om at bevare en bred variation af størrelsen i kommunens dagtilbud. Størrelsen på et dagtilbud er afgørende for de forudsætninger dagtilbuddet drives under. Der vil fx være markant forskel i antallet af medarbejdere som lederen har ansvar for, forskelle i tilbuddets mulighed for at agere fleksibelt og forskelle i udgiftsniveau, afhængigt af om der skal drives et dagtilbud med 20 børn eller et med 170 børn. Konklusion: Som tilpasning til den demografiske udvikling er der de seneste år sket flere omlægninger af udbuddet af dagtilbud. Dette har betydet en stigning i dagtilbuddenes gennemsnitsstørrelse i perioden fra 2013 til Der er dog fortsat et bredt spænd i størrelsen på det enkelte tilbud. Det mindste tilbud havde i børn, mens det største i gennemsnit havde 170 børn. For at understøtte driften af de mindre dagtilbud er alle dagtilbud siden januar 2017 blevet ligestillet i tildelingen til ledelsestid. Men da dagtilbuddene varierer i størrelsen, kan der være et spænd i den ledelsesmæssige opgave. Spændet øges yderligere i de dagtilbud der blev organisatorisk sammenlagt i 2015, idet ledelsesopgaven her er fysisk opdelt på to huse. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Opgørelsen er baseret på de faktiske indmeldte børn henover det enkelte år. For de dagtilbud som er blevet omlagt eller lukket er gennemsnittet alene opgjort for perioden hvor tilbuddet fortsat var i drift. Tallene viser: Mange dagtilbud har oplevet et fald i antallet af indmeldte fra 2013 til Dette afspejler den generelle demografiske udvikling i perioden. Gennemsnitsstørrelsen på dagtilbuddene er dog i perioden steget fra 74 til 81 indmeldte, hvilket primært skyldes, at der er i perioden er nedlagt 3 dagtilbud, og sammenlagt 12 dagtilbud, som led i tilpasningen til den demografiske udvikling. Der er dog fortsat et meget bredt spænd i størrelsen på det enkelte dagtilbud. I 2016 havde det mindste dagtilbud 20 børn indmeldt, mens det største havde 170 børn. Der er dog reduceret i antallet af dagtilbud med færre end 50 børn. I 2016 var der 5 dagtilbud med under 50 indmeldte, imod tilsvarende 8 i Antallet af større dagtilbud med over 150 børn var i 2016 forøget til 3, imod kun et tilbud i De meget små dagtilbud har i flere tilfælde været udfordret på økonomi og fleksibilitet, især ved markante ændringer i søgning til dagtilbuddet. Det har i flere tilfælde været nødvendigt at understøtte driften af de små dagtilbud med økonomiske særtildelinger som f.eks. 40-børns reglen. Disse særtildelinger er ophørt i forbindelse med den nye tildelingsmodel som trådte i kraft pr. 1. januar For fortsat at understøtte muligheden for drift af de små dagtilbud, er alle dagtilbud fremadrettet sikret en fast grundtildeling samt en tildeling til en fuldtidsleder uanset størrelse. Det betyder, at alle dagtilbud tildeles samme midler til ledelse, uagtet eventuelle forskelle i omfanget af den ledelsesmæssige opgave. Dog gives der herudover ekstra midler i grundtid til de sammenlagte dagtilbud som fortsat er fysisk delt på to matrikler, samt til kommunens største dagtilbud Børnehuset Søbæk. 9/104

10 Tal: Gennemsnits antal indmeldte pr. dagtilbud Børnehaven Stokrosen Børnehuset Abildvænget Børnehuset Blæksprutten Børnehuset Bøgen Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Globus Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Hellebæk Børnehuset Hornbæk Børnehuset Kasserollen Børnehuset Klatretræet/Søstjernen Børnehuset Krible Krable Børnehuset Kysten/Fyrtårnet Børnehuset MariaKringlen/Mariahjemmet Børnehuset Mariehønen Børnehuset Montebello Børnehuset Nyrup Børnehuset Nørremarken Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Snekkersten Børnehuset Snerlen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Spiloppen Børnehuset Stauninggården Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Søbæk Børnehuset Troldehøj Børnehuset Tusindfryd Børnehuset Vestergården 36 Børnehuset VillaKulla/Mælkebøtten Børnehuset Ålsgårde/Møllen Helsingør Børneasyl Skovparkens Børnehus Tikøb Familiehus Vuggestuen Kringlen Gennemsnitsstørrelse *Børnehuset Abildvænget er opgjort inkl. Månerne og Spirerne. 10/104

11 Gennemsnits antal indmeldte pr. dagtilbud Tikøb Familiehus Skovparkens Børnehus Helsingør Børneasyl Børnehuset Ålsgårde Børnehuset VillaKulla Børnehuset Troldehøj Børnehuset Søbæk Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Spiloppen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Nyrup Børnehuset Montebello Børnehuset Mariehønen Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Kysten Børnehuset Klatretræet Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Abildvænget Børnehaven Stokrosen 11/104

12 5. Åbningstider i dagtilbud Informationen er med i kortlægningen: for at vise variationsbredden i åbningstiden i kommunens dagtilbud. Konklusion: Der er 11 forskellige kombinationer af åbningstider i kommunens dagtilbud. Der kan ikke identificeres en logisk forklaring på de mange forskellige åbningstider, der er opstået gennem årene via ad hoc beslutninger. Informationen viser: De kombinationer af åbningstider der findes i kommunen ses på bilag 2. Der er 11 forskellige kombinationer af åbningstider i kommunens dagtilbud. 12 af dagtilbuddene, dvs. næsten halvdelen, har en åbningstid på 52 timer, i tidsrummet kl til kl , på nær fredag hvor der lukkes kl af dagtilbuddene har en åbningstid på 54,5 timer, i tidsrummet kl til 17.00, på nær fredag hvor der lukkes kl dagtilbud har en åbningstid på 51,75 timer, i tidsrummet kl til 17.00, på nær fredag hvor der åbnes kl 6.45, og lukkes kl De 8 øvrige kombinationer af åbningstider er der kun et dagtilbud i kommunen der har. 12/104

13 6. Forældreønsker til åbningstider i dagtilbud Informationen er med i kortlægningen: for at afdække forældrenes ønsker til åbningstid i dagtilbuddene. Konklusion: På baggrund af forældrebestyrelsernes tilkendegivelser konkluderes, at der ikke er brug for et dagtilbud med døgnåbent eller udvidet aftenåbent. Kun én forælder (fra én forældrebestyrelse) har udtrykt et ønske om et dagtilbud med døgnåbent. Ingen har ytret ønske om lukketid senere end kl Der er lige stort ønske om en åbningstid kl og en åbningstid kl Der er ikke system i hvilke dagtilbud, der ønsker åbningstid henholdsvis kl eller kl Ønskerne er spredt ud over hele kommunen. Stokrosen og Helsingør Børneasyl ønsker at fastholde deres nuværende åbningstid som er henholdsvis kl og I forhold til lukketid er der ikke et ensartet billede. De fleste forældrebestyrelser har et ønske om at udvide åbningstiden, primært om fredagen og et mindretal ønsker også at udvide åbningstiden på hverdage. Opsummerende tyder det på, at der er et forældreønske om, at åbningstiden i dagtilbuddene udvides så der lukkes minutter senere end i dag, én eller flere dage om ugen. Forhold af betydning for forståelsen af informationen: Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbuddenes forældrebestyrelser, hvor de tilkendegiver ønsker til åbningstid i dagtilbuddene. Der er i alt modtaget svar fra 23 forældrebestyrelser ud af 25 mulige. Forældrebestyrelserne i undersøgelsen har givet udtryk for deres ønsker til åbningstid uden, at de samtidigt er blevet oplyst om, at en udvidelse af åbningstiden kan medføre en øget forældrebetaling. Tallene viser: Åbningstid: I forhold til ønsker til åbningstid er der stort set lige stort ønske om åbningstid kl og kl Og det er gældende for både de 0 2 årige og de 3 5 årige. Der er 10 dagtilbud der ønsker åbningstid kl og 11 der ønsker kl Børnehaven Stokrosen og Helsingør Børneasyl, der kun har 3 5 årige børn, ønsker at fastholde deres nuværende åbningstid, hvilket er henholdsvis kl og kl Lukketid: Der er 9 forældrebestyrelser, der ønsker samme lukketid alle ugens dage. Der er dog forskel på det tidspunkt de ønsker. Montebello, Nyrup og Kasserollen ønsker lukketid kl Abildvænget og Sommerlyst ønsker lukketid kl Rosenkilden, Stjernedrys og Mariakringlen ønsker lukketid kl og Helsingør Børneasyl ønsker lukketid kl De resterende forældrebestyrelser ønsker at differentiere mellem mandag torsdag og fredag. Der er ønske om en lukketid mandag torsdag kl /17.30 og fredag kl / Kun ét dagtilbud ønsker, at der skal være længere åbningstid fredag end de andre ugedage. Det er Snerlen, der ønsker en lukketid mandag torsdag kl og fredag kl Én forældrebestyrelse oplyser, at én forælder har fremsat ønske om, at der skal være et dagtilbud, som har døgnåbent. Ingen forældre ønskede et dagtilbud med udvidet aftenåbent forstået som åbent længere end kl /104

14 Pædagogisk kvalitet og inkluderende læringsmiljøer 7. Pædagogisk kvalitet i dagtilbud Informationen er med i kortlægningen: for at præsentere en fælles definition af hvordan vi definerer kvalitet i vores dagtilbud.det er en vigtig forudsætning for at kunne udarbejde en masterplan for dagområdet. En arbejdsgruppe blandt kommunens dagledere har, på baggrund af forsknings- og litteratur research om kvalitet på dagområdet, samt viden om andre kommuners målrettede arbejde med at udvikle kvaliteten på dagtilbudsområdet, udarbejdet en beskrivelse af hvad der kendetegner høj kvalitet på dagområdet i Helsingør Kommune. Fundamentet for børns trivsel, læring og udvikling skabes de første år i barnets liv. Forskningen viser tydeligt, at der er sammenhæng mellem dagtilbud af høj kvalitet og børns videre trivsel, læring og udvikling i uddannelsessystemet og ind i voksenlivet. Pædagogisk kvalitet defineres ud fra 4 nedenstående områder: 1. Livsduelighed o Pædagogisk kvalitet i dagtilbud i handler om at gøre børn livsduelige. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i barnets potentialer og skabe mulighed for, at børn progressivt kan tilegne sig de kompetencer, de har brug for, for at indgå i og bidrage til det samfund de er en del af herunder til skole- og uddannelseslivet. 2. Nærværende samspil o Pædagogisk kvalitet betyder, at børn oplever nærværende samspil. Det er samspil mellem børn og de pædagogiske medarbejdere og børnene imellem. De pædagogiske medarbejderes opgave er at støtte op om og udvikle børns selvinitierede leg og at strukturere pædagogiske aktiviteter, der udvikler og udfordrer børns kompetencer og færdigheder. 3. Børnefællesskaber o Pædagogisk kvalitet betyder også, at vi betragter det gode børneliv som en selvstændig livsperiode. Det vil sige, at alle børn uanset baggrund indgår i kreative- og eksperimenterende børnefællesskaber, hvor relationer udvikles, og hvor børnene oplever at have indflydelse og medbestemmelse. 4. Forældresamarbejde o Pædagogisk kvalitet forudsættes af et godt forældresamarbejde. Forældresamarbejde forstås både som det daglige samarbejde om det enkelte barns og børnegruppens læring, udvikling og trivsel samt det formelle samarbejde i bestyrelser mm. Der inddrages relevant data samt gennemføres observationer 2 gange årligt i de enkelte børnegrupper for at følge op og udvikle området i forhold til den tidligere nævnte definition af kvalitet. 14/104

15 8. Dokumentationskrav på dagområdet Informationen er med i kortlægningen: for at vise omfanget af arbejdet med dokumentation af det enkelte barns udvikling. Konklusion: Alle dagtilbud udarbejder pædagogiske læreplaner for at understøtte børns udvikling. Alle børn sprogvurderes 2 gange. I forbindelse med overgang til skole udarbejdes et skema med relevant info om det enkelte barn. I de enkelte dagtilbud arbejdes der yderligere med forskellige måder at dokumentere børnenes udvikling på. Dagtilbuddene anvender ikke digitale programmer til dokumentation af det enkelte barns udvikling. Informationen viser: Hvilken dokumentation der udføres for alle børn, for enkelte børn og lokal brug af dokumentation. Følgende dokumentation finder sted: Alle dagtilbud udarbejder læreplaner. Alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner jf. dagtilbudsloven. De pædagogiske læreplaner beskriver hvordan dagtilbuddet planlægger deres pædagogiske praksis for at understøtte børnenes udvikling. Der er følgende områder som skal beskrives i læreplanerne: Den personlige udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Alle børn sprogvurderes 2 gange - når de er 3 år og året før skolestart. Tidsforbruget til denne sprogvurdering skønnes at være 2 gange 35 minutter pr. barn pr. gang. I forbindelse med overgang til skole, udfyldes, i samarbejde med forældrene, et skema med relevant information for at sikre den bedst mulige skolestart. I forbindelse med dialog med forældrene udarbejder dagtilbuddene på forskellig vis status/udviklingsbeskrivelser af børnene. Enkelte børn. På foranledning af familierådgivning og psykologer udarbejdes statusbeskrivelser af enkelte børns udvikling. Der anvendes børnelineal som et fælles fagligt værktøj for at forstå om enkelte børn har brug for hjælp/støtte. Lokal brug. Lokalt er der i dagtilbuddene udarbejdet forskellige skabeloner, som bruges til at dokumentere og beskrive børnenes udvikling i deres tid i dagtilbuddet. Udviklingsbeskrivelserne bruges også til at understøtte børnenes overgang fra dagtilbud til skole. 15/104

16 9. Resultater af sprogvurderingerne i 2016 Resultaterne af sprogvurderingerne er med i kortlægningen: for at vise hvor omfattende en sprogindsats de 3- og 5- årige har brug for, for at de kan tilegne sig et alderssvarende sprog. Sprogkompetencer er væsentlige for børnenes faglige muligheder, og sprogforskningen dokumenterer sammenhænge mellem børns tidlige sprogtilegnelse og senere uddannelsesmæssige succes. Dette skyldes især at barnets tidlige sprogtilegnelse kan kædes sammen med læsefærdigheder, som spiller en vigtig rolle gennem grundskolen. Konklusion: Resultaterne af sprogvurderingerne for Helsingør Kommunes 3- og 5-årige placerer sig gennemsnitligt for de 3-årige i forhold til andre kommuner, mens det for de 5-årige vurderes at de ligger lidt i under gennemsnittet idet 2 procentpoint flere 5-årige i Helsingør Kommune har brug for den særlige sprogindsats. For både de 3- og 5-årige viser resultaterne af sprogvurderingerne en forventet tendens, til at børnenes sproglige baggrund er afgørende for den sprogindsats de har brug for. Børn der kommer fra hjem hvor der tales et andet modersmål end dansk, eller hvor der tales dansk og et andet sprog har større behov for en særlig eller en fokuseret sprogindsats, end børn der kun taler dansk i hjemmet. Som noget nyt åbnes der pr. 1. juli 2017 mulighed for at kommunerne kan fremrykke sprogvurderingen af de 3-årige ned til 2-årsalderen, for at styrke den tidlige indsats. Helsingør Kommune endnu ikke besluttet hvorvidt denne mulighed skal tages i brug. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Helsingør Kommune sprogvurderer alle børn i værktøjet "Rambøll Sprog". Rambøll Sprog anvendes af 65 af 98 kommuner og systemet opsamler alle testresultater, og udarbejder gennemsnit for alle børn fordelt på aldersgrupper. Rambøll Sprogs gennemsnitsresultater anvendes som sammenligningsgrundlag for kommunens sprogvurderingsresultater. I det følgende holdes Helsingør Kommunes sprogvurderingsresultater op imod Rambøll Sprogs gennemsnitsresultater for Det er ikke muligt at inddrage resultater fra tidligere år, da kommunens tal her ikke var valide i forhold til børns sproglige forudsætninger. Tallene viser: Resultaterne af sprogvurderingerne af alle 3- og 5-årige i kommunens dagtilbud i Tallene viser hvor stor en andel af børnene der har brug for en "Generel" og almindelig sproglig indsats, en "Fokuseret" og lidt større sprogindsats, eller en "Særlig" omfattende sprogindsats. Sprogvurderingerne tages 3 gange; i 3-årsalderen, 5-årsalderen og i børnehaveklassen. Resultaterne af sprogvurderingerne viser desuden hvilken slags sprogindsats børnene har brug for, set i forhold til deres sproglige udgangspunkt. 16/104

17 Resultater for de 3-årige: Resultater af sprogvurderinger for de 3-årige i 2016 En generel indsats Brug for: En fokuseret indsats En særlig indsats Alle børn (513 børn) 72% 9% 18% Fordelt på sproglige forudsætninger: - Børn, hvor der tales dansk i hjemmet (359 børn) 86% 8% 6% - Børn, hvor der tales dansk og et andet sprog i hjemmet (83 børn) 52% 11% 37% - Tosprogede børn, hvor der tales et andet modersmål end dansk i hjemmet (71 børn) 25% 14% 61% Gennemsnit for alle børn i Rambøll Sprog i % 11% 17% Alle børn set under ét: I Helsingør Kommunen er andelen af 3-årige der har brug for den mindste form for indsats, den generelle indsats på 72%, det er et procentpoint højere end gennemsnittet for kommunerne der anvender Rambøll Sprog. Andelen af helsingørbørn der har brug for en fokuseret indsats er 9% mod 11% i gennemsnit for alle kommuner, mens andelen af 3-årige der har brug for en særlig indsats i kommunen er 18%, mod 17% i gennemsnit for kommunerne. Med de usikkerheder der kan forventes, vurderes resultaterne af sprogvurderingerne for de 3-årige at placeres sig gennemsnitligt i forhold til andre kommuner. Børn, hvor der tales dansk i hjemmet; I Helsingør Kommunen er andelen af 3-årige, fra familier hvor der tales dansk i hjemmet og som har brug for en generel indsats 86%, mens andelen der har brug for en fokuseret indsats er 8%, og 6% af børnene har brug for en særlig sprogindsats. Børn, hvor der tales dansk og et andet sprog i hjemmet; andelen af 3-årige, fra familier hvor der tales dansk og et andet sprog i hjemmet, og som har brug for en generel indsats er 52%, mens andelen der har brug for en fokuseret indsats er 11%, og 37% af børnene har brug for en særlig sprogindsats. Tosprogede børn, hvor der tales et andet modersmål end dansk i hjemmet; andelen af 3-årige, fra familier hvor der tales et andet modersmål end dan i hjemmet og som har brug for en generel indsats er 25%, mens andelen der har brug for en fokuseret indsats er 14%, og 61% af børnene har brug for en særlig sprogindsats. Resultater for de 5-årige: Resultater af sprogvurderinger for de 5-årige i 2016 En generel indsats Brug for: En fokuseret indsats En særlig indsats Alle børn (567 børn) 8% 12% Fordelt på sproglige forudsætninger: - Børn, hvor der tales dansk i hjemmet (402 børn) 92% 5% 3% - Børn, hvor der tales dansk og et andet sprog i hjemmet (76 børn) 74% 12% 14% - Tosprogede børn, hvor der tales et andet modersmål end dansk i hjemmet (89 børn) 31% 48% Gennemsnit for alle børn i Rambøll Sprog i % 11% Alle børn set under ét: I Helsingør Kommunen er andelen af 5-årige der har brug for den mindste form for sprog indsats, den generelle indsats på. Det er også her et procentpoint højere end gennemsnittet for kommunerne der anvender Rambøll Sprog. Andelen af helsingørbørn der har brug for en fokuseret indsats 17/104

18 er 8% mod 11% i gennemsnit for alle kommuner. Andelen af 5-årige der har brug for en særlig indsats i kommunen er 12%, mod i gennemsnit for kommunerne. Helsingør Kommune har således 2 procentpoint flere 5-årige der har brug for den mere omfattende særlige sprogindsats, end gennemsnittet for kommunerne. Børn, hvor der tales dansk i hjemmet; I Helsingør Kommunen er andelen af 5-årige, fra familier hvor der tales dansk i hjemmet og som har brug for en generel indsats 92%, mens andelen der har brug for en fokuseret indsats er 5%, og 3% af børnene har brug for en særlig sprogindsats. Børn, hvor der tales dansk og et andet sprog i hjemmet; andelen af 5-årige, fra familier hvor der tales dansk og et andet sprog i hjemmet, og som har brug for en generel indsats er 74%, mens andelen der har brug for en fokuseret indsats er 12%, og 14% af børnene har brug for en særlig sprogindsats. Tosprogede børn, hvor der tales et andet modersmål end dansk i hjemmet; andelen af 5-årige, fra familier hvor der tales et andet modersmål end dan i hjemmet og som har brug for en generel indsats er 31%, mens andelen der har brug for en fokuseret indsats er, og 48% af børnene har brug for en særlig sprogindsats. 18/104

19 10. Praksis for forældresamarbejde Informationen er med i kortlægningen: for at vise hvilke aktiviteter dagtilbuddene anvender i samarbejdet med forældre, og hvor stor en andel af dagtilbuddene der anvender aktiviteterne. Konklusion: Alle dagtilbud har fokus på dialogen med forældre. Flere steder er forældrebestyrelsen med til at beslutte hvordan og hvornår der samarbejdes med forældrene. Der er større variationer i hvor ofte dagtilbuddene kommunikerer og samarbejder med forældre, og på hvilke aktiviteter de inddrager i forældresamarbejdet. Forhold af betydning for forståelsen af informationen: Informationen er indsamlet i en spørgeskemaundersøgelse, hvor dagtilbudsledere og forældrebestyrelser har svaret på praksis for forældresamarbejdet. Enkelte steder har lederne har udfyldt spørgeskemaet sammen med formanden for forældrebestyrelsen. De enkelte dagtilbud samarbejder med forældrene på hver deres særlige måde, og et spørgeskema favner ikke disse nuancer og forskelligheder. Informationen om forældresamarbejdet kan derfor anvendes som et indikator på hvilke aktiviteter der bruges i forældresamarbejdet, samt på hvor stor en andel af dagtilbuddene der anvender dem. Resultater af undersøgelsen: Følgende aktiviteter indgår i forældresamarbejdet i alle dagtilbud: Opstartssamtaler; alle dagtilbud gennemfører opstartssamtaler med forældrene enten inden barnet starter i dagtilbud, eller i forbindelse med barnets indkøring i dagtilbuddet. 3.måneders samtaler; alle dagtilbud gennemfører 3 måneders samtaler med forældrene. Enkelte nævner at samtalen kan ske lidt senere end de 3 måneder, afhængig af behov og planlægning. Enkelte dagtilbud nævner at nogle forældre fravælger denne samtale fordi de synes at dialogen i hverdagen er så god, at samtalen ikke er nødvendig. Overgangssamtaler; alle dagtilbud tilbyder overgangssamtaler med forældrene når et barn skal skifte dagtilbud. Flere dagtilbud gør opmærksom på, at det ikke er alle forældre der ønsker en samtale ved skift til andet dagtilbud, og at overgangssamtaler kan ske pr. telefon. Overgangssamtaler; alle dagtilbud tilbyder overgangssamtaler med forældrene når et barn skal i skole, i tråd med kommunens fælles overgangssamarbejde mellem forældre, skole og dagtilbud. Forældremøder; alle dagtilbud holder forældremøder. Der er forskel på hvor ofte det sker, men typisk holder dagtilbuddene 1-2 forældremøder årligt. Forældrebestyrelsesmøder; alle dagtilbud har forældrebestyrelsesmøder. Undersøgelsen viser en større variation i hvor ofte de enkelte bestyrelser mødes. Få forældrebestyrelser holder månedlige møder, andre mødes hver anden måned, mens cirka halvdelen mødes kvartalsvis. Sprogvurderinger; alle dagtilbud holder samtaler med forældrene i forbindelse med sprogvurderingerne. En stor andel af dagtilbuddene oplyser, at de holder samtaler med forældre om sprogvurderingerne, hvis der er bekymring for barnets sproglige udvikling. Det vil sige, at hvis sprogvurderingen viser, at et barnet 19/104

20 har brug for fokuseret eller særlig sprogindsats, så indkaldes forældrene til samtale. Her taler sprogvejlederen med forældrene om resultaterne og der aftales en handleplan for hvordan dagtilbud og forældre i fællesskab kan understøtte udviklingen af barnets sproglige kompetencer. Papiropslag; alle dagtilbud kommunikerer med forældre bl.a. via papiropslag. En del af forklaringen er at personale eller forældre ikke anvender NemBørn, og at dagtilbuddets personale vil sikre sig at alle forældre får informationen. De fleste dagtilbud anvender opslagene til nyhedsbreve, invitation til arrangementer, generel information om dagtilbuddet, samt til ferielister forældrene skal udfylde. Disse former for kommunikation forventes fremover at ske på den nye kommunikationsplatform til dagområdet, som implementeres i august Følgende aktivitet indgår i forældresamarbejdet i cirka 9 af alle dagtilbud: Udviklingssamtaler; 9 af dagtilbuddene tilbyder systematisk forældrene udviklingssamtaler om børnene. De dagtilbud der ikke gør det systematisk tilbyder forældre udviklingssamtaler efter behov. Følgende aktiviteter indgår i forældresamarbejdet i cirka af alle dagtilbud: Overgangssamtaler; af dagtilbuddene gennemfører overgangssamtaler med forældrene når et barn skifter internt i dagtilbuddet. De øvrige tilbyder bl.a. forældrene korte introforløb når deres barn starter i en ny børnegruppe, eller de nævner at dagtilbuddet er så lille et sted, at forældrene kender hele huset og der ikke er behov for det. Læseleg; af dagtilbuddene har haft kommunikation med forældre i forbindelse med opstart af Læseleg. De øvrige dagtilbud er ved at planlægge opstarten af Læseleg. Følgende aktiviteter indgår i forældresamarbejdet i cirka 7 af alle dagtilbud: Folder til forældre; 7 af dagtilbuddene har en velkomstfolder til forældrene. Denne opdateres typisk årligt eller efter behov. De øvrige dagtilbud oplyser enten at deres velkomstfolder er under udarbejdelse, at de lægger velkomstinformation på dagtilbuddets hjemmeside, og at de sender et velkomstbrev med henvisning til information på hjemmesiden. Hjemmeside; 7 af dagtilbuddene anvender ikke kun deres hjemmeside til information af eventuelle kommende forældre, men også af deres nuværende børns forældre. Da dagtilbud i dag anvender kommunikationsplatforme i deres dialog medforældre, så har hjemmesider typisk den funktion, at det er her dagtilbud informeret forældre der overvejer at vælge dagtilbuddet til deres barn. Det forventes at det fremover hovedsagligt vil blive på den nye kommunikationsplatform til dagområdet, kommunikationen med nuværende børns forældre vil finde sted. Løsningen implementeres i august Anvendes "Handleanvisning til samarbejde mellem forældre og de professionelle?"; 7 af dagtilbuddene anvender den kommunalt besluttede handleanvisning for samarbejde mellem forældre og professionelle. To dagtilbud angiver at de ikke bruger handleanvisningen endnu, men at de er i gang med en proces for hvordan de skal arbejde med retningslinjerne. Seks dagtilbud angiver, at de ikke bruger handleanvisningen i deres forældresamarbejde. Handleanvisningen skal anvendes når er barn eller en ung synes at være på vej til at blive ekskluderet af et relevant fællesskab. 20/104

21 Følgende aktiviteter indgår i forældresamarbejdet i cirka af alle dagtilbud: Facebook; af dagtilbuddene anvender Facebook i deres dialog med forældre. Flere dagtilbud oplyser, at de anvender Facebook for at reklamere for dagtilbuddet og dele den gode historie, fortælle om hverdagens aktiviteter, samt dele billeder med forældre og bedsteforældre i lukkede grupper. Blandt de dagtilbud der ikke anvender Facebook oplyses bl.a., at det er forældrebestyrelsens beslutning at denne informationskanal ikke skal bruges. Et dagtilbud oplyser, at de ikke anvender Facebook fordi de ikke ser sig i stand til at håndtere eventuelle krisesituationer, som kan opstå når der åbnes for at forældre kan give deres mening til kende. Et andet dagtilbud oplyser, at det er bestyrelsen der lægger informationer ud på Facebook. Rådgivning; af dagtilbuddene arbejder struktureret med at rådgive forældre i at understøtte læreplansarbejdet i dagtilbuddet. Svarene viser, at der har været nogle misforståelser i forhold til hvorvidt et dagtilbud mener, at de arbejder med at rådgive forældre i at understøtte børnene læring. En del dagtilbud arbejder med rådgivning af forældre i forhold til barnets læring, det sker blot ikke med afsæt i selve læreplansarbejdet. Hvis der således var blevet spurgt hvorvidt dagtilbuddet arbejder struktureret med at rådgive forældre i at understøtte barnets læring, så ville formentlig en langt større andel af dagtilbuddene (end de 56%) have svaret ja til det. Følgende aktiviteter indgår i forældresamarbejdet i cirka 5 af alle dagtilbud: NemBørn; 5 af dagtilbuddene anvender kommunikationsplatformen NemBørn i dialogen med forældre. Blandt de dagtilbud der anvender NemBørn er der stor variation i hvordan systemet anvendes. Få anvender NemBørn dagligt og bruger det til både at sende dagbøger, fotos, skemaer og anden information til forældre. Flere oplyser, at de kun anvender NemBørns stamkort hvor forældre udfylder informationer om det enkelte barn. Flere af de dagtilbud der ikke anvender NemBørn oplyser at de kun er en lille del eller slet ingen af deres forældre der anvender NemBørn, så information går tabt. De prioriterer derfor ikke at lægge forældreinformation og billeder i NemBørn. Flere oplyser, at de ikke arbejder med NemBørn fordi de afventer den nye kommunikationsplatform til dagområdet. Sms; 5 af dagtilbuddene anvender sms i deres dialog med forældre. De dagtilbud der anvender sms angiver bl.a. at de sender information til forældre, direkte til enkelte forældre eller til grupper af forældre. Flere dagtilbud bruger sms til kort at orientere forældre hvis et barn har været ked af det ved aflevering, eller under indkøring. Tre dagtilbud anvender desuden sms til at sende daglige beskeder, herunder billeder til forældre. Et dagtilbud anvender sms som orienteringskanal til døve forældre. Et andet dagtilbud modtager sygemeldinger og ferieinformation vedrørende børnene via sms. Et dagtilbud sender desuden en hilsen til barnet ved længere sygdom. De dagtilbud der ikke anvender sms angiver bl.a. at de prioriterer den direkte dialog, for at undgå misforståelser. 21/104

22 11. Det tværfaglige samarbejde på dagområdet Informationen er med i kortlægningen: for at vise hvilke former for tværfagligt samarbejde, der er på dagområdet. Information: Nedenfor er en gennemgang af det samarbejde, der finder sted og der er knyttet en kort kommentar til hvert punkt. Tværfagligt forum (TF) Et mødeforum hvor dagtilbud, sagsbehandlere, sundhedstjenesten, talepædagoger og psykologer drøfter børnesager, som dagtilbuddet ønsker sparring på. Hvis yderligere indsats om et barn aftales udarbejdes der udviklingsbeskrivelse og indstilling. PPV (pædagogisk psykologisk vurdering) - Hvis et dagtilbud er bekymrede for et barns trivsel og udvikling i en sådan grad, at der tænkes at der er behov for støtte/specialpædagogisk bistand, kan dagtilbud og forældre anmode om en PPV i BUR (Børne- og Ungerådgivningen). Barnet vil i de fleste tilfælde være drøftet på TF. Visitationsudvalg (Dagudvalget og fælles vis) På administrativt niveau er der samarbejde mellem lederen af BURs støtteteam og områdelederen af dagområdet. På visitationsmøderne behandles ansøgninger ift. diverse målrettede børneindsatser på dagområdet. Herunder visitation til Himmelhuset, Spirerne og Månerne. Specialpædagogisk bistand - Et dagtilbud kan få tildelt specialpædagogisk bistand gennem BUR. Det betyder, at der i en periode tilknyttes en støttepædagog fra BUR, som har fokus på ét barn eller en børnegruppe. Talepædagog Hvis et barn har talevanskeligheder kan der tildeles talepædagog. Talepædagogerne kan komme i dagtilbuddene for at give råd og vejledning til medarbejderne. Talegrupper Børn med talevanskeligheder, som går i dagtilbud kan få tilbudt et forløb i en talegruppe det sidste år de går i dagtilbud. Dagtilbuddene indstiller børnene til talegruppe i samarbejde med talepædagog forældre. Familierådgivningen/sagsbehandlere I konkrete børnesager er der samarbejde mellem dagtilbuddene og Familierådgivningen. F.eks. deltagelse i dialogmøder med sagsbehandler og familier. Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten leverer konsulentbistand til dagtilbuddene ift. kost og sundhedsrelaterede emner herunder smitsomme sygdomme - samt undervisning af medarbejderne i dagtilbud inden for disse emner, hvis nødvendigt. Dagtilbuddene kan ansøge om fysioterapeut gennem Sundhedstjenesten. Desuden tilbyder Sundhedstjenesten råd og vejledning vedrørende hygiejne i dagtilbud. Familiedialog En elektronisk platform, som understøtter samarbejdet mellem fagpersoner og familie i børnesager. Familiedialog samler handleplaner og målsætninger ét sted så alle der samarbejder om barnets udvikling kan tilgå disse. 22/104

23 Kompetencecentersager - Dagtilbuddene kan gøre brug af kompetencecentre i de børnesager, hvor de ønsker sparring ift. pædagogisk praksis. Det kan være ift. en hel børnegruppe eller et specifikt barn. Der er brugerbetaling, som dagtilbuddene betaler af eget budget, ved brug af nogle af kompetencecentrene. Overlevering fra hjem til dagtilbud I nogle overgange fra hjem til dagtilbud (barnets første opstart i et dagtilbud) deltager sundhedsplejerskerne, hvis familierne eller dagtilbud ønsker det. Overlevering fra dagtilbud til Skole Dagtilbuddene indgår i den generelle overlevering fra dagtilbud til skoler i samarbejde med forældre og skole. I de sager, hvor BUR (psykologer, pædagoger, tale/hørepædagoger) eller andre fagpersoner (f.eks. fysioterapeuter) er tilknyttet et barn, som skal begynde i skole, vil der være dialog mellem dagtilbud, BUR, Sundhedstjenesten, skole og forældre. Kulturinstitutioner Der er samarbejde med diverse kulturinstitutioner, blandt andet Naturcenter Nyruphus, museer og biblioteker om læringsforløb med børnene. Der udsendes årligt et tilbudskatalog hvor de kulturelle tilbud og læringsforløb præsenteres. Dagtilbuddene kan frit vælge at gøre brug af de tilbud de vurderer kan understøtte deres pædagogiske praksis. Nogle af tilbuddene er der brugerbetaling på, som dagtilbuddene betaler af eget budget. Børnelæge - I konkrete børnesager kan der være samarbejde mellem dagtilbuddene, familiernes praktiserende læger og familierne. Børne- og ungdomspsykiatrisk center I konkret børnesager deltager dagtilbuddene i samarbejde, dialog og møder ifm. den psykiatriske udredning. 23/104

24 Ressourceforbrug og drift 12. Antal børn pr. pædagogisk personale, set med forskellige perspektiver Tallene er med i kortlægningen: for at vise udviklingen og eventuelle variationer i antallet af børn pr. pædagogisk personale. Dette tal er oftest et af omdrejningspunkterne, når der sættes fokus på kvaliteten i dagtilbud. Antallet af børn pr. pædagogisk personale kan dog ikke stå alene som mål, idet tallet ofte vil være påvirket af andre faktorer, som også har stor betydning for kvaliteten. F.eks. viser en undersøgelse fra KORA at kommuner med en større andel af uddannede pædagoger i dagtilbuddene, ofte har flere børn pr. personale, når man sammenligner med kommuner med en lavere andel af uddannede pædagoger. Herved kan et lavere antal børn pr. personale være en bevidst prioritering enten i kommunen eller i det enkelte dagtilbud. Der kan være stor forskel på, hvordan man vælger at opgøre antallet af børn pr. personale, og derved også på det billede der tegnes af personalenormeringerne i dagtilbuddene. For at nuancere billedet ses i kortlægningen på antal børn pr. pædagogisk personale set ud fra flere forskellige perspektiver. Konklusion: Antallet af børn pr. pædagogisk personale kan opgøres på flere måder. Hvis der tages udgangspunkt i det faktiske timeforbrug i dagtilbuddene var der i ,7 børn pr. pædagogisk personale for de 0-2 årige, mens det for de 3-5 årige er 7,1. Hvis der tages højde for personalets sygefravær er der for de 0-2 årige 3,9 barn pr. pædagogisk personale, mens det for de 3-5 årige er 7,6. En 4-ugers registrering af den faktiske tilstedeværelse i dagtilbuddene viser at antallet af børn pr. pædagogisk personale for de 0-2 årige var 3,2, mens det for de 3-5 årige var 6,1. Disse resultater indikerer, at antallet af børn pr. pædagogisk personale er betydeligt lavere hvis der tages højde for det faktiske fremmøde i dagtilbuddet. Her vises antal børn pr. pædagogisk personale set ud fra forskellige perspektiver, der handler om antal børn pr. pædagogisk personale. Følgende perspektiver indgår: Perspektiv 1: Antal børn pr. pædagogisk personale i de enkelte dagtilbud. Perspektiv 2: Antal børn pr. pædagogisk personale, når personalets sygefravær fratrækkes. Perspektiv 3: Faktisk antal børn pr. pædagogisk personale i en 4 ugers periode. Perspektiv 4: Børns faktiske tilstedeværelse i dagtilbud i en 4 ugers periode. Perspektiv 5: Sammenholdning af perspektiv 1 til 4 24/104

25 Perspektiv 1. Antal børn pr. pædagogisk personale i de enkelte dagtilbud, udregnet på baggrund af det reelle personaleforbrug Konklusion: Samlet set har det gennemsnitlige antal børn pr. pædagogisk personale ligget forholdsvist stabilt i perioden 2013 til I 2016 var der i kommunens dagtilbud gennemsnitligt 3,7 børn pr. pædagogisk personale for de 0-2 årige og 7,1 for de 3-5 årige. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Tallene viser det faktiske timeforbrug i de enkelte dagtilbud omregnet til årsværk, og holdt op imod det gennemsnitlige antal indmeldte børn hen over et år Ledere, køkken og servicepersonale indgår ikke som pædagogisk personale Da der er brug for at kunne sammenligne på tværs af dagtilbud anvendes definitionen børneenhed, som er en slags "nulstilling" af prisforskellen på de to typer af pladser i dagtilbuddene. I praksis er en plads i dagtilbud for en 0-2 årig, grundet større personaleforbrug til de yngste, dyrere end en plads til en 3-5 årig. Der sammenlignes således på baggrund af børneenheder. Antal indmeldte børn er opgjort som et årsgennemsnit. Antallet af indmeldte afspejler ikke nødvendigvis det faktiske antal børn i hverdagene, da det her er afgørende hvor mange af de indmeldte børn der møder i dagtilbuddet Sygefravær blandt personalet er ikke fratrukket det faktiske timeforbrug Tallene kan ikke sammenlignes med landsgennemsnit da der ikke anvendes ens opgørelsesmetoder i kommunerne. Tallene giver således et billede af udviklingen i antal børn pr. pædagogisk personale i Helsingør Kommune. Udsving i antallet af børn pr. pædagogisk personale i det enkelte dagtilbud vil ofte skyldes større uforudsete udsving i antallet af indmeldte børn i det pågældende år og vikardækning som følge af langtidsfravær. I enkelte dagtilbud kan der også være sket en bevidst ned- eller opnormering som følge af tidligere års mer-/mindreforbrug. Tallene viser: Tallene viser hvor mange hhv. 0-2 årige og 3-5 årige der er i gennemsnit pr. ansat pædagogisk personale. Ses der samlet på tværs af alle dagtilbud har antallet af såvel 0-2 årige og 3-5 årige pr. pædagogisk personale i høj grad været stabilt i perioden 2013 til Antallet af 0-2 årige pr. pædagogisk personale var i ,67, mens der i 2016 var 3, årige pr. pædagogisk personale. I 2013 var der 7, årige pr. pædagogisk personale, mod 7,14 i I forhold til de enkelte dagtilbud er der større variationer, både mellem dagtilbuddene og når man ser på udviklingen i de enkelte dagtilbud i de 4 år. Det højeste antal 3-5 årige pr. pædagogisk personale i et dagtilbud steg i perioden fra 2013 til 2016 fra 7,7 til 8,0. Mens det laveste antal 0-5 årige pr. pædagogisk personale i et dagtilbud i samme periode faldt fra 6,3 i 2013 til 5,4 i Faldet skal dog ses i lyset af, at der fra 2014 indgår specialtilbuddet Månerne i Abildvængets normering. Det højeste antal 0-2 årige steg i perioden fra 4 til 4,1. Det laveste antal faldt fra 3,2 til 2,7 0-2 årige pr. pædagogisk personale. De større variationer skyldes at der i dag ikke arbejdes ud fra faste personalenormeringer. Antallet af børn pr. pædagogisk personale i det enkelte dagtilbud afspejler dermed et udtryk for en afvejning mellem et ønske om et højtuddannet personale eller personale med mange års erfaring, kontra et eventuelt behov for flere hænder på gulvet og et krav om at overholde de økonomiske rammer. 25/104

26 Tal: Antal børn pr. pædagogisk personale år 3-5 år 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år Børnehaven Stokrosen 3,5 6,9 3,5 6,8 3,2 6,3 4,0 7,8 Børnehuset Abildvænget* 3,7 7,3 3,5 6,8 3,0 5,8 2,7 5,4 Børnehuset Elverhøjen 3,7 7,2 3,8 7,4 3,5 6,9 3,7 7,3 Børnehuset Hallandsgården 3,8 7,4 3,7 7,2 4,1 8,1 3,7 7,3 Børnehuset Hellebæk 3,9 7,6 3,9 7,7 4,6 8,9 4,1 8,0 Børnehuset Kasserollen 3,9 7,7 3,6 7,0 3,9 7,6 4,0 7,8 Børnehuset Klatretræet 3,5 6,7 3,2 6,2 3,1 6,1 3,6 7,1 Børnehuset Kysten 3,7 7,1 3,7 7,2 3,7 7,1 3,5 6,9 Børnehuset MariaKringlen 3,8 7,3 4,1 8,0 4,0 7,8 3,7 7,3 Børnehuset Mariehønen 3,8 7,5 3,9 7,7 3,7 7,3 3,4 6,6 Børnehuset Montebello 3,6 7,0 4,1 7,9 3,9 7,5 3,7 7,1 Børnehuset Nyrup 3,7 7,2 3,7 7,2 2,8 5,5 3,7 7,2 Børnehuset Rosenkilden 3,4 6,6 3,3 6,4 3,6 7,0 3,4 6,6 Børnehuset Snekkersten 3,2 6,3 3,1 6,1 3,6 7,0 3,7 7,3 Børnehuset Snerlen 3,8 7,5 3,8 7,4 4,0 7,8 4,1 8,0 Børnehuset Sommerlyst 3,6 7,1 3,3 6,4 3,9 7,5 3,7 7,2 Børnehuset Spiloppen 3,9 7,7 3,8 7,5 4,0 7,8 3,9 7,5 Børnehuset Stjernedrys 3,8 7,3 3,6 6,9 3,5 6,9 3,8 7,3 Børnehuset Søbæk 3,6 7,1 3,5 6,9 3,6 7,1 3,6 7,0 Børnehuset Troldehøj 4,0 7,7 3,6 7,0 3,6 7,0 3,6 7,0 Børnehuset VillaKulla 3,8 7,5 3,5 6,9 4,1 8,0 3,6 7,0 Børnehuset Ålsgårde 3,4 6,7 3,3 6,5 3,2 6,2 3,3 6,5 Helsingør Børneasyl 3,5 6,8 3,6 7,1 4,0 7,7 3,4 6,6 Skovparkens Børnehus 3,5 6,8 3,3 6,5 3,8 7,4 3,9 7,6 Gennemsnit 3,67 7,16 3,61 7,03 3,68 7,18 3,66 7,14 *Børnehuset Abildvænget er opgjort inkl. specialtilbuddene Spirerne og Månerne. 26/104

27 0-2 årige pr. pædagogisk personale i de enkelte dagtilbud for 2013 og ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Skovparkens Børnehus Helsingør Børneasyl Børnehuset Ålsgårde Børnehuset VillaKulla Børnehuset Troldehøj Børnehuset Søbæk Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Spiloppen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Nyrup Børnehuset Montebello Børnehuset Mariehønen Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Kysten Børnehuset Klatretræet Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Abildvænget* Børnehaven Stokrosen *Børnehuset Abildvænget er opgjort inkl. Spirerne og Månerne. 3-5 årige pr. pædagogisk personale i de enkelte dagtilbud for 2013 og Skovparkens Børnehus Helsingør Børneasyl Børnehuset Ålsgårde Børnehuset VillaKulla Børnehuset Troldehøj Børnehuset Søbæk Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Spiloppen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Nyrup Børnehuset Montebello Børnehuset Mariehønen Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Kysten Børnehuset Klatretræet Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Abildvænget* Børnehaven Stokrosen *Børnehuset Abildvænget er opgjort inkl. Spirerne og Månerne. 27/104

28 Perspektiv 2: Antal børn pr. pædagogisk personale når personalets sygefravær fratrækkes Tallene er med i kortlægningen: for at vise konsekvenser af personalets sygefravær for antallet af børn pr. pædagogisk personale. Konklusion: Sygefraværet i det enkelte dagtilbud har større betydning for den reelle daglige personalenormering. Fratrækkes sygefraværet var der i 2016 i gennemsnit 3,9 børn pr. pædagogisk personale for de 0-2 årige og 7,6 for de 3-5 årige. Herved øges antallet af 0-2 årige med 0,2 og antallet af 3-5 årige med 0,5 børn pr. pædagogisk personale når der tages højde for sygefraværet. Generelt har sygefraværet dog været faldende i perioden 2013 til Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Der er i opgørelsen alene opgjort sygefravær. Det inkluderer derved ikke øvrigt fravær som f.eks. fravær i forbindelse med barnets første sygedag, ferie, tjenestefri, fravær i forbindelse med efteruddannelse mv. Sygefraværet i opgørelsen er alene fravær blandt det pædagogiske personale, og er derved ekskl. leder, køkken- og servicepersonale samt administrative medarbejder. Tallene viser: Det pædagogiske personales sygefraværstimer i det enkelte år omregnet til årsværk. Sygefraværet er herefter modregnet i antallet af børn pr. pædagogisk årsværk. I 2013 havde det pædagogiske personale et sygefravær på 6,9% ud af det samlede timeforbrug. Det betyder at alle dagtilbuddene i 2013 i gennemsnit havde et sygefravær svarende til 1,2 årsværk. Der er dog store variationer dagtilbuddene imellem. En enkelt institution havde i 2013 et sygefravær på 1,2% svarende til 0,03 årsværk, mens det højeste sygefravær var på 17,3% svarende til 3,2 årsværk. Generelt er sygefraværet faldet frem mod 2016, hvor der samlet set var et sygefravær på 5,9% ud af det samlede timeforbrug. I gennemsnit havde hvert dagtilbud i 2016 et sygefravær svarende til 0,9 årsværk. Tages der højde for sygefraværet i antallet af børn pr. pædagogisk personale øges det gennemsnitslige antal af børn pr. personale i 2013 med hhv. 0,2 0-2 årige og 0,5 3-5 årige. Der var altså i 2013 i gennemsnit 7,7 3-5 årige pr. pædagogisk personale når man fraregner årets sygefravær. I 2016 øges antallet af 3-5 årige pr. personale fra 7,1 til 7,6 når personalets sygefraværet medregnes. Tal: Sygefravær omregnet til årsværk Børnehaven Stokrosen 0,5 0,4 0,5 0,2 Børnehuset Abildvænget 0,7 0,7 0,9 1,3 Børnehuset Elverhøjen 1,1 1,4 1,9 1,2 Børnehuset Hallandsgården 1,3 1,1 0,6 0,9 Børnehuset Hellebæk 0,8 0,1 0,2 0,1 Børnehuset Kasserollen 1,7 1,4 0,9 0,9 Børnehuset Klatretræet 1,3 1,1 0,7 1,0 Børnehuset Kysten 1,3 1,4 1,5 2,4 Børnehuset MariaKringlen 0,9 0,2 0,3 0,8 28/104

29 Børnehuset Mariehønen 1,6 1,4 1,1 1,2 Børnehuset Montebello 3,2 2,5 2,5 1,4 Børnehuset Nyrup 0,9 1,2 0,8 0,7 Børnehuset Rosenkilden 0,3 0,7 0,6 0,6 Børnehuset Snekkersten 2,3 2,9 0,5 0,7 Børnehuset Snerlen 0,5 0,3 0,4 0,6 Børnehuset Sommerlyst 1,1 2,3 1,2 1,7 Børnehuset Spiloppen 1,8 2,1 1,5 1,0 Børnehuset Stjernedrys 0,9 1,6 0,6 0,8 Børnehuset Søbæk 1,0 1,4 1,0 1,4 Børnehuset Troldehøj 2,2 1,3 1,1 1,8 Børnehuset VillaKulla 2,2 1,8 2,1 1,1 Børnehuset Ålsgårde 0,4 0,8 0,7 0,8 Helsingør Børneasyl 0,0 0,0 0,0 0,0 Skovparkens Børnehus 0,5 0,8 0,3 0,2 i alt 28,7 28,9 21,9 22,7 Gennemsnit 1,2 1,2 0,9 0,9 Antal børn pr. pædagogisk personale når der tages højde for sygefravær år 3-5 år 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år Børnehaven Stokrosen 3,8 7,4 3,7 7,3 3,5 6,8 4,2 8,1 Børnehuset Abildvænget 3,9 7,5 3,6 7,1 3,1 6,0 2,9 5,7 Børnehuset Elverhøjen 3,9 7,6 4,1 7,9 3,9 7,6 4,0 7,7 Børnehuset Hallandsgården 4,2 8,1 4,0 7,9 4,3 8,5 4,0 7,7 Børnehuset Hellebæk 4,3 8,4 4,0 7,8 4,7 9,2 4,2 8,2 Børnehuset Kasserollen 4,4 8,6 3,9 7,6 4,2 8,2 4,3 8,3 Børnehuset Klatretræet 3,7 7,2 3,4 6,6 3,2 6,3 3,8 7,5 Børnehuset Kysten 3,8 7,4 3,9 7,5 3,8 7,5 3,8 7,5 Børnehuset MariaKringlen 4,0 7,8 4,2 8,1 4,1 8,0 4,0 7,7 Børnehuset Mariehønen 4,2 8,1 4,3 8,3 4,0 7,7 3,6 7,0 Børnehuset Montebello 4,4 8,7 4,9 9,5 4,5 8,9 4,0 7,7 Børnehuset Nyrup 4,0 7,8 4,0 7,8 3,0 5,9 3,9 7,6 Børnehuset Rosenkilden 3,5 6,8 3,5 6,7 3,7 7,3 3,5 6,9 Børnehuset Snekkersten 3,7 7,3 3,9 7,7 3,8 7,4 4,0 7,8 Børnehuset Snerlen 4,0 7,8 3,9 7,6 4,1 8,0 4,3 8,4 Børnehuset Sommerlyst 4,0 7,7 3,9 7,6 4,3 8,3 4,3 8,3 Børnehuset Spiloppen 4,3 8,3 4,2 8,2 4,3 8,4 4,0 7,9 Børnehuset Stjernedrys 4,0 7,8 4,0 7,7 3,7 7,2 4,0 7,8 Børnehuset Søbæk 3,8 7,4 3,7 7,3 3,8 7,3 3,7 7,3 Børnehuset Troldehøj 4,5 8,8 3,9 7,6 3,8 7,5 4,0 7,8 Børnehuset VillaKulla 4,1 8,0 3,8 7,3 4,4 8,6 3,8 7,3 Børnehuset Ålsgårde 3,5 6,8 3,5 6,8 3,4 6,5 3,6 7,0 Helsingør Børneasyl 3,5 6,9 3,7 7,1 4,0 7,7 3,4 6,7 29/104

30 Skovparkens Børnehus 3,6 7,1 3,5 6,8 3,9 7,6 4,0 7,7 Gennemsnit 4,0 7,7 3,9 7,6 3,9 7,6 3,9 7,6 Antal 3-5 årige pr. pædagogisk personale 2016 vist med og uden sygefravær 8,0 7,0 6,0 5,0 Gennemsnit Skovparkens Børnehus Helsingør Børneasyl Børnehuset Ålsgårde Børnehuset VillaKulla Børnehuset Troldehøj Børnehuset Søbæk Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Spiloppen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Nyrup Børnehuset Montebello Børnehuset Mariehønen Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Kysten Børnehuset Klatretræet Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Abildvænget Børnehaven Stokrosen Børn pr. personale Børn pr. personale fratrukket sygefravær 30/104

31 Perspektiv 3: Faktisk antal børn pr. pædagogisk personale i en 4 ugers periode Tallet er med i kortlægningen: for at se hvor mange børn der faktisk er pr. voksen i dagtilbuddene, i en 4 ugers periode i foråret Konklusion: Det gennemsnitlige antal børn pr. pædagogisk personale varierer hen over en dag for både de 0-2 årige og 3-5 årige. For de 0-2 årige er der i gennemsnit på kommuneplan 3,22 børn pr. pædagogisk personale hen over en dag. Variationsbredden hen over dagen spænder fra 0,7 om morgenen kl til 4,6 børn pr. pædagogisk personale om eftermiddagen klokken 13 og 14. For de 3-5 årige er der i gennemsnit på kommuneplan 6,05 børn pr. pædagogisk personale hen over en dag. Variationsbredden hen over dagen spænder fra 2,8 om morgenen kl til 8,3 børn pr. pædagogisk personale om eftermiddagen klokken 15. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Tallene viser et øjebliksbillede fra en måneds registrering, og kan derfor ikke anses for værende generelt gældende for dagtilbuddenes hverdagssituation. Flere ledere har bemærket, at der har været en del sygdom blandt børn og personale i registreringsperioden. Tallene viser: Børn og pædagogisk personales faktiske tilstedeværelse. Tallene er dannet ved at alle dagtilbud i en periode på 4 uger registrerede antal børn, og antal pædagogisk personale til stede i dagtilbuddet i op til 17 tidspunkter i løbet af en dag, afhængig af dagtilbuddets åbningstid. Optællingen er foregået i uge 9 til uge 12. Resultaterne af optællingen er dels opgjort på de enkelte dagtilbud dels samlet for alle vores kommunale og selvejende dagtilbud. I perioden fra dagtilbuddet er åbnet og til kl. 9 er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort hver halve time. Mellem kl. 9 og kl. 15 er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort én gang i timen. Mellem kl. 15 og lukketid er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort hver halve time. Pædagogisk personale er ansatte, der har opgaver i forhold til børnene i dagtilbuddet, altså ikke køkkenpersonale, ledere mv. I optællingen er ikke medtaget personale, der løser opgaver i forhold til børnene, men ikke er lønnet af dagtilbuddet (personale fra støttepædagog-korpset, praktikanter, PAU-elever mv.). Resultaterne vises herunder på kommuneplan og på bilag 4 ses resultaterne for de enkelte dagtilbud. Der er forskelle i antallet af børn pr. pædagogisk personale og fordelingen hen over dagen, men overordnet er der det laveste antal børn pr. pædagogisk personale tidligst om morgenen og senest på eftermiddagen. Den højeste andel af børn pr. pædagogisk personale for de 0-2 årige ses klokken 13 og 14, hvor gennemsnittet på kommuneplan er 4,6 børn pr. pædagogisk personale. For de 0-2 årige er gennemsnitte på kommuneplan, på tværs af en dag, på 3,22 børn pr. pædagogisk personale. Den højeste andel af børn pr. pædagogisk personale for de 3-5 årige ses klokken 15, hvor gennemsnittet på kommuneplan er 8,3 børn pr. pædagogisk personale. For de 3-5 årige er gennemsnitte på kommuneplan, på tværs af en dag, på 6,05 børn pr. pædagogisk personale. 31/104

32 Tal: Det gennemsnitlige antal 0-2 årige børn pr. pædagogisk personale i kommunens dagtilbud i løbet af en dag, samt det gennemsnitlige antal 0-2 årige pr. pædagogisk personale på kommuneplan 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 3,22 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Det gennemsnitlige antal 0-2 årige børn pr. antal voksen i kommunens dagtilbud i løbet af en dag Det gennemsnitlige antal 0-2 årige pr. pædagogisk personale for hele kommunen ,7 1,7 2,8 3,5 4,0 3,7 3,6 3,6 4,2 4,6 4,6 4,2 3,7 3,3 1,2 0,2 0,0 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 Det gennemsnitlige antal 3-5 årige børn pr. pædagogisk personale i kommunens dagtilbud i løbet af en dag, samt det gennemsnitlige antal 3-5 årige pr. pædagogisk personale på kommuneplan 9,0 8,0 7,0 6,0 6,05 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen i kommunens dagtilbud i løbet af eb dag Det gennemsnitlige antal 3-5 årige pr. pædagogisk personale for hele kommunen ,8 5,6 6,0 6,6 7,3 6,7 6,4 6,4 7,0 7,9 8,1 8,3 6,9 5,7 3,8 0,5 0,2 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 32/104

33 Perspektiv 4: Børns faktiske tilstedeværelse i dagtilbud i en 4 ugers periode Tallet er med i kortlægningen: for at vise hvor stor en andel af de indmeldte børn der faktisk var til stede hen over en dag. Konklusion: Børnenes gennemsnitlige tilstedeværelse i kommunens dagtilbud stiger fra morgen til middagstid, hvorefter den falder igen frem mod lukketid. Der er mindre forskelle mellem de 0-2 åriges og 3-5 åriges gennemsnitlige tilstedeværelse hen over en dag. Der er således en forskel på 3 procentpoint mellem det højeste andel for de 0-2 årige på 81%, og den højeste andel for 3-5 åriges tilstedeværelse på 84%. Den gennemsnitlige tilstedeværelse i forhold til den samlede åbningstid er 44% for både de 0-2 årige og 3-5 årige. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Tallene er opgjort i en 4 ugers periode hvor alle dagtilbud registrerede antal børn til stede i dagtilbuddet på op til 17 tidspunkter i løbet af en dag, afhængig af dagtilbuddets åbningstid. Optællingen er foregået i uge 9 til uge 12. Resultaterne af optællingen er dels opgjort på de enkelte dagtilbud, og dels samlet for alle kommunale og selvejende dagtilbud. I perioden fra dagtilbuddet er åbnet og til kl. 9 er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort hver halve time. Mellem kl. 9 og kl. 15 er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort én gang i timen. Mellem kl. 15 og lukketid er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort hver halve time. Tallene viser et øjebliksbillede fra en måneds registrering, og kan derfor ikke anses for værende generelt gældende for dagtilbuddenes hverdagssituation. Flere ledere har bemærket, at der har været en del sygdom blandt børn og personale i registreringsperioden. Tallene viser: den gennemsnitlige tilstedeværende af børn hen over en dag, holdt op imod antal indmeldte børn. Resultaterne vises herunder på kommuneplan, og på bilag 5 ses resultaterne for de enkelte dagtilbud. Børnenes gennemsnitlige tilstedeværelse i kommunens dagtilbud viser en stigende tendens fra morgen til middagstid, hvorefter den falder igen frem mod lukketid. Undersøgelsen viser at der generelt er meget små forskelle mellem de 0-2 åriges g 3-5 åriges tilstedeværelse i kommunens dagtilbud. Det højeste gennemsnitlige tilstedeværelse er 81% for de 0-2 årige og 84% for de 3-5 årige. Den gennemsnitlige tilstedeværelse midt på dagen holder sig i omegnen af for både de 0-2 og 3-5 årige. Om morgenen kl. 8 er den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige 43%, mens den for de 3-5 årige er 4. Om eftermiddagen kl 15 er er den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige, mens den for de 3-5 årige er 62%. Tal: Herunder vises børns gennemsnitlige tilstedeværelse for hhv. 0-2 årige og 3-5 årige for hele kommunen set under ét. 33/104

34 Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de indmeldte 0-2 årige i dagtilbud på kommuneplan 74% 81% 78% 75% 59% 43% 41% 44% 24% 23% 4% 12% 7% Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige i forhold til indmeldte børn fordelt på tidspunkter Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige i forhold til indmeldte på kommuneplan % 12% 24% 43% 59% 74% 81% 78% 75% 41% 23% 7% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de indmeldte 3-5 årige på kommuneplan 74% 83% 84% 84% 83% 78% 58% 62% 4 41% 44% 21% 3% 9% 7% Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige i forhold til indmeldte børn fordelt på tidspunkter Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige i forhold til indmeldte på kommuneplan % 9% 21% 4 58% 74% 83% 84% 84% 83% 78% 62% 41% 7% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 34/104

35 Perspektiv 5: Sammenholdning af perspektiv 1 til 4 Sammenholdningen er med i kortlægningen: for at nuancere billedet af antal børn pr. pædagogisk personale. Her vises opgørelsen fra perspektiv 1 og 2, dvs. antal børn pr. pædagogisk personale udregnet ud fra personaleforbruget, og i perspektiv 2 er sygefraværet fratrukket. Disse to perspektiver holdes op imod resultaterne af perspektiv 3 og 4, som er resultaterne af den 4-ugers faktiske registrering af antal børn pr. pædagogisk personale i Helsingør Kommunes dagtilbud. Konklusion: Sammenholdningen viser, at det faktiske antal børn pr. pædagogisk personale for de 0-2 årige var 0,5 lavere end en opgørelse baseret alene på en opgørelse af personaleforbrug og indmeldte børn (perspektiv 1), mens det for de 3-5 årige var 1,0 lavere. De 4 ugers registrering af børn og pædagogisk personales tilstedeværelse i dagtilbud kan kun anvendes som en indikator i sammenligningen. Undersøgelsen indikerer, at der i praksis i dagtilbuddene kan være færre børn pr. personale end forventet, når et traditionelt personaleforbrugsperspektiv (perspektiv 1) anvendes som opgørelsesmetode. Ofte forudsætter normeringsopgørelser at alle børn er tilstede i dagtilbuddet, men denne konkrete registrering viser at fremmødet i gennemsnit er 44%. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: De tal der sammenlignes er for personaleforbrugstallenes vedkommende i perspektiv 1 og 2 beregnet på årsbasis, mens resultaterne af den faktiske registrering baserer sig på en 4-ugers periode. Det giver en usikkerhed at registrere i en forholdsvis kort periode, og når der sammenlignes med tal der er opgjort på årsbasis, så kan resultaterne kun ses som en indikator på forskellene mellem perspektiverne. Herudover er det vigtigt at bemærke at tallene for perspektiv 1 og 2 begge er en opgørelse som vedrører 2016, mens målingen i perspektiv 3 er foretaget i Tal: Nedenstående figur viser det gennemsnitlige antal børn pr. pædagogisk personale (perspektiv 1-3) holdt op imod hinanden. 7,1 7,6 6,1 3,7 3,9 3,2 0-2 årige 3-5 årige Antal børn pr. pædagogisk personale i de enkelte dagtilbud - på baggrund af forbrugstal Antal børn pr. pædagogisk årsværk, på baggrund af forbrugstal og fratrukket personalets sygefravær Faktisk antal børn pr. pædagogisk personale i en 4 ugers periode i foråret /104

36 Tallene for de 0-2 årige viser, at antal børn pr. voksen når fokus lægger på den samlede årlige timeforbrug og antallet af indmeldte børn, at der er 3,7 barn pr. voksen på årsbasis, at personalets sygefravær på årsbasis øger antallet af børn pr. voksen til 3,9 og at de 4-ugers registrering viser at der på kommuneplan i gennemsnit var 3,2 barn pr. voksen. Sammenholdningen viser således, at det faktiske antal børn pr. voksen var 0,5 lavere end tal opgjort på baggrund af timeforbrug og indmeldte børn. Tallene for de 3-5 årige viser, at antal børn pr. voksen når fokus lægger på timeforbrugstallene, at der er 7,1 barn pr. voksen på årsbasis, at personalets sygefravær på årsbasis øger antallet af børn pr. voksen til 7,6, og at de 4-ugers registrering viser at der på kommuneplan i gennemsnit var 6,1 barn pr. voksen. Sammenholdningen viser således, at det faktiske antal børn pr. voksen var 1,0 lavere end ved en opgørelse alene på baggrund af timeforbrug og antallet af indmeldte børn i dagtilbuddene. En årsag til de markante forskelle illustreres i børnenes fremmøde (perspektiv 4). Optællingen her viser at børnene faktiske gennemsnitlige tilstedeværelse på kommuneplan var blot var 44% for både de 0-2 årige og 3-5 årige i den fire uger lange registreringsperiode. Mere generelle målinger forudsætter ofte at alle børn er tilstede i dagtilbuddet. Det er ikke tilfældet i praksis. 36/104

37 13. Udviklingen i udgifter pr. barn Tallene er med i daganalysen: for at vise udviklingen i budget pr. børneenhed fra 2013 til 2017 samt forskellene imellem de enkelte dagtilbud. Konklusion: Det gennemsnitlige budget pr. børneenhed er steget fra kr. i 2013 til kr. i 2017 (2017-niv). Budgettet pr. børneenhed har ellers været relativt stabilt henover årene. Et enkelt dagtilbud har et budget pr. børneenhed, der er betydeligt over gennemsnittet. Alle andre dagtilbud ligger indenfor +/- 11% af gennemsnittet. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Som i afsnit 12 anvendes definitionen børneenhed, for at kunne sammenligne på tværs af institutioner. Den budgetterede udgift er korrigeret til en standard ugentlig åbningstid på 52 timer. Driftsoverførsler af mer- og mindreforbrug fra foregående år fratrukket den budgetterede udgift, for at give et mere retvisende sammenligningsgrundlag. Tallene viser: Den budgetterede udgift pr. indmeldt børneenhed i alle kommunens dagtilbud. Tallene viser, at for de fleste dagtilbuds vedkommende har udgiften været forholdsvis stabil fra år til år. Et mindre antal dagtilbud har dog haft udsving i enkelte år. Det gælder f.eks. i Børnehuset Nyrup, som havde meget få 0-2 årige i 2015, og derfor et højt enhedsbudget det år. Børnehuset Klatretræet fik i 2015 annulleret en gæld på ca. 1,6 mio. og derfor et højt enhedsbudget. Desuden har Klatretræet tidligere været relativt omkostningstung, fordi den som sammenlagt dagtilbud har bestået af den tidligere Hornbæk Børnehave, som havde en fast 40-børns normering trods et beskedent børnetal. Børnehuset Ålsgårde fik ligeledes nulstillet en gæld i 2015 og fik derfor et højt enhedsbudget det år. Den gennemsnitlige udgift for alle kommunens dagtilbud er ligeledes stabil hen over årene. I 2015 var udgiften relativt høj, kr., hvilket skyldtes, at der det år var flere 40-børns dagtilbud med tomme pladser. Fyrre-børns dagtilbud er garanteret et minimumsbudget uanset belægning. I samme år, 2015, blev dagtilbuddene desuden tilført midler til at øge andelen af pædagoger i dagtilbuddene. I 2017 er der sket en effektivisering af bygningsdriften som følge af en ny fælles organisering af ejendomsdriften, hvorved udgiften er faldet en anelse i forhold til Tallene viser desuden, at der er en svag sammenhæng mellem dagtilbuddenes størrelse og deres budgetterede udgift pr. barn. Tydeligst er sammenhængen i 2017, hvor ledelsesbudgettet er gjort ens for alle dagtilbud, uanset størrelse. Derved bliver den gennemsnitlige udgift pr. barn lavest i dagtilbud med mange børn. Ud over størrelse har en række andre faktorer historisk set også medført variation i udgiften: Grundtidstillæg, dispensationstimer, køkkenbudget og ikke mindst dagtilbuddenes grundbudget, som blev fastsat i udgangsåret Fra 2017 skyldes en del af variationen tillige, at der med den nye budgettildelingsmodel i højere grad bliver taget højde for socioøkonomiske forhold. 37/104

38 Tal: Budgetteret udgift pr. børneenhed i dagtilbud i perioden Budgetteret udgift pr. børneenhed Helsingør Børneasyl Børnehaven Stokrosen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Ålsgårde Børnehuset Snekkersten Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Abildvænget Børnehuset Rosenkilden Skovparkens Børnehus Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Nyrup Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Troldehøj Børnehuset Montebello Børnehuset Klatretræet Børnehuset Mariehønen Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Spiloppen Børnehuset VillaKulla /104

39 Børnehuset Kysten Børnehuset Søbæk Kommunens gennemsnit Tallene illustreres i dette diagram, hvor dagtilbuddene vises efter størrelse, så dagtilbud med færrest børneenheder står længst til venstre. kr niv Kommunens gennemsnit Børnehuset Søbæk Børnehuset Kysten Børnehuset VillaKulla Børnehuset Spiloppen Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Mariehønen Børnehuset Klatretræet Børnehuset Montebello Børnehuset Troldehøj Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Nyrup Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Kasserollen Børnehuset Stjernedrys Skovparkens Børnehus Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Abildvænget Børnehuset Snerlen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snekkersten Børnehuset Ålsgårde Børnehuset Hellebæk Børnehaven Stokrosen Helsingør Børneasyl 39/104

40 14. Udviklingen i andelen af uddannet personale Tallene er med i kortlægningen: for at vise udviklingen i andelen af uddannet personale. I forbindelse med et politisk ønske om at øge andelen af uddannede pædagoger på dagområdet blev der fra 2015 tilført flere midler til alle dagtilbud. Målsætningen er at andelen af pædagoger på sigt skal være 7 i alle kommunens dagtilbud. Konklusion: Der er siden 2013 sket en svag stigning i andelen af pædagoger i kommunens dagtilbud. I 2016 var der i gennemsnit 57% pædagoger. Der er dog stor spredning på andelen af pædagoger, når der ses på de enkelte dagtilbud. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: For at kunne sammenligne med tidligere opgørelser er pædagoger afgrænset som pædagoguddannede og dagtilbudslederne. Personale med anden pædagogisk faglig uddannelse som f.eks. PAU, samt studerende indgår i opgørelsen som uuddannet personale. Der er i opgørelsen af personalet ikke medregnet vikarer eller timeansatte. Medarbejderens ugentlige arbejdstid er omregnet til årsværk. Summen af årsværk for pædagogerne divideres med summen af årsværk for pædagoger og andet pædagogisk personale for at få andelen af pædagoger. Tallene viser: Ses der på det samlede antal årsværk i 2016 var der i gennemsnit 57, pædagoger i dagtilbuddene. I 2013 var andelen i gennemsnit 55,4%. Der er således sket en stigning når man ser samlet for alle dagtilbud. Der dog endnu et stykke vej mod opfyldelsen af målet på de 7. Kun et dagtilbud har i 2016 en pædagogandel på over 7. Da ændringen i pædagogandelen skal ske ved naturlig udskiftning må det forventes at en stigning i andelen af pædagoger kun kan ske gradvist. Herudover vil der i det enkelte dagtilbud ske en afvejning i forhold til den aktuelle personalegruppe, dækning af kompetencer og timebehov når der genbesættes en ledig stilling. Enkelte dagtilbud har ligeledes flere medarbejdere med en pædagogisk assistent uddannelse som her ikke indgår i institutionens pædagogandel. Tal: Pædagogandel , 60, 50, 55,4% 55,8% 57,6% 57, , , 20, 10, 0, 40/104

41 Pædagogandel i procent i det enkelte dagtilbud Børnehaven Stokrosen 43,3% 47,8% 41,5% 46,1% Børnehuset Abildvænget 58,7% 62,9% 61,7% 58,4% Børnehuset Elverhøjen 62,3% 62,4% 61,2% 65,5% Børnehuset Hallandsgården 57,9% 59,9% 68,8% 56,8% Børnehuset Hellebæk 42,9% 53,5% 60,4% 57,7% Børnehuset Kasserollen 61,7% 59,4% 62,1% 67,2% Børnehuset Klatretræet 53,1% 49,3% 51,6% 54,3% Børnehuset Kysten 40,2% 44,2% 47,7% 48,8% Børnehuset MariaKringlen 62,4% 64, 60,8% 63,7% Børnehuset Mariehønen 57,1% 50,1% 60,1% 56,8% Børnehuset Montebello 59,3% 56,3% 62,4% 54, Børnehuset Nyrup 57,5% 53,4% 56,9% 61,8% Børnehuset Rosenkilden 46,8% 45,6% 53, 51,9% Børnehuset Skovparken 49, 56,1% 57,2% 58,4% Børnehuset Snekkersten 58,8% 47,8% 49,7% 51,7% Børnehuset Snerlen 51,5% 45,2% 43, 44,5% Børnehuset Sommerlyst 38,2% 40,8% 52,3% 56,3% Børnehuset Spiloppen 62,9% 65,1% 63, 57,8% Børnehuset Stjernedrys 43,6% 44,6% 46,1% 45,1% Børnehuset Søbæk 60,5% 58, 54, 59,1% Børnehuset Troldehøj 61,7% 65,5% 62,2% 62,6% Børnehuset VillaKulla 60,2% 61,5% 62,1% 51,3% Børnehuset Ålsgårde 63,4% 64,7% 71,5% 65,3% Helsingør Børneasyl 70,9% 81,9% 81,9% 77,3% Tikøb Dagtilbud 60, 55,8% 48,5% 52,9% gennemsnit i alt 55,4% 55,8% 57,6% 57, Pædagogandel 2013 og 2016 i det enkelte dagtilbud 90, 80, 70, 60, 50, 40, 30, 20, 10, 0, gennemsnit i alt Tikøb Familiehus Helsingør Børneasyl Børnehuset Ålsgårde Børnehuset VillaKulla Børnehuset Troldehøj Børnehuset Søbæk Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Spiloppen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Skovparken Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Nyrup Børnehuset Montebello Børnehuset Mariehønen Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Kysten Børnehuset Klatretræet Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Abildvænget Børnehaven Stokrosen /104

42 Ansatte i årsværk fordelt pr. stillingskategori 2016 Leder Pædagog PAU Pædagogmedhjælper Pædagogstuderende Børnehaven Stokrosen 1,00 1,89 0,00 2,97 0,41 6,27 Børnehuset Abildvænget 1,00 12,58 0,00 8,86 0,81 23,25 Børnehuset Elverhøjen 0,92 11,25 0,00 5,94 0,47 18,58 Børnehuset Hallandsgården 1,00 6,25 0,99 4,11 0,41 12,75 Børnehuset Hellebæk 1,00 2,56 0,00 2,27 0,34 6,17 Børnehuset Kasserollen 1,00 6,46 0,68 2,57 0,41 11,11 Børnehuset Klatretræet 1,00 9,14 1,03 7,16 0,34 18,67 Børnehuset Kysten 1,00 13,35 0,00 15,06 29,41 Børnehuset MariaKringlen 1,00 9,29 0,09 5,03 0,74 16,15 Børnehuset Mariehønen 1,00 10,32 1,15 6,59 0,88 19,93 Børnehuset Montebello 1,00 8,68 1,95 5,09 1,22 17,94 Børnehuset Nyrup 1,00 9,33 0,00 5,97 0,41 16,71 Børnehuset Rosenkilden 1,00 7,02 0,95 5,68 0,81 15,46 Børnehuset Skovparken 0,81 7,43 1,82 3,09 0,95 14,10 Børnehuset Snekkersten 1,00 4,82 1,25 4,18 11,26 Børnehuset Snerlen 1,00 4,57 0,80 5,61 0,54 12,51 Børnehuset Sommerlyst 1,00 6,78 1,00 4,57 0,47 13,82 Børnehuset Spiloppen 1,08 12,88 2,15 7,24 0,81 24,17 Børnehuset Stjernedrys 1,00 5,28 0,00 6,83 0,81 13,92 Børnehuset Søbæk 1,00 18,70 0,67 12,10 0,88 33,35 Børnehuset Troldehøj 1,00 10,14 2,21 3,50 0,95 17,80 Børnehuset VillaKulla 1,00 14,92 1,00 12,07 2,03 31,01 Børnehuset Ålsgårde 1,00 6,03 0,00 3,75 10,78 Helsingør Børneasyl 0,95 1,54 0,00 0,66 0,07 3,22 Tikøb dagtilbud 1,00 6,28 0,00 6,07 0,41 13,75 Hovedtotal 24,76 207,52 17,73 146,96 15,14 412,10 I alt 42/104

43 Kapacitet og bygningsmasse 15. Nuværende bygningskapacitet og børnekvadratmetre Tallene er med i kortlægningen: for at give et overblik over kapaciteten på dagområdet, herunder antallet af børnekvadratmetre som i dag er grundlaget for tildelingen af pladser i de enkelte dagtilbud. Konklusion: De 25 dagtilbud fordeler sig samlet over netto kvadratmetre. Med den nuværende fastsættelse af pladser er der i alt kapacitet til et sted mellem børn. Da antallet af pladser i nuværende pladstildeling alene beregnes på baggrund af størrelsen på dagtilbuddenes grupperum, indgår blot 26% af bygningernes kapacitet som børneareal. Afgrænsningen betyder, at der ikke gives et dækkende billede af hvor meget plads der reelt set er til rådighed for børnene i de enkelte dagtilbud. Der kan derved være markante forskelle fra dagtilbud til dagtilbud. Samtidig er der iværksat nye faglige initiativer, der stiller andre bygningsmæssige krav til institutionerne, og dermed også andre krav til den måde vi tildeler pladser til børnene i dag. Forhold af betydning for forståelse af tallene: Det nuværende antal pladser i de enkelte dagtilbud blev fastsat i 1994 på baggrund af en opmåling af det der dengang blev defineret som børnekvadratmetre. De enkelte dagtilbuds børnem2 er siden 1994 blevet tilpasset i de tilfælde hvor der er sket ændringer i det enkelte dagtilbud. Dette er sket ad hoc og der har dermed ikke været en samlet gennemgang af pladsnormeringen i dagtilbud siden Tallene viser: Kommunens 25 dagtilbud er geografisk placeret på i alt 30 forskellige matrikler. Samlet dækker bygningerne over 17 kommunale ejendomme, 10 eksterne lejemål og 3 selvejende dagtilbud som ejer deres egen bygning. Samlet set er der tale om et nettoareal på kvadratmetre. Dagtilbuddene fordeler sig på fire distrikter, og deres geografiske placering ses på Bilag 1. Ud fra den nuværende pladsnormering er der i dag børnekvadratmetre i vores dagtilbud. Der afsættes 3 børnekvadratmetre til en plads for en 0-2 årig, mens der afsættes 2 børnekvadratmetre til en 3-5 årig. Der er således ikke et fast antal pladser i det enkelte tilbud, idet antallet af pladser vil afhænge af den konkrete sammensætning af hhv. 0-2 årige og 3-5 årige i det enkelte dagtilbud. Samlet set er der derved plads til et spænd mellem 1861 pladser for 0-2 årige og pladser for 3-5 årige. Den nuværende definition af dagtilbuddets børneareal har betydet, at der er stor variation i forhold til, hvor meget af institutionen som der reelt kan anvises børn til. Mens et dagtilbud alene er registreret med 12,3% af arealet som børnekvadratmetre, visiteres i en anden institution til hele 39,4% af dagtilbuddets nettoareal. Variationen indikerer både, at der er betydelige forskelle i bygningernes funktionalitet og adgang til brugbare arealer ud over grupperum. Samtidig er der i fastsættelsen af pladser ikke taget højde for dagtilbuddets mulighed for fleksibilitet i antallet af pladser til hhv.0-2 årige og 3-5 årige, ændrede behov for personalefaciliteter osv. Nye krav til læringsmiljøer og nye tiltag som DGI-certificeringen af dagtilbuddene betyder endvidere, at adgangen til fællesarealer og andre mindre rum i lige så høj grad er afgørende for at sikre den pædagogiske 43/104

44 kvalitet i hverdagen. Der er derfor behov for en mere individuel vurdering af det optimale antal pladser i det enkelte dagtilbud. Tal: Andel af nettoareal der anses som børnem2 45, 40, 35, 30, 25, 20, 15, 10, 5, 0, Tikøb Familiehus Helsingør Børneasyl Børnehuset Ålsgårde Børnehuset VillaKulla afd. 2 Børnehuset VillaKulla afd. 1 Børnehuset Troldehøj Børnehuset Søbæk Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Spiloppen afd. Krible Krable Børnehuset Spiloppen afd. Himmelblå Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Skovparken Børnehuset Rosenkilde Børnehuset Nyrup Børnehuset Montebello Børnehuset Mariehønen Børnehuset Mariakringlen vg.afd Børnehuset Mariakringlen bh.afd. Børnehuset Kysten afd. Fyrtårnet Børnehuset Kysten afd. Bøgen Børnehuset Klatretræet afd. Skovhuset Børnehuset Klatretræet afd. Strandhuset Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Abildvænget Børnehaven Stokrosen 44/104

45 Kommunale og selvejende dagtilbud, bygningskapacitet og børnekvadratmetre Selveje/ kommunal Ejerforhold (bygninger) Distrikt Netto m² Børnem2 Andel af nettoareal som anses som børnem2 Børnehaven Stokrosen Selvejende Ejer egen bygning Espergærde/Kvistgård , Børnehuset Abildvænget Kommunal Eksternt lejemål Helsingør ,4% Børnehuset Elverhøjen Selvejende Eksternt lejemål Espergærde/Kvistgård ,9% Børnehuset Hallandsgården selvejende Ejer egen bygning Ålsgårde/Hornbæk ,3% Børnehuset Hellebæk Selvejende Ejer egen bygning Ålsgårde/Hornbæk ,7% Børnehuset Kasserollen Kommunal Kommunal bygning Espergærde/Kvistgård ,5% Børnehuset Klatretræet afd. Strandhuset Kommunal Kommunal bygning Ålsgårde/Hornbæk ,5% Børnehuset Klatretræet afd. Skovhuset Kommunal Kommunal bygning Ålsgårde/Hornbæk ,8% Børnehuset Kysten afd. Bøgen Kommunal Kommunal bygning Snekkersten ,8% Børnehuset Kysten afd. Fyrtårnet Kommunal Kommunal bygning Snekkersten ,8% Børnehuset Mariakringlen bh.afd. Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,3% Børnehuset Mariakringlen vg.afd Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,6% Børnehuset Mariehønen Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,5% Børnehuset Montebello Kommunal Eksternt lejemål Helsingør ,5% Børnehuset Nyrup Kommunal Kommunal bygning Espergærde/Kvistgård ,9% Børnehuset Rosenkilde Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,6% Børnehuset Skovparken Selvejende Eksternt lejemål Espergærde/Kvistgård ,1% Børnehuset Snekkersten Kommunal Kommunal bygning Snekkersten ,4% Børnehuset Snerlen Kommunal Kommunal bygning Snekkersten ,8% Børnehuset Sommerlyst Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,5% Børnehuset Spiloppen afd. Himmelblå Kommunal Eksternt lejemål Helsingør ,2% Børnehuset Spiloppen afd. Krible Krable Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,3% Børnehuset Stjernedrys Selvejende Eksternt lejemål Helsingør ,3% Børnehuset Søbæk Selvejende Eksternt lejemål Espergærde/Kvistgård ,5% Børnehuset Troldehøj Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,8% Børnehuset VillaKulla afd. 1 Kommunal Eksternt lejemål Snekkersten ,6% Børnehuset VillaKulla afd. 2 Kommunal Eksternt lejemål Snekkersten ,6% Børnehuset Ålsgårde Kommunal Kommunal bygning Ålsgårde/Hornbæk ,2% Helsingør Børneasyl Selvejende Eksternt lejemål Helsingør ,2% Tikøb Familiehus Kommunal Kommunal bygning Espergærde/Kvistgård ,2% I alt ,3% 45/104

46 16. Evaluering af anvendelsen af børnekvadratmeterbegrebet Evalueringen er med i kortlægningen: fordi flere forhold peger på at anvendelsen af børnekvadratmeterbegrebet ikke er tidssvarende, og at det kan være nødvendigt at revidere metoden. Konklusion: Anvendelse af børnekvadratmeterbegrebet er ikke en tidssvarende måde at beslutte hvor mange børn der kan gå i et dagtilbud. I forbindelse med masterplanen er der behov for at udarbejde en ny metode til at afdække hvor mange børn der kan gå i et dagtilbud. En metode der inddrager de tidligere nævnte parametre og i højere grad end tidligere tilstræber at udnytte en større del af dagtilbuddenes nettoareal til aktiviteter til børnene. Forhold af betydning for forståelsen af evalueringen: administrationsgrundlaget (driftsforhold) for dagområdet, der blev indført i 1994, omfattede retningslinjer for antal m2 til henholdsvis vuggestue- og 3-5 årige. Da det blev indgået var der mangel på institutionspladser i kommunen. Der blev indgået en aftale med de pædagogiske fagforeninger om at opmåle alle institutioner og at der fremover skulle visiteres efter at: Et vuggestuebarn i en ren vuggestue skulle have 3 m2 i grupperum + 1 m2 i alternativt lege/opholdsrum Et vuggestuebarn i en integreret institution skulle have 3 m2 i grupperum + 0,5 m2 i alternativt lege/opholdsrum Et børnehavebarn uanset institutionstype skulle have 2 m2 grupperum og 1 m2 i alternativt lege/opholdsrum. Lege/opholdsrum blev defineret som fællesrum, alrum, køkkenfaciliteter som benyttes som pædagogisk tilbud til børnene m.m. Der er således ikke tale om at kontor, personalerum, køkken, gangarealer, garderober, toiletfaciliteter m.m. medregnes. Resultat af evalueringen: Forskningen på området, viser at den plads børnenes færdes på, ikke kun være gøres op i kvadratmeter. Der skal derimod kigges på de muligheder og betingelser, som et fysisk rum eller hele dagtilbuddet udgør. Det handler om hvilke muligheder og betingelser rummene, såvel som uderummene giver. Det har stor betydning for børns læring og udvikling, at alle børn får tilfredsstillet deres behov for at blive udfordret i gode sociale og fysiske læringsmiljøer (Poulsen, 2004). Det har betydning for børns læring og udvikling, at det fysiske miljø giver mulighed for at børnene kan gruppere sig, så rummene danner rammer for aktiviteter, hvor der kan være større eller mindre grupper, grupper bestående af to og to samt enkeltvis. Det har ligeledes stor betydning, at det fysiske læringsmiljø danner rammen for aktiviteter med store bevægelser og høje lyde og samtidig lege med et lavt fysisk samt lydniveau (Kragh-Müller & Ringsmose, 2015). Det har betydning, at det fysiske læringsmiljø (rum, indretning, materialer mv.) indbyder til sproglige handlinger, både individuelt og mellem børn (Kragh-Müller & Ringsmose, 2015). Det har stor betydning, at rummene er indrettet således, at alle børn kan finde aktiviteter og mulighed for leg svarende til alder, køn og interesse. Det er væsentligt at rummene er indrettet, så det er tydeligt for børnene hvilket adfærd der forventes af dem samt, at der er materialer (fx legetøj) til rådighed, så børn også har mulighed for fordybelse (Kragh-Müller & Ringsmose, 2015). 46/104

47 Følgende parametre har betydning hvor mange børn der kan være tilstede i rummet/børnegruppen (uddybes i bilag 3): - mulighed for rum i rummet - mulighed for områder for aktiviteter i høj og lav skala - mulighed for undgåelse af forstyrrelser - mulighed for materialer og legetøj i rummet - mulighed for værksteder - mulighed for garderobe og overtøj? - mulighed for legeområder i udemiljøet - mulighed for fysisk udfoldelse og udvikling i udemiljøet - mulighed for personalerum og kontor 47/104

48 17. Nuværende antal børn og forventet udvikling i børnetallet de kommende 10 år Resultater fra Pladsprognosen afventer seneste befolkningsprognose. 48/104

49 18. Fordele og ulemper ved eventuel anvendelse af skolebygninger, samt øvrige kommunale bygninger til dagtilbudsaktiviteter Er med i kortlægningen: for at afdække fordele og ulemper ved fremtidig anvendelse af skolebygninger samt øvrige kommunale bygninger til dagtilbudsaktiviteter. Konklusion: Det vil være nødvendigt at omorganisere den nuværende skoledrift, hvis der skal skabes tilstrækkelig ledig kapacitet til et dagtilbud i en eller flere af de nuværende skolebygninger. Ligeledes er skolerne i dag indrettet til børn fra 6-15 år, og det vil derfor kræve en omfattende ombygning af de enkelte skoler for at gøre lokalerne egnede til børn fra 0-5 år. Det er Center for økonomi og Ejendomme og Center for Dagtilbud og Skolers vurdering, at der skal omorganiseres eller tilbygges for at skolerne kan rumme et dagtilbud. Skolerne har i dag ikke m² ledig kapacitet til at kunne rumme et dagtilbud inden for den nuværende bygningsmasse. En estimeret udgift ved en ombygning af eksisterende skolefaciliteter til et dagtilbud anslås at være kr. pr. m². Hertil kommer udgifter til etablering/tilpasning af udearealer og legeplads. Udgiften til omlægning af udearealer til brug for at dagtilbud skønnes at være omkring kr. De faktiske udgifter vil dog afhænge af størrelse og de konkrete bygningsmæssige forhold på den enkelte skole. Der er i tallene ikke taget højde for eventuelt nyt inventar. Udgiften til en nybygget (tilbygning) dagtilbud estimeres at være kr. pr. m². Fordele ved at anvende skolebygninger til dagtilbud: Tæthed på hinanden gør det lettere for personalegrupperne i skolen og i dagtilbuddet at samarbejde, og særligt i overgangen fra dagtilbud til skole. Dagtilbuddet kan benytte skolens faciliteter, legeplads og inventar. Bygningsdrift samles på færre ejendomme. Eksterne lejemål kan opsiges. Nuværende dagtilbudsbygninger kan evt. sælges. Ulemper ved at anvende skolebygninger til dagtilbud: Dagtilbuddets børn kan ikke have fri bevægelighed på skolen, og de vil have brug for en form for afskærmning fra den åbne skole. Inventar kan ikke deles. Legeplads kan ikke deles. Dagtilbuds lokaler kan ikke benyttes af skolebørn. Dagtilbuds kan ikke rummes på skolerne inden for nuværende bygningsmasse. Fordele ved at anvende øvrige kommunale bygninger til dagtilbud: Eksterne lejemål kan opsiges. Ulemper ved at anvende øvrige kommunale bygninger til dagtilbud: Ingen egnede bygninger til disposition ud over de nuværende dagtilbud. 49/104

50 Bilag 1: Geografisk placering af dagtilbud i de 4 distrikter 50/104

51 51/104

52 52/104